SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 293: Redegørelse om offentlige restancer juni 2016

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 293
Offentligt

Notat

30. september 2016

J.nr. 16-1396361

Inddrivelse

Offentlige restancer – status pr. juni 2016 – samt sær-

lig orientering om aktiviteter til genopretning af inddri-

velsen

Kvartalsredegørelsen for andet kvartal 2016 indeholder den faste rapportering om de

offentlige restancer, som de fremgår af SKATs restancestatistik pr. ultimo juni 2016. Det

er for andet kvartal igen muligt at opgøre restancerne i inddrivelig og ikke inddrivelig

gæld.

Herudover indeholder redegørelsen en særlig orientering om status på aktiviteterne på

inddrivelsesområdet i forlængelse af regeringens handleplan ”SKAT ud af krisen”, som

blev sendt til Skatteudvalget og Finansudvalget den 25. september 2015.

1. Aktiviteter på inddrivelsesområdet

Suspenderingen af al automatisk inddrivelse og beslutningen om at nedlukke de fejlslagne

it-system EFI/DMI medførte i efteråret 2015 et behov for hurtigt at etablere et organisa-

torisk set-up, som kunne håndtere manuel inddrivelse, oprydning i datagrundlaget, udvik-

ling af en ny inddrivelsesorganisation og et nyt it-system samt forenkling af lovgivningen.

Varetagelsen af disse opgaver er fordelt mellem:



Implementeringscenter for inddrivelse (ICI), som er placeret i Skatteministeriets

departement, og som bl.a. har ansvaret for udvikling af en ny organisation, ny it-

understøttelse og lovændringer.

SKATs midlertidige inddrivelse (SMI), som er placeret i SKAT, og som varetager

driftssiden af inddrivelsen og oprydningsaktiviteterne.



Et nyt skattevæsen

Regeringen fremlagde den 26. august 2016 en samlet investeringsplan ”Et nyt skattevæ-

sen” for genopretningen af skattevæsnet, fordi det er nødvendigt at genopbygge store

dele af forvaltningen fra bunden og investere massivt i blandt andet dataforbedringer, it-

understøttelse, flere medarbejdere og nye kompetencer. Det er samtidig vurderingen, at

Opdelingen i inddrivelige og ikke inddrivelige restancer er nødvendig for at kunne sondre mellem restancemassens nomi-

nelle værdi og værdien af de reelt inddrivelige restancer. Dvs. hvor stor en andel af restancernes pålydende værdi, det

aktuelt vurderes muligt at få inddrevet. Forskellige elementer, dels i forhold til skyldneren, fx betalingsevne, dels i forhold

til den pågældende gældspost, fx fordringer med særlige inddrivelsesmuligheder, er afgørende for, om restancerne på

opgørelsestidspunktet (ultimo måneden) kategoriseres som inddrivelige eller ikke inddrivelige.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 293: Redegørelse om offentlige restancer juni 2016

dette arbejde kræver nye organisatoriske rammer, hvorfor der oprettes en række nye sty-

relser på området.

For inddrivelsesområdet betyder regeringens plan, at der gennemføres en række initiativer

frem mod 2020, så inddrivelsen kan blive reetableret og styrket fremadrettet:



Inddrivelsesopgaven placeres i en ny og specialiseret styrelse for at sikre selvstændigt

ledelsesmæssigt fokus, og hvor organisation og processer mv. redesignes og tilrette-

lægges i sammenhæng med det kommende it-inddrivelsessystem.



Der investeres ca. 1,8 mia. kr. i inddrivelsesområdet frem mod 2020. Ressourcerne vil

først og fremmest gå til ansættelse af flere medarbejdere (til at foretage oprydningsop-

gaver og på sigt løse inddrivelsesopgaven) samt udvikling af et nyt it-

inddrivelsessystem.



Der gennemføres en forenkling af inddrivelseslovgivningen med henblik på at støtte

op omkring udviklingen og en succesfuld implementering af et nyt inddrivelsessystem.

Tanken er at ophæve særregler, hvor det er muligt, da særreglerne komplicerer it-

systemet. Lovforenklingerne sigter også på, at inddrivelsen af gæld bliver simplere og

mere gennemsigtig for både skattemyndighederne, borgere og virksomheder.

Systemudvikling

Med henblik på at få etableret et nyt inddrivelsessystem som erstatning for EFI og DMI

har ICI netop gennemført udbud på første del af it-løsningen (release 1). For at sikre et

godt fundament baseres udviklingen af det nye system på et allerede afprøvet standardsy-

stem, som vil blive trinvist videreudviklet, således at it-systemet ved udgangen af 2018 vil

kunne håndtere de fleste inddrivelsesskridt og skyldnergrupper. Release 1 er udbudt i en

konkurrencepræget dialog, hvor tre udvalgte leverandører deltog i et 10 ugers langt dia-

logforløb. Leverandørerne havde her mulighed for at demonstrere funktionaliteten i deres

standard inddrivelsesløsning ud fra nogle af ICI foruddefinerede simple inddrivelsessce-

narier. Via dialogfasen fik ICI vished for, at der kan anskaffes en it-løsning, som på kort

sigt kan komme hurtigt i drift med en enkel funktionalitet, og på længere sigt kan udvides

til at dække behovet for en permanent inddrivelsesløsning.

Udviklingsopgaven er tildelt Netcompany, som afgav det økonomisk mest fordelagtige

tilbud vurderet ud fra de i udbuddet fastsatte kvalitative kriterier samt den afgivne pris.

Kvaliteten er vurderet på baggrund af leverandørernes præstation under dialogfasen og

deres skriftlige tilbud. Finansudvalget gav sin tilslutning til kontraktindgåelse med Net-

company og den totaløkonomiske ramme for it-udviklingen i september 2016, og udvik-

lingen er derfor påbegyndt. Release 1 forventes idriftsat primo 2017.

Der etableres endvidere en flerleverandør rammeaftale, hvor yderligere funktionalitet

udbydes i efterfølgende releases frem mod en endelig it-understøttelse forventeligt i 2019.

Dette mindsker afhængigheden af én enkelt udviklingsleverandør.

Lovgivning

Der gennemføres som nævnt en forenkling af inddrivelseslovgivningen med henblik på at

støtte op omkring udviklingen og en succesfuld implementering af et nyt inddrivelsessy-

stem.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 293: Redegørelse om offentlige restancer juni 2016

Der lægges op til at fjerne en række særregler, så fx alle inddrivelsesskridt skal anvendes

over for flest mulige fordringstyper, og samme inddrivelsesrente anvendes over for flest

mulige fordringstyper. Det er regeringens ønske at indgå en bred politisk aftale om for-

enklingerne i efteråret 2016, og selve forslaget om regelforenklingerne forventes fremsat

feb. II.

Aftale mellem regeringen og KL

Den 12. april 2016 indgik regeringen og KL en fælles forståelse, der omhandler tiltag

vedrørende inddrivelse af kommunale restancer. Dette som konsekvens af, at nedluknin-

gen af EFI/DMI har medført en nedsat og aktuelt begrænset inddrivelsesaktivitet med

deraf følgende konsekvenser for kommunerne, idet de krav, som kommunerne har til

gode hos borgere og virksomheder, som er sendt til inddrivelse hos SKAT, kun i begræn-

set omfang inddrives.

Der er i aftalen særligt fokus på en lovændring, der overdrager inddrivelsen af ejendom-

skatter mv. til kommunerne. Lovændringen forventes gennemført med henblik på, at

kommunerne overtager inddrivelsesopgaven primo 2017. Derudover analyseres der på

muligheder for forbedring af inddrivelsen af civilretslige krav og forbedret datakvalitet og

processer.

Den indgåede aftale er ligeledes omtalt i aftale om kommunernes økonomi for 2017, hvor

det fremgår, at regeringen og KL som opfølgning på aftalen om de kommunale restancer

har igangsat en analyse af de økonomiske konsekvenser for kommunerne af den nedsatte

inddrivelse i SKAT samt muligheden for at kompensere kommunerne, herunder ved et

eventuelt afkøb. Analysen forventes fortsat færdiggjort i løbet af efteråret 2016.

Dataoprydning og mulighed for en ekstraordinær afskrivning

Oprydningsarbejdet efter nedlukningen af den automatiserede inddrivelse i EFI/DMI

viser, at der for en stor mængde gældsposter (fordringer) er tvivl om gyldigheden, da de

fx ikke er registreret med korrekte data. Det er dermed ikke muligt at se, om gældsposter-

ne er forældede. En delmængde af fordringerne har været omfattet af ulovlig inddrivelse,

hvor SKAT som udgangspunkt er forpligtet til at genoptage sagerne.

Dataoprydningsopgaven er intensiveret i den forløbne periode, og der pågår fortsat et

omfattende arbejde med at analysere fordringsmassen og – i det omfang det er muligt – at

validere fordringernes gyldighed, så det sikres, at der ikke inddrives på et ulovligt grund-

lag. Gennemgangen af gyldighed (retskraft) sker hovedsageligt

maskinelt

gennem opstilling

af kriterier via avancerede datafiltre, som be- eller afkræfter gyldighed. I de tilfælde, hvor

gældsposterne ikke kan valideres via dataanalyser, skal der enten foregå en ressourcekræ-

vende

manuel

gennemgang – eller alternativt en

ekstraordinær afskrivning.

I regeringens handleplan

SKAT ud af krisen

og efterfølgende i investeringsplanen

Et nyt

skattevæsen

blev det vurderet, at det kan blive nødvendigt ekstraordinært at afskrive ”et

større antal restancer med en samlet kursværdi på et anseeligt milliardbeløb”, som i værste

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 293: Redegørelse om offentlige restancer juni 2016

fald vil dreje sig om op mod 16 mio. restancer med en samlet kursværdi på op til 14 mia.

kr. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre størrelsen af de ekstraordinære

afskrivninger eller typen af gældsposter, som vil afhænge af den model, der vælges for

afskrivningen efter drøftelse med Folketingets partier. Men det er klart, at en så stor del af

restancerne som overhovedet muligt skal reddes. Skatteministeriet arbejder derfor inten-

sivt på en model for oprydningsarbejdet, som vurderes at balancere flest mulige hensyn –

til bl.a. retsfølelsen, skyldnerne og statens finanser. Den ekstraordinære afskrivning kan

dog blive aktuel, hvis det kan viser sig økonomisk uoverstigeligt eller praktisk umuligt at

foretage en manuel behandling af de resterende fordringer grundet opgavens omfang

(potentielt flere millioner gældsposter, som skal gennemgås).

Driftsopgaver

SKATs inddrivelse er fortsat stærkt præget af suspenderingen af den automatiserede ind-

drivelse i EFI og DMI i september 2015. Hovedparten af driftsopgaverne omfatter data-

oprydningsopgaver, håndtering af frivillige indbetalinger, modregning i overskydende skat

samt initiativer over for virksomhedsrestancer, hvor risikoen for tab vurderes høj. SKAT

prioriterer også nye krav, der sendes til inddrivelse i SKAT, og i øvrigt udvalgte restancer

baseret på væsentlighed og risiko, i det omfang, der er ressourcer til rådighed. Det drejer

sig bl.a. om fortrinsberettigede krav og privatretlige underholdsbidrag.

Der er afsat ressourcer til SKAT, som en del af aftalen om ”SKAT ud af krisen”, til at

kunne varetage driftsopgaverne mv., herunder udarbejdelse af vejledninger til nye proces-

ser til at erstatte EFIs setup. Der er bl.a. udarbejdet vejledninger til retskraftvurdering af

gældsposter, placering af indbetalinger, modregning, rykning, telefoninkasso, screening og

udlægshåndtering af visse virksomheder og særlig udlægshåndtering af civilretlige under-

holdsbidrag.



Håndtering af frivillige indbetalinger

I forlængelse af nedlukningen af de automatiserede processer i EFI pr. 8. september

2015 har det været nødvendigt at placere alle indbetalinger foretaget efter denne dato

via en manuel behandling. En forudsætning for indplacering er samtidig, at gældspo-

sterne, som indbetalingerne skal placeres på, er dækningsparate og dermed retskrafti-

ge. Dette har i markant grad gjort opgaven tidsmæssigt tungere at løfte i forhold til ti-

den før 8. september 2015.

Fra 8. september 2015 og til 5. september 2016 har SKAT modtaget i alt ca. 114.000

frivillige indbetalinger fra skyldnere til en samlet sum på 1,8 mia. kr. Heraf er ca.

70.000 indbetalinger til en samlet sum på 1,2 mia. kr. placeret, mens ca. 44.000 indbe-

talinger til en samlet sum på ca. 570 mio. kr. endnu ikke er placeret. Der er en løbende

tilgang af indbetalinger på mellem 9.000 og 10.000 indbetalinger pr. måned.

SKAT prioriterer ressourcerne således, at bunken af ikke placerede indbetalinger kan

være afviklet ved årsskiftet 2016/2017, og opgaven derefter kan fortsætte i et mere

normalt driftsscenarie. Samtidig arbejdes der på en snarlig ibrugtagning af en ændret

it-understøttelse, der vil lette opgaveløsningen.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 293: Redegørelse om offentlige restancer juni 2016



Modregning i overskydende skat mv.

Automatisk modregning blev ligeledes stillet i bero i september 2015. Modregning har

historisk bidraget markant til dækning af gæld til det offentlige. SKAT har derfor ar-

bejdet målrettet på at få genetableret den tekniske modregningsløsning i forbindelse

med udbetaling af overskydende skat for indkomståret 2015. Det er ligeledes sikret, at

der kun modregnes i retskraftige krav.

Efter kildeskatteloven skal overskydende skat udbetales i perioden mellem 1. marts og

1. september i året efter indkomståret. Herefter kan den overskydende skat kun tilba-

geholdes mod rentegodtgørelse. Modregningsopgaven vedrørende overskydende skat-

ter for 2015 har været i gang siden udsendelse af årsopgørelsen i april 2016. Med ud-

gangen af august har SKAT modregnet og/eller udbetalt alle tilbageholdte oversky-

dende skatter modtaget før 15. august 2016. Der foreligger dog fortsat ca. 2.900 ube-

handlede sager, hvor sagsbehandling ikke har kunnet afsluttes på grund af særlige for-

hold, fx hvor skyldnerens gæld er under bobehandling, og sagen beror på resultatet af

denne.

SKATs inddrivelsesafdeling har i 2016 modtaget og håndteret overskydende skatter

fra ca. 562.000 skyldnere, svarende til ca. 6 mia. kr. Ca. 3 mia. kr. er anvendt til dæk-

ning af gæld under inddrivelse (1,9 mia. kr.) eller til dækning af krav under opkrævning

hos fordringshaver men oversendt til modregning (1,1 mia. kr.).

Den anden halvdel af de tilbageholdte overskydende skatter på ca. 3 mia. kr. er udbe-

talt. Udbetalingerne er primært sket, fordi den overskydende skat har oversteget

skyldnerens gæld. I den sidste modregnings- og udbetalingskørsel inden fristen 1. sep-

tember, som omfattede udbetalinger på ca. 1,3 mia. kr., har det dog i et antal sager af

ressourcemæssige årsager ikke været muligt inden for den fastsatte tidsfrist at sikre en

tilstrækkelig manuel retskraftvurdering af skyldnerens samlede restanceforhold. I disse

sager er de tilbageholdte overskydende skatter udbetalt uden eventuel modregning.

Overskydende skatter for 2015 modtaget til modregning efter 15. august 2016 samt

overskydende skatter fra tidligere år behandles fremadrettet som en almindelig drifts-

opgave, herunder også i forhold til prioritering af øvrige opgaver, som forudsætter en

manuel retskraftvurdering. I løbet af efteråret 2016 forventer SKAT at udvide mod-

regningsløsningen til at kunne håndtere yderligere offentlige udbetalinger, startende

med modregning i børne- og ungeydelsen.



Screening af kapitalselskaber

Efter nedlukningen af den automatiske inddrivelse i efteråret 2015 har et fokusområ-

de været initiativer over for virksomhedsrestancer, hvor risikoen for tab vurderes høj.

Med bistand fra Kammeradvokaten, der i november 2015 udarbejdede ”Procesvej-

ledning for tidlig screening af inddrivelsessager over for kapitalselskaber”, har SKAT

gennemført inddrivelsessager mod kapitalselskaber (alle tilfælde hvor debitor er et

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 293: Redegørelse om offentlige restancer juni 2016

selskab med begrænset ansvar, herunder aktieselskaber og anpartsselskaber) med

henblik på at indgive konkursbegæring mod selskaber, hvor risikoen for tab er høj,

således at yderligere restancer ikke opstår.

I alt blev der udsøgt 3.375 selskaber med restancer over 200.000 kr. med en samlet

restancesum på 3,3 mia. kr. til nærmere vurdering mv.

Dette særlige fokusområde har indbragt 555 mio. kr. i provenu og 388 virksomheder

er erklæret konkurs, således at yderligere gældsstiftelse undgås. Derudover anmelder

SKAT krav i de konkursboer, hvor selskabet selv eller en fremmed kreditor indgiver

konkursbegæring.

2. Måltal på finansloven - Inddrivelsesprocent

På finansloven fremgår måltal om inddrivelsesprocent for restanceinddrivelsesopgaven.

Måltallet for 2016 udgør 110 i inddrivelsesprocent for øvrige restancer beregnet som et

simpelt gennemsnit for årets måneder. Måltallet omfatter inddrivelige restancer fra andre

fordringshavere end SKAT, som defineret i finansloven for 2016, jf. § 09.21.01. SKAT.

I Kammeradvokatens legalitetsanalyse fra september 2015 er det bl.a. konkluderet, at

SKAT ikke har hjemmel til at indhente og opbevare de indhentede oplysninger om for-

sørgere til brug ved opgørelse af nettoindkomst og betalingsevne som grundlag for opde-

ling af restancer i aktuelt inddrivelige og aktuelt ikke inddrivelige. Uden disse data har det

ikke været muligt at opgøre en inddrivelsesprocent for inddrivelige restancer.

Ved lov nr. 298 af 22. marts 2016 er der etableret hjemmel til at indsamle og anvende

oplysninger til brug ved beregning af personers nettoindkomst og betalingsevne. SKATs

statistikdatabase og beregninger er under tilpasning hertil. Det har således været muligt fra

maj måned at beregne en inddrivelsesprocent. Inddrivelsesprocenten for april, maj og juni

er beregnet til 31,5 pct. Måltallet for 2016 forventes som anført i finansloven for 2016

ikke at blive realiseret.

Der arbejdes som led i hele genopbygningen af inddrivelsessystemet på et bedre og mere

retvisende finanslovsmål, der fokuserer på de samlede offentlige restancer, som i praksis

er inddrivelige, og som SKAT derfor har mulighed for at påvirke gennem en optimering

af inddrivelsen, når forholdene på inddrivelsesområdet er normaliseret. Et sådant nyt

inddrivelsesmål forventes at kunne indgå på FFL 18 eller FFL 19.

3. Samlede offentlige restancer

De samlede offentlige restancer er ved udgangen af juni 2016 opgjort til 91,7 mia. kr., jf.

tabel 1 nedenfor. De reelt inddrivelige restancer er dog markant lavere. Det vurderes, at

ca. 1/3 af de samlede restancer aktuelt kan inddrives, når der tages højde for skyldnerens

betalingsevne. De reelt inddrivelige restancer er ifølge SKATs restancestatistik vurderet til

at udgøre ca. 29,6 mia. kr., jf. tabel 2 i afsnit 4.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 293: Redegørelse om offentlige restancer juni 2016

Tabel 1. Samlede offentlige restancer

Mio. kr. (PL-2016)

Skatte- og afgiftsrestancer

Kommunale restancer

Statslige restancer inkl. underholdsbidrag

Andre offentlige restancer

Samlede offentlige restancer

dec-15

55.388

3.550

22.530

2.034

83.503

mar-16

58.112

3.705

23.141

2.240

87.198

jun-16

61.350

3.800

24.250

2.338

91.738

Anm.: Beløbene i tabellen vises i afrundede mio. kr., hvilket kan medføre sammentællingsdifferencer. For så vidt angår restancer for

tidligere år henvises til tidligere fremsendte redegørelser. Det bemærkes, at restanceopgørelser for før 2013 er opgjort efter en anden

opgørelsesmetode og kan ikke direkte sammenlignes med opgørelserne fra 2013 og senere.

Det fremgår af tabel 1, at restancerne er steget med ca. 8,2 mia. kr. (2016 priser) siden

ultimo 2015. Stigningen er fordelt bredt over de forskellige restancearter, jf. tabellerne 3 –

6, men kan især henføres til skatte- og afgiftsrestancer samt inddrivelsesrenter, som alene

tegner sig for en stigning på ca. 1,9 mia. kr. fra ultimo december 2015 til ultimo juni 2016.

Skatteudvalget er tidligere orienteret om, at den aktuelle situation betyder, at inddrivelses-

provenuet er reduceret i forhold til de gennemsnitligt ca. 450-500 mio. kr., som månedligt

blev inddrevet, før automatiseret inddrivelse via EFI blev standset (SAU alm. del, Bilag

243). I månederne april til juni 2016 har provenuet imidlertid været betydeligt, idet inddri-

velsesprovenuet ifølge restancestatistikken i gennemsnit pr. måned har udgjort 597 mio.

kr. Det skyldes, at det er lykkedes at få genetableret en teknisk modregningsløsning i for-

bindelse med udbetaling af overskydende skatter i april 2016.

De store modregningskørsler er afsluttet i august 2016, og provenuet kan derfor ikke

forventes opretholdt i de efterfølgende måneder. I månederne januar til marts 2016 lå

provenuet til sammenligning i gennemsnit på 109 mio. kr. pr. måned, som bl.a. stammer

fra frivillige indbetalinger og manuelle modregninger i overskydende skatter mv. Alle

indbetalinger skal efter ophør af de automatiske inddrivelsesprocesser i EFI placeres og

fordeles manuelt, så der er sikkerhed for, at beløbene dækker retskraftige fordringer. Pri-

mo juli 2016 henstod modtagne betalinger på 552 mio. kr., som ikke var fordelt som beta-

linger på retskraftige fordringer i systemet. Det potentielle inddrivelsesprovenu herfra

indgår således ikke i opgørelsen af restancerne ved udgangen af juni 2016.

Det bemærkes endelig, at det igangværende oprydningsarbejde i data og i sammenhæng

hermed i SKATs opkrævningssystemer, hvor data skabes, vil påvirke restanceopgørelser-

ne i tabel 1 og de efterfølgende tabeller, herunder fordi der som i tidligere år må forventes

identificeret et potentielt betydeligt antal fordringer, der er forældet utilsigtet.

4. Inddrivelige og ikke inddrivelige restancer

Af hjemmelsmæssige årsager har det i perioden september 2015 til andet kvartal 2016

ikke været muligt at opgøre restancerne i inddrivelige restancer og ikke inddrivelige re-

stancer. De nødvendige hjemler er nu etableret, og tabellerne 2-6 indeholder derfor igen

denne opdeling. Godt 30 pct. af totalrestancen er opgjort som aktuelt inddrivelig, hvilket

er opgjort på baggrund af skyldnerens betalingsevne og status i øvrigt. De inddrivelige

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 293: Redegørelse om offentlige restancer juni 2016

restancer er opgjort til 29,6 mia. kr. og de ikke inddrivelige restancer til 62,1 mia. kr. Som

følge af den igangværende vurdering af gældsposternes retskraft kan denne vurdering

ændres.

Tabel 2 viser restancerne opgjort på hovedgrupper i lighed med tabel 1, mens tabel 3-6 er

opgjort på restancearter.

Tabel 2. Inddrivelige og ikke inddrivelige restancer

dec-15

Mio. kr. (PL-2016)

Skatte- og afgiftsrestancer

Kommunale restancer

Statslige restancer

Andre offentlige restancer

Samlede offentlige restancer

Inddrivelige

N/A

Ikke inddri-

velige

N/A

Total

55.388

3.550

22.530

2.034

83.503

Inddrivelige

21.987

1.367

5.083

1.174

29.611

jun-16

Ikke inddri-

velige

39.363

2.434

19.167

1.164

62.128

Total

61.350

3.800

24.250

2.338

91.738

Anm.: Beløbene i tabellen vises i afrundede mio. kr., hvilket kan medføre sammentællingsdifferencer. For en nærmere redegørelse om

baggrunden for, at SKAT siden september 2015 ikke har kunnet opgøre og afrapportere om inddrivelige og ikke inddrivelige restancer,

henvises til kvartalsredegørelse om offentlige restancer for fjerde kvartal 2015, jf. SAU alm. del – bilag 163. Det er fra andet kvartal

2016 igen muligt at opdele restancerne i inddrivelige og ikke inddrivelige restancer.

SKATs krav

Tabel 3 viser, at de samlede skatte- og afgiftsrestancer er steget med knap 6 mia. kr. fra

december 2015 til juni 2016 og udgør ca. 61,4 mia. kr. Stigningen knytter sig især til virk-

somheders restancer. Dels er virksomhedsrestancerne steget med ca. 3,4 mia. kr. til ca.

25,2 mia. kr., dels er B-skatterestancerne steget med 562 mio. kr. til 4,3 mia. kr. Herud-

over er inddrivelsesrenterne steget med ca. 1,4 mia. kr. til ca. 6,4 mia. kr. Vægtafgiftsre-

stancer er procentuelt steget markant med 75 pct., hvilket skyldes stor tilgang af ophobe-

de krav i SKATs opkrævningssystem, som manuelt er sendt til inddrivelse i første halvår

af 2016.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 293: Redegørelse om offentlige restancer juni 2016

Tabel 3. SKATs krav

dec-15

Mio. kr. (PL-2016)

Personskat

Personskat - restskat mv.

Personskat - b-skat

AM-bidrag - restbidrag mv.

AM bidrag – aconto

I alt

Virksomhedsskatter

Moms

A-skat

Selskabsskat- og fondsskat

Punktafgifter

AM-bidrag

Lønsum

Told

Øvrige skatte- og afgiftskrav

I alt

Vægtafgift

Vægtafgift mv.

I alt

Renter

Opkrævningsrente

Inddrivelsesrente

I alt

Civilretlige krav

Gebyr, retsafgift mv.

I alt

SKAT i alt

Anm.: Der henvises til noten under tabel 2.

jun-16

Total

Inddrivelige

Ikke inddri-

Total

velige

Inddrivelige

Ikke inddri-

velige

N/A

13.452

3.765

1.277

351

18.845

3.169

2.131

165

5.521

10.590

2.196

1.086

288

14.160

13.758

4.327

1.251

344

19.681

N/A

11.641

5.038

1.726

613

1.138

443

1.132

21.796

6.669

3.184

1.201

249

822

354

12.605

7.102

2.815

533

391

584

353

809

12.606

13.771

5.998

1.734

641

1.405

436

1.163

25.211

N/A

184

160

162

322

N/A

8.966

5.060

14.026

1.919

1.514

3.432

7.205

4.906

12.110

9.123

6.419

15.543

N/A

530

538

55.388

263

269

21.987

322

325

39.363

585

593

61.350

Kommunale krav

Tabel 4 viser, at de kommunale restancer er steget fra december 2015 til juni 2016 med

249 mio. kr. til 3,8 mia. kr. Stigningen i restancerne kan især henføres til en stigning i

daginstitutionsrestancerne, der er steget med 38 mio. kr., og stigning i inddrivelsesrenter,

der er steget med 93 mio. kr.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 293: Redegørelse om offentlige restancer juni 2016

Tabel 4. Kommunale krav

dec-15

Inddrivelige

restancer

N/A

Ikke inddri-

velige

restancer

N/A

Total

682

209

367

715

106

600

149

352

150

220

3.551

Inddrivelige

restancer

173

307

198

196

139

1.367

jun-16

Ikke inddri-

velige

restancer

518

161

554

444

111

306

104

142

2.434

Total

691

247

347

752

124

640

154

445

164

237

3.800

Mio. kr. (PL-2016)

Boligstøtte

Daginstitution mv.

Ejendomsskat mv.

Kontanthjælp mv.

Parkeringsafgift

Øvrige kommunale krav

Opkrævningsrente

Inddrivelsesrente

Civilretlige krav

Gebyr, retsafgift mv.

I alt

Anm.: Der henvises til noten under tabel 2.

Statslige krav

Tabel 5 viser, at de statslige restancer er steget fra december 2015 til juni 2016 med ca. 1,7

mia. kr. til 24,3 mia. kr. Stigningen kan især henføres til politibøder mv., der er steget med

443 mio. kr. til ca. 7,9 mia. kr., misligholdte studielån eller for meget udbetalt studiestøtte,

der er steget med 491 mio. kr. til ca. 4,4 mia. kr., og inddrivelsesrenter, der er steget med

362 mio. kr. til ca. 2,0 mia. kr.

Tabel 5. Statslige krav

dec-15

Inddrivelige

N/A

Ikke inddri-

velige

N/A

Total

7.736

7.464

3.924

344

117

344

772

1.646

110

22.530

Inddrivelige

1.263

1.544

1.407

149

215

331

5.083

jun-16

Ikke inddri-

velige

6.742

6.363

3.008

286

105

247

605

1.677

19.167

Total

8.005

7.907

4.415

380

116

396

820

2.008

129

24.250

Mio. kr. (PL-2016)

Underholdsbidrag

Politibøder mv.

Statsgaranteret studielån og for

meget udbetalt studiestøtte

Statslån/garanti fra erhverv

Gæld til fiskeribanken

Parkeringsafgift

Øvrige statslige krav

Opkrævningsrente

Inddrivelsesrente

Civilretlige krav

Gebyr, retsafgift mv.

I alt

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 293: Redegørelse om offentlige restancer juni 2016

Anm.: Der henvises til noten under tabel 2.

Andre offentlige virksomheder

Tabel 6 viser, at restancer vedrørende krav fra andre offentlige virksomheder mv. er ste-

get fra december 2015 til juni 2016 med 305 mio. kr. og udgør ca. 2,3 mia. kr. Stigningen

kan især henføres til gæld til DR licens, der er steget med 173 mio. kr. til 881 mio. kr., og

inddrivelsesrenter, der er steget med 57 mio. kr. til 274 mio. kr.

Tabel 6. Krav fra andre offentlige virksomheder mv.

dec-15

Mio. kr. (PL-2015)

Inddrivelige

N/A

Ikke inddri-

velige

N/A

Total

708

259

325

224

117

217

116

2.033

Inddrivelige

539

105

137

123

130

1.174

jun-16

Ikke inddri-

velige

342

158

193

108

144

1.164

Total

881

263

330

231

123

274

159

2.338

Licensgæld fra DR

Gæld til A-kassen

Kontrolafgifter personbefordring

Gæld til regioner

Forsyningsselskaber

Øvrige offentlige krav

Opkrævningsrente

Inddrivelsesrente

Civilretlige krav

Gebyr, retsafgift mv.

I alt

Anm.: Der henvises til noten under tabel 2.