SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Orientering om regeringens investeringsplan Et nyt skattevæsen, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 266
Offentligt

Et nyt skattevæsen

Ny organisering, flere medarbejdere

og velfungerende it

26. august 2016

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Orientering om regeringens investeringsplan Et nyt skattevæsen, fra skatteministeren

Et nyt skattevæsen

Forord

Vi skal bygge et nyt skattevæsen

Det er afgørende, at danskerne har tillid til, at de bliver behandlet fair og rimeligt. At de hverken opkræves

for meget eller for lidt i skat. At svindlere ikke stikker af med milliarder, mens lovlydige borgere betaler.

Den tillid har lidt et knæk de senere år. Den skal – og kan – genvindes.

For knap et år siden præsenterede jeg handleplanen ’SKAT ud af krisen’. Her tog regeringen fat på at rette

op på nogle store og meget akutte problemer på kerneområder i skatteforvaltningen – især omkring

udbytteskat og inddrivelse af gæld. Jeg gjorde det samtidig klart, at planen ikke var en mirakelkur, som

én gang for alle løste de store og grundlæggende problemer på skatteområdet.

Det år, der er gået, har vi brugt på at kigge ned i maskinrummet for at komme til bunds i de udfordringer,

vi står med. På den baggrund er vi nu klar til at tegne linjerne for fremtidens skattevæsen: Moderne,

effektivt og med borgere og virksomheder i centrum.

Den plan, regeringen nu præsenterer, indebærer massive – ja, faktisk historisk store – investeringer i det

danske skattevæsen. Hvor de seneste mange år har været præget af besparelser, går vi nu den modsatte

vej. Vi vil investere omkring 7 milliarder kroner i skattevæsenet i de kommende år, som blandt andet skal

gå til flere medarbejdere og nye it-systemer. Det er helt nødvendigt. Uden flere dygtige medarbejdere og

en massiv oprustning på den digitale front kan skattevæsenet ganske enkelt ikke løse fremtidens opgaver

på det niveau, som borgerne og virksomhederne har krav på.

I den forbindelse er det vigtigt at slå fast, at vi har lært af fortidens fejl. Forløbet omkring EFI skal derfor

ikke gøre os bange for at gå den digitale vej. Digitalisering er og bliver en del af fremtiden. Samtidig laver

vi en ny organisering af skattevæsenet, hvor der er større fokus på kerneopgaverne. Vi bygger med andre

ord et helt nyt skattevæsen.

Siden sidste efterår har der været politisk samling om at løse udfordringerne på skatteområdet. Det har

været helt nødvendigt, og jeg vil gerne takke alle partier, der har taget ansvar for at løse nogle af de mest

akutte kriser. Vi må samtidig sige åbent og ærligt, at der stadig er store udfordringer, og at det kommer til

at tage tid at bygge et nyt skattevæsen. Jeg vil derfor appellere til, at vi også samles om næste – store –

skridt på vejen: At bygge fremtidens moderne, digitale og borgervenlige skattevæsen, så vi kan få vores

skattevæsen ind i det 21. århundrede.

Med venlig hilsen

Karsten Lauritzen

Skatteminister

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Orientering om regeringens investeringsplan Et nyt skattevæsen, fra skatteministeren

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

Et nyt skattevæsen

Indhold

1. Et skattevæsenet med store udfordringer .................................................................................................... 4

1.1 Fra ’SKAT ud af krisen’ til i dag........................................................................................................................... 4

1.2 En skatteforvaltning med borgere og virksomheder i centrum ............................................................................. 6

1.3 Fremtidens skattevæsen ................................................................................................................................... 6

1.4 Arbejdspladser i hele Danmark.......................................................................................................................... 7

2. Ny organisering i fremtidens skatteforvaltning ............................................................................................. 8

2.1 Fra et samlet SKAT til nye, selvstændige styrelser ............................................................................................... 8

2.2 Ejendomsvurdering, inddrivelse og told ............................................................................................................. 9

2.2.1 Retvisende ejendomsvurderinger ........................................................................................................... 9

2.2.2 Styrkelse og forenkling af inddrivelsen .................................................................................................. 10

2.2.3 Modernisering og digitalisering af Told ................................................................................................. 11

2.3 Enkel, effektiv og korrekt skattebetaling .......................................................................................................... 11

2.3.1 Styrket indsats på momsområdet ......................................................................................................... 12

2.3.2 Styrkelse af data og it på personområdet .............................................................................................. 13

2.3.3 Reduktion af virksomheders administrative omkostninger ..................................................................... 14

2.3.4 Styrket retssikkerhed på skatteområdet................................................................................................ 14

2.4 Etablering af ny udviklingsstyrelse ................................................................................................................... 14

3. Investeringer i det nye skattevæsen .......................................................................................................... 16

3.1 Flere ressourcer til skatteforvaltningen ............................................................................................................ 16

3.2 Flere medarbejdere og nye kompetencer ......................................................................................................... 17

3.3 Opbygning af kerneområder og styrkelse af grundlæggende drift ...................................................................... 17

3.4 Modernisering af it-infrastruktur ...................................................................................................................... 18

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Orientering om regeringens investeringsplan Et nyt skattevæsen, fra skatteministeren

Et nyt skattevæsen

Kapitel 1

1. Et skattevæsen med store udfor-

dringer

Skatteforvaltningen danner fundamentet for finansieringen af velfærden i Danmark. Uden en velfunge-

rende skatteadministration kan der ikke hentes penge ind til at betale for børnehaver, skoler, politi og

hospitaler. Fungerer skatteforvaltningen ikke tilfredsstillende, vil det således direkte påvirke varetagelsen

af kerneopgaver i velfærdssamfundet.

Det danske skattevæsen opkræver knap 1.000 mia. kr. til statskassen hvert år, og selvom SKAT i interna-

tionale sammenligninger klarer sig relativt godt, har der de seneste år været betydelige udfordringer i

skatteforvaltningen.

Der har særligt været problemer med de offentlige ejendomsvurderinger, inddrivelsen af borgernes gæld

til det offentlige samt refusionen af udbytteskat. Men også på områder som økonomistyring og regnskab

og kontrollen af små og mellemstore virksomheder er der store udfordringer, ligesom SKAT har haft bety-

delige problemer med flere centrale it-systemer. Det afspejler, at SKAT teknologisk og kompetencemæs-

sigt desværre ikke har kunnet følge med udviklingen.

De mange alvorlige sager har svækket borgere og virksomheders tillid til skatteforvaltningen og SKATs

opgavevaretagelse. Det er et alvorligt problem i et skattefinansieret samfund, som er baseret på borger-

nes og virksomhedernes villighed til at betale skat.

1.1 Fra ’SKAT ud af krisen’ til i dag

Det var på den baggrund, at regeringen i efteråret 2015 fremlagde handleplanen ’SKAT ud af krisen’, som

adresserede en række af de aktuelle problemer vedrørende blandt andet refusion af udbytteskat og ind-

drivelse af gæld til det offentlige. Samtidig blev der – for første gang i mange år – tilført flere ressourcer til

SKAT.

I løbet af det seneste år er de mange udfordringer i SKAT blevet drøftet med den politiske følgegruppe,

som blev nedsat i forbindelse med ’SKAT ud af krisen’. Skatteministeriet har desuden undersøgt en række

områder af SKAT.

Undersøgelserne har vist, at store dele af SKATs udfordringer udspringer af de samme grundlæggende

problemer,

jf. boks 1.

Det meste af SKATs digitale infrastruktur i form af it-systemer og tilgangen til data-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Orientering om regeringens investeringsplan Et nyt skattevæsen, fra skatteministeren

Et nyt skattevæsen

Kapitel 1

behandling er forældet og utilstrækkelig. Det betyder, at SKAT ikke er i stand til at varetage kerneopga-

verne i skatteadministrationen tilfredsstillende.

Samtidig betyder den globale og teknologiske udvikling, at skatteadministrationen konstant udfordres af

nye problemstillinger, ligesom der hele tiden skal udvikles nye metoder og værktøjer til især it- og data-

behandling for at følge med udviklingen.

Det er således vilkår, som stiller store krav til omstilling hos både myndigheder og private virksomheder.

Både herhjemme og i udlandet. Det har særligt været en udfordring for SKAT, da de mange gamle it-

systemer har gjort det svært at tilpasse sig udviklingen.

Sideløbende er der gennemført markante besparelser i SKAT siden midten af 00’erne. Det betyder blandt

andet, at SKAT i dag ikke på alle områder har de rette kompetencer til at løfte de opgaver, en skattead-

ministration skal løse i det 21. århundrede.

I løbet af foråret 2016 er der desuden foretaget en række undersøgelser på inddrivelsesområdet, som

viser, at der er behov for massive investeringer, hvis ikke borgernes og virksomhedernes gæld til det of-

fentlige skal stige voldsomt. Samtidig har Skatteministeriets undersøgelser indikeret, at SKATs kontrol på

flere områder formentlig ikke er tilfredsstillende. Endelig står SKAT, som følge af ny EU-regulering, foran

en grundlæggende ændring af toldområdet. SKAT er således i dag udfordret på en lang række forret-

ningsområder.

Samlet set er vurderingen, at SKAT på længere sigt ikke vil være i stand til at løse kerneopgaverne til-

fredsstillende. Oveni kommer, at borgernes og virksomhedernes tillid til SKAT er faldet og forventes at

falde yderligere, hvis ikke der rettes op på udviklingen. Det er alvorligt og påkalder sig politisk handling.

Det er derfor nødvendigt at genopbygge store dele af skatteforvaltningen fra bunden og investere massivt

i blandt andet data, it, flere medarbejdere og nye kompetencer. Det er samtidig vurderingen, at dette

arbejde kræver nye organisatoriske rammer.

Boks 1. Årsager til SKATs udfordringer

Omfattende og kompleks opgaveportefølje: SKATs opgaveportefølje er præget af høj grad af kom-

pleksitet og hyppige forandringer. Det kræver solide data, moderne it-systemer af en høj kvalitet, vel-

fungerende økonomi- og ledelsessystemer samt medarbejdere og ledere med en række specialist-

kompetencer.

Forældet it: De fleste af SKATs centrale it-systemer er udviklet tilbage i 1970’erne og har siden den-

gang udvidet sig via knopskydning til mere end 200 systemer. Det betyder, at de ikke længere mat-

cher de krav, en moderne skatteadministration stiller til eksempelvis behandling af komplekse og

omfattende data, lovgivning og brugervenlighed. Samtidig er systemerne ofte indbyrdes forbundne,

hvorfor fejl i et system har betydning for de andre systeme r – både i SKAT og i andre dele af den of-

fentlige forvaltning.

Data: De forældede it-systemer betyder, at de data, der ligger til grund for skattebetalingen, i mange

tilfælde er dårligt dokumenterede. SKAT har derfor ikke tilstrækkeligt indblik i dem og har ikke ad-

gang til de data, der er nødvendige for at sikre en tilfredsstillende opgavevaretagelse. Samtidig er

det vanskeligt for SKAT at honorere nutidens krav til informationssikkerhed.

Globalisering: Mange flere danske virksomheder end tidligere opererer i dag over landegrænser,

hvad enten de producerer eller sælger deres varer i andre lande. Også arbejdstagere krydser i sti-

gende grad grænserne. Denne globale udvikling betyder, at skatteadministrationen konstant udfor-

dres af nye problemstillinger i kontrolindsatsen, samt at skatteligningen for mange virksomheder bli-

ver stadig mere kompleks.

Teknologisk udvikling: Den accelererede teknologiske udvikling, de øgede mængder data og udvik-

ling i metoder til avanceret databehandling, der især er fulgt i kølvandet på udbredelsen af internet-

tet, har generelt øget hastigheden på alle transaktioner og givet skattesvindlere nye muligheder for

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Orientering om regeringens investeringsplan Et nyt skattevæsen, fra skatteministeren

Et nyt skattevæsen

Kapitel 1

at unddrage korrekt betaling af skatter og afgifter.

Kompetencer: I perioden fra sammenlægningen af de kommunale og statslige skatteforvaltninger

(2005) og indtil 2013 blev der kun i meget begrænset omfang rekrutteret nye medarbejdere i SKAT.

Et så langvarigt de facto stop for ansættelse af nye medarbejdere har i alvorlig grad svækket mulig-

hederne for at sikre de kompetencer, som er nødvendige for at omstille organisationen til de nye op-

gaver og vilkår.

Styring: SKAT har siden 2013 arbejdet med at reformere den interne styring af økonomi og produkti-

on. Som det fremgik af Rigsrevisionens beretning fra 2015, er der imidlert id lang vej igen, før styrin-

gen har et tilfredsstillende niveau.

Kontrolmiljø: Der opkræves hvert år knap 1.000 mia. kr. i skatter og afgifter i Danmark. Hertil kom-

mer refusioner af moms, udbytteskat mv. For at sikre en effektiv kontrol af så stor en pen gestrøm er

det nødvendigt med en løbende og systematisk afvejning af risiko for og væsentlighed af fejl eller

snyd. Forløbet omkring refusion af udbytteskat viste, at der hverken var foretaget en risikovurdering

eller etableret et tilstrækkeligt kontrolmiljø. Det er indtrykket fra en lang række tilbundsgående un-

dersøgelser, at der er behov for at styrke risikovurdering og kontrolmiljø på de fleste områder i SKAT

med henblik på at reducere risikoen for utilsigtede hændelser.

1.2 En skatteforvaltning med borgere og virksomheder i centrum

På grund af de mange udfordringer, der allerede er afdækket, og de udfordringer, som forventes at opstå i

takt med, at flere områder bliver analyseret, er der behov for at ruste skatteforvaltningen til fremtidens

opgaver og samtidig sikre kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen.

Målsætningen er en skatteforvaltning, som



er serviceorienteret og har borgeres og virksomheders behov i centrum.



gør det nemt, enkelt og gennemsigtigt at betale sin skat. Blandt andet ved at indberetninger i videst

mulig grad automatiseres, så borgere og virksomhedere lettes for byrderne ved indberetning.



er med i front, når det handler om digitale løsninger og brugervenlighed.

Samtidig er det afgørende for regeringen, at skatteforvaltningen



vægter retssikkerheden højt, så borgere og virksomheder oplever, at myndighederne er til for deres

skyld.



udfører en målrettet og effektiv kontrolindsats, der sikrer, at borgere og virksomheder betaler den skat,

de skal.



sikrer, at borgere og virksomheder genvinder tilliden til skattemyndighederne.

Skal disse mål indfries, kræver det en fundamental omstilling af det nuværende SKAT. Det kræver et øget

fokus på kerneopgaverne i de enkelte områder af skatteforvaltningen. Det kræver nye og forenklede it-

systemer og data af høj kvalitet. Det kræver flere ressourcer og de rette medarbejdere. Og det kræver nye

organisatoriske rammer.

1.3 Fremtidens skattevæsen

Det er på den baggrund, at regeringen præsenterer

’Et nyt skattevæsen – Ny organisering, flere medar-

bejdere og velfungerende it’

, som over de kommende år skal danne rammerne for opbygningen af en

styrket skatteforvaltning i Danmark.

Centralt i planen er et massivt løft i skatteforvaltningens samlede ressourcer. I alt vil regeringen således

investere ca. 7 mia. kr. frem mod 2020,

jf. tabel 1.

Dertil kommer væsentlige investeringer i it-systemer

finansieret af den statslige låneramme.

Tabel 1. Investeringer i et nyt skattevæsen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Orientering om regeringens investeringsplan Et nyt skattevæsen, fra skatteministeren

Et nyt skattevæsen

Kapitel 1

Mio. kr. (2017-pl)

Styrkelse af inddrivelsesområdet

Styrkelse af ejendomsområdet

Opbygning af ny toldorganisation

Styrkelse af grundlæggende drift

Styrkelse af Skatteankestyrelsen

Investeringer i alt

2017

450

300

350

250

1.350

2018

400

630

250

300

1.670

2019

600

880

150

400

2.050

2020

300

750

200

500

1.750

I alt

1.750

2.560

950

1.450

110

6.820

Kilde: FFL17.

Anm.: Beløbene afspejler udgiftsskøn og vil blive konsolideret i takt med, at midlerne skal bringes i anvendelse.

Forventningen er, at der frem mod 2020 skal rekrutteres op mod 2.000 nye medarbejdere i skatteadmi-

nistrationen. Samtidig skal der udvikles nye digitale løsninger, der skal gøre det lettere og enklere for

borgere og virksomheder at afregne skatten korrekt. Konkret er der afsat midler til at forny it-

understøttelsen til ejendomsvurdering, inddrivelse og told, men andre områder vil over de kommende år

ligeledes kræve ny it-understøttelse blandt andet med henblik på at sikre en højere grad af automatise-

ring af skattebetalingen.

Her vil der samtidig være fokus på, at det skal være let og enkelt at betale sin skat. It-systemerne skal

derfor blandt andet understøtte brugervenlige løsninger for borgere og virksomheder samt sikre, at bru-

gen af tredjepartsindberetninger og andre automatiserede løsninger kan udvides, ligesom it-systemerne

skal understøtte kontrolindsatsen, så risikoen for skattesvig og økonomisk kriminalitet minimeres.

For at understøtte udviklingen vil der blive set på mulighederne for at forenkle den eksisterende lovgiv-

ning på relevante områder og dermed gøre den mere digitaliseringsparat, ligesom digitalisering i endnu

højere grad skal tænkes ind i det løbende lovgivningsarbejde.

Skal opbygningen af det nye skattevæsen lykkes, er der samtidig behov for at etablere nye organisatori-

ske rammer, der både kan sikre en styrket, fokuseret driftsledelse og mindske kompleksiteten, så der

bliver mere plads til fokus på kerneopgaven. SKAT, som organisationen ser ud i dag, erstattes derfor i

løbet af de kommende år af en række mindre og specialiserede styrelser. Dette vil give mulighed for at

styrke fagligheden på de enkelte områder, give et større ledelsesmæssigt fokus, forbedre mulighederne

for effektiv styring og samtidig give en mere klar ansvarsfordeling i forhold til de enkelte områder.

1.4 Arbejdspladser i hele Danmark

Regeringen ønsker et Danmark i balance, hvor de statslige arbejdspladser er fordelt i hele landet tættere

på borgere og virksomheder, end tilfældet er i dag. Det er grunden til, at regeringen i de kommende år

flytter et historisk stort antal statslige arbejdspladser fra Region Hovedstaden til landets fire andre regio-

ner.

Det danske skattevæsen er i dag placeret flere steder i landet. Det er regeringens ambition, at én eller

flere af de nye styrelser på skatteområdet placeres helt uden for hovedstadsområdet. Det betyder samti-

dig, at en markant del af de nye medarbejdere, der skal ansættes som følge af de mange investeringer, vil

skulle rekrutteres uden for hovedstaden med udgangspunkt i de eksisterende lokationer i skattevæsenet.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Orientering om regeringens investeringsplan Et nyt skattevæsen, fra skatteministeren

Et nyt skattevæsen

Kapitel 2

2. Ny organisering i fremtidens skatte-

forvaltning

SKAT blev etableret, da de kommunale skatteforvaltninger i midten af 00’erne blev lagt sammen med det

daværende ToldSkat og placeret i staten. I den forbindelse blev nye store opgaver som inddrivelse og

ejendomsvurderinger flyttet fra kommunerne til SKAT.

Det har resulteret i gevinster, eksempelvis i form af ensartet sagsbehandling og stordriftsfordele, og der

er samtidig sket en markant reduktion i de administrative byrder for virksomheder og borgere.

Men SKAT er også i dag en meget stor organisation, der skal løse meget forskellige opgaver. Det kræver

solide data, moderne it-systemer af høj kvalitet samt medarbejdere og ledere med en bred vifte af specia-

listkompetencer. Det har SKAT ikke i tilstrækkelig grad i dag.

Der er derfor behov nye organisatoriske rammer, der kan understøtte opbygningen af et nyt og stærkere

skattevæsen.

2.1 Fra et samlet SKAT til nye, selvstændige styrelser

SKAT, som organisationen ser ud i dag, deles op i en række mindre styrelser med større fokus på de en-

kelte kerneopgaver i skatteforvaltningen.

Tre kerneområder – ejendomsvurdering, inddrivelse og told – som står overfor meget store og komplekse

forandringer, etableres i løbet af 2017 som selvstændige styrelser. Mindre og mere specialiserede styrel-

ser vil give mulighed for at styrke fagligheden på de enkelte områder, give et større ledelsesmæssigt

fokus, forbedre mulighederne for effektiv styring og samtidig give en mere klar ansvarsfordeling i forhold

til de enkelte områder i skatteforvaltningen.

De øvrige dele af det nuværende SKAT – herunder kundeservice og kontrol – drives midlertidigt videre. I

starten af 2017 vil der være udarbejdet et grundlag for at vurdere, hvordan forretningsområderne skal

organiseres, herunder hvorvidt områder som personskatter, erhvervsskatter og motor ligeledes bør etab-

leres som selvstændige styrelser.

Der etableres samtidig en ny udviklingsstyrelse i Skatteministeriet, som får til opgave at drive opbygnin-

gen af det nye skattevæsen i de kommende år samt forestå løsningen af koncernfælles opgaver.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Orientering om regeringens investeringsplan Et nyt skattevæsen, fra skatteministeren

Et nyt skattevæsen

Kapitel 2

Spillemyndigheden

bevares som selvstændig styrelse, ligesom

Skatteankestyrelsens

status som uaf-

hængig klagemyndighed bevares.

Figur 1. Fremtidens skattevæsen

Omstillingen og omorganiseringen af det nye skattevæsen vil ske gradvist, så det sikres, at borgere og

virksomheder fortsat oplever et højt serviceniveau, og der ikke skabes uklarhed om, hvordan man betaler

sin skat, eller til hvilken myndighed man skal henvende sig for at få hjælp.

Borgere og virksomheder skal således fremadrettet fortsat have én samlet indgang til skatteforvaltnin-

gen, selv om flere forretningsområder drives som selvstændige styrelser. Den samlede implementerings-

plan for det nye skattevæsen forventes fremlagt i starten af 2017.

Figur 2. Tidsplan for implementering af det nye skattevæsen

2.2 Ejendomsvurdering, inddrivelse og told

Der er i de seneste år etableret såkaldte implementeringscentre i regi af Skatteministeriet, som har ar-

bejdet på at bygge nye administrative organisationer med tilhørende it-understøttelse for henholdsvis

ejendomsvurderinger og inddrivelse. Over det kommende halvår etableres et nyt implementeringscenter

for told (ICT), der skal udvikle et nyt toldvæsen i overensstemmelse med EU's nye toldforordning.

Områderne er hver for sig omfattende og komplekse og kræver et stort antal medarbejdere, stærk ledel-

seskraft og selvstændige it-systemer. Derfor vil driften af områderne blive etableret som selvstændige

styrelser, mens implementeringscentrene placeres i den nye udviklingsstyrelse.

2.2.1 Retvisende ejendomsvurderinger

De offentlige vurderinger af grunde og ejendomme skal være så retvisende som muligt, så boligejerne kan

have tillid til, at deres boliger beskattes ud fra et ordentligt grundlag.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Orientering om regeringens investeringsplan Et nyt skattevæsen, fra skatteministeren

Et nyt skattevæsen

Kapitel 2

Det er ikke tilfældet i dag. Det skyldes dels, at selve systemet, der vurderer ejendomme, ikke er præcist

nok, dels at der har været udfordringer med SKATs administration af vurderingsopgaven. Samtidig er der

behov for at sikre, at boligejere, der klager over deres vurdering, kan forvente en effektiv behandling af

deres klage.

Derfor gennemføres følgende initiativer:



Vurderingsopgaven placeres i en ny og specialiseret styrelse med flere medarbejdere, et stærkt fagligt

miljø og et selvstændigt ledelsesmæssigt fokus.



Klagesagsbehandlingen styrkes med flere medarbejdere og yderligere ressourcer.



Der investeres i bedre systemunderstøttelse og data til at understøtte vurderings- og klageprocesserne

og den vurderingsmodel, som er ved at blive udviklet i Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger

(ICE).

Samlet set vil regeringen investere omkring 2,6 mia. kr. i vurderingsopgaven frem mod 2020.

2.2.2 Styrkelse og forenkling af inddrivelsen

Danskerne skal have tillid til, at inddrivelsen af gæld til det offentlige sker effektivt og korrekt. Det er

således afgørende for retsfølelsen, at skyldnere betaler deres gæld. Samtidig er det afgørende, at inddri-

velsen af gælden sker på en måde, hvor retssikkerheden for de, der ender i inddrivelse, vægtes højt.

Endelig bidrager en effektiv inddrivelse til finansieringen af samfundet.

Inddrivelsen af gæld har stort set været suspenderet siden efteråret 2015, da det blev besluttet at afvikle

det fejlbehæftede it-system EFI. Inddrivelsen af gæld foregår derfor primært ved manuel sagsbehandling,

hvilket ikke er en holdbar situation.

Inddrivelsesområdet i SKAT er således i en situation, hvor muligheden for at inddrive gæld fra borgere og

virksomheder er stærkt begrænset. Som konsekvens er den samlede gæld til det offentlige (restance-

massen) steget fra 78 mia. kr., da EFI blev suspenderet, til ca. 93 mia. kr. pr. juli 2016. Det er imidlertid

kun ca. en tredjedel af de ca. 93 mia. kr., der vil kunne inddrives, fordi ikke alle skyldnere har betalings-

evne, hvorfor den såkaldte kursværdi af restancerne er væsentligt lavere. Hvis den nuværende situation

fortsætter med manglende effektiv it-understøttelse af inddrivelsesarbejdet samt for få medarbejdere til

manuel sagsbehandling og oprydning i restancerne, vurderer Skatteministeriet, at gælden til det offentli-

ge i værste fald risikerer at kunne blive fordoblet over de næste 10 år.

Derfor er det nødvendigt at gennemføre en række initiativer, så inddrivelsen kan blive reetableret og

styrket fremadrettet:



Der gennemføres en omfattende forenkling af inddrivelseslovgivningen, så inddrivelsen af gæld bliver

simplere og mere gennemsigtig for både skattemyndighederne, borgere og virksomheder. Det skal og-

så gøre det muligt at bygge it-systemer til at understøtte hovedparten af inddrivelsesindsatsen.



Inddrivelsesopgaven placeres i en ny og specialiseret styrelse med selvstændigt ledelsesmæssigt

fokus, og hvor organisation og processer mv. er tilrettelagt fra bunden til at foretage inddrivelse.



Der investeres 1,8 mia. kr. i inddrivelsesområdet frem mod 2020. Ressourcerne vil først og fremmest

gå til ansættelse af flere medarbejdere samt udvikling af et nyt it-inddrivelsessystem.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Orientering om regeringens investeringsplan Et nyt skattevæsen, fra skatteministeren

Et nyt skattevæsen

Kapitel 2



Der tilføres ca. 350 nye sagsbehandlere til at foretage oprydningsopgaver og på sigt løse inddrivelses-

opgaven ud over de 350 nye medarbejdere, som blev allokeret til inddrivelsen i forbindelse med rege-

ringens handleplan ’SKAT ud af krisen’.



Der udvikles et nyt it-system til at understøtte inddrivelsen af offentlig gæld og i den sammenhæng få

fuldstændigt styr på data på området til brug for både produktions- og analyseformål.

Omfanget af de manuelle opgaver er så stort, at det ikke vil være praktisk muligt eller økonomisk renta-

belt at gennemgå alle fordringer manuelt. En stor del af gælden vil det således være mere omkostnings-

fuldt for staten at inddrive end at eftergive.

Regeringen vil afsøge mulighederne for at inddrive så stor en del af restancerne som muligt. Det er dog

fortsat muligt, at det vil blive nødvendigt at afskrive en del af gælden ekstraordinært, som også beskrevet

i ’SKAT ud af krisen’. Dengang blev de forventede afskrivninger skønnet til at have en kursværdi på mak-

simalt 14 mia. kr. Det er fortsat vurderingen, at niveauet for eventuelle ekstraordinære afskrivninger ikke

vil overstige 14. mia. kr. Det endelige beløb vil afhænge af den model, som i så fald vil blive præsenteret

for Folketingets partier.

2.2.3 Modernisering og digitalisering af Told

Regeringen vil gennemføre en omfattende modernisering af det danske toldvæsen. Det skyldes blandt

andet, at et nyt EU-toldkodeks kræver, at Danmark gennemfører meget store og omfattende ændringer af

de nuværende regler, processer og it-systemer på toldområdet. Sker det ikke, risikerer danske virksom-

heder at blive afskåret fra at handle både på det europæiske marked og med lande uden for EU.

Med moderniseringen skal det samtidig sikres, at danske virksomheders konkurrenceevne styrkes, at

toldvæsenet bliver mere kundeorienteret, samt at kontrollen af ulovlige og farlige varer ved grænsen

øges, og at sikkerheden i forhold til fx illegal handel dermed styrkes.

Derfor gennemføres følgende initiativer:



Toldområdet placeres i en ny og specialiseret toldstyrelse med en stærk og selvstændig ledelse, og

hvor organisation og processer mv. er tilrettelagt fra bunden til at varetage toldopgaven.



Der investeres i udviklingen af et helt nyt it-toldsystem og i den sammenhæng at få tilrettelagt data på

området både til brug for produktions- og analyseformål. Det vil bidrage til en mere smidig og digitalt

understøttet service over for virksomheder og borgere samt en mere målrettet kontrol.



Toldområdet tilføres et markant ressourceløft, som blandt andet skal gå til flere medarbejdere og nye

it-systemer.

Samlet set vil regeringen investere omkring 1 mia. kr. i toldområdet frem mod 2020.

2.3 Enkel, effektiv og korrekt skattebetaling

Det skal være nemt og enkelt at betale den rigtige skat. Borgere og virksomhederne skal samtidig kunne

have tillid til, at de selv og andre betaler den skat, de skal – hverken mere eller mindre. Regeringen vil

derfor styrke fundamentet for opkrævning af skatter og afgifter.

Det sker blandt andet ved, at der afsættes godt 1,5 mia. kr. til at styrke den grundlæggende drift i skatte-

forvaltningen. I den forbindelse er der en række områder, der særligt skal styrkes i de kommende år.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Orientering om regeringens investeringsplan Et nyt skattevæsen, fra skatteministeren

Et nyt skattevæsen

Kapitel 2

2.3.1 Styrket indsats på momsområdet

Internationale sammenligninger viser, at Danmark ligger pænt placeret, når det handler om at sikre kor-

rekt afregning af moms. Der er forskellige måder at opgøre momsgabet (dvs. forskellen mellem den

moms, der skulle være betalt, og den moms, der faktisk er betalt). Afhængig af den valgte metode kan

momsgabet opgøres til mellem godt 2 og knap 20 mia. kr.,

jf. boks 2

. Samlet set og på tværs af opgørel-

serne lader momsgabet til over de senere år at være faldende.

Boks 2. Opgørelse af momsgabet

Der er forskellige tilgange og metoder til at opgøre momsgabet. Overordnet set skelner man typisk

mellem en top-down-tilgang og en bottom-up-tilgang.

Top-down-tilgangen tager udgangspunkt i tal fra nationalregnskabet og sammenligner med de tilsva-

rende tal fra SKAT. På den baggrund opgør EU-kommissionen momsgabet til ca. 18,5 mia. kr. i

2013, IMF det til ca. 10,3 mia. i 2012 og Danmarks Statistik det til ca. 5,3 mia. kr. i 2012.

SKAT anvender derimod en bottom-up-tilgang og opgør momsgabet for små og mellemstore virksom-

heder til ca. 2,8 mia. kr. i 2012. Denne tilgang tager udgangspunkt i fejl og snyd fastlagt for et re-

præsentativt udsnit af virksomhederne, der opregnes til et samlet beløb for samtlige virksomheder.

Organiseret momssvindel, som eksempelvis momskarruseller og kædesvig, er imidlertid et stigende

problem – ikke mindst i EU. Derfor har der i de seneste år været stor opmærksomhed på momsområdet i

offentligheden.

Skatteministeren bad i foråret 2016 Skatteministeriets Interne Revision om at gennemføre et serviceef-

tersyn af SKATs indsats mod momssvindel. Samtidig nedsatte ministeren et tværministerielt udvalg, der

skulle se på, om myndighedssamarbejdet på tværs af myndigheder kunne forbedres.

Intern Revisions foreløbige afrapportering har ikke givet anledning til at antage, at området er omfattet af

systematisk momssvindel af samme karakter og omfang, som på fx området for refusion af udbytteskat.

Intern Revision peger dog på udfordringer med den nuværende datafangst, risikoproces og finansielle

rapportering på momsområdet, og det kan derfor være, at det fulde omfang af fejl og snyd på momsom-

rådet ikke er afdækket. Intern Revision peger derfor også på, at der er plads til forbedringer på en række

væsentlige områder,

jf. boks 3.

Boks 3. Anbefalinger fra Skatteministeriets Interne Revision

De tast-selv faciliteter, som SKAT stiller til rådighed for virksomhederne , kan med fordel ændres med

henblik på dels at tilgodese en større sikkerhed i virksomhedernes indberetning af moms og dels at

tilgodese etablering af finansielle data, der effektivt kan anvendes i den løbende overvågning af ind-

tægtsdannelsen.

Der kan med fordel etableres et løbende systematisk overblik over udviklingen i momsindtægterne.

Etablering af finansrapportering på indtægtstallene vil udgøre et væsentligt element i styringen af

momsindtægterne.

Der kan med fordel etableres en større sammenhæng i processen for kortlægning af fejl på moms-

området samt opfølgning på konstaterede fejl og mangler. En systematisk risikoafdækning og -

styring vil medføre, at kontrolarbejdet kan målrettes på de dele af området, hvor risikoen for fejl og

snyd er størst.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Orientering om regeringens investeringsplan Et nyt skattevæsen, fra skatteministeren

Et nyt skattevæsen

Kapitel 2

Der kan med fordel løbende udarbejdes skøn og estimater af momsgabet. Skøn og estimater, der er

udført med udgangspunkt i konstaterede fejl samt i antagelser vedr. risikomønsteret, kan give værdi-

fuld viden om momsindtægternes robusthed.

Intern Revisions eftersyn illustrerer således, at også momsområdet er omfattet af de udfordringer, som

hele skatteforvaltningen har, og dermed behovet for etablering af nye it-systemer, opgradering af kompe-

tencer, øget fokus på data og analyse samt risikovurdering. Der er således behov for at gentænke moms-

området som helhed ved at udvikle nye it-systemer og nye måder at arbejde med kontrol på.

Konkret sættes følgende initiativer i gang:



De relevante anbefalinger fra Skatteministeriets Interne Revision vil blive omsat til konkrete initiativer

hurtigst muligt.



Alle aspekter af vejledningen, afregningen og kontrollen på momsområdet, samt de processer, it-

systemer og regler, der skal understøtte en moderniseret momsafregning- og kontrol, gentænkes. Det

vil ske med inddragelse af relevante eksterne parter, eksempelvis revisorer og repræsentanter fra er-

hvervslivet. Målet er at sikre en enklere digital og automatisk momsafregning for virksomhederne og en

mere effektiv og risikobaseret kontrol.



Regeringen støtter EU-Kommissionens arbejde med at styrke indsatsen mod momssvindel i EU. Kom-

missionen undersøger aktuelt flere mulige løsninger. Blandt andet ses der på muligheden for at ændre

momssystemet mere grundlæggende i forhold til grænseoverskridende handel mellem virksomheder

samt mulige modeller for omvendt betalingspligt.

2.3.2 Styrkelse af data og it på personområdet

For at opnå en korrekt og enkel skattebehandling på personområdet har SKAT gennem en årrække til-

stræbt, at felter på forskuds- og årsopgørelsen udfyldes med oplysninger, som SKAT automatisk får fra

tredjeparter som fx arbejdsgivere, banker og pensionsselskaber.

Det har gjort det lettere og mere enkelt for borgerne at udfylde årsopgørelsen rigtigt og dermed at betale

det rigtige i skat. Samtidig er det blevet sværere at snyde med skatten, bl.a. fordi en række felter er låste

og kun kan ændres ved, at borgeren retter henvendelse til arbejdsgiveren eller SKAT.

Der er imidlertid behov for at foretage et skift fra de metoder, der blev udviklet med eIndkomst-registret

og eKapital-systemerne i 00’erne, til en moderne version af tredjepartsindbetningerne, hvor der arbejdes

mere systematisk med datakvalitet, avanceret dataanalyse og kontrolmiljø, herunder med henblik på at

kunne konsolidere og udvide anvendelsen af de grundlæggende indkomstdata andre steder i den offent-

lige forvaltning. Der er desuden et gennemgribende behov for modernisering af it-understøttelsen på

personområdet, hvor en række kernesystemer er meget gamle, hvoraf de ældste daterer sig tilbage til

1970’erne.

Konkret lægges der op til følgende initiativer:



Opgaverne vedr. 3. partsindberetning og kontrol på personområdet samles ét sted med henblik på at

styrke både kontrol og datakvalitet.



Som led i styrkelsen af den grundlæggende drift forstærkes indberetnings- og kontrolmiljøet omkring

3. partsdata, så både produktions-, analyse- og kontrolformål understøttes effektivt.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Orientering om regeringens investeringsplan Et nyt skattevæsen, fra skatteministeren

Et nyt skattevæsen

Kapitel 2



Der indledes en styrket dialog med indberettersiden (arbejdsgivere, banker, pensionsselskaber, mv.)

blandt andet med henblik på at udvikle nye værktøjer og processer, så indrapporteringen af data til

skatteforvaltningen bliver mere korrekt.

2.3.3 Reduktion af virksomheders administrative omkostninger

Virksomhedernes tilfredshed med SKAT har været faldende siden 2011, hvilket bl.a. skyldes utidssvaren-

de it-løsninger, som betyder, at mange virksomheder har oplevet stigende administrative byrder i mødet

med SKAT. Sideløbende hermed begår virksomhederne fortsat mange fejl, når de indberetter oplysninger

til SKAT, ligesom der fortsat er en væsentlig gruppe, som bevidst forsøger at omgå reglerne.

Regeringen ønsker derfor at gøre det nemmere og mere enkelt for virksomhederne at betale den korrekte

skat og samtidig styrke indsatsen over for bevidst snyd. På længere sigt er visionen, at indberetninger på

erhvervsområdet i højere grad skal automatiseres, så virksomhederne lettes for byrderne ved indberet-

ning.

2.3.4 Styrket retssikkerhed på skatteområdet

Et af de vigtigste redskaber til at genoprette tilliden til skatteforvaltningen indebærer, at borgernes rets-

sikkerhed vægtes højt, og at borgerne står stærkt i mødet med skattesystemet. Det er baggrunden for, at

regeringen i efteråret præsenterede

Retssikkerhedspakke I

og i foråret 2016 indgik en bred politisk aftale

Retssikkerhedspakke II.

Det er en forudsætning for retssikkerheden, at borgere har mulighed for at få deres klagesager på skatte-

området behandlet inden for en forsvarlig tidsramme. Som led i

Retssikkerhedspakke II

blev det derfor

besluttet at arbejde for at sikre flere midler til Skatteankestyrelsen.

På den baggrund afsættes der 90 mio. kr. i 2018 og 20 mio. kr. i 2019 til Skatteankestyrelsen med hen-

blik på at sikre kortere sagsbehandlingstid for borgeres klagesager.

I forbindelse med vedtagelsen af

Retssikkerhedspakke II

blev det desuden besluttet at nedsætte et Skat-

telovråd, som efter anmodning fra skatteministeren vil kunne belyse og afgive indstillinger om udvalgte

emner inden for skattelovgivningen. Skattelovrådet vil bestå af medlemmer, der hver især besidder bred

juridisk eller økonomisk sagkundskab på skatteområdet.

2.4 Etablering af ny udviklingsstyrelse

Som led i etableringen af nye driftsstyrelser etableres samtidig en ny udviklingsstyrelse, som skal bygge

det nye skattevæsen i de kommende år.

Styrelsen skal som led heri huse de tre implementeringscentre, som arbejder på at bygge nye systemer

for ejendomsvurderinger, inddrivelse og told, samt evt. kommende implementeringscentre. Den fælles

forankring skal sikre, at der kan realiseres synergier på tværs af centrene og opbygges et stærkt fagligt

miljø omkring forretnings- og it-udvikling. Samtidig skal udviklingsstyrelsen varetage en række fælles

koncernfunktioner som resultatstyring, processtyring, budget, regnskab, HR, jura, indkøb, bygninger og

kontorarbejdspladser på tværs af driftsstyrelserne.

For det andet skal udviklingsstyrelsen stå for drift, vedligeholdelse, videreudvikling og nyudvikling af al it i

skatteforvaltningen i et tæt samarbejde med driftsstyrelserne.

For det tredje skal udviklingsstyrelsen indsamle, kvalitetssikre, opbevare og udstille data på tværs af

Skatteministeriets it-systemer under hensyn til kravene om databeskyttelse.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Orientering om regeringens investeringsplan Et nyt skattevæsen, fra skatteministeren

Et nyt skattevæsen

Kapitel 2

For det fjerde forankres arbejdet med at udarbejde en strategi for den samlede skatteforvaltning i udvik-

lingsstyrelsen. Som led heri skal der ses på muligheder for forenklinger samt lettelser af virksomhedernes

administrative byrder.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Orientering om regeringens investeringsplan Et nyt skattevæsen, fra skatteministeren

Et nyt skattevæsen

Kapitel 3

3. Investeringer i det nye skattevæsen

3.1 Flere ressourcer til skatteforvaltningen

Skal fremtidens skattevæsen kunne løfte sine kerneopgaver tilfredsstillende, er det nødvendigt, at der er

tilstrækkelige ressourcer til rådighed. Efter flere år med besparelser i skattevæsenet vil regeringen inve-

stere omkring 7 mia. kr. i årene frem til 2020. Der skal blandt andet investeres i nye medarbejdere, nye it-

systemer og styrkelse af den grundlæggende drift.

Investeringerne vil betyde, at skatteforvaltningens samlede rammer øges med 1,3 mia. kr. i 2017, 1,7

mia. kr. i 2018, 2,1 mia. kr. i 2019 og 1,8 mia. kr. i 2020

, jf. figur 3.

Dertil kommer væsentlige investe-

ringer i it-systemer finansieret af den statslige låneramme.

Figur 3. Regeringens forslag til ny bevilling til skatteforvaltningen

Mio. kr.

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Bevilling til skattevæsenet før investeringsplanen

Regeringens forslag til ny bevilling til skattevæsenet

Mio. kr.

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Kilde: Statens budgetsystem samt FFL17.

Anm.: Beløbene for 2017-2020 afspejler udgiftsskøn og vil blive konsolideret i takt med, at midlerne skal bringes i anven-

delse.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Orientering om regeringens investeringsplan Et nyt skattevæsen, fra skatteministeren

Et nyt skattevæsen

Kapitel 3

3.2 Flere medarbejdere og nye kompetencer

Det er afgørende, at der er tilstrækkelige medarbejdere med de rette kompetencer i skattevæsenet til at

sikre, at opgaverne løses tilfredsstillende.

Som en del af de kommende års investeringer i skattevæsenet vil der frem mod 2020 blive ansat op mod

2.000 nye medarbejdere på tværs af hele skattevæsenet. Særligt skal der ansættes nye medarbejdere til

ejendomsvurdering, inddrivelse og told.

Samtidig vil der i de kommende år blive behov for stor udskiftning blandt de eksisterende medarbejdere

for at sikre, at skattevæsenet har de nødvendige kompetencer. Den teknologiske og digitale udvikling

betyder, at medarbejderne i skatteforvaltningen – ligesom mange andre steder i den offentlige og private

sektor – i stigende grad skal besidde mere specialiserede kompetencer end tidligere for at løse de stadig

mere komplicerede opgaver.

Eksempelvis er det nødvendigt med en høj grad af specialiserede og analytiske færdigheder og kompe-

tencer inden for behandling af data og brug af it, hvis medarbejdere skal kunne bidrage til en effektiv

skattekontrol.

En stor del af de nye ansættelser vil derfor blive målrettet mod kompetencer inden for it, statistik og

analyse, jura og økonomi, mens der samtidig også må forventes en udskiftning blandt de eksisterende

medarbejdere for at sikre, at kompetencerne i skatteforvaltningen matcher opgavernes kompleksitet. En

større del af udskiftningen vil ske i et naturligt generationsskifte, hvor de ansatte går på pension. Samti-

dig vil der blive investeret i videreuddannelse og kompetenceudvikling blandt de nuværende medarbejde-

re.

Ud af SKATs nuværende ca. 6.100 medarbejdere er omkring hver tredje over 55 år. Det er vurderingen, at

der frem til og med 2020 vil være ca. 1.000 medarbejdere, der går på pension. Ansættelsen af omkring

2.000 ekstra medarbejdere frem mod 2020 betyder, at de 1.000 medarbejdere, der går på pension, kan

erstattes af nye medarbejdere, og at der samlet vil være omkring 1.000 medarbejdere mere i 2020 end i

dag.

3.3 Opbygning af kerneområder og styrkelse af grundlæggende drift

De ekstra ressourcer skal blandt andet anvendes til at styrke områderne ejendomsvurdering, inddrivelse

og told. Der er tale om kerneområder i skatteforvaltningen, som kræver massive investeringer for at kom-

me til at fungere tilfredsstillende.

For inddrivelsesområdets vedkommende skal der investeres i nye medarbejdere til oprydning og manuel

sagsbehandling. På ejendomsvurderingsområdet skal der investeres i styrket klagehandling samt tilveje-

bringelse af bedre data. På begge områder skal der udvikles helt nye it-systemer. På toldområdet skal der

ændres processer og udvikles nye it-toldsystemer med henblik på at implementere et nyt EU-toldkodeks

og gøre fortoldningen af varer så smidig som mulig for virksomhederne.

Samtidig vil regeringen styrke den grundlæggende drift i skatteforvaltningen. Til det formål har regeringen

afsat knap 1,5 mia. kr. frem mod 2020,

jf. tabel 2.

Dertil kommer væsentlige investeringer i it-systemer

finansieret af den statslige låneramme.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Orientering om regeringens investeringsplan Et nyt skattevæsen, fra skatteministeren

Et nyt skattevæsen

Kapitel 3

Tabel 2. Investeringer i skatteforvaltningen

Mio. kr. (2017-pl)

Styrkelse af inddrivelsesområdet

Styrkelse af ejendomsområdet

Opbygning af ny toldorganisation

Styrkelse af grundlæggende drift

Styrkelse af Skatteankestyrelsen

Investeringer i alt

2017

450

300

350

250

1.350

2018

400

630

250

300

1.670

2019

600

880

150

400

2.050

2020

300

750

200

500

1.750

I alt

1.750

2.560

950

1.450

110

6.820

Kilde: FFL17.

Anm.: Beløbene afspejler udgiftsskøn og vil blive konsolideret i takt med, at midlerne skal bringes i anvendelse.

3.4 Modernisering af it-infrastruktur

Det danske skattevæsen begyndte allerede i 1960’erne at digitalisere arbejdsgange, og Danmark har i

dag en af verdens mest digitaliserede skatteforvaltninger. It er således en helt central forudsætning for,

at SKAT kan løse sine opgaver.

SKAT er imidlertid kraftigt udfordret af, at en stor del af de forretningskritiske systemer er forældede.

Konsekvensen er bl.a., at de danske virksomheder i mødet med SKAT kan opleve længere sagsbehand-

lingstider, større risiko for overskridelse af indberetningsfrister samt forsinkede udbetalinger og refusio-

ner. SKATs digitale borgerrettede systemer er generelt stabile og af en kvalitet, som andre lande betragter

som bedste praksis, men de underliggende systemer er unødigt omkostningstunge og komplekse.

Samtidig har SKAT ikke den fornødne adgang til og overblik over centrale data. Det hindrer mulighederne

for en datadreven opgavevaretagelse, som er nødvendig for at sikre en effektiv og fremtidssikret skatte-

kontrol.

Derfor er der behov for at modernisere skatteforvaltningens it-infrastruktur. Moderniseringen indebærer

bl.a.:



Skatteforvaltningen skal møde borgere og virksomheder på de digitale platforme, hvor de er til stede.

Det forudsætter brugervenlige, målrettede og effektive digitale løsninger, hvor en reduktion af borger-

nes og virksomhedernes byrder er tænkt ind fra starten.



Erhvervslivet skal opleve et markant serviceløft og på længere sigt kunne anvende digitale løsninger,

som muliggør automatisk udveksling af data direkte fra virksomhedernes egne systemer, fx regnskabs-

systemer. Kan de relevante data trækkes direkte fra virksomhedernes systemer, sparer virksomheder-

ne tid, ligesom risikoen for fejl i data mindskes.



Fejl og snyd i skattebetalingen skal mindskes. Nye it-systemer vil kunne bidrage til både at styrke

kontrollen og forbedre vejledningen af borgere og virksomheder.

Modernisering af skatteforvaltningens it-understøttelse er en stor og kompleks opgave, ikke mindst fordi

it-udviklingen ikke kan isoleres fra politikudvikling, implementering af lovgivning samt den øvrige forret-

ningsudvikling. Modernisering og forenkling indgår derfor som et centralt element i forretningsstrategien

for den samlede skatteforvaltning.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Orientering om regeringens investeringsplan Et nyt skattevæsen, fra skatteministeren

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 – København K

Telefon

+45 3392 3392

Mail

[email protected]