Folketingets Skatteudvalg.
Nedenstående artikel om boligskatter er en lidt forkortet udgave at en kronik, som jeg havde sendt
til Berlingske, der desværre ikke kunne finde plads til den. Kronikken var et svar på de økonomiske
vismænds kronik i Berlingske af 16. august 2016. For vi er mange boligejere, som frygter
konsekvenserne af vismændenes anbefalinger, som vi desuden mener ville være til skade for landets
økonomi.
Kronikken
I en kronik i Berlingske af 16. august 2016 anbefaler de økonomiske vismænd, forud for efterårets
skatteforhandlinger, regeringen og Folketinget at omlægge den samlede skattebetaling, så tabet i
økonomisk effektivitet skulle bliver mindst muligt, og det kunne ske ved at flytte beskatningen fra
noget, som vismændene kalder mobile skattebaser, til noget som vismændene kalder immobile
skattebaser. Som eksempel på en mobil skattebase nævnes beskatning af arbejdsindkomster, mens
de immobile skattebaser skulle være grundskyld og ejendomsværdiskat.
Det er imidlertid uklart, hvad de økonomiske vismænd mener med økonomisk effektivitet, og det er
ligeledes uklart, hvorfor tabet af denne økonomiske effektivitet skulle kunne blive mindst muligt
ved at omlægge den samlede skattebetaling.
Men de økonomiske vismænd vil i hvert fald have den samlede skattebetaling omlagt, så
beskatningen af eksempelvis arbejdsindkomster reduceres på bekostning af større skatter på jord og
bolig - her samlet kaldt boligskatter.
Og det sidste anser vismændene for at være en god løsning, fordi boligejerne jo er nødt til at blive
boende, hvor de bor, så de derfor ikke har anden udvej end bare at betale.
Men det har jo vist sig, at der ikke kommer nævneværdigt flere danskere i arbejde, fordi skatten på
arbejdsindkomster sættes ned, for det er i hovedsagen arbejdere fra andre lande, der besætter de
ledige pladser. Virkningen på arbejdsudbuddet er således til at overse.
Hvordan reduktionen af andre skatter end boligskatterne kommer til at virke i praktisk er imidlertid
et åbent spørgsmål. For det store kompleks af skatter, som vi har her i landet, tjener vidt forskellige
formål.
F.eks. vil det nok ikke være en god ide, at sætte skatten på cigaretter ned, for det ville sende flere på
hospitalet og dermed øge det offentliges omkostninger. I andre tilfælde ville en reduktion af skatten
på nogle forbrugsvarer kunne føre til større import fra andre lande og dermed til behov for flere
penge til at fylde statskassen op. Og for de fleste vil forbruget af f.eks. vand, gas og elektricitet være
afhængig af behovet og ikke af beskatningen.
Resultatet af at reducere skatten på andre skatter end boligskatterne tegner således et højst broget og
i mange henseende selvmodsigende billede af de økonomiske vismænds anbefaling af at omlægge
skatterne.