Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 287
Offentligt
1668614_0001.png
27. september 2016
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober
2016
1) Moms-aspekter i direktivforslaget om den strafferetlige bekæmpelse af svig rettet mod
2
EU’s finansielle interesser
-
Orientering fra formandskabet
KOM(2012)363
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
2) Implementering af bankunionen
-
Status
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet
3) Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington den 6.-8. oktober 2016
-
Orientering fra formandskabet og Kommissionen
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
4) Klimafinansiering
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
5) Evaluering af det europæiske semester 2016
-
Generel drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
6) Rapport om sundhedssystemer, langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed
-
Præsentation af Kommissionen
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
7) Ændring af direktiv om administrativt samarbejde på skatteområdet (DAC5)
-
Vedtagelse
KOM(2016)0209
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
6
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 287: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg, fra finsministeren
1668614_0002.png
Dagsordenspunkt 1:
Moms-aspekter i direktivforslaget om den straffe-
retlige bekæmpelse af svig rettet mod EU’s finan-
sielle interesser
KOM(2012)363
1. Resume
ECOFIN ventes at drøfte momsaspekterne af direktivet om strafferetlig bekæmpelse af svig
rettet mod EU’s finansielle interesser (det såkaldte PIF-direktiv). Direktivet substansforhandles
af Rådet i sin RIA-sammensætning (retlige og indre anliggender).
PIF-direktivet fastlægger bestemmelser til bekæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare
handlinger, der skader EU’s finansielle interesser, ved at fastsætte definitioner på strafbare
handlinger og straffe herfor. Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold. Der henvises til
Justitsministeriets samlenotat af 25. maj 2016. Forslaget har siden oktober 2014 været for-
handlet i trilog med Europa-Parlamentet. Der er endnu ikke opnået enighed mellem Rådet og
Europa-Parlamentet om en kompromistekst, navnlig fordi Europa-Parlamentet i modsætning til
Rådet ønsker, at momssvig omfattes af direktivet.
Formandskabet vil på ECOFIN informere om problemstillingen angående inkluderingen af
momssvig i direktivet. Kommissionen og formandskabet ventes at presse på for at imødekomme
Europa-Parlamentet i spørgsmålet om inkludering af moms, evt. gennem et kompromis, mhp. at
afslutte forhandlingerne.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte 11. juli 2012 forslag om direktiv om strafferetlig be-
kæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser, det
såkaldte PIF-direktiv (Protection des Intérêts Financiers de l’UE). Direktivet vil
afløse den nuværende BFI-konvention (Beskyttelse af EU’s Finansielle Interesser),
der i dag pålægger EU-landene at varetage den strafferetlige beskyttelse af EU’s
finansielle interesser i EU-landene. Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbe-
hold.
1
Kommissionens forslag indeholdte ingen specifikke bestemmelser for momssvig.
Momssvig vil derfor potentielt være inkluderet i den generelle definition af svig
der gives i direktivet, idet EU-landenes bidrag til EU-budgettet bl.a. baseres på
landenes momsindtægter. I Rådets kompromisforslag fra juni 2013 var momssvig
derimod specifikt ekskluderet fra direktivets omfang. Der blev derefter, i oktober
2014, indledt trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet. På seneste trilogmøde
den 2. juni 2015 blev det konstateret, at Rådet og Europa-Parlamentet var enige
om stort set alle elementer i direktivet, bortset fra spørgsmålet om, hvorvidt
Danmark vil derfor forblive i BFI-konventionen, modsat de lande for hvilke direktivet vil gælde. Forslaget blev oprinde-
ligt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 325, stk. 4 (om nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af
svig, der skader EU’s finansielle interesser), der ikke er omfattet af retsforbeholdet, men hjemlen er efterfølgende ændret til
TEUF artikel 83, stk. 2 (om minimumsregler for strafbare handlinger), der er omfattet af den almindelige lovgivningspro-
cedure.
1
2
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 287: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg, fra finsministeren
1668614_0003.png
momssvig skulle omfattes af direktivet eller ej. Europa-Parlamentet støtter Kom-
missionen i at momssvig bør omfattes af direktivet, mens Rådet fortsat ønsker at
det ikke omfattes af direktivet.
Sagen er endvidere forbundet med forhandlingerne om oprettelsen af Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed (DEA), som vil have kompetence til, evt. i samarbejde
med Europol, at foretage efterforskning og retsforfølgelse i sager, hvor Unionens
finansielle interesser har lidt skade. DEA’s kompetence på dette område vil som
udgangspunkt blive afgrænset af PIF-direktivet. Omfattes momssvig i PIF-
direktivet vil det således også umiddelbart øge kompetencerne for DEA. Dan-
mark vil pga. af retsforbeholdet heller ikke deltage i DEA.
3. Formål og indhold
PIF-direktivet har til formål at fastlægge minimumsbestemmelser, der definerer
svig og andre strafbare handlinger til skade for EU’s finansielle interesser og fast-
sætte straffe herfor. Ved EU’s finansielle interesser forstås alle indtægter der tilfal-
der EU’s budget og alle de udgifter og aktiver, som EU direkte eller indirekte for-
valter.
2
Direktivet betyder at EU-landende skal straffe svig med hensyn til EU’s
udgifter til tilskud og støtte, svig med hensyn til EU’s udbudsrelaterede udgifter
og svig med hensyn til EU’s indtægter. Desuden skal de kriminalisere anvendelsen
til egen vinding af uretmæssigt opnået information eller brug af information, som
ikke er offentligt tilgængeligt, i forbindelse med offentlige udbudskontrakter eller
tilskud, der skader EU’s finansielle interesse.
Momssvig.
Rådet og Europa-Parlamentet er stort set enige om alle elementer i di-
rektivet, bortset fra om momssvig bør omfattes af direktivet eller ej. Rådets posi-
tion har hidtil været, at moms er et nationalt anliggende, og bør forblive det.
Kommissionen og Europa-Parlamentet argumenterer for at momssvig skal omfat-
tes af direktivet, fordi momssvig reducerer EU-landenes momsindtægter, og der-
ved også de midler, der tilfalder EU, idet EU-landenes bidrag til EU-budgettet
bl.a. baseres på landenes momsindtægter.
Kommissionen og Europa-Parlamentet finder deres argumenter styrket af EU-
domstolens afgørelse i den såkaldte Taricco-sag i september 2015. Heraf fremgår
det, at momssvig er omfattet af anvendelsesområdet i BFI-konvention. Da PIF-
direktivet er tænkt som en videreudvikling af BFI-konventionen, finder Kommis-
sionen og Europa-Parlamentet at Taricco-dommen styrker det politiske argument
for at lade momssvig indgå i PIF-direktivet.
De luxembourgske, nederlandske og slovakiske formandsskaber har fulgt op på
dommen ved at organisere en række diskussioner på ekspertniveau og i RIA. Det
er her blevet diskuteret om man kunne lade særlig grov momssvig omfatte af di-
rektivet. Det slovakiske formandskab har forud for RIA 13.-14. oktober 2016
udarbejdet et nyt kompromisforslag, hvor grænseoverskridende momssvig af stør-
2
Her menes EU og alle de institutioner, organer, kontorer og agenturer oprettet i henhold til traktaterne.
3
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 287: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg, fra finsministeren
1668614_0004.png
re omfang
3
som fx såkaldt MTIC-svig (”Missing Trader Intra Community”
fraud)
4
, er inkluderet. Et betydeligt antal lande er dog stadig skeptiske over at in-
kludere momssvig i direktivet.
Det er nu besluttet at præsentere problemstillingen vedrørende inkludering af
momssvig for ECOFIN. Kommissionen og formandskabet ventes at presse på
for at imødekomme Europa-Parlamentet i spørgsmålet om inkludering af moms,
mhp. at afslutte forhandlingerne.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 294) medlovgiver vedr. PIF-direktivet. Der henvises til Justitsministeriets
samlenotat af 25. maj 2016.
5. Nærhedsprincippet
Der henvises til Justitsministeriets samlenotat af 25. maj 2016.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der henvises til Justitsministeriets samlenotat af 25. maj 2016.
7. Økonomiske konsekvenser
Der henvises til Justitsministeriets samlenotat af 25. maj 2016.
8. Høring
Der henvises til Justitsministeriets samlenotat af 25. maj 2016.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Et betydeligt antal lande fastholder i drøftelserne i RIA-regi modstand mod at
inkludere moms i PIF-direktivets anvendelsesområde. Det ventes afspejlet i drøf-
telsen af spørgsmålet på ECOFIN.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en effektiv bekæmpelse af svig rettet mod EU’s finansielle inte-
resser. Fra dansk side er man generelt skeptisk over for at moms omfattes af an-
vendelsesområdet.
Regeringen vil anlægge en tilbageholdende tilgang i lyset af, at sagen i sin nuvæ-
rende udformning er omfattet at retsforbeholdet.
Fx over 1 mio. euro
I henhold til de normale momsregler er der ikke moms på varer, der sælges fra en momsregistreret virksomhed i et EU-
land til en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land. MTIC-svindel består i, at en virksomhed importerer varer
momsfrit, sælger dem med moms, men forsvinder inden momsen skal betales til skattemyndighederne.
3
4
4
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 287: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg, fra finsministeren
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 3.
juni 2016 til orientering. Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 9. okto-
ber 2012.
5
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 287: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg, fra finsministeren
1668614_0006.png
Dagsordenspunkt 7:
KOM(2016)0209
1. Resume
Ændring af direktiv om administrativt samarbejde på
skatteområdet (DAC5)
Kommissionen fremsatte 5. juli 2016 forslag om ændring af direktiv 2011/16/EU om admi-
nistrativt samarbejde på skatteområdet (DAC). Det foreslås at give skattemyndighederne syste-
matisk adgang til visse af de oplysninger, der indberettes i henhold til antihvidvaskreguleringen.
Forslaget vil medføre, at EU-landene skal indføre regler, der giver skattemyndighederne adgang
til mekanismer, procedurer, dokumenter og oplysninger omfattet af en række bestemmelser i
antihvidvaskdirektivet. De bestemmelser i antihvidvaskdirektivet, der henvises til, er bestemmel-
serne om kundekendskabsprocedurer, registrering af oplysninger om reelle ejere af selskaber,
trusts
5
mv., registrering af kontoindehavere samt de omfattede virksomheders
6
opbevaring af
dokumenter og oplysninger omfattet af antihvidvaskreglerne.
Regeringen er positiv overfor direktivforslaget, idet det giver EU-landenes skattemyndigheder
endnu et instrument til at bekæmpe skattesvig og vil understøtte det administrative samarbejde
mellem EU-landenes skattemyndigheder yderligere. Der ventes bred opbakning fra EU-landene
til direktivforslaget, som således ventes vedtaget snarligt.
Formandskabet foreslår endvidere, at ECOFIN sammen med vedtagelsen af DAC5 vedtager
rådskonklusioner vedrørende Kommissionens meddelelse af 5. juli om yderligere tiltag i kampen
mod skatteundgåelse og skatteunddragelse. Regeringen støtter rådskonklusionerne, som ventes at
møde bred opbakning fra EU-landene.
2. Baggrund
Forslaget skal ses i sammenhæng med kampen i EU mod skatteunddragelse og
skatteundgåelse, hvor øget gennemsigtighed om skattebetalinger er et centralt
punkt.
Igennem de seneste par år har en række initiativer øget denne gennemsigtighed og
styrket samarbejdet mellem skattemyndighederne i EU. Der er bl.a. gennemført
ændringer i direktivet om administrativt samarbejde på skatteområdet (DAC) fra
2011. Ændringerne implementerer generelt OECD-standarder på området:
ECOFIN enedes 14. oktober 2014 om direktiv 2014/107 (DAC2), der in-
debærer at finansielle institutter automatisk skal indberette oplysninger om
En trust er ikke en fond efter dansk ret. En trust stiftes ved at en person (”settlor”) overdrager en formue til en anden
person (”trustee”), der som ejer råder over formuen til formål for den begunstigede (”beneficiary”), som kan være stifteren
eller en tredjepart. Formålet kan fx være at anvende midlerne til et særligt formål. Trusts kan ikke oprettes efter dansk ret.
Trusts oprettet i udlandet kan godt drive virksomhed i Danmark, og i denne situation kan de godt blive registreret i Dan-
mark (fx som momspligtig eller som arbejdsgiver). I disse situationer vil de få et CVR-nr.
6
Virksomheder omfattet af hvidvaskreglerne er de virksomheder, som er omfattet af antihvidvaskdirektivet, dvs. kreditin-
stitutter, finansieringsinstitutter, revisorer, skatterådgivere, notarer, ejendomsmæglere, udbydere af spiltjenester mv. Det er
udelukkende finansielle institutter, der er omfattet af rapporteringskravene i DAC, dvs. forvaltningsinstitutter, indskudsin-
stitutter, investeringsenheder eller specificerede forsikringsselskaber.
5
6
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 287: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg, fra finsministeren
1668614_0007.png
finansielle konti og renteindtægter mv. med tilknytning til andre EU-lande
7
,
og at EU-landenes skattemyndigheder automatisk skal udveksle disse oplys-
ninger indbyrdes. Den automatiske informationsudveksling er baseret på en
OECD standard, som indebærer reel ophævelse af bankhemmelighed, så
det enkelte land kan beskatte sine egne borgere af deres renteindtægter i alle
de deltagende lande.
ECOFIN enedes 6. oktober 2015 om direktiv 2015/2376 (DAC3), der in-
debærer automatisk udveksling af oplysninger om skatteafgørelser mellem
myndighederne i EU-landene fra 2017. Reglerne var en reaktion på de så-
kaldte Lux-leaks. Kommissionen forfølger i forlængelse af Lux-leaks også
aktivt sager, hvor særlige skatteincitamenter til udvalgte virksomheder kan
udgøre ulovlig statsstøtte.
ECOFIN enedes 8. marts 2016 om direktiv 2016/881 (DAC4), der kræver
at store virksomheder rapporterer til myndighederne om deres aktiviteter og
selskabsskattebetalinger opdelt på de lande, virksomheden er aktiv i (såkaldt
”land for land”-rapportering), og at myndighederne i forskellige lande skal
udveksle denne information automatisk.
Efterfølgende har de såkaldte Panama-papers
8
afsløret information om særlige
konstruktioner mhp. at undgå beskatning. Det har understreget, at der er behov
for yderligere tiltag på området, herunder at sikre skattemyndighederne bedre ad-
gang til oplysninger om, hvem der er de reelle ejere af virksomheder, og adgang til
andre relevante kundeidentitets- og kontroloplysninger.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag af 5. juli 2016 ændrer direktivet om administrativt samar-
bejde (DAC) på skatteområdet. Det foreslås, at EU-landene skal indføre regler,
der giver deres skattemyndigheder adgang til visse af de mekanismer, procedurer,
dokumenter og oplysninger, der følger af antihvidvaskdirektivet, og som vedrører
eller tilgår de nationale antihvidvaskmyndigheder. Det drejer sig følgende fire be-
stemmelser i antihvidvaskdirektivet, der uddybes nedenfor:
1)
2)
3)
4)
Kundekendskabsprocedurer
Registrering af oplysninger om reelle ejere
9
af selskaber mv.
Registrering af ejerskabsoplysninger i forhold til trusts og lignende enheder
De omfattede virksomheders opbevaring af dokumenter og oplysninger om-
fattet af antihvidvaskdirektivet
I forlængelse heraf er også indgået aftaler om automatisk informationsudveksling med Schweiz, Liechtenstein, Andorra og
San Marino, og en lignende aftale ventes snarest med Monaco.
8
Den 3. april 2016 blev de såkaldte ”Panama papers” fra et advokatfirma i Panama offentliggjort og har afsløret omfatten-
de brug af skattelykonstruktioner i bl.a. Panama for at undgå beskatning, hvor bl.a. banker været involveret i at hjælpe deres
kunder med at lave skattelykonstruktioner.
9
En “reel ejer” i et selskab er en fysisk person, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig
del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler. Ejerskab eller kontrol
over 25 pct. indikerer generelt reelt ejerskab. Reelle ejere i fonde er derimod defineret som personer, som ikke i ordets
egentlige forstand nødvendigvis er ejere, men som på anden måde har kontrol, eller som får midler fra fonden. I forhold til
fonde vil reelle ejere således være bestyrelsen og eventuelt nærmere angivne særlige uddelingsmodtagere og personer, i hvis
hovedinteresse fonden er oprettet eller fungerer.
7
7
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 287: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg, fra finsministeren
Kommissionens forslag indeholder derudover forslag om skattemyndighedernes
adgang til det register eller lignende over bank- og betalingskonti, som foreslås
oprettet med de ændringer af antihvidvaskdirektivet som Kommissionen har
fremsat samtidig med DAC5-forslaget. Denne bestemmelse ventes imidlertid taget
ud af DAC5 i rådskompromiset, eftersom der endnu ikke er enighed om den fore-
slåede ændring i antihvidvaskdirektivet. Der kan således opstå et senere behov for
at yderligere ændringer i DAC.
Målet med forslaget er at give skattemyndighederne systematisk adgang til den
information, der skal indsamles i henhold til antihvidvaskreguleringen på disse fire
områder, og som vurderes at være relevante for skattemyndighederne. Det vil
ruste skattemyndighederne bedre i kampen mod skatteunddragelse og skatteund-
gåelse.
Derudover vil det betyde, at skattemyndighederne bedre kan varetage opgaven
med at kontrollere, om de finansielle institutter korrekt efterlever de eksisterende
regler om indberetning i direktivet om administrativt samarbejde. Finansielle insti-
tutter i et givet EU-land skal i dag, jf. DAC2, indberette oplysninger til skattemyn-
dighederne om finansielle konti (fx ejerskab), renteindtægter, mv. med tilknytning
til personer, virksomheder, mv. der er skattepligtige i et andet EU-land. Disse
oplysninger skal derefter automatisk udveksles med det relevante land. Er konto-
indehaveren en virksomhed uden reel økonomisk aktivitet (en såkaldt passiv ikke-
finansiel virksomhed) skal instituttet først undersøge og derefter indberette, hvem
der er virksomhedens reelle ejere.
Skattemyndighederne har dog i flere EU-lande dårlige muligheder for at føre kva-
litetskontrol med den indrapporterede information. Fx kan de ikke kontrollere om
der er overensstemmelse mellem den information om de reelle ejere som bliver
rapporteret til skattemyndighederne og til hvidvaskmyndigheder, da skattemyn-
dighederne ikke har adgang til de eksisterende eller kommende registre over de
reelle ejere af virksomheder mv. I Danmark har skattemyndighederne mulighed
for at anmode virksomheder om skatterelevante oplysninger, og derved kontrolle-
re den indrapporterede information, men der er ofte tale om meget tunge proce-
durer.
Forslaget ventes således også at kunne forbedre samarbejdet mellem skattemyn-
dighederne i EU-landene, da den information, der udveksles om finansielle konti
og renteindtægter mv., jf. DAC2, vil være af højere kvalitet, hvis skattemyndighe-
derne får bedre muligheder for at kontrollere de finansielle institutters faktiske
efterlevelse af informationskravene.
Forslaget indebærer ikke i sig selv nye oplysningskrav til virksomheder i den for-
stand, at der skal indberettes eller registreres nye data sammenlignet med tidligere.
DAC5-forslaget giver alene skattemyndighederne adgang til registreringer og op-
lysninger, der allerede er påkrævet ifølge af 4. antihvidvaskdirektiv, og som det på
8
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 287: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg, fra finsministeren
1668614_0009.png
nuværende tidspunkt hovedsageligt er hvidvaskmyndighederne der har adgang
til
10
.
Ad 1: Kundekendskabsprocedurer
Antihvidvaskdirektivet indebærer, at omfattede virksomheder skal sikre tilstrække-
ligt kendskab til deres kunder gennem foreskrevne procedurer, som fx indhent-
ning og kontrol af oplysninger om kundens identitet og kundens repræsentanters
identitet, vurdering og indhentning af oplysninger om formålet med kundens for-
retninger med virksomheden, vedvarende overvågning af kundens transaktioner
mhp. vurdering af fx oprindelse af kundens midler osv. Procedurerne kan afpasses
virksomhedens konkrete risikovurdering af de pågældende kunder.
DAC5-forslaget indebærer, at skattemyndighederne skal have adgang til den do-
kumentation og de vurderinger, som de omfattede virksomheder indhenter som
led i disse kundekendskabsprocedurer. I det omfang oplysningerne er indberettet
efter antihvidvaskreglerne af virksomhederne til andre myndigheder, vil SKAT
skulle indhente oplysningerne her.
Ad 2 og 3: Registrering af oplysninger om reelle ejere af selskaber mv. samt ejerskabsoplysninger
om trusts o.lign.
Antihvidvaskdirektivet foreskriver at omfattede virksomheder mv. skal indberette
oplysninger til antihvidvaskmyndighederne om deres reelle ejere. Disse oplysnin-
ger vil skulle opbevares i et nationalt register, som automatisk deles med andre
EU-landes antihvidvaskmyndigheder. Trusts er også omfattet af tilpassede indbe-
retningskrav om de reelle ejere. Trusts kan ikke oprettes efter dansk ret, men hvis
en trust administreres af en dansk trustee (administrator), skal denne trustee regi-
strere de reelle ejere i registeret, dvs. eventuelle andre trustees, begunstigede og
stiftere. Det gælder uanset om den pågældende trust har virksomhedsaktivitet i
Danmark eller ej.
Oprettelsen af registeret over reelle ejere i Danmark er besluttet ved lov nr. 262 af
16. marts 2016. Registeret er ikke i praksis oprettet endnu. Som led i Aftale om en
styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet fra 2014 er det i Danmark desu-
den besluttet, at registeret som udgangspunkt skal være offentligt tilgængeligt, dog
med undtagelse af visse personfølsomme oplysninger.
DAC5-forslaget indebærer at skattemyndighederne skal have den fulde adgang til
registeret.
Ad 4: Virksomhedernes opbevaring af dokumenter og oplysninger
Antihvidvaskdirektivet foreskriver at omfattede virksomheder mv. skal opbevare
de dokumenter som anvendes til at overholde kundekendskabsprocedurerne, samt
dokumentation for kunders transaktioner. Disse dokumenter skal opbevares i fem
Skattemyndighederne kan jf. ovenstående bede virksomheder om al den information som forventes at have skatte-
relevans, inklusiv hvidvaskinformation. Her skal skattemyndighederne dog typisk igennem meget tunge procedurer for at få
udeleveret informationen.
10
9
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 287: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg, fra finsministeren
år efter afslutningen på et kundeforhold. Antihvidvaskmyndighederne har adgang
til disse dokumenter.
DAC5-forslaget indebærer at skattemyndighederne også vil få adgang til disse
dokumenter. I det omfang oplysningerne er indberettet efter antihvidvaskreglerne
af virksomhederne til andre myndigheder, vil SKAT skulle indhente oplysningerne
her.
Øvrige bestemmelser
Det foreslås, at de nye regler skal være vedtaget og offentliggjort senest den 31.
december 2016 og skal anvendes fra den 1. januar 2017.
DAC5-forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstem-
mig vedtagelse af EU-landene.
Rådskonklusioner
Formandskabet foreslår endvidere at ECOFIN sammen med vedtagelsen af
DAC5 også vedtager rådskonklusioner vedrørende Kommissionens meddelelse af
5. juli 2016 om yderligere tiltag i kampen mod skatteundgåelse og skatteunddra-
gelse. Konklusionerne
Opfordrer Kommissionen til at se på hvordan man kan styrke samarbejdet
mellem skattemyndighederne yderligere, bl.a. baseret på det arbejde der fo-
regår i OECD-regi.
Støtter en hurtig vedtagelse af DAC5 og forslaget om opdatering af anti-
hvidvaskdirektivet.
Noterer sig, at Kommissionen vil afsøge muligheden for som implemente-
ring af OECD-standarderne at indføre nye rapporteringskrav (såkaldte
MDR – ”mandatory disclosure rules”) rettet mod banker, skatterådgivere
mv. og muligvis privatpersoner, der deltager i, eller tilbyder kunder at delta-
ge i arrangementer, der kan udgøre aggressiv skatteplanlægning.
Noterer sig at Kommissionen vil komme med forslag til en fælles konsoli-
deret selskabsskattebase (CCCTB), samt til at styrke voldgiftsprocedurerne i
dobbeltbeskatningssager i EU.
Nævner behovet for at sikre transparens og forudsigelighed på skatteområ-
det, og at whistleblowers beskyttes.
Så så vidt angår indholdet af Kommissionens meddelelse af 5. juli 2016 henvises
til samlenotat herom af 30. juni 2016.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal høres over direktivforslaget i overensstemmelse med
TEUF artikel 113 og artikel 115. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Euro-
pa-Parlamentet. Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne.
10
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 287: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg, fra finsministeren
1668614_0011.png
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen finder at ensartning af skattemyndighedernes adgang til de pågæl-
dende oplysninger er nødvendig for et velfungerende indre marked, herunder for
at sikre EU-landenes ens og korrekte gennemførelse af direktivet om administra-
tivt samarbejde mellem skattemyndighederne.
Regeringen er enig i, at DAC5-forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Direktivforslaget kræver en ændring af skattekontrolloven, der sikrer, at SKAT i
alle tilfælde vil kunne få adgang til de relevante oplysninger mv. Fx skal der sikres
fuld adgang til det register over reelle ejere, som oprettes i medfør af lov nr. 262 af
16. marts 2016, hvor personfølsomme oplysninger som udgangspunkt er undtaget
fra offentliggørelse.
11
Dermed vil SKAT kunne få fuld adgang til disse oplysnin-
ger, når registeret er etableret.
Endvidere vil der skulle foretages begrænsede ændringer af skattekontrolloven,
mhp. at gøre skattemyndighedernes kontrol af virksomhedernes efterlevelse af
informationskravene i DAC2 mere effektiv. Skattemyndighederne har i dag allere-
de efter skattekontrolloven adgang til at anmode virksomheder om skatterelevante
oplysninger. Dog skal der i visse tilfælde, fx når der anmodes om oplysninger om
unavngivne
12
, kræves godkendelse af Skatterådet
13
. Dette kan være en meget tung
procedure. Der vil skulle foretages begrænsede ændringer i skattekontrolloven, der
sikrer at skattemyndighederne hurtigere og nemmere vil kunne stille spørgsmål
om den information som finansielle institutter skal udlevere jf. DAC2.
Rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Direktivforslaget vurderes at ville styrke SKATs kontrolindsats gennem bl.a. et
mere effektivt samarbejde mellem EU-landenes skattemyndigheder. Dette vil un-
derstøtte indsatsen mod skatteunddragelse og skatteundgåelse og kan derigennem
bidrage til at modvirke et utilsigtet mindreprovenu. Det er ikke umiddelbart mu-
ligt at kvantificere størrelsen heraf.
Der er forventningen, at der skal etableres en IT-løsning, der kan give skattemyn-
dighederne adgang til de oplysninger, som skattemyndighederne skal have efter
direktivet. De statsfinansielle konsekvenser heraf undersøges stadig, men forven-
Skat vil fx få adgang til CPR-numre og lignende, som ikke vil blive offentliggjort.
Spørgsmål om unavngivne er når skattemyndighederne ikke kender navnet på dem man spørger om. Konkret kunne det
fx være hvis skattemyndighederne spørger en virksomhed om hvem dens reelle ejere eller kunder er. Her indgår navnene på
dem man spørger efter (de reelle ejere, kunderne, osv.) ikke, da skattemyndighederne ikke kender dem.
13
Skatterådet bistår SKAT ved forvaltningen af bl.a. lovgivning om skatter. Skatterådet består af medlemmer udpeget af
Folketinget henholdsvis skatteministeren. Blandt de medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal nogle være repræ-
sentanter for erhvervs- og lønmodtagerorganisationer samt KL mens andre er uafhængige.
11
12
11
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 287: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg, fra finsministeren
tes umiddelbart at være begrænsede.Rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have
statsfinansielle konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Direktivforslaget vurderes ikke at ville øge de administrative byrder for erhvervsli-
vet, da der er tale om oplysninger, som virksomhederne allerede skal opbevare
efter antihvidvaskreglerne. I det omfang oplysningerne er indberettet efter anti-
hvidvaskreglerne af virksomhederne til andre myndigheder, vil SKAT skulle ind-
hente oplysningerne her. Samme oplysninger skal således ikke indberettes flere
gange fra virksomhederne til offentlige myndigheder.
Rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivforslaget vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet det
uden store omkostninger vil bidrage til at forhindre skatteunddragelse og skatte-
undgåelse.
Rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Direktivforslaget har været sendt i høring hos en række organisationer:
Erhvervsstyrelsen har vurderet, at forslaget alene vil medføre begrænsede admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet (under 4 mio. kr. årligt). Dette er Skatte-
ministeriet enige i.
Forsikring & Pension forudsætter, at forslaget ikke indebærer øgede pligter for
virksomhederne til at indsamle og opbevare oplysninger efter hvidvaskreglerne.
Hertil bemærker Skatteministeriet, at det er en korrekt forudsætning. Forslaget
giver skattemyndighederne adgang til visse data, som indhentes, registreres og
opbevares efter hvidvaskreglerne. Forslaget ændrer derimod ikke på, hvad virk-
somhederne skal indsamle og opbevare efter hvidvaskreglerne.
Datatilsynet anfører, at i det omfang SKAT efter forslaget kan få adgang til per-
sonoplysninger, skal Skatteministeriet sikre, at forslaget ikke hindrer en fortsat
efterlevelse af reglerne i persondataloven. Hertil bemærker Skatteministeriet for
det første, at forslaget giver adgang til persondata, og for det andet at den danske
lovgivning, som skal implementere forslaget, naturligvis vil skulle respektere per-
sondataloven.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel støtte til forslaget. Enkelte lande har på teknisk niveau udtrykt
bekymring i forhold til, at implementeringsfristen er for kort.
12
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 287: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg, fra finsministeren
Der ventes at være bred opbakning til rådskonklusionerne om yderligere tiltag til
at styrke kampen mod skatteundgåelse og skatteunddragelse.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er positiv overfor direktivforslaget, idet det giver EU-landenes skatte-
myndigheder endnu et instrument til at bekæmpe skattesvig og –undgåelse og vil
styrke det administrative samarbejde mellem EU-landenes skattemyndigheder.
Regeringen støtter ligeledes rådskonklusionerne om yderligere tiltag til at styrke
kampen mod skatteundgåelse og skatteunddragelse.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg, men udvalget er
orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat den 2. september 2016.
13