Til fødevareudvalget
29. juli 2016
Angående Nødder og afgifter
Jeg sad for nylig på facebook og browsede igennem de mange indlæg. Et af indlæggende handler om
Nøddebazaren og deres forhold til fødevarestyrelsen. Den historie er jo som den er. Men jeg kan huske at
jeg tidligere læste en artikel omkring nødder og afgifter. I denne artikel stod der, at afgifterne på nødder
stammer fra rigtig gammel tid og havde nogle ganske bestemte formål. Jeg kan ikke huske præcis hvilke
formål afgifterne havde på dette tidspunkt.
Jeg tænkte videre i den forbindelse på om det måske ikke var tiden at fødevareudvalget kiggede på
nøddeafgifternes berettigelse. Jeg tænker at det altid er en regerings opgave at overveje de enkelte
afgifters formål og berettigelse i forhold til dette formål. Afgifter reguleres jo jævnligt på mange områder –
bl.a. inden for tobak og andre produkter, som opfattes som skadelige.
Det er jo klart at alle afgifter jo altid har mindst et formål – nemlig at bidrage til statskassen så det
offentlige kan få lov at administrere midlerne, der bliver indsamlet på denne måde. Jeg mener dog, at det
er lidt fattigt, hvis det eneste formål med en afgift er, at bidrage til statskassen.
Vi snakker om at vi gerne vil regulere danskernes sundhed, forbrug af energi eller brug af luksusprodukter
m.v., men i virkeligheden, så tror jeg at der ofte ligger ganske almindelig kassetænkning bag ved mange
afgifter.
Når vi har en afgift på køb af tobak, så er det jo fordi vi i samfundet betragter det som skadeligt at ryge og
derfor skal man betale ekstra for dette. I modsætning hertil kan vi give tilskud til det, som vi ønsker at folk
skal gøre. F.eks. at spise sundt. I det danske samfund, som er fyldt med diverse afgifter, så kan et tilskud
også ganske enkelt være at UNDLADE at opkræve afgifter. F.eks. kunne man hvis man ønskede det, fjerne
afgifter på nødder, således at nødder i sidste ende blev billigere at købe. Dermed ville der være flere
forbrugere der køber nødder.
Jeg kunne godt tænke mig at få behandlet på udvalget, hvor mange indtægter staten har fra afgifter på
nødder og at udvalget overvejer om det måske var ønskeligt at fjerne disse afgifter. Selvom der er meget
fedt i nødder, har jeg fået opfattelsen, at der også er meget godt i nødder.
Jeg håber I vil overveje dette, selvom jeg hverken sidder i noget udvalg eller er nogen særlig interessant
person. Blot en person som synes at vi skal huske at afgifter også nogle gange kan fjernes – ikke kun lægges
til.
Med dyb respekt for jeres store arbejde og
Med venlig hilsen
Palle Rosenkilde
Hørretvej 25
8320 Mårslet