SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 270
Offentligt

peNgeSpIl og

SpIlleprobleMer I

DANMArk 2005-2016

16:23

TorbeN FrIDberg

JeSper FelS bIrkeluND

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

16:23

PENGESPIL OG

SPILLEPROBLEMER I DANMARK

2005-2016

TORBEN FRIDBERG

JESPER FELS BIRKELUND

KØBENHAVN

2016

SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

PENGESPIL OG SPILLEPROBLEMER I DANMARK 2005-2016

Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen

Afdelingen for socialpolitik og velfærd

ISSN: 1396-1810

ISBN: 978-87-7119-390-9

e-ISBN: 978-87-7119- 391-6

Layout: Hedda Bank

Forsidefoto:

Hedda Bank

Oplag: 300

Tryk: Rosendahls a/s

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

Tlf. 33 48 08 00

[email protected]

www.sfi.dk

SFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

INDHOLD

FORORD

SAMMENFATNING

INDLEDNING

BAGGRUND

Regulering af spilmarkedet i Danmark

Spilleindtægter i Danmark 2007-2015

METODE OG DATA

Dataindsamling

Bortfald og vægtning

Analyser og test

Måling af spilleadfærd og spilleproblemer

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

DEL I: UDBREDELSE AF PENGESPIL OG

SPILLEPROBLEMER I DANMARK 2005-2016

UDBREDELSE AF PENGESPIL

Forbrug af pengespil

Begrundelser for at spille pengespil

Forbrug af tid og penge

Hvem spiller, og på hvilke spil?

Sammenfatning

UDBREDELSE AF SPILLEPROBLEMER

Udbredelse af spilleproblemer, målt med NODS og PGSI

Sammenligning med Sverige, Norge og Storbritannien

Spilleproblemer og typer af pengespil

Spilleproblemer og begrundelser for at spille pengespil

Spilleproblemer og forbrug af tid og penge

Hvem har spilleproblemer?

Spilleproblemer og spilledebut

Spilleproblemer, gæld, udelukkelse og behandling

Sammenfatning

PENGESPIL PÅ INTERNETTET

Udbredelse af pengespil på internettet

Spilleproblemer og pengespil på internettet

Sammenfatning

101

105

PÅVIRKNING FRA PENGESPILSREKLAMER

Spilleproblemer og påvirkning fra pengespilsreklamer

Sammenfatning

107

109

111

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

DEL II: HVORDAN ER DET GÅET DEM, DER HAVDE

SPILLEPROBLEMER I 2005?

113

INDLEDNING

Data og bortfald

Analyser og test

Karakteristik af risikospillerne fra 2005

115

116

119

120

UDVIKLINGEN I SPILLEKARRIERE 2005-2016

Typer af pengespil i 2005 og 2016

Vurdering af udviklingen af eget spil

Spilleproblemer i 2016

Udelukkelse fra spil, hjælp og behandling

Sammenfatning

121

123

125

127

129

UDVIKLINGEN I SOCIALE FORHOLD OG HELBRED 2005-

2016

Demografiske og socioøkonomiske forhold

Helbred og misbrug

Sammenfatning

131

133

138

FAKTORER FORBUNDET MED FORTSATTE

SPILLEPROBLEMER I 2016

Demografiske og socioøkonomiske faktorer

Helbreds- og misbrugsmæssige faktorer

Spillerelaterede faktorer

Personlighedsmæssige faktorer

Multivariate analyser

Sammenfatning

141

143

144

147

150

153

BILAG

155

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

LITTERATUR

159

SFI-RAPPORTER SIDEN 2015

161

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

FORORD

I Danmark er der blevet der gennemført en liberalisering af markedet for

pengespil med virkning fra 1. januar 2012. Nye udbydere er blevet god-

kendt til at udbyde pengespil i Danmark, og adgangen til internettet har

endvidere gjort det nemmere at benytte sig af mulighederne for at spille

om penge. Udbuddet af pengespil er således vokset markant. På denne

baggrund har Skatteministeriet og Spillemyndigheden ønsket dels en ny

undersøgelse af omfanget af pengespil og spilleproblemer gennemført i

2016, dels en undersøgelse af, hvorledes det er gået de personer, der i en

tidligere undersøgelse i 2005 havde en risikabel spilleadfærd. Det er resul-

taterne fra disse undersøgelser, der præsenteres i denne rapport.

Til undersøgelserne er knyttet en følgegruppe bestående af: Mor-

ten Thaning Thulstrup, Spillemyndigheden, Jan Madsen, Spillemyndig-

heden, Michael Bay Jørsel, Center for Ludomani, Jakob Linnet, Forsk-

ningsklinikken for Ludomani, Jens Bonke, Rockwool Fondens Forsk-

ningsenhed, Ingrid Hornshøj Jensen, Skatteministeriet & Anne Kathrine

Clinton, Skatteministeriet, som herved takkes for deres bidrag gennem

drøftelser af oplæg og udkast til rapporten. Rapporten er tillige blevet

læst og kommenteret af professor, MSO Søren Kristiansen, Aalborg

Universitet, der ligeledes her takkes for bidrag til rapporten.

Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Torben Fridberg og

videnskabelig assistent Jesper Fels Birkelund. Seniorforsker Stéphanie

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

Vincent Lyk-Jensen og videnskabelig assistent Lena Bech Larsen har del-

taget i undersøgelsens forberedelse. Skatteministeriet har finansieret un-

dersøgelsen.

København, august 2016

AGI CSONKA

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

SAMMENFATNING

I Danmark er der blevet gennemført en liberalisering af markedet for

pengespil som fx væddemål, kortspil og spilleautomater med virkning fra

1. januar 2012. Nye udbydere er blevet godkendt til at udbyde pengespil i

Danmark, og adgangen til internettet har endvidere gjort det nemmere at

benytte sig af mulighederne for at spille om penge. Udbuddet af penge-

spil er således vokset markant. På denne baggrund har Skatteministeriet

og Spillemyndigheden ønsket dels en ny undersøgelse af omfanget af

pengespil og spilleproblemer gennemført i 2016, dels en undersøgelse af,

hvorledes det er gået de personer, der i en tidligere undersøgelse i 2005

havde en risikabel spilleadfærd (risikospillere, problemspillere og ludo-

maner).

For at kunne sammenligne med resultaterne fra 2005 er den nye

undersøgelse gennemført med samme metode til måling af spilleproble-

mer, som blev anvendt i den tidligere undersøgelse. Her blev der udviklet

en dansk version af det internationalt validerede screeningsredskab

NODS. Herudover anvendes i denne nye undersøgelse screeningsred-

skabet PGSI for at kunne sammenligne de danske resultater med resulta-

ter fra nyere undersøgelser gennemført i bl.a. Norge og Sverige. De to

screeningsredskaber skelner ikke på samme måde mellem forskellige

grupper af spilleproblemer, som det fremgår af boks 1.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

BOKS 1

Screeningsredskaber til at undersøge udbredelsen af spilleproblemer i be-

folkningen.

NODS (NORC DMS Screen for Gambling Problems) skelner mellem:

•

Risikospillere, hvis spil risikerer at komme ud af kontrol

Problemspillere, som har vanskeligt ved at styre spilletrangen

Ludomaner, der har et egentligt misbrug.

PGSI (Problem Gambling Severity Index) skelner mellem:

•

Lavt niveau af spilleproblemer (med få eller ingen negative konsekvenser)

Moderate spilleproblemer (med nogle negative konsekvenser)

Alvorlige spilleproblemer (med negative konsekvenser og et muligt tab af kontrol).

Undersøgelsen baserer sig på interview med 8.153 personer i 2005 og

6.274 personer i 2016. Disse personer er udtrukket fra CPR-registret som

simple tilfældige stikprøver af den danske befolkning af 18-74-årige. I de

to undersøgelser fra 2005 og 2016 er der opnået svarprocenter på hen-

holdsvis 70,9 pct. og 59,3 pct. For at tage højde for bortfaldet og for at

gøre stikprøverne sammenlignelige over tid, så baserer rapportens analy-

ser sig på data vægtet med hensyn til en række demografiske og socio-

økonomiske forhold.

DEL I: UDBREDELSE AF PENGESPIL OG SPILLEPROBLEMER I

DANMARK 2005-2016

•

På trods af den øgede liberalisering af spillemarkedet er der i dag

færre danskere, der spiller pengespil, sammenlignet med i 2005.

Til gengæld er der i dag lidt flere, der oplever spilleproblemer i et

eller andet omfang.

Lotto er det spil, som flest danskere spiller, mens personer med spil-

leproblemer hyppigst spiller væddemål og sportsspil.

Det er langt overvejende yngre mænd, der har spilleproblemer.

De fleste af dem med spilleproblemer spiller en del af deres penge-

spil online, og mange live-better og spiller via mobiltelefonen.

Det store flertal af voksne danskere mener ikke, at reklamer har ind-

flydelse på, hvor meget de spiller, mens personer med spilleproble-

mer oplever at blive påvirket mere.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

UDVIKLINGEN FRA 2005 TIL 2016

Pengespil, som reguleres af Lov om spil, omfatter spil som lotto og an-

dre lotterier (fx klasse-, vare- og landbrugslotterier samt foreningslotteri-

er), skrabelodder, væddemål og sportsspil (fx bookmakere, Oddset og

tips), spilleautomater, roulette, kortspil (fx poker og blackjack), heste- og

hundevæddeløb samt bingo/banko.

Langt de fleste danskere i alderen 18-74 år i 2016 (82 pct.) har på

et tidspunkt prøvet at spille pengespil, og næsten to tredjedele (63 pct.)

har spillet inden for det seneste år.

Undersøgelsen viser imidlertid, at udbredelsen af pengespil i be-

folkningen er blevet mindre siden 2005, hvor 76 pct. angav, at de havde

spillet inden for det seneste år. Også andelen af befolkningen, der spiller

meget hyppigt (flere gange om ugen), er blevet lidt mindre i 2016 (5 pct.),

end den var i 2005 (7 pct.).

Det er ligesom i 2005 først og fremmest lotto, der bliver spillet i

Danmark i 2016, og 42 pct. har spillet lotto inden for det seneste år. Det

næstmest udbredte pengespil er skrabelodder (30 pct. inden for det sene-

ste år). Herefter følger i 2016 andre lotterier (21 pct. inden for det sene-

ste år) og væddemål og sportsspil (10 pct. inden for det seneste år).

For lottospillerne er det helt overvejende ønsket om at vinde

store gevinster, der bliver nævnt som begrundelse for at spille. For flere

andre spil er det dog en central begrundelse, at spillet er underholdende.

Det er især tilfældet for væddemål og sportsspil.

Selvom udbredelsen af pengespil i befolkningen er faldet, er ud-

bredelsen af spilleproblemer i 2016 blevet lidt større siden den sidste un-

dersøgelse i 2005 (målt med screeningsredskabet NODS). Antallet af 18-

74-årige i den danske befolkning, der inden for det seneste år har haft en

risikabel spilleadfærd (risikospillere, problemspillere og ludomaner), er

steget fra ca. 98.000 personer i 2005 til ca. 125.000 personer i 2016. An-

tallet, der bliver kategoriseret som ludomaner, blev opgjort til ca. 6.100

personer i 2005 og ca. 9.800 personer i 2016. Disse tal svarer til, at ande-

len af ludomaner udgjorde 0,2 pct. af befolkningen i 2005 og 0,3 pct. i

2016. Den statistiske usikkerhed omkring disse resultater betyder dog, at

man må regne med, at antallet af ludomaner målt på baggrund af spille-

adfærden inden for det seneste år i 2016 er et sted imellem ca. 4.000 per-

soner og ca. 15.500 personer.

Målt med det alternative screeningsredskab PGSI er antallet af

personer, som har spilleproblemer i et eller andet omfang på baggrund af

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

spilleadfærden inden for det seneste år, ca. 212.000 i 2016. Antallet af

personer med alvorlige spilleproblemer målt på baggrund af spilleadfær-

den inden for det seneste år er ca. 15.800 i 2016.

2005-undersøgelsen viste, at udbredelsen af spilleproblemer i

Danmark var mindre end i Norge og Sverige. I perioden frem til 2016 er

det kun i Danmark, at man har oplevet en stigning i udbredelsen af spil-

leproblemer. I både Norge og Sverige er udbredelsen af spilleproblemer i

de seneste år faldet lidt. I 2016 er udbredelsen af spilleproblemer imidler-

tid stadig mindre i Danmark end i Norge, men er på niveau med spille-

problemerne i Sverige.

PERSONER MED SPILLEPROBLEMER

Personer med spilleproblemer i 2016 spiller mest hyppigt væddemål og

sportsspil, men undersøgelsen viser også, at personer med spilleproble-

mer er karakteriseret ved at spille flere forskellige typer af spil. I 2005 var

kortspil såsom poker og blackjack de mest populære spil blandt personer

med spilleproblemer.

Personer med spilleproblemer har i langt højere grad end perso-

ner uden spilleproblemer nævnt underholdning som begrundelse for at

spille det spil, de spiller hyppigst. Gruppen med moderate eller alvorlige

spilleproblemer skiller sig også ud ved, at relativt mange svarer, at de

spiller, fordi det er let at vinde og ved, at en del spiller, fordi de er gode

til spillet/har færdighederne.

Personer med spilleproblemer er først og fremmest karakterise-

ret ved at være yngre mænd. Ud over dette synes der ikke at være særlige

karakteristika eller baggrundsforhold – fx etnicitet, civilstand, uddannelse

og indkomst – som er associeret med en øget risiko for at have spille-

problemer.

En del af dem med moderate eller alvorlige spilleproblemer har

spillegæld (16 pct.), har udelukket sig selv fra spil, fx i ROFUS (Register

Over Frivilligt Udelukkede Spillere) eller direkte hos en spiludbyder (31

pct.), og endelig har en del søgt hjælp eller behandling vedrørende spille-

vaner (16 pct.).

PENGESPIL PÅ INTERNETTET

I Lov om spil skelnes der mellem landbaserede spil og onlinespil. Land-

baserede spil er spil, der indgås ved, at en spiller og en spiludbyder eller

spiludbyderens forhandler mødes fysisk. De fleste, der har spillet penge-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

spil inden for seneste år, har udelukkende spillet landbaseret (ikke online),

men udbredelsen af online pengespil er øget betydeligt siden 2005. 68 pct.

af alle, der har spillet inden for det seneste år i 2016, har udelukkende

spillet landbaseret, 22 pct. har både spillet landbaseret og online, og 9 pct.

har udelukkende spillet online. Samlet er det 32 pct. af dem, der har spil-

let inden for det seneste år, der har spillet pengespil online. I 2005 var

det 11 pct.

Væddemål og sportsspil er den spiltype, der mest hyppigt bliver

spillet online, men også kortspil, som fx poker, bliver i vid udstrækning

spillet online. For spilleautomater, væddemål og sportsspil og roulette er

der en tendens til, at de i højere og højere grad spilles online fremfor

landbaseret.

Personer med spilleproblemer spiller i vid udstrækning både

pengespil online og landbaseret. Det gælder for 50 pct. af gruppen med

et lavt niveau af spilleproblemer og for 65 pct. af gruppen med moderate

eller alvorlige spilleproblemer.

De fleste af dem med spilleproblemer, der har spillet online det

seneste år, har prøvet at spille på mobil/tablet, har live-bettet og har

modtaget bonusser online. En stor del af dem, der udnytter disse mulig-

heder, er enige i, at de spiller mere, end de ellers ville have gjort, hvis de

ikke havde haft disse muligheder.

PÅVIRKNING FRA PENGESPILSREKLAMER

Der bliver reklameret ganske omfattende for pengespil i alle danske me-

dier, men det store flertal blandt voksne danskere mener imidlertid ikke,

at reklamerne har indflydelse på, hvor meget de spiller. Undersøgelsen

peger dog på, at personer med spilleproblemer påvirkes mere af reklamer

for pengespil end personer uden spilleproblemer.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

DEL II: HVORDAN ER DET GÅET DEM, DER HAVDE SPILLEPRO-

BLEMER I 2005?

•

Langt de fleste risikospillere i 2005 spiller i dag fortsat pengespil i et

eller andet omfang (81 pct.).

Til gengæld er det de færreste risikospillere i 2005, der fortsat er risi-

kospillere i dag (20 pct.).

De fleste risikospillere har kendskab til muligheden for at få hjælp

eller behandling vedrørende spillevaner, men kun 1 pct. oplyser at

have søgt hjælp.

Der er ingen væsentlige forskelle i udviklingen i sociale forhold og

helbred mellem risikospillere og ikke-risikospillere.

Det er personlighedstræk som nervøsitet og usikkerhed, der bedst

kan forklare, hvem af risikospillerne i 2005 der fortsat er risikospille-

re i dag.

UDVIKLING I SPILLEKARRIERE 2005-2016

Gruppen med en risikabel spilleadfærd (målt med screeningsredskabet

NODS baseret på deres spilleadfærd nogensinde) og en matchet kon-

trolgruppe af pengespillere uden spilleproblemer fra undersøgelsen i

2005 er blevet interviewet igen i 2016 til en opfølgende undersøgelse.

Undersøgelsen viser, at langt de fleste både risikospillere (81 pct.) og ik-

ke-risikospillere (75 pct.) stadig spiller pengespil i dag. Risikospillerne fra

2005 spiller fortsat flere forskellige spil end ikke-risikospillerne, og det er

stadig de samme spiltyper, som de relativt oftere spiller i dag.

Langt de fleste af risikospillerne i 2005 spiller imidlertid mindre

og er ikke længere risikospillere i 2016. Det gælder for 80 pct. af risiko-

spillerne i 2005. Det er således 20 pct. af dem, der var risikospillere i

2005 baseret på deres spilleadfærd inden for det seneste år, der fortsat er

risikospillere i 2016. Vi ved ikke, hvorledes deres spilleadfærd har været i

perioden mellem 2005 og 2016, men den internationale forskning peger

på, at spilleproblemer ofte er transitoriske eller episodiske.

Blandt dem, som var risikospillere i 2005, og som har færre ud-

gifter til spil eller helt er ophørt med at spille i dag, er den hyppigst

nævnte begrundelse, at de ikke længere finder pengespil så underholden-

de. En mindre andel angiver forhold, der kan have tvunget dem til at

spille mindre, såsom dårligere økonomiske forhold og forhold relateret

til familie eller arbejde.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

Kun hver femte af dem, som var risikospillere i 2005, har i 2016

kendskab til muligheden for at udelukke sig selv fra spil gennem ROFUS

(Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere) eller andre tilbud. Endnu

færre, 2 pct., har anvendt muligheden for at udelukke sig selv fra spil. De

fleste risikospillere har kendskab til muligheden for at få hjælp eller be-

handling vedrørende spillevaner, men kun 1 pct. af dem oplyser, at de

har søgt hjælp eller behandling.

UDVIKLINGEN I SOCIALE FORHOLD OG HELBRED 2005-2016

Forskelle i sociale forhold og helbred mellem risikospillerne og ikke-

risikospillerne er gennemgående meget små, og ændringerne fra 2005 til

2016 er gennemgående meget ens for de to grupper. Der er dog en

gruppe blandt risikospillerne (6 pct.), der oplyser, at deres spillevaner har

påvirket forholdet til deres partner, børn, venner eller familie negativt,

eller at deres spillevaner har givet anledning til økonomiske problemer.

Flere af risikospillerne end af ikke-risikospillerne har erfaring

med hash eller andre stoffer, men der er ikke forskel mellem de to grup-

per i, om de har røget hash eller taget andre stoffer inden for det seneste

år i 2016.

FAKTORER FORBUNDET MED FORTSATTE SPILLEPROBLEMER I 2016

Det er blandt risikospillerne i 2005 signifikant flere af de unge, der var i

20’erne i 2005, som fortsat er risikospillere (baseret på spilleadfærden

inden for det seneste år) i 2016 end blandt de ældste risikospillere i 2005.

Undersøgelsen peger på, at de yngste risikospillere i 2005 også var dem,

der havde de største og mest aktuelle spilleproblemer i 2005, og at det er

en hovedforklaring på, at de i højere grad fortsat er risikospillere i dag.

Der er ingen signifikante forskelle i fortsatte spilleproblemer med hensyn

til køn, civilstand, hjemmeboende børn, uddannelsesniveau, erhvervs-

mæssig stilling eller indkomst.

Der er derimod en række andre forhold, som synes at karakteri-

sere den gruppe af risikospillere i 2005, der fortsat har spilleproblemer i

dag. Det er signifikant flere med fortsatte spilleproblemer i 2016, der har

en lav grad af livstilfredshed i 2016. Risikospillere, der udviser størst grad

af risikovillighed og mindst grad af behovsudsættelse i 2016, har også i

højere grad fortsatte spilleproblemer i 2016.

Undersøgelsen viser, at det er personlighedstræk, der bedst kan

forklare, hvem af risikospillerne i 2005, der fortsat har spilleproblemer i

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

2016. Eksempelvis er det blandt risikospillere, der let bliver nervøse og

usikre, hele 43 pct., der fortsat har spilleproblemer i 2016, mod blot 6 pct.

af risikospillere, der ikke har de tendenser. Det skal bemærkes, at variab-

lene for personlighed er målt i 2016, og derfor ligeså vel kan være konse-

kvenser af de fortsatte spilleproblemer, som de kan være skyld i dem.

Det spørgsmål er det ikke muligt at afklare i denne undersøgelse.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

KAPITEL 1

INDLEDNING

Formålet med denne rapport er at belyse udviklingen i udbredelsen af

pengespil og spilleproblemer i den voksne danske befolkning i perioden

fra 2005 til 2016 samt at belyse, hvorledes det er gået de voksne personer,

der i den tidligere undersøgelse i 2005 havde en risikabel spilleadfærd.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd gennemførte

i 2005 en undersøgelse for Spillemyndigheden i Danmark af udbredelsen

(prævalensen) og karakteren af pengespil og spilleproblemer i Danmark.

Som tidligere nævnt er der med virkning fra 1. januar 2012 gennemført

en liberalisering af spillemarkedet i Danmark. Der er kommet nye udby-

dere af pengespil på markedet, og adgangen til internettet har gjort det

nemmere at benytte sig af mulighederne for at spille om penge. Udbud-

det af pengespil er således vokset markant. På denne baggrund har Skat-

teministeriet og Spillemyndigheden ønsket dels en ny undersøgelse af

omfanget af pengespil og spilleproblemer gennemført i 2016, dels en un-

dersøgelse af, hvorledes det er gået de personer, der i den seneste under-

søgelse i 2005 havde en risikabel spilleadfærd.

For at kunne sammenligne med resultaterne fra 2005 er den nye

prævalensundersøgelse gennemført med samme metode til måling af

spilleproblemer, som blev anvendt i den tidligere undersøgelse. Her blev

der udviklet en dansk version af det internationalt validerede screenings-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

redskab NODS (NORC DMS Screen for Gambling Problems), hvor der

skelnes mellem:

•

risikospillere, hvis spil risikerer at komme ud af kontrol

problemspillere, som har vanskeligt ved at styre spilletrangen

ludomaner, der har et egentligt misbrug.

Screeningsredskabet NODS anvendes primært for at kunne følge udvik-

lingen i perioden fra 2005 til 2016. Herudover anvendes i denne nye un-

dersøgelse screeningsredskabet PGSI (Problem Gambling Severity Index)

for at kunne sammenligne de danske resultater med resultater fra nyere

prævalensundersøgelser gennemført i bl.a. Norge og Sverige. I PGSI bli-

ver der skelnet mellem:

•

lavt niveau af spilleproblemer (med få eller ingen negative konse-

kvenser)

moderate spilleproblemer (med nogle negative konsekvenser)

alvorlige spilleproblemer (med negative konsekvenser og et muligt

tab af kontrol).

Rapporten omfatter to dele. I første del præsenteres resultaterne fra præ-

valensundersøgelsen af udbredelsen af pengespil og spilleproblemer

blandt den voksne befolkning i alderen 18-74 år i perioden fra 2005 til

2016. I anden del præsenteres resultaterne fra den opfølgende undersø-

gelse af de voksne, der i 2005 havde en risikabel spilleadfærd (risikospil-

lere, problemspillere og ludomaner).

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

KAPITEL 2

BAGGRUND

REGULERING AF SPILMARKEDET I DANMARK

Som i de fleste andre lande er spilmarkedet reguleret i Danmark. Ifølge

straffelovens § 203 er det strafbart at søge erhverv ved utilladt hasardspil

eller væddemål, og ifølge § 204 er det strafbart at yde husrum til eller for-

anstalte utilladt hasardspil, ligesom det er strafbart at deltage i utilladt

hasardspil på offentligt sted. I lov om spil af 2010 (spilleloven) anføres

det, at udbud eller arrangering af spil i Danmark kræver tilladelse, som

kan gives af Spillemyndigheden under Skatteministeriet.

Spillemyndigheden overvåger det danske spilmarked for at sikre,

at der ikke bliver udbudt spil i strid med spillelovens regler. Det kræver

tilladelse at udbyde spil i Danmark, hvis:

•

deltagerne skal betale et indskud (penge eller andet, der har økono-

misk værdi)

deltagerne gennem indskuddet kan opnå en gevinstchance (alle slags

gevinster af økonomisk værdi)

spillet har et element af tilfældighed.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

Spilleloven omfatter bestemmelser om tilladelse af lotteri, klasselotteri,

almennyttigt lotteri, væddemål, heste- og hundevæddemål, lokale pulje-

væddemål, landbaserede kasinoer, onlinekasinoer og gevinstgivende spil-

leautomater i spillehaller og restauranter.

Den nye spillelov, som trådte i kraft 1. januar 2012, medførte en

delvis liberalisering af det danske spilmarked, idet tilladelse herefter kan

gives til onlinekasino og væddemål, reguleret efter spilleloven. Pr. 1. maj

2016 er der givet tilladelser til i alt 26 udenlandske og danske udbydere af

onlinekasino, samt 16 tilladelser til udbydere af onlinevæddemål (fx

bookmakere). 13 udbydere har både tilladelse til onlinekasino og vædde-

mål. Der er således tale om i alt 29 spiludbydere, der har tilladelse til at

udbyde onlinekasino og/eller væddemål. Herudover er der givet syv ind-

tægtsbegrænsede tilladelser til onlinekasino og tre indtægtsbegrænsede

tilladelser til væddemål. En indtægtsbegrænset tilladelse gælder for en

periode af maksimalt ét år. Tilladelse til onlinekasino omfatter spillene

roulette, blackjack, baccarat, punto banco, poker og spil på gevinstgiven-

de spilleautomater. Herudover omfattes også alle andre spil, der har et

element af både færdighed og tilfældighed (såkaldte kombinationsspil)

som fx backgammon, whist og gættekonkurrencer. Tilladelse til vædde-

mål omfatter spil, hvor deltagerne gætter på udfaldet af en begivenhed.

Spillemyndigheden fører tilsyn med, at udbyderne overholder bestem-

melserne vedrørende udbydernes økonomiske og faglige drift, krav til

spilsystemer, krav til spilkonti, information til spillerne, krav til markeds-

føring, spillernes mulighed for at begrænse spil, betaling af gebyrer mv.

SKAT foretager ligeledes en registrering af tilladelsesindehaverne, idet

SKAT står for opkrævning, kontrol og inddrivelse af afgifter på bl.a. ge-

vinster.

Herudover giver Spillemyndigheden tilladelse til en lang række

spilleautomater i spillehaller og restauranter, til arrangering af pokertur-

neringer samt til syv landbaserede kasinoer i Danmark. Endvidere har

nogle monopoler tilladelse til at udbyde spil. Det drejer sig om Danske

Lotteri Spil, Klasselotteriet, Landbrugslotteriet og Varelotteriet.

Endelig udsteder Spillemyndigheden tilladelse til almennyttige

lotterier, som omfatter alt lige fra klassiske tombolaer og traditionelle

lodsedler til sms-lotterier i forbindelse med indsamlingsshows på lands-

dækkende radio eller tv.

Det er dog stadig Danske Spil A/S, der står for den største del af

Spilmarkedet i Danmark. Selskabet, der tidligere hed Dansk Tipstjeneste

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

A/S, blev oprettet i 1948. Det ejes for 80 pct.’s vedkommende af staten,

mens DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) og DIF (Dan-

marks Idrætsforbund) ejer resten. Siden den delvise liberalisering i 2012

trådte i kraft, har Danske Spil A/S haft to datterselskaber. Det er Danske

Lotteri Spil A/S, som har monopol på at udbyde lotteri og bl.a. udbyder

Lotto og skrabespil, og Danske Licens Spil A/S, der er i direkte konkur-

rence med internationale og andre danske spilleselskaber og bl.a. udbyder

Oddset.

SPILLEINDTÆGTER I DANMARK 2007-2015

Spillemyndigheden offentliggør i sin årsberetning den samlede bruttospil-

leindtægt (BSI) fra alle de regulerede spiltyper. Bruttospilleindtægten er

spillernes indskud, fratrukket gevinster, og er således et udtryk for, hvor

meget spillerne reelt bruger på spil og dermed deres tab.

I rapporten fra SFI’s undersøgelse af udbredelsen af pengespil

(Bonke & Borregaard, 2006) blev bruttospilleindtægten opgjort til 6,8

mia. kr. i 2005. Der synes således at have været tale om en vækst i for-

bruget frem til 2007, hvor bruttospilleindtægten udgjorde 7,4 mia. kr.,

hvilket fremgår af tabel 2.1. I 2015 udgjorde bruttospilleindtægten 8,4

mia. kr.

TABEL 2.1

Bruttospilleindtægt (BSI) – spillernes indskud, fratrukket gevinster – i Dan-

mark fordelt på spiltyper. 2007-2015. Mio. kroner.

Spiltyper:

Alle regulerede spil

Lotterier

Spilleautomater

Væddemål

Onlinekasino

Landbaserede kasinoer

Hestevæddeløb

2005

6.829

2007

7.375

3.835

2.300

620

450

170

2011

6.545

3.545

1.785

750

320

145

2012

7.500

3.145

1.820

1.175

870

345

145

2013

7.575

3.100

1.630

1.385

990

335

135

2014

7.755

2.940

1.505

1.780

1.075

325

130

2015

8.385

3.015

1.555

2.030

1.325

340

120

Anm.: Opdelingen på spiltyper i 2005 kan ikke sammenlignes med opdelingen i de efterfølgende år.

Kilde: Spillemyndigheden, 2015: Årsberetning. Spillemyndigheden, 2016: Årsberetning.

I perioden fra 2007 til 2011 var der et fald i bruttospilleindtægten fra ca.

7,4 mia. kr. til ca. 6,5 mia. kr. I årsberetningen fra Spillemyndigheden

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

bliver det nævnt, at årsagen til faldet kan være den svage økonomiske

udvikling i perioden samt vedtagelsen af rygeloven i 2007, som betød, at

det ikke længere var muligt at ryge i de fleste spillehaller og restaurationer

med spilleautomater. Men det nævnes også, at en årsag kan være, at en

del af forbruget flyttede sig til uregulerede sider for onlinevæddemål og

onlinekasino, idet der på dette tidspunkt endnu ikke var et reguleret ud-

bud af onlinekasino og pokerspil.

Fra 1. januar 2012 har markedet for onlinekasino og onlinevæd-

demål imidlertid været delvis liberaliseret, hvilket gav en stigning i brut-

tospilleindtægten fra ca. 6,5 mia. kr. i 2011 til 7,5 mia. kr. i 2012. I perio-

den 2012 til 2014 er forbruget kun steget svagt og på niveau med stig-

ningen i privatforbruget generelt. Ser man på hele perioden fra 2007 til

2015 har væksten i forbrug på lovlige spil været mindre end væksten i

privatforbruget. Udvidelsen af spilmarkedet som følge af liberaliseringen

af væddemål og onlinekasino har således ikke haft mærkbar betydning

for det samlede spilforbrug (Spillemyndigheden, 2016).

I 2015 er der imidlertid tale om en vækst i spilforbruget på 8,1

pct. i forhold til forbruget i 2014. I 2015 svarer det til, at hver dansker

over 18 år i gennemsnit brugte ca. 1.870 kr. på lovlige pengespil. I årsbe-

retningen 2016 fra Spillemyndigheden bliver væksten i 2015 forklaret ved,

at de danske forbrugere generelt var meget optimistiske i 2015, som det

kan aflæses i de månedlige tal for forbrugertilliden fra Danmarks Statistik.

I årsberetningen nævnes det, at der normalt er en meget stærk sammen-

hæng mellem forbrugertilliden og udviklingen i spilforbruget. Forbruger-

tilliden steg i 2015 til et niveau, som ikke var set siden 2006. I slutningen

af 2015 og i begyndelsen af 2016 er forbrugertilliden imidlertid faldet

igen til et niveau som i 2013.

Tager man hensyn til udviklingen i forbrugerpriser og indekserer

bruttospilleindtægten med det gennemsnitlige årlige forbrugerprisindeks

(2015=100), fremgår det, at bruttospilleindtægten faldt fra ca. 8,2 mia. kr.

i 2005 til ca. 6,8 mia. kr. i 2011 i 2015-priser. I 2012 steg bruttospilleind-

tægten til ca. 7,7 mia. kr. og i de to følgende år yderligere til ca. 7,8 mia.

kr. i 2014 og endelig til ca. 8,4 mia. kr. i 2015. Målt med de pristalsindek-

serede beløb har der således fundet en moderat stigning sted i befolknin-

gens forbrug på pengespil siden liberaliseringen i 2012, hvilket betyder, at

bruttospilleindtægten i 2015 næsten er på niveau med bruttospilleindtæg-

ten i 2005.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 2.2

Bruttospilleindtægt (BSI) – spillernes indskud, fratrukket gevinster – i Dan-

mark fordelt på spiltyper. 2007-2015. Procent.

Spiltyper:

Lotterier

Spilleautomater

Væddemål

Onlinekasino

Landbaserede kasinoer

Hestevæddeløb

I alt

2007

100

2011

100

2012

100

2013

100

2014

100

2015

100

Kilde: Spillemyndigheden, 2015: Årsberetning. Spillemyndigheden, 2016: Årsberetning.

Liberaliseringen af spillemarkedet med virkning fra 1. januar 2012 har

medført en ændring i spilforbrugets fordeling på typer af spil, som tabel

2.2 viser. I 2014 udgjorde lotterier stadig den største andel af spilforbru-

get med 38 pct., men lotteriernes andel er faldet betydeligt efter liberali-

seringen. I 2007 og 2011 udgjorde lotterierne over halvdelen af det lovli-

ge spilforbrug i Danmark. Til gengæld er andelen af væddemål øget fra 8

pct. i 2007 til 24 pct. i 2015, og tilladelsen af onlinekasino har ført til, at

16 pct. af spilforbruget foregår på onlinekasinoerne i 2015. Den samlede

andel af spilforbruget på væddemål og onlinekasino udgør således 40 pct.

i 2015.

KAPITEL 3

METODE OG DATA

DATAINDSAMLING

Undersøgelsen baserer sig på interview med 6.274 personer i alderen 18-

74 år. Disse personer er udtrukket fra CPR-registret som en simpel til-

fældig stikprøve på 10.900 personer fra den danske befolkning af 18-74-

årige.

Interviewene er blevet gennemført pr. telefon, og indsamlingen

blev foretaget i december 2015/marts 2016 af interviewerkorpset hos

Danmarks Statistiks surveyafdeling, DST-Survey. Forud for interviewet

blev der udsendt en introduktionsbeskrivelse med oplysninger om for-

mål og udvælgelse. De personer, som ikke kunne kontaktes via telefon,

har fået tilsendt to rykkerbreve med et link til et webskema samt et ryk-

kerbrev til deres e-boks-postkasse. Delvise besvarelser fra første runde af

webbesvarelserne er desuden forsøgt kontaktet telefonisk endnu engang

for at fuldende spørgeskemaet. 5.066 (81 pct.) af besvarelserne er ind-

hentet via telefon og 1.208 (19 pct.) via web.

Surveyen for de 18-74-årige i 2016 er koblet med data fra en til-

svarende survey fra 2005, der også havde til formål at undersøge udbre-

delsen af pengespil og spilleproblemer. Dette var en repræsentativ survey

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

af 8.153 18-74-årige. Denne kobling af data gør det muligt at undersøge

udviklingen af udbredelsen af pengespil og spilleproblemer over tid.

BORTFALD OG VÆGTNING

Af bruttostikprøven på 10.900 personer blev 311 personer i udvælgelses-

processen sorteret fra pga. adressebeskyttelse, hjemløshed og lignende.

Ud af nettostikprøven på 10.589 personer blev der gennemført interview

med 6.274 personer, hvilket giver en opnåelsesprocent på 59,3 pct. Det

er noget lavere end undersøgelsen fra 2005, der havde en opnåelsespro-

cent på 70,9 pct. Faldet i opnåelsesprocent er en generel trend i spørge-

skemaundersøgelser de seneste 10 år og skyldes dels, at der er flere næg-

tere, dels en ændring i dataindsamlingsmetoden. Som det fremgår af tabel

3.1, var der i 2016 15,4 pct. nægtere, hvilket er lidt flere end i 2005, hvor

andelen af nægtere var 11,7 pct.

TABEL 3.1

Stikprøver til undersøgelserne i 2005 og 2016, fordelt efter besvarelser og

bortfaldskategorier. Procent og antal.

2015

Besvarelser og bortfaldskategorier:

Interview gennemført

Interview delvist gennemført

Besvarelser i alt

Nægtede at deltage

Kunne ikke træffes

Telefonnummer ikke fundet

Andet bortfald

Bortfald i alt

Stikprøve i alt

Kilde: Surveydokumentation fra Danmarks Statistik.

2016

Procent

58,2

1,0

59,3

15,4

7,2

14,2

3,9

40,7

100,0

Antal

6.166

108

6.274

1.634

765

1.501

415

4.315

10.589

Procent

70,8

0,1

70,9

11,7

13,9

3,5

29,1

100,0

Antal

8.142

8.153

1.346

1.598

405

3.349

11.502

Samtidig er andelen, der ikke kunne træffes (herunder tilfælde, hvor tele-

fonnummer ikke kunne findes), steget fra 13,9 pct. i 2005 til 21,4 pct. i

2016. Denne stigning i bortfaldet skyldes bl.a., at dataindsamlingsmeto-

den er skiftet fra at være pr. telefon med besøgsopfølgning i 2005 til at

være pr. telefon med webopfølgning i 2016. I de tilfælde, hvor telefon-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

nummeret ikke kunne findes i 2005, blev respondenten således forsøgt

kontaktet på adressen, hvorfor kategorien ”telefonnummer ikke fundet”

ikke indgår. Stigningen i bortfaldet kan også skyldes, at det generelt er

blevet sværere at opnå telefonisk kontakt til folk i takt med, at fastnette-

lefoner er blevet langt mindre udbredte.

Tabel 3.2 viser, at der er visse skævheder i, hvem der har deltaget

i undersøgelserne, i både 2005 og 2016. Skævhederne i de to undersøgel-

ser ligner hinanden meget, men er generelt mere udtalte i 2016. I begge

år er der lidt flere kvinder end mænd, der har deltaget. Der er også flere i

de ældre aldersgrupper, der har deltaget, hvilket er særlig tydeligt i 2016,

hvor svarprocenten er 51,2 pct. blandt 18-24-årige og 70,9 pct. blandt

60-74-årige. Skævhederne er særlig tydelige med hensyn til etnicitet, hvor

svarprocenten i 2016 er 63,1 pct. for personer med dansk herkomst og

34,0 pct. for indvandrere og efterkommere. Med hensyn til uddannelses-

niveau, arbejdsmarkedstilknytning og indkomst er der i begge undersø-

gelser skævheder på den måde, at svarprocenten er højest for personer,

der er højtuddannede, i arbejde og tjener mest.

Rapportens analyser baserer sig på data, vægtet for de bortfalds-

skævheder, der er angivet i tabel 3.2. Alle variablene er anvendt i vægt-

ningsproceduren på nær køn, da vægtningen for køn viste sig ikke at ha-

ve betydning for resultaterne. Vægtningen af data er vigtig, dels for at få

de mest retvisende estimater for omfanget af pengespil og spilleproble-

mer i de to år, og dels for at gøre de to undersøgelser sammenlignelige,

så vi kan analysere udviklingen over tid.

Da der er en tendens til et større omfang af pengespil og spille-

problemer i de befolkningsgrupper, hvor svarprocenten er lavere (særligt

de yngre aldersgrupper), betyder det, at det vægtede omfang af pengespil

og spilleproblemer generelt er lidt højere end det uvægtede omfang. Et

eksempel på forskellen gælder andelen, der kan karakteriseres som

mindst risikospillere (1 point eller mere) det seneste år, ifølge screenings-

redskabet NODS. Her er den uvægtede andel af risikospillere i 2016 2,89

pct., mens den vægtede andel er 3,22 pct. I 2005-undersøgelsen er den

uvægtede andel af risikospillere 2,22 pct., mens den vægtede andel er

2,53 pct. Da afrapporteringen af resultaterne fra 2005 (Bonke & Borre-

gaard, 2006) ikke anvendte vægtede data, skal det bemærkes, at resulta-

terne for 2005 i denne rapport kan afvige marginalt fra dem i den tidlige-

re rapport.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 3.2

Stikprøve, antal svar og svarprocent ved undersøgelserne i 2005 og 2016, for-

delt efter udvalgte baggrundsforhold. Antal og procent.

2005

Antal i

stikprø-

ven Antal svar

11.500

5.788

5.712

1.067

3.132

4.816

2.485

10.534

966

8.151

4.018

4.133

678

2.159

3.539

1.775

7.703

448

Svar-

procent

70,9

69,4

72,4 *

63,5

68,9 *

73,5 *

71,4 *

73,1

46,4 *

Antal i

stikprø-

ven Antal svar

10.589

5.343

5.246

1.342

2.692

4.018

2.537

9.191

1.398

6.274

3.077

3.197

687

1.320

2.469

1.798

5.798

476

2016

Svar-

procent

59,3

57,6

60,9 *

51,2

49,0

61,4 *

70,9 *

63,1

34,0 *

Baggrundsforhold:

I alt

Køn

Mænd

Kvinder

Alder

18-24 år (ref.)

25-39 år

40-59 år

60-74 år

Etnicitet

Dansk herkomst

Indvandrere og efterkommere

Uddannelsesniveau

Grundskole/Gymnasial/

Erhvervsfaglig/KVU/uoplyst

MVU/LVU

9.016

2.484

7.226

4.274

4.741

4.990

1.301

468

6.184

1.967

5.362

2.789

3.059

3.719

1.026

347

68,6

79,2 *

74,2

65,3 *

64,5

74,5 *

78,9 *

74,1 *

8.076

2.513

6.501

4.088

3.576

3.658

2.173

1.182

4.519

1.755

4.012

2.262

1.855

2.119

1.467

833

56,0

69,8 *

61,7

55,3 *

51,9

57,9 *

67,5 *

70,5 *

Arbejdsmarkedstilknytning

I arbejde

Uden for arbejdsmarkedet/

uoplyst

Årlig personindkomst

0-149.999 kr. (ref.)

150.000-249.999 kr.

250.000-349.999 kr.

350.000+ kr.

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante bortfaldsskævheder (p < 0,01) i hhv. 2005 og 2016, hvor den første

underkategori altid er referencekategorien.

Antallet af besvarelser i 2005 er egentlig 8.153, men to besvarelser blev ekskluderet af bortfaldsanalysen, da

deres CPR-numre ikke kunne genfindes i 2016.

Kilde: Registeroplysninger fra Danmarks Statistik, samt surveyoplysninger.

Ud over skævheden i bortfaldet på observerede variable kan der også

være et uobserveret selektionsproblem, hvis de personer, der bruger flest

penge på pengespil og har de største spilleproblemer, har valgt ikke at

deltage i undersøgelsen. Det viser sig, at det aggregerede spillebeløb for

interviewpersonerne, ganget op til hele befolkningen, er lidt mindre end

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

den samlede spilomsætning, oplyst af Spillemyndigheden, jf. kapitel 4.

Det kan være et tegn på et selektionsproblem, men vi vurderer, at pro-

blemet er af et begrænset omfang.

ANALYSER OG TEST

Hovedparten af rapportens analyser består af deskriptive fordelinger af

udbredelsen af pengespil og spilleproblemer i befolkningen, baseret på

vægtede data. Vægtningen tager hensyn til den lavere svarprocent i be-

stemte befolkningsgrupper.

I tabellerne er opgjort det uvægtede antal af respondenter (n) for

hvert spørgsmål. Antallet af respondenter kan variere, da nogle spørgs-

mål kun er stillet til personer, der har spillet pengespil nogensinde, inden

for det seneste år eller inden for den seneste måned.

I de tilfælde, hvor vi har tilsvarende oplysninger om spil og spil-

leproblemer for både 2005 og 2016, er der foretaget signifikansberegnin-

ger for ændringer over tid, og signifikante forskelle på 5-procent-niveau

er markeret med en stjerne (*). Tilsvarende er der foretaget signifikans-

beregninger for forskelle i spil og spilleproblemer med hensyn til køn,

alder, etnicitet, region, uddannelse, erhvervsmæssig stilling og indkomst.

I kapitel 5 er der foretaget en vægtet multivariat regressionsana-

lyse af, hvilke faktorer der hænger sammen med spilleproblemer. Vi har

anvendt en såkaldt log-binomial-model, da den kan udregne værdier for

den relative risiko (RR) for de uafhængige variable med en binær af-

hængig variabel (spilleproblemer/ikke spilleproblemer).

MÅLING AF SPILLEADFÆRD OG SPILLEPROBLEMER

Spørgeskemaet fra 2016 indeholder en række spørgsmål om brugen af

pengespil, baggrunden for at spille pengespil, spil på internettet, påvirk-

ning fra pengespilsreklamer og problemer i forhold til pengespil. Disse

spørgsmål bruges til at analysere omfanget og karakteren af pengespil og

spilleproblemer i Danmark. Skemaet indeholder også grundlæggende

demografiske og socioøkonomiske spørgsmål, som vi i analyserne bruger

til at undersøge, hvilke befolkningsgrupper der spiller mest pengespil og

har flest spilleproblemer.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

FORBRUG AF PENGESPIL

I samarbejde med Spillemyndigheden udarbejdede vi en liste over aktuel-

le spil, der er tilgængelige i Danmark:

•

Lotto (fx onsdags-, fredags- og lørdagslotto, Keno, Eurojackpot)

Andre lotterier (fx almennyttigt lotteri, foreningslotteri eller klasse-,

vare- og landbrugslotteri)

Skrabelodder

Væddemål og sportsspil (fx bookmaker, Oddset, tips og lignende)

Spilleautomater

Roulette

Kortspil (fx poker, blackjack og lignende)

Heste- og hundevæddeløb

Bingo/banko

Andet: hvilket?

Disse kategorier svarer ikke i alle tilfælde til dem, der blev anvendt i un-

dersøgelsen fra 2005. Fx var væddemål og sportsspil i 2005 opdelt i tre

separate spiltyper: fodboldtips, Oddset og udenlandske bookmakerspil.

Spilleautomater var i 2005 også opdelt i tre separate spiltyper: enarmede

tyveknægte, pokerspilleautomater og automater på kasino. Når vi analy-

serer udviklingen over tid, er kategorierne fra 2005 derfor slået sammen

for at skabe sammenlignelige mål. I de tilfælde, hvor respondenten har

angivet ”andet” pengespil, og det beskrevne spil er dækket ind under en

af de ni spiltyper, har vi overført besvarelsen til at være pågældende spil-

type.

For hvert spil har respondenterne angivet, om de har spillet det

nogensinde, seneste år

seneste måned.

Hvis respondenterne har spillet pen-

gespil den seneste måned, har de desuden skullet angive, hvor mange

penge de har spillet for på hver enkelt spiltype, og hvor ofte de har spillet

i løbet af den seneste måned: cirka hver dag, flere gange om ugen, flere

gange i løbet af måneden eller få gange. Disse spørgsmål er stillet på

samme måde i 2016 som i 2005.

UDDYBENDE OM FORBRUG AF PENGESPIL

Vi har desuden stillet en række uddybende spørgsmål om baggrunden for,

at man spiller pengespil. Vi har spurgt, hvilket pengespil respondenterne

spiller hyppigst, og hvorfor de spiller dette spil hyppigst. Her kunne re-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

spondenterne bl.a. vælge imellem, om det er, fordi det er underholdende,

eller fordi de kan vinde store gevinster. Vi har spurgt respondenterne,

hvornår de første gang spillede pengespil, og hvor store beløb de har

oplevet at tabe eller vinde på én dag. Vi har desuden undersøgt respon-

denternes risikovillighed ved at spørge, hvor mange penge de ville være

villige til at betale for en lodseddel til et hypotetisk lotteri med 10 delta-

gere og én hovedpræmie på 20.000 kr.

Endelig har vi spurgt, om respondenterne har oplevet negative

konsekvenser af deres spil i form af, at de har stiftet gæld, udelukket sig

selv fra spil eller søgt behandling for deres spillevaner.

PENGESPIL PÅ INTERNETTET

Som en følge af internettets udvikling og liberaliseringen af spillemarke-

det er udbuddet af onlinepengespil steget markant de seneste år. For at

undersøge, hvor mange der spiller på nettet, og hvilken betydning det

øgede udbud af spil på nettet har haft på omfanget af pengespil generelt,

har vi, i forhold til undersøgelsen i 2005, inkluderet et mere omfattende

batteri af spørgsmål om brugen af onlinepengespil. Til hver enkelt spilty-

pe, som respondenterne har spillet, skulle det angives, om spillet er fore-

gået online, enten udelukkende, delvist eller slet ikke. Vi har også spurgt,

om respondenterne har prøvet at spille pengespil på mobiltelefon/tablet,

om de har prøvet live-betting, og om de har modtaget forskellige former

for bonus på onlinespillesteder. Respondenterne blev endelig bedt om at

vurdere, hvorvidt eksistensen af disse former for onlinepengespil gør, at

de spiller mere, end de ellers ville have gjort.

PÅVIRKNING FRA PENGESPILSREKLAMER

Nyt i forhold til 2005-undersøgelsen er også inklusionen af en række

spørgsmål om påvirkningen fra reklamer for pengespil. Spørgsmålene

kommer fra The Effects of Gambling Advertising Questionnaire

(EGAQ). EGAQ indeholder fire subskalaer, der på hver sin måde måler

betydningen af reklamer for pengespil (Derevensky, Gupta & Messerlian,

2007). Vi anvender den subskala, der måler påvirkningen af reklamer for

pengespil, og som består af fire spørgsmål. Vi inkluderede yderligere to

spørgsmål, inspireret af en norsk undersøgelse, som også har anvendt

EGAQ (Pallesen m.fl., 2016). Et eksempel på et spørgsmål er ”Reklamer

for pengespil gør, at jeg spiller med højere risiko og bruger flere penge”.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

Svarkategorierne på alle spørgsmålene er: meget uenig, uenig, enig og

meget enig.

SPILLEPROBLEMER

Der er internationalt udviklet en række screeningsredskaber til at under-

søge udbredelsen af spilleproblemer og spilleafhængighed, også kendt

som ludomani. I denne undersøgelse anvendes to screeningsredskaber:

NODS, som blev anvendt i prævalensundersøgelsen fra 2005 (Bonke &

Borregaard, 2006), og PGSI, som er anvendt i flere nyere undersøgelser

fra fx Sverige og Norge.

I 1977 blev ludomani optaget i 9. udgave af International Classi-

fication of Diseases (ICD-9), og umiddelbart efter blev ludomani optaget

i Diagnostic and Statistical Manual of the American Psychiatric Associa-

tion (DSM-III) som en impulskontrolforstyrrelse. Ludomani optræder

stadig i nyere versioner af klassifikationssystemerne, fx DSM-5 (2013),

men nu som en ikke-stoflig, adfærdsmæssig afhængighed. DSM-5 inde-

holder ni diagnostiske kriterier for ludomani:

Det er nødvendigt med stadig større indsatser for at opnå den øn-

skede spænding.

Der opleves irritabilitet og rastløshed ved forsøg på at ophøre med

spil.

Spilleren har gentagne gange forsøgt at stoppe eller reducere sit spil

uden held.

Spilleren er ofte optaget af spil (genoplevelser af tidligere spil, be-

kymringer om at skaffe penge til næste spil, planlægning af næste

spil).

Der tyes ofte til spil ved oplevelser af stress og ubehagelige følelser

(angst, skyld, hjælpeløshed, depression/nedsat stemningsleje).

Der vendes ofte tilbage til spillet i forsøg på at genvinde tabte beløb.

Spilleren lyver for at undgå, at andre får et indblik i omfanget af

vedkommendes spil.

Betydningsfulde personlige relationer, arbejdsforhold eller karriere-

muligheder bringes i fare på grund af spilleadfærden.

Spilleren er afhængig af andres hjælp til at komme ud af økonomiske

problemer, forårsaget af spil.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

Hvert kriterium kan enten være opfyldt eller ikke opfyldt (ja/nej), og fire

positive svar udløser den mildeste ludomani-diagnose. 1-3 positive svar

kan udløse betegnelser som risikospiller eller problemspiller, men dette

beskriver ikke egentlige psykiatriske lidelser.

Strukturerede kliniske screeningsredskaber, baseret på de diag-

nostiske kriterier, kan anvendes til at identificere spilleproblemer hos

enkeltpersoner. Et af de mest anvendte screeningsredskaber er NORC

DSM Screen for Gambling Problems (NODS), udviklet af National Re-

search Center at the University of Chicago (NORC) (Gerstein m.fl.,

1999). NODS er baseret på DSM-IV og indeholder 17 spørgsmål (eller

34, idet der både spørges ind til de enkelte forhold

nogensinde

seneste år):

•

Har der været perioder på 2 uger eller mere, hvor du har brugt me-

gen tid på at overveje dine spilleerfaringer eller på at planlægge

fremtidige spil eller væddemål (N1)?

Har der været perioder på 2 uger eller mere, hvor du har brugt me-

gen tid på at finde måder at skaffe penge til at spille for (N2)?

Har der været perioder, hvor du har måttet spille for mere og mere

for at få den samme følelse af spænding (N3)?

Har du prøvet at holde op med, skære ned på eller styre din spillelyst

(N4)?

Blev du rastløs eller irritabel på nogle af de tidspunkter, hvor du

prøvede at holde op med, skære ned på eller styre din spillelyst (N5)?

Har du uden held prøvet at holde op, skære ned på eller styre din

spillelyst (N6)?

Er dette sket 3 gange eller flere (N6a)?

Har du spillet for at glemme personlige problemer (N7)?

Har du spillet for at slippe af med ubehagelige følelser såsom skyld,

angst, hjælpeløshed eller depression (N8)?

Har der været en periode, hvor du, efter at have mistet penge på spil,

er vendt tilbage en anden dag for at vinde pengene tilbage (N9)?

Har du løjet over for familie, venner og andre om, hvor meget du

spiller, eller hvor mange penge, du har tabt på spil (N10)?

Er dette sket 3 gange eller flere (N10a)?

Har du udstedt en dækningsløs check eller taget noget, der ikke var

dit, fra familie eller andre for at kunne betale for dit spil (N11)?

Har dit spil givet anledning til alvorlige eller gentagne problemer i

forhold til familie eller venner (N12)?

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

•

Har dit spil medført, at du har mistet et job eller haft problemer på

arbejdet, eller er gået glip af en vigtig job- eller karrieremulighed

(N13)?

Har du været nødt til at bede familiemedlemmer eller andre om at

låne dig penge eller på anden måde hjælpe dig ud af en desperat

økonomisk situation, der hovedsageligt skyldtes dit spil (N14)?

Har dit spil givet anledning til problemer i skolen, fx i form af pjæk

fra skoletimer eller skoledage, eller ved dårligere karakterer (kun for

personer under uddannelse) (N15)?

De 17 spørgsmål har svarkategorierne ja/nej, og en samlet score dannes

efter følgende princip: N1 eller N2 + N3 + N5 + N6a + N7 eller N8 +

N9 + N10a + N11 + N12 eller N13 eller N15 + N14. Det vil sige, at

uanset om man svarer ja til enten N1 eller N2 eller til dem begge, så får

man ét point. Den højeste samlede score er således 10 point. I NODS

karakteriseres personer med en score på 1-2 point som risikospillere,

personer med en score på 3-4 point som problemspillere og personer

med en score på 5+ som ludomaner. NODS var det primære screenings-

redskab, der blev anvendt i den første danske prævalensundersøgelse fra

2005 (Bonke & Borregaard, 2006).

I 2001 udviklede Canadian Consortium for Gambling Research

(CCGR) et nyt screeningsredskab, kaldet Problem Gambling Severity

Index (PGSI) (Ferris & Wynne, 2001). PGSI består af ni spørgsmål og

dækker spilleproblemer inden for det seneste år:

Hvis du tænker på de seneste 12 måneder…

•

Hvor ofte har du væddet for mere, end du egentlig havde råd til at

tabe?

Hvor ofte har du været nødt til at spille med større beløb for at op-

nå den samme spændingsfølelse?

Hvor ofte er du vendt tilbage en anden dag for at forsøge at vinde

de penge tilbage, du har tabt?

Hvor ofte har du lånt penge eller solgt noget for at skaffe penge til

at spille for?

Hvor ofte har du følt, at du måske har et spilleproblem?

Hvor ofte har din spilleadfærd givet dig helbredsmæssige problemer

såsom stress eller angst?

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

•

Hvor ofte har andre kritiseret din spilleadfærd eller fortalt dig, at du

havde et spilleproblem, uanset om du selv syntes, at det var rigtigt?

Hvor ofte har din spilleadfærd ledt til økonomiske problemer for

dig selv eller din husstand?

Hvor ofte har du følt dig skyldig over den måde, du spiller på, eller

det, der sker, når du spiller?

PGSI er ikke på samme måde som NODS designet til at dække de diag-

nostiske DSM-kriterier, men det er tydeligt, at de to screeningsredskaber

dækker mange af de samme aspekter. De største forskelle er, at PGSI

indeholder færre spørgsmål, og at svarmulighederne i NODS er ”ja” (1

point)/”nej” (0 point), mens svarmulighederne i PGSI er ”aldrig” (0 po-

int), ”nogle gange” (1 point), ”for det meste” (2 point) og ”næsten altid”

(3 point). Den totale PGSI-score kan således være imellem 0 og 27 point.

1-2 point indikerer et lavt niveau af spilleproblemer, 3-7 point indikerer

moderate spilleproblemer, mens 8+ point indikerer alvorlige spillepro-

blemer. PGSI er imidlertid blevet kritiseret for at identificere for mange

med moderate spilleproblemer, hvilket har afstedkommet et revideret

scoringssystem, hvor 1-4 point indikerer et lavt niveau af spilleproblemer,

og 5-7 point indikerer moderate spilleproblemer (Currie, Casey & Hod-

gins, 2010). Internationalt er PGSI i dag det mest anvendte screenings-

redskab til at undersøge udbredelsen af spilleproblemer (Williams, Vol-

berg & Stevens, 2012).

I denne undersøgelse anvender vi både NODS og PGSI til at

måle omfanget af spilleproblemer i Danmark. NODS anvendes primært

til at undersøge udviklingen i omfanget af spilleproblemer siden 2005,

mens PGSI gør, at vi lettere kan sammenligne de danske resultater med

resultater fra bl.a. Sverige og Norge, hvor PGSI er det screeningsredskab,

der er hyppigst benyttet i nyere befolkningsundersøgelser. Vi anvender

også PGSI, når vi i uddybende analyser beskriver gruppen med spille-

problemer. Her anvender vi den reviderede scoring af PGSI, da det er

denne, der anbefales af screeningsredskabets udviklere (ibid.). Vi har fo-

retaget tilsvarende analyser med NODS, som gav meget tilsvarende re-

sultater, hvorfor de ikke er inkluderet i rapporten.

DEL I: UDBREDELSE AF

PENGESPIL OG

SPILLEPROBLEMER I

DANMARK 2005-2016

KAPITEL 4

UDBREDELSE AF PENGESPIL

FORBRUG AF PENGESPIL

Undersøgelsen af befolkningens forbrug af pengespil viser, at langt de

fleste voksne danskere på et tidspunkt har prøvet at spille pengespil, og

næsten to tredjedele af befolkningen har spillet inden for det seneste år.

Som det fremgår af tabel 4.1, har 82 pct. af de voksne i 2016 oplyst, at de

har spillet et eller andet pengespil nogensinde, 63 pct. har gjort det inden

for det seneste år, og 37 pct. har spillet inden for den seneste måned. Det

er således ganske almindeligt at spille pengespil i Danmark.

Tabel 4.1 viser imidlertid også, at udbredelsen af pengespil er

blevet mindre gennem de seneste 11 år. I 2005 angav 90 pct. af alle 18-

74-årige, at de på et eller andet tidspunkt havde spillet pengespil, mens

76 pct. havde spillet inden for det seneste år, og 47 pct. havde spillet in-

den for den seneste måned. Disse andele er alle højere i 2005 end i 2016.

Den mindre udbredelse af pengespil betyder, at mens det i 2005 kun var

10 pct. af den voksne befolkning, der oplyste, at de aldrig nogensinde

havde spillet pengespil, så er det i 2016 blevet 18 pct., der angiver, at de

aldrig nogensinde har spillet pengespil. I 2005 var det i alt 24 pct. af de

18-74-årige, der ikke havde spillet inden for det seneste år. I 2016 er

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

denne andel øget til 37 pct. Selv om pengespil således stadig er ganske

almindeligt i den danske befolkning, peger undersøgelsen på, at udbre-

delsen af pengespil er blevet mindre i perioden fra 2005 til 2016.

Ligesom det var tilfældet i 2005, så er udbredelsen af pengespil i

Danmark i 2016 nogenlunde på niveau med udbredelsen i Norge og Sve-

rige. Det vil sige, at alle tre lande har oplevet sammenlignelige fald i ud-

bredelsen af pengespil i de senere år. En norsk undersøgelse viser, at an-

delen af nordmænd, der har spillet pengespil inden for det seneste år, var

58 pct. i 2015 (Pallesen m.fl., 2016), og en svensk undersøgelse viser, at

andelen blandt svenskere ligeledes var 58 pct. i 2015 (Folkhälsomyn-

digheten, 2016). I Danmark er tallet lidt højere, idet 63 pct. som sagt har

spillet pengespil inden for seneste år i 2016.

TABEL 4.1

Andelen af 18-74-årige, der har spillet pengespil. Særskilt for tidsrum. 2005

og 2016. Procent.

2005

Har spillet pengespil nogensinde

Har spillet pengespil inden for seneste år

Har spillet pengespil inden for seneste måned

(n = 8.153)

(n = 6.779)

2016

82 *

(n = 6.274)

63 *

(n = 6.251)

37 *

(n = 6.251)

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem 2005

og 2016.

Kilde: Surveyoplysninger.

Figur 4.1 viser, at andelen, der har spillet pengespil det seneste år, er ble-

vet mindre i alle aldersgrupper blandt både mænd og kvinder. Faldet er

særlig stort i de yngre aldersgrupper af 18-24-årige og 25-39-årige. Det er

bemærkelsesværdigt, at udbredelsen af pengespil er faldet i en periode,

hvor spillemulighederne er øget på et mere liberaliseret spillemarked,

hvor der særligt er kommet flere udbydere af onlinepengespil. Man kun-

ne forestille sig, at eksponeringen for onlinepengespil ville være størst

blandt de yngre aldersgrupper, men det er altså i disse aldersgrupper, at

vi ser det største fald i udbredelsen af pengespil.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

FIGUR 4.1

Andelen af 18-74-årige, der har spillet pengespil det seneste år. Særskilt for

køn og aldersgrupper. 2005 og 2016. Procent.

Procent

18-24 år 25-39 år 40-59 år 60-74 år 18-24 år 25-39 år 40-59 år 60-74 år

(n=381/ (n=1.014/ (n=1.728/ (n=895/ (n=297/ (n=1.145/ (n=1.811/ (n=880/

334)

658)

1.192)

879)

348)

653)

1.270)

917)

Mænd

2005

2016

Kvinder

Anm.: Figuren er baseret på vægtede tal. Alle forskelle mellem 2005 og 2016 i andelen, der har spillet pengespil det

seneste år, er statistisk signifikante (p < 0,05).

Kilde: Surveyoplysninger.

Det er, ligesom i 2005, først og fremmest lotto, der bliver spillet i Dan-

mark. Lotto omfatter i 2016 fx onsdags-, fredags- og lørdagslotto, Keno

og Eurojackpot. I 2016 er det 63 pct. af den voksne befolkning, der op-

lyser, at de har spillet lotto på et eller andet tidspunkt, og hver fjerde

voksne dansker (25 pct.) har spillet lotto inden for den seneste måned (se

tabel 4.2).

Det næstmest udbredte pengespil er skrabelodder, som 59 pct. af

den voksne befolkning har købt nogensinde, og 12 pct. har købt inden

for den seneste måned. Herefter følger i 2016 andre lotterier, som bl.a.

omfatter lotterier med et almennyttigt formål, foreningslotterier eller

klasse-, vare- og landbrugslotterier. 35 pct. af den voksne befolkning har

købt en lodseddel nogensinde, og 9 pct. har købt én inden for den sene-

ste måned. I alt 28 pct. af den voksne befolkning har prøvet at spille på

spilleautomater nogensinde, men kun 1 pct. har prøvet det inden for den

seneste måned. I alt 24 pct. har spillet bingo/banko på et eller andet

tidspunkt, men kun 2 pct. har spillet det inden for den seneste måned.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

Også væddemål og sportsspil er ganske udbredte. Væddemål og

sportsspil omfatter fx bookmakere, Oddset, tips og lignende. 23 pct. af

befolkningen har brugt penge på væddemål og sportsspil nogensinde, og

5 pct. har gjort det inden for den seneste måned. 12 pct. af befolkningen

har brugt penge på roulettespil nogensinde, og ligeledes er det 12 pct.,

der nogensinde har brugt penge på kortspil, fx poker, blackjack og lig-

nende. Kun omkring 1 pct. af befolkningen har dog spillet hver enkelt af

disse pengespil inden for den seneste måned. Heste- og hundevæddeløb

har i alt 8 pct. af den voksne befolkning spillet på nogensinde, men kun

en meget lille andel af befolkningen har brugt penge på dette inden for

det seneste år.

TABEL 4.2

Andelen af 18-74-årige, der har spillet forskellige typer af pengespil. Særskilt

for tidsrum. 2005 og 2016. Procent.

Nogensinde

2005

Spiltyper:

Lotto

Andre lotterier

Skrabelodder

Spilleautomater

Bingo/banko

Væddemål og

sportsspil

Roulette

Kortspil

Heste- og hun-

devæddeløb

Andet

(n = 8.153)

2016

(n = 6.274)

63 *

59 *

28 *

24 *

23 *

12 *

Seneste år

2016

2005

(n = 8.153)

(n = 6.251)

42 *

30 *

10 *

Seneste måned

2005

(n = 6.779)

2016

(n = 6.249)

12 *

<1 *

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem 2005

og 2016. Forskellen i andelen, der spiller ”andet”, testes ikke, da kategorien ikke er sammenlignelig i 2005 og

2016.

Spilleautomater blev i 2005 opgjort som tre separate spørgsmål, der her er akkumuleret: enarmede tyve-

knægte, pokerspilleautomater, automater på kasino.

Væddemål og sportsspil blev i 2005 opgjort som tre separate spørgsmål, der her er akkumuleret: fodboldtips,

Oddset, udenlandske bookmakerspil.

Kilde: Surveyoplysninger.

At det i 2016 generelt er blevet færre, der bruger penge på pengespil,

genfindes også i andelene, der har spillet forskellige typer af pengespil. I

2005 var det 60 pct. af den voksne befolkning, der oplyste at have spillet

lotto det seneste år mod 42 pct. i 2016. 37 pct. havde spillet lotto inden

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

for den seneste måned i 2005. Denne andel var faldet til 25 pct. i 2016.

Også andelen af befolkningen, der har købt skrabelodder, er faldet fra

2005 til 2016. I 2005 oplyste 38 pct., at de havde købt skrabelodder det

seneste år. Denne andel var i 2016 faldet til 30 pct., og andelen, der hav-

de købt skrabelodder inden for den seneste måned, er faldet fra 14 pct.

til 12 pct.

I 2005 havde 8 pct. af de 18-74-årige svaret, at de havde spillet

på spilleautomater inden for det seneste år. Denne andel er faldet til 4

pct. i 2016. Som nævnt i kapitel 3 svarer opdelingen af pengespil i kate-

gorier i denne nye undersøgelse ikke i alle tilfælde til opdelingen i 2005-

undersøgelsen. I 2005 var spilleautomater opdelt i tre separate spiltyper:

enarmede tyveknægte, pokerspilleautomater og automater på kasino.

Disse tre kategorier er i 2016 slået sammen til kategorien ’spilleautoma-

ter’.

Væddemål og sportsspil var i 2005-undersøgelsen ligeledes op-

delt i tre separate spiltyper: fodboldtips, Oddset og udenlandske book-

makerspil. Disse tre kategorier er slået sammen til væddemål og sports-

spil. Ved en sammenligning af tallene fra 2005 til 2016 skal man endvide-

re tage i betragtning, at markedet for onlinekasino og væddemål blev del-

vis liberaliseret i 2012. Som det fremgår af tabellen (tabel 4.2), viser un-

dersøgelsen, at andelen af befolkningen, der har brugt penge på vædde-

mål og sportsspil inden for det seneste år, er faldet lidt fra 14 pct. i 2005

til 10 pct. i 2016.

Også udbredelsen af spil på bingo/banko og kortspil er mindre i

2016, end den var i 2005, mens roulette er den eneste spiltype, der ikke

spilles mindre det seneste år i 2016 sammenlignet med i 2005.

Andre lotterier indgik i 2005-undersøgelsen i kategorien ”andet”,

mens der i 2016-undersøgelsen er spurgt selvstændigt til denne kategori.

I 2005 angav i alt 29 pct. af befolkningen, at de inden for det seneste år

havde brugt penge på ”andet spil”. I 2016-undersøgelsen er det kun få,

der har oplyst ”andet spil”. 1 pct. af den voksne befolkning har oplyst

andet spil inden for det seneste år i 2016. Hertil kommer i alt 21 pct.,

som har brugt penge på andre lotterier inden for det seneste år. Selv om

tallene således ikke direkte kan sammenlignes, peger undersøgelsen på, at

også forbruget af penge på andre lotterier er mindre i 2016, end det var i

2005.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 4.3

18-74-årige, der har spillet pengespil inden for den seneste måned, fordelt

efter hyppigst spillede pengespil. 2005 og 2016. Procent.

Spiltyper:

Lotto

Andre lotterier

Skrabelodder

Spilleautomater

Bingo/banko

Væddemål og sportsspil

Roulette

Kortspil

Heste- og hundevæddeløb

Andet

2005

(n = 3.970)

2016

(n = 2.364)

61 *

13 *

10 *

<1 *

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem 2005

og 2016. Forskellen i andelen, der spiller ”andet”, testes ikke, da kategorien ikke er sammenlignelig i 2005 og

2016.

Spilleautomater blev i 2005 opgjort som tre separate spørgsmål, der her er akkumuleret: enarmede tyve-

knægte, pokerspilleautomater, automater på kasino.

Væddemål og sportsspil blev i 2005 opgjort som tre separate spørgsmål, der her er akkumuleret: fodboldtips,

Oddset, udenlandske bookmakerspil.

Kilde: Surveyoplysninger.

Personer, der har spillet pengespil inden for den seneste måned, er i un-

dersøgelsen blevet spurgt om, hvilket spil de hyppigst spiller. Som det

fremgår af tabel 4.3, er det også her lotto, der bliver nævnt af de fleste.

61 pct. af de personer, der har spillet inden for den seneste måned, har

oplyst, at de mest hyppigt spiller lotto. Herefter kommer skrabelodder,

som 13 pct. nævner, og andre lotterier samt væddemål og sportsspil, som

hver bliver nævnt som hyppigste spil af 10 pct. af dem, der har spillet

inden for den seneste måned. Også i 2005 var det lotto, som blev nævnt

af langt de fleste – her drejede det sig om 72 pct. Til gengæld er det i

2016 blevet lidt større andele end i 2005, der nævner henholdsvis skrabe-

lodder og væddemål og sportsspil som deres hyppigst spillede pengespil.

Som det fremgår af tabel 4.4, så er der stor forskel på, hvilke

spiltyper der er mest populære blandt forskellige aldersgrupper. I de to

ældste aldersgrupper af 40-59-årige og 60-74-årige har de fleste af dem,

der har spillet pengespil den seneste måned, angivet lotto som deres

hyppigst spillede pengespil (70 pct. og 68 pct. af de to aldersgrupper).

Blandt de 25-39-årige er det 50 pct., der angiver lotto som deres hyppigst

spillede pengespil, mens 19 pct. angiver væddemål og sportsspil og yder-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

ligere 19 pct. skrabelodder. Blandt de 18-24-årige er de mest nævnte

hyppigste pengespil væddemål og sportsspil (42 pct.) og skrabelodder (29

pct.). Kun 18 pct. af de 18-24-årige, der har spillet pengespil den seneste

måned, har angivet lotto som deres hyppigst spillede pengespil.

TABEL 4.4

18-74-årige, der har spillet pengespil inden for den seneste måned, fordelt

efter hyppigst spillede pengespil. Særskilt for aldersgrupper. Procent.

Spiltyper:

Lotto

Andre lotterier

Skrabelodder

Spilleautomater

Bingo/banko

Væddemål og sportsspil

Roulette

Kortspil

Heste- og hundevæddeløb

Andet

18-24 år

(n = 166)

25-39 år

(n = 402)

50 *

19 *

40-59 år

(n = 1.079)

70 *

11 *

60-74 år

(n = 717)

68 *

18 *

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem al-

dersgrupperne. 18-24-årige er referencekategorien.

Kilde: Surveyoplysninger.

Selv om meget store andele af befolkningen har prøvet at spille på et el-

ler andet tidspunkt, er det begrænset, hvor mange forskellige af de nævn-

te spiltyper de fleste har prøvet (se figur 4.2). I 2016 har den voksne be-

folkning i gennemsnit spillet på 2,6 af de nævnte kategorier af pengespil

nogensinde. Mest almindeligt er det at have spillet på to forskellige typer

af pengespil. Ser man på antal forskellige spiltyper inden for det seneste

år, er gennemsnittet 1,2 spiltyper. Disse gennemsnitstal kan ikke sam-

menlignes med resultaterne fra 2005-undersøgelsen, idet der indgik flere

forskellige kategorier af pengespil i 2005-undersøgelsen, end der er ind-

gået i 2016-undersøgelsen.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

FIGUR 4.2

18-74-årige fordelt efter antal spiltyper, der er spillet nogensinde og seneste

år. 2016. Procent.

Procent

Antal spiltyper

Nogensinde (n = 6.274)

Seneste år (n = 6.251)

Anm.: Figuren er baseret på vægtede tal. Det gennemsnitlige antal spiltyper er 2,6 nogensinde og 1,2 seneste år.

Medianen af antal spiltyper er 2 nogensinde og 1 seneste år.

Kilde: Surveyoplysninger.

BEGRUNDELSER FOR AT SPILLE PENGESPIL

Respondenter, der har spillet pengespil inden for den seneste måned, er i

undersøgelsen blevet spurgt om, hvilket spil de hyppigst spiller, som det

er vist i tabel 4.3. De er endvidere blevet spurgt om, hvorfor de spiller

dette spil hyppigst. Svarene på, hvorfor man spiller dette spil mest hyp-

pigt, er ganske forskellige, afhængigt af, hvilket spil man spiller, som det

fremgår af tabel 4.5.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 4.5

Andelen af 18-74-årige, der har spillet pengespil inden for den seneste må-

ned, som har udvalgte begrundelser for at spille det pengespil, de hyppigst

spiller. 2016. Særskilt for hyppigst spillede pengespil. Procent.

Andre

lotterier

(n = 253)

Skrabe-

lodder

(n = 298)

Væddemål

Bingo/

banko sportsspil

(n = 55)

(n = 211)

Begrundelser:

Jeg kan vinde store gevinster

Det er mere underholdende

Andre årsager

Overskuddet fra spillet går til

gode formål

Jeg kan spille det sammen med

andre (socialt)

Jeg kan selv vælge, hvor lang

tid jeg vil spille

Jeg kan godt lide tilfældigheds-

spil

Jeg kan se resultatet på tv

Det er let at vinde i spillet

Jeg kan spille det alene

Jeg er god til spillet/jeg har

færdighederne

Lotto

(n = 1.457)

Anm.: Flere begrundelser pr. person kan forekomme. Tabellen er baseret på vægtede tal. Spilleautomater, roulette,

kortspil samt hunde- og hestevæddeløb indgår ikke i tabellen, da færre end 30 personer har angivet disse

spiltyper som deres hyppigst spillede pengespil.

Kilde: Surveyoplysninger.

For lottospillerne er det helt overvejende ønsket om at vinde store gevin-

ster, der bliver nævnt. 68 pct. af dem, der mest hyppigt har spillet lotto

inden for den seneste måned, har anført denne begrundelse. Også andre

lotterier (36 pct.), skrabelodder (30 pct.) og væddemål og sportsspil (26

pct.) spiller en del af respondenterne for at vinde store gevinster. For

mange spil er en central begrundelse, at spillet er mere underholdende.

Det er især tilfældet for væddemål og sportsspil (48 pct.), men også for

skrabelodder (35 pct.) og bingo/banko (35 pct.) er ønsket om under-

holdning vigtigt.

Enkelte spil har et udpræget socialt element, idet flere begrunder

valget af dem med, at de kan spille dem sammen med andre. Det er sær-

ligt tilfældet for bingo/banko (60 pct.) og til dels væddemål og sportsspil

(26 pct.). Bingo/banko (28 pct.) og andre lotterier (23 pct.) begrundes

også til dels med, at overskuddet går til gode formål.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

Endelig er det bemærkelsesværdigt, at meget få angiver, at de

spiller pengespil, fordi de er gode til spillet/har færdighederne. Dog be-

grundes deltagelse i væddemål og sportsspil (22 pct.) til dels med dette

forhold.

TABEL 4.6

Andelen af 18-74-årige, der har spillet pengespil inden for den seneste må-

ned, som har udvalgte begrundelser for at spille det pengespil, de hyppigst

spiller. 2005 og 2006. Procent.

Begrundelser:

Jeg kan vinde store gevinster

Det er mere underholdende

Andre årsager

Overskuddet fra spillet går til gode formål

Jeg kan spille det sammen med andre (socialt)

Jeg kan selv vælge, hvor lang tid jeg vil spille

Jeg kan godt lide tilfældighedsspil

Jeg kan se resultatet på tv

Det er let at vinde i spillet

Jeg kan spille det alene

Jeg er god til spillet/jeg har færdighederne

2005

(n = 3.970)

2016

(n = 2.364)

52 *

22 *

14 *

10 *

Anm.: Flere begrundelser pr. person kan forekomme. Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret stati-

stisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem 2005 og 2016.

Kilde: Surveyoplysninger.

Ser man på de nævnte begrundelser for at spille et spil, uanset hvilken

kategori af pengespil, der er spurgt til, fremgår det af tabel 4.6, at den

mest hyppigt nævnte begrundelse i 2016, ligesom i 2005, er ønsket om at

vinde store gevinster. 52 pct. af alle, der har spillet inden for den seneste

måned i 2016, har angivet denne begrundelse. 22 pct. har begrundet de-

res valg af spil med, at det er mere underholdende. Det er en lidt højere

andel end i 2005, hvor 16 pct. anførte underholdning som begrundelse.

Baggrunden for væksten i underholdning som begrundelse kan være, at

lottospillerne udgør en relativt mindre andel af spillere inden for den se-

neste måned i 2016, mens dem, der har spillet på væddemål og kortspil,

udgør en relativt større andel. Personer, der spiller væddemål og sports-

spil, angiver mere hyppigt underholdning som begrundelse for deres spil.

Endvidere fremgår det, at 10 pct. af spillerne i 2016 som be-

grundelse for deres valg af spil anfører, at overskuddet går til et godt

formål. Denne andel er noget større end i 2005, hvor det var 5 pct., der

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

havde angivet denne begrundelse. Endelig fremgår det, at 9 pct. i 2016

begrunder deres spil med, at de kan spille det sammen med andre.

TABEL 4.7

Andelen af 18-74-årige, der har spillet pengespil inden for den seneste må-

ned, som har udvalgte begrundelser for at spille det pengespil, de hyppigst

spiller. 2016. Særskilt for aldersgrupper. Procent.

Begrundelser:

Jeg kan vinde store gevinster

Det er mere underholdende

Andre årsager

Overskuddet fra spillet går til gode

formål

Jeg kan spille det sammen med

andre (socialt)

Jeg kan selv vælge, hvor lang tid

jeg vil spille

Jeg kan godt lide tilfældighedsspil

Jeg kan se resultatet på tv

Det er let at vinde i spillet

Jeg kan spille det alene

Jeg er god til spillet/jeg har fær-

dighederne

18-24 år

(n = 166)

25-39 år

(n= 402)

51 *

26 *

11 *

40-59 år

(n = 1.079)

56 *

18 *

15 *

60-74 år

(n = 717)

49 *

20 *

16 *

Anm.: Flere begrundelser pr. person kan forekomme. Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret stati-

stisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem aldersgrupperne. 18-24-årige er referencekategorien.

Kilde: Surveyoplysninger.

At den mest hyppigt nævnte begrundelse er ønsket om at vinde store

gevinster, genfindes i alle aldersgrupper undtagen blandt de yngste i al-

dersgruppen 18-24 år (se tabel 4.7). Blandt de yngste er det 38 pct., der

har anført ønsket om store gevinster som begrundelse, mens 44 pct. har

nævnt underholdning som begrundelse. Det er også relativt flere blandt

de yngste, der nævner, at de kan spille det sammen med andre, som be-

grundelse. Blandt 18-24-årige er det således 23 pct., der har nævnt det

sociale aspekt, mod kun 5 pct. af de 60-74-årige. De yngste skiller sig

endvidere ud ved, at relativt mange angiver, at de er gode til spillet/har

færdighederne, som begrundelse for deres hyppigst valgte spil inden for

den seneste måned. 9 pct. af de yngste har brugt som begrundelse, at de

er gode til spillet, mod kun 1 pct. i den ældste aldersgruppe. Denne for-

skel kan forklares ved, at de yngste i højere grad har angivet mindre

heldbaserede spil som deres hyppigste spil, særligt væddemål og sports-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

spil, mens de fleste i de ældre aldersgrupper har angivet lotto som deres

hyppigste spil (se tabel 4.4).

FORBRUG AF TID OG PENGE

Som det også er fremgået i et foregående afsnit, er det i 2016 82 pct. af

den voksne befolkning, der nogensinde har spillet et pengespil. Det er

således 18 pct. af de 18-74-årige, der aldrig har spillet et pengespil. Yder-

ligere 19 pct. af de 18-74-årige har ikke spillet inden for det seneste år (se

tabel 4.8). I alt 37 pct. af de 18-74-årige har således ikke spillet et penge-

spil inden for det seneste år. 27 pct. har ikke spillet i løbet af den seneste

måned, men har spillet i løbet af det seneste år. 19 pct. har spillet få gan-

ge om måneden, og 12 pct. har spillet flere gange om måneden den sene-

ste måned. Det er således kun små andele af befolkningen, der spiller

meget hyppigt. 0,7 pct. af de 18-74-årige oplyser, at de spiller cirka hver

dag, og 4 pct., at de spiller flere gange om ugen.

Andelen af befolkningen, der spiller meget hyppigt, er blevet lidt

mindre i 2016, end den var 2005. I 2005 var det i alt 7 pct., der spillede

mindst flere gange om ugen, og i 2016 er det 5 pct. I 2005 var det i alt 26

pct. af de 18-74-årige, der spillede pengespil mindst flere gange om må-

neden. I 2016 er denne andel faldet til 17 pct.

TABEL 4.8

18-74-årige fordelt efter spillehyppighed. 2005 og 2016. Procent.

Spillehyppighed:

Cirka hver dag

Flere gange om ugen

Flere gange i løbet af måneden

Få gange i løbet af måneden

Har ikke spillet i løbet af den seneste måned, men

har spillet i løbet af det seneste år

Har ikke spillet i løbet af det seneste år, men har

spillet tidligere

Har aldrig spillet pengespil

I alt

2005

(n = 8.153)

0,7

5,9

19,6

21,2

29,0

13,9

9,8

100,0

2016

(n = 6.274)

0,7

4,1 *

11,9 *

19,4 *

27,2 *

18,8 *

18,0 *

100,0

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem 2005

og 2016.

Kilde: Surveyoplysninger.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

Andelen af befolkningen, der spiller meget hyppigt, er blevet lidt

mindre i 2016, end den var 2005. I 2005 var det i alt 7 pct., der spillede

mindst flere gange om ugen, og i 2016 er det 5 pct. I 2005 var det i alt 26

pct. af de 18-74-årige, der spillede pengespil mindst flere gange om må-

neden. I 2016 er denne andel faldet til 17 pct.

Til gengæld bruger de aktuelle spillere i gennemsnit næsten det

samme beløb på pengespil i 2016, som de gjorde i 2005. De personer,

der havde spillet inden for den seneste måned, har således i gennemsnit

brugt 425 kr. på at spille den seneste måned i 2016. I 2005 var gennem-

snittet 413 kr., omregnet til 2016-priser (se tabel 4.9). Der synes således

at være tale om en lille stigning, men stigningen er så lille, at den falder

inden for den statistiske usikkerhed.

TABEL 4.9

Beløb, der bruges på pengespil på en måned af 18-74-årige, som har spillet

pengespil inden for den seneste måned. 2005 og 2016. Kroner.

2005

(n = 3.886)

Gennemsnitligt beløb seneste måned, kr.

Medianbeløb seneste måned, kr.

413

[357;469]

189

2016

(n = 2.314)

425

[342;509]

200

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. 95 pct.-konfidensinterval i klammer. Med * er markeret statistisk signifi-

kante forskelle (p < 0,05) mellem 2005 og 2016.

Reguleret i forhold til forbrugerprisindekset i januar 2016.

Kilde: Surveyoplysninger.

Tallene for 2016 svarer til, at hver person i alderen 18-74 år i gennemsnit

bruger 157 kr. om måneden på pengespil. Ganger vi dette beløb op med

de 4 mio. danskere i det pågældende aldersinterval, får vi et samlet for-

brug på 7.560 mio. kr. årligt. Det er ikke langt fra bruttospilleindtægterne

i Danmark, som i 2015 var på 8.385 mio. kr. ifølge Spillemyndigheden (jf.

kapitel 2). Dette beløb er indtægterne fra hele den danske befolkning,

ikke kun de 18-74-årige, men det dækker til gengæld kun regulerede spil,

mens vi har spurgt ind til pengespil generelt, hvilket kan inkludere både

regulerede og uregulerede (ulovlige) spil.

Ligesom undersøgelsen i 2005 viste, er det også i 2016 de hyppi-

ge spillere, der spiller for de største beløb. De spillere, der spiller cirka

hver dag i 2016, har brugt 3.249 kr. i gennemsnit den seneste måned (se

tabel 4.10). De spillere, der spiller flere gange om ugen, har i gennemsnit

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

brugt 989 kr. den seneste måned, og de spillere, der spiller få gange i lø-

bet af måneden, har i gennemsnit brugt 204 kr. den seneste måned. Disse

beløb er lidt højere end de gennemsnitlige beløb i 2005, omregnet til

2016-priser, men også her er stigningerne så små, at de falder inden for

den statistiske usikkerhed.

TABEL 4.10

Beløb, der bruges på pengespil på en måned af 18-74-årige, som har spillet

pengespil inden for den seneste måned. Særskilt for spillehyppighed. 2005 og

2016. Kroner.

2005

Spillehyppighed:

Cirka hver dag

Flere gange om ugen

Flere gange i løbet af måneden

Få gange i løbet af måneden

Gns. beløb seneste

måned, kr.

3.190

[817;5.562]

978

[773;1.183]

394

[316;472]

180

[165;196]

465

1.611

1.716

Gns. beløb seneste

måned, kr.

3.249

[0;6.840]

989

[769;1.209]

428

[333;523]

204 *

[186;221]

2016

258

771

1.230

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. 95 pct.-konfidensinterval i klammer. Med * er markeret statistisk signifi-

kante forskelle (p < 0,05) mellem 2005 og 2016.

Reguleret i forhold til forbrugerprisindekset i januar 2016.

Kilde: Surveyoplysninger.

Det gennemsnitlige beløb, der er blevet brugt af spillerne den seneste

måned i 2016, varierer en del mellem de forskellige typer af pengespil,

som det fremgår af tabel 4.11.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 4.11

Beløb, der bruges på pengespil på en måned af 18-74-årige, som har spillet

pengespil inden for den seneste måned. Særskilt for type af pengespil. 2005

og 2016. Kroner.

2005

Spiltyper:

Lotto

Andre lotterier

Skrabelodder

Spilleautomater

Bingo/banko

Væddemål og sportsspil

Roulette

Kortspil

Heste- og hundevæddeløb

Andet

Gns. beløb seneste

måned, kr.

175

[169;182]

[67;127]

868

[149;1.587]

263

[222;304]

509

[304;713]

1.443

[0;3.118]

462

[303;621]

532

[192;871]

116

[93;139]

2.573

931

187

383

141

660

Gns. beløb seneste

måned kr.

211 *

[196;226]

168

[143;192]

[89;107]

1.063

[542;1.584]

235

[186;285]

879

[365;1.393]

540

[309;770]

466

[290;643]

598

[0;1.320]

180

[105;255]

2016

1.626

609

739

126

311

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. 95 pct.-konfidensinterval i klammer. Med * er markeret statistisk signifi-

kante forskelle (p < 0,05) mellem 2005 og 2016. Forskellen i det gennemsnitlige beløb spillet på ”andet” testes

ikke, da kategorien ikke er sammenlignelig i 2005 og 2016.

Reguleret i forhold til forbrugerprisindekset i januar 2016.

Spilleautomater blev i 2005 opgjort som tre separate spørgsmål, der her er akkumuleret: enarmede tyve-

knægte, pokerspilleautomater, automater på kasino.

Væddemål og sportsspil blev i 2005 opgjort som tre separate spørgsmål, der her er akkumuleret: fodboldtips,

Oddset, udenlandske bookmakerspil.

Kilde: Surveyoplysninger.

Topscorer er spilleautomaterne, hvor de, der har spillet på spilleautoma-

ter inden for den seneste måned, i gennemsnit har brugt 1.063 kr. Heref-

ter følger væddemål og sportsspil, hvor spillerne i gennemsnit har brugt

879 kr. den seneste måned. For roulettespillerne var gennemsnittet 540

kr., og for kortspil var beløbet 466 kr. den seneste måned. Det mindste

gennemsnitlige beløb, brugt på pengespil den seneste måned, findes

blandt dem, der har købt skrabelodder. Her har spillerne i gennemsnit

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

købt for 98 kr. skrabelodder den seneste måned. Beløbene brugt på de

enkelte spiltyper i 2016 svarer stort set til beløbene brugt i 2005.

Gennemgående er de gennemsnitlige beløb lidt højere i 2016

end de gennemsnitlige beløb i 2005, omregnet til 2016-priser, men også

her er stigningerne så små, at de falder inden for den statistiske usikker-

hed. Kun stigningen i det gennemsnitlige beløb, brugt på lotto, er signifi-

kant.

TABEL 4.12

18-74-årige, der har spillet pengespil nogensinde, fordelt efter det største

beløb nogensinde tabt/vundet på én dag. 2016. Procent.

100-

500-

0-99 kr. 499 kr. 1.999 kr.

Største beløb nogensinde tabt på

én dag (n = 5.068)

Største beløb nogensinde vundet

på én dag (n = 5.104)

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal.

Kilde: Surveyoplysninger.

2.000-

9.999 kr. 10.000+ kr.

I alt

100

Alle personer, der har spillet pengespil nogensinde, er blevet spurgt om

de største tab og de største gevinster, som de har fået ved pengespil, som

det fremgår af tabel 4.12. Langt de fleste har kun oplevet mindre tab og

gevinster. 3 pct. af alle, der nogensinde har spillet pengespil, har dog op-

lyst, at de har prøvet at tabe mindst 2.000 kr. på én dag, og i alt 24 pct.

har oplyst, at de har prøvet at vinde mindst 2.000 kr. på én dag. I 2005

blev der kun spurgt til største tab på én dag. Fordelingen på tabets stør-

relse i 2005 svarer fuldstændig til fordelingen i 2016 (ikke vist).

HVEM SPILLER, OG PÅ HVILKE SPIL?

Ligesom det fremgik af 2005-undersøgelsen, er det i 2016 flere mænd

end kvinder, der spiller pengespil. Som det fremgår af tabel 4.13, er det i

alt 66 pct. af de 18-74-årige mænd, der har spillet pengespil inden for det

seneste år. For kvindernes vedkommende drejer det sig om 61 pct. Op-

delt på de enkelte kategorier af pengespil viser det sig, at kvinder mere

hyppigt end mænd køber lodsedler til andre lotterier og mere hyppigt

køber skrabelodder. Det er også flere blandt kvinder end blandt mænd,

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

der spiller bingo/banko. For de øvrige kategorier af pengespil er det flere

af mændene end af kvinderne, der har spillet inde for det seneste år. 47

pct. af alle mænd og 37 pct. af alle kvinder har spillet lotto inden for det

seneste år. 17 pct. af alle mænd har brugt penge på væddemål og sports-

spil det seneste år mod kun 3 pct. af alle kvinder. Også kortspil er langt

mere almindeligt blandt mænd end blandt kvinder. 7 pct. af alle mænd og

1 pct. af alle kvinder har spillet kortspil (fx poker eller blackjack) inden

for det seneste år.

TABEL 4.13

Andelen af 18-74-årige, der har spillet pengespil det seneste år, som har spil-

let specifikke spiltyper. Særskilt for køn. 2016. Procent.

Spiltyper:

Lotto

Andre lotterier

Skrabelodder

Spilleautomater

Bingo/banko

Væddemål og sportsspil

Roulette

Kortspil

Heste- og hundevæddeløb

Andet

Mindst ét spil

Mænd (n = 3.077)

Kvinder (n = 3.197)

37 *

22 *

34 *

61 *

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem mænd

og kvinder.

Kilde: Surveyoplysninger.

Der er ligeledes nogle karakteristiske forskelle mellem aldersgrupperne.

Den største andel af pengespillere findes i aldersgruppen 40-59 år, hvor

69 pct. har brugt penge på spil inden for det seneste år (tabel 4.14). An-

delen af pengespillere er noget mindre i den yngste aldersgruppe. Blandt

de 18-24-årige er det 53 pct., der har spillet pengespil inden for det sene-

ste år.

Der er endvidere nogle karakteristiske forskelle mellem, hvilke

pengespil der bliver foretrukket i forskellige aldersgrupper, som det

fremgår af tabel 4.14. Blandt de yngre er der færre, der spiller lotto, end i

de ældre aldersgrupper. Til gengæld er der flere i de yngre aldersgrupper,

der spiller på væddemål og sportsspil samt på roulette og kortspil. Ande-

lene, som spiller disse spil, aftager jævnt med stigende alder. Hvor det er

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

19 pct. af de 18-24-årige, der har brugt penge på væddemål og sportsspil

inden for det seneste år, er det kun 3 pct. af de 60-74-årige.

TABEL 4.14

Andelen af 18-74-årige, der har spillet pengespil det seneste år, som har spil-

let specifikke spiltyper. Særskilt for aldersgrupper. 2016. Procent.

Spiltyper:

Lotto

Andre lotterier

Skrabelodder

Spilleautomater

Bingo/banko

Væddemål og sportsspil

Roulette

Kortspil

Heste- og hundevæddeløb

Andet

Mindst ét spil

18-24 år

(n = 682)

25-39 år

(n = 1.311)

36 *

12 *

14 *

60 *

40-59 år

(n = 2.462)

53 *

25 *

69 *

60-74 år

(n = 1.796)

44 *

32 *

22 *

<1 *

64 *

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem al-

dersgrupperne. 18-24-årige er referencekategorien.

Kilde: Surveyoplysninger.

Blandt indvandrere og efterkommere er det noget færre, der har brugt

penge på spil inden for det seneste år i sammenligning med befolkningen

af dansk herkomst. Indvandrere og efterkommere har indgået i undersø-

gelsen i den udstrækning, at interview har kunnet foregå på dansk. Som

det fremgår af tabel 4.15, er det i alt 41 pct. af gruppen af indvandrere og

efterkommere, der har brugt penge på pengespil det seneste år. Blandt de

18-74-årige af dansk herkomst var det 67 pct. Ligesom i befolkningen af

dansk herkomst (44 pct.) er det mest hyppigt lotto, der bliver spillet

blandt indvandrere og efterkommere (29 pct.). Herefter kommer skrabe-

lodder, som 20 pct. af indvandrere og efterkommere har spillet inden for

det seneste år. Det er imidlertid lige så store andele af gruppen indvan-

drere og efterkommere som i befolkningen af dansk herkomst, der spiller

på henholdsvis spilleautomater og på væddemål og sportsspil. 4 pct. af

de 18-74-årige uanset herkomst har spillet på spilleautomater inden for

det seneste år, og 9 pct. af indvandrere og efterkommere har spillet væd-

demål og sportsspil, hvilket er næsten den samme andel, som man finder

i befolkningen af dansk herkomst. Forskellene mellem indvandrere og

efterkommere og personer med dansk herkomst kan til dels forklares ved,

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

at gruppen af indvandrere og efterkommere er betydeligt yngre end

gruppen med dansk herkomst og derfor i højere grad spiller pengespil,

som er typiske for de yngre aldersgrupper.

TABEL 4.15

Andelen af 18-74-årige, der har spillet pengespil det seneste år, som har spil-

let specifikke spiltyper. Særskilt for etnicitet. 2016. Procent.

Spiltyper:

Lotto

Andre lotterier

Skrabelodder

Spilleautomater

Bingo/banko

Væddemål og sportsspil

Roulette

Kortspil

Heste- og hundevæddeløb

Andet

Mindst ét spil

Dansk herkomst Indvandrere og efterkommere

(n = 5.781)

(n = 470)

29 *

20 *

41 *

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem per-

soner med dansk herkomst og indvandrere/efterkommere.

Kilde: Surveyoplysninger.

Regionalt er det Region Hovedstaden, som skiller sig lidt ud fra de øvrige

regioner i Danmark med hensyn til omfanget af forskellige pengespil.

Samlet er det en lidt mindre andel af befolkningen i hovedstaden end i de

øvrige regioner, der har spillet mindst ét pengespil det seneste år, som

det fremgår af tabel 4.16. I Region Hovedstaden er det 58 pct. Den stør-

ste andel af spillere det seneste år findes i Region Sjælland, hvor 68 pct.

af den voksne befolkning har spillet mindst ét spil inden for det seneste

år. Det er lotto, andre lotterier og skrabelodder, som relativt færre bruger

penge på i Region Hovedstaden end i resten af landet. Til gengæld er det

lidt flere i hovedstaden end i resten af landet, der inden for det seneste år

har brugt penge på væddemål og sportsspil samt på kortspil som fx po-

ker og blackjack.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 4.16

Andelen af 18-74-årige, der har spillet pengespil det seneste år, som har spil-

let specifikke spiltyper. Særskilt for region. 2016. Procent.

Spiltyper:

Lotto

Andre lotterier

Skrabelodder

Spilleautomater

Bingo/banko

Væddemål og sportsspil

Roulette

Kortspil

Heste- og hundevæddeløb

Andet

Mindst ét spil

Hovedstaden Sjælland Nordjylland

(n = 1.838) (n = 910)

(n = 679)

48 *

24 *

32 *

68 *

44 *

24 *

67 *

Midtjylland Syddanmark

(n = 1.444) (n = 1.380)

22 *

33 *

65 *

43 *

23 *

31 *

65 *

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem regio-

ner. Hovedstaden er referencekategorien.

Kilde: Surveyoplysninger.

Der er visse forskelle i andelen af pengespillere mellem forskellige ud-

dannelsesgrupper i befolkningen, som det fremgår af tabel 4.17. Færrest

pengespillere findes i gruppen af uddannelsessøgende, idet kun 54 pct. af

denne gruppe har spillet mindst ét spil inden for det seneste år. Men i

gruppen med en lang videregående uddannelse er det næsten samme an-

del, nemlig 55 pct., der har spillet det seneste år. Flest pengespillere fin-

des i gruppen med en erhvervsfaglig uddannelse, hvor 69 pct. har brugt

penge på spil det seneste år. Det er en hel række af spilkategorier, som

bliver brugt i mindre udstrækning blandt de langvarigt uddannede i

sammenligning med fx de erhvervsfagligt uddannede. Det drejer sig om

lotto, andre lotterier, skrabelodder, spilleautomater og bingo/banko.

Blandt de uddannelsessøgende er det relativt færre, der spiller lotto eller

andre lotterier. Til gengæld er det blandt de uddannelsesøgende relativt

mange, der har spillet på væddemål eller sportsspil inden for det seneste

år, nemlig 17 pct. mod 8-10 pct. i de øvrige uddannelsesgrupper.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 4.17

Andelen af 18-74-årige, der har spillet pengespil det seneste år, som har spil-

let specifikke spiltyper. Særskilt for uddannelsesniveau. 2016. Procent.

Lang vide- Mellemlang Kort vide- Erhvervs-

regående

videregå- regående

faglig

udd.

ende udd.

udd.

(n = 743) (n = 1.316)

(n = 674) (n = 1.868)

45 *

32 *

67 *

48 *

32 *

68 *

50 *

26 *

31 *

69 *

Ingen kom- Ingen kom-

petence- petencegi-

givende vende udd.

udd. (under udd.)

(n = 1.150)

(n = 491)

39 *

20 *

17 *

Spiltyper:

Lotto

Andre lotterier

Skrabelodder

Spilleautomater

Bingo/banko

Væddemål og

sportsspil

Roulette

Kortspil

Heste- og hunde-

væddeløb

Andet

Mindst ét spil

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem ud-

dannelsesniveauerne. Lang videregående uddannelse er referencekategorien.

Kilde: Surveyoplysninger.

De uddannelsessøgendes brug af forskellige pengespil viser sig også, når

man ser på omfanget af pengespil i forskellige stillingsgrupper, som det

fremgår af tabel 4.18. Den højeste andel af pengespillere findes i løn-

modtagergruppen, hvor 68 pct. har spillet inden for det seneste år. Til

sammenligning har 59 pct. af de arbejdsløse, 57 pct. af de selvstændige

og 55 pct. af de uddannelsessøgende spillet inden for det seneste år. Det

er især lotto og skrabespil, som relativt flere blandt lønmodtagerne har

spillet det seneste år. Blandt pensionisterne er det relativt mange, der har

købt en lodseddel til andre lotterier, ligesom relativt flere af pensionister-

ne går til bingo/banko, sammenlignet med de øvrige stillingsgrupper.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 4.18

Andelen af 18-74-årige, der har spillet pengespil det seneste år, som har spil-

let specifikke spiltyper. Særskilt for erhvervsmæssig stilling. 2016. Procent.

Lønmod-

tager

(n = 3.344)

68 *

Selv-

stændig Arbejdsløs Pensionist

(n = 454)

(n = 223) (n = 1.305)

39 *

25 *

57 *

10 *

59 *

43 *

30 *

21 *

62 *

Under

uddannelse

Andet

(n = 626) (n = 291)

22 *

17 *

55 *

26 *

<1 *

57 *

Spiltyper:

Lotto

Andre lotterier

Skrabelodder

Spilleautomater

Bingo/banko

Væddemål og

sportsspil

Roulette

Kortspil

Heste- og hunde-

væddeløb

Andet

Mindst ét spil

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem for-

mer for erhvervsmæssig stilling. Lønmodtager er referencekategorien.

Kilde: Surveyoplysninger.

Endelig viser tabel 4.19, at der er en sammenhæng mellem månedlig ind-

komst og brug af pengespil det seneste år. I den laveste indkomstgruppe

har 57 pct. spillet pengespil inden for det seneste år. I de to øverste ind-

komstgrupper har 68-70 pct. brugt penge på spil det seneste år. I den

laveste indkomstgruppe er det især færre, der har spillet lotto, andre lot-

terier og skrabelodder, mens andelene, der har spillet på væddemål og

sportsspil eller på kortspil, er på niveau med de øvrige indkomstgrupper,

hvilket afspejler, at den laveste indkomstgruppe omfatter en del unge.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 4.19

Andelen af 18-74-årige, der har spillet pengespil det seneste år, som har spil-

let specifikke spiltyper. Særskilt for månedlige indkomstgrupper. 2016. Pro-

cent.

0-14.999 kr.

(n = 1.715)

15.000-

24.999 kr.

(n = 1.358)

43 *

21 *

31 *

64 *

25.000-

34.999 kr.

(n = 1.498)

49 *

24 *

35 *

70 *

35.000+ kr.

(n = 1.397)

48 *

26 *

68 *

Spiltyper:

Lotto

Andre lotterier

Skrabelodder

Spilleautomater

Bingo/banko

Væddemål og sportsspil

Roulette

Kortspil

Heste- og hundevæddeløb

Andet

Mindst ét spil

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem ind-

komstgrupperne. 0-14.999 kr. er referencekategorien.

Kilde: Surveyoplysninger.

Sammenfattende kan man konstatere, at store andele af alle grupper i

befolkningen, uanset køn, alder, region, uddannelsesniveau, arbejdsstil-

ling og indkomstgruppe, har spillet pengespil inden for det seneste år.

Men der er også nogle forskelle i udbredelsen af pengespil. Andelen, der

har brugt penge på spil, er betydeligt mindre blandt indvandrere og ef-

terkommere end i gruppen med dansk herkomst. Endvidere er der lidt

flere spillere blandt mænd end blandt kvinder, lidt færre i den yngste al-

dersgruppe end i de ældre aldersgrupper, lidt færre i hovedstadsregionen

end i det øvrige land, lidt færre blandt de uddannelsessøgende og blandt

dem med en lang videregående uddannelse, lidt flere blandt lønmodtage-

re end i de øvrige grupper efter erhvervsmæssig stilling, og lidt færre i

den laveste indkomstgruppe.

Lotto er i alle grupper det mest udbredte spil, bortset fra blandt

de yngste, hvor skrabespil samt væddemål og sportsspil er mere udbredt.

Man finder især store andele af lottospillere blandt mænd, i den ældste

aldersgruppe, i Region Sjælland, i gruppen med en erhvervsfaglig eller

kort videregående uddannelse samt i de øverste indkomstgrupper.

Andre lotterier bliver mest brugt blandt de ældre pensionister og

mindst blandt de yngste.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

Skrabelodder bliver købt af relativt flere kvinder end mænd og af

relativt få i den ældste aldersgruppe. Skrabelodderne købes i øvrigt i næ-

sten samme omfang i alle befolkningsgrupper.

Spilleautomater bliver kun brugt af en mindre andel af befolk-

ningen, men i lidt større udstrækning blandt mænd end blandt kvinder og

i lidt større udstrækning af de yngste og de uddannelsessøgende.

Bingo/banko er lidt mere udbredt blandt kvinder end blandt

mænd samt i den ældste aldersgruppe. Blandt de langvarigt uddannede er

det relativt få, der spiller bingo/banko.

Væddemål og sportsspil spilles mere blandt mænd end blandt

kvinder, og udbredelsen falder med stigende alder. De største andele, der

spiller væddemål og sportsspil, findes blandt de uddannelsessøgende.

Både roulette og kortspil spilles ligeledes mere blandt mænd end

blandt kvinder, og udbredelsen falder med stigende alder. Som med

væddemål og sportsspil findes de største andele, der spiller henholdsvis

roulette og kortspil, blandt de uddannelsessøgende.

Spil på heste og hundevæddeløb forekommer kun blandt små

andele af alle grupper i befolkningen. Udbredelsen er lidt større blandt

mænd end blandt kvinder.

SAMMENFATNING

Undersøgelsen af befolkningens forbrug af pengespil viser, at langt de

fleste voksne danskere på et tidspunkt har prøvet at spille pengespil (82

pct.), og næsten to tredjedele af befolkningen (63 pct.) har spillet inden

for det seneste år.

Udbredelsen af pengespil i befolkningen er blevet mindre siden

2005, hvor 76 pct. angav, at de havde spillet inden for det seneste år.

Andelen, der har spillet pengespil det seneste år, er blevet mindre i alle

aldersgrupper blandt både mænd og kvinder. Faldet er særlig stort i de

yngre aldersgrupper af 18-24-årige og 25-39-årige.

Det er ligesom i 2005 først og fremmest lotto, der bliver spillet i

Danmark (42 pct. det seneste år). Det næstmest udbredte pengespil er

skrabelodder (30 pct. det seneste år). Herefter følger i 2016 andre lotteri-

er (21 pct. det seneste år), som bl.a. omfatter lotterier med et almennyt-

tigt formål, foreningslotterier eller klasse-, vare- og landbrugslotterier.

Også væddemål og sportsspil er ganske udbredte. Væddemål og sports-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

spil omfatter fx bookmakere, Oddset, tips og lignende. 10 pct. af befolk-

ningen har brugt penge på væddemål og sportsspil det seneste år. At der

generelt er blevet færre, der spiller pengespil i 2016, sammenlignet med

2005, genfindes også i andelene, der har spillet forskellige typer af penge-

spil.

For lottospillerne (68 pct.) er det helt overvejende ønsket om at

vinde store gevinster, der bliver nævnt som begrundelse for at spille. For

mange spil er det dog en central begrundelse, at spillet er underholdende.

Det er især tilfældet for væddemål og sportsspil (48 pct.), skrabelodder

(35 pct.) og bingo/banko (35 pct.). Enkelte spil har et udpræget socialt

element, idet flere begrunder det med, at de kan spille det sammen med

andre. Det er særligt tilfældet for bingo/banko (60 pct.). At spille bin-

go/banko (28 pct.) og andre lotterier (23 pct.) begrundes også til dels

med, at overskuddet går til gode formål. Endelig er det bemærkelsesvær-

digt, at meget få angiver, at de spiller forskellige typer af pengespil, fordi

de er gode til spillet/har færdighederne. Dog begrundes væddemål og

sportsspil (22 pct.) til dels med dette.

At den hyppigst nævnte begrundelse er ønsket om at vinde store

gevinster, genfindes i alle aldersgrupper, undtagen blandt de yngste i al-

dersgruppen 18-24 år, hvor flest har nævnt underholdning som begrun-

delse. Det er også relativt flere blandt de yngste end blandt de ældre al-

dersgrupper, der nævner, at de kan spille det sammen med andre, som

begrundelse. De unge skiller sig endvidere ud ved, at relativt mange angi-

ver, at de er gode til spillet/har færdighederne, som begrundelse for de-

res hyppigst valgte spil inden for den seneste måned.

Andelen af befolkningen, der spiller meget hyppigt, er blevet lidt

mindre i 2016 end den var i 2005. I 2005 var det i alt 7 pct., der spillede

mindst flere gange om ugen. I 2016 er det 5 pct. I 2005 var det i alt 26

pct. af de 18-74-årige, der spillede pengespil mindst flere gange om må-

neden. I 2016 er denne andel faldet til 17 pct.

Til gengæld bruger de aktuelle spillere i gennemsnit det samme

beløb på pengespil i 2016 som i 2005. Det gennemsnitlige beløb, der er

blevet brugt af spillerne, varierer en del mellem de forskellige typer af

pengespil. Topscorer er spilleautomaterne, hvor de, der har spillet inden

for den seneste måned, i gennemsnit har brugt 1.063 kr. den seneste må-

ned. Herefter følger væddemål og sportsspil.

Undersøgelsen viser sammenfattende, at store andele af alle

grupper i befolkningen, uanset køn, alder, region, uddannelsesniveau,

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

arbejdsstilling og indkomstgruppe, har spillet pengespil inden for det se-

neste år. Men der er også nogle forskelle i udbredelsen af pengespil. An-

delen, der har brugt penge på spil, er betydeligt mindre blandt indvandre-

re og efterkommere end i gruppen med dansk herkomst. Endvidere er

der lidt flere spillere blandt mænd end blandt kvinder, lidt færre i den

yngste aldersgruppe end i de ældre aldersgrupper, lidt færre i Region Ho-

vedstaden end i det øvrige land, lidt færre blandt de uddannelsessøgende

og blandt dem med en lang videregående uddannelse, lidt flere blandt

lønmodtagere end i de øvrige grupper efter erhvervsmæssig stilling, og

lidt færre i den laveste indkomstgruppe.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

KAPITEL 5

UDBREDELSE AF

SPILLEPROBLEMER

UDBREDELSE AF SPILLEPROBLEMER, MÅLT MED NODS OG

PGSI

Der er internationalt udviklet en række screeningsredskaber til at under-

søge udbredelsen af spilleproblemer og spilleafhængighed. I denne un-

dersøgelse anvendes to screeningsredskaber: NODS, som blev anvendt i

prævalensundersøgelsen fra 2005 (Bonke & Borregaard, 2006), og PGSI,

som i stigende omfang bliver anvendt internationalt. Metoden i de to

redskaber er gennemgået i kapitel 3. Vi anvender i denne undersøgelse

NODS for at kunne undersøge udviklingen i omfanget af spilleproble-

mer i Danmark siden 2005, mens PGSI anvendes for at kunne sammen-

ligne de danske resultater med resultater fra bl.a. Sverige og Norge, hvor

PGSI er det screeningsredskab, der hyppigst er benyttet i nyere befolk-

ningsundersøgelser.

Screeningsredskabet NODS (NORC DSM Screen for Gambling

Problems) er udviklet af National Research Center at the University of

Chicago (NORC) (Gerstein m.fl., 1999). NODS er baseret på de diagno-

stiske kriterier for spilleafhængighed fra DSM-IV og indeholder i alt 17

spørgsmål, som kan give en score. Der kan maksimalt scores 10 point (se

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

kapitel 3). Hvis respondenten scorer 1-2 point, betegnes denne som risi-

kospiller, en score på 3-4 point giver betegnelsen problemspiller, og 5+

point betyder, at respondenten bliver kategoriseret som ludoman. For at

kunne sammenligne resultaterne med befolkningsundersøgelsen fra 2005

har vi anvendt samme formulering af de 17 spørgsmål i denne undersø-

gelse. Hvert spørgsmål omfatter to underspørgsmål, idet der først spør-

ges til, om man nogensinde har haft et problem, og herefter om det har

været gældende inden for det seneste år. Der fremkommer således to mål

for udbredelsen af risikospillere, problemspillere og ludomaner, nemlig

NODS-nogensinde og NODS-seneste år.

Denne undersøgelse viser, at i alt 6,3 pct. af den voksne befolk-

ning i Danmark i 2016 på et eller andet tidspunkt har haft eller har spil-

leproblemer i et omfang, så de kan karakteriseres som mindst risikospil-

lere, idet de har scoret mindst 1 point på NODS-nogensinde (se tabel

5.1). Tabellen viser i øvrigt, at 5,1 pct. falder i gruppen af risikospillere

nogensinde (NODS 1-2), 0,6 pct. tilhører gruppen af problemspillere

nogensinde (NODS 3-4), og 0,6 pct. bliver karakteriseret som ludomaner

nogensinde (NODS 5+).

Andelene med spilleproblemer inden for det seneste år er noget

mindre. I alt 3,2 pct. af den voksne befolkning i 2016 har haft spillepro-

blemer inden for det seneste år i et omfang, så de kan karakteriseres som

mindst risikospillere, idet de har scoret mindst 1 point på NODS-seneste

år. 2,6 pct. tilhører gruppen af risikospillere det seneste år, og 0,4 pct. er

problemspillere det seneste år. Andelen af ludomaner inden for det sene-

ste år udgør 0,3 pct. af den voksne befolkning i 2016.

At andelene med spilleproblemer inden for det seneste år er

mindre end andelene med spilleproblemer nogensinde, peger på, at pro-

blemerne for en del personer ikke er permanente. Det kan være, fordi de

er holdt op med at spille, holder en pause i spillet eller evt. spiller i min-

dre omfang, end de tidligere har gjort.

Udbredelsen af spilleproblemer er øget siden den sidste under-

søgelse i 2005. Som det fremgår af tabel 5.1, er andelen med spillepro-

blemer i et omfang, så de kan karakteriseres som mindst risikospillere,

øget fra 4,1 pct. i 2005 til 6,3 pct. i 2016. Andelen af risikospillere nogen-

sinde er vokset fra 3,4 pct. i 2005 til 5,1 pct. i 2016, andelen af problem-

spillere nogensinde er vokset fra 0,5 pct. til 0,6 pct., og andelen af ludo-

maner nogensinde er næsten fordoblet fra 0,3 pct. i 2005 til 0,6 pct. i

2016.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 5.1

Andelen af 18-74-årige, der er risikospillere, problemspillere og ludomaner,

målt med NODS. Særskilt for spilleproblemer nogensinde og seneste år. 2005

og 2016. Procent og antal.

2005 (n = 8.143)

Estimat

95 pct.-

konfidensinterval

Estimat

2016 (n = 6.201)

95 pct.-

konfidensinterval

Nogensinde

Ludomaner

(NODS 5+)

Procent

Antal

Problemspillere

(NODS 3-4)

Procent

Antal

Risikospillere

(NODS 1-2)

Procent

Antal

I alt (NODS 1+)

Procent

Antal

0,29

11.042

[0,16;0,41]

[6.242;15.841]

0,55 *

21.282

[0,33;0,77]

[12.925;29.639]

0,47

18.059

[0,30;0,63]

[11.766;24.352]

0,64

24.883

[0,43;0,86]

[16.692;33.075]

3,36

129.796

4,11

158.897

[2,94;3,77]

[113.720;145.873]

[3,65;4,57]

[141.111;176.683]

5,13 *

198.547

6,33 *

244.712

[4,55;5,72]

[175.820;221.274]

[5,67;6,98]

[219.462;269.962]

Seneste år

Ludomaner

(NODS 5+)

Procent

Antal

Problemspillere

(NODS 3-4)

Procent

Antal

Risikospillere

(NODS 1-2)

Procent

Antal

I alt (NODS 1+)

Procent

Antal

0,16

6.089

[0,06;0,25]

[2.437;9.742]

0,25

9.781

[0,10;0,40]

[4.033;15.528]

0,27

10.460

[0,14;0,40]

[5.531;15.390]

0,40

15.332

[0,22;0,57]

[8.566;22.097]

2,11

81.407

2,53

97.957

[1,76;2,45]

[68.126;94.688]

[2,16;2,91]

[83.392;112.522]

2,58

99.588

3,22 *

124.700

[2,15;3,00]

[83.098;116.078]

[2,74;3,71]

[106.097;143.303]

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem 2005

og 2016.

Kilde: Surveyoplysninger.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

Udbredelsen af spilleproblemer det seneste år er ligeledes øget i perioden

mellem 2005 og 2016. Den samlede andel af den voksne befolkning, der

har scoret mindst 1 point på NODS-seneste år, er således øget fra 2,5 pct.

i 2005 til 3,2 pct. i 2016, og denne overordnede stigning er signifikant.

Andelen af risikospillere det seneste år er øget fra 2,1 pct. i 2005 til 2,6

pct. i 2016, andelen af problemspillere det seneste år er øget fra 0,3 pct.

til 0,4 pct., og andelen af ludomaner det seneste år er øget fra 0,2 pct. i

2005 til 0,3 pct. i 2016. Disse stigninger er dog ikke enkeltvis signifikante.

Samlet set peger analysen således på, at der i perioden mellem 2005 og

2016 er tale om en moderat vækst i udbredelsen af spilleproblemer i be-

folkningen.

Resultaterne svarer til, at antallet af 18-74-årige i den danske be-

folkning, der mindst er risikospillere det seneste år, er øget fra ca. 98.000

personer i 2005 til ca. 125.000 personer i 2016. Estimatet for antallet af

ludomaner det seneste år var ca. 6.100 personer i 2005 og ca. 9.800 per-

soner i 2016. Den statistiske usikkerhed om disse resultater betyder dog,

at man med et 95 pct.-konfidensinterval må regne med, at antallet af lu-

domaner det seneste år i 2016 er et sted mellem ca. 4.000 personer og ca.

15.500 personer i alderen 18-74-år.

Ser man på antallet af ludomaner nogensinde, fremgår det, at an-

tallet er steget fra ca. 11.000 personer i 2005 til ca. 21.000 personer i

2016. Men det skal også her bemærkes, at der er en vis usikkerhed om

estimaterne. Regner man med et 95 pct.-konfidensinterval, får man, at

antallet at ludomaner nogensinde kan ligge mellem ca. 12.900 personer

og ca. 29.600 personer i 2016.

Figur 5.1 viser andelen af (mindst) risikospillere det seneste år

(NODS 1+) i 2005 og 2016, opdelt på køn og aldersgrupper. Først og

fremmest ser vi, at andelen af risikospillere i både 2005 og 2016 er klart

højest blandt yngre mænd i alderen 18-24 år (13-17 pct.) og 25-39 år (7-8

pct.). I alle øvrige grupper er andelen af risikospillere 0,5-3 pct.

Vi ser desuden, at stigningen i udbredelsen af risikospillere fra

2005 til 2016 skyldes, at der er kommet flere mandlige risikospillere.

Mens der for mænd i alle aldersgrupper er tendenser til stigninger, så er

der overordnet set ikke sket en stigning i udbredelsen af kvindelige risi-

kospillere. Enkeltvis er ingen af forskellene mellem 2005 og 2016 dog

signifikante.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

FIGUR 5.1

Andelen af 18-74-årige, der er (mindst) risikospillere det seneste år (NODS

1+). Særskilt for køn og aldersgrupper. 2005 og 2016. Procent.

Procent

18-24 år 25-39 år 40-59 år 60-74 år 18-24 år 25-39 år 40-59 år 60-74 år

(n=380/ (n=1.014/ (n=1.726/ (n=893/ (n=297/ (n=1.143/ (n=1.809/ (n=879/

327)

647)

1.182)

874)

345)

648)

1.267)

911)

Mænd

2005

2016

Kvinder

Anm.: Figuren er baseret på vægtede tal. Ingen forskelle mellem 2005 og 2016 i andelen af (mindst) risikospillere er

statistisk signifikante (p < 0,05).

Kilde: Surveyoplysninger.

Sammenligner vi med vores nordiske nabolande, finder vi ikke den

samme moderate stigning i udbredelsen af spilleproblemer, som vi har

fundet i Danmark. En norsk undersøgelse har sammenlignet tal fra 2005

med tal fra 2015 og finder, at der i perioden har været et moderat fald i

omfanget af spilleproblemer i Norge (Pallesen m.fl., 2016). Svenske un-

dersøgelser har sammenlignet tal fra 1998, 2009 og 2015. De finder, at

omfanget af spilleproblemer i Sverige var ens i 1998 og 2009, mens der

har været et moderat fald i omfanget af spilleproblemer frem til 2015

(Folkhälsomyndigheten, 2016; Statens folkhälsoinstitut, 2011). I Norge

og Sverige er der, modsat i Danmark, ikke sket en liberalisering af det

online spilmarked i perioden. De statsejede spillemonopoler, Norsk Tip-

ping og Svenska Spel, har fortsat monopol på udbud af onlinepengespil,

selvom der er overvejelser i begge lande om at overgå til en licensordning

lig den danske. I Norge har der tilmed fundet en øget regulering af spil-

markedet sted, idet Norsk Tipping i 2007 fik monopol på at drive spil-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

leautomater, som desuden fik indført maksimalbeløbsgrænser for tab

(Pallesen m.fl., 2016).

At Danmark har oplevet en stigning i andelen med spilleproble-

mer, kan skyldes en øget eksponering for spillemuligheder. De øgede

muligheder for at spille pengespil på et mere liberaliseret spillemarked

med et større udbud af onlinespil kan have skabt et skift i holdninger til

spil og adfærd i forhold til spil, som i sidste ende kan have ført til, at flere

oplever problemer med spil (LaPlante & Shaffer, 2007).

Det er dog bemærkelsesværdigt, at stigningen i andelen med spil-

leproblemer er sket samtidig med et fald i andelen, der spiller pengespil

overhovedet, som vi så i kapitel 4. Faldet i andelen, der spiller pengespil,

har endda været størst i de yngre aldersgrupper, som burde være mest

eksponerede for de nye muligheder for pengespil på internettet. Dette

fund komplicerer altså forestillingen om, at øget eksponering for spille-

muligheder øger udbredelsen af pengespil.

Hvorvidt stigningen i andelen med spilleproblemer vil fortsætte

eller stagnere de følgende år, er det svært at svare på. Nogle teorier fore-

slår, at øget eksponering ofte følges af en tilpasning, hvilket vil sige, at

den umiddelbare stigning i andelen med spilleproblemer som følge af en

eksponering følges af en stagnation, når nyhedens interesse lægger sig

(ibid.). Vi må dog vente på fremtidige prævalensundersøgelser af udbre-

delsen af spilleproblemer, før vi kan besvare sådanne spørgsmål om den

videre udvikling.

Screeningsredskabet PGSI (Problem Gambling Severity Index)

er udviklet i 2001 af Canadian Consortium for Gambling Research

(CCGR) (Ferris & Wynne, 2001). PGSI består af ni spørgsmål og dækker

spilleproblemer inden for det seneste år.

Svarmulighederne i PGSI er ”aldrig” (0 point), ”nogle gange” (1

point), ”for det meste” (2 point) og ”næsten altid” (3 point). Den totale

PGSI-score kan således være mellem 0 og 27 point. 1-2 point indikerer et

lavt niveau af spilleproblemer, 3-7 point indikerer moderate spillepro-

blemer, mens 8+ point indikerer alvorlige spilleproblemer.

PGSI er imidlertid blevet kritiseret for at identificere for mange

med moderate spilleproblemer, hvilket har afstedkommet et revideret

scoringssystem, hvor 1-4 point indikerer et lavt niveau af spilleproblemer

og 5-7 point indikerer moderate spilleproblemer (Currie, Casey & Hod-

gins, 2010). Vi har i denne undersøgelse både anvendt den oprindelige

scoring og den reviderede scoring i vores opgørelse af udbredelsen af

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

spilleproblemer, som det fremgår af tabel 5.2. I de følgende afsnit an-

vender vi den reviderede scoring, med mindre andet er nævnt, da det er

den reviderede scoring, der anbefales af screeningsredskabets udviklere

(ibid.).

TABEL 5.2

Andelen af 18-74-årige, der har forskellige grader af spilleproblemer, målt

med PGSI i 2016 (n = 6.180). Særskilt for oprindelig scoring og revideret sco-

ring af PGSI. 2016. Procent og antal.

Estimat

95 pct.-konfidensinterval

Seneste år (oprindelig scoring)

Alvorlige spilleproblemer (PGSI 8+)

Procent

Antal

Moderate spilleproblemer (PGSI 3-7)

Procent

Antal

Lavt niveau af spilleproblemer (PGSI 1-2)

Procent

Antal

I alt (PGSI 1+)

Procent

Antal

0,38

15.750

1,18

48.509

3,61

148.003

5,18

212.262

[0,20;0,56]

[8.364;23.135]

[0,89;1,48]

[36.468;60.551]

[3,11;4,11]

[127.386;168.621]

[4,58;5,78]

[187.614;236.910]

Seneste år (revideret scoring)

Alvorlige spilleproblemer (PGSI 8+)

Procent

Antal

Moderate spilleproblemer (PGSI 5-7)

Procent

Antal

Lavt niveau af spilleproblemer (PGSI 1-4)

Procent

Antal

I alt (PGSI 1+)

Procent

Antal

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal.

Kilde: Surveyoplysninger.

0,38

15.750

0,51

21.066

4,28

175.446

5,18

212.262

[0,20;0,56]

[8.364;23.135]

[0,32;0,71]

[12.927;29.205]

[3,74;4,82]

[153.119;197.773]

[4,58;5,78]

[187.614;236.910]

Målt med screeningsredskabet PGSI er det i alt 5,2 pct. af den voksne

befolkning, der i 2016 har haft spilleproblemer inden for det seneste år i

et omfang, så de kan karakteriseres som spillere med mindst et lavt ni-

veau af spilleproblemer, idet de har scoret mindst 1 point på PGSI. Iføl-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

ge den oprindelige scoringsmetode har 3,6 pct. af den voksne befolkning

i alderen 18-74 år spilleproblemer på et lavt niveau i 2016, 1,2 pct. har

moderate spilleproblemer, og 0,4 pct. har alvorlige spilleproblemer. An-

vender man den reviderede metode til scoring, bliver andelen med et lavt

niveau af spilleproblemer lidt større og andelen med moderate spillepro-

blemer lidt mindre. Ifølge den reviderede PGSI-scoring er det således 4,3

pct. af den voksne befolkning, der har spilleproblemer på et lavt niveau,

og 0,5 pct. af den voksne befolkning, der har moderate spilleproblemer.

Andelen med alvorlige spilleproblemer bliver ikke ændret af den revide-

rede scoringsmetode.

Ved at måle med screeningsredskabet PGSI får man således, at

det er lidt større andele af befolkningen, der har spilleproblemer, end når

man måler med NODS. Ifølge PGSI (revideret scoring) udgør andelene

med et lavt niveau af spilleproblemer, moderate spilleproblemer og al-

vorlige spilleproblemer henholdsvis 4,3 pct., 0,5 pct. og 0,4 pct. af den

voksne befolkning. I følge NODS-seneste år udgør risikospillere, pro-

blemspillere og ludomaner henholdsvis 2,6 pct., 0,4 pct. og 0,3 pct. af

den voksne befolkning.

Der er en ganske stor, men ikke komplet, overensstemmelse

mellem scoringen på de to screeningsredskaber, som det fremgår af tabel

5.3. PGSI medtager en del personer i gruppen af spilleproblemer på et

lavt niveau, som ikke scorer point på NODS-seneste år. Det er således

2,6 pct. af befolkningen, der har spilleproblemer på et lavt niveau ifølge

PGSI, men som slet ikke har spilleproblemer ifølge NODS-seneste år.

Omvendt er der også en andel af befolkningen (0,8 pct.), der slet ikke har

spilleproblemer ifølge PGSI, men som bliver placeret som risikospillere

ifølge NODS-seneste år. Heller ikke overensstemmelsen mellem scorin-

gen som spiller med alvorlige spilleproblemer ifølge PGSI og scoringen

som ludoman ifølge NODS-seneste år er fuldstændig. Som nævnt er det

i alt 0,4 pct. af den voksne befolkning, der kategoriseres med alvorlige

spilleproblemer ifølge PGSI, og cirka halvdelen af disse bliver klassifice-

ret som ludomaner og yderligere cirka en tredjedel som problemspillere

ifølge NODS-seneste år.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 5.3

18-74-årige fordelt efter score på NODS-seneste år og PGSI-seneste år. 2016.

Procent.

NODS-seneste år

PGSI-seneste år

1-4

5-7

I alt

94,04

2,64

0,10

0,02

96,80

1-2

0,78

1,55

0,18

0,04

2,55

3-4

0,00

0,06

0,21

0,13

0,40

0,00

0,03

0,20

0,25

I alt

94,82

4,28

0,51

0,38

100,00

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal.

Kilde: Surveyoplysninger.

Tabel 5.4 viser fordelingen af svar på de enkelte spørgsmål i PGSI. Det

fremgår her, at den største andel af positive svar er kommet på spørgs-

målet ”Hvor ofte er du vendt tilbage en anden dag for at forsøge at vinde

de penge tilbage, du har tabt?” I alt 3,3 pct. af befolkningen har svaret

mindst ”nogle gange” til dette spørgsmål. Færrest positive svar er afgivet

på spørgsmålet om, hvorvidt respondenten har lånt penge eller solgt no-

get for at skaffe penge til at spille for, samt på spørgsmålet om, hvorvidt

respondentens spilleadfærd har givet helbredsmæssige problemer såsom

stress eller angst.

Tabel 5.5 viser tilsvarende fordelingen af svar på de 17 spørgs-

mål i NODS-nogensinde og de 17 spørgsmål i NODS-seneste år i både

2005 og 2016. Som det fremgår, så er der en del overlap mellem spørgs-

målene i NODS og PGSI. Blandt de pointgivende spørgsmål i NODS er

det spørgsmålet ”Har der været en periode, hvor du efter at have mistet

penge på spil er vendt tilbage en anden dag for at vinde pengene tilba-

ge?”, der har fået flest positive svar både i 2005 og 2016. Spørgsmålet

minder meget om det mest hyppigt besvarede spørgsmål i PGSI. I alt 1,7

pct. af befolkningen har svaret ja til dette inden for det seneste år i 2016.

Også spørgsmålet ”Har der været perioder på 2 uger eller mere, hvor du

har brugt megen tid på at overveje dine spilleerfaringer eller på at plan-

lægge fremtidige spil eller væddemål?” har relativt mange svaret ja til ved-

rørende det seneste år (1,4 pct.).

Det fremgår endvidere, at andelen af positive svar er øget jævnt

over alle enkeltspørgsmålene i NODS i 2016 i forhold til 2005. Der synes

således ikke på denne baggrund at være særlige aspekter, som i særlig

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

grad ligger bag den konstaterede vækst i udbredelsen af spilleproblemer

fra 2005 til 2016.

TABEL 5.4

18-74-årige fordelt efter svar på de ni PGSI-spørgsmål om spilleproblemer

(n = 6.181-6.183). 2016. Procent.

Hvis du tænker på de seneste 12 måneder…

Hvor ofte har du væddet for mere, end du

egentlig havde råd til at tabe?

Hvor ofte har du været nødt til at spille med

større beløb for at opnå den samme

spændingsfølelse?

Hvor ofte er du vendt tilbage en anden dag

for at forsøge at vinde de penge tilbage,

du har tabt?

Hvor ofte har du lånt penge eller solgt no-

get for at skaffe penge til at spille for?

Hvor ofte har du følt, at du måske har et

spilleproblem?

Hvor ofte har din spilleadfærd givet dig

helbredsmæssige problemer såsom

stress eller angst?

Hvor ofte har andre kritiseret din spillead-

færd eller fortalt dig, at du havde et spil-

leproblem, uanset om du selv syntes det

var rigtigt?

Hvor ofte har din spilleadfærd ledt til øko-

nomiske problemer for dig selv eller din

husstand?

Hvor ofte har du følt dig skyldig over den

måde, du spiller på, eller det der sker,

når du spiller?

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal.

Kilde: Surveyoplysninger.

Aldrig/spiller

Nogle

ikke (0) gange (1)

98,43

1,34

For det

meste (2)

0,04

Næsten

altid (3)

0,19

98,52

1,22

0,15

0,11

96,71

99,51

98,64

2,97

0,43

1,07

0,17

0,02

0,18

0,15

0,04

0,11

99,40

0,45

0,10

0,05

98,99

0,89

0,06

99,25

0,59

0,10

0,07

98,63

1,16

0,03

0,18

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 5.5

Andelen af 18-74-årige, der har svaret ”ja” til de 17 NODS-spørgsmål om spil-

leproblemer. Særskilt for svar vedrørende nogensinde og seneste år. 2005

(n = 8.139-8.144) og 2016 (n = 6.198-6.207). Procent.

Nogensinde

2005

Har der været perioder på 2 uger eller mere, hvor du har brugt

megen tid på at overveje dine spilleerfaringer eller på at

planlægge fremtidige spil eller væddemål (N1)?

Har der været perioder på 2 uger eller mere, hvor du har brugt

megen tid på at finde måder at skaffe penge til at spille for

(N2)?

Har der været perioder, hvor du har måttet spille for mere og

mere for at få den samme følelse af spænding (N3)?

Har du prøvet at holde op med, skære ned på eller styre din

spillelyst (N4)?

Blev du rastløs eller irritabel på nogle af de tidspunkter, hvor

du prøvede at holde op med, skære ned på eller styre din

spillelyst (N5)?

Har du uden held prøvet at holde op, skære ned på eller styre

din spillelyst (N6)?

Er dette sket 3 gange eller flere (N6a)?

Har du spillet for at glemme personlige problemer (N7)?

Har du spillet for at slippe af med ubehagelige følelser såsom

skyld, angst, hjælpeløshed eller depression (N8)?

Har der været en periode, hvor du, efter at have mistet penge

på spil, er vendt tilbage en anden dag for at vinde pengene

tilbage (N9)?

Har du løjet over for familie, venner og andre om, hvor meget

du spiller eller hvor mange penge, du har tabt på spil (N10)?

Er dette sket 3 gange eller flere (N10a)?

Har du udstedt en dækningsløs check eller taget noget, der

ikke var dit, fra familie eller andre for at kunne betale for dit

spil (N11)?

Har dit spil givet anledning til alvorlige eller gentagne proble-

mer i forhold til familie eller venner (N12)?

Har dit spil medført, at du har mistet et job eller haft proble-

mer på arbejdet, eller er gået glip af en vigtig job- eller karri-

eremulighed (N13)?

Har du været nødt til at bede familiemedlemmer eller andre

om at låne dig penge eller på anden måde hjælpe dig ud af en

desperat økonomisk situation, der hovedsageligt skyldtes dit

spil (N14)?

Har dit spil givet anledning til problemer i skolen, fx i form af

pjæk fra skoletimer eller skoledage, eller ved dårligere ka-

rakterer (kun for personer under uddannelse) (N15)?

2016

2005

Seneste år

2016

1,64

2,75 *

1,05

1,40

0,31

1,00

3,28

0,47

1,52 *

5,22 *

0,18

0,56

1,81

0,29

0,81

2,57 *

0,49

0,65

0,44

0,60

0,41

0,48

1,09 *

0,69

0,77

0,44

0,28

0,34

0,21

0,33

0,19

0,29

0,53

0,36

0,38

0,26

2,13

0,83

0,55

3,85 *

1,44 *

1,03 *

1,25

0,44

0,27

1,74 *

0,59

0,40

0,05

0,23

0,00

0,29

0,01

0,07

0,00

0,15

0,06

0,14

0,01

0,12 *

0,27

0,37

0,07

0,24 *

0,08

0,07

0,08

0,07

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem 2005

og 2016.

Kilde: Surveyoplysninger.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

SAMMENLIGNING MED SVERIGE, NORGE OG

STORBRITANNIEN

I forbindelse med undersøgelsen i 2005 blev det konstateret at udbredel-

sen af spilleproblemer i Danmark var mindre end i Sverige og Norge

(Bonke og Borregaard, 2006). Som det fremgår af tabel 5.6, så er udbre-

delsen af spilleproblemer fortsat størst i Norge, mens tallene for Sverige

og Danmark har nærmet sig hinanden.

TABEL 5.6

Andelen i den voksne eller næsten voksne befolkning i forskellige lande, der

har forskellige grader af spilleproblemer det seneste år, målt med PGSI (op-

rindelig scoring). Procent.

Danmark

2016

Alvorlige spilleproblemer

(PGSI 8+)

Moderate spilleproble-

mer (PGSI 3-7)

Lavt niveau af spillepro-

blemer (PGSI 1-2)

I alt (PGSI 1+)

Population

Indsamlingsmetode

Svarprocent

0,4

1,2

3,6

5,2

6.180

18-74 år

Tlf. + web

Sverige

2015

0,4

1,3

4,1

5,8

9.420

16-84 år

Tlf. + brev

Norge

2015

0,9 *

2,3 *

7,7 *

11,0 *

5.450

16-74 år

Brev

Storbritannien

2010

0,6

1,9 *

5,6 *

8,1 *

7.747

16+ år

Besøg + tlf.

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem Dan-

mark og de øvrige lande.

Kilde: Surveyoplysninger samt Folkhälsomyndigheten, 2016 (Sverige 2015), Pallesen m.fl., 2016 (Norge 2015) og

Wardle m.fl., 2011 (Storbritannien 2010).

Udbredelsen af spilleproblemer er noget større i Norge end i Danmark,

uanset hvilken problemgruppe man ser på. Samlet set er det 11 pct. af

befolkningen i Norge, der har scoret mindst 1 point på PGSI i 2015, og

gruppen med alvorlige spilleproblemer udgør 0,9 pct. af befolkningen i

Norge mod 0,4 pct. i Danmark.

Der er ingen forskelle på udbredelsen af spilleproblemer i Sveri-

ge og Danmark. Andelen af befolkningen, der har scoret mindst 1 point

på PGSI er umiddelbart lidt større i Sverige (5,8 pct.) end i Danmark (5,2

pct.), men forskellen er ikke signifikant. I begge lande udgør gruppen

med alvorlige spilleproblemer 0,4 pct. af befolkningen.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

Også i Storbritannien er der gennemført en befolkningsundersø-

gelse med PGSI i 2010. Denne viste en udbredelse af spilleproblemer,

som var ca. 50 pct. større end udbredelsen i Danmark i 2016. Da den

britiske undersøgelse er foretaget seks år før den danske, så må vi dog

tage det forbehold, at meget kan have ændret sig i Storbritannien i mel-

lemtiden.

Samlet viser resultaterne fra denne analyse, at udbredelsen af

spilleproblemer er mindre i Danmark end i Norge og Storbritannien.

Samtidig har stigningen i udbredelsen af spilleproblemer i Danmark be-

tydet, at udbredelsen af spilleproblemer i Danmark i dag er på niveau

med udbredelsen i Sverige. Der skal dog tages det forbehold, at de inter-

nationale undersøgelser har anvendt anderledes indsamlingsmetoder og i

forskellig grad har svarprocenter, der adskiller sig fra svarprocenten i

denne undersøgelse. En nyere rapport har vist, at dette er forhold, som

kan have betydning for det estimerede omfang af spilleproblemer, hvilket

betyder at internationale sammenligninger af omfanget af spilleproble-

mer sker med en vis usikkerhed (Williams, Volberg & Stevens, 2012).

Samtidig skal man huske på, at der er forskelle på landenes spil-

lemarked, -kultur og -historie, som har haft betydning for udviklingen af

spilleproblemer i landene. Særligt England skiller sig ud ved længe at ha-

ve haft et langt mere liberaliseret spillemarked end i de nordiske lande.

SPILLEPROBLEMER OG TYPER AF PENGESPIL

Som nævnt i kapitel 4 er alle respondenter, der har spillet pengespil inden

for den seneste måned, blevet spurgt om, hvilket spil de spiller mest

hyppigt. Langt det mest hyppigt nævnte spil er lotto. Herefter kommer

skrabespil og andre lotterier. Dette er også tilfældet for de respondenter,

der ikke har spilleproblemer ifølge PGSI, som det fremgår af tabel 5.7.

For grupperne med spilleproblemer på et lavt, moderat eller alvorligt

niveau er det imidlertid væddemål og sportsspil (45 og 52 pct.), der mest

bliver nævnt som hyppigste spil, mens lotto (36 og 21 pct.) næsthyppigst

nævnes som hyppigste spil. Blandt personer med lavt niveau af spille-

problemer er skrabelodder (11 pct.) tredjemest nævnte spil, og blandt

personer med moderate eller alvorlige spilleproblemer er spilleautomater

(15 pct.) det tredjemest nævnte spil.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

I 2005 var det mest nævnte hyppigste spil blandt befolkningen

uden spilleproblemer også lotto (74 pct.), og herefter kom skrabelodder

(9 pct.) (ikke vist). Blandt risikospillere ifølge NODS-seneste år i 2005

var det, ligesom i 2016, væddemål og sportsspil (33 pct.) og lotto (33

pct.), der var de mest nævnte hyppigste spil. Blandt problemspille-

re/ludomaner var det imidlertid kortspil (31 pct.), der, sammen med

sportsspil (30 pct.), var de mest nævnte hyppigste spil. Disse resultater

peger på, at der fra 2005 til 2016 er sket et skift fra kortspil (fx poker og

blackjack) til væddemål og sportsspil som de mest populære spil blandt

dem med flest spilleproblemer.

TABEL 5.7

18-74-årige, der har spillet pengespil inden for den seneste måned, fordelt på

hyppigst spillede pengespil. Særskilt for omfang af spilleproblemer seneste

år målt med PGSI. 2016. Procent.

Ingen spille-

problemer

(n = 2.138)

Mest nævnte hyppigste spil

Næstmest nævnte hyppigste spil

Tredjemest nævnte hyppigste spil

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal.

Kilde: Surveyoplysninger.

Lavt niveau af

spilleproblemer

(n = 160)

Væddemål og

sportsspil (45 pct.)

Lotto (36 pct.)

Skrabelodder

(11 pct.)

Moderate eller al-

vorlige spillepro-

blemer (n = 30)

Væddemål og

sportsspil (52 pct.)

Lotto (21 pct.)

Spilleautomater

(15 pct.)

Lotto (64 pct.)

Skrabelodder

(14 pct.)

Andre lotterier

(11 pct.)

Ser vi på alle de spil, som de to grupper med spilleproblemer har spillet

det seneste år i 2016, så ser vi også store forskelle i forhold til gruppen

uden spilleproblemer, der har spillet det seneste år (se tabel 5.8). Særligt

spilleautomater (18 og 39 pct.), væddemål og sportsspil (54 og 64 pct.),

roulette (18 og 33 pct.) og kortspil (23 og 45 pct.) spiller de to grupper

med spilleproblemer meget, sammenlignet med gruppen uden spillepro-

blemer, hvor andelene er 4, 12, 2 og 4 pct. det seneste år.

I grupperne med spilleproblemer er der derimod ikke flere, der

har spillet lotto, skrabelodder, bingo/banko eller heste- og hundevædde-

løb det seneste år, sammenlignet med gruppen uden spilleproblemer, der

har spillet det seneste år. Andre lotterier er der faktisk færre, der har spil-

let det seneste år blandt grupperne med spilleproblemer, sammenlignet

med gruppen uden spilleproblemer.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

Tabellen viser også, at personer med spilleproblemer spiller på

flere forskellige typer af spil. Gruppen uden spilleproblemer har spillet på

i gennemsnit 1,8 forskellige typer af spil det seneste år. Gruppen med et

lavt niveau af spilleproblemer har i gennemsnit spillet på 2,6 forskellige

typer af spil, og gruppen med moderate eller alvorlige spilleproblemer

har i gennemsnit spillet på 3,3 forskellige typer af spil det seneste år.

I 2005 var det ligeledes relativt store andele af gruppen af pro-

blemspillere og ludomaner ifølge NODS-seneste år, der det seneste år

havde spillet på spilleautomater (60 pct.), væddemål og sportsspil (64

pct.), roulette (32 pct.) og kortspil (43 pct.) (ikke vist). Gruppen af pro-

blemspillere/ludomaner ifølge NODS i 2005 ligner således i denne hen-

seende gruppen med moderate/alvorlige spilleproblemer fra 2016.

TABEL 5.8

Andelen af 18-74-årige, der har spillet pengespil det seneste år, som har spil-

let specifikke spiltyper. Særskilt for omfang af spilleproblemer seneste år,

målt med PGSI. 2016. Procent.

Ingen spille-

problemer

(n = 3.727)

1,8

Lavt niveau af Moderate eller alvorlige

spilleproblemer

(n = 229)

(n = 43)

21 *

18 *

54 *

18 *

23 *

2,6 *

39 *

64 *

33 *

45 *

3,3 *

Spiltyper:

Lotto

Andre lotterier

Skrabelodder

Spilleautomater

Bingo/banko

Væddemål og sportsspil

Roulette

Kortspil

Heste- og hundevæddeløb

Gns. antal spiltyper seneste år

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem grup-

pen uden spilleproblemer og de to grupper med varierende grader af spilleproblemer.

Kilde: Surveyoplysninger.

SPILLEPROBLEMER OG BEGRUNDELSER FOR AT SPILLE

PENGESPIL

Som det er fremgået af kapitel 4, er respondenter, der har spillet penge-

spil inden for den seneste måned, blevet spurgt om, hvilket spil de hyp-

pigst spiller, samt hvorfor de spiller dette spil hyppigst. Svarene på, hvor-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

for man spiller dette spil mest hyppigt, er ganske forskellige, afhængigt af

hvilket spil man spiller, som det fremgik af tabel 4.5. For lottospillerne er

det eksempelvis helt overvejende ønsket om at vinde store gevinster, der

bliver nævnt (68 pct.), mens underholdning (48 pct.) og muligheden for

at spille sammen med andre (26 pct.) nævnes af mange, der mest hyppigt

spiller væddemål og sportsspil.

TABEL 5.9

Andelen af 18-74-årige, der har spillet pengespil inden for den seneste må-

ned, som har udvalgte begrundelser for at spille det pengespil, de hyppigst

spiller. Særskilt for omfang af spilleproblemer det seneste år, målt med

PGSI. 2016. Procent.

Ingen spille-

problemer

(n = 2.138)

Lavt niveau af

spilleproblemer

(n = 160)

38 *

24 *

17 *

16 *

13 *

14 *

Moderate eller

alvorlige

spilleproblemer

(n = 30)

66 *

20 *

19 *

14 *

Begrundelser:

Jeg kan vinde store gevinster

Det er mere underholdende

Andre årsager

Overskuddet fra spillet går til gode

formål

Jeg kan spille det sammen med an-

dre (socialt)

Jeg kan selv vælge, hvor lang tid jeg

vil spille

Jeg kan godt lide tilfældighedsspil

Jeg kan se resultatet på tv

Det er let at vinde i spillet

Jeg kan spille det alene

Jeg er god til spillet/jeg har færdig-

hederne

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem grup-

pen uden spilleproblemer og de to grupper med varierende grader af spilleproblemer.

Kilde: Surveyoplysninger.

De to grupper med spilleproblemer, som mest hyppigt spiller væddemål

og sportsspil, har da også i langt højere grad end gruppen uden spille-

problemer nævnt underholdning som begrundelse for at spille det spil,

de spiller hyppigst, som det fremgår af tabel 5.9. 66 pct. af gruppen med

moderate eller alvorlige spilleproblemer har angivet underholdning som

begrundelse for at spille det pengespil, de mest hyppigt spiller, og kun 37

pct. har angivet begrundelsen, at de kan vinde store gevinster. Gruppen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

med moderate eller alvorlige spilleproblemer skiller sig også ud ved, at

relativt mange svarer, at de spiller, fordi det er let at vinde. Ligesom i

gruppen med et lavt niveau af spilleproblemer er det i øvrigt 14 pct., der

har svaret, at de spiller, fordi de er gode til spillet/har færdighederne.

Disse forskelle mellem gruppen uden spilleproblemer og grup-

perne med spilleproblemer fandtes også i 2005-undersøgelsen (ikke vist).

I 2005 begrundede problemspillere/ludomaner ifølge NODS også i hø-

jere grad end gruppen uden spilleproblemer deres spil med, at det er un-

derholdende, og at de er gode til spillet, og i mindre grad med, at over-

skuddet går til et godt formål. Til gengæld angav problemspille-

re/ludomaner i 2005 ikke, at de spillede, fordi det er let at vinde. Det gør

en del med moderate eller alvorlige spilleproblemer i 2016.

SPILLEPROBLEMER OG FORBRUG AF TID OG PENGE

Det er ikke overraskende, at de to grupper med spilleproblemer mere

hyppigt spiller pengespil end gruppen uden spilleproblemer. Som det

fremgår af tabel 5.10, oplyser 4 pct. af dem med spilleproblemer, at de

spiller cirka hver dag, og i alt 42 pct. af gruppen med moderate og alvor-

lige spilleproblemer spiller mindst flere gange om ugen. I gruppen uden

spilleproblemer er det kun 6 pct., der spiller mindst flere gange om ugen.

Det er heller ikke så overraskende, at de to grupper med spille-

problemer bruger betydeligt større beløb på pengespil. Personer med

moderate eller alvorlige spilleproblemer, der har spillet den seneste må-

ned, har oplyst, at de i gennemsnit har brugt 3.895 kr. på pengespil den

seneste måned. Personer med et lavt niveau af spilleproblemer, der har

spillet den seneste måned, har i gennemsnit brugt 1.314 kr. på pengespil

den seneste måned. Gruppen af personer, der ikke har spilleproblemer,

men har spillet pengespil den seneste måned, har i gennemsnit brugt 287

kr. på pengespil den seneste måned. Disse resultater svarer nogenlunde

til resultaterne i 2005-undersøgelsen (ikke vist).

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 5.10

18-74-årige, der har spillet pengespil det seneste år, fordelt efter spillehyp-

pighed. Særskilt for omfang af spilleproblemer det seneste år, målt med

PGSI. 2016. Procent.

Ingen spille-

problemer

(n = 3.727)

100

Moderate eller

Lavt niveau af alvorlige spil-

spilleproblemer

leproblemer

(n = 229)

(n = 43)

19 *

24 *

32 *

100

38 *

13 *

29 *

100

Spillehyppighed:

Cirka hver dag

Flere gange om ugen

Flere gange i løbet af måneden

Få gange i løbet af måneden

Har ikke spillet i løbet af den seneste

måned

I alt

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem grup-

pen uden spilleproblemer og de to grupper med varierende grader af spilleproblemer.

Kilde: Surveyoplysninger.

TABEL 5.11

Beløb, der bruges på pengespil på en måned af 18-74-årige, som har spillet

pengespil inden for den seneste måned. Særskilt for omfang af spilleproble-

mer seneste år, målt med PGSI. 2016. Kroner.

Ingen spille-

problemer

(n = 2.096)

Gns. beløb seneste måned, kr.

Medianbeløb seneste måned, kr.

287

[269;305]

200

Lavt niveau af

spilleproblemer

(n = 157)

1.314 *

[352;2.277]

400

Moderate eller

alvorlige spille-

problemer

(n = 30)

3.895 *

[2.108;5.682]

2.200

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. 95 pct.-konfidensinterval i klammer. Med * er markeret statistisk signifi-

kante forskelle (p < 0,05) mellem gruppen uden spilleproblemer og de to grupper med varierende grader af

spilleproblemer.

Kilde: Surveyoplysninger.

Det er endvidere karakteristisk, at mange med spilleproblemer har ople-

vet at have store tab, og mange har oplevet at få store gevinster, som det

fremgår af tabel 5.12. I alt 74 pct. af gruppen med moderate eller alvorli-

ge spilleproblemer ifølge PGSI har tabt mindst 2.000 kr. på én dag på

pengespil, og 35 pct. har tabt mindst 10.000 kr. Omvendt har mange

med moderate eller alvorlige spilleproblemer også oplevet at få store ge-

vinster på én dag. Hele 63 pct. i denne gruppe oplyser, at de har vundet

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

mindst 10.000 kr. på én dag. I gruppen af personer med et lavt niveau af

spilleproblemer er det betydeligt mindre andele, der har haft så store tab

eller gevinster på én dag. 15 pct. i denne gruppe har prøvet at tabe

mindst 2.000 kr. på én dag og 5 pct. mindst 10.000 kr. Til gengæld har 53

pct. af denne gruppe vundet mindst 2.000 kr. på én dag, og 21 pct. har

prøvet at vinde mindst 10.000 kr. på én dag.

I 2005-undersøgelsen blev der ikke spurgt til største gevinst på

én dag, men mønsteret for største tab på én dag svarer til resultatet fra

denne undersøgelse (ikke vist).

TABEL 5.12

18-74-årige, der har spillet pengespil det seneste år, fordelt efter det største

beløb, de nogensinde har tabt/vundet på én dag. Særskilt for omfang af spil-

leproblemer det seneste år, målt med PGSI. 2016. Procent.

Ingen spille-

problemer

(n = 3.641)

100

Lavt niveau af Moderate eller alvorli-

spilleproblemer

ge spilleproblemer

(n = 229)

(n = 43)

12 *

34 *

10 *

100

17 *

32 *

21 *

100

18 *

39 *

35 *

100

11 *

63 *

100

Beløb:

0-99 kr.

100-499 kr.

500-1.999 kr.

2.000-9.999 kr.

10.000+ kr.

I alt

Største beløb nogensinde tabt på én dag

Største beløb nogensinde vundet på én dag

0-99 kr.

100-499 kr.

500-1.999 kr.

2.000-9.999 kr.

10.000+ kr.

I alt

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem grup-

pen uden spilleproblemer og de to grupper med varierende grader af spilleproblemer.

Kilde: Surveyoplysninger.

Undersøgelsen viser endvidere, at der er en klar sammenhæng mellem

omfang af spilleproblemer og risikovillighed. Respondenterne er blevet

stillet følgende spørgsmål om risikovillighed:

Nu kommer et spørgsmål om din opfattelse af risiko i en hypo-

tetisk situation. På dette hypotetiske spørgsmål skal du svare,

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

som om der var tale om en

virkelig

situation. Der er ingen rigtige

eller forkerte svar.

Du får mulighed for at købe en lodseddel til et lotteri. Der er 10

personer med i lotteriet. Præmien er på 20.000 kr. Vinderen af

lotteriet bliver fundet ved lodtrækning, dvs. alle har lige stor

chance for at vinde. Hvilken pris vil du maksimalt betale for en

lodseddel i dette lotteri?

TABEL 5.13

Beløb, som 18-74-årige, der har spillet pengespil inden for det seneste år,

maksimalt vil betale for at deltage i et hypotetisk lotteri, hvor der er ti delta-

gere og én præmie på 20.000 kr. Særskilt for omfang af spilleproblemer se-

neste år, målt med PGSI. 2016. Kroner.

Ingen spille-

problemer

(n = 3.663)

Gennemsnitligt beløb for at deltage, kr.

Medianbeløb for at deltage, kr.

155

[144;165]

Lavt niveau af

spilleproblemer

(n = 227)

420 *

[335;505]

100

Moderate eller

alvorlige spille-

problemer

(n = 43)

809 *

[526;1.093]

250

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. 95 pct.-konfidensinterval i klammer. Med * er markeret statistisk signifi-

kante forskelle (p < 0,05) mellem gruppen uden spilleproblemer og de to grupper med varierende grader af

spilleproblemer.

Kilde: Surveyoplysninger.

Som det fremgår af tabel 5.13, er gruppen uden spilleproblemer, der har

spillet det seneste år, villig til at betale 155 kr. i gennemsnit for denne

lodseddel. Gruppen med et lavt niveau af spilleproblemer vil betale 420

kr. i gennemsnit, mens gruppen med moderate eller alvorlige spillepro-

blemer vil betale 809 kr. i gennemsnit.

HVEM HAR SPILLEPROBLEMER?

De to grupper med spilleproblemer adskiller sig fra den øvrige befolk-

ning med hensyn til en række forskellige baggrundsforhold, som det

fremgår af tabel 5.14. Der er blandt grupperne med spilleproblemer en

meget stor overrepræsentation af mænd, af yngre i aldersgrupperne 18-24

år og 25-39 år, af enlige, af uddannelsessøgende samt af de laveste ind-

komstgrupper. Med hensyn til etnicitet er der ingen signifikante forskelle.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

Det skal dog bemærkes, at svarprocenten for indvandrere og efterkom-

mere er særligt lav (34 pct.), hvilket kan betyde, at vi ikke har været i kon-

takt med de mest udsatte i disse grupper, som muligvis også spiller mest.

Regionalt er der heller ikke store forskelle, men personer fra Nordjylland

synes at være underrepræsenteret, især i gruppen med moderate eller al-

vorlige spilleproblemer.

TABEL 5.14

18-74-årige, der har spillet pengespil det seneste år, fordelt efter udvalgte

baggrundsforhold. Særskilt for omfang af spilleproblemer det seneste år,

målt med PGSI. 2016. Procent.

Ingen spille-

problemer

(n = 5.891)

100

Lavt niveau af Moderate eller alvorli-

spilleproblemer

ge spilleproblemer

(n = 244)

(n = 46)

82 *

18 *

100

32 *

36 *

26 *

100

45 *

55 *

100

96 *

100

29 *

100

63 *

37 *

100

Baggrundsforhold:

Køn

Mænd

Kvinder

I alt

Alder

18-24 år

25-39 år

40-59 år

60-74 år

I alt

Etnicitet

Dansk herkomst

Indvandrere og efterkommere

I alt

Civilstand

Enlig

Partner

I alt

Hjemmeboende børn

Nej

I alt

(Fortsættes)

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 5.14 FORTSAT

18-74-årige, der har spillet pengespil det seneste år, fordelt efter udvalgte

baggrundsforhold. Særskilt for omfang af spilleproblemer det seneste år,

målt med PGSI. 2016. Procent.

Ingen spille-

problemer

(n = 5.891)

100

Lavt niveau af Moderate eller alvorlige

spilleproblemer

(n = 244)

(n = 46)

100

Baggrundsforhold:

Region

Hovedstaden

Sjælland

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

I alt

Uddannelsesniveau

Ingen kompetencegivende udd.

(under udd.)

Ingen kompetencegivende udd.

Erhvervsfaglig udd.

Kort videregående udd.

Mellemlang videregående udd.

Lang videregående udd.

I alt

100

24 *

14 *

100

32 *

100

37 *

16 *

100

27 *

100

31 *

33 *

100

10 *

100

Stilling

Lønmodtager

Selvstændig

Arbejdsløs

Pensionist

Under uddannelse

Andet

I alt

Månedlig indkomst

0-14.999 kr.

15.000-24.999 kr.

25.000-34.999 kr.

35.000+ kr.

I alt

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem grup-

pen uden spilleproblemer og de to grupper med varierende grader af spilleproblemer.

Kilde: Surveyoplysninger.

En del af disse baggrundsforhold hænger sammen og er derfor korrele-

rede med hinanden. De uddannelsessøgende er typisk unge og har typisk

ikke så høje indkomster. Regressionsanalyser, der estimerer den relative

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

risiko (RR) for at have spilleproblemer, viser da også, at når man tager

hensyn til køn og alder, forsvinder alle øvrige signifikante sammenhænge.

Resultatet af disse analyser fremgår af tabel 5.15. Tabellen viser den rela-

tive risiko (sandsynlighed) for at have spilleproblemer det seneste år (1

point eller mere) på NODS i 2005 og 2016 samt på PGSI i 2016. Her er

de to grupper med spilleproblemer således slået sammen til én for ikke at

skabe få små grupper i estimationen af regressionsmodellerne.

TABEL 5.15

Resultater fra regressionsanalyser, der estimerer den relative risiko (RR) for

at have spilleproblemer det seneste år (1 point eller mere), målt med NODS

(2005 og 2016) og PGSI (2016) for udvalgte baggrundsforhold.

Model 1

NODS 1+

2005

4,93 *

(1,05)

Model 2

NODS 1+

2016

7,33 *

(1,67)

Model 3

PGSI 1+

2016

6,37 *

(1,08)

Baggrundsforhold:

Mænd

Alder

(18-24 år)

25-39 år

40-59 år

60-74 år

Enlig

Ingen hjemmeboende børn

0,95

(0,22)

0,26 *

(0,07)

0,10 *

(0,04)

1,23

(0,23)

1,30

(0,27)

0,69

(0,15)

0,29 *

(0,08)

0,13 *

(0,04)

1,38

(0,25)

1,23

(0,27)

0,85

(0,15)

0,42 *

(0,09)

0,18 *

(0,04)

1,22

(0,17)

1,08

(0,17)

Uddannelsesniveau

(Ingen kompetencegivende udd. (under udd.))

Ingen kompetencegivende udd.

Erhvervsfaglig udd.

Kort videregående udd.

1,31

(0,33)

0,68

(0,20)

0,76

(0,31)

0,87

(0,21)

0,66

(0,18)

1,07

(0,34)

0,77

(0,15)

0,73

(0,16)

0,73

(0,20)

(Fortsættes)

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 5.15 FORTSAT

Resultater fra regressionsanalyser, der estimerer den relative risiko (RR) for

at have spilleproblemer det seneste år (1 point eller mere), målt med NODS

(2005 og 2016) og PGSI (2016) for udvalgte baggrundsforhold.

Model 1

NODS 1+

2005

0,83

(0,28)

0,69

(0,28)

Model 2

NODS 1+

2016

0,70

(0,22)

0,78

(0,28)

Model 3

PGSI 1+

2016

0,71

(0,17)

0,63

(0,17)

Baggrundsforhold:

Mellemlang videregående udd.

Lang videregående udd.

Indkomst

(1. kvartil)

2. kvartil

3. kvartil

4. kvartil

Indvandrere og efterkommere

1,09

(0,25)

1,09

(0,28)

0,66

(0,20)

7.023

1,16

(0,24)

1,04

(0,26)

0,74

(0,21)

1,10

(0,26)

5.918

1,03

(0,17)

0,72

(0,15)

0,92

(0,19)

1,02

(0,20)

5.899

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. I parenteserne ud for baggrundsvariablene er angivet referencekategorien

for variable med mere end to kategorier. Standardfejl i parentes. Med * er markeret sammenhænge, der er

statistisk signifikante (p < 0,05). Erhvervsmæssig stilling indgår ikke i regressionsmodellerne, fordi kategorien

”under uddannelse” indgår både dér og under uddannelsesniveau. Der er ikke information om etnicitet for

2005.

Kilde: Surveyoplysninger.

Tabel 5.15 viser, at målt med NODS har mænd en syv gange større

sandsynlighed end kvinder for at være mindst risikospiller i 2016. I 2005

var sandsynligheden for mænd fem gange større end for kvinder. Det

fremgår også, at det, ud over køn, kun er alder, der har en selvstændig

sammenhæng med at have en score på mindst 1 på NODS eller PGSI.

Sandsynligheden for, at en 60-74-årig er risiko- eller problemspiller ifølge

NODS i 2016 er kun 13 pct. af sandsynligheden for, at en 18-24-årig er

risiko- eller problemspiller. Samlet viser disse analyser, at pengespillere

med problemer på et eller andet niveau først og fremmest er karakterise-

ret ved at være yngre mænd. Herudover kan man ikke identificere speci-

elle grupper efter baggrundsforhold, som har en særlig risiko for at have

spilleproblemer.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

SPILLEPROBLEMER OG SPILLEDEBUT

Det er karakteristisk, at personer med spilleproblemer er begyndt på at

bruge penge på spil i en yngre alder end personer uden spilleproblemer,

der har spillet det seneste år. Som det fremgår af tabel 5.16, var gruppen

med et lavt niveau af spilleproblemer ifølge PGSI i gennemsnit 19 år

gamle, da de begyndte at spille om penge. Gruppen med moderate eller

alvorlige spilleproblemer var i gennemsnit 20 år gamle, mens gruppen

uden spilleproblemer, der har spillet det seneste år, i gennemsnit var 25

år gamle. Som det også fremgår af figur 5.1, er langt de fleste med spille-

problemer begyndt i en meget ung alder, mens en del i gruppen uden

spilleproblemer først er begyndt i en senere alder. Især i gruppen med

moderate eller alvorlige spilleproblemer er mange begyndt i en meget

tidlig alder. Medianalderen i denne gruppe er 16 år. Halvdelen af gruppen

med moderate eller alvorlige problemer er således begyndt at spille pen-

gespil, før de blev 17 år gamle.

TABEL 5.16

Alder ved debut for pengespil blandt 18-74-årige, der har spillet pengespil det

seneste år. Særskilt for omfang af spilleproblemer det seneste år, målt med

PGSI. 2016. År.

Ingen spille-

problemer

(n = 3.513)

Gennemsnitlig alder ved debut

Medianalder ved debut

25,3

[24,9;25,7]

Lavt niveau af Moderate eller alvorli-

spilleproblemer

ge spilleproblemer

(n = 228)

(n = 43)

19,4 *

[18,5;20,3]

20,2 *

[16,8;23,7]

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. 95 pct.-konfidensinterval i klammer. Med * er markeret statistisk signifi-

kante forskelle (p < 0,05) mellem gruppen uden spilleproblemer og de to grupper med varierende grader af

spilleproblemer.

Kilde: Surveyoplysninger.

I 2005 var der ligeledes en klar forskel på gennemsnitsalderen for debut

ved pengespil med hensyn til omfanget af spilleproblemer, og resultater-

ne peger på, at den gennemsnitlige alder ved debut for pengespil var

endnu lavere i 2005, end den er i 2016. Det gælder for alle grupper af

pengespillere. Spillere uden spilleproblemer i 2005 ifølge NODS-seneste

år var i gennemsnit 23 år gamle, da de begyndte at spille om penge,

gruppen af risikospillere var i gennemsnit 17 år gamle, og gruppen af

problemspillere og ludomaner var i gennemsnit 16 år gamle (ikke vist).

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

FIGUR 5.2

18-74-årige, der har spillet pengespil det seneste år, fordelt efter alder ved

debut for pengespil. Særskilt for omfang af spilleproblemer det seneste år,

målt med PGSI. 2016. Procent.

Procent

5-9

10-14

15-19

20-24

25-29

30-34

35-39

År

Ingen spilleproblemer (n = 3.513)

Lavt niveau af spilleproblemer (n = 228)

Moderate eller alvorlige spilleproblemer (n = 43)

Anm.: Figuren er baseret på vægtede tal.

Kilde: Surveyoplysninger.

SPILLEPROBLEMER, GÆLD, UDELUKKELSE OG BEHANDLING

Mens gruppen med moderate eller alvorlige spilleproblemer ligner grup-

pen med et lavt niveau af spilleproblemer med hensyn til hyppigst spille-

de spil, demografisk sammensætning og debutalder, så bliver forskellen

på de to grupper større, når vi ser på erfaringer med spillegæld, udeluk-

kelse fra spil og behandling. 16 pct. af gruppen med moderate eller alvor-

lige spilleproblemer har således gæld som følge af deres spil om penge,

mod praktisk talt ingen i de øvrige grupper (<1 pct.), som det fremgår af

tabel 5.17. En person angiver en gæld på 110 kr., én angiver en gæld på

3.000 kr. For de øvrige svinger gældens størrelse mellem 40.000 og

500.000 kr. (ikke vist).

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-70

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 5.17

Andelen af 18-74-årige, der har spillet pengespil det seneste år, som har ud-

valgte erfaringer med spillegæld, udelukkelse fra spil samt hjælp og behand-

ling vedrørende spillevaner. Særskilt for omfang af spilleproblemer det sene-

ste år, målt med PGSI. 2016. Procent.

Ingen spille-

problemer

(n = 3.719)

Lavt niveau af Moderate eller

spille- alvorlige spil-

problemer

leproblemer

(n = 229)

(n = 43)

16 *

Erfaringer:

Har gæld som følge af spil om penge

Har kendskab til muligheden for at udeluk-

ke sig selv fra spil, fx ROFUS (Register

Over Frivilligt Udelukkede Spillere) eller

direkte hos en spiludbyder

Har anvendt muligheden for at udelukke sig

selv fra spil

Har kendskab til muligheden for at få hjælp

eller behandling vedrørende spillevaner

Har søgt hjælp eller behandling vedrørende

spillevaner

19 *

52 *

31 *

83 *

16 *

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem grup-

pen uden spilleproblemer og de to grupper med varierende grader af spilleproblemer.

Kilde: Surveyoplysninger.

Halvdelen af gruppen med moderate eller alvorlige spilleproblemer (52

pct.) har kendskab til muligheden for at udelukke sig selv fra spil, fx

ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere) eller direkte hos

en spiludbyder. I de øvrige grupper er kendskabet til mulighederne for at

udelukke sig selv noget mindre, men i gruppen af spillere uden spillepro-

blemer har 12 pct. dog oplyst, at de kender til disse muligheder.

Næsten en tredjedel af gruppen med moderate eller alvorlige

spilleproblemer (31 pct.) har benyttet sig af muligheden for at udelukke

sig selv fra spil. Der er en meget lille andel i gruppen med et lavt niveau

af spilleproblemer (2 pct.) og i gruppen uden spilleproblemer (<1 pct.),

der har benyttet sig af muligheden for at udelukke sig selv fra spil.

I alle de tre grupper af spillere har de fleste kendskab til mulig-

heden for at få hjælp eller behandling vedrørende spillevaner. 83 pct. af

spillerne med moderate eller alvorlige spilleproblemer har kendskab til

mulighederne for at få hjælp, men kendskabet til dette er også udbredt i

gruppen uden spilleproblemer (67 pct.).

Endelig fremgår det af tabel 5.17, at der også er nogle i gruppen

med moderate eller alvorlige spilleproblemer, der har benyttet sig af mu-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

ligheden for at søge hjælp eller behandling vedrørende deres spillevaner.

Det gælder for 16 pct. af denne gruppe. Disse 16 pct. omfatter i under-

søgelsen seks personer, hvoraf de fem har været på et behandlingscenter

(ikke vist).

SAMMENFATNING

Denne undersøgelse viser, at udbredelsen af spilleproblemer blandt 18-

74-årige i 2016 er blevet lidt større siden den sidste undersøgelse i 2005.

Ved anvendelse af screeningsredskabet NODS, som også blev anvendt i

2005-undersøgelsen, viser det sig, at den samlede andel af den voksne

befolkning, der har scoret mindst 1 point på NODS i det seneste år, er

øget fra 2,5 pct. i 2005 til 3,2 pct. i 2016, og denne overordnede stigning

er signifikant. Andelen af risikospillere det seneste år er øget fra 2,1 pct. i

2005 til 2,6 pct. i 2016, andelen af problemspillere det seneste år er øget

fra 0,3 pct. til 0,4 pct., og andelen af ludomaner det seneste år er øget fra

0,2 pct. i 2005 til 0,3 pct. i 2016. Disse stigninger er dog ikke enkeltvis

signifikante.

Spørger man til, om de 18-74-årige nogensinde har haft spille-

problemer, bliver andelene af risiko- og problemspillere noget større.

Andelen med spilleproblemer i et omfang, så de kan karakteriseres som

mindst risikospillere, er øget fra 4,1 pct. i 2005 til 6,3 pct. i 2016. Ande-

len af risikospillere nogensinde er vokset fra 3,4 pct. i 2005 til 5,1 pct. i

2016, andelen af problemspillere nogensinde er vokset fra 0,5 pct. til 0,6

pct., og andelen af ludomaner nogensinde er næsten fordoblet fra 0,3 pct.

i 2005 til 0,6 pct. i 2016.

Samlet set peger analysen således på, at der i perioden mellem

2005 og 2016 er tale om en moderat vækst i udbredelsen af spilleproble-

mer i befolkningen.

Resultaterne svarer til, at antallet af 18-74-årige i den danske be-

folkning, der mindst er risikospillere, det seneste år er øget fra ca. 98.000

personer i 2005 til ca. 125.000 personer i 2016. Estimatet for antallet af

ludomaner det seneste år var ca. 6.100 personer i 2005 og ca. 9.800 per-

soner i 2016. Den statistiske usikkerhed vedrørende disse resultater bety-

der dog, at man med et 95 pct.-konfidensinterval må regne med, at antal-

let af ludomaner det seneste år i 2016 er et sted mellem ca. 4.000 perso-

ner og ca. 15.500 personer i alderen 18-74-år.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

Stigningen i udbredelsen af spilleproblemer fra 2005 til 2016

skyldes, at der er kommet flere mænd med spilleproblemer. For mænd i

alle aldersgrupper er der tendenser til stigninger, mens der overordnet set

ikke er sket en stigning i udbredelsen af spilleproblemer blandt kvinder.

Ved at måle med screeningsredskabet PGSI får man lidt større

andele af befolkningen, der har spilleproblemer, end når man måler med

NODS. Ifølge PGSI (revideret scoring) udgør andelene med et lavt ni-

veau af spilleproblemer, moderate spilleproblemer og alvorlige spillepro-

blemer henholdsvis 4,3 pct., 0,5 pct. og 0,4 pct. af den voksne befolkning.

2005-undersøgelsen viste, at udbredelsen af spilleproblemer i

Danmark var mindre end i Norge og Sverige. I perioden frem til 2016 er

det kun i Danmark, at man har oplevet en stigning i udbredelsen af spil-

leproblemer. I både Norge og Sverige er udbredelsen af spilleproblemer i

de seneste år faldet lidt. I 2016 er udbredelsen af spilleproblemer imidler-

tid stadig mindre i Danmark end i Norge, men er på niveau med spille-

problemerne i Sverige.

Det spil, som klart flest danskere nævner som deres hyppigste

spil, er lottospil. Herefter følger skrabespil og andre lotterier. For grup-

perne med et lavt niveau af spilleproblemer eller med moderate eller al-

vorlige spilleproblemer er det imidlertid væddemål og sportsspil, som

flest nævner som deres hyppigste spil, mens lotto bliver næstmest nævnt.

Undersøgelsen viser også, at personer med spilleproblemer spil-

ler på flere forskellige typer af spil. Gruppen uden spilleproblemer, der

har spillet det seneste år, har spillet på i gennemsnit 1,8 forskellige typer

af spil det seneste år. Gruppen med et lavt niveau af spilleproblemer har i

gennemsnit spillet på 2,6 forskellige typer af spil, og gruppen med mode-

rate eller alvorlige spilleproblemer har i gennemsnit spillet på 3,3 forskel-

lige typer af spil det seneste år.

Personer med spilleproblemer, som mest hyppigt spiller vædde-

mål og sportsspil, har i langt højere grad end gruppen uden spilleproble-

mer nævnt underholdning som begrundelse for at spille det spil, de spil-

ler hyppigst. Gruppen med moderate eller alvorlige spilleproblemer skil-

ler sig også ud ved, at relativt mange svarer, at de spiller, fordi det er let

at vinde, og ved at en del spiller, fordi de er gode til spillet/har færdighe-

derne.

Personer med spilleproblemer spiller mere hyppigt end gruppen,

der ingen spilleproblemer har. 4 pct. med spilleproblemer spiller cirka

hver dag, og i alt 42 pct. af gruppen med moderate eller alvorlige spille-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

problemer spiller flere gange om ugen. Det er heller ikke så overraskende,

at personer med spilleproblemer bruger betydeligt større beløb på penge-

spil end personer uden spilleproblemer. Personer med moderate eller

alvorlige spilleproblemer, der har spillet den seneste måned, har oplyst, at

de i gennemsnit har brugt 3.895 kr. på pengespil den seneste måned. Per-

soner med et lavt niveau af spilleproblemer, der har spillet den seneste

måned, har i gennemsnit brugt 1.314 kr. på pengespil den seneste måned.

Gruppen af personer, der ikke har spilleproblemer, men har spillet et

pengespil den seneste måned, har i gennemsnit brugt 287 kr. på penge-

spil den seneste måned.

Det er endvidere karakteristisk, at mange med spilleproblemer

har oplevet at have store tab, og at mange har oplevet at få store gevin-

ster. I alt 74 pct. af gruppen med moderate eller alvorlige spilleproblemer

ifølge PGSI har tabt mindst 2.000 kr. på én dag på pengespil, og 35 pct.

har tabt mindst 10.000 kr. Omvendt har mange med moderate eller al-

vorlige spilleproblemer også oplevet at få store gevinster på én dag. Hele

63 pct. i denne gruppe oplyser, at de har vundet mindst 10.000 kr. på én

dag.

Undersøgelsen viser endvidere, at der er en klar sammenhæng

mellem omfang af spilleproblemer og risikovillighed. Spillere med mode-

rate eller alvorlige spilleproblemer vil således gennemsnitligt betale fem

gange så højt et beløb for at deltage i et hypotetisk lotteri med ti deltage-

re og en hovedpræmie på 20.000 kr., sammenlignet med spillere uden

spilleproblemer.

Personer med spilleproblemer adskiller sig umiddelbart fra den

øvrige befolkning ved en række forskellige baggrundsforhold. Der er

blandt gruppen med spilleproblemer en meget stor overrepræsentation af

mænd, af yngre i aldersgrupperne 18-24 år og 25-39 år, af enlige, af ud-

dannelsessøgende samt af de laveste indkomstgrupper. Med hensyn til

etnicitet er der ingen signifikante forskelle. Det skal dog bemærkes, at

svarprocenten for indvandrere og efterkommere er særligt lav (34 pct.),

hvilket kan betyde, at vi ikke har været i kontakt med de mest udsatte i

disse grupper, som muligvis også spiller mest.

Regressionsanalyser, der estimerer den relative risiko for at have

spilleproblemer, viser, at når man tager hensyn til køn og alder, så for-

svinder alle øvrige signifikante sammenhænge. Pengespillere med spille-

problemer på et eller andet niveau er således først og fremmest karakteri-

seret ved at være yngre mænd. Herudover kan man ikke identificere sær-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

lige grupper efter baggrundsforhold, som har en særlig risiko for at have

spilleproblemer.

Det er karakteristisk, at personer med spilleproblemer er be-

gyndt på at bruge penge på spil i en yngre alder end spillere, der ikke har

spilleproblemer. Den gennemsnitlige debutalder er således 20 år blandt

personer med moderate eller alvorlige spilleproblemer, sammenlignet

med 25 år blandt personer uden spilleproblemer, der har spillet inden for

det seneste år. Medianalderen er henholdsvis 16 år og 20 år i de to grup-

per.

16 pct. af gruppen med moderate eller alvorlige spilleproblemer

har gæld som følge af deres spil om penge, mod praktisk talt ingen i de

øvrige grupper. Halvdelen af gruppen med moderate eller alvorlige spil-

leproblemer har kendskab til muligheden for at udelukke sig selv fra spil,

fx ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere) eller direkte hos

en spiludbyder. I de øvrige grupper er kendskabet til mulighederne for at

udelukke sig selv noget mindre. Næsten en tredjedel af gruppen med

moderate eller alvorlige spilleproblemer har benyttet sig af muligheden

for at udelukke sig selv fra spil. Der er en meget lille andel i gruppen med

et lavt niveau af spilleproblemer og i gruppen uden spilleproblemer, der

har benyttet sig af muligheden for at udelukke sig selv fra spil.

I alle de tre grupper af spillere har de fleste kendskab til mulig-

heden for at få hjælp eller behandling vedrørende spillevaner. Der er og-

så nogle i gruppen med moderate eller alvorlige spilleproblemer (16 pct.),

der har benyttet sig af muligheden for at søge hjælp eller behandling ved-

rørende deres spillevaner.

KAPITEL 6

PENGESPIL PÅ INTERNETTET

UDBREDELSE AF PENGESPIL PÅ INTERNETTET

Der er en betydelig interesse for udbredelsen af pengespil på internettet

på baggrund af, at udbuddet af muligheder for at spille om penge online

er blevet større, og at befolkningens adgang til internettet er blevet prak-

tisk talt universel. Samtidig giver udbredelsen af mobiltelefoner og tablets

nye og nemme muligheder for at spille om penge online.

Denne undersøgelse viser imidlertid, at det stadig er de fleste af

dem, der har spillet pengespil inden for det seneste år, som udelukkende

har spillet landbaseret (ikke online). Som det fremgår af tabel 6.1, har 68

pct. af alle, der har spillet inden for det seneste år i 2016, udelukkende

spillet landbaseret det seneste år. 22 pct. har spillet pengespil både land-

baseret og online, og 9 pct. har udelukkende spillet online det seneste år.

I den samlede del af befolkningen, der nogensinde har spillet pengespil,

er det flere, der både har spillet landbaseret og online nogensinde, og kun

3 pct., der udelukkende har spillet online nogensinde. Samlet er det såle-

des i 2016 33 pct. af dem, der nogensinde har spillet, der har spillet pen-

gespil online, og 32 pct. af dem, der har spillet inden for det seneste år,

der har spillet pengespil online.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 6.1

18-74-årige, der har spillet pengespil, fordelt efter, om de har spillet online

og/eller landbaseret. Særskilt for tidsrum. 2016. Procent.

Har spillet pengespil nogensinde (n = 5.227)

Kun online

Både online og landbaseret

Kun landbaseret

I alt

100

Har spillet pengespil inden for det seneste år (n = 4.029)

Kun online inden for seneste år

Både online og landbaseret inden for det seneste år

Kun landbaseret inden for det seneste år

I alt

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal.

Kilde: Surveyoplysninger.

I 2005 var andelene af onlinespillere naturligt nok noget mindre. 12 pct.

af dem, der havde spillet nogensinde, havde spillet online, og andelen af

dem, der havde spillet det seneste år, som også havde spillet online det

seneste år, var 11 pct. (ikke vist). Selv om der ikke er spurgt helt på

samme måde til onlinepengespil i de to undersøgelser, peger resultaterne

på, at udbredelsen af onlinepengespil er øget betydeligt siden 2005.

Spil på lotto, andre lotterier, skrabelodder, spilleautomater bin-

go/banko samt heste- og hundevæddeløb finder stadig helt overvejende

sted landbaseret, som det fremgår af figur 6.1. 93 pct. af dem, der har

købt et skrabelod inden for det seneste år, har således udelukkende gjort

dette landbaseret. 17 pct. af dem, der har spillet lotto inden for det sene-

ste år, har dog udelukkende spillet online, og yderligere 11 pct. har både

spillet lotto online og landbaseret. Det er således i alt 28 pct. af lottospil-

lerne det seneste år, der har spillet online.

Væddemål og sportsspil er den kategori, der mest hyppigt bliver

spillet online. 43 pct. af dem, der har spillet væddemål og sportsspil in-

den for det seneste år, har udelukkende spillet online, og yderligere 25

pct. har både spillet online og landbaseret. I alt 68 pct. af dem, der har

spillet på væddemål og sportsspil det seneste år, har således spillet dette

online. Også kortspil bliver i vid udstrækning spillet online, idet i alt 51

pct. af dem, der har spillet kortspil det seneste år, har gjort dette online.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

FIGUR 6.1

Andelen af 18-74-årige, der har spillet pengespil, som har spillet pengespil

hhv. online eller online og landbaseret. Særskilt for type af pengespil og for

spillet hhv. nogensinde og inden for seneste år. 2016. Procent.

Procent

Både online og landbaseret nogensinde

Kun online nogensinde

Både online og landbaseret inden for seneste år

Kun online inden for seneste år

Anm.: Figuren er baseret på vægtede tal.

Kilde: Surveyoplysninger.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

Sammenligner man andelene, der har spillet online nogensinde, med an-

delene, der har spillet online det seneste år, ses de største forskelle med

hensyn til spilleautomater, væddemål og sportsspil og roulette. For disse

spiltyper er der således for tiden en bevægelse imod, at de i højere og

højere grad spilles online fremfor landbaseret.

FIGUR 6.2

Andelen af 18-74-årige, der har spillet pengespil det seneste år, som har spil-

let pengespil hhv. online eller online og landbaseret. Særskilt for køn og al-

dersgrupper. 2016. Procent.

Procent

18-24 år 25-39 år 40-59 år 60-74 år 18-24 år 25-39 år 40-59 år 60-74 år

(n = 213) (n = 432) (n = 847) (n = 564) (n = 160) (n = 377) (n = 874) (n = 562)

Mænd

Både online og landbaseret inden for seneste år

Kun online inden for seneste år

Anm.: Figuren er baseret på vægtede tal.

Kilde: Surveyoplysninger.

Kvinder

Muligheden for at spille online bliver mest udnyttet af de yngre mænd,

der spiller pengespil. Som det fremgår af figur 6.2, er der for mændenes

vedkommende en klar sammenhæng mellem alder og brug af mulighe-

den for at spille online. I alt 58 pct. af 18-24-årige mænd, der har spillet

pengespil det seneste år, har spillet online. En stor del af dem har dog

også spillet landbaseret, så det kun er 15 pct. af de 18-24-årige mandlige

spillere det seneste år, der udelukkende har spillet online. I den ældste

100

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

gruppe af mænd er andelen af onlinespillere betydeligt mindre. I alt 27

pct. af de 60-74-årige spillere det seneste år har spillet pengespil online.

Kvinder spiller i noget mindre omfang pengespil online, end

mænd gør, og det er bemærkelsesværdigt, at det blandt kvinder, der har

spillet pengespil det seneste år, ikke er blandt de yngste, at man finder de

største andele af onlinespillere. Blandt kvinder findes den største andel

derimod i aldersgruppen 40-59 år. I alt 27 pct. af de kvinder i alderen 40-

59 år, der har spillet pengespil det seneste år, har spillet online. I den

yngste aldersgruppe af kvindelige spillere er det kun 10 pct., der har spil-

let pengespil online det seneste år.

SPILLEPROBLEMER OG PENGESPIL PÅ INTERNETTET

Personer med spilleproblemer spiller i vid udstrækning pengespil både

online og landbaseret. Tabel 6.2 viser, at dette gælder for 50 pct. af grup-

pen med et lavt niveau af spilleproblemer og for 65 pct. af gruppen med

moderate eller alvorlige spilleproblemer. Kun 17 pct. af dem med mode-

rate eller alvorlige spilleproblemer har udelukkende spillet online det se-

neste år, og kun 18 pct. af denne gruppe har udelukkende spillet landba-

seret det seneste år. I den store gruppe, der har brugt penge på spil det

seneste år uden at have spilleproblemer, er det 71 pct., der udelukkende

har spillet landbaserede pengespil.

En stor del af dem med spilleproblemer er enige eller meget eni-

ge i, at muligheden for at spille online gør, at de spiller mere, end de el-

lers ville have gjort, hvis muligheden ikke fandtes. Det gælder for 73 pct.,

både af gruppen med et lavt niveau af spilleproblemer og af gruppen

med moderate eller alvorlige spilleproblemer. Det er også i alt 43 pct. af

spillerne uden spilleproblemer, der er enige eller meget enige i, at mulig-

heden for at spille online gør, at de spiller mere, end de ellers ville have

gjort.

101

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 6.2

18-74-årige, der har spillet pengespil det seneste år, fordelt efter, om de har

spillet online og/eller landbaseret samt betydningen af onlinepengespil for

omfanget af spil. Særskilt for omfang af spilleproblemer det seneste år, målt

med PGSI. 2016. Procent.

Ingen spille-

problemer

(n = 3.685)

Lavt niveau af

spilleproblemer

(n = 229)

50 *

37 *

100

11 *

16 *

46 *

27 *

100

Moderate eller

alvorlige

spilleproblemer

(n = 43)

65 *

18 *

100

44 *

100

Pengespil online

Kun online inden for det seneste år

Både online og landbaseret inden for

det seneste år

Kun landbaseret inden for det sene-

ste år

I alt

Meget uenig

Uenig

Enig

Meget enig

I alt

100

Muligheden for at spille online gør, at jeg spiller mere, end jeg ellers ville have gjort

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem grup-

pen uden spilleproblemer og de to grupper med varierende grader af spilleproblemer.

Kilde: Surveyoplysninger.

De fleste blandt dem med spilleproblemer, som har spillet pengespil on-

line, har også anvendt en mobiltelefon eller tablet til at spille om penge.

62 pct. af gruppen med et lavt niveau af spilleproblemer og 68 pct. af

gruppen med moderate eller alvorlige spilleproblemer har spillet et mo-

bilt onlinespil mod mere beskedne 23 pct. af spillerne uden spilleproble-

mer (se tabel 6.3). En stor del af dem med spilleproblemer er også enige

eller meget enige i, at muligheden for at spille på mobil/tablet gør, at de

spiller mere, end de ellers ville have gjort. 77 pct. af gruppen med et lavt

niveau af spilleproblemer og 70 pct. af gruppen med moderate eller al-

vorlige spilleproblemer er enten enige eller meget enige i dette. Også 53

pct. af dem, der har spillet pengespil online det seneste år uden at have

spilleproblemer, er enige eller meget enige i, at muligheden for at spille

pengespil på mobiltelefon/tablet gør, at de spiller mere, end de ellers

ville have gjort.

102

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 6.3

18-74-årige, der har spillet onlinepengespil det seneste år, fordelt efter spil

på mobil/tablet, online live-betting og online-bonus samt betydningen af disse

for omfanget af spil. Særskilt for omfang af spilleproblemer det seneste år,

målt med PGSI. 2016. Procent.

Ingen spille-

problemer

(n = 993)

Har spillet pengespil på mobil/tablet

Meget uenig

Uenig

Enig

Meget enig

I alt

Har live-bettet online

Meget uenig

Uenig

Enig

Meget enig

I alt

Har modtaget velkomstbonus online

Har modtaget bonus for eksisterende

spillere online

Bonus i alt

Meget uenig

Uenig

Enig

Meget enig

I alt

100

Lavt niveau af

spilleproblemer

(n = 148)

62 *

16 *

48 *

100

67 *

49 *

100

71 *

37 *

73 *

15 *

100

Moderate eller

alvorlige spille-

problemer

(n = 34)

68 *

100

66 *

13 *

100

70 *

53 *

76 *

100

Muligheden for at spille på mobil/tablet gør, at jeg spiller mere, end jeg ellers ville have gjort

Muligheden for at live-bette gør, at jeg spiller mere, end jeg ellers ville have gjort

Tilbud om bonus gør, at jeg spiller mere, end jeg ellers ville have gjort

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem grup-

pen uden spilleproblemer og de to grupper med varierende grader af spilleproblemer.

Kilde: Surveyoplysninger.

De fleste blandt dem med spilleproblemer, som har spillet pengespil on-

line, har endvidere prøvet at live-bette online. 67 pct. af gruppen med et

lavt niveau af spilleproblemer og 66 pct. af gruppen med moderate eller

alvorlige spilleproblemer har således prøvet dette, sammenlignet med 20

pct. af spillerne uden spilleproblemer. En stor del af dem med spillepro-

103

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

blemer er enige eller meget enige i, at muligheden for at live-bette gør, at

de spiller mere, end de ellers ville have gjort. I alt 81 pct. af gruppen med

moderate eller alvorlige spilleproblemer er enige eller meget enige i dette,

sammenlignet med 66 pct. af gruppen med et lavt niveau af spillepro-

blemer og 53 pct. af gruppen uden spilleproblemer.

Det er endelig en stor del af dem med spilleproblemer, der har

spillet pengespil online, som også har modtaget en velkomstbonus online

og/eller har modtaget en bonus for eksisterende spillere. 70 pct. af grup-

pen med moderate eller alvorlige spilleproblemer har modtaget en vel-

komstbonus, og 53 pct. har modtaget en bonus for eksisterende spillere.

De tilsvarende andele i gruppen med et lavt niveau af spilleproblemer er

henholdsvis 71 pct. og 37 pct. I alt har 76 pct. af spillerne med moderate

eller alvorlige problemer og 73 pct. af spillerne med et lavt niveau af spil-

leproblemer modtaget en eller anden form for bonus online.

50 pct. af gruppen med moderate eller alvorlige spilleproblemer

og 38 pct. af gruppen med et lavt niveau af spilleproblemer er enige eller

meget enige i, at tilbud om bonus gør, at de spiller mere, end de ellers

ville have gjort.

TABEL 6.4

18-74-årige, der har spillet pengespil det seneste år, fordelt efter svar på

spørgsmålet: ”Når vi ser bort fra onlinespil, hvordan virker det på din lyst til

at spille, at du har let adgang til fysiske spil (fx døgn- og natåbent til fysiske

spil)?” Særskilt for omfang af spilleproblemer det seneste år, målt med PGSI.

2016. Procent.

Ingen spille-

problemer

(n = 3.713)

100

Lavt niveau af Moderate eller

spille- alvorlige spil-

problemer

leproblemer

(n = 229)

(n = 43)

11 *

86 *

100

24 *

72 *

100

Betydning af let adgang til fysiske spil:

Ønsker at spille mere

Ønsker at spille mindre

Ingen virkning

I alt

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem grup-

pen uden spilleproblemer og de to grupper med varierende grader af spilleproblemer.

Kilde: Surveyoplysninger.

Samlet er det således vurderingen hos mange med spilleproblemer, at

den nemme adgang til at spille pengespil online gør, at de spiller mere,

end de ellers ville have gjort.

104

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

En mindre andel af dem med spilleproblemer oplyser også, at en

let adgang til fysiske spil (fx døgn- og natåbent til fysiske spil) medfører,

at de ønsker at spille mere. 24 pct. af gruppen med moderate og alvorlige

spilleproblemer og 11 pct. af gruppen med et lavt niveau af spilleproble-

mer mener, at en let adgang til fysiske spil gør, at de ønsker at spille mere,

sammenlignet med kun 2 pct. af gruppen uden spilleproblemer.

SAMMENFATNING

Selvom majoriteten af dem, der har spillet pengespil inden for det sene-

ste år, udelukkende har spillet landbaseret (ikke online), så er udbredelsen

af pengespil online øget betydeligt siden 2005. 68 pct. af alle, der har spil-

let inden for det seneste år i 2016, har udelukkende spillet landbaseret det

seneste år, 22 pct. har både spillet pengespil landbaseret og online, og 8

pct. har udelukkende spillet online. Samlet er det således 31 pct. af dem,

der har spillet inden for det seneste år, der har spillet pengespil online. I

2005 var det 11 pct.

Væddemål og sportsspil er den spiltype, der mest hyppigt bliver

spillet online. 43 pct. af dem, der har spillet væddemål og sportsspil in-

den for det seneste år, har udelukkende spillet det online, og yderligere

25 pct. har spillet det både online og landbaseret. Også kortspil bliver i

vid udstrækning spillet online, idet i alt 51 pct. af dem, der har spillet

kortspil det seneste år, har gjort det online. For særligt spilleautomater,

væddemål og sportsspil og roulette er der endvidere for tiden en bevæ-

gelse imod, at de i højere og højere grad spilles online fremfor landbase-

ret.

Muligheden for at spille online bliver mest udnyttet af de yngre

mænd. I alt 58 pct. af 18-24-årige mænd, der har spillet pengespil det se-

neste år, har spillet online. En stor del af dem har dog også spillet land-

baseret, så det kun er 15 pct. af de 18-24-årige mandlige spillere det sene-

ste år, der udelukkende har spillet online. Blandt kvinder findes den stør-

ste andel af onlinespillere i aldersgruppen 40-59 år. I alt 27 pct. af de

kvinder i alderen 40-59 år, der har spillet pengespil det seneste år, har

spillet online.

Personer med spilleproblemer spiller i vid udstrækning både

pengespil online og landbaseret. Det gælder for 50 pct. af gruppen med

105

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

et lavt niveau af spilleproblemer og for 65 pct. af gruppen med moderate

eller alvorlige spilleproblemer.

En stor del af dem med spilleproblemer er enige i, at muligheden

for at spille online gør, at de spiller mere, end de ellers ville have gjort,

samt at muligheden for at spille på mobil/tablet gør, at de spiller mere,

end de ellers ville have gjort. En stor del af dem med spilleproblemer er

endvidere enige i, at muligheden for at live-bette gør, at de spiller mere,

end de ellers ville have gjort. De fleste af dem med spilleproblemer, der

har spillet online det seneste år, har prøvet at spille på mobil/tablet eller

at live-bette.

Endelig er der en stor del af dem med spilleproblemer, der har

modtaget en velkomstbonus eller en bonus for eksisterende spillere onli-

ne. 50 pct. af gruppen med moderate eller alvorlige spilleproblemer og 38

pct. af gruppen med et lavt niveau af spilleproblemer er enige eller meget

enige i, at tilbud om bonus gør, at de spiller mere, end de ellers ville have

gjort.

106

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

KAPITEL 7

PÅVIRKNING FRA

PENGESPILSREKLAMER

Der bliver reklameret ganske omfattende for pengespil i alle danske me-

dier af ikke mindst Danske Spil, men også af de mange andre danske og

udenlandske udbydere af pengespil i Danmark. Det store flertal blandt

de voksne danskere, der har brugt penge på pengespil inden for det sene-

ste år, mener imidlertid ikke, at reklamerne har indflydelse på, hvor me-

get de spiller, men en mindre andel mener, at de bliver påvirket af rekla-

merne. 81 pct. er meget uenige eller uenige i, at ”der er større sandsyn-

lighed for, at [de] deltager i pengespil, efter [de] har set en reklame for

pengespil”, som det fremgår af tabel 7.1. Det er således omvendt 19 pct.

af alle, der har spillet det seneste år, der mener, at der er større sandsyn-

lighed for, at de spiller efter at have set reklamer for pengespil.

I alt 16 pct. af alle, der har spillet det seneste år, er meget enige

eller enige i, at ”reklamer for pengespil gør [dem] mere interesseret i

pengespil”. I alt 84 pct. er således meget uenige eller uenige i dette. 75

pct. siger, at de ”ikke er så opmærksomme på reklamer for pengespil”,

men i alt 58 pct. er meget enige eller enige i, at ”reklamer for pengespil

gør, at [de] kender til flere former for pengespil eller selskaber, som ud-

byder pengespil”. 6 pct. er meget enige eller enige i, at ”reklamer for

pengespil gør, at [de] spiller med højere risiko og bruger flere penge”, og

8 pct. er meget enige eller enige i, at ”reklamer for pengespil gør [dem]

mere positivt indstillet over for pengespil”.

107

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 7.1

18-74-årige, der har spillet pengespil det seneste år, fordelt efter oplevede

typer af påvirkning fra pengespilsreklamer (n = 3.994). 2016. Procent.

Påvirkning fra pengespilsreklamer:

Der er større sandsynlighed for, at jeg

deltager i pengespil, efter at jeg har

set en reklame for pengespil

Reklamer for pengespil gør mig mere

interesseret i pengespil

Jeg er ikke så opmærksom på rekla-

mer for pengespil

Reklamer for pengespil gør, at jeg ken-

der til flere former for pengespil eller

selskaber, som udbyder pengespil

Reklamer for pengespil gør, at jeg spil-

ler med højere risiko og bruger flere

penge

Reklamer for pengespil gør mig mere

positivt indstillet over for pengespil

I alt

Meget

uenig

Uenig

Enig

Meget

enig

I alt

Gns.

score

100

1,7

2,0

100

2,5

100

1,4

1,6

1,8

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Den gennemsnitlige score er udregnet som: Meget uenig (1 point), Uenig

(2 point), Enig (3 point), Meget enig (4 point). For spørgsmålet ”Jeg er ikke så opmærksom på reklamer for

pengespil” er scoren omvendt.

Kilde: Surveyoplysninger.

Der er således kun en mindre andel af den voksne befolkning, som me-

ner, at reklamer har indflydelse på, om de spiller, og at reklamer får dem

til at være mere positive over for pengespil og får dem til at spille med

højere risiko og bruge flere penge.

Figur 7.1 viser den samlede gennemsnitlige score på de seks

spørgsmål om reklamer, der indgår i tabel 7.1. Svarkategorierne i første

spørgsmål, ”meget uenig, uenig, enig og meget uenig”, er sat til værdierne

1, 2, 3 og 4. Dette er gjort tilsvarende i de øvrige spørgsmål, bortset fra i

tredje spørgsmål, hvor værdierne er vendt om. En høj score er således

udtryk for, at respondenten mener, at reklamer har betydning for deres

forbrug af pengespil. Af figuren fremgår det, at de to ældre aldersgrupper

vurderer, at de bliver mindre påvirket af reklamer end de to yngste al-

dersgrupper blandt både mænd og kvinder. Der er ikke signifikant for-

skel på de to yngre aldersgrupper blandt hverken mænd eller kvinder.

Kvinderne påvirkes signifikant mindre end mændene inden for hver al-

dersgruppe. Det er således mest mænd i alderen 18-39 år, der mener, at

reklamer har en indflydelse på omfanget af deres pengespil.

108

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

FIGUR 7.1

Samlet score for påvirkning fra pengespilsreklamer blandt 18-74-årige, der

har spillet pengespil inden for det seneste år. Særskilt for køn og aldersgrup-

per. 2016. Score på skala fra 1 til 4.

2,5

2,0

Samlet score

1,5

1,0

0,5

0,0

18-24 år 25-39 år 40-59 år 60-74 år 18-24 år 25-39 år 40-59 år 60-74 år

(n = 204) (n = 420) (n = 838) (n = 562) (n = 158) (n = 377) (n = 874) (n = 561)

Mænd

Anm.: Figuren er baseret på vægtede tal.

Kilde: Surveyoplysninger.

Kvinder

SPILLEPROBLEMER OG PÅVIRKNING FRA

PENGESPILSREKLAMER

Personer med spilleproblemer vurderer, at de påvirkes mere af reklamer

for pengespil end spillere uden spilleproblemer. Tabel 7.2 viser, at grup-

pen af spillere med et lavt niveau af spilleproblemer i større udstrækning

giver udtryk for, at de bliver påvirket af reklamer for pengespil, end

gruppen af spillere det seneste år, der ikke har spilleproblemer. Gruppen

af spillere med moderate eller alvorlige spilleproblemer mener i endnu

højere grad, at reklamer for pengespil har betydning for omfanget af de-

res pengespil. Dette mønster gør sig gældende både for den samlede

gennemsnitlige score og for svarene på hvert af de seks spørgsmål om

reklamer for pengespil.

109

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 7.2

Samlet score for typer af påvirkning fra pengespilsreklamer blandt 18-74-

årige, der har spillet pengespil inden for det seneste år. Særskilt for omfang

af spilleproblemer det seneste år, målt med PGSI. 2016. Score på skala fra 1

til 4.

Ingen spille-

problemer

(n = 3.693)

Lavt niveau af

spille-

problemer

(n = 229)

Moderate eller

alvorlige spil-

leproblemer

(n = 42)

Påvirkning fra pengespilsreklamer:

Der er større sandsynlighed for, at jeg

deltager i pengespil, efter at jeg har

set en reklame for pengespil

Reklamer for pengespil gør mig mere

interesseret i pengespil

Jeg er ikke så opmærksom på rekla-

mer for pengespil

Reklamer for pengespil gør, at jeg ken-

der til flere former for pengespil eller

selskaber, som udbyder pengespil

Reklamer for pengespil gør, at jeg spil-

ler med højere risiko og bruger flere

penge

Reklamer for pengespil gør mig mere

positivt indstillet over for pengespil

I alt

1,7

1,6

2,0

2,1 *

2,3 *

2,4 *

2,6 *

2,7 *

2,5

2,8 *

3,1 *

1,4

1,5

1,8

1,8 *

1,9 *

2,2 *

2,5 *

2,3 *

2,6 *

Anm.: Tabellen er baseret på vægtede tal. Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem grup-

pen uden spilleproblemer og de to grupper med varierende grader af spilleproblemer.

Kilde: Surveyoplysninger.

En norsk undersøgelse fra 2016 har på tilsvarende vis undersøgt påvirk-

ningen fra pengespilsreklamer hos personer med spilleproblemer. De

finder, ligesom os, at spilleproblemer målt med PGSI er forbundet med

en øget påvirkning fra pengespilsreklamer. Den gennemsnitlige samlede

score i Norge er 1,8 for spillere uden spilleproblemer, 2,2 for spillere

med et lavt niveau af spilleproblemer og 2,4 for spillere med moderate

eller alvorlige spilleproblemer (Pallesen m.fl., 2016). Det svarer meget

præcist til de danske resultater, hvor det dog skal tages i betragtning, at

de norske tal baserer sig på den oprindelige scoring af PGSI, mens vi har

anvendt den reviderede scoring, som sætter en lidt højere grænse for at

have moderate spilleproblemer.

110

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

SAMMENFATNING

Der bliver reklameret ganske omfattende for pengespil i alle danske me-

dier, men det store flertal blandt de voksne danskere, der har spillet pen-

gespil inden for det seneste år, mener imidlertid ikke, at reklamerne har

indflydelse på, hvor meget de spiller. Det er mest mænd i alderen 18-39

år, der mener, at reklamer har en indflydelse på omfanget af deres penge-

spil. Kvinder påvirkes signifikant mindre end mænd inden for alle alders-

grupper.

Personer med spilleproblemer påvirkes mere af reklamer for

pengespil end spillere uden spilleproblemer. Gruppen af spillere med et

lavt niveau af spilleproblemer giver i større udstrækning udtryk for, at de

bliver påvirket af reklamer for pengespil, end gruppen af spillere det se-

neste år, der ikke har spilleproblemer. Gruppen af spillere med moderate

eller alvorlige spilleproblemer mener i endnu højere grad, at reklamer for

pengespil har betydning for omfanget af deres pengespil.

111

DEL II: HVORDAN ER DET GÅET

DEM, DER HAVDE

SPILLEPROBLEMER I 2005?

KAPITEL 8

INDLEDNING

I 2005 gennemførte SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

den første store kortlægning af udbredelsen af pengespil og spillepro-

blemer i Danmark. I alt 8.153 personer i alderen 18-74 år deltog i under-

søgelsen, der havde en svarprocent på 71 pct. På baggrund af det inter-

nationalt validerede screeningsredskab NODS, anslog undersøgelsen, at

3,9 pct. af befolkningen på et tidpunkt havde udvist en risikabel spillead-

færd, hvoraf 0,7 pct. kunne betegnes som værende eller havende været

enten problemspillere, som har vanskeligt ved at styre spilletrangen, eller

ludomaner, som har et egentligt misbrug (Bonke & Borregaard, 2006)).

I 2006 blev den samlede gruppe af risikospillere samt en kon-

trolgruppe interviewet til en uddybende undersøgelse af faktorer af be-

tydning for spilleproblemer (Bonke, 2007). I 2016 har vi igen interviewet

risikospillerne og kontrolgruppen. Formålet med denne opfølgende un-

dersøgelse er at undersøge, hvordan det er gået risikospillerne godt ti år

efter, at de første gang blev fundet at udvise en risikabel spilleadfærd.

Undersøgelsens analyser forsøger at besvare tre spørgsmål:

115

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

•

I hvilket omfang spiller tidligere risikospillere fortsat penge-

spil, og er de stadig risikospillere?

Hvordan har socioøkonomiske forhold og helbred udviklet

sig blandt tidligere risikospillere, sammenlignet med kon-

trolgruppen af ikke-risikospillere?

Hvad adskiller tidligere risikospillere, som ikke længere er

risikospillere, fra tidligere risikospillere, som fortsat er det?

DATA OG BORTFALD

Den opfølgende undersøgelse tager udgangspunkt i en gruppe af 704

personer, der deltog i undersøgelsen af udbredelsen af pengespil og spil-

leproblemer i Danmark i 2005. Heraf er der 303 personer, der blev iden-

tificeret som risikospillere (1 point eller mere) ud fra livstidsmålet NORC

DSM Screen for Gambling Problems (NODS), samt en kontrolgruppe

bestående af 401 personer, som blev matchet med hensyn til køn, alder

og hjemmeboende børn i forbindelse med den uddybende undersøgelse i

2006. Ingen i kontrolgruppen var i 2005 risikospillere ifølge NODS, men

alle havde personlig erfaring med pengespil.

Af de 704 personer var 36 personer ikke længere tilgængelige for

interview i 2016, idet de enten var døde eller udvandret, mens syv perso-

ner havde fået adressebeskyttelse. Af de resterende 661 personer blev der

gennemført interview med 404 personer, hvilket gør, at undersøgelsen

kommer op på en opnåelsesprocent på 61 pct. Som det fremgår af tabel

8.1, skyldes bortfaldet 15 pct. nægtere, 9 pct., der ikke kunne træffes, 13

pct., hvis telefonnummer ikke kunne findes, og 2 pct., der af andre grun-

de ikke kunne interviewes. Interviewene blev gennemført som telefonin-

terview med webopfølgning. 123 (30 pct.) af besvarelserne er indhentet

via web, og 281 (70 pct.) via telefon.

116

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 8.1

Stikprøve til den opfølgende undersøgelse i 2016, fordelt efter besvarelser og

bortfaldskategorier. Procent og antal.

Procent

Interview gennemført

Interview delvist gennemført

Besvarelser i alt

Nægtede at deltage

Kunne ikke træffes

Telefonnummer ikke fundet

Andet bortfald

Bortfald i alt

Stikprøve i alt

Kilde: Surveydokumentation fra Danmarks Statistik.

Antal

390

404

257

661

59,0

2,1

61,1

14,5

8,9

13,3

2,1

38,9

100,0

Af de 404 personer, som har deltaget i den opfølgende undersøgelse, er

165 fra gruppen af risikospillere og 239 fra kontrolgruppen af ikke-

risikospillere. Tabel 8.2 sammenligner de 165 risikospillere med de op-

rindelige 303 risikospillere og de 239 ikke-risikospillere med de oprinde-

lige 401 ikke-risikospillere fra kontrolgruppen. Der findes ingen signifi-

kante forskelle på de ikke-risikospillere, der har deltaget i den opfølgende

undersøgelse, og den oprindelige gruppe af ikke-risikospillere, hverken

med hensyn til køn, alder, civilstand, hjemmeboende børn, uddannelses-

niveau, stilling eller indkomst. På enkelte variable adskiller risikospillerne,

der har deltaget i den opfølgende undersøgelse, sig fra den oprindelige

gruppe af risikospillere. Enlige er således underrepræsenteret blandt be-

svarelserne, mens selvstændige er overrepræsenteret. Bortset fra disse

forskelle ligner de to grupper hinanden meget.

Til gengæld er der ingen signifikante forskelle mellem de 165 ri-

sikospillere og de 239 ikke-risikospillere, der har deltaget i den opfølgen-

de undersøgelse (jf. bilagstabel B1.1). Det vil altså sige, at gruppen af ri-

sikospillere og ikke-risikospillere fortsat ligner hinanden og kun adskiller

sig med hensyn til NODS-score i 2005, hvorfor de udgør et godt sam-

menligningsgrundlag for at analysere konsekvenserne af at være risiko-

spiller.

117

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 8.2

Bortfald i den opfølgende undersøgelse i 2016 med hensyn til udvalgte bag-

grundsforhold. Særskilt for risikospillere og ikke-risikospillere (kontrolgrup-

pen). Procent.

Risikospillere 2005

Baggrundsforhold:

Population

(n = 303)

100

Svar 2016

(n = 165)

100

32 *

68 *

100

Ikke-risikospillere 2005

Population

(n = 401)

100

Svar 2016

(n = 239)

100

Alder 2005

18-24 år

25-44 år

45-64 år

65-74 år

I alt

Køn

Mand

Kvinde

I alt

Civilstand 2005

Enlig

Partner

I alt

Hjemmeboende børn 2005

Nej

I alt

Uddannelsesniveau 2005

Ingen kompetencegivende udd.

(under udd.)

Ingen kompetencegivende udd.

Erhvervsfaglig udd.

Kort videregående udd.

Mellemlang videregående udd.

Lang videregående udd.

I alt

100

10 *

100

Stilling 2005

Lønmodtager

Selvstændig

Arbejdsløs

Pensionist

Under uddannelse

Andet

I alt

(Fortsættes)

118

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 8.2 FORTSAT

Bortfald i den opfølgende undersøgelse i 2016 med hensyn til udvalgte bag-

grundsforhold. Særskilt for risikospillere og ikke-risikospillere (kontrolgrup-

pen). Procent.

Risikospillere 2005

Baggrundsforhold:

Gns. månedlig indkomst i 2005, kr.

Population

(n = 303)

22.603

100

Svar 2016

(n = 165)

23.510

100

Ikke-risikospillere 2005

Population

(n = 401)

20.289

100

Svar 2016

(n = 239)

21.231

100

NODS nogensinde 2005

1-2

3-4

I alt

NODS seneste år 2005

1-2

3-4

I alt

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem population og svar.

Kilde: Surveyoplysninger.

ANALYSER OG TEST

Hovedparten af analyserne består af deskriptive fordelinger af spillead-

færd samt demografiske, sociale og helbredsmæssige forhold i

2005/2006 og 2016 blandt risikospillerne og ikke-risikospillerne fra 2005.

Der er foretaget signifikansberegninger på forskelle mellem risikospillere

og ikke-risikospillere i de enkelte år, og signifikante forskelle på 5-

procent-niveau er markeret med en stjerne (*). I de tilfælde, hvor vi har

oplysninger om risikospillerne og ikke-risikospillerne i både 2005/2006

og 2016, foretager vi desuden simple difference in differences-test af, om

de to grupper har udviklet sig forskelligt over tid. Standardfejlene i disse

test er klyngerobuste på individniveau for at tage højde for, at hvert indi-

vid optræder to gange.

Afslutningsvist tester vi, om der er faktorer, der er forbundet

med en større sandsynlighed for fortsatte spilleproblemer i 2016 blandt

risikospillerne fra 2005. Vi anvender også multivariate regressionsmodel-

119

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

ler til at undersøge den relative betydning af udvalgte faktorer for sand-

synligheden for fortsatte spilleproblemer i 2016.

Da der ikke er tegn på alvorlige skævheder i bortfaldet, hverken

for risikospillere eller ikke-risikospillere, er alle fordelinger og test baseret

på uvægtede data.

KARAKTERISTIK AF RISIKOSPILLERNE FRA 2005

Risikospillerne i 2005 var i høj grad yngre mænd. Mere end halvdelen af

risikospillerne var således 25-44 år gamle, og fire ud af fem var mænd. At

risikospillerne var så unge, betyder, at der i gruppen var flere, der fortsat

var under uddannelse, mens relativt få var pensionister, sammenlignet

med hele undersøgelsen fra 2005 (jf. bilagstabel B 1.1). Bortset fra disse

aspekter lignede risikospillerne i høj grad den almindelige dansker, hvad

angår civilstand, hjemmeboende børn, uddannelsesniveau, arbejdsmar-

kedstilknytning og indkomst.

Det skal bemærkes, at gruppen af risikospillere dækker over per-

soner med forskelligt omfang af spilleproblemer i 2005. NODS-skalaen

kan inddeles i tre sværhedsgrader: risikospillere (1-2 point), problemspil-

lere (3-4 point) og ludomaner (5+ point), hvilket vi altså under ét beteg-

ner som (mindst) risikospillere. NODS-skalaen blev også anvendt, så

man kan skelne mellem, om spilleproblemerne har manifesteret sig

nogen-

sinde

eller

seneste år.

Langt de fleste i gruppen af risikospillere blev katego-

riseret som sådanne, fordi de scorede 1-2 point på NODS nogensinde og

var dermed rigtigt nok risikospillere (86 pct.). Kun 10 pct. scorede 3-4

point, og 4 pct. scorede 5+ point. Ser vi i stedet på NODS seneste år, så

scorede 46 pct. af risikospillerne 0 point og oplevede dermed slet ikke

spilleproblemer det seneste år i 2005. 47 pct. af risikospillerne scorede 1-

2 point det seneste år i 2005, 6 pct. scorede 3-4 point, og kun 1 pct. sco-

rede 5+ point.

120

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

KAPITEL 9

UDVIKLINGEN I

SPILLEKARRIERE 2005-2016

I dette kapitel sammenligner vi risikospillerne og kontrolgruppen med

hensyn til spil og spilleproblemer i både 2005 og 2016. Vi undersøger,

om risikospillerne fortsat spiller pengespil, og i så fald hvilke typer af

pengespil. Derudover undersøger vi, hvordan risikospillerne selv oplever

udviklingen i deres spil om penge i løbet af de seneste ti år op til 2016.

Endelig undersøger vi, hvorvidt risikospillerne fortsat oplever spillepro-

blemer, målt med NODS, det seneste år i 2016, og om de på noget tids-

punkt har søgt hjælp til deres spilleproblemer.

TYPER AF PENGESPIL I 2005 OG 2016

I 2005 havde langt de fleste spillet mindst én form for pengespil det se-

neste år, henholdsvis 92 pct. af risikospillerne og 82 pct. af ikke-

risikospillerne (se tabel 9.1). Risikospillerne havde generelt spillet på flere

forskellige spiltyper det seneste år, og risikospillerne adskilte sig særligt

fra ikke-risikospillerne ved at spille mere på spilleautomater, væddemål

og sportsspil, roulette og kortspil. I 2005 var pengespil på internettet sta-

dig et relativt nyt fænomen, og her var det især risikospillerne (42 pct.),

der havde spillet pengespil online det seneste år, sammenlignet med ikke-

risikospillerne (19 pct.).

121

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 9.1

Andelen af risikospillere og ikke-risikospillere i 2005, der har spillet på for-

skellige typer af pengespil det seneste år. 2005 og 2016. Procent.

2005

Risikospillere

2005

(n = 165)

Ikke-

risikospillere Risikospillere

2005

(n = 239)

(n = 165)

2016

Ikke-

risikospillere

2005

(n = 239)

Spiltyper:

Lotto

Andre lotterier

Skrabelodder

Spilleautomater

Bingo/banko

Væddemål og sportsspil

Roulette

Kortspil

Heste- og hundevæddeløb

Andet

Mindst ét spil

Gns. antal spil blandt dem,

der har spillet det seneste

år

Mindst ét spil online blandt

dem, der har spillet det

seneste år

82 *

3,0

2,0 *

2,5

2,0 *

19 *

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem risikospillere og ikke-risikospillere.

Spilleautomater blev i 2005 opgjort som tre separate spørgsmål, der her er akkumuleret: enarmede tyve-

knægte, pokerspilleautomater, automater på kasino.

Væddemål og sportsspil blev i 2005 opgjort som tre separate spørgsmål, der her er akkumuleret: fodboldtips,

Oddset, udenlandske bookmakerspil.

Kilde: Surveyoplysninger.

I 2016 er det stadig langt de fleste både risikospillere (81 pct.) og ikke-

risikospillere (75 pct.), der har spillet mindst én form for pengespil det

seneste år. Selvom der ikke længere er forskel på andelen af risikospillere

og ikke-risikospillere, der har spillet det seneste år, så spiller risikospiller-

ne fortsat generelt flere spil, og det er stadig de samme spiltyper, som de

spiller mere.

Det skal dog bemærkes, at andelen af risikospillerne, der spiller

de enkelte spiltyper i 2016, generelt er faldet i forhold til ti år tidligere.

Hvor det fx var 34 pct. af risikospillerne, der havde spillet på spilleauto-

mater i 2005, så er tallet 12 pct. i 2016, og hvor det var 17 pct., der havde

spillet roulette, så er tallet nu 5 pct. For ikke-risikospillerne er andelen,

122

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

der spiller de enkelte spil, også faldet, men ikke nær så meget. Test af

forskelle i udviklingen viser, at faldet i andelen, der spiller på spilleauto-

mater, væddemål og sportsspil, roulette og kortspil, er signifikant større

for risikospillerne end for ikke-risikospillerne (test ikke vist). Både risi-

kospillerne og ikke-risikospillerne er begyndt at spille mere på internettet

i trit med internettets udvikling og den øgede liberalisering af spillemar-

kedet siden 2005. Stigningen har faktisk været stærkest for ikke-

risikospillerne, selvom der fortsat er flere risikospillere (48 pct.) end ikke-

risikospillere (38 pct.), der har spillet online det seneste år i 2016. Denne

forskel er dog ikke signifikant.

VURDERING AF UDVIKLINGEN AF EGET SPIL

Et andet mål for udviklingen i risikospillernes pengespil er fremstillet i

tabel 9.2. Vi har stillet spørgsmålet: ”Hvilket udsagn passer bedst på,

hvor meget du har spillet inden for de seneste 10 år?”.

TABEL 9.2

Risikospillere og ikke-risikospillere i 2005, fordelt efter vurdering af udviklin-

gen af eget spil de seneste ti år. 2016. Procent.

Selvvurderet udvikling:

Større stigning i udgifter til spil

Lille stigning i udgifter til spil

Lille fald i udgifter til spil

Større fald i udgifter til spil

Ophørt med at spille

Udgifter til spil på samme niveau

I alt

Risikospillere 2005

(n = 163)

100

Ikke-risikospillere

2005 (n = 237)

59 *

100

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem risikospillere og ikke-risikospillere.

Kilde: Surveyoplysninger.

Der er flere risikospillere end ikke-risikospillere, der har oplevet ændrin-

ger i deres spil om penge. 39 pct. af risikospillerne angiver således at have

udgifter til spil, som er på samme niveau som for ti år siden, sammenlig-

net med 59 pct. af ikke-risikospillerne. Lidt flere risikospillere (18 pct.)

end ikke-risikospillere (16 pct.) angiver at have oplevet en lille eller større

stigning i deres udgifter til spil, og noget flere risikospillere (33 pct.) end

123

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

ikke-risikospillere (18 pct.) angiver at have oplevet et lille eller større fald

i deres udgifter til spil. Det er bemærkelsesværdigt, at kun 9 pct. af risi-

kospillerne (og 8 pct. af ikke-risikospillerne) angiver, at de helt er ophørt

med at spille pengespil i 2016.

Risikospillere og ikke-risikospillere, der angiver at have oplevet

ændringer i deres spil om penge, er blevet spurgt om årsagerne til disse

ændringer. Tabel 9.3 viser begrundelserne blandt risikospillere, der har

færre udgifter til spil i 2016 end ti år tidligere eller helt er ophørt med at

spille. Den hyppigst nævnte begrundelse er, at de ikke længere finder

pengespil så underholdende. 49 pct. angiver således dette, mens 22 pct.

angiver ”ingen særlig grund”. Kun en mindre andel af risikospillerne, der

har færre udgifter til spil, angiver forhold, der kan have tvunget dem til at

spille mindre eller holde op med at spille, såsom dårligere økonomiske

forhold (13 pct.), familiemæssige forhold (13 pct.) og arbejdsmæssige

forhold (6 pct.). Der er ingen signifikante forskelle i begrundelserne mel-

lem risikospillere og ikke-risikospillere, der har færre udgifter til spil.

TABEL 9.3

Andelen af risikospillere og ikke-risikospillere i 2005, der har færre udgifter

til spil i 2016 end ti år tidligere eller helt er ophørt med at spille i 2016, som

angiver udvalgte årsager til, at de har færre udgifter til spil eller helt er op-

hørt med at spille. Procent.

Årsager:

Bedre økonomiske forhold

Dårligere økonomiske forhold

Ikke længere så underholdende

Familiemæssige forhold

Arbejdsmæssige forhold

Andet

Ingen særlig grund

Risikospillere 2005

(n = 69)

Ikke-risikospillere

2005 (n = 61)

Anm.: Flere årsager pr. person kan forekomme.

Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem risikospillere og ikke-risikospillere.

Kilde: Surveyoplysninger.

Blandt både risikospillere og ikke-risikospillere, der har øgede udgifter til

spil, er de altoverskyggende begrundelser for de øgede udgifter, at det

er ”for at vinde” (63 pct. af risikospillerne og 56 pct. af ikke-

risikospillerne) og ”for underholdningens og spændingens skyld” (57 pct.

af risikospillerne og 56 pct. af ikke-risikospillerne), se tabel 9.4. Flere risi-

124

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

kospillere (17 pct.) end ikke-risikospillere (3 pct.) begrunder øgede udgif-

ter til spil med problemer såsom mistet arbejde eller problemer i familien,

men forskellen er ikke signifikant.

TABEL 9.4

Andelen af risikospillere og ikke-risikospillere i 2005, der har øgede udgifter

til spil i 2016 end ti år tidligere, som angiver udvalgte årsager til, at de har

øgede udgifter til spil. Procent.

Årsager:

For at vinde

For underholdningen og spændingens skyld

Pga. problemer

Andet

Ingen særlig grund

Risikospillere 2005

(n = 30)

Ikke-risikospillere

2005 (n = 36)

Anm.: Flere årsager pr. person kan forekomme.

Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem risikospillere og ikke-risikospillere.

Flugt fra problemer, problemer i familien, mistet arbejde, helbredsmæssige problemer.

Kilde: Surveyoplysninger.

Vi har også spurgt risikospillere og ikke-risikospillere, der har øgede ud-

gifter til spil, hvor pengene til disse øgede udgifter kommer fra (ikke vist).

Pengene kommer til dels fra en større indkomst (43 pct. af risikospillere

og 53 pct. af ikke-risikospillere) og til dels fra et mindre dagligt forbrug

(30 pct. af risikospillere og 41 pct. af ikke-risikospillere). Ingen, hverken

risikospillere eller ikke-risikospillere, angiver mere problematiske ind-

tægtskilder såsom lån, salg af ejendele eller kriminalitet.

SPILLEPROBLEMER I 2016

Både tabel 9.1 og tabel 9.2 viser, at langt de fleste risikospillere fra 2005

fortsat spiller pengespil i 2016, om end omfanget af spil generelt har væ-

ret faldende. Betyder det også, at risikospillerne fortsat kan betegnes som

risikospillere, målt med screeningsredskabet NODS? Tabel 9.5 viser, at

dette kun i mindre grad er tilfældet. Blandt risikospillerne, dvs. dem, der

scorede mindst ét point på livstidsmålet NODS i 2005, er det kun 15 pct.,

der scorer mindst ét point på NODS seneste år i 2016. Dette er signifi-

kant flere end blandt ikke-risikospillerne, hvor kun 2 pct. scorer mindst

ét point på NODS seneste år i 2016, men det viser stadig, at langt de fle-

125

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

ste tidligere risikospillere ikke længere er risikospillere i 2016, i hvert fald

ikke det seneste år.

TABEL 9.5

Risikospillere og ikke-risikospillere i 2005, fordelt efter NODS-score seneste

år i 2016. Særskilt for risikospillere og ikke-risikospillere og for andre opde-

linger af NODS-score i 2005. Procent.

NODS

seneste år

0 2016

NODS nogensinde 0 (ikke-risikospillere)

2005 (n = 238) (ref.)

NODS nogensinde 1+ (risikospillere)

2005 (n = 162)

NODS nogensinde 1-2 2005 (n = 139)

(ref.)

NODS nogensinde 3+ 2005 (n = 23)

NODS nogensinde 1+ 2005, men

NODS seneste år 0 2005 (n = 73) (ref.)

NODS seneste år 1+ 2005 (n = 89)

85 *

NODS

seneste år

1-2 2016

12 *

NODS

seneste år

3+ 2016

I alt

100

80 *

100

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem risikospillere og ikke-risikospillere.

Kilde: Surveyoplysninger.

En del af forklaringen på, at så få tidligere risikospillere fortsat er risiko-

spillere, kan være, at omfanget af spilleproblemer i 2005 varierede blandt

risikospillerne. I tabel 9.5 har vi derfor opdelt risikospillerne i to grupper

efter score på livstidsmålet NODS i 2005. Blandt dem, der scorede

mindst tre point og derfor var problemspillere i 2005, er der lidt flere,

som scorer mindst ét point på NODS seneste år i 2016, og særligt er der

flere, som scorer mindst tre point. Kun sidstnævnte forskel er dog signi-

fikant, hvilket hænger sammen med, at gruppen, der scorede mindst tre

point på livstidsmålet NODS i 2005, kun udgøres af 23 personer.

En anden forklaring kan være, at der i gruppen af risikospillere

kan være en del, der allerede i 2005 var ophørt med at være risikospillere.

Som vi tidligere har set, var knap halvdelen af risikospillerne nogensinde

ikke risikospillere det seneste år i 2005 (jf. tabel 8.2). Ser vi udelukkende

på gruppen af risikospillere det seneste år i 2005, så er det 20 pct., der

fortsat er risikospillere det seneste år i 2016, hvilket er signifikant flere

126

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

end blandt risikospillerne, som ikke var risikospillere det seneste år i

2005, hvor kun 8 pct. er risikospillere det seneste år i 2016.

En tredje forklaring, som understøttes af den internationale

forskning, er, at ustabilitet er normen, idet spilleproblemer ofte er transi-

toriske og episodiske. Mønstret med, at de fleste risikospillere ved op-

følgningen ikke længere er risikospillere, er fundet i en lignende svensk

elleveårsopfølgning fra 2015. I 1998 identificerede svenske forskere en

gruppe af problemspillere på baggrund af livstidsmålet SOGS-R og gen-

interviewede dem i 2009, hvor kun 13 pct. fortsat var problemspillere (37

pct. viste fortsat en risikoadfærd i forhold til spil) (Folkhälsomyndigheten,

2015). En anden svensk undersøgelse har desuden fundet, at blot 32 pct.

af risikospillere, identificeret i 2009, fortsat var risikospillere året efter, i

2010 (Statens folkhälsoinstitut, 2012, egen beregning). Denne undersø-

gelse identificerede risikospillere ud fra etårsmålet PGSI.

Undersøgelser fra engelsksprogede lande bakker op om, at spil-

leproblemer er transitoriske eller episodiske – fra en syvårsopfølgning

(1991-1998) i New Zealand, baseret på livstidsmålet SOGS-R (Abbott,

Williams & Volberg, 2004) til en femårsopfølgning (2006-2011) i Canada,

baseret på etårsmålet PPGM (Williams m.fl., 2015). Undtagelsen er en

etårsopfølgning (2009-2010) fra Australien, baseret på etårsmålet PGSI,

som fandt, at de fleste personer med moderate eller alvorlige spillepro-

blemer også havde spilleproblemer ved opfølgningen (Victorian Re-

sponsible Gambling Foundation, 2012).

På trods af at undersøgelserne har anvendt forskellige scree-

ningsredskaber, viser de generelt en stor udskiftning i gruppen af risiko-

spillere over tid. Da vores undersøgelse, på linje med de øvrige undersø-

gelser, kun undersøger spilleproblemer på to tidspunkter, kan vi imidler-

tid ikke sige, hvorvidt risikospillerne har haft spilleproblemer i en periode,

hvorefter problemerne er forsvundet, eller om spilleproblemerne dukker

op og forsvinder igen flere gange over tid.

UDELUKKELSE FRA SPIL, HJÆLP OG BEHANDLING

Når så få af risikospillerne fra 2005 ved opfølgningen i 2016 viser tegn på

spilleproblemer, er det interessant at undersøge, hvorvidt det hænger

sammen med hjælp og behandling vedrørende spillevaner.

127

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

Et tilbud, som spillere kan benytte sig af, er at udelukke sig selv

fra spil. I Danmark fører Spillemyndigheden ROFUS (Register Over Fri-

villigt Udelukkede Spillere), som er et register, hvor spillere kan udelukke

sig midlertidigt eller permanent fra at kunne spille onlinespil i Danmark.

Visse kasinoer og onlinespiludbydere har tilsvarende tilbud om frivillig

udelukkelse fra spil. Kun hver femte risikospiller har kendskab til disse

tilbud, hvilket dog er flere end blandt ikke-risikospillerne, hvor det er

mindre end hver tiende, som det fremgår af tabel 9.6. Endnu færre, hen-

holdsvis 2 pct. af risikospillerne og 1 pct. af ikke-risikospillerne, har an-

vendt muligheden for at udelukke sig selv fra spil.

TABEL 9.6

Andelen af risikospillere og ikke-risikospillere i 2005, der i 2016 har erfarin-

ger med udelukkelse fra spil samt hjælp og behandling vedrørende spilleva-

ner. Procent.

Risiko-spillere

2005

(n = 164)

Ikke-risiko-

spillere

2005

(n = 238)

Erfaringer:

Har kendskab til muligheden for at udelukke sig selv fra

spil, fx ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede

Spillere) eller direkte hos en spiludbyder

Har anvendt muligheden for at udelukke sig selv fra spil

Har kendskab til muligheden for at få hjælp eller be-

handling vedrørende spillevaner

Har søgt hjælp eller behandling vedrørende spillevaner

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem risikospillere og ikke-risikospillere.

Kilde: Surveyoplysninger.

Flere blandt risikospillerne (73 pct.) og ikke-risikospillerne (64 pct.) siger,

at de har kendskab til muligheden for at få hjælp eller behandling vedrø-

rende spillevaner. Kun 1 pct. af risikospillerne siger dog, at de har søgt

hjælp eller behandling vedrørende spillevaner. Den svenske elleveårsop-

følgning af personer med spilleproblemer fandt tilsvarende kun 2 pct.,

der havde søgt hjælp for deres problemer (Folkhälsomyndigheten, 2015).

128

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

SAMMENFATNING

Den opfølgende undersøgelse af risikospillere i 2005 og en matchet kon-

trolgruppe af pengespillere uden spilleproblemer i 2005 viser, at langt de

fleste både risikospillere og ikke-risikospillere stadig spiller pengespil i

2016. Risikospillerne fra 2005 spiller fortsat flere forskellige spil, og det

er stadig de samme spiltyper, som risikospillerne relativt oftere spiller i

2016.

Både risikospillerne og ikke-risikospillerne er begyndt at spille

mere på internettet i trit med internettets udvikling og den øgede liberali-

sering af spillemarkedet siden 2005.

Nogle flere af risikospillerne end af ikke-risikospillerne har ople-

vet et større fald i deres udgifter til spil i 2016 i forhold til i 2005, men

kun 9 pct. af risikospillerne (og 8 pct. af ikke-risikospillerne) angiver, at

de helt er ophørt med at spille pengespil. Blandt risikospillere, der har

færre udgifter til spil eller helt er ophørt med at spille i 2016, er den hyp-

pigst nævnte begrundelse, at de ikke længere finder pengespil så under-

holdende. Kun en mindre andel af risikospillerne, der har færre udgifter

til spil, angiver forhold, der kan have tvunget dem til at spille mindre eller

holde op med at spille, såsom dårligere økonomiske forhold, familiemæs-

sige forhold og arbejdsmæssige forhold.

Langt de fleste tidligere risikospillere i 2005 er ikke længere risi-

kospillere i 2016, men 20 pct. af risikospillerne det seneste år i 2005 er

fortsat risikospillere det seneste år i 2016. At spilleproblemer er transito-

riske eller episodiske, er et generelt fund i den internationale forskning,

bl.a. i en svensk elleveårsopfølgning fra 2015.

Kun hver femte risikospiller og hver tiende ikke-risikospiller har

kendskab til muligheden for at udelukke sig selv fra spil gennem ROFUS

eller andre tilbud. Endnu færre, henholdsvis 2 pct. af risikospillerne og 1

pct. af ikke-risikospillerne, har anvendt muligheden for at udelukke sig

selv fra spil.

De fleste risikospillere og ikke-risikospillere har kendskab til mu-

ligheden for at få hjælp eller behandling vedrørende spillevaner, men kun

1 pct. af risikospillerne oplyser, at de har søgt hjælp eller behandling.

Den svenske elleveårsopfølgning af personer med spilleproblemer fandt

tilsvarende kun 2 pct., der havde søgt hjælp eller behandling.

129

KAPITEL 10

UDVIKLINGEN I SOCIALE

FORHOLD OG HELBRED 2005-

2016

I dette kapitel sammenligner vi risikospillerne og ikke-risikospillerne for

at belyse forskelle i sociale forhold og helbred ved opfølgningen i 2016.

Samtidig undersøger vi, hvorvidt der er forskelle i de to gruppers udvik-

ling i sociale forhold og helbred for perioden 2005-2016.

DEMOGRAFISKE OG SOCIOØKONOMISKE FORHOLD

Tabel 10.1 viser civilstand og socioøkonomiske forhold for risikospiller-

ne og ikke-risikospillerne i 2005 og 2016. 32 pct. af både risikospillerne

og ikke-risikospillerne var enlige i 2005. Andelen af enlige er faldet til

henholdsvis 22 pct. og 25 pct. i 2016. Overordnet set er der altså lige

mange enlige blandt risikospillerne og ikke-risikospillerne. En delanalyse

viser tilmed, at andelen, der er gået fra sin partner i perioden (partner

2005 – enlig 2016), er lige stor blandt risikospillere (10 pct.) og ikke-

risikospillere (9 pct.) (ikke vist).

131

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 10.1

Risikospillere og ikke-risikospillere i 2005, fordelt efter civilstand og socio-

økonomiske forhold i 2005 og 2016. Procent.

2005

Risikospillere

2005

(n = 165)

2016

Ikke-

risikospillere Risikospillere risikospillere

2005

(n = 239)

(n = 165)

(n = 239)

100

24.990

(n = 216)

100

31.051

(n = 151)

100

32.612

(n = 216)

Civilstand

Enlig

Partner

I alt

100

27.535

(n = 151)

Stilling

Lønmodtager

Selvstændig

Arbejdsløs

Pensionist

Under uddannelse

Andet

I alt

Gns. månedlig indkomst, kr.

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem risikospillere og ikke-risikospillere.

Reguleret i forhold til forbrugerprisindekset i januar 2016.

Kilde: Surveyoplysninger.

Der er ingen forskelle i risikospilleres og ikke-risikospilleres erhvervs-

mæssige stilling i hverken 2005 eller 2016. Lidt flere ikke-risikospillere

(69 pct.) end risikospillere (61 pct.) er lønmodtagere i 2016, men forskel-

len er ikke signifikant. Kun 6 pct. af risikospillerne og 3 pct. af ikke-

risikospillerne er arbejdsløse i 2016, hvilket heller ikke er en signifikant

forskel. Til gengæld er andelen af arbejdsløse risikospillere steget med 3

procentpoint i perioden 2005-2009, mens andelen af arbejdsløse ikke-

risikospillere er faldet med 4 procentpoint, og denne forskel i udviklin-

gen er signifikant (test ikke vist).

Der er heller ikke forskel på risikospilleres og ikke-risikospilleres

indkomst i hverken 2005 eller 2016. Dog ser vi, at risikospillernes må-

nedlige bruttoløn er steget med godt 3.500 kr. i perioden 2005-2016,

mens ikke-risikospillernes bruttoløn er steget med godt 7.500 kr. i sam-

me periode, men forskellen er ikke signifikant.

132

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 10.2

Andelen af risikospillere og ikke-risikospillere i 2005, der har oplevet negative

konsekvenser af spillevaner inden for de seneste ti år i 2016. Procent.

Risikospillere 2005

(n = 159)

Forhold til partner

Forhold til børn

Forhold til venner og familie

Økonomiske problemer

Mindst én af ovenstående

Ikke-risikospillere 2005

(n = 235)

<1 *

Har dine spillevaner inden for de seneste 10 år haft en negativ betydning for …

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem risikospillere og ikke-risikospillere.

Kilde: Surveyoplysninger.

I 2016 har vi desuden stillet en række spørgsmål til både risikospillerne

og ikke-risikospillerne om, hvorvidt de oplever, at deres spillevaner inden

for de seneste ti år har påvirket forskellige aspekter af deres liv negativt.

Praktisk talt ingen af ikke-risikospillerne (1 pct.) angiver, at deres spille-

vaner har påvirket forholdet til deres partner, børn, venner eller familie

negativt, eller at deres spillevaner har givet anledning til økonomiske

problemer, men også kun få af risikospillerne (6 pct.) angiver dette (se

tabel 10.2). Der er forskning, der peger på, at de berørte omgivelser ofte-

re end spillerne selv rapporterer negative konsekvenser af spillevaner, og

at dette skyldes, at spillerne til tider lever i selvbedrag (Tepperman, 2009).

Om det forholder sig sådan, har vi desværre ikke mulighed for at under-

søge med vores datagrundlag.

HELBRED OG MISBRUG

Tabel 10.3 viser forskelle i helbred og livstilfredshed mellem risikospil-

lerne og ikke-risikospillerne, og her er der ingen signifikante forskelle på

de to grupper. I forbindelse med den uddybende undersøgelse i 2006

blev risikospillerne og ikke-risikospillerne spurgt om, hvordan de ville

beskrive deres helbredssituation i løbet af de seneste tolv måneder, og

her svarede langt størstedelen af begge grupper enten ”meget god” el-

ler ”god”. Bemærk, at analyseudvalget (n) er mindre i 2006, da vi her kun

inkluderer de risikospillere og ikke-risikospillere, der har besvaret både

133

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

den uddybende undersøgelse i 2006 og den opfølgende undersøgelse i

2016.

TABEL 10.3

Risikospillere og ikke-risikospillere i 2005, fordelt efter helbred og livstil-

fredshed i 2006 og 2016. Procent og score på skala fra 0 til 10.

2006

Risikospillere

2005

(n = 101)

Ikke-

risikospille- Risikospillere

re 2005

2005

(n = 169)

(n = 159)

2016

Ikke-

risikospille-

re 2005

(n = 235)

Hvordan synes du, at dit hel-

bred er alt i alt?

Virkelig godt

Godt

Nogenlunde

Dårligt

Meget dårligt

I alt

Har et længerevarende fysisk

helbredsproblem eller han-

dicap

100

7,8

8,0

Livstilfredshed

Gns. livstilfredshed

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem risikospillere og ikke-risikospillere.

Analyseudvalget er mindre for 2006, da vi her kun inkluderer oplysninger for dem, der har besvaret både den

uddybende undersøgelse i 2006 og den opfølgende undersøgelse i 2016.

I 2006 var ordlyden på spørgsmålet lidt anderledes: ”Hvordan vil du beskrive din helbredssituation i løbet af de

seneste 12 måneder? Meget god/God/Nogenlunde/Dårlig/Meget dårlig”.

Kilde: Surveyoplysninger.

I 2016 er der fortsat ingen forskel på risikospilleres og ikke-risikospilleres

selvvurderede helbred, men generelt vurderer begge grupper deres hel-

bred dårligere. For risikospillere er det gennemsnitlige fald i helbred 0,5

134

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

kategorier på skalaen, og for ikke-risikospillere er det gennemsnitlige fald

0,4, hvilket ikke er en signifikant forskel (test ikke vist). Faldet i selvvur-

deret helbred kan til dels skyldes en ændret formulering af spørgsmålet i

2016 og til dels, at risikospillerne og ikke-risikospillerne er blevet ti år

ældre.

Der er umiddelbart flere risikospillere (23 pct.) end ikke-

risikospillere (17 pct.), der angiver at have et længerevarende fysisk hel-

bredsproblem eller handicap, men forskellen er ikke signifikant.

TABEL 10.4

Risikospillere og ikke-risikospillere i 2005, fordelt efter social støtte i 2016.

Procent.

Risikospillere 2005 Ikke-risikospillere 2005

(n = 158)

(n = 233)

Hvis du bliver syg og har brug for hjælp til

praktiske problemer, kan du da regne med

hjælp fra andre?

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

I alt

100

Sker det nogensinde, at du er alene, selvom

du egentlig havde mest lyst til at være

sammen med andre?

Ja, ofte

Ja, en gang imellem

Ja, men sjældent

Nej

I alt

100

Har du nogen at tale med, hvis du har pro-

blemer eller har brug for støtte?

Ja, altid

Ja, for det meste

Ja, nogle gange

Nej, aldrig eller næsten aldrig

I alt

100

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem risikospillere og ikke-risikospillere.

Kilde: Surveyoplysninger.

Der er heller ingen forskelle i livstilfredshed i 2016 mellem risikospillere

og ikke-risikospillere, hverken med hensyn til fordelingen på skalaen fra

135

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

0-10 eller med hensyn til den gennemsnitlige livstilfredshed, hvor risiko-

spillere gennemsnitligt scorer 7,8 og ikke-risikospillere 8,0.

Der er ingen forskelle i risikospilleres og ikke-risikospilleres op-

levelse af social støtte (tabel 10.4). Langt de fleste risikospillere (84 pct.)

og ikke-risikospillere (82 pct.) mener helt sikkert, at de kan regne med

hjælp fra andre, hvis de bliver syge og har brug for hjælp til praktiske

problemer. På samme måde har næsten alle risikospillere (92 pct.) og ik-

ke-risikospillere (95 pct.) altid eller for det meste nogen at tale med, hvis

de har problemer eller har brug for støtte. Lidt flere risikospillere (25 pct.)

end ikke-risikospillere (18 pct.) oplever ofte eller engang imellem at være

alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre,

men forskellen er ikke signifikant.

I tabel 10.5 sammenligner vi risikospillere og ikke-risikospillere

med hensyn til deres forbrug af alkohol i 2016 samt deres forbrug af to-

bak, hash og andre stoffer i både 2006 og 2016. Bemærk igen, at analyse-

udvalget (n) er mindre i 2006, da vi her kun inkluderer de risikospillere

og ikke-risikospillere, der har besvaret både den uddybende undersøgelse

i 2006 og den opfølgende undersøgelse i 2016.

Med hensyn til alkoholforbrug blev risikospillerne og ikke-risiko-

spillerne i forbindelse med den uddybende undersøgelse i 2006 kun

spurgt, om de drikker alkohol, hvilket cirka 80 pct. i begge grupper angav

(ikke vist). I 2016 er de i stedet blevet spurgt, hvor ofte de drikker alko-

hol, og her er der heller ingen forskel på risikospillerne og ikke-risiko-

spillerne. 12 pct. af risikospillerne og 14 pct. af ikke-risikospillerne drik-

ker alkohol dagligt eller næsten dagligt, mens yderligere 46 pct. af risi-

kospillerne og 43 pct. af ikke-risikospillerne drikker ugentligt. Gennem-

snitligt drikker både risikospillerne og ikke-risikospillerne omkring fem

genstande om ugen.

Mens der ikke er forskel i alkoholforbrug, er der imidlertid flere

af risikospillerne end ikke-risikospillerne, som ryger. I 2006 var det 39

pct. af risikospillerne, der røg dagligt, mod 22 pct. af ikke-risikospillerne.

I 2016 er disse andele faldet til henholdsvis 27 pct. og 17 pct., men for-

skellen er stadig signifikant. De fleste af dem, der er holdt op med at ryge

dagligt, ryger stadig, men altså ikke længere hver dag.

136

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 10.5

Risikospillere og ikke-risikospillere i 2005, fordelt efter forbrug af alkohol,

tobak og stoffer i 2006 og 2016. Procent.

2006

Risikospille-

re 2005

(n = 104)

Ikke-

risikospil- Risikospille-

lere 2005

re 2005

(n = 170)

(n = 158)

100

5,1

2016

Ikke-

risikospil-

lere 2005

(n = 233)

100

5,1

Alkoholforbrug

Dagligt eller næsten dagligt

Ugentligt

Sjældnere

Drikker aldrig alkohol

I alt

Gns. ugentlige genstande blandt

dem, der drikker

Forbrug af tobak

Har ikke røget inden for de sene-

ste 12 måneder

Har røget inden for de seneste 12

måneder

Ryger hver dag

I alt

100

72 *

22 *

100

73 *

17 *

100

55 *

39 *

100

Forbrug af hash

Har aldrig røget hash

Har røget hash

Har røget hash inden for de sene-

ste 12 måneder

I alt

Forbrug af andre stoffer

Har aldrig taget andre stoffer

Har taget andre stoffer

Har taget andre stoffer inden for

de seneste 12 måneder

I alt

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem risikospillere og ikke-risikospillere.

Analyseudvalget er mindre for 2006, da vi her kun inkluderer oplysninger for dem, der har besvaret både den

uddybende undersøgelse i 2006 og den opfølgende undersøgelse i 2016.

I 2016 er der spurgt om forbrug af hash og andre stoffer de seneste 12 måneder, mens der i 2006 kun er

spurgt om forbruget nogensinde.

Kilde: Surveyoplysninger.

Også med hensyn til erfaring med hash og andre stoffer er der visse for-

skelle på risikospillerne og ikke-risikospillerne. I 2006 var det 40 pct. af

risikospillerne, der havde prøvet at ryge hash, mod 32 pct. af ikke-

137

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

risikospillerne, men forskellen er ikke signifikant. I 2016 er andelen, der

har prøvet at ryge hash, steget til 58 pct. blandt risikospillerne og 45 pct.

blandt ikke-risikospillerne, hvilket er en signifikant forskel.

Andelen, der havde prøvet at tage andre stoffer (kokain, amfe-

tamin osv.), var 12 pct. blandt risikospillerne og 5 pct. blandt ikke-

risikospillerne i 2006. I 2016 er andelene steget til henholdsvis 19 og 12

pct.

Selvom der er flere af risikospillerne end af ikke-risikospillerne,

der har erfaring med hash eller andre stoffer, så er der imidlertid ikke

flere af risikospillerne, der har røget hash (6 pct. af både risikospillerne

og ikke-risikospillerne) eller taget andre stoffer (2 pct. af risikospillerne

og 3 pct. af ikke-risikospillerne) inden for de seneste tolv måneder i 2016.

SAMMENFATNING

I dette kapitel har vi sammenlignet risikospillerne og ikke-risikospillerne i

2005 for at belyse forskelle i sociale forhold og helbred ved opfølgningen

i 2016. Forskellene mellem de to grupper er gennemgående meget små,

og ændringerne fra 2005 til 2016 er gennemgående meget ens for de to

grupper.

I begge grupper er der blevet færre, der er enlige, hvilket hænger

sammen med, at de er blevet 11 år ældre. Der er ingen forskelle i de to

gruppers erhvervsmæssige stilling i hverken 2005 eller 2016. Der er heller

ikke forskel på risikospilleres og ikke-risikospilleres indkomst i hverken

2005 eller 2016. Til gengæld er andelen af arbejdsløse risikospillere steget

lidt i perioden 2005-2016, mens andelen af arbejdsløse ikke-risikospillere

er faldet lidt.

En lille andel af risikospillerne (6 pct.) angiver, at deres spilleva-

ner har påvirket forholdet til deres partner, børn, venner eller familie ne-

gativt, eller at deres spillevaner har givet anledning til økonomiske pro-

blemer, mens praktisk talt ingen af ikke-risikospillerne angiver dette.

Ligesom ti år tidligere (i 2006) er der i 2016 fortsat ingen forskel

på risikospilleres og ikke-risikospilleres selvvurderede helbred, men gene-

relt vurderer begge grupper deres helbred dårligere. Der er heller ingen

forskelle i livstilfredshed i 2016 mellem risikospillere og ikke-risiko-

spillere, ligesom der ikke er forskelle i risikospilleres og ikke-risiko-

spilleres oplevelse af muligheder for social støtte fra andre.

138

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

Mens der ikke er forskel i alkoholforbrug, er der imidlertid flere

af risikospillerne end ikke-risikospillerne, som ryger. I begge grupper er

andelen af rygere faldet, men forskellen mellem grupperne er stadig sig-

nifikant.

Flere af risikospillerne end af ikke-risikospillerne har erfaring

med hash eller andre stoffer, men det er imidlertid i 2016 ikke flere af

risikospillerne end af ikke-risikospillerne, der har røget hash eller taget

andre stoffer inden for de seneste tolv måneder.

139

KAPITEL 11

FAKTORER FORBUNDET MED

FORTSATTE

SPILLEPROBLEMER I 2016

I dette afsluttende kapitel belyser vi, hvilke faktorer der hænger sammen

med fortsatte spilleproblemer i 2016 blandt risikospillerne, og hvilke fak-

torer der hænger sammen med, at risikospillerne ikke længere er risiko-

spillere i 2016.

DEMOGRAFISKE OG SOCIOØKONOMISKE FAKTORER

Tabel 11.1 tager udgangspunkt i de 162 risikospillere fra 2005, som er

blevet scoret på screeningsredskabet NODS i 2016, og hvoraf 15 pct.

fortsat er risikospillere det seneste år. Tabellen deler risikospillerne op

efter demografiske og socioøkonomiske karakteristika for at se, om de

fortsatte risikospillere er overrepræsenterede i nogle grupper.

Der er en tydelig forskel i andelen af fortsatte risikospillere mel-

lem aldersgrupperne. Mens 23 pct. af den yngste aldersgruppe blandt

risikospillerne i 2005 (29-39 år i 2016) er risikospillere det seneste år i

2016, så er det kun 13 pct. af de 40-59-årige risikospillere og 3 pct. af de

60-77-årige risikospillere. Der er således signifikant flere af de unge risi-

kospillere, der var i 20’erne i 2005, som fortsat er risikospillere det sene-

ste år i 2016, sammenlignet med de ældste risikospillere.

141

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 11.1

Andelen af risikospillere i 2005, der fortsat er risikospillere seneste år i 2016.

Særskilt for udvalgte demografiske og socioøkonomiske faktorer. Procent.

Risiko-

spiller

seneste

år 2016,

pct.

Alle risikospillere 2005

Risiko-

spiller

seneste

år 2016,

pct.

Alle risikospillere 2005

antal

162

antal

162

Alder 2016

29-39 år (ref.)

40-59 år

60-77 år

Uddannelsesniveau 2005

Ingen kompetencegivende

udd. (under udd.)

Ingen kompetencegivende

udd.

Erhvervsfaglig udd.

Kort videregående udd.

Mellemlang videregående

udd.

Lang videregående udd.

116

111

Køn

Mand

Kvinde

130

109

102

Civilstand 2005

Enlig

Partner

Stilling 2005

I beskæftigelse

Ikke i beskæftigelse

Civilstand 2005-2016

Partner – Partner (ref.)

Enlig – Enlig

Enlig – Partner

Partner – Enlig

Stilling 2016

I beskæftigelse

Ikke i beskæftigelse

Månedlig indkomst 2005

0-14.999 kr. (ref.)

15.000-24.999 kr.

25.000-34.999 kr.

35.000+ kr.

Tjener mindre i 2016 (ref.)

Tjener op til 10.000 kr.

mere i 2016

Tjener mindst 10.000 kr.

mere i 2016

Hjemmeboende børn 2005

Nej

Hjemmeboende børn 2005-2016

Ja – Ja (ref.)

Nej – Nej

Ja – Nej

Nej – Ja

Ændring i månedlig indkomst 2005-2016

Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05), hvor den første underkategori altid er

referencekategorien.

Reguleret i forhold til forbrugerprisindekset i januar 2016.

Kilde: Surveyoplysninger.

142

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

Ser man videre på tabel 11.1, så er der flere variationer i andelen af risi-

kospillere det seneste år i 2016 med hensyn til demografiske og socio-

økonomiske faktorer, men ingen af forskellene er signifikante, hvilket i

høj grad skyldes, at der er et lille analyseudvalg på 162 risikospillere. Fx

er der umiddelbart flere fortsatte risikospillere blandt de risikospillere,

der var enlige i 2005 (19 pct.), og særligt blandt dem, der var enlige i både

2005 og 2016 (29 pct.), men disse forskelle er ikke signifikante. Der er

således ingen signifikante forskelle i fortsatte spilleproblemer blandt risi-

kospillerne med hensyn til køn, civilstand, hjemmeboende børn, uddan-

nelsesniveau, erhvervsmæssig stilling eller indkomst.

HELBREDS- OG MISBRUGSMÆSSIGE FAKTORER

Tabel 11.2 viser sammenhængen mellem helbreds- og misbrugsmæssige

faktorer og fortsatte spilleproblemer i 2016 blandt risikospillerne fra

2005. Blandt de risikospillere, som har vurderet deres helbred som no-

genlunde eller dårligt i 2006, er der signifikant flere med fortsatte spille-

problemer, men forskellen baserer sig dog alligevel på meget få risiko-

spillere med nogenlunde eller dårligt helbred (n = 6). Der er også umid-

delbart flere med fortsatte spilleproblemer blandt risikospillerne med et

længevarende fysisk helbredsproblem eller handicap (19 pct.) og blandt

dem, som har taget stoffer (25-33 pct.). Disse forskelle er dog ikke signi-

fikante.

I stedet er der signifikant flere med fortsatte spilleproblemer i

2016 blandt de risikospillere, som har en lav livstilfredshed. 32 pct. af de

risikospillere, der scorer 0-6 point på livstilfredshedsskalaen i 2016, har

også fortsatte spilleproblemer i 2016, hvilket er noget mere end blandt de

risikospillere, der scorer højere på skalaen. Retningen af en eventuel kau-

salitet imellem livstilfredshed og fortsatte spilleproblemer er dog pro-

blematisk at sige noget om, da begge mål er målt i samme år. Det kan

således ligeså vel tænkes, at fortsatte spilleproblemer medfører en lavere

livstilfredshed, som at en lavere livstilfredshed er skyld i, at spilleproble-

merne er fortsat.

143

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 11.2

Andelen af risikospillere i 2005, der fortsat er risikospillere seneste år i 2016.

Særskilt for udvalgte helbreds- og misbrugsmæssige faktorer. Procent.

Risiko-

spiller

seneste

år 2016,

pct.

Alle risikospillere 2005

Risiko-

spiller

seneste

år 2016,

pct.

Alle risikospillere 2005

antal

162

antal

162

Selvvurderet helbred 2006

Meget godt (ref.)

Godt

Nogenlunde/Dårligt

Helbred er blevet dårlige-

re (ref.)

Helbred er det samme

50 *

Forbrug af hash 2006-2016

Har aldrig røget hash 2016

(ref.)

Har røget hash 2006

Er begyndt at ryge hash i

perioden 2006-2016

Har aldrig taget andre

stoffer 2016 (ref.)

Har taget andre stoffer

2006

Er begyndt at tage andre

stoffer i perioden 2006-

2016

Ændring i selvvurderet helbred 2006-2016

Forbrug af andre stoffer 2006-2016

Helbred er blevet bedre

Har et længerevarende fysisk helbredspro-

blem eller handicap 2016

Nej

12 *

13 *

123

Livstilfredshed 2016

0-6 (ref.)

9-10

Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05), hvor den første underkategori altid er

referencekategorien.

Ordlyden på spørgsmålet varierer. 2006: ”Hvordan vil du beskrive din helbredssituation i løbet af de seneste 12

måneder?” 2016: ”Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?”

Kilde: Surveyoplysninger.

SPILLERELATEREDE FAKTORER

Tabel 11.3 viser sammenhængen mellem spilleadfærd i 2005 og fortsatte

spilleproblemer i 2016 blandt risikospillerne fra 2005. En vigtig parame-

ter blandt risikospillerne er, om de også var risikospillere det seneste år i

144

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

2005, eller om deres risikoadfærd i forhold til spil ligger længere tilbage.

Blandt de risikospillere, som også var risikospillere det seneste år i 2005,

er 20 pct. fortsat risikospillere det seneste år i 2016, sammenlignet med 8

pct. af de risikospillere, der ikke var risikospillere det seneste år i 2005.

TABEL 11.3

Andelen af risikospillere i 2005, der fortsat er risikospillere seneste år i 2016.

Særskilt for udvalgte spilladfærdsmæssige faktorer. Procent.

Risiko-

spiller

seneste

år 2016,

pct.

Alle risikospillere 2005

Risiko-

spiller

seneste

år 2016,

pct. antal

Alle risikospillere 2005

162

106

134

105

antal

162

113

Risikospiller seneste år 2005

Nej

Spillede på spilleautomater 2005

Nej

Spillede ugentligt 2005

Nej

Spillede væddemål og sportsspil 2005

Spillede online 2005

Nej

0 kr. (ref.)

1-499 kr.

500+ kr.

Spillede roulette 2005

Nej

Beløb spillet for seneste måned 2005

Spillede kortspil 2005

Nej

Debutalder for pengespil

6-12 år (ref.)

13-17 år

18-20 år

21+ år

Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05), hvor den første underkategori altid er

referencekategorien.

Kilde: Surveyoplysninger.

Blandt risikospillere, der havde spillet online det seneste år i 2005, har 22

pct. fortsat spilleproblemer i 2016 mod 9 pct. blandt risikospillerne, der

ikke havde spillet online. Hvilke typer af pengespil, risikospillerne havde

spillet i 2005, synes at have en vis sammenhæng med, hvorvidt de fortsat

har spilleproblemer, men forskellene er ikke signifikante. Størrelsen på

145

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

beløbet, man spillede for i 2005, og debutalder for pengespil har heller

ingen sammenhæng med fortsatte spilleproblemer i 2016.

Tabel 11.4 viser sammenhængen mellem risikovillighed og for-

skellige opfattelser af gambling og fortsatte spilleproblemer i 2016 blandt

risikospillerne fra 2005. I forbindelse med den uddybende undersøgelse i

2006 blev risikospillerne stillet spørgsmålet: ”Hvor enig er du i følgende:

Efter at have spillet mange gange i træk uden at vinde er chancen for at

vinde større?”, hvor det eneste logiske svar er at være ”helt uenig”.

Blandt de risikospillere, der svarede dette i 2006, har 20 pct. fortsatte

spilleproblemer, mod 5 pct. af de risikospillere, som svarede andet

end ”helt uenig”. Det vil altså sige, at de risikospillere som lod til at for-

stå sandsynlighedsregning i 2006, i højere grad end dem, der ikke gjorde,

fortsat har spilleproblemer i 2016.

I 2016 er risikospillerne blevet stillet spørgsmålet: ”Du får mu-

lighed for at købe en lodseddel til et lotteri. Der er 10 personer med i

lotteriet. Præmien er på 20.000 kr. Vinderen af lotteriet bliver fundet ved

lodtrækning, dvs. alle har lige stor chance for at vinde. Hvilken pris vil du

maksimalt betale for en lodseddel til dette lotteri?” Blandt de risikospille-

re, der maksimalt ville betale 500 kr. for at deltage i et sådant lotteri, er

det 11 pct., der fortsat har spilleproblemer i 2016, mod 29 pct. af de risi-

kospillere, der ville betale 1.000 kr. eller mere for at deltage. Risikospil-

lerne blev i 2016 også bedt om at forholde sig til en hypotetisk situation,

hvor de vinder en skattefri præmie på 100.000 kr. i deres bank. De kan

vælge at få udbetalt pengene med det samme, eller vente et år mod at få

en vis rente på beløbet. Blandt de risikospillere, der ville acceptere at

vente et år mod en rente på 2 pct. er det kun 5 pct., der fortsat har spil-

leproblemer, mod 25 pct. af de risikospillere, der først ville acceptere en

rente på 30 pct. eller mere. Der er således noget der tyder på, at de risi-

kospillere, der udviser størst grad af risikovillighed og mindst grad af be-

hovsudsættelse, i højere grad har fortsatte spilleproblemer i 2016. Hvil-

ken vej kausaliteten går, er dog svært at svare på, da målene for risikovil-

lighed og fortsatte spilleproblemer er målt i samme år.

146

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 11.4

Andelen af risikospillere i 2005, der fortsat er risikospillere seneste år i 2016.

Særskilt for udvalgte faktorer vedrørende risikovillighed og opfattelser af

gambling. Procent.

Risiko-

spiller

seneste

år 2016,

pct.

Alle risikospillere 2005

Risiko-

spiller

seneste

år 2016,

pct.

Alle risikospillere 2005

antal

162

antal

162

Du kan vælge at slå plat og krone, hvor plat

giver et tab på 750 kr. og krone en gevinst

på 1.500 kr. 2016

Vælger at slå plat og krone

Vælger ikke at slå plat og

krone

115

Forstår sandsynlighedsregning 2006

Nej

Maksimal pris for at deltage i et lotteri med ti Gambling er en måde at tjene penge på, hvis

deltagere og én præmie på 20.000 kr. 2016

man er dygtig 2006

0-75 kr. (ref.)

100-500 kr.

1000+ kr.

29 *

Helt uenig/Lidt uenig/

Hverken enig eller uenig

Helt enig/Lidt enig

Hvor høj en rente man vil acceptere for at

vente et år med at få udbetalt en skattefri

præmie på 100.000 kr. 2016

2 pct. (ref.)

5-8 pct.

10-20 pct.

30 pct. eller mere

25 *

Gambling er en måde at tjene penge på, hvis

man er dygtig 2006-2016

Blevet mere enig (ref.)

Samme holdning

Blevet mere uenig

Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05), hvor den første underkategori altid er

referencekategorien.

På baggrund af spørgsmålet: ”Hvor enig er du i følgende: Efter at have spillet mange gange i træk uden at

vinde er chancen for at vinde større? Helt uenig/Lidt uenig/Hverken enig eller uenig/Lidt enig/Helt Enig”. Kun

de, der angiver at være helt uenige, kategoriseres som havende forstået sandsynlighedsregning.

Kilde: Surveyoplysninger.

PERSONLIGHEDSMÆSSIGE FAKTORER

Endelig viser tabel 11.5 sammenhængen mellem forskellige personlig-

hedsmål fra 2016 og fortsatte spilleproblemer i 2016 blandt risikospiller-

ne fra 2005. Vi har anvendt et redskab bestående af ti spørgsmål, kendt

som Big Five, til at måle forskellige aspekter af risikospillernes person-

lighed. Vi finder, at to ud af de fem personlighedstræk ikke har nogen

sammenhæng med fortsatte spilleproblemer blandt risikospillerne. Det

147

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

drejer sig om venlighed, målt som det at stole på folk og ikke fokusere på

andres fejl, samt åbenhed, målt som det at have kunstneriske interesser

og være fantasifuld.

Til gengæld har de øvrige tre personlighedstræk en sammenhæng

med fortsatte spilleproblemer blandt risikospillerne. Det drejer sig om

udadvendthed, samvittighedsfuldhed og neuroticisme. Med hensyn til

udadvendthed er det særligt på spørgsmålet, om man ser sig selv som

reserveret, at der er variation i andelen med fortsatte spilleproblemer.

Blandt risikospillere, der er reserverede, er det 28 pct., der fortsat har

spilleproblemer i 2016, mod 11 pct. af risikospillere, der ikke er reserve-

rede. Med hensyn til samvittighedsfuldhed er det særligt på spørgsmålet,

om man ser sig selv som doven, at der er variation. Blandt risikospillere,

der er dovne, er det 32 pct., der fortsat har spilleproblemer i 2016, mod 8

pct. af risikospillere, der ikke er dovne. Det er dog med hensyn til neuro-

ticisme, at vi ser de største variationer i gruppen af risikospillere med

hensyn til fortsatte spilleproblemer. Blandt risikospillere, der let bliver

nervøse og usikre, er det således hele 43 pct., der fortsat har spillepro-

blemer i 2016, mod blot 6 pct. af risikospillere, der ikke har de tendenser.

Tilsvarende blandt risikospillere, der ikke er afslappede og gode til at

håndtere stress, er det 42 pct. der fortsat har spilleproblemer i 2016 mod

11 pct. af risikospillere, der ikke har de tendenser.

Ud over Big Five har vi også stillet risikospillerne fire spørgsmål

om deres oplevelse af, hvor meget kontrol de har over de ting, der sker i

deres liv (jf. bilagsboks B1.1). Svarene fra disse fire spørgsmål lægges

sammen, og der laves et overordnet mål for kontrol fra 0 point (mindst

kontrol) til 4 point (mest kontrol). Blandt risikospillerne, der scorer 0-2

point, er det 25 pct., der fortsat har spilleproblemer i 2016 sammenlignet

med 10 pct. blandt dem, der scorer 3 point, og 13 pct. blandt dem, der

scorer 4 point.

Det skal dog bemærkes, at variablerne for personlighed er målt i

2016 og derfor ligeså vel kan være konsekvenser af de fortsatte spille-

problemer, som de kan være skyld i dem.

148

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 11.5

Andelen af risikospillere i 2005, der fortsat er risikospillere seneste år i 2016.

Særskilt for udvalgte personlighedsmæssige faktorer. Procent.

Risikospiller

seneste år

2016, pct.

Alle risikospillere 2005

antal

162 Alle risikospillere 2005

Risikospiller

seneste år

2016, pct. n, antal

162

Udadvendthed: Er reserveret 2016

Meget uenig/Uenig (ref.)

Hverken enig eller uenig

Meget enig/Enig

28 *

Neuroticisme: Er afslappet og håndterer

stress godt 2016

101 Meget uenig/Uenig (ref.)

22 Hverken enig eller uenig

36 Meget enig/Enig

11 *

105

Udadvendthed: Er udadvendt 2016

Meget uenig/Uenig (ref.)

Hverken enig eller uenig

Meget enig/Enig

Meget uenig/Uenig (ref.)

Hverken enig eller uenig

Meget enig/Enig

Neuroticisme: Bliver let nervøs og usikker

2016

25 Meget uenig/Uenig (ref.)

22 Hverken enig eller uenig

111 Meget enig/Enig

16 Meget uenig/Uenig (ref.)

6 Hverken enig eller uenig

137 Meget enig/Enig

43 *

101

Venlighed: Stoler almindeligvis på folk 2016

Åbenhed: Har få kunstneriske interesser 2016

Venlighed: Har tendens til at fokusere på

andres fejl 2016

Meget uenig/Uenig (ref.)

Hverken enig eller uenig

Meget enig/Enig

Åbenhed: Har en god fantasi 2016

86 Meget uenig/Uenig (ref.)

49 Hverken enig eller uenig

23 Meget enig/Enig

108

Samvittighedsfuldhed: Har tendens til at være Samlet score på fire spørgsmål om følelse af

doven 2016

kontrol over eget liv 2016

Meget uenig/Uenig (ref.)

Hverken enig eller uenig

Meget enig/Enig

26 *

32 *

103 0-2 point (ref.)

31 3 point

19 4 point

10 *

Samvittighedsfuldhed: Udfører et grundigt

stykke arbejde 2016

Meget uenig/Uenig (ref.)

Hverken enig eller uenig

Meget enig/Enig

130

Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05), hvor den første

underkategori altid er referencekategorien.

Se bilagsboks B1.1.

Kilde: Surveyoplysninger.

149

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

MULTIVARIATE ANALYSER

I de foregående afsnit har vi set, at enkelte faktorer enkeltvis har en sig-

nifikant sammenhæng med fortsatte spilleproblemer blandt risikospiller-

ne fra 2005. I dette afsnit ser vi på, hvad der hænger sammen med fort-

satte spilleproblemer, når vi kontrollerer for flere af disse faktorer samti-

digt.

Tabel 11.6 viser resultaterne fra lineære regressionsanalyser af

sandsynligheden for at være risikospiller det seneste år i 2016 blandt risi-

kospillerne fra 2005. Første kolonne indeholder resultaterne fra bivariate

sammenhænge mellem de enkelte variable og sandsynligheden for at væ-

re risikospiller i 2016. Disse sammenhænge svarer således til dem i de

foregående tabeller, men hvor de variable, der kan tolkes kontinuert, på

nær alder, nu anvendes som kontinuerte variable i analyserne. Desuden

har vi omdannet de ti Big Five-spørgsmål til samlede mål for de fem per-

sonlighedstræk ved at lægge scoren for hver af de to undermål sammen

og dele med to. På grund af disse ændringer er det ikke alle variablene,

der fortsat har den samme sammenhæng med fortsatte spilleproblemer.

Vi ser, at sandsynligheden for at være risikospiller i 2016 afhænger af

henholdsvis alder, at være risikospiller det seneste år i 2005, at have spil-

let online i 2005 samt af venlighed, samvittighedsfuldhed, neuroticisme

og livstilfredshed i 2016.

I model 1 og 2 ser vi nærmere på den signifikante sammenhæng

mellem alder og fortsatte spilleproblemer. I model 1 kontrollerer vi

sammenhængen for forskelle i civilstand i 2005 og 2016, indkomst i 2005

og ændring i indkomst 2005-2016. Dette har vi gjort ud fra den overve-

jelse, at de yngste risikospillere muligvis i højere grad er enlige og har

forøget deres indkomst mere, hvilket kunne være nogle af forklaringerne

på, at de fortsat har tid og penge til at pleje en spillekarriere. Kontrol for

civilstand og indkomst ændrer dog ikke på den signifikante sammenhæng

mellem alder og fortsatte spilleproblemer blandt risikospillerne fra 2005.

I model 2 kontrollerer vi i stedet sammenhængen mellem alder

og fortsatte spilleproblemer for at være risikospiller det seneste år i 2005

og for at have spillet online i 2005. Dette gør, at sammenhængen mellem

alder og fortsatte spilleproblemer bliver mindre og insignifikant. Det kan

ses som et tegn på, at de yngste risikospillere i 2005 også var dem, der

havde de største og mest aktuelle spilleproblemer i 2005, og at det er en

150

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

hovedforklaring på, at de yngste risikospillere i højere grad fortsat er risi-

kospillere i 2016.

Model 3 er en regressionsanalyse af sammenhængen mellem de

forskellige mål for personlighed og livstilfredshed identificeret i de fore-

gående afsnit og sandsynligheden for at være risikospiller i 2016. Da dis-

se mål dækker over nogle af de samme psykologiske aspekter, og fordi

analyseudvalget er så småt (n = 154), så bliver estimaterne for de fleste

variable insignifikante, når de kontrolleres for hinanden. Kun sammen-

hængen mellem neuroticisme og fortsatte spilleproblemer er fortsat sig-

nifikant.

I model 4 inkluderes alle variable i analysen, og her er det igen

kun estimatet for neuroticisme, der er signifikant, men til gengæld er

størrelsen på estimatet ret markant. For hvert point man scorer højere på

neuroticisme-skalaen (1-5 point), så stiger sandsynligheden for, at man er

risikospiller det seneste år i 2016 med 12 procentpoint. I alt kan variable-

ne forklare 21 pct. af den samlede variation i sandsynligheden for at være

risikospiller det seneste år i 2016, hvilket er en pænt høj andel. Den juste-

rede R

er 14 pct. Variablene for personlighed og livstilfredshed synes at

forklare mest af variationen, da model 2 har en R

på 6 pct. (justeret R

3 pct.), mens model 3 har en R

på 16 pct. (justeret R

= 12 pct.). Det

skal dog igen bemærkes, at variablene for personlighed og livstilfredshed

er målt i 2016 og derfor ligeså vel kan være konsekvenser af de fortsatte

spilleproblemer, som de kan være skyld i dem.

151

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

TABEL 11.6

Resultater fra lineære regressionsanalyser (OLS) af sandsynligheden for at

være risikospiller seneste år i 2016 blandt risikospillere fra 2005.

Bivariate

sammen-

hænge

Model 1

Model 2

Model 3

Model 4

Alder 2016 (29-39 år)

40-59 år

60-77 år

Risikospiller seneste år 2005

Spillede online 2005

Udadvendthed 2016

Venlighed 2016

Samvittighedsfuldhed 2016

Neuroticisme 2016

Åbenhed 2016

Kontrol-score 2016

Livstilfredshed 2016

Konstant

Justeret R

-0,10

(0,06)

-0,19

(0,08)

0,12

(0,06)

-0,13

(0,06)

-0,05

(0,03)

-0,08

(0,04)

-0,09

(0,03)

0,14

(0,03)

-0,02

(0,03)

-0,03

(0,03)

-0,07

(0,02)

0,23

(0,05)

-0,12

(0,08)

-0,25 *

(0,10)

-0,05

(0,07)

-0,12

(0,09)

0,08

(0,06)

-0,07

(0,06)

-0,00

(0,03)

-0,05

(0,04)

-0,03

(0,04)

0,10 *

(0,04)

-0,01

(0,03)

-0,00

(0,03)

-0,04

(0,02)

0,56

(0,30)

154

0,16

0,12

-0,09

(0,07)

-0,12

(0,10)

0,11

(0,06)

-0,04

(0,06)

0,03

(0,03)

-0,02

(0,04)

-0,02

(0,04)

0,12 *

(0,04)

-0,02

(0,03)

-0,02

(0,03)

-0,03

(0,02)

0,29

(0,33)

142

0,21

0,14

0,32 *

(0,10)

149

0,07

0,03

0,19 *

(0,07)

150

0,06

0,03

Anm.: I parenteserne ud for baggrundsvariablerne er angivet referencekategorien for variable med mere end to

kategorier. Standardfejl i parentes. Med * er markeret sammenhænge, der er statistisk signifikante (p < 0,05).

Model 1 er kontrolleret for civilstand 2005-2016 samt for indkomst i 2005 og ændring i indkomst 2005-2016.

Estimaterne for disse variable er alle insignifikante og afrapporteres for overblikkets skyld ikke i tabellen.

Konstantleddet i model 1 skal tolkes som sandsynligheden for at være risikospiller det seneste år i 2016, givet

man er 29-39 år, havde partner i både 2005 og 2016 og havde en månedlig indkomst på 0 kr. i både 2005 og

2016.

Kilde: Surveyoplysninger.

152

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

SAMMENFATNING

I dette afsluttende kapitel et det belyst, hvilke faktorer der hænger sam-

men med fortsatte spilleproblemer i 2016 blandt risikospillerne i 2005, og

hvilke faktorer der hænger sammen med, at risikospillerne ikke længere

er risikospillere i 2016.

Undersøgelsen viser, at der er signifikant flere af de unge risiko-

spillere, der var i 20’erne i 2005, som fortsat er risikospillere det seneste

år i 2016, sammenlignet med de ældste risikospillere. Undersøgelsen pe-

ger på, at de yngste risikospillere i 2005 også var dem, der havde de stør-

ste og mest aktuelle spilleproblemer i 2005, og at det er en hovedforkla-

ring på, at de yngste risikospillere i højere grad fortsat er risikospillere i

2016. Der er derimod ingen signifikante forskelle i fortsatte spillepro-

blemer med hensyn til køn, civilstand, hjemmeboende børn, uddannel-

sesniveau, erhvervsmæssig stilling eller indkomst.

Risikospillere, der havde spillet online det seneste år i 2005, har i

større udstrækning fortsat spilleproblemer i 2016. Hvilke typer af penge-

spil risikospillerne havde spillet i 2005, synes også at have en vis sam-

menhæng med, hvorvidt de fortsat har spilleproblemer, men forskellene

er ikke signifikante. Størrelsen på beløbet, man spillede for i 2005, og

debutalder for pengespil har ingen sammenhæng med fortsatte spillepro-

blemer i 2016.

Der er derimod en række andre forhold, som synes at karakteri-

sere den gruppe af risikospillere i 2005, der fortsat har spilleproblemer i

2016. Det er signifikant flere med fortsatte spilleproblemer i 2016, der

har en lav livstilfredshed i 2016. Risikospillere, som forstod sandsynlig-

hedsregning i 2006, har i højere grad end dem, der ikke gjorde, fortsat

spilleproblemer i 2016, og risikospillere, der udviser størst grad af risiko-

villighed og mindst grad af behovsudsættelse i 2016, har i højere grad

fortsatte spilleproblemer i 2016.

Der er nogle sammenhænge mellem visse personlighedstræk og

fortsatte spilleproblemer blandt risikospillerne. Det drejer sig om udad-

vendthed, samvittighedsfuldhed, neuroticisme og følelse af kontrol. Den

klareste sammenhæng viser sig mellem neuroticisme og fortsatte spille-

problemer. Blandt risikospillere, der let bliver nervøse og usikre, er det

således hele 43 pct., der fortsat har spilleproblemer i 2016, mod blot 6

pct. af risikospillere, der ikke har de tendenser. Tilsvarende er det blandt

risikospillere, der ikke er afslappede og gode til at håndtere stress, 42 pct.,

153

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

der fortsat har spilleproblemer i 2016, mod 11 pct. af risikospillere, der

ikke har de tendenser.

Multivariate analyser viser, at det er personlighedstræk (især neu-

roticisme), der bedst kan forklare, hvem af risikospillerne i 2005, der

fortsat har spilleproblemer i 2016. Det skal dog bemærkes, at variablene

for personlighed er målt i 2016 og derfor ligeså vel kan være konsekven-

ser af de fortsatte spilleproblemer, som de kan være skyld i dem.

154

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

BILAG

BILAGSBOKS B1.1

Spørgsmål om kontrol over de ting, der sker i ens liv.

Nu kommer der en række udsagn om, hvor meget kontrol man har over de ting, der sker i

ens liv. Du bedes vælge det udsagn, som du er mest enig i. Der er ikke nogen rigtige eller

forkerte svar. Er du i tvivl om, hvilket af de to udsagn du skal vælge, så vælg det, du er

mest overbevist om er sandt.

Spørgsmål 1: Hvilket af følgende to udsagn er du mest enig i?

•

Hvad der sker dig, er du selv skyld i (1 point).

Nogle gange føler du, at du ikke har nogen kontrol over, i hvilken retning dit liv går (0

point).

Når du laver planer, er du næsten altid sikker på, at du kan få dem til at virke (1 point).

Det er ikke altid klogt at planlægge langt frem, fordi mange ting viser sig at være et

spørgsmål om held (0 point).

I dit tilfælde har det at få, hvad du vil have, lidt eller intet at gøre med held (1 point).

I mange tilfælde kan man lige så godt beslutte sig for, hvad man skal gøre, ved at slå

plat og krone (0 point).

Du føler mange gange, at du kun har lidt indflydelse på de ting, der sker dig (0 point).

Det er umuligt for dig at tro, at chance eller held spiller en vigtig rolle i dit liv (1 point).

Spørgsmål 2: Hvilket af følgende to udsagn er du mest enig i?

•

Spørgsmål 3: Hvilket af følgende to udsagn er du mest enig i?

•

Spørgsmål 4: Hvilket af følgende to udsagn er du mest enig i?

•

155

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

BILAGSTABEL B1.1

Risikospillere, ikke-risikospillere og alle besvarelser i 2005, fordelt efter ud-

valgte baggrundsforhold. Procent.

Risikospillere

2005

(n = 165)

100

Ikke-risiko-

spillere 2005

(n = 239)

100

Alle besvarel-

ser 2005

(n = 8.153)

38 *

41 *

12 *

100

49 *

51 *

100

Baggrundsforhold:

Alder 2005

18-24 år

25-44 år

45-64 år

64-74 år

I alt

Køn

Mand

Kvinde

I alt

Civilstand 2005

Enlig

Partner

I alt

Hjemmeboende børn 2005

Nej

I alt

Uddannelsesniveau 2005

Ingen kompetencegivende udd.

(under udd.)

Ingen kompetencegivende udd.

Erhvervsfaglig udd.

Kort videregående udd.

Mellemlang videregående udd.

Lang videregående udd.

I alt

100

23.510

100

21.231

19 *

100

15 *

100

22.239

Stilling 2005

Lønmodtager

Selvstændig

Arbejdsløs

Pensionist

Under uddannelse

Andet

I alt

Gns. månedlig indkomst i 2005, kr.

(Fortsættes)

156

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

BILAGSTABEL B1.1 FORTSAT

Risikospillere, ikke-risikospillere og alle besvarelser i 2005, fordelt efter ud-

valgte baggrundsforhold. Procent.

Risikospillere

2005

(n = 165)

Ikke-risiko-

spillere 2005

(n = 239)

100

Alle besvarel-

ser 2005

(n = 8.153)

95 *

<1 *

98 *

<1 *

Baggrundsforhold:

NODS nogensinde 2005

1-2

3-4

NODS seneste år 2005

1-2

3-4

Anm.: Med * er markeret statistisk signifikante forskelle (p < 0,05) mellem risikospillere og hhv. ikke-risikospillere

og hele undersøgelsen.

Kilde: Surveyoplysninger.

157

LITTERATUR

Abbott, M.W., M.M. Williams & R.A. Volberg (2004): ”A Prospective

Study of Problem and Regular Nonproblem Gamblers Living in

the Community”.

Substance Use & Misuse,

39(6), s. 855-884.

Bonke, J. (2007):

Ludomani i Danmark II. Faktorer af betydning for spillepro-

blemer.

København: Socialforskningsinstituttet.

Bonke, J. & K. Borregaard (2006):

Ludomani i Danmark. Udbredelsen af pen-

gespil og problemspillere.

København: Socialforskningsinstituttet.

Currie, S.R., D.M. Casey & D.C. Hodgins (2010):

Improving the psychometric

properties of the Problem Gambling Severity Index.

Canadian Consorti-

um for Gambling Research. Kan downloades fra: http://

www.ccgr.ca/sites/default/files/Improving-the-Psychometric-

Properties-of-the-Problem-Gambling-Severity-Index.pdf

Derevensky, J.L., R. Gupta & C. Messerlian (2007):

The Effects of Gambling

Advertising Questionnaire (EGAQ).

Montreal: McGill University.

Ferris, J. & H. Wynne (2001):

The Canadian problem gambling index. Final

report.

Ottawa: Canadian Centre on Substance Abuse.

Folkhälsomyndigheten (2016): Upublicerede resultater fra mailkorre-

spondance med projektleder Ulla Romild, 29. juni 2016.

Folkhälsomyndigheten (2015):

Elvaårsuppföljning av spel och hälsa bland per-

soner som tidigare haft spelproblem. Resultat från Swelogs uppföljningsstud-

ie 1998-2009.

Folkhälsomyndigheten.

159

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

Gerstein, D., J. Hoffmann, C. Larison, L. Engleman, A. Murphy, A.

Palmer, L. Chuchro, M. Toce, R. Johnson, T. Buie & M.A. Hill

(1999):

Gambling impact and behavior study. Report to the National

Gambling Impact Study Commission.

Chicago: National Opinion Re-

search Center at the University of Chicago.

LaPlante, D.A. & H.J. Shaffer (2007): ”Understanding the influence of

gambling opportunities: Expanding exposure models to include

adaptation”.

American Journal Of Orthopsychiatry,

77(4), s. 616-623.

Pallesen, S., H. Molde, R.A. Mentzoni, D. Hanss & A.M. Morken (2016):

Omfang av penge- og dataspillproblemer i Norge 2015.

Bergen: Univer-

sitetet i Bergen, Institutt for samfunnspsykologi.

Spillemyndigheden (2016):

Årsberetning 2015.

Spillemyndigheden (2015):

Årsberetning 2014.

Statens folkhälsoinstitut (2012):

Spel om penger och spelproblem i Sverige

2009/2010. Resultat från Swelogs ettårsuppföljning.

Östersund: Sta-

tens folkhälsoinstitut.

Statens folkhälsoinstitut (2010):

Spel om penger och spelproblem i Sverige

2008/2009. Hovudresultat från SWELOGS befolkningsstudie.

Öster-

sund: Statens folkhälsoinstitut.

Tepperman, L. (2009):

Betting their lives. The close relations of problem gamblers.

Don Mills, Ontario: Oxford University Press.

Victorian Responsible Gambling Foundation (2012):

The Victorian Gam-

bling Study – a longitudinal study of gambling and public health – Wave

Three Findings.

Melbourne: Victorian Responsible Gambling

Foundation.

Wardle, H., A. Moody, S. Spence, J. Orford, R. Volberg, D. Jotangia, M.

Griffiths, D. Hussey & F. Dobbie (2011):

British Gambling Preva-

lence Survey 2010.

London: National Centre for Social Research.

Williams, R.J., R.G. Hann, D.P. Schopflocher, B.L. West, P. McLaughlin,

N. White, K. King & T. Flexhaug (2015):

Quinte longitudinal study

of gambling and problem gambling.

Guelph, Ontario: Ontario Prob-

lem Gambling Research Centre.

Williams, R.J., R.A. Volberg, & R.M. Stevens (2012):

The population preva-

lence of problem gambling: Methodological influences, standardized rates, ju-

risdictional differences, and worldwide trends.

Guelph, Ontario: Ontario

Problem Gambling Research Centre.

160

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

SFI-RAPPORTER SIDEN 2015

SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Nogle

rapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå af

listen nedenfor.

15:01

Ottosen, M.H., M. Lausten, S. Frederiksen & D. Andersen:

An-

bragte børn og unges trivsel 2014.

122 sider. ISBN: 978-87-7119-276-

6. e-ISBN: 978-87-7119-277-3. Pris: 120,00 kr.

Benjaminsen, L., T. Dyrvig & T. Gliese:

Livet på hjemløseboformer.

144 sider. ISBN: 978-87-7119-278-0. e-ISBN: 978-87-7119- 279-

7. Pris: 140,00 kr.

Gorinas, C. & V. Jakobsen:

Indvandreres og efterkommeres placering på

det danske arbejdsmarked.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-280-3. e-

ISBN: 978-87-7119- 281-0. Pris: 170,00 kr.

Niss, N.K., A. Kierkgaard, A.-K. Højen-Sørensen & A.Aa. Han-

sen:

Barrierer for tidlig opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier. En

analyse af barrierer for frontpersonalet.

145 sider. e-ISBN: 978-87-

7119-282-7. Netpublikation

15:02

15:03

15:04

161

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

Bengtsson, S., A.L. Rasmussen & S. Gregersen:

Metoder i botilbud.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-283-4. e-ISBN: 978-87-7119- 284-

1. Pris: 200,00 kr.

15:06 Larsen, M.R. & J. Høgelund:

Handicap og beskæftigelse. Udviklingen

mellem 2002 og 2014.

240 sider. ISBN: 978-87-7119-285-8. e-

ISBN: 978-87-7119- 286-5. Pris: 240,00 kr.

15:07 Dietrichson, J., M. Bøg, T. Filges & A.-M.K. Jørgensen.

Skoleret-

tede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund.

144 sider.

ISBN: 978-87-7119-287-2. e-ISBN: 978-87-7119-288-9. Pris:

140,00 kr.

15:08 Østergaard, S.V., A.B. Steensgaard, A.T. Hansen, S. Henze-

Pedersen & J. Østergaard:

På vej mod ungdomskriminalitet. Hvilke

faktorer i barndommen gør en forskel?

100 sider. e-ISBN: 978-87-

7119- 289-6. Netpublikation.

15:09 Keilow, M. & A. Holm:

Udvikling af måleinstrument for elevadfærd og

-holdninger. Baselinedata fra evaluering af folkeskolereformen.

56 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-290-2. Netpublikation.

15:10 Albæk, K., H.B. Bach, R. Bille, B.K. Graversen, H. Holt, S. Jen-

sen & A.B. Jonassen:

Evaluering af mentorordningen.

144 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-291-9. Netpublikation.

15:12 Christensen, E. & S. Baviskar:

Unge i Grønland. Med fokus på sek-

sualitet og seksuelle overgreb.

128 sider. ISBN: 978-87-7119-293-3. e-

ISBN: 978-87-7119- 294-0. Pris: 120,00 kr.

15:13 Christensen, E. & S. Baviskar:

Kalaallit nunaanni inuusuttut.

Kinguaassiuutinut tunngasut kinguaasiuutitigullu innarliisarnerit

qitiunneqarlutik.

144 sider. ISBN: 978-87-7119-295-7. e-ISBN:

978-87-7119-296-4. Pris: 140,00 kr.

15:14 Rangvid, B.S., V.M. Jensen & S.S. Nielsen.

Forberedende tilbud og

overgang til ungdomsuddannelse.

99 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 297-

1. Netpublikation.

15:15 Amilon, A. (red.): Inkluderende skolemiljøer – elevernes roller.

288 sider. ISBN: 978-87-7119-304-6. e-ISBN: 978-87-7119- 300-

8. Pris: 280,00 kr.

15:16 Amilon, A.:

Evaluering af lokale initiativer for førtidspensionister.

sider. e-ISBN: 978-87-7119- 301-5. Netpublikation

15:17: Jakobsen, V.:

Uddannelses- og beskæftigelsesmønstre i årene efter grund-

skolen. En sammenligning af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige

15:05

162

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

15:18

15:19

15:20

15:21

15:22

15:23

15:24

15:25

15:26

15:27

15:28

lande og etniske danskere.

144 sider. ISBN: 978-87-7119-305-3. e-

ISBN: 978-87-7119- 306-0. Pris: 140,00 kr.

Christensen, G., A.G. Jeppesen, A.A. Kjær & K. Markwardt:

Udsættelser af lejere – Udvikling og benchmarking. Lejere berørt af foged-

sager og udsættelser i perioden 2007-13.

178 sider, e-ISBN: 978-87-

7119-307-7. Netpublikation

Christensen, C.P. & C. Scavenius:

Et felteksperiment med Kærlighed i

Kaos. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-

lignende vanskeligheder.

96 sider. ISBN: 978-87-7119-308-4. e-ISBN:

978-87-7119- 309-1. Pris: 90,00 kr.

Larsen, M.R. & J. Høgelund:

Handicap og beskæftigelse i 2014. Regi-

onale forskelle.

96 sider. ISBN: 978-87-7119-310-7. e-ISBN: 978-

87-7119- 311-4. Pris: 90,00 kr.

Nielsen, C.P., M.D. Munk, M.T. Jensen, K. Karmsteen & A.-

M.K. Jørgensen:

Mønsterbryderindsatser på de videregående uddannelser.

En forskningskortlægning.

168 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 312-1.

Netpublikation.

Sievertsen, H.H. & C.J. de Montgomery:

Børn i lavindkomstfamilier.

105 sider. e-ISBN: 978-87-7119-313-8. Netpublikation.

Wendt, R.E. & A.-M.K. Jørgensen:

Forskningskortlægning, kvalitets-

vurdering og analyse af udviklingen i skandinavisk dagtilbudsforskning for

0-6-årige i året 2013.

98 sider. E-ISBN:978-87-7119-314-5. Net-

publikation.

Termansen, T., T. Dyrvig, N.K. Niss & J.H. Pejtersen:

Unge i

misbrugsbehandling.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-315-2. e-ISBN:

978-87-7119- 316-9. Pris: 170,00 kr.

Christensen, E.:

Det har vi lært af NAKUUSA.

56 sider. e-ISBN:

978-87-7119-317-6. Netpublikation.

Christensen, E.:

Nakuusamit makku ilikkarpavut. NAKuusap

meeqqanut isummersorfiani ilaasortanik apersuineq.

62 sider. e-ISBN:

978-87-7119-318-3. Netpublikation.

Keilow, M. & A. Holm:

Skalaer til måling af elevtrivsel på erhvervsud-

dannelserne. En analyse af data fra tidligere trivselsmålinger. Bidrag til

Undervisningsministeriets udvikling af elevtrivselsmålinger på erhvervsud-

dannelserne.

92 sider. e-ISBN: 978-87-7119-319-0. Netpublikation.

Andersen, D. & B.S. Rangvid:

Skoleudvikling med fokus på sprog i al

undervisning. Implementering og elevresultater af udviklingsprogram til

163

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

15:29

15:30

styrkelse af tosprogede elevers faglighed i de 2 første år.

116 sider. e-ISBN:

978-87-7119- 320-6. Netpublikation.

Baviskar, S:

Grønlændere i Danmark. En registerbaseret kortlægning.

102 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 321-3. Netpublikation.

Siren, A., R.N. Brunner & R.C.H. Jørgensen:

”Øvelse gør mester”

15:31

15:32

15:33

15:34

15:35

15:36

15:37

15:38

15:39

322-0. Netpublikation.

Holt, H., M. Larsen, H.B. Bach & S. Jensen:

Borgere I fleksjob efter

reformen.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-323-7. e-ISBN: 978-87-

7119- 324-4. Pris: 200,00 kr.

Keilow, M., M. Friis-Hansen, R.M. Kristensen & A. Holm:

Ef-

fekter af klasseledelse på elevers læring og trivsel.

176 sider. ISBN: 978-

87-7119-325-1. e-ISBN: 978-87-7119-326-8. Pris: 170,00 kr.

Christensen, E:

3-5 år efter ophold i Mælkebøtten – en opfølgning af 26

børn og unge.

64 sider. ISBN: 978-87-7119-327-5. e-ISBN: 978-87-

7119-328-2. Pris: 60,00 kr.

Christensen, E:

Meeqqanik inuusuttunillu 26-nik malinnaaqqinneq -

Mælkebøttenimit nuunnerinit ukiut 3-5 kingorna.

64 sider. ISBN: 978-

87-7119-329-9. e-ISBN: 978-87-7119- 330-5. Pris: 60,00 kr.

Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:

Hjemløshed i Danmark 2015.

National kortlægning.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-333-6. e-ISBN:

978-87-7119-334-3. Pris: 200,00 kr.

Nielsen, C.P., A.T. Hansen, V.M. Jensen & K.S. Arendt:

Folke-

skolereformen. Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever.

137 sider.

E-ISBN: 978-87-7119-335-0. Netpublikation.

Jensen, M.T., K. Karmsteen, A.-M.K. Jørgensen & S.B. Rayce:

Psychosocial Function and Health in Veteran Families - A Gap Map of

Publications within the Field.

220 sider. e-ISBN: 978-87-7119-336-7.

Netpublikation.

Sievertsen, H.H:

En god start – betydningen af alder ved skolestart for

barnets udvikling.

83 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 337-4. Netpubli-

kation.

Mehlsen, L., H. Holt, H.B. Bach & C. Törnfeldt:

Ressourceforløb.

Koordinerende sagsbehandleres og borgeres erfaringer.

108 sider. ISBN:

978-87-7119-338-1. Pris: 200,00 kr.

i Næstved Kommune. Evaluering af livskvalitet i forbindelse med et

rehabiliteringsforløb på plejecentre

. 71 sider. e-ISBN: 978-87-7119-

164

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

15:40

15:41

15:42

15:43

15:44

15:45

15:46

16:01

16:02

16:03

Kjer, M.G., S. Baviskar & S.C. Winter:

Skoleledelse I folkeskolere-

formens første år. En kortlægning.

140 sider. e-ISBN: 978-87-7119-

340-4. Netpublikation.

Benjaminsen, L., S.B. Andrade, D. Andersen, M.H. Enemark &

J.F. Birkelund:

Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark.

En registerbaseret kortlægning.

336 sider. ISBN: 978-87-7119-341-1.

e-ISBN: 978-87-7119- 342-8. Pris: 330,00 kr.

Lausten, M., S. Frederiksen, R.F. Olsen, A.A. Nielsen & T.T.

Bengtsson:

Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer – del II. Rap-

port fra tredje dataindsamling af forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i

1995.

128 sider. ISBN: 978-87-7119-343-5. e-ISBN: 978-87-

7119- 344-2. Pris: 120,00 kr.

Niss, N.K. & I.S. Rasmussen:

Evaluering af satspuljen forebyggende

indsatser for overvægtige børn og unge.

129 sider. e-ISBN: 978-87-

7119-345-9. Netpublikation.

Jakobsen, V., M. Larsen & S. Jensen:

Virksomheders sociale engage-

ment. Årbog 2015.

272 sider. ISBN: 978-87-7119-346-6. e-ISBN:

978-87-7119- 347-3. Pris: 270,00 kr.

Christensen, G., R.C.H. Jørgensen & M.R. Larsen:

Erfaringer med

at ændre socialt mix i udsatte boligområder. Evaluering af brugen af anvis-

nings- og udlejningsredskaber som led i Landsbyggefondens 2006-10-midler.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-348-0. e-ISBN: 978-87-7119- 349-

7. Pris: 200,00 kr.

Mehlsen, L., M.T. Jensen, A.-M.K. Jørgensen, R.E. Wendt & G.

Christensen:

Effektfulde indsatser i boligområder til forebyggelse af kri-

minalitet. En systematisk forskningsoversigt, nr. 1 af 4.

112 sider. ISBN:

978-87-7119-350-3. e-ISBN: 978-87-7119- 351-0. Pris: 110,00 kr.

Skårhøj, A., A.-K. Højen-Sørensen, K. Karmsteen, H. Oldrup &

J.H. Pejtersen:

Anbragte unges overgang til voksenlivet. Evaluering af fire

efterværnsinitiativer under efterværnspakken.

160 sider. ISBN: 978-87-

7119-352-7. e-ISBN: 978-87-7119-

353-4.

Pris: 160,00 kr.

Andersen, D., M.B. Holtet, L. Weisbjerg & L.L. Eriksen:

Alko-

holbehandling til socialt udsatte borgere. Systemets tilbud i borgerperspektiv.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-354-1. e-ISBN: 978-87-7119-355-

8. Pris: 170,00 kr.

Baviskar, S., M.N. Christoffersen, K. Karmsteen, H. Hansen, M.

Leth-Espensen, A. Christensen & J. Brauner:

Kontinuitet i anbrin-

165

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

16:04

16:05

16:06

16:07

16:08

16:09

16:10

16:11

16:12

16:13

gelser. Evaluering af lovændringer under Barnets reform, delrapport 1.

128

sider. e-ISBN: 978-87-7119-356-5. Netpublikation.

Niss, N.K., K.I. Dannesboe, C.P. Nielsen & C.P. Christensen:

Evaluering af inklusionsindsatsen i Billund Kommune.

132 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-357-2. Netpublikation.

Benjaminsen, L., M.H. Holm & J.F. Birkelund:

Fattigdom og afsavn.

Om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.

336 sider. ISBN: 978-87-7119-358-9. e-ISBN: 978-87-7119-359-

6. Pris: 320 kr.

Keilow; M., M. Friis-Hansen, S. Henze-Pedersen & S. Ravn:

In-

klusionsindsatser i folkeskolen. Resultater fra to lodtrækningsforsøg.

128

sider. ISBN: 978-87-7119-361-9. e-ISBN: 978-87-7119-362-6.

Pris: 130 kr.

Niss, N.K. & I.S. Rasmussen:

Evaluering af satspuljen ”Forebyggende

indsatser for overvægtige børn og unge”. Projekt ”Øget udbytte” på Jule-

mærkehjemmene.

130 sider. e-ISBN: 978-87-7119-363-3. Netpubli-

kation.

Andersen, D, K. Markwardt, L.B. Larsen & M.A. Svendsen:

Vel-

færdsteknologi i plejeboliger. Borger, medarbejder og økonomisk perspektiv.

200 sider. e-ISBN: 978-87-7119-364-0. Netpublikation.

Amilon, A & A.G. Jeppesen:

Økonomisk udsatte pensionister. Levevil-

kår blandt økonomisk dårligt stillede pensionister.

98 sider. ISBN: 978-

87-7119-365-7. e-ISBN: 978-87-7119-366-4. Pris: 100 kr.

Bille, R.:

Implementering af beskæftigelsespolitik i Danmark.

102 sider.

e-ISBN: 978-87-7119-369-5. Netpublikation.

Bach, H.B., L. Mehlsen & J. Høgelund.:

Evidens om effekten af ind-

satser for ledige seniorer.

62 sider. e-ISBN: 978-87-7119-370-1. Net-

publikation.

Mehlsen, L., R.C.H. Jørgensen, M.G. Kjer & V. Jakobsen:

Effekt-

fulde indsatser i boligområder til at forbedre børns skolegang og uddannelse

og voksnes arbejdsmarkedsparathed. En systematisk forskningsoversigt, nr.

2 og 3 af 4.

172 sider. ISBN: 978-87-7119-371-8. e-ISBN: 978-87-

7119-372-5. Pris 170 kr.

Mehlsen, L., R.C.H. Jørgensen, M.G. Kjer & V. Jakobsen:

Effekt-

fulde indsatser i boligområder til at øge børns trivsel og forbedre forældres

kompetencer. En systematisk forskningsoversigt, nr. 4 af 4.

134 sider.

ISBN: 978-87-7119-373-2. e-ISBN: 978-87-7119-374-9. Pris: 130

kr.

166

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orientering om rapport - SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om pengespil og spilleproblemer i Danmark

16:14

16:15

16:16

16:17

16:18

16:19

16:20

16:23

Højen-Sørensen, A.-K., L. J. Kristiansen, A.-M.K. Jørgensen &

R.E. Wendt:

Kortlægning, kvalitetsvurdering og analyse af udviklingen i

skandinavisk dagtilbudsforskning for 0-6-årige i året 2014.

107 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-375-6. Netpublikation.

Larsen, M., H. Holt, M.R. Larsen:

Et kønsopdelt arbejdsmarked.

Udviklingstræk, konsekvenser og forklaringer.

170 sider. ISBN: 978-

87-7119-376-3. e-ISBN: 978-87-7119-377-0. Pris: 170 kr.

Oldrup, H., M.N. Christoffersen, I.L. Kristiansen, S.V. Øster-

gaard:

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016.

256 sider. ISBN: 978-87-7119-378-7. e-ISBN: 978-87-7119-379-

4. Pris: 250,00 kr.

Oldrup, H., S. Frederiksen, S. Henze-Pedersen & R.F. Olsen:

Indsat far udsat barn. Hverdagsliv og trivsel blandt børn af fængslede.

140

sider. e-ISBN: 978-87-7119-380-0. Netpublikation.

Thomsen, J.-P. (red):

Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet.

Årgang 95 – Forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.

288 sider. ISBN:

978-87-7119-383-1. e-ISBN: 978-87-7119-384-8. Pris: 290,00 kr.

Hansen, H, C.P. Christensen & T. Termansen:

Evaluering af Feed-

back-Informed Treatment ved Silkeborg Kommunes Familiecenter.

77 si-

der. e-ISBN: 978-87-7119-385-5. Netpublikation.

Højen-Sørensen, A.-K., Kohl, K.S., Dahl, K.M.V., Oldrup, H. &

Pejtersen, J.H.:

Lige Muligheder – Udsatte børn og unge. Afsluttende

evaluering.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-386-2. e-ISBN: 978-87-

7119-387-9. Pris: 180,00 kr.

Fridberg, T & J.F. Birkeund:

Pengespil og spilleproblemer i Danmark

2005-2016.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-390-9. e-ISBN: 978-

87-7119-391-6. Pris: 180,00 kr.

167

peNgeSpIl og SpIlleprobleMer I DANMArk

2005-2016

det danske spillemarked har ændret sig kraftigt i de seneste år. reglerne for pengespil, som fx væddemål,

onlinekasino og kortspil, blev liberaliseret i 2012, der er kommet mange flere udbydere på markedet, og ad-

gangen til internettet har gjort det nemmere at benytte sig af de mange muligheder for at spille om penge.

denne rapport beskriver udviklingen i danskernes brug af pengespil fra 2005 til 2016; både i forhold til udbre-

delse generelt og i forhold til folk, der har problemer med pengespil.

undersøgelsen viser generelt, at selv om mulighederne for at spille er blevet flere, så er der i perioden sket et

fald i andelen af danskere, der spiller om penge. Til gengæld er der nu lidt flere, der oplever spilleproblemer

i et eller andet omfang.

rapporten indeholder også en undersøgelse af, hvordan det er gået personer, som i 2005 havde en risikabel

spilleadfærd. den viser, at langt de fleste stadig spiller om penge, men de færreste har stadig problemer

med deres spil.

undersøgelsen er finansieret af Skatteministeriet.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

16:23

ISSN: 1396-1810