Kære Folketingets Skatteudvalg,
???????????????????????????????????????????????????
?
Til trods for jeres manglende reaktion på mine tidligere henvendelser, tilllader jeg mig atter igen
at rette jeres opmærksomhed på forhold, som jeg finder særdeles uhensigtsmæssige håndterede
af Skatteministeriet, dennes repræsentant Kammeradvokaten samt Skat.
Ved dom afsagt i Østre Landsret (8. Afd. Nr. B-4338-12) af den 20. marts 2014 får jeg medhold i
mine påstande overfor Skatteministeriet. Efter Østre Landsrets og Byrettens dom, får jeg i alt
medhold i over 98 % af mine samlede påstande overfor Skatteministeriet.
For Byretten bliver jeg, da jeg ikke får overvejende medhold dømt til at betale sagsomkostninger
på i alt kr. 170.000.
For Østre Landsret, hvor jeg i særdeles overvejende grad får medhold i samme påstande som ført
ved Byretten, bliver Skatteministeriet dømt til at betale mig kr. 100.000 i sagsomkostninger, dog
uden at Østre Landsret i øvrigt tager særskilt stilling til sagsomkostninger for Byretten.
For mig personligt, har det ingen som helst økonomisk konsekvens, da jeg som privat person, er
omfattet af omkostningsdækning. Men det samme gjorde sig på daværende tidspunkt ikke
gældende for så vidt angik juridiske enheder (selskaber).
Af ren principielle årsager, og netop for, som følge af den praksis, der var skabt i medfør af Østre
Landsrets dom, at undgå, at virksomheder kunne blive sat i en tilsvarende situation, hvor de vandt
en skattesag, men stadig ifaldt sagsomkostninger herfor, valgte min advokat indledningsvist at
spørge Østre Landsret om, hvorvidt dennes dom for så vidt angik sagsomkostninger kunne have
sin rigtighed. Det havde den, jf. Østre Landsrets dom herpå dateret den 18. november 2014.
Dette fik mig til, via Procesbevillingsnævnet, at opnå tilladelse til at anke dette særskilte punkt til
Højesteret.
Tillad mig venligst at citere fra min advokats replik til Højesteret:
1