Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 290
Offentligt
1668910_0001.png
Notat
22. september 2016
J.nr. 12-0173477
Selskab, Aktionær og
Notat til Notat til Folketingets Europaudvalg og Folke-
tingets Skatteudvalg om afgivelse af indlæg i Domsto-
lens forenede sager C-116/16 og C-117/16 T Danmark
m. fl.
Indledning
Østre Landsret har den 19. februar 2016 forelagt Domstolen to præjudicielle sager om
kildebeskatning af udbytter betalt af danske selskaber til udenlandske selskaber. Sagerne
er af Domstolen blevet forenet.
Sagernes faktiske omstændigheder
Sag C-116/16, T Danmark
Sagen angår en prøvelse af et ”bindende svar”. Efter den danske skatteforvaltningslov
kan enhver hos told- og skatteforvaltningen således få et bindende svar på spørgsmål om
den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltnin-
gen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet. T Danmark stillede følgende
spørgsmål:
”Er udbytte udloddet fra [T Danmark] til [N Luxembourg 2] skattefrit i henhold til sel-
skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt. og dermed fritaget for kildeskat?”
Skatterådet besvarede det stillede spørgsmål med ”Nej”.
Følgende oplysninger forelå, da spørgsmålet blev besvaret:
N Luxembourg 2 blev i 2009 stiftet af N Luxembourg, der herefter ejede godt og vel 99
pct. af aktierne, idet det via datterselskabet N Luxembourg 3 ejede de resterende aktier.
N Luxembourg var ejet af en række kapitalfonde, hvorom der ikke forelå nærmere oplys-
ninger. Det er dog ubestridt under hovedsagen, at ingen af fondene kunne anses for et
selskab i en medlemsstat i moder-/datterselskabsdirektivets (direktiv 90/435/EØF af 23.
juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater) forstand eller for hjemmehørende i en stat, som Danmark havde indgået
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
I 2010 erhvervede N Luxembourg 2 en stor majoritetsaktiepost i T Danmark.
I tilknytning til anmodningen om et bindende svar oplyste T Danmark, at det kunne læg-
ges til grund, at størstedelen af udbyttet fra T Danmark til N Luxembourg 2 ville blive
videreudloddet som udbytte af N Luxembourg 2 til selskabets ejere (N Luxembourg og N
Erhverv
JLV
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 290: Skatteministeriets notat vedrørende afgivelse af indlæg i Domstolens forenede sager C-116/16 og C-117/16 T Danmark m.fl.
1668910_0002.png
Luxembourg 3), og at størstedelen af udbyttet udloddet fra N Luxembourg 2 til N Lu-
xembourg 3 ville blive videreudloddet som udbytte til N Luxembourg 3’s ejer (N Luxem-
bourg), samt at udbytte udloddet til N Luxembourg ville blive videreført (som udbytte
og/eller renter og/eller afdrag på gæld) til selskaber kontrolleret af kapitalfondene eller N
Luxembourgs kreditorer. En mindre del af udbyttet (3-5 pct.) ville ifølge T Danmarks
oplysninger blive anvendt af N Luxembourg, N Luxembourg 2 og N Luxembourg 3 til
betaling af omkostninger.
Efter T Danmarks oplysninger til de danske skattemyndigheder kan det med andre ord
lægges til grund, at det allerede forud for T Danmarks udbytteudlodning var besluttet, at
størstedelen af udbyttet fra T Danmark til N Luxembourg 2, ville blive kanaliseret videre
til selskaber kontrolleret af kapitalfondene.
Sag C-117/16, Y Denmark
Y Denmark blev stiftet i 2000. Frem til den 16. september 2005 var selskabet ejet af Y
Bermuda, som er hjemmehørende på Bermuda. Der ville være dansk kildeskat på udbytte,
som blev udloddet direkte fra Y Denmark til Y Bermuda.
Umiddelbart forud for den første – og største – af de to omhandlede udlodninger af ud-
bytte valgte koncernen imidlertid at foretage en strukturændring, så Y Denmark ikke
længere var ejet direkte af Y Bermuda. Dette skete ved, at Y Bermuda den 16. september
2005 solgte aktierne i Y Danmark til Y Cyprus, som var stiftet kort forinden, den 9. maj
2005, af Y Bermuda med en grundkapital på 20.000 USD, hvoraf blot 2.000 USD blev
indbetalt. Aktierne blev solgt for et beløb på 90 mio. EUR (svarende til ca. 670 mio. kr.).
Købesummen blev berigtiget ved udstedelse af et gældsbrev, som skulle indfries senest
den 30. april 2006.
Y Cyprus havde ingen ansatte og havde ikke egne lokaler, men alene postadresse hos et
administrationsselskab. Selskabets bestyrelse bestod i 2005 og 2006 af fem medlemmer,
hvoraf tre var cyprioter, mens de to øvrige var amerikanere og bosiddende i henholdsvis
Holland og USA. Det fremgår af bestyrelsesberetningerne i selskabets regnskaber for
2005/06 og 2006/07, at selskabets væsentligste aktivitet bestod i at være holdingselskab.
Det fremgår desuden, at vederlag til bestyrelsesmedlemmer udgjorde henholdsvis 571
USD og 915 USD. Ifølge regnskaberne udgjorde beskatningen i begge år 0 USD som
følge af, at selskabet ikke havde positiv skattepligtig indkomst.
Omstruktureringen medførte, at det cypriotiske selskab – i modsætning til Y Bermuda –
var et ”selskab i en medlemsstat” efter moder-/datterselskabsdirektivet. Det ville derfor
umiddelbart (medmindre der var tale om misbrug) kunne påberåbe sig direktivets fordele,
herunder fritagelsen for kildebeskatning i Danmark.
Den 28. september 2005 vedtog Y Denmarks generalforsamling en udbytteudlodning til
Y Cyprus på 76 mio. EUR. Den 27. oktober 2005 blev beløbet overført til Y Cyprus, der
– dagen efter – betalte det modtagne beløb til Y Bermuda som et afdrag på den gæld,
som var opstået i forbindelse med Y Cyprus’s køb af Y Denmark.
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 290: Skatteministeriets notat vedrørende afgivelse af indlæg i Domstolens forenede sager C-116/16 og C-117/16 T Danmark m.fl.
1668910_0003.png
Knapt et halvt år senere, nemlig 3. april 2006 udloddede Y Bermuda et udbytte på 550
mio. USD til Y USA. Y Bermuda finansierede – efter det af koncernen oplyste – udbyttet
dels ved egne likvider dels ved et banklån.
Den 13. oktober 2006 vedtog Y Denmarks generalforsamling endnu en udbytteudlodning
til Y Cyprus på 92.012.000 kr. Y Denmark har oplyst, at dette beløb var indeholdt (som et
tilgodehavende udbytte) i det samlede udbytte på 550 mio. USD, som Y Bermuda udlod-
dede til Y USA den 3. april 2006, hvilket Skatteministeriet bestrider som udokumenteret.
Beløbet på 92.012.000 kr. blev efterfølgende i 2010 overført fra Y Denmark til Y Cyprus.
Udlodningerne fra Y Denmark, som blev vedtaget den 28. september 2005 og den 13.
oktober 2006, udgjorde i alt 657.908.000 kr. Y Cyprus kunne – rent faktisk – kun afdrage
købesummen for erhvervelsen af Y Denmark ved, at udlodningerne fra Y Denmark blev
videreført til Y Bermuda, hvilket rent faktisk også skete.
Der skete således faktisk en gennemstrømning af udbytterne fra Y Denmark til Y Bermu-
da. Y Cyprus fungerede alene som en gennemstrømningsenhed for udbytterne, der blev
viderekanaliseret til Y Bermuda.
SKAT har i sin afgørelse af 17. september 2010 ikke anset Y Cyprus for at være ”retmæs-
sig ejer” af udbytterne, hvorfor Y Denmark skulle have foretaget indeholdelse af kildeskat
på udbytterne.
Regeringens interesse i sagen
De forelagte sager er en del af et større sagskompleks. SKAT har i en række andre lignen-
de sager truffet afgørelser svarende til afgørelserne, der foreligger til prøvelse i hovedsa-
gerne.
Sagskomplekset har en betydelig økonomisk betydning for den danske stat. SKAT har
således samlet set truffet afgørelse om, at de udloddende selskaber burde havde indeholdt
skat af udbytter på i alt ca. 7 mia. kr., og at de over for det offentlige er ansvarlige for
betalingen af de manglende beløb. Den samlede skatteværdi – statens indtægter – af disse
udbytter udgør knap 2 mia. kr.
De forelagte sager er de første af en række sager, der verserer ved de danske domstole.
Der verserer endvidere en række sager ved administrative myndigheder. Dommene i ho-
vedsagerne må antages at kunne få afgørende betydning for de øvrige sager.
Den 19. februar 2016 forelagde Østre Landsret endvidere tre sager om beskatning af
renter betalt af danske selskaber til udenlandske selskaber. Sagerne behandles af domsto-
len som de forenede sager C-115/16, C-118 og C-119/16, N Luxembourg 1 m.fl.
Sag C-115/16, N Luxembourg 1, og sag C-117/16, T Danmark, vedrører den samme
koncern.
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 290: Skatteministeriets notat vedrørende afgivelse af indlæg i Domstolens forenede sager C-116/16 og C-117/16 T Danmark m.fl.
1668910_0004.png
Regeringens synspunkter i sagen
Regeringen er overordnet af den opfattelse, at de umiddelbare modtagere af udbytte i
sagerne (N Luxembourg 2 og Y Cyprus) i medfør af den danske selskabsskattelovs § 2,
stk. 1, litra c, er begrænset skattepligtige til Danmark af de omhandlede udbytter, og at de
udloddende selskaber (T Danmark og Y Denmark ApS) derfor har været indeholdelses-
pligtige af udbytteskat, jf. den danske kildeskattelovs § 65.
Regeringen er af den opfattelse, at de umiddelbare udbyttemodtagere (N Luxembourg 2
og Y Cyprus) ikke var at anse for udbytternes retmæssige ejer, hvorfor der foreligger et
misbrug, som bevirker, at de ikke kan påberåbe sig moder-/datterselskabsdirektivets for-
dele (eller fordelene i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst).
Det er endvidere regeringens opfattelse, at hverken bestemmelserne om etableringsfrihed
(artikel 49) eller kapitalens frie bevægelighed (artikel 63) i Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) er til hinder for en beskatning som beskrevet i sagerne.
Side 4 af 4