Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 31
Offentligt
Ren transport - idéer og kommentarer.
November 2015.
Vi taler meget om den grønne omstilling. Vi vil gerne gøre alt på en god, miljøvenlig,
økologisk facon. Der bruges mange forskellige ord og udtryk om det.
Fælles er et sigte mod en fremtid, hvor vi ikke forurener mere; Hvor energi
produceres fra vedvarende kilder, eksempelvis vind; Hvor vi prøver at tænke
produktion, infrastruktur, forbrug, vaner, osv, på nye måder.
Men én ting er at tale om det. Der skal også noget til at skubbe det i gang. Få det
videre, end bare tanker, tests og prototyper. Få det til at blive vor nye hverdag.
Transportområdet kan bidrage til det.
For nylig kom et lovforslag angående fremtiden for el- og brint-biler. “Forslag til Lov
om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige
andre love”. Journal nr. 15-1604999.
Lovforslaget skuffer. Det synes for en stor del at tage udgangspunkt i en “som vi
plejer”-tankegang. Og det er ærgerligt.
For vi står lige nu på et sted, der synes velvalgt for en anden måde at tænke
bilafgifter på. Dels fordi tiden for afgiftsordningen for el- og brint-biler, er ved at løbe
ud. Og dels fordi teknologien er ved at være på et niveau, hvor vi kan tage et skifte
fra det vi plejer at gøre.
I lovforslaget beskrives en 5-årig indfasning til den nuværende ordning for
registreringsafgift, grøn afgift, mm. Som om, at det er en selvfølge, at nye
forureningsfri biltyper (el og brint) fremover skal indgå deri.
Men hvorfor dog det? Hvorfor ikke prøve at se tingene fra nye vinkler? Hvorfor ikke
prøve at tænke hele transportområdet og de relaterede afgifter i nye
sammenhænge?
Feks
- Se transport som et gode for hele samfundet. Vi har alle gavn af (direkte eller
indirekte), helt enkle, overskuelige og velfungerende rammer for transport af os selv
og vores ting.
- Afgifter skal ikke virke som en stopklods for brugerne. De skal ikke længere ses
som en mulighed for kæmpeindtægter til statskassen.
- Afgifter skal favorisere ny moderne teknologi, der giver os forureningsfri, sikker,
effektiv transport.
- Afgifter skal modvirke gammel umoderne og forurenende teknologi. Det skal være
dyrt ikke at være miljørigtig.
- Afgifter skal tage udgangspunkt i et køretøjs påvirkning af samfundet, især ud fra
miljømæssige betragtninger.
- Mere fokus på opdeling “forurener” og “ikke-forurener”.
- Se transport som mere end bilkørsel, togkørsel, osv. Men som en ting der indgår i
større sammenhænge, feks i den samlede energiproduktion og forbrug.
- Transport er en del af det at bo i Danmark. Ligesom vi kan gå i skole eller komme
på hospitalet. Vi tænker ikke nærmere over det i dagligdagen. Det er ting der bare er
der. Sådan skal det også være med transport.
- Infrastrukturen skal være frit til rådighed. Ingen billetter af nogen art. Man skal
kunne færdes frit rundt, uden betalingsstop undervejs.
- Transport skal struktureres og tilrettelægges bedre.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Henvendelse af 4/11-15 fra Hans Jørgen Haugaard, Ringkøbing vedrørende lovforslag om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love
- I byområder benyttes fortrinsvist kollektiv trafik, for at begrænse trængslen og fordi
der er et brugergrundlag.
- I landområder satses på biler til nærtransport.
- Mere tog. Mindre bus. Den kollektive trafik skal opgraderes og bruges mere.
Her følger nogle kommentarer til lovforslaget. Og nogle idéer.
Der skal ikke betales afgift af en bils købspris. Feks bortfalder den nuværende
registreringsafgift. Som med andre varer, kan en bils pris være: beløb + moms =
købspris. Ikke andet. Ikke alle mulige tillæg, undtagelser og særlige tilfælde. Dette
skal gælde alle typer af bilkøb. Helt enkelt.
Det er ikke op til lovgivningen at vælge hvilken bil folket skal køre i; “spand” eller
“guldkaret”. Det må folk selv bestemme. Der skal ikke være grænsebeløb for
forskellige afgiftsniveauer, som eksempelvis 800000 kroners grænsen, som der
lægges op til i lovforslaget.
Det taler for, at vælge dyrere biler, da der her er budgetmæssig plads for en
bilfabrikant til at inkludere bedre sikkerhedskonstruktioner, sikkerhedsudstyr, nyeste
teknologi, effektive og højtydende komponenter, osv. Om bilen koster mere eller
mindre fra fabrikanten, eller er mere eller mindre luksuriøst udstyret, er ikke
interessant. Men, feks kan en høj registreringsafgift (som nu), hindre en bilkøber i at
vælge en bil med den nyeste og mest effektive, miljørigtige teknik, samt det højeste
sikkerhedsniveau. Dén situation skal undgåes.
Derimod skal der betales afgift, med udgangspunkt i bilens påvirkning af samfundet,
især ud fra miljømæssige betragtninger.
To typer afgift: Årlig afgift, baseret på bilens specifikationer. Og, en forbrugsafgift,
baseret på køb af drivmiddel.
Årlig afgift.
- Forurening, drift. Feks udstødningsrenhed.
- Forurening, støj. Skal hjælpe med at dæmpe trafikstøj.
- Forurening, indirekte. Feks fra affald ved service og reparation, miljøpåvirkning ifb
med fabrikation, genanvendelsesmuligheder efter ophug, etc.
- Effektivitet. Udnyttelse af drivmiddel.
- Antal biler i hustand. Der kan evt betales et tillæg for 2., 3., … bil (note 1) tilhørende
samme husstand. Dette for at begrænse antallet af biler til det nødvendige.
Note 1: I almindelig brug. “Interessebiler”, som veteranbiler, kan være undtaget.
Forbrugsafgift.
- Drivmiddel (note 2). Forurenende produkter (e.g. benzin, diesel) tillægges høj afgift
per enhed (e.g. liter, kg, Wh). Ikke-forurenende produkter (e.g. el, brint) tillægges lav
afgift per enhed (e.g. liter, kg, Wh) (note 3).
Note 2: For at opfordre til brug af energibesparende biler, betales der afgift for
drivmiddel. Allerede på nuværende er feks benzin, diesel, el pålagt afgifter.
Note 3: Det skal sikres at såkaldte ikke-forurenende produkter IKKE produceres ved
forurenende processer; e.g. kulafbrænding. Men, produceres via forureningsfrie,
vedvarende energikilder; e.g. vindmøller, solpaneler.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Henvendelse af 4/11-15 fra Hans Jørgen Haugaard, Ringkøbing vedrørende lovforslag om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love
Mål:
- Oprydning i et umiddelbart meget uoverskueligt og indviklet bilafgiftssystem.
- Klar opfordring til bilfabrikanter og bilkøbere om at satse på miljørigtige biler.
- Mere fair. Afgifterne drejer sig om bilen.
Transport er mere end lovforslaget - lad os prøve at kigge videre ud omkring. Her er
nogle idéer og kommentarer.
Indtil nu har det mestendels drejet sig om biler. Men der er jo også andre
motoriserede ting.
Entreprenørmaskiner og traktorer, motorcykler, knallerter, plæneklippere, osv.
Det er klart, at her skal også gøres en indsats. Afgifter, lignende dem før nævnt for
biler, kan tages i betragtning og gøre en forskel.
Skibe og fly skal der også rettes fokus på.
Sammenhæng.
Vi må se transport i en større sammenhæng. Feks når en vindmølle producerer el.
Så kan denne el bruges i en el-bil. Og på den måde har vi miljørigtig transport.
Forureningsfri. Vedvarende energi.
Er møllen placeret her i landet, ja så har vi også været selvforsynende. Vi har
undgået at importere.
Og med vindmølle-el har vi også undgået at bruge ressourcer på feks olieproduktion
og opgravning af kul. Vinden blæser jo - den er der bare. Tilsvarende med solen og
solpaneler. Også en kilde til el.
El fra vedvarende energi ser ud til at være nøglen. Ikke bare til biler. Men helt andre
ting. Opvarmning for eksempel.
Opbevaring af el vil være et omdrejningspunkt. Der forskes i det. Batteriteknologien
bliver bedre. Batterier kan samles centralt, eller lokalt i hvert hjem, mv.
Eller, el kan bruges for produktion af brint. Altså en anden måde at opbevare energi
på. Brinten kan man jo tænke sig brugt i brint-biler, tog, mv.
Det er altså ikke bare at købe en bil, køre i den og tanke den en gang i mellem. Med
fremtidens teknologier, fungerer tingene som en del af noget større. Og
mulighederne i det skal vi være vågne overfor.
Billetter.
For at gøre transport så enkel, ligetil og nem at bruge, er det vigtigt der ikke er nogle
betalingsstop (vælger jeg at kalde dem), undervejs.
Der har før været idéer fremme om en betalingsring, om betalingsveje, olign. Den
slags skal vi undgå. Det skal være frit at komme rundt. Vi skal ikke betale ekstra.
Det gælder også for broer og færger. Vores lille land består af en del øer. Når vi
kører rundt, støder vi af og til på en bro eller en færge. De er nødvendige for at
landet hænger sammen.
Men betalingen (feks over Storebælt, eller færgebilletten), er en stopklods. En
irriterende ting lige i situationen. Men også en begrænsning. Man overvejer lige en
ekstra gang om det nu også kan svare sig, at tage arbejde ovre på den anden side;
at købe hus på øen, osv. Vil man undgå et Danmark med “udkanter”, “døde
landsbyer” og “rådne bananer”, så kan udfasning af betalingsstop hjælpe det på vej.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Henvendelse af 4/11-15 fra Hans Jørgen Haugaard, Ringkøbing vedrørende lovforslag om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love
I øvrigt gælder det også for kollektiv trafik. Man kan bare hoppe ombord på toget og
bussen og køre med. Ingen billetter.
Tog.
I fremtiden skal der satses meget mere på tog. Togkørsel skal gøre meget mere
attraktiv, end det er idag. Transporten skal være mere effektiv. Og der er toget på sin
plads.
Der skal være hovedstrækninger (A), der forbinder yderpunkterne af landet med
hinanden. Strækninger hvor der køres med høj hastighed og har få stop undervejs.
Man når hurtigt frem.
Så er der de regionale/lokale strækninger (B). De kan stoppe ved alle stoppesteder.
Man kommer nemt mellem to nærliggende steder.
Og så endelig lokale strækninger og by-baner (C). Feks letbaner og metro. Bus og
taxa.
Der skal være sammenhæng, så C passer til B, der passer til A’s køreplaner. Man
kan således komme hurtigt rundt i hele landet.
Godstog.
Som før beskrevet, så skal der satses meget mere på tog. Også for transport af
gods.
Igen kan man tænke i hovedstrækninger (A), der forbinder yderpunkterne af landet.
De standser ved nogle godscentraler, jævnt fordelt over hele landet.
På godscentralerne kan man modtage/afhente gods. Eller der kan køres ud på
afhente-/modtager-adressen med lastbil. Lokale vognmænd kan være tilknyttet.
Det gælder også internationalt. Vi skal ikke køre lastvogne på tværs af landet og
heller på tværs af Europa.
Fra små pakker og helt op til komplette lastbilanhængere kan flyttes med godstog.
Virksomheder vil få egne tilslutninger til banen for endnu mere effektiv
godshåndtering.
En god koordination og jævnlige kørsler, skal sørge for effektiv og hurtig
godstransport.
Tog/biler.
Meningen med togsatsningen er jo at nedbringe bilkørsel. Men også flyvning. Det
skal være muligt at krydse landet hurtigt og nemt.
Toget giver mulighed for at samle person- og gods-transport. Fleksibelt - man kobler
vogne på/af efter behov.
Færre halvtomme biler på vejene. Mere effektiv, samlet kørsel. Feks til gavn for
miljøet.
El-tog (batteri). Brint-tog. Måske kan man spare elektrificeringen (master/
køreledninger, mm.) væk og i stedet satse på disse nye miljørigtige togtyper. Der
sker meget indenfor togteknik i disse år.
Bus.
En sløv og ukomfortabel måde at komme rundt på. Ikke attraktiv. Undgåes.
Der kører land-busser rundt, med ikke særlig mange brugere. Spild.
Spar dem væk. Kør med skolebørnene. Taxa for resten.
Taxa.
Indgår som en del af den kollektive trafik. Lokal kørsel til nærmeste togstation.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Henvendelse af 4/11-15 fra Hans Jørgen Haugaard, Ringkøbing vedrørende lovforslag om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love
Erstatter delvis land-busser.
Økonomi.
“…og hvor har du tænkt dig pengene skal findes?”
Et spørgsmål der kan tage livet af en nok så god idé.
Svær at svare på, til et så kompliceret oplæg. Der må undersøgelser til.
Det er også et valg. Vil man dette, eller ej. Er man positiv for idéen, vil man også
prøve at finde pengene.
Umiddelbart er det jo førnævnte afgifter, der betaler. Og, den almindelige skat, ud fra
betragtningen at transport er en fælles sag - et fælles gode.
Men, når nu feks registreringsafgiften falder bort, hvilke muligheder giver det så?
Hvilke konsekvenser? Kommer der feks flere arbejdspladser og deraf
skatteindtægter?
Kommer “investeringen” i en satsning på transport via vedvarende energi, til at
betyde indtægter andetsteds fra? Feks eksport af relaterede produkter og viden.
Vil den nye tilgang til hurtig og billig transport på tværs af landet give flere
virksomheder i udkanten og med tiden er mere jævn spredning af arbejdspladser?
Hvad vil det betyde at udbyde de forskellige services med jævne mellemrum? Feks
togkørsel, godshåndtering, buskørsel, taxakørsel, osv. Giver det besparelser og
mere effektivitet?
Kan man nedlægge/samle regionernes trafikselskaber under ét og spare udgifter til
administration? (kan man helt lukke regionerne? Og spare?)
Bør personer og virksomheder uden adresse her i landet, betale for en “billet” ved
grænsen, for at benytte vor infrastruktur?
Der er mange direkte og indirekte vinkler. Som sagt; det må undersøges.
Mål:
- Foregangsland. Vi kan vise andre, at moderne og miljørigtig teknologi fungerer i
hverdagen. Dette er ikke længere laboratorieforsøg. Det er fremtiden i fuld skala!
- Export. Viden og erfaring kan bruges. Vore danske virksomheder kan sælge
produkter og vi kan deltage i udenlandske projekter.
- Katalysator for de nye miljørigtige teknologier, feks indenfor vindenergi, solenergi,
brintteknik, moderne infrastrukturer.
- Klimamål.
- Rent miljø. Feks formindskning af luftforurening og deraf relaterede sygdomme, mv.
- Rene energikilder.
- Arbejdspladser.