SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 260: 2. udkast til beretning om initiativer mod sort arbejde

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 260
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2015-16

Beretning afgivet af Skatteudvalget den 0. august 2016

2. udkast

til

Beretning

initiativer mod sort arbejde

1. Indledning

Skatteudvalget afgav den 17. marts 2016 en beretning om

nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skulle

undersøge mulighederne for initiativer af forebyggende ka-

rakter og initiativer til at styrke kontrollen af sort arbejde,

som blev nedsat af Skatteudvalget den 17. marts 2016 (fol-

ketingsåret 2015-16, Skatteudvalget, Beretning af almen art

nr. 5). På baggrund af indstilling fra den parlamentariske ar-

bejdsgruppe afgiver Skatteudvalget denne beretning.

Arbejdsgruppen er kommet frem til en række initiativer,

som det er vurderet kan styrke bekæmpelsen af sort arbejde i

Danmark. Initiativerne præsenteres i indeværende beretning

med en anbefaling til regeringen om at undersøge initiativet

yderligere eller direkte implementere initiativet i reglerne på

skatteområdet.

Regeringen opfordres til at give Skatteudvalget en skrift-

lig tilbagemelding på beretningens forslag inden for 3 måne-

der fra beretningens udstedelse.

2. Initiativer

Arbejdsgruppen er kommet frem til følgende initiativer,

der uddybes i de efterfølgende afsnit:

– Styrk myndighedssamarbejdet

– Dokumentation for ansættelse fra første arbejdsdag

– Styrk kontrollen af selvangivelser og virksomhedsregn-

skaber

– Indfør krav om virksomhedsregnskaber

– Målret indsats mod de hårdest ramte brancher

– Indfør krav om logbøger i udvalgte brancher

– Indfør krav om elektroniske lønsedler

– Sænk grænsen for elektroniske betalinger

– Indfør kontant registrering i kasseapparater

– Evaluer om initiativer giver de tilsigtede virkninger og

effekter

–

Højne opmærksomheden om, at det er ulovligt at købe

sort arbejde

3. Arbejdsgruppens arbejde

Medlemme

Arbejdsgruppen bestod af Jeppe Bruus (S) fmd., Dennis

Flydtkjær (DF) nfmd., Louise Schack Elholm (V), Rune

Lund (EL), Joachim B. Olsen (LA) (Merete Riisager deltog

for LA i de første tre måneder af arbejdsgruppens arbejde),

René Gade (ALT), Martin Lidegaard (RV), Lisbeth Bech

Poulsen (SF) og Brian Mikkelsen (KF).

Møder

Arbejdsgruppen har afholdt 9 møder, herunder møder

med skatteministeren, Rockwoolfonden og med interessen-

terne: DTL, 3F, Dansk Byggeri, Horesta, LO, DI, Landbrug

og Fødevarer, SEGES og Dansk Told og Skatteforbund. Der

er modtaget skriftligt input fra Dansk Erhverv. Derudover

har arbejdsgruppen været på studietur til Sverige, hvor der

bl.a. blev afholdt møder med de svenske skattemyndigheder.

Yderligere har arbejdsgruppen afholdt en debat ved Folke-

mødet på Bornholm i juni 2016.

Spørgsmål

Arbejdsgruppen har stillet 33 spørgsmål til skatteministe-

ren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Skriftlig høring

Beretning nr. 5 blev sendt i offentlig høring den 17. marts

2016, og arbejdsgruppen modtog på den baggrund 15 hø-

ringsvar. En række af spørgsmålene fra beretningen blev

sendt til andre parlamenters biblioteker og udredningstjene-

ster via det såkaldte ERCPD-samarbejde. Arbejdsgruppen

modtog på den baggrund svar fra 10 andre lande.

En oversigt over bilag, herunder materiale fra møder,

spørgsmål og svar, som har relevans for beretningen, frem-

går af bilag 1 til beretningen.

Afgrænsning

DokumentId

Journalnummer

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 260: 2. udkast til beretning om initiativer mod sort arbejde

Arbejdsgruppen har indledningsvist valgt at afgrænse sig

fra at se på deleøkonomi, boligjobordningen samt SKATS

muligheder for kontrol på privat grund. Det er ikke et udtryk

for, at eksempelvis deleøkonomi ikke bør prioriteres i en

skattemæssig sammenhæng. Deløkonomi behandles selv-

stændigt i flere andre sammenhænge af regeringen, der også

har iværksat en evaluering af den svenske RUT/ROT ord-

ning. SKATS muligheder for kontrol på privat grund blev

debatteret politisk meget grundigt ved ændringen af skatte-

kontrolloven i efteråret 2015 (folketingsåret 2015-16, lov-

forslag nr. L 13), uden at der kunne opnås politisk enighed.

Derfor har arbejdsgruppen valgt at afgrænse sig fra disse

områder.

4. Politiske bemærkninger

Arbejdsgruppen anerkender, at der i Danmark er et alvor-

ligt problem med sort arbejde og snyd med skattebetaling.

Arbejdsgruppen mener, at der bør sikres en balance mellem

borgerens rettigheder og retssikkerhed, hensynet til at sikre

en korrekt opkrævning af skat, og hensynet til at undgå

overdrevne bureaukratiske byrder på virksomhederne.

Arbejdsgruppen anser det for vigtigt, at man parallelt

med, at man forsøger at styrke kontrollen af skattebetalin-

gerne samtidigt sikrer, at skattelovgivningen gøres enklere,

således at man undgår situationer, hvor skattebetalinger ikke

er korrekte, fordi borgere og virksomhedsejere ikke kan na-

vigere i skattereglerne.

flertal

i udvalget bestående af alle partier med undta-

gelse af (LA) kan støtte beretningen i sin fulde længde.

mindretal

i udvalget bestående af (LA) kan støtte føl-

gende initiativer: Styrk myndighedssamarbejdet, styrk kon-

trollen af selvangivelser og virksomhedsregnskaber, målret

indsatsen mod de hårdest ramte brancher og evaluer om ini-

tiativer giver de tilsigtede virkninger og effekter.

Arbejdsgruppen (alle partier) noterer sig på baggrund af

tal fra Rockwoolfonden og Skatteministeriet, at sort arbejde

i 2014 udgjorde 1,6 pct. af BNP, og at skattegabet på sort ar-

bejde på trods af en faldende tendens udgjorde minimum 5,1

mia. kr. i 2014. Der er dermed stadig en væsentlig udford-

ring med at reducere mængden af sort arbejde, så skattega-

bet kan blive mindsket og midlerne i stedet blive tilført

statskassen.

Arbejdsgruppen noterer sig samtidig, at i 2014 havde i

gennemsnit 24 pct. af danskerne (18-66 år) udført sort arbej-

de i gennemsnit 1,7 timer om ugen, og 40 pct. af danskerne

(18-74 år) havde købt sort arbejde. Det er primært unge, er-

hvervsfagligt uddannede personer, der tilbyder og udfører

sort arbejde, og det er primært lidt ældre personer med en

videregående uddannelse og en høj husstandsindkomst, der

efterspørger og køber sort arbejde.

Samtidig bemærker arbejdsgruppen, at der er visse bran-

cher, hvor nogle virksomheder ikke betaler korrekt moms og

skat – herunder særligt virksomheder, der anvender underle-

verandører, såvel danske som udenlandske, falske selvstæn-

dige, selskaber med fiktiv ledelse og entrepriseaftaler, hvor-

ved man undslår sig normal dansk skatte- og momsbetaling.

Dette er særligt udbredt i brancherne bygge- og anlæg, hotel

og restauration, rengøring, transport og logistik samt land-

brug og erhverv som gartnerier, mekanikere og frisører.

Som modsvar til dette noterer arbejdsgruppen sig, at der

blandt befolkningen opleves en mindre grad af accept af sort

arbejde, en større risiko for at blive opdaget samt en falden-

de villighed til at arbejde sort blandt dem, der ikke har gjort

det før. Det er efter arbejdsgruppens opfattelse tendenser,

der skal bygges videre på i en fremtidig styrket indsats mod

sort arbejde.

For at imødekomme de ovenstående problemstillinger,

har arbejdsgruppen arbejdet med en række konkrete initiati-

ver, som er blevet drøftet med interessenter m.v. Initiativer-

ne uddybes i de følgende afsnit.

Styrk myndighedssamarbejdet

SKAT samarbejder i dag med andre relevante myndighe-

der, men arbejdsgruppen konstaterer, at der er et behov for

at udnytte de muligheder, der er for at bekæmpe sort arbejde

ved at styrke samarbejdet mellem myndighederne. Det dre-

jer sig om SKATs samarbejde med Arbejdstilsynet, politiet,

Erhvervsstyrelsen, kommuner, Styrelsen for arbejdsmarked

og rekruttering m.fl.

Arbejdsgruppen lægger vægt på, at retssikkerheden for

virksomheder og borgere ikke må svækkes ved et øget myn-

dighedssamarbejde.

Arbejdsgruppen har drøftet en styrkelse af myndigheds-

samarbejdet med en række interessenter fra bl.a. de bran-

cher, der har udfordringer med sort arbejde, og med arbejds-

giver- og arbejdstagersiden. Der var blandt disse bred tilslut-

ning til at styrke myndighedssamarbejdet, både ved at an-

vende de muligheder, som myndighederne har i dag, og ved

at se på nye initiativer, som dem, der f.eks. anvendes i Nor-

ge. I Norge er bl.a. udvekslingen af data mellem myndighe-

der blevet gjort obligatorisk og flydende ved en vejledning,

så alle myndigheder har adgang til de data, der findes, og

som skal bruges for at kunne bekæmpe sort arbejde. Det let-

ter de administrative byrder og har en fordelagtig præventiv

effekt mod sort arbejde.

Arbejdsgruppen mener, at der kræves klare enslydende

politiske budskaber til de involverede myndigheder, så der

skabes en klar rød tråd i myndighedsarbejdet. De norske og

svenske myndigheder har nedsat en tværministeriel arbejds-

gruppe, der kan tjene til regeringens inspiration. Indled-

ningsvist kan det kortlægges, eventuelt i regi af det eksister-

ende projekt om Fælles Myndighedsindsats, hvordan infor-

mationsudvekslingen og samarbejdet mellem myndigheder

foregår i dag ift. bekæmpelse af sort arbejde, og hvordan da-

ta kan deles mellem myndigheder, så alle myndigheder får

de data, de skal bruge for at gøre deres indsats effektiv, men

samtidig med respekt for datasikkerhed og personfølsomme

oplysninger. Det er indtrykket, at ikke alle data i dag ud-

veksles flydende mellem myndigheder, men kun på efter-

krav. Det ville eksempelvis være en fordel, hvis SKAT kun-

ne sætte en virksomhed, der har skattemæssige forhold, der

indikerer sort arbejde, tidligere på observationslisten, end

SKAT gør i dag. Det kræver en indsats allerede ved registre-

ring af virksomheden og dermed et tæt samarbejde mellem

SKAT og Erhvervsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 260: 2. udkast til beretning om initiativer mod sort arbejde

Et andet eksempel er muligheden for at rejse tiltale over

for virksomheder, der benytter sort arbejdskraft, eller benyt-

ter særlige selskabskonstruktioner på tværs af landegrænser

udelukkende for at undgå at betale skat. Interessenter har pe-

get på, at samarbejdet med SKAT og politiets anklagemyn-

dighed ikke fungerer tilfredsstillende, hvilket gør at der bli-

ver rejst få tiltaler, som fører til endnu færre domme. Et fæl-

les myndighedssamarbejde kan således med fordel analyse-

re, hvordan straffesagskæden optimeres, så ressourcerne til

at rejse tiltale og domsfælde effektiviseres specifikt i forhold

til sort arbejde, men også i forhold til økonomisk kriminali-

tet generelt, hvor bevisbyrden reelt er umulig at løfte, og

derfor ikke prioriteres. Rigsrevisionen har i Beretning nr.

9/2013 om straffesagskæden påpeget, at det i sager om øko-

nomisk kriminalitet f.eks. tog mere end 1.302 dage at afslut-

te 10 pct. af sagerne. Arbejdsgruppen er bekendt med, at der

i en række andre lande, bl.a. Sverige, er selvstændige skatte-

anklagemyndigheder. Oprettelsen af selvstændige skattean-

klagemyndigheder vil efter arbejdsgruppens opfattelse mål-

rette indsatsen og nedbringe sagsgangene mellem forskellige

myndigheder. En selvstændig skatteanklagemyndighed skal

dog ikke have videre beføjelser end de, der allerede eksiste-

rer, men blot overtage arbejdsbyrden. Således vil sagerne

hurtigere kunne ekspederes, så borgere og virksomheder

stilles bedre retssikkerhedsmæssigt.

Et forpligtigende og resultatorienteret myndighedssamar-

bejde bør afspejles i de respektive myndigheders resultat-

kontrakter.

Arbejdsgruppen (alle partier) anbefaler derfor regeringen

til, i dialog med Skatteudvalget, Beskæftigelsesudvalget,

Retsudvalget m. fl. at tage initiativ til at analysere, hvordan

en permanent, langsigtet og forpligtende tværministeriel ar-

bejdsgruppe om bekæmpelse af sort arbejde og skattesnyd

mellem relevante myndigheder, med langvarige bevillinger,

kan nedsættes og samtidig vurdere, hvad effekten af at op-

rette en selvstændig skatteanklagemyndighed vil gøre for

sagsbehandlingstider og borgeres og virksomheders retssik-

kerhed.

Giv myndighederne bedre muligheder for at kontrollere

sort arbejde

Arbejdsgruppen har på møder med interessenter drøftet

SKATs og andre myndigheders reelle muligheder for at

kontrollere sort arbejde.

Dokumentation for ansættelse fra første arbejdsdag

Som reglerne er i dag, har arbejdsgiveren pligt til at udar-

bejde dokumentation for ansættelsen inden for en måned for

alle lønmodtagere med en gennemsnitlig arbejdsuge over 8

timer samt ansættelse over 1 måned. Det giver ifølge inte-

ressenter, som arbejdsgruppen har haft møder med, SKAT

og andre myndigheder vanskelige vilkår for at kontrollere

sort arbejde, fordi de virksomheder, der benytter sort arbej-

de, kan påstå, at en medarbejder uden dokumentation for sin

ansættelse har første arbejdsdag. Dette medvirker til, at løn-

modtageres retssikkerhed mindskes, og samtidig forvrides

markedet, så retskafne virksomheder skal konkurrere med

virksomheder, der benytter sort arbejde.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af LA) vurderer, at et

krav om at ansættelse af en medarbejder skal kunne doku-

menteres fra medarbejderens første arbejdsdag af både med-

arbejderen og arbejdsgiveren vil have en gavnlig effekt på

bekæmpelsen af sort arbejde, socialt bedrageri m.m. og

samtidig kun udgøre en minimal administrativ byrde. Ar-

bejdsgruppen (med undtagelses af (LA)) anbefaler derfor re-

geringen at tilvejebringe et beslutningsgrundlag, der skal

ligge til grund for et sådanne initiativ, samt mulige straffe-

foranstaltninger fra kontrolmyndighederne. Beslutnings-

grundlaget kan evt. tilvejebringes i samarbejde og dialog

med arbejdsmarkedets parter.

Styrk kontrollen af selvangivelser og virksomhedsregn-

skaber

Arbejdsgruppen er enige om, at kontrol er et effektivt

redskab mod skattesnyd, ligesom risikoen for at blive kon-

trolleret. Dette bakkes op af Rockwoolfonden. Det er afgø-

rende, at befolkningen og virksomhederne oplever, at SKAT

kommer på kontrolbesøg, og at selvangivelser og regnskaber

bliver udsat for kontrol.

Flere interessenter peger på, at der er behov for at styrke

SKATS kontrolindsats både generelt i forhold til borgere og

virksomheder og i forhold til specifikke brancher. Svar fra

skatteministeren om kontrolindsatsen viser, at der de senere

år ikke har været købere af sort arbejde, som er blevet straf-

fet (folketingsåret 2015-16, Skatteudvalget, svar på SAU

alm. del – spørgsmål 395).

Arbejdsgruppen (alle partier) opfordrer derfor regeringen

til at styrke kontrolindsatsen ift. selvangivelser og virksom-

hedsregnskaber inden for rammen af de retssikkerhedsmæs-

sige principper og særligt inden for de brancher og erhverv,

hvor det sorte arbejde trives. En styrkelse af kontrolindsat-

sen skal bl.a. ske med nye ressourcer.

Det må forventes, at en styrket kontrol vil medføre en

større skatteindbetaling, og dermed vil være samfundsøko-

nomisk rentabelt. En model, hvor omkostninger ved øget

kontrol kan dækkes af de forventeligt højere skatteindbeta-

linger kan udtænkes.

Indfør krav om virksomhedsregnskaber

Der er i dag krav om, at store og specielle virksomheder

skal vedlægge deres skatteregnskaber sammen med deres

selvangivelse eller årsregnskab. Mindre og mellemstore

virksomheder skal kun indsende deres skatteregnskab på

foranledning af SKAT, hvis de bliver udtaget til kontrol. Det

kræver en ekstra postgang for SKAT at skulle gøre dette,

altså en ekstra administrativ byrde. Hvis flere virksomheder

skal indsende deres skatteregnskab samtidig med, at de ind-

sender deres årsrapport, vil SKATs ressourcer kunne anven-

des mere effektivt, og samtidig vil det give SKAT et bedre

grundlag at føre kontrol ud fra. Interessenter har oplyst, at

virksomhederne alligevel udarbejder deres skatteregnskaber

parallelt med årsrapporten, så der vil ikke være tale om en

ekstra byrde for virksomhederne. Tværtimod må det kunne

betragtes som en lettelse for de virksomheder, som SKAT

alligevel beder om at indsende deres skatteregnskaber.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af (LA)) opfordre rege-

ringen til at undersøge muligheden for at indføre et krav om,

at selvstændigt erhvervsdrivende (selskaber og personligt

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 260: 2. udkast til beretning om initiativer mod sort arbejde

drevne virksomheder) i udvalgte brancher skal indsende de-

res årsrapporter/årsregnskab og skatteregnskab til SKAT di-

gitalt samtidig med, at de indsender årsrapporten til Er-

hvervsstyrelsen.

Målret indsatsen mod de hårdest ramte brancher

Arbejdsgruppen har noteret sig, at der er brancher, der er

særligt hårdt ramt ift. sort arbejde. De særlige brancher om-

fatter som tidligere nævnt bygge- og anlæg, hotel og restau-

ration, rengøring, transport og logistik samt landbrug og er-

hverv som gartneri, mekanikere og frisører. Flere interessen-

ter taler for, at der gøres en særlig indsats i de brancher, der

er hårdest ramt af sort arbejde frem for generelle tiltag. Et

styrket krav til virksomheders revisionspligt kunne indebæ-

re, at grænsen for revisionspligt blev sænket, så flere virk-

somheder i de berørte brancher fik krav om revisionspligt.

Arbejdsgruppen (alle partier) anbefaler regeringen, at

man arbejder videre med at fokusere indsatsen mod sort ar-

bejde og skatteunddragelse i et generelt spor og i et spor, der

i højere grad end i dag er fokuseret på de hårdest ramte

brancher. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at regerin-

gen i den forbindelse undersøger muligheden for at stille

yderligere krav til revisionspligten i udsatte brancher, og at

kontrolindsatsen intensiveres, så brancherne oplever et styr-

ket fokus.

Indfør krav om logbøger i udvalgte brancher

For at sikre at der sker registrering af alle ansatte i en

virksomhed kan SKAT, Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering og kommunerne i dag pålægge en virksomhed at

føre daglig logbog over ansatte i virksomheden. En logbog

skal på begæring forevises SKAT til brug for kontrollen,

uanset hvilken myndighed, pålægget er udstedt af. Et pålæg

kan gives til en virksomhed, der f.eks. har utilstrækkelig re-

gistreringer af virksomhedens ansatte (eksempelvis lønregi-

streringer, ansættelseskontrakt, ansættelsesbeviser m.v.), be-

skæftiger sort arbejdskraft m.m. I Sverige er der indført

tvungen registrering af medarbejdere i restaurationsbranch-

en og frisørbranchen, hvor medarbejderne er involveret i at

føre logbøgerne, således at de svenske skattemyndigheder

kan foretage uanmeldte inspektioner. Det er vurderet til at

have mindsket skatteunddragelsen på mellem 0,4-0,7 mia.

svenske kr., hvilket fremgår af et notat fra SKAT om initia-

tiver til bekæmpelse af sort arbejde i Tyskland, Sverige,

Norge, Holland og Belgien (folketingsåret 2015-16, Skatte-

udvalget, svar på SAU alm. del – spørgsmål 278). Arbejds-

gruppen (med undtagelses af (LA)) vurderer, at en lignende

mulighed i Danmark vil kunne være en effektiv del af en

målrettet indsats mod de hårdest ramte brancher.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af (LA)) beder derfor

regeringen om at undersøge mulighederne for, at krav om

logbøger kan bredes ud til hele brancher eller erhverv, hvor

sort arbejde er mest udbredt under hensyntagen til at det skal

være proportionalt. Der kan hentes inspiration fra den svens-

ke model.

Udnyt de digitale muligheder

Arbejdsgruppen har ved sine interne møder og i møderne

med en lang række interessenter drøftet mulighederne i de

digitale løsninger. Arbejdsgruppen (med undtagelse af

(LA)) peger på den baggrund på en række initiativer, som

skatteministeren bedes undersøge mulighederne for – evt. i

samarbejde med andre ressortministerier.

Indfør krav om elektroniske lønsedler

Lønmodtagere har krav på at få oplyst, hvor meget AM-

bidrag der fratrækkes af deres løn, hvilket i de fleste tilfælde

vil være at finde på en lønseddel, som lønmodtageren kan

modtage f.eks. på e-mail. Arbejdsgruppen noterer sig, at der

har været eksempler på lønmodtagere, der har fremvist deres

lønseddel til myndigheder, hvorefter lønmodtagere holdes

ansvarlig for at indbetale indkomstskat, som arbejdsgiveren

rettelig skulle have indbetalt. Arbejdsgruppen finder, at der

må være metoder til at sikre lønmodtageres retssikkerhed,

især set i lyset af mulighederne for digitale løsninger. I stat,

region og kommuner modtager alle ansatte deres lønsedler

via e-Boks.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af (LA)) opfordrer re-

geringen til, at krav om elektroniske lønsedler drøftes med

arbejdsmarkedets parter i den private sektor med henblik på

et evt. lovkrav under hensyn til, at der skal være proportio-

nalitet. Arbejdsgruppen peger på, at det vil styrke lønmodta-

geres retssikkerhed og vil have en forebyggende virkning

mod sort arbejde, da der ved elektroniske lønsedler skabes et

revisionsspor.

Sænk grænsen for elektroniske betalinger

Der er i dag et krav om, at betalinger af privates køb af

ydelser eller varer sammen med ydelser over kr. 10.000 skal

foregå elektronisk, hvis man vil undgå at hæfte solidarisk

for evt. manglende betaling af moms og skat fra sælgers si-

de. For virksomheder gælder kravet både ift. køb af varer og

ydelser. I takt med, at udbuddet af de mange nye brugerven-

lige elektroniske betalingsløsninger stiger, og at der af flere

interessenter netop peges på, at kontante betalinger har en

sammenhæng med sort arbejde, så er det arbejdsgruppens

vurdering (med undtagelse af (LA)), at grænsen for elektro-

niske betalinger bør sænkes. Visse interessenter peger på et

niveau mellem kr. 500 til kr. 3.000 som rimeligt. Et ændret

krav om elektroniske betalinger og krav om dokumentation

for en betalt faktura kombineret med en indsats for, at

SKAT nemmere kan kontrollere og håndhæve reglerne om,

at køb af sort arbejde er strafbart (initiativ fremgår senere i

beretningen) vil bidrage til reducerende og forebyggende

virkninger mod sort arbejde og samtidig sikre et revisions-

spor for Skat.

Arbejdsgruppen er bevidst om, at EU forordning ((EF)

nr. 1781/2006 af 15. november 2006) vedr. oplysninger, der

skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler kan sætte

begrænsninger for, hvor meget grænsen kan sættes ned. Ar-

bejdsgruppen (med undtagelse af (LA)) finder dog, at det

bør undersøges nærmere, om der kan stilles nationale krav

til bankernes registrering af betalinger på beløb under 1.000

euro, der er grænsen i forordningen, uden at det strider mod

forordningen, samt hvilke evt. nationale lovændringer det

vil kræve.

Derudover bør det undersøges, om det er nødvendigt med

samme type registrering af oplysninger om betaler, som for-

ordningen foreskriver, når det drejer sig om digitale betalin-

ger fra konti, eller om det vil være tilstrækkeligt ift. SKATs

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 260: 2. udkast til beretning om initiativer mod sort arbejde

kontrolarbejde med det digitale spor, der alt andet lige må

være fra alle digitale betalinger i form af kontoudtog m.m.

Det bør endvidere være en del af undersøgelsen, om SKAT

på anden vis kan gives beføjelser, der kan erstatte bankernes

registrering af oplysninger om betaler.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af (LA)) anbefaler der-

for regeringen som minimum at sænke grænse for digitale

betalinger, så den svarer til den grænse, som banker er un-

derlagt ift. registreringer af oplysninger om betaler og der-

udover at undersøge, om grænsen for digitale betalinger kan

sænkes yderligere. For at imødekomme ønsker om fortsat

kontant betaling bedes regeringen parallelt i forslaget ind-

tænke et krav om, at købere skal kunne fremvise en betalt

faktura/kvittering, hvis grænsen overstiges for at undgå krav

om solidarisk hæftelse. Alternativt skal købere som i dag

indtaste beløbet til SKAT via TastSelv. I den forbindelse be-

des regeringen iværksætte en informationskampagne, hvor

de nye krav illustreres på en tilgængelig måde. Arbejdsgrup-

pen (med undtagelses af (LA)) beder regeringen vurdere,

om der er proportionalitet i at sænke grænsen for digitale be-

talinger. Den evt. administrative byrde banker pålægges skal

stå til mål over for den efterfølgende kontrolindsats og øge-

de provenu.

Indfør kontantregistrering i kasseapparater

Arbejdsgruppen (med undtagelses af (LA)) anser et initi-

ativ om kontantregistrering i elektroniske kasseapparater

som værende en mulig løsning, der kan supplere ovenståen-

de initiativ om at sænke grænsen for elektroniske betalinger.

Sverige har i 2010 i samarbejde med erhvervslivet indført

tvungen brug af certificerede kasseapparater til kontant regi-

strering. Kasseapparaterne har tilhørende kontrolbokse, der

opsamler data, der hurtigt kan aflæses og bruges til standar-

diseret kontrol. Kravet gælder alle salg mod kontant beta-

ling. Sverige har set en markant stigning i indberettet moms

fra f.eks. restaurationer og frisører på baggrund af imple-

menteringen. SKAT har oplyst, at den umiddelbare effekt på

skatteunddragelse i Sverige vurderes til 15 mia. svenske kr.,

hvoraf de 10 pct. eller ca. 1,6 mia. svenske kr. vurderes at

stamme fra restaurationsbranchen, men effekten vurderes

også at mindskes med tiden. Den varige effekt af det, der

under ét betegnes »kontantbranchen«, vurderes til mindst 3

mia. svenske kr. om året, hvilket fremgår af et notat fra

SKAT om initiativer til bekæmpelse af sort arbejde i Tysk-

land, Sverige, Norge, Holland og Belgien (folketingsåret

2015-16, Skatteudvalget, svar på SAU alm. del – spørgsmål

278). I Norge indføres nye krav til kasseapparater fra

2017-2019, der skal gøre det vanskelligere at skjule kontan-

tomsætning gennem manipulation af kasseapparatet og bi-

drage til at færre bliver aflønnet sort.

Arbejdsgruppen (med undtagelses af (LA)) har gjort sig

overvejelser om omkostningerne for de erhvervsdrivende og

sammenholdt den med den forventede stigning i skattepro-

venuet og de samfundsøkonomiske forhold. En smidig til-

gang til implementering kan være nødvendig, og dertil kom-

mer, at en overgangsperiode vil kunne føre til, at kasseappa-

raterne alligevel vil skulle udskiftes eller opgraderes. Det

skal samtidig overvejes, om der skal være en minimums-

grænse for hvilke erhvervsdrivende, der skulle pålægges

kontantregistrering i kasseapparaterne. Omsætningsgrænsen

i Norge er på kr. 50.000 norske kr. og med undtagelse af ta-

xaselskaber. I Sverige er omsætningsgrænsen på kr.

177.600.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af (LA)) anbefaler re-

geringen at undersøge mulighederne for at implementere

kontantregistrering i Danmark i form af krav til kasseappa-

rater. Der kan hentes inspiration i Sverige og i Norge. Det

skal vurderes, om der er behov for at kompensere erhvervs-

livet for de udgifter, som de pålægges, da initiativet ikke må

være unødigt byrdefuldt.

Regeringen opfordres til at undersøge, om en kombina-

tion af kontant registrering og lavere grænse for elektroniske

betalinger kan implementeres på en måde, så en erhvervsdri-

vende med kontant registrering kan overstige en lavere be-

løbsgrænse for kontante betalinger ved salg til privatperso-

ner. En sådan kombination kunne imødekomme bekymrin-

ger hos visse interessenter, der har påpeget en kultur med

udpræget kontant betaling.

Evaluer om initiativer giver de tilsigtede virkninger og

effekter

Arbejdsgruppen er i sit arbejde blevet gjort opmærksom

på en generel manglende vidensopbygning i forhold til de

initiativer, der er igangsat for at forebygge og bekæmpe sort

arbejde, hvilket skatteministeren selv har understreget for

arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen (alle partier) anbefaler derfor regeringen,

at der fremadrettet opsættes klare evalueringskriterier for

indsatser mod sort arbejde, inden de iværksættes, og følges

op på, om initiativerne efterfølgende har de tilsigtede virk-

ninger og effekter og oversende disse til Skatteudvalget

Højne opmærksomheden om, at det er ulovligt at købe

sort arbejde

Det Økonomiske Råd har i sin rapport om dansk økono-

mi fra 2011 (»Dansk økonomi forår 2011«, Kapitel V: Sort

arbejde) peget på, at straf af købere kombineret med en lav

beløbsgrænse for krav om digital indbetaling er et muligt

virkemiddel til at bekæmpe sort arbejde. Som bekrevet tidli-

gere i beretningen anbefaler arbejdsgruppen (med undtagel-

ses af (LA)), at grænsen for digitale betalinger sænkes.

Arbejdsgruppen har spurgt skatteministeren, om det reelt

er straffrit at købe sort arbejde, idet ministeren har oplyst, at

der ingen straffesager har været de sidste mange år (folke-

tingsåret 2015-16, Skatteudvalget, svar på SAU alm. del –

spørgsmål 395). Ministeren har svaret, at der er bevismæssi-

ge problemer i forhold til at opdage virksomheders køb af

sorte varer eller ydelser, og at det samme gælder for private

købere. Ministeren mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at

rette dokumentationskrav, f.eks. i form af en faktura eller

kvittering.

Arbejdsgruppen mener, at det er væsentligt, at borgere og

virksomheder ved, at sort arbejde er strafbart at tilbyde og

købe.

Arbejdsgruppen (med undtagelses af (LA)) anbefaler re-

geringen, at det generelt undersøges, hvordan bevisbyrden

over for købere af sort arbejde nemmere kan løftes, og her-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 260: 2. udkast til beretning om initiativer mod sort arbejde

under hvordan SKAT nemmere kan kontrollere og håndhæ-

ve reglerne om, at køb af sort arbejde er strafbart. En evt.

ændring af reglerne bør følges af en oplysningskampagne og

en styrket kontrolindsats.

5) Initiativer arbejdsgruppen har fravalgt

Arbejdsgruppen har beskæftiget sig med en række for-

skelige initiativer til bekæmpelse af sort arbejde og løbende

vurderet, hvilke initiativer der skulle arbejdes videre med på

baggrund af bl.a. drøftelser med interessenter. Iblandt de

fravalgte initiativer er indførelse af bagatelgrænser, hårdere

straffe, ID-kort i udvalgte brancher og kædeansvar – moms

ved grænseoverskridende transaktioner.

P.u.v.

Jens Joel

Udvalgsformand

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 260: 2. udkast til beretning om initiativer mod sort arbejde

Bilag 1

Oversigt over udvalgsbilag og spørgsmål til skriftlig besvaret på Skatteudvalgets alm. del - (folke-

tingsåret 2015-16), som har relevans for beretningen

Bilagsnr.

152

Titel

Beretning af almen art nr. 5 om nedsættelse af en parlamentarisk arbejds-

gruppe, der skal undersøge mulighederne for initiativer af forebyggende

karakter og til at styrke kontrollen af sort arbejde

Præsentation fra Rockwool Fondens oplæg i arbejdsgruppen om sort arbej-

de den 30. marts 2016

Høringssvar vedrørende beretning af almen art nr. 5 om nedsættelse af en

parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for initia-

tiver af forebyggende karakter og til at styrke kontrollen af sort arbejde

Notat om østeuropæisk arbejdskrafts påvirkning på skattegabet for sort ar-

bejde og notat om accepten og udførelsen af sort arbejde blandt beskæfti-

gede og ikke-beskæftigede, fra skatteministeren

Titel

Spm. om at redegøre for, hvilke virksomme initiativer Tyskland, Sverige,

Norge, Holland og Belgien anvender i forhold til at bekæmpe sort arbejde,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at oplyse, om der findes en bagatelgrænse for, hvornår arbejde

falder ind under betegnelsen sort arbejde. Her tænkes bl.a. på vennetjene-

ster, nabohjælp m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at oversende præsentationen fra den tekniske gennemgang om

sort arbejde den 8. april 2016, til skatteministeren

Spm. om der ud fra en faglig vurdering findes virkemidler i den nuværen-

de lovgivning og de nuværende regler som SKAT ikke anvender i bekæm-

pelsen af sort arbejde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om der ud fra en faglig vurdering er kendskab til virkemidler til be-

kæmpelse af sort arbejde som SKAT ikke har til rådighed i dag, der kunne

være brugbare for SKAT i fremtiden, til skatteministeren

Spm. om Skatteministeriets definition af sort arbejde ift. borgere stemmer

overens med Rockwool Fondens definition, til skatteministeren

Spm. om, hvilke nye initiativer til bekæmpelse af sort arbejde ministeriet

arbejder på, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at oplyse, om § 13 i skattekontrolloven reelt bliver anvendt til at

sanktionere personer, der bevidst køber sort arbejde, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om at oplyse, om der er udarbejdet en analyse af mulighederne for at

samkøre registreringer af arbejdstilladelser og skatteindbetalinger med

kontrol for øje, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at oplyse, om det er indeholdt i den danske skattelovgivning, at

køberen af en momspligtig leverance kan pålægges betaling af momsen, i

tilfælde hvor eksempelvis en underleverandør ikke svarer den moms, som

man er forpligtet til, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

160

172

199

Spørgsmålsnr.

278

293

341

342

343

344

349

395

396

397

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 260: 2. udkast til beretning om initiativer mod sort arbejde

398

399

400

462

463

464

465

466

480

481

482

483

484

Spm. om at oplyse, om der er overvejelser i skatteministeriet om, hvordan

oplysninger om og konsekvenser af sort arbejde kan blive bredt anerkendt

og accepteret, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at oplyse, om udviklingen af kontrolindsatsen i form af omkost-

ninger og arbejdstimer mod sort arbejde er faldet over de seneste 10 år, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at oplyse, hvordan det tværgående myndighedssamarbejde mod

bekæmpelse af sort arbejde er organiseret og forankret, hvordan bevillin-

gerne til at finansiere arbejdet er struktureret, til skatteministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om skattemyndighederne i Danmark har mulighed for at kontrollere

kontantbetalinger på samme måde som i Sverige, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke muligheder der i dag findes for at indhente oplysninger

digitalt om virksomheders skatte- og momsindbetalinger, til skatteministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at lette byrderne for små og mellemstore virksomheder ved at

indberetninger om moms, skat mm. bruges til, at der automatisk generes

skatteregnskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, i hvilket omfang og hvordan SKAT kontrollerer de årsregnska-

ber, der indsendes fra virksomhederne, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvordan reglerne om virksomheders indberetning af regnskaber

til myndighederne samt virksomheders revisionspligt har udviklet sig over

de seneste 10 år, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om at oplyse, om køb af sort arbejde reelt er straffrit, jf. ministerens

oplysninger om, at der ingen straffesager har været siden § 13 blev indført

i skattekontrolloven, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at redegøre for, om der er uddelt bøder m.v. til købere af sort ar-

bejde, og om købere er blevet pålagt solidarisk hæftelse for sælgers man-

glende betaling af skat og moms, jf. bestemmelsen om, at betalingen for

privates køb af varer og tjenesteydelser på over 10.000 kr. skal ske digitalt,

eller at købet efterfølgende skal indberettes til SKAT, så der findes et digi-

talt revisionsspor, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at oplyse udviklingen i omfanget af timer og økonomi brugt på

vejledningsindsatser målrettet forebyggelse af fejl i indberetninger over de

sidste 5 år over for borgere og virksomheder, til skatteministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om at give konkrete eksempler på følgende: »Endelig består den

samlede indsats af konkrete kontrolaktiviteter samt en synliggørelse heraf,

bl.a. med henblik på at udbrede og øge den oplevede opdagelsesrisiko for

virksomheder og borgere, der overvejer at udføre sort arbejde.«, til skatte-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at oplyse, hvilke konkrete input indsatsen mod socialt bedrageri

har givet anledning til, jf. SKATs svar på side 2 i besvarelsen, til skattemi-

nisteren, og ministerens svar herpå

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 260: 2. udkast til beretning om initiativer mod sort arbejde

485

486

487

488

489

491

507

508

509

510

Spm. om at fremsende kommissoriet/projektbeskrivelsen for projektet

Fælles Myndighedsindsats, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at oplyse, hvilke oplysninger der samles og deles som følge af

projektet Fælles Myndighedsindsats, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om at oplyse, hvordan de 268 kontroller adskiller sig fra SKATs øv-

rige aktioner, hvor mange myndigheder der i gennemsnit har deltaget på

aktionerne, og hvor mange bøder, domme m.v. aktionerne har givet anled-

ning til, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når

nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at oplyse, hvorfor grænsen for kontante betalinger er fastsat til

10.000 kr., og om der er væsentlige barrierer for at sænke beløbsgrænsen,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at oplyse, om der er barrierer for at ændre i lovkravet om, at an-

satte efter 30 dage skal modtage en ansættelseskontrakt, til beskæftigelses-

ministeren, kopi til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at bekræfte, at det er ministerens holdning, at der med den nuvæ-

rende grænse for revisionspligt er fundet den rette balance mellem byrde-

lettelser for erhvervslivet og SKATs kontrolmuligheder, til skatteministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren vil kompensere for det stigende antal revisi-

onsanmærkninger, der forsvinder i de kommende år i virksomhedernes

regnskaber som følge af den voldsomme stigning i antallet af virksomhe-

der, der fravælger revision, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at oplyse, om det er ministerens plan at intensivere SKATs kon-

trol af virksomheder, der fravælger revision, til skatteministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om at redegøre for hvilke analyser, der ligger bag ministerens udsagn

om, at 10 pct. af de virksomheder, der viser sig at have fejl i indberetnin-

gerne til SKAT, snyder bevidst, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå