Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 250
Offentligt
1655704_0001.png
Ringkøbing, den 4. august 2016
Forenede Danske Elbilister: Udskyd indfasningen af afgifter på elbiler
Til partierne bag forliget fra efteråret 2015 om indfasning af afgifter på elbiler
med kopi til medlemmerne af Skatteudvalget
Forenede danske Elbilister (FDEL) har med bekymring og beklagelse konstateret, at salget af elbiler efter
afgiftsomlægningen i 2015 stort set er gået i stå. I første halvdel af 2016 blev der således solgt 239 elbiler,
mod 4523 i hele 2015
1
). Selv efter korrektion for ”hamstring” i de sidste måneder af 2015 er dette et
voldsomt fald, som kun kan ses som forbrugernes reaktion mod, at en i forvejen dyr biltype nu er blevet
endnu dyrere.
I aftalen fra 2015 er det forudsat, at der vil blive solgt 1800 elbiler i 2016. Denne forudsætning kommer ikke
til at holde, og aftalen står derfor til genforhandling i dette efterår.
FDEL ønsker, at indfasningen af afgifter udskydes, indtil elbilernes pris (inden skatter og afgifter) og
rækkevidde gør dem konkurrencedygtige med konventionelle biler. Dette ventes at ske inden for 5 eller
højst 10 år fra nu. Vi taler således om en ret kort årrække, hvor det er nødvendigt at hjælpe elbilerne lidt på
vej.
Klimarådet har vurderet, at vi i 2030 skal have 1 million nuludslipsbiler på gaden for at nå de europæiske
klimamål
2
). Teknologisk er der ikke noget til hinder for dette, men afgiftssystemet må ikke stå i vejen
herfor. Rådet foreslår at fritage batterierne for afgift, hvilket giver god mening, da det især er dem, som
fordyrer elbilerne.
Ifølge en nylig undersøgelse foretaget af Ingeniørforeningen (IDA) ønsker 2/3 af danskerne at friholde
elbilerne helt for afgifter
3
), og politikerne har dermed bred støtte i befolkningen til at udskyde
indfasningen.
Antallet af nyregistrerede personbiler i første halvdel af 2016 har ligget rekordhøjt, 10 procent over
tilsvarende periode i fjor
4
). Der skulle dermed være rigelig dækning til at finansiere en udskydelse.
FDELs forslag
FDEL foreslår, at det nuværende niveau for registreringsafgiften for elbiler fastholdes indtil 2020, eller indtil
elbilsalget er oppe på 15 procent af det samlede nysalg, hvad der måtte komme først.
Herefter kan afgiften gradvis indfases over en 5-årig periode.
Vi foreslår at følge Klimarådets anbefaling og fritage batterierne for afgiften.
1
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 250: Henvendelse af 4/8-16 vedrørende indfasningen af afgifter på elbiler, fra Forenede Danske Elbilister
1655704_0002.png
FDEL foreslår desuden, at de såkaldte grønne afgifter, som lige nu ligger på 310 kr. pr. halvår for en elbil,
nedsættes til det laveste niveau for personbiler, p.t. 130 kr. pr. halvår. Dette vil have en positiv signalværdi
over for vælgere og potentielle elbilskøbere, idet elbilerne jo netop er de ”grønneste” biler på markedet i
dag.
Bilbeskatningen på længere sigt
På længere sigt ønsker FDEL en omlægning af bilbeskatningen, så skatter og afgifter kommer til at afspejle
de reelle omkostninger hver enkelt bil påfører klima og miljø. Afgifterne bør baseres på CO
2
-belastning og
lokal forurening med partikler og NO
x
’er. FDEL kommer gerne med konkrete løsningsforslag.
Med venlig hilsen på foreningens vegne
Anna Hilden
Rydbjergvej 18
6950 Ringkøbing
Tlf. 3035 8856
Mail
[email protected]
Medlem af FDEL’s bestyrelse med særligt ansvar for politiske spørgsmål.
Om FDEL
FDEL er de danske elbilisters forbrugerorganisation. Vi arbejder for flere elbiler på vejene og for den grønne
omstilling. Følg os på Twitter (FDELdk) og læs mere på
www.fdel.dk.
1
)
2
)
3
)
4
)
Kilde: Dansk Elbilalliance,
www.danskelbilalliance.dk/Statistik.aspx
.
Kilde: Klimarådet,
www.klimarådet.dk/da/rapporter/afgifter-der-forandrer
.
Kilde: IDA,
https://ida.dk/content/elbiler-skal-fritages-afgifter
.
Kilde: De Danske Bilimportører,
http://www.bilimp.dk/press/content.asp?id=553
.
2