From:
To:
Subject:
Date:
Rose Bjare, Peter
Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.,
aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds
(Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.)
6. november 2015 12:21:00
Kære Skatteminister
Følgende lovforslag er sendt i høring:
Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.,
aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om
investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten
m.v.)
Formålet med lovforslaget er at bringe erhvervsbeskatningen i overensstemmelse med EU-
retten på tre punkter, hvor det har vist sig, at den gældende lovgivning er i strid med EU-
traktatens bestemmelser om de frie bevægeligheder. Lovforslaget indeholder som følge
heraf følgende tre forslag.
1. Der foreslås som opfølgning på en dom fra EU-Domstolen en justering af reglerne om
genbeskatning af udenlandske underskud fra før 2005 i faste driftssteder, når det faste
driftssted afstås koncerninternt.
2. Der forslås en justering af definitionen af datterselskabsaktier som opfølgning på en
anden dom fra EU-Domstolen. Justeringen medfører, at danske selskaber er skattefrie af
afkast på datterselskabsaktier, uanset hvor datterselskabet er hjemmehørende, når blot
datterselskabet er selskabsskattepligtigt i hjemlandet.
3. Der foreslås som følge af EU-retten en nedsættelse af indkomstbeskatningen af
udenlandske selskaber, der modtager udbytter fra danske selskaber. Det foreslås, at
satsen nedsættes fra 27 pct. til 22 pct. svarende til selskabsskattesatsen for 2016.
Lovforslaget indeholder desuden tre mindre justeringer af erhvervsbeskatningen. Det
drejer sig om følgende:
1. En justering af selskabsskattelovens §§ 1 og 3, således at foreninger, havne,
vandforsyningsselskaber m.v. får mulighed for at opnå en begrænset indtægt ved salg af el
til nettet, uden at de generelt anses for at drive el-virksomhed.
2.
3.
Ophævelse af lov om investeringsfonds, da investeringsfondsordningen er udfaset.
Teknisk justering af indgrebet mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen.