Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 245
Offentligt
1652358_0001.png
Skatteministeriet
Udkast (1)
J. nr. 16-0363162
Forslag
til
Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven,
skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
1)
(Implementering af ændringsdirektiver vedrørende automatisk udveksling af skatteafgørelser
og land-for-land rapportering, skærpede ”colabøder”, genoptagelse for lagerbeskattede
værdipapirer m.v., ophævelse af bopælskravet i relation til lån til betaling af ejendomsskatter
og ophævelse af krav om dansk statsborgerskab for modtagelse af skattefrie udetillæg m.v.)
§1
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 10. juni 2013, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1634 af 26. december 2013, § 4 i lov nr. 554 af 2. juni 2014 og § 5 i lov nr.
1532 af 27. december 2014, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 26, stk. 5, 2. pkt.,
og
§ 26, stk. 6, 1. og 2. pkt.,
ændres ”§ 12” til: ”§ 12, stk. 1-7”.
§2
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret ved §
3 i lov nr. 1884 af 29. december 2015, § 2 i lov nr. 428 af 18. maj 2016, og § 8 i lov nr. 652 af
8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1, nr. 4,
ændres ”danske statsborgere, som” til: ”personer, som”, og ”er danske
statsborgere, og de” udgår.
2.
I
§ 62 D, stk. 3,
og
§ 88, stk. 2,
indsættes efter ”Rådets direktiv 2014/107/EU af 9.
december 2014”: ”, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv
2016/881/EU af 25. maj 2016”.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8.december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om
automatisk udveksling af skatteoplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L 332, side 1 og EU-Tidende 2016, nr. L 146, side 8.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
-2-
§3
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015, som ændret bl.a.
ved § 4 i lov nr. 1884 af 29. december 2015, § 7 i lov nr. 1888 af 29. december 2015, lov nr.
429 af 18. maj 2016 og senest ved lov nr. 652 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7, nr. 15, 1. pkt.,
ændres ”danske statsborgere” til: ”personer”.
2.
I
§ 16 H, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter ”Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014”:
”, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25.
maj 2016”.
§4
I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1112 af 30.
august 2013, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 4, nr.1,
udgår ”har fast bopæl her i landet og”.
2.
I
§ 1
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
”Stk. 6.
Det er en betingelse for ydelse af lån i henhold til stk. 1, at ejeren eller dennes
ægtefælle er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller er hjemmehørende i en fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland, hvor told- og skatteforvaltningen gennem administrativt
samarbejde med skattemyndighederne kan indhente oplysninger om ejerens eller dennes
ægtefælles indkomstforhold, jf. stk. 4, nr. 1.”
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
3.
I
§ 1, stk. 7, 1. pkt.,
der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres ”stk. 1-6” til: ”stk. 1-7.”
4.
I
§ 4, stk. 1,
og
§ 5, stk. 2,
ændres ”stk. 7” til: ”stk. 8”.
§5
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som
ændret ved § 4 i lov nr. 1883 af 29. december 2015, § 5 i lov nr. 1884 af 29. december 2015
og § 9 i lov nr. 1888 af 29. december 2015, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 15 C, stk. 1, nr. 6,
indsættes efter ”Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014”:
”, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25.
maj 2016”.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
-3-
§6
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 26, stk. 7,
og
§ 27, stk. 4,
ændres ”opgørelsen af en balancepost” til: ”en opgørelse, hvor
værdien ultimo et indkomstår skal anvendes primo det følgende indkomstår”, og efter
”opgørelsen ultimo for dette indkomstår” indsættes ”, jf. dog 2. pkt”.
2.
I
§ 26, stk. 7,
indsættes efter 1. pkt.:
”Hvis ansættelsen vedrører en opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven
eller kursgevinstloven, kan opgørelsen primo indkomståret for det tidligste indkomstår, som
kan genoptages, dog foretages eller ændres, således at værdipapirets anskaffelsessum
henholdsvis værdien ved gældens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag for tab
medregnet i tidligere indkomstår anvendes ved opgørelsen primo indkomståret.”
3.
I
§ 27, stk. 4,
indsættes efter 1. pkt.:
”Hvis ansættelsen vedrører en opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven
eller kursgevinstloven, kan opgørelsen primo indkomståret for det tidligste indkomstår, som
kan genoptages, dog foretages eller ændres, således at værdipapirets anskaffelsessum
henholdsvis værdien ved gældens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag for tab
medregnet i tidligere indkomstår anvendes ved opgørelsen primo indkomståret.”
§7
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret
bl.a. ved § 8 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, § 1 i lov nr. 1884 af 29. december 2015 og senest
ved lov nr. 430 af 18. maj 2016, foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
”1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv
2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om
ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr. L 64, side 1, som ændret ved
Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så
vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-
Tidende 2014, nr. L 359, side 1, og som senere ændret ved Rådets direktiv 2015/2376/EU af
8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv
2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L 332, side 1, og EU-Tidende 2016, nr. L 146,
side 8.”
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
-4-
2.
I
§ 11, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter ”Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014”: ”,
Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25.
maj 2016”.
3.
I
§ 11 A, stk. 2, nr. 4,
indsættes efter ”Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014”:
”, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25.
maj 2016”.
§8
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 82 af 21. januar 2016, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 947 af 20. december 1999, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 31, stk. 5, 2. pkt.,
og
§ 31, stk. 6, 1. og 2. pkt.,
ændres ”§ 20, stk. 1 eller 4-10” til: ”§ 20,
stk. 1 eller 4-9”.
§9
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 379 af 1. april 2014, som ændret ved § 9
i lov nr. 1174 af 5. november 2014, § 28 i lov nr. 1532 af 27. december 2014 og § 13 i lov nr.
1888 af 29. december 2015, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 25, stk. 5, 2. pkt.,
og
§ 25, stk. 6, 1. og 2. pkt.,
ændres ”§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-10” til: ”§
18, stk. 1-3, 5 og 7-9”.
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2.
§ 2, nr. 1, og § 3, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2017.
Stk. 3.
§ 2, nr. 2, § 3, nr. 2, § 5 og § 7 har virkning for automatisk udveksling af oplysninger
fra og med den 1. januar 2017.
Stk. 4.
§ 4 har virkning for lån, der ydes til betaling af ejendomsskatter m.v. vedrørende
skatteåret 2017 og følgende skatteår.
Stk. 5.
§ 6 har virkning for anmodninger om genoptagelse, som den skattepligtige indgiver
den 1. januar 2017 eller senere. Tilsvarende har § 6 virkning for foretagelse eller ændring af
en ansættelse, som told- og skatteforvaltningen varsler over for den skattepligtige den 1.
januar 2017 eller senere.
Stk. 6.
§ 7, nr. 2, har, for så vidt angår Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016, virkning
fra og med den 5. juni 2017.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
-5-
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Automatisk udveksling af skatteafgørelser og land-for-land rapportering
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Skærpede ”colabøder”
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Genoptagelse for lagerbeskattede værdipapirer m.v.
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslaget
3.4. Bopælskrav ved indefrysning af ejendomsskat
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslaget
3.5. Ophævelse af krav om dansk statsborgerskab for modtagelse af skattefrie udetillæg m.v.
og for fuld skattepligt ved udstationering for den danske stat m.v.
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
-6-
1. Indledning
Regeringen foreslår med lovforslaget at gennemføre en række ændringer og tilpasninger i
skattelovgivningen, som skal understøtte indsatsen mod skatteunddragelse og ulovlig handel
med bl.a. slik, øl og vin.
Lovforslaget indeholder således implementering af ændringsdirektiver vedrørende automatisk
udveksling af skatteafgørelser og land-for-land rapportering, som indebærer åbenhed og
gennemsigtighed på tværs af grænserne i EU.
Regeringen har desuden indgået en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om at fordoble ”colabøderne”. Lovforslaget indeholder nogle
lovtekniske ændringer, der harmoniserer bødebestemmelserne i de enkelte love, og i denne
forbindelse indeholder lovforslaget en tilkendegivelse om fordobling af bøderne.
Derudover indeholder lovforslaget ændring af reglerne om genoptagelse for lagerbeskattede
værdipapirer m.v., så reglerne ikke fremover kan resultere i, at der kan ske dobbeltbeskatning
henholdsvis dobbeltfradrag, og ophævelse af bopælskravet i relation til lån til betaling af
ejendomsskatter m.v., så betingelserne for at opnå lån er forenelige med EU-retten.
Endelig foreslås det at ophæve kravet om dansk statsborgerskab for modtagelse af skattefrie
udetillæg m.v. og for fuld skattepligt ved udstationering for den danske stat m.v., så reglerne
fremover gælder generelt uafhængigt af statsborgerskab.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget har til formål at gennemføre ændringer og tilpasninger af en række forskellige
love, som skal understøtte indsatsen mod skatteunddragelse og ulovlig handel med bl.a. slik,
øl og vin.
For det første foreslås det at indføre regler for et omfattende og effektivt administrativt
samarbejde mellem medlemsstaternes skatteadministrationer. Målet med forslaget er at sikre,
at oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte
prisfastsættelsesordninger automatisk bliver udvekslet mellem medlemsstaterne, når
betingelserne herfor er opfyldt. På den måde vil medlemsstaterne være i besiddelse af de
oplysninger, der er nødvendige for, at de kan beskytte deres skattegrundlag. Dette er baseret
på princippet om, at det er de andre medlemsstater, som er bedst placeret til at vurdere den
potentielle indvirkning og relevansen af sådanne afgørelser, snarere end den medlemsstat,
som giver afgørelsen. I relevante tilfælde kan medlemsstaterne, der modtager informationen,
anmode om mere detaljerede oplysninger.
Disse grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger
vil kunne påvirke skattegrundlaget i mere end en medlemsstat, hvorfor en obligatorisk
automatisk udveksling effektivt vil kunne sikre gennemsigtighed på skatteområdet i kampen
mod grænseoverskridende skatteunddragelse.
Gennemførelsen af disse tiltag sker ved at gennemføre Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8.
december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU, for så vidt angår automatisk udveksling
af skatteoplysninger på beskatningsområdet. Implementeringsfristen er den 31. december
2016, hvorefter de nye regler om udveksling af skatteafgørelser skal anvendes fra den 1.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
-7-
januar 2017.
Tilsvarende har lovforslaget til formål at sikre gennemsigtighed for multinationale koncerner
med henblik på at bekæmpe grænseoverskridende skatteunddragelse og aggressiv
skatteplanlægning ved at indføre regler om, at multinationale koncerner med en konsolideret
omsætning på 750 mio. euro (5,6 mia. kr.) eller derover pålægges en pligt til at foretage land
for land-rapportering indeholdende relevante oplysninger om bl.a. omsætning og betalt
selskabsskat. Herefter pålægges en medlemsstats skattemyndigheder pligt til at udveksle land
for land-rapporterne med de øvrige medlemsstater.
Land-for-land rapportering indføres ved at gennemføre Rådets direktiv 2016/881/EU om
ændring af direktiv 2011/16/EU om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet i dansk ret. Direktivet blev med enstemmighed vedtaget den 25. maj
2016.
Idet OECD’s standard, som direktivet bygger på, allerede er gennemført i dansk ret, pålægger
implementeringen af Rådets direktiv 2016/881/EU ikke nye byrder for danske selskaber.
For det andet ønsker regeringen at sende et klart signal om, at afgiftsunddragelse i forbindelse
med illegal handel med bl.a. slik ikke vil blive tolereret. Selvom SKAT fortsætter den
målrettede kontrol, er der behov for andre tiltag på området. Regeringen har derfor indgået en
aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om, at
bødeniveauet for de såkaldte ”colabøder” skal fordobles. Baggrunden for aftalen er, at SKAT
i foråret 2016 offentliggjorde en undersøgelse af illegal indførsel og handel med chokolade og
sukkervarer, hvor konklusionen var, at problemet ikke er mindsket trods en øget indsats. Som
opfølgning herpå indeholder lovforslaget nogle lovtekniske ændringer, der harmoniserer
bødebestemmelserne i de enkelte love, og i denne forbindelse indeholder lovforslaget en
tilkendegivelse om, at det er et politisk ønske, at bøderne skal fordobles i forhold til det
normale bødeniveau, som er fastlagt ved domstolspraksis.
Lovforslaget har desuden til formål at gennemføre en række andre tilpasninger af lovgivning
på skatteområdet.
Det foreslås, at reglerne for genoptagelse af skatteansættelsen for lagerbeskattede
værdipapirer m.v. ændres, således at reglerne fremover svarer til de regler, som gælder for
såkaldte balanceposter (hensættelser, varelagre m.v.). Baggrunden for forslaget er, at
Landsskatteretten i to afgørelser har fastslået, at lagerbeskattede værdipapirer ikke er omfattet
af de særlige genoptagelsesregler for balanceposter. Genoptagelse kan derfor i dag resultere i,
at der kan ske dobbeltbeskatning henholdsvis dobbeltfradrag, ligesom det var tilfældet for
balanceposterne før indførelsen af den særlige balancepostregel.
Derudover foreslås det, at bopælskravet i relation til lån til betaling af ejendomsskatter
(indefrysningsordningen) ophæves, så ordningen også kan benyttes af pensionister m.v. med
bopæl i udlandet, der betaler dansk ejendomsskat. Af kontrolmæssige grunde vil det være en
betingelse, at der gennem administrativt samarbejde med skattemyndigheder i andre lande kan
indhentes oplysninger om ejerens eller ægtefællens indkomstoplysninger til brug for
behandling af ansøgningen om lånet. Forslaget skal sikre, at reglerne er forenelige med EU-
retten. En tilsvarende ændring af reglerne for nedslag i ejendomsværdiskatten for pensionister
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
-8-
m.v. blev gennemført ved lov nr. 1347 af 3. december 2013.
Endelig har lovforslaget til formål at sikre en skattemæssig ligebehandling af danske og
udenlandske statsborgere, der udsendes til tjeneste uden for riget af den danske stat m.v. Det
sker ved at ændre reglerne for modtagelse af skattefrie udetillæg m.v. og for fuld skattepligt
ved udstationering for den danske stat m.v., således at reglerne fremover gælder generelt
uafhængigt af statsborgerskab. Når udenlandske statsborgere, der udstationeres, får skattefrie
udetillæg m.v. på linje med danske statsborgere, skal de også beskattes på linje med danske
statsborgere.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Automatisk udveksling af skatteafgørelser og land-for-land rapportering
3.1.1. Gældende ret
Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF blev implementeret i dansk ret
ved lov nr. 118 af 7. februar 2012. Efterfølgende blev direktivet ændret ved Rådets direktiv
2014/107/EU om ændring af direktiv 2011/16/EU, for så vidt angår obligatorisk automatisk
udveksling af oplysninger på beskatningsområdet. Ændringsdirektivet blev implementeret i
dansk ret ved lov nr. 1884 af 29. december 2015. Implementeringen af hoveddirektivet samt
ændringsdirektivet 2014/107/EU er indsat i skattekontrollovens § 11, stk. 1, hvorefter SKAT
afgiver oplysninger til og modtager oplysninger fra de kompetente myndigheder i fremmede
stater efter direktivet.
Skattekontrollovens § 11, stk. 1, indeholder hjemmel til, at SKAT udveksler oplysninger med
udenlandske skattemyndigheder. Bestemmelsen omhandler både SKATs modtagelse af
oplysninger fra udlandet og SKATs afgivelse af oplysninger til udlandet. Bestemmelsen skal
ses i sammenhæng med skattekontrollovens § 8 Y, der indeholder hjemmel til indhentelse af
oplysninger med henblik på afgivelse heraf til udenlandske skattemyndigheder.
Skattekontrollovens § 11, stk. 1, giver hjemmel til udveksling af oplysninger efter direktivet
om administrativt samarbejde (direktiv 2011/16/EU med efterfølgende ændringer). Den giver
endvidere hjemmel til udveksling af oplysninger efter indgåede dobbeltbeskatnings-
overenskomster og administrativt indgåede aftaler om administrativ bistand i skattesager.
3.1.2. Lovforslaget
Efter ændringsdirektivernes vedtagelse skal disse implementeres i dansk ret, idet
skattekontrollovens § 11, stk. 1, ikke rummer de senere ændringer til hoveddirektivet om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet.
Det foreslås, at der i skattekontrollovens § 11, stk. 1, nr. 1, indsættes en henvisning til de
seneste direktivændringer, der er foretaget i Rådets direktiv 2011/16/EU. Dette er ændringer
foretaget i Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv
2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår
automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet. Yderligere indskrives
ændringsdirektiverne de steder i lovgivningen, hvor der henvises til Rådets direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
-9-
Med ændringsdirektiv 2015/2376/EU skal medlemsstaterne automatisk udveksle
grænseoverskridende forhåndstilsagn eller en forhåndsgodkendt prisfastsættelsesordning som
er blevet udstedt, ændret eller fornyet efter den 31. december 2016, samt oplysninger om
forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelser og forhåndsgodkendte
prisfastsættelsesordninger, der er udstedt, ændret eller fornyet inden for en periode på fem år
før den 1. januar 2017, dog med visse undtagelser.
Med ændringsdirektivet 2016/881/EU pålægger multinationale koncerner en pligt til hvert år
at indberette bestemte oplysninger for hver af de skattejurisdiktioner, som de er aktive inden
for, bl.a. om den samlede omsætning, overskud før skat og betalt selskabsskat.
En lignende standard er allerede vedtaget i OECD-regi, og direktivforslaget sigter mod at
opnå ensretning i implementeringen af OECD’s standard i hele EU. OECD-standarden om
land for land-rapportering er ved lov nr. 1884 af 29. december 2015 gennemført i dansk ret.
Kravet om at udarbejde land for land-rapportering er således allerede gældende for større
danske selskaber.
3.2. Skærpede ”colabøder”
3.2.1. Gældende ret
Ved lov nr. 1059 af 17. december 2002 blev en hjemmel til skærpede bøder, de såkaldte
”colabøder”, indsat i en række punktafgiftslove. Bøden anvendes, når sælgeren ikke kan
dokumentere, at der er betalt afgift af bestemte varer (f.eks. pga. manglende faktura eller
regnskabsrod), men hvor det er usikkert, hvor stor afgiftsunddragelsen faktisk er, fordi der er
tale om et øjebliksbillede (stikprøvekontrol). Ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 blev der
yderligere hjemmel til at anvende den skærpede bøde, når den pågældende ikke forud for
import af varerne har ladet sig registrere som varemodtager, og der blev indført en hjemmel til
fuld kumulation, således at bøderne for hver enkelt overtrædelse sammenlægges. Colabøderne
omfatter de fem højt beskattede varegrupper: tobak, spiritus, øl og vin, chokoladevarer samt
emballage.
Baggrunden for ”colalovgivningen” var, at SKAT kunne registrere en omfattende handel med
illegale varer inden for netop de højt beskattede varegrupper.
En overtrædelse første gang straffes efter domspraksis med en bøde på 5.000 kr. Ved anden
overtrædelse fordobles bøden til 10.000 kr. Ved tredje overtrædelse øges bøden til 12.500 kr.
pr. overtrædelse. Domstolspraksis ved fjerde gangs overtrædelse er ikke fastlagt endeligt
endnu. Der foreligger således fire forskellige landsretsdomme, hvor to af dommene forhøjer
bøden til 15.000 kr., men to senere domme forhøjer bøden til 17.750 kr. Bødeniveauet er ikke
blevet ændret, siden lovgivningen blev indført.
Hvis nogen har begået flere overtrædelser af samme lov, dvs. både manglende registrering og
manglende dokumentation for varernes oprindelse, skal bødestraffen for hver overtrædelse
sammenlægges. Hvis den pågældende yderligere har overtrådt en eller flere andre
punktafgiftslove inden for colakomplekset, sammenlægges alle bødestraffene.
Da der således er fuld kumulation af bøderne vil f.eks. én overtrædelse af alle fem afgiftslove
første gang give en samlet bøde på 25.000 kr., og anden gang en samlet bøde på 50.000 kr.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 10 -
Det fremgår af straffebestemmelserne i de enkelte ”colalove”, at ovenstående regler om
udmåling af straf kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.
3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås som følge af et udtrykkeligt politisk ønske, at bødeniveauet for normalbøden
forhøjes for hele colakomplekset, hvor der er hjemmel til en skærpet bøde og hjemmel til fuld
kumulation. Der er tale om ligeværdige overtrædelser, som siden 2002 har haft en samlet
regulering, og det vil derfor vanskeligt kunne begrundes, hvis det alene er bøden for
overtrædelse af regnskabsregler m.v. for slikafgift, der forhøjes. Den nuværende bødepraksis
har eksisteret siden ”colalovgivningen” blev iværksat, og det er derfor aktuelt at regulere
bøderne til et niveau, der kan forstærke den præventive effekt.
Lovforslaget indeholder således nogle lovtekniske ændringer, der harmoniserer
bødebestemmelserne i de enkelte love. I denne forbindelse er det hensigten, at de konkrete
bøder fordobles i første- og andengangs tilfælde, således at bøden første gang bliver 10.000
kr. og anden gang 20.000 kr. Det er endvidere hensigten, at bødetaksten fremover skal være
30.000 kr. ved tredje overtrædelse og 40.000 kr. ved fjerde overtrædelse af de bestemmelser i
afgiftslovene, der er omfattet af colalovgivningen. Det er således hensigten, at bødestraffen
efter anden overtrædelse stiger med 10.000 kr. for hver overtrædelse.
Der skal fortsat kunne gives en bøde for hvert afgiftsområde, der er overtrådt, dvs. op til fem
overtrædelser. Det betyder, at bøden i førstegangskontrollen stiger fra 5.000 kr. til 10.000 kr.
pr. overtrædelse. Hvor virksomheden i dag modtager en bøde på 25.000 kr., hvis den har
overtrådt alle fem colalove, vil virksomheden fremover modtage en bøde på i alt 50.000 kr.
Der afsluttes omkring 200 bødesager inden for ”colakomplekset” om året. Det fremgår af
SKATs registreringer, at førstegangstilfældene dominerer, og der er meget få tredjegangs- og
fjerdegangstilfælde. En forklaring kan være, at butikken efter modtagelse af en større bøde
hurtigt skifter ejer, så der ikke bliver gentagelsesvirkning efter et nyt kontrolbesøg, hvor det
konstateres, at reglerne stadig ikke overholdes.
SKAT har bemyndigelse til at afslutte en straffesag med et bødeforelæg, hvis den sigtede
erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at
betale den i bødeforelægget angivne bøde. Hvis den sigtede ikke vil vedtage et bødeforelæg,
skal sagen overgives til politiet med henblik på indbringelse for retten.
Af retssikkerhedsmæssige grunde er det væsentligt, at en administrativ bødepraksis bygger på
forholdsvis faste retningslinjer for bødeudmålingen. Dette sker gennem retspraksis, men det
er muligt for lovgiver i forbindelse med ny lovgivning at udstikke detaljerede retningslinjer
for bødeudmålingen. Domstolene vil under alle omstændigheder skulle tage stilling til en ny
praksis for bødeudmålingen, ligesom domstolene har en løbende kontrol med den
administrative bødepraksis igennem de sager, der skal indbringes for retten.
Hvis Folketinget tilkendegiver et klart ønske om en normalbøde af en bestemt størrelse i be-
mærkningerne til et lovforslag, kan processen med at få fastlagt en retspraksis for den nye
bødestørrelse være mere smidig og hurtigere, end hvis bødestørrelsen tilsvarende forsøges
hævet gennem domstolene uden klare retningslinjer fra Folketinget.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 11 -
Ved denne fremgangsmåde vil SKAT efter vedtagelse af lovforslaget kontakte Rigsad-
vokaten og i samarbejde med denne aftale retningslinjerne for et antal prøvesager. Denne
proces gennemføres hurtigst muligt, da SKAT ud fra et princip om ligebehandling af sagerne i
denne periode vil skulle berostille alle tilsvarende sager med henvisning til, at en ny
bødepraksis er til prøvelse.
3.3. Genoptagelse for lagerbeskattede værdipapirer m.v.
3.3.1. Gældende ret
Skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 indeholder de generelle fristregler for gennemførelse af
skatteansættelser, som sker på foranledning af enten SKAT eller den skattepligtige.
Fristreglerne er udtryk for en afvejning af på den ene side hensynet til, at der opnås det
materielt korrekte resultat, og på den anden side det ofte modsatrettede hensyn til, at den
skattepligtige og myndighederne skal kunne indrette sig efter, at en skatteansættelse ikke
ændres efter længere tid.
SKAT kan efter reglerne om ordinær genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år efter
indkomstårets udløb varsle en foretagelse eller en ændring af en skatteansættelse. Tilsvarende
skal en skattepligtig, som ønsker en skatteansættelse ændret, senest den 1. maj i det fjerde år
efter indkomstårets udløb anmode om genoptagelse af ansættelsen.
Efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse kan en skatteansættelse alene foretages eller
ændres efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.
For de såkaldte balanceposter (hensættelser, opgørelse af varelagre m.v.) gælder der en særlig
fristregel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, og § 27, stk. 4, der skal sikre, at genoptagelse
ikke fører til dobbeltbeskatning eller dobbeltfradrag.
Ifølge bestemmelserne kan en ansættelse vedrørende opgørelsen af en balancepost alene
foretages eller ændres primo indkomståret, såfremt ansættelsen for det foregående indkomstår
ændres tilsvarende vedrørende opgørelsen ultimo for dette indkomstår. På den måde betinges
korrektion af balanceposter af, at indkomstårets balancepost ultimo er den samme som det
følgende års primopost. Hvis betingelsen ikke er opfyldt, kan der ikke foretages ændringer af
ansættelsen vedrørende opgørelsen af balanceposten primo i det indkomstår, der ligger
umiddelbart inden for ansættelsesfristerne.
Reglen har således til formål at tage højde for de særlige problemer, som samspillet mellem
reglerne om regulering af balanceposter og frist- og forældelsesreglerne giver anledning til.
Landsskatteretten har i sagerne SKM2015.124.LSR og SKM2014.860.LSR fastslået, at den
særlige regel for balanceposter i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, efter bestemmelsens
forarbejder ikke omfatter lagerbeskattede værdipapirer.
En foretagelse eller ændring af en skatteansættelse for lagerbeskattede værdipapirer skal
således ske efter de almindelige regler, hvorefter gevinst eller tab på et værdipapir opgøres
som forskellen mellem værdipapirets værdi ved indkomstårets udløb og værdipapirets værdi
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
1652358_0012.png
- 12 -
ved indkomstårets begyndelse i de indkomstår, som genoptages.
Denne systematik ved genoptagelse af lagerbeskattede værdipapirer m.v. kan resultere i, at
der kan ske dobbeltbeskatning eller dobbeltfradrag, på samme måde som det var tilfældet for
balanceposterne før indførelsen af balancepostreglen. Et eksempel herpå fremgår nedenfor.
Eksempel
Et selskab skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på selskabets
fordringer. En fordring er primo år 1 anskaffet for 1.000.000 kr.
Selskabet vurderer, at fordringen kun skal værdiansættes til 900.000 kr. ultimo år 1 og
fratrækker derfor 100.000 kr., jf. tabel 1.
Tabel 1.
År
1
2
3
4
I alt
Værdi primo
1.000.000
900.000
900.000
900.000
Værdi ultimo
900.000
900.000
900.000
900.000
Skattegrundlag
-100.000
0
0
0
-100.000
Det viser sig, at fordringen ultimo år 1 var værdiansat for lavt. Fordringen burde
(uændret) have været værdiansat til 1.000.000 kr. Værdien af fordringen ultimo år 2
var imidlertid 900.000 kr. Derfor genoptages skatteansættelsen som vist i tabel 2.
Tabel 2.
År
1
2
3
4
I alt
Korrektion – værdi primo
1.000.000
1.000.000
900.000
900.000
Korrektion – værdi ultimo
900.000
900.000
900.000
900.000
Skattegrundlag efter
korrektion
-100.000
-100.000
0
0
-200.000
År 1 ligger på tidspunktet for genoptagelsen uden for den ordinære genoptagelsesfrist i
skatteforvaltningslovens § 26. Selskabets fradrag på 100.000 kr. i år 1 kan derfor ikke
reguleres.
Primoværdien i år 2 ansættes til 1.000.000 kr., som er den korrekte værdiansættelse på
dette tidspunkt, mens ultimoværdien ansættes til 900.000 kr. Selskabet opnår dermed
et fradrag på 100.000 kr. i år 2.
På den måde opnår selskabet et dobbeltfradrag for det samme tab på 100.000 kr.
(første gang i år 1 og anden gang i år 2).
De nuværende genoptagelsesregler kan også føre til beskatning af gevinster og tab, som
afviger fra det faktisk opnåede resultat, hvis den skattepligtige f.eks. ikke har selvangivet
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
1652358_0013.png
- 13 -
løbende efter lagerprincippet, jf. eksemplerne i afsnit 3.3.2. Dette var situationen i de to
afgørelser fra Landsskatteretten.
3.3.2. Lovforslaget
Det foreslås at udvide balancepostreglen, således at reglen fremover omfatter alle opgørelser,
hvor værdien ultimo et indkomstår skal anvendes primo det følgende indkomstår. På den
måde sikres det på samme måde som for balanceposterne, at genoptagelse ikke fører til
dobbeltbeskatning eller dobbeltfradrag.
I det omfang en ansættelse vedrører en opgørelse af gevinst og tab efter
aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, foreslås det, at værdipapirets
anskaffelsessum henholdsvis værdien ved gældens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag
for tab medregnet i tidligere indkomstår anvendes ved opgørelsen primo indkomståret i det
tidligste indkomstår, som kan genoptages.
Eksempel
En skatteyder anskaffer i år 1 et værdipapir for 500.000 kr. I år 1 og 2 falder
værdipapiret i værdi, for derefter at stige indtil skatteyderen i år 5 sælger værdipapiret
for 475.000 kr. Værdipapiret er undergivet lagerbeskatning, men skatteyderen har ikke
selvangivet gevinst eller tab løbende.
Udviklingen i værdipapiret og skattegrundlaget efter de gældende regler og efter
forslaget fremgår af tabel 4 nedenfor.
Tabel 4.
År
Værdi primo
Værdi ultimo
Gevinst/tab
Skattegrundlag
efter gældende
regler
Skattegrundlag
efter forslaget
1
2
3
4
5
I alt
500.000
450.000
400.000
425.000
450.000
450.000
400.000
425.000
450.000
475.000
-50.000
-50.000
25.000
25.000
25.000
-25.000
25.000
25.000
25.000
75.000
-75.000
25.000
25.000
-25.000
Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt, er det kun
skatteansættelserne for år 3 til 5, som kan genoptages.
Da år 1 og 2 ikke kan reguleres, mister skatteyderen efter de gældende regler ret til at
fradrage sit tab på i alt 100.000 kr. for disse indkomstår. I år 3, 4 og 5 har skatteyderen
imidlertid opnået en årlig gevinst på 25.000 kr., som skatteyderen ved genoptagelsen
skal beskattes af.
De nugældende regler fører således til, at skatteyderen beskattes af en gevinst på i alt
75.000 kr., til trods for at skatteyderen samlet set har lidt et tab på sin investering på i
alt 25.000 kr.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
1652358_0014.png
- 14 -
Forslaget medfører, at værdipapirets anskaffelsessum skal anvendes som værdien
primo indkomståret i det tidligste indkomstår, som kan genoptages, nemlig år 3. Det
skyldes, at skatteyderen ikke løbende har selvangivet gevinster eller tab.
Genoptagelse efter forslaget fører således til, at skatteyderen i år 3 opnår et fradrag på
75.000 kr. svarende til det samlede resultat af investeringen fra år 1 til og med år 3. I
år 4 og 5 beskattes skatteyderen af en gevinst på 25.000 kr. i begge år.
Efter forslaget vil skatteyderen således samlet set opnå fradrag for 25.000 kr. svarende
til det tab, som skatteyderen reelt har lidt på sin investering.
Som det fremgår af eksemplet medfører forslaget beskatning af det materielt korrekte resultat.
Beskatningstidspunktet er dog tidsmæssigt forskudt i forhold til de skatteretligt korrekte
beskatningstidspunkter.
Forslaget kan også føre til, at skatteyderen beskattes af en gevinst, som efter de nugældende
regler ville ligge uden for genoptagelsesfristen.
Hvis der eksempelvis er tale om, at skatteyderen fejlagtigt har troet, at beskatningen skulle
ske efter realisationsprincippet og ikke lagerprincippet, bliver beskatningen af gevinst og tab i
disse tilfælde efter forslaget i overensstemmelse med både det materielt korrekte og
skatteyderens forventning, idet beskatningstidspunktet dog bliver tidsmæssigt forskudt.
Eksempel
En skatteyder anskaffer i år 1 et værdipapir for 500.000 kr. Værdipapiret stiger i værdi
i de første to år, for derefter at falde i værdi indtil skatteyderen i år 5 sælger
værdipapiret for 525.000 kr. Værdipapiret er undergivet lagerbeskatning, men
skatteyderen har ikke selvangivet værdipapiret løbende.
Udviklingen i værdipapiret og skattegrundlaget efter de gældende regler og efter
forslaget fremgår af tabel 5 nedenfor.
Tabel 5.
År
Værdi primo
Værdi ultimo
Gevinst/tab
Skattegrundlag
efter gældende
regler
Skattegrundlag
efter forslaget
1
2
3
4
5
I alt
500.000
550.000
600.000
575.000
550.000
550.000
600.000
575.000
550.000
525.000
50.000
50.000
-25.000
-25.000
-25.000
25.000
-25.000
-25.000
-25.000
-75.000
75.000
-25.000
-25.000
25.000
De nugældende regler fører til, at skatteyderen opnår fradrag for et tab på i alt 75.000
kr., til trods for at skatteyderen samlet set har opnået en gevinst på sin investering på i
alt 25.000 kr.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 15 -
Efter forslaget beskattes skatteyderen af en gevinst på 25.000 kr. svarende den faktisk
opnåede gevinst på værdipapiret.
3.4. Bopælskrav ved indefrysning af ejendomsskat
3.4.1. Gældende ret
Personer, som ejer fast ejendom i Danmark, skal betale grundskyld til kommunen. Ejeren har
mulighed for at optage et lån til betaling af ejendomsskatterne m.v. (indefrysning) hos den
kommune, hvori ejendommen er beliggende, jf. lov om lån til betaling af ejendomsskatter § 1,
stk. 3. Lånet ydes til ejendomsskatter, tilslutningsudgifter samt ved kommunalbestyrelsens
beslutning til vej- og kloakudgifter og lignende, jf. lovens § 1, stk. 1 og 2.
Muligheden for indefrysning af ejendomsskat m.v. er betinget af, at ejeren eller dennes
ægtefælle har fast bopæl her i landet og enten har nået folkepensionsalderen eller får udbetalt
visse sociale pensioner eller efterløn, jf. lovens § 1, stk. 4, nr. 1. Den kompetente kommune
kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om folkepensionsalder m.v., herunder f.eks. hvis
ejerens økonomiske forhold er forringet på grund af langvarig sygdom, men ikke fra kravet
om fast bopæl i Danmark.
Ordningen finder anvendelse på parcel- og rækkehuse samt beboelseslejligheder, der
fortrinsvis anvendes af ejeren eller dennes husstand til beboelse, herunder også til
fritidsbeboelse. For to- eller flerfamilieshuse samt ejendomme, der anvendes både til bolig- og
til erhvervsformål, herunder landbrugsejendomme, kan lånet kun ydes til betaling af
ejendomsskatter m.v., der ifølge vurderingsmyndighedernes fordeling forholdsmæssigt falder
på den lejlighed, ejeren eller hans husstand anvender til beboelse, jf. lovens § 1, stk. 4, nr. 2.
Personer, der ejer to eller flere af de nævnte ejendomme, kan kun opnå lån til betaling af
ejendomsskatter m.v. for én af de nævne ejendomme, jf. lovens § 1, stk. 5.
Kommunen sikrer lånet ved tinglyst skadesløsbrev eller ejerpantebrev. Beløbet forrentes med
en årlig rente, og lånet skal betales tilbage, når ejendommen sælges. Renten for 2016 er på
1,41 pct.
3.4.2. Lovforslaget
Det foreslås, at bopælskravet i lov om lån til betaling af ejendomsskatter ophæves, således at
indefrysningsordningen også kan benyttes af personer, der ikke har bopæl her i landet, for at
sikre, at reglerne er forenelige med EU-retten. Der ændres ikke på afgræsningen af de
omfattede ejendomme eller betingelsen om, at der kun kan ydes lån til én ejendom.
Ved ansøgning om optagelse af lån under indefrysningsordningen skal personen meddele de
oplysninger, som er nødvendige for kommunens behandling af ansøgningen. Sådanne
oplysninger vil bl.a. omfatte indkomstoplysninger vedrørende betingelsen om, at ejeren eller
dennes ægtefælle har nået folkepensionsalderen eller modtager visse sociale pensioner eller
efterløn.
Det vil af kontrolmæssige grunde være en betingelse for adgangen til at optage lån, at ejeren
eller dennes ægtefælle er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller er hjemmehørende i en
fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor told- og skatteforvaltningen gennem
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 16 -
administrativt samarbejde med skattemyndighederne kan indhente oplysninger om ejerens
eller ægtefællens indkomstforhold.
3.5. Ophævelse af krav om dansk statsborgerskab for modtagelse af skattefrie udetillæg m.v.
og for fuld skattepligt ved udstationering for den danske stat m.v.
3.5.1. Gældende ret
Efter gældende regler er det kun danske statsborgere, der er udsendt til tjeneste uden for riget
af den danske stat, som kan modtage skattefrie udetillæg m.v., jf. ligningslovens § 7, nr. 15.
Betingelsen om dansk statsborgerskab medfører, at udenlandske statsborgere, der udsendes til
tjeneste uden for riget af den danske stat, og som fortsat er skattepligtige til Danmark, f.eks.
fordi de bevarer deres danske bopæl under udstationeringen, vil være skattepligtige af
udetillæg m.v. i modsætning til danske statsborgere i samme situation.
Reglen blev indført i 1968 i sammenhæng med kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, om
skattepligt for danske statsborgere, der udsendes til tjeneste uden for riget af den danske stat.
Efter denne bestemmelse vil danske statsborgere, der er udsendt til tjeneste uden for riget af
den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner m.v., være
skattepligtige til Danmark, selv om de har afhændet deres danske bopæl i forbindelse med
udstationeringen og ikke opholder sig her i landet i minimum 6 måneder. Tilsvarende gælder
for disse personers samlevende ægtefæller og hjemmeboende børn, der er danske
statsborgere, og som ikke er skattepligtige til udlandet efter reglerne for derboende personer.
Betingelsen om dansk statsborgerskab medfører, at udenlandske statsborgere, der afhænder
deres danske bopæl i forbindelse med udstationering for den danske stat, ikke vil være
skattepligtige til Danmark af bl.a. løn og lignende i modsætning til danske statsborgere i
samme situation. Da beskatningsretten til løn og lignende i disse situationer oftest er tillagt
udbetalingsstaten, dvs. Danmark, i de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster, er der risiko
for, at udenlandske statsborgere, der af den danske stat m.v. udsendes til tjeneste uden for
riget, hverken vil være skattepligtige af løn og lignende i Danmark eller i arbejdslandet.
3.5.2. Lovforslaget
De gældende regler medfører, at der kan være forskel på den skattemæssige behandling af
danske og udenlandske statsborgere, der af den danske stat m.v. udsendes til tjeneste uden for
riget. Den forskellige skattemæssige behandling kan være en fordel for udenlandske
statsborgere, der f.eks. afhænder deres danske bopæl under udstationering, og kan være en
ulempe for de udenlandske statsborgere, der f.eks. bevarer deres danske bopæl under
udstationeringen. Dette vurderes ikke at være hensigtsmæssigt.
Det foreslås derfor at ophæve betingelsen om dansk statsborgerskab dels i relation til
muligheden for at modtage skattefrit udetillæg m.v., dels i relation til reglerne om skattepligt
til Danmark ved udsendelse til tjeneste uden for riget af den danske stat, regioner, kommuner
eller andre offentlige institutioner m.v. Med ændringerne vil reglerne fremover gælde generelt
uafhængigt af statsborgerskab.
Ændringen vil medføre, at udenlandske statsborgere, ligesom danske statsborgere, fremover
fortsat vil være skattepligtige til Danmark ved udsendelse til tjeneste uden for riget af den
danske stat, region, kommune eller andre offentlige institutioner m.v., selv om de i
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 17 -
forbindelse med udstationeringen f.eks. har afhændet deres danske bopæl og ikke opholdt sig
her i landet i minimum 6 måneder. Tilsvarende vil samlevende ægtefæller og hjemmeboende
børn til personer udsendt til tjeneste uden for riget af den danske stat m.v. uanset
statsborgerskab også være skattepligtige til Danmark, hvis de ikke er skattepligtige til
fremmed stat efter reglerne for derboende personer.
Herudover vil ændringen medføre, at udenlandske statsborgere, der udsendes til tjeneste uden
for riget af den danske stat, fremover ligesom danske statsborgere vil være skattefri af
udetillæg m.v., hvis betingelserne for skattefrihed i øvrigt er opfyldt.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget om implementering af ændringsdirektiverne vurderes at ville styrke SKATs
kontrolindsats og kan derfor i et vist omfang medføre et merprovenu, der dog ikke lader sig
kvantificere.
Forslaget om ændring af genoptagelsesreglerne for lagerbeskattede værdipapirer m.v. har
virkning for anmodninger om genoptagelse, som den skattepligtige indgiver, og for
ændringer, som SKAT varsler, den 1. januar 2017 eller senere.
Forslaget skal på den ene side forhindre, at der realiseres eller opstår et utilsigtet
mindreprovenu i de situationer, hvor fristreglerne i dag afskærer en ændring af
skatteansættelsen i en periode, hvor den skattepligtige ved genoptagelse kan opnå dob-
beltfradrag eller har haft en kursgevinst på værdipapiret. Omvendt forhindrer forslaget også,
at der opstår et utilsigtet merprovenu i de situationer, hvor fristreglerne i dag afskærer en
ændring af skatteansættelsen i en periode, hvor den skattepligtige er blevet dobbeltbeskattet
eller har haft et kurstab på værdipapiret.
Provenuvirkningen afhænger bl.a. af antallet af genoptagne sager, tidspunktet for
genoptagelsen og værdien af de berørte fordringer og investeringer. Der foreligger ikke
oplysninger, der kan danne grundlag for en nærmere beløbsmæssig vurdering af
provenuvirkningen, som imidlertid vurderes at være af begrænset størrelsesorden.
Forslaget om ophævelse af bopælskravet i relation til lån til betaling af ejendomsskatter m.v.
skønnes alene at medføre et meget begrænset mindreprovenu, da de indefrosne skatter
forrentes, og da der tinglyses sikkerhed i ejendommen.
De foreslåede ændringer om ophævelse af kravet om dansk statsborgerskab for modtagelse af
skattefrie udetillæg m.v. vurderes at omfatte en meget begrænset personkreds. De
provenumæssige konsekvenser af ændringerne skønnes derfor at være meget beskedne, og da
de er modsatrettede, skønnes de to lovændringer samlet set at være omtrent provenuneutrale.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
De nye krav om automatisk udveksling af skatteafgørelser bliver indarbejdet i den
eksisterende lovgivningsmæssige ramme for informationsudveksling, ved at der foretages
ændringer i direktivet om administrativt samarbejde. Hermed vil automatisk udveksling af
oplysninger om skatteafgørelser hurtigt kunne gennemføres, eftersom procedurer og processer
hertil allerede er på plads, hvorfor det ikke vil pålægge det offentlige nogen nævneværdige
administrative konsekvenser.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 18 -
Forslaget om ophævelse af bopælskravet i relation til lån til betaling af ejendomsskatter m.v.
medfører forøgede byrder til at administrere ordningen for personer, som ikke har bopæl her i
landet. Byrderne herved skønnes dog at være begrænsede.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have administrative konsekvenser for det offentlige.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ved implementeringen af internationale standarder sikres en korrekt fordeling af beskatningen
mellem landene. De administrative konsekvenser for erhvervslivet er søgt minimeret mest
muligt ved at følge den internationale standard for transfer-pricing-dokumentation. En
ensartet udmøntning af standarden i så mange lande som muligt vurderes at være en fordel for
de enkelte virksomheder, idet dokumentationen herved kan anvendes i alle de lande, der
anvender standarden.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har til formål at gennemføre direktiv 2015/2376 af 8. december 2015 og direktiv
2016/881/EU af 25. maj 2016, som ændrer i direktiv 2011/16/EU, for så vidt angår
obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet.
Forslaget om ophævelse af bopælskravet i relation til lån til betaling af ejendomsskatter m.v.
har til formål at sikre, at betingelserne for at opnå lån er i overensstemmelse med TEUF
artikel 45 og EØS-aftalens artikel 28 (arbejdskraftens fri bevægelighed), TEUF artikel 49 og
EØS-aftalens artikel 31 (etableringsfriheden), TEUF artikel 21 (fri bevægelighed for
personer) og endelig TEUF artikel 63 og EØS-aftalens artikel 40 (kapitalens fri
bevægelighed). Fremadrettet vil pensionister m.v. med fast bopæl i udlandet således have
mulighed for at indefryse ejendomsskatter i en fast ejendom i Danmark på lige fod med
pensionister m.v. med fast bopæl her i landet.
Det vil af kontrolmæssige grunde være en betingelse for adgangen til at optage lån, at ejeren
eller ægtefællen er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller er hjemmehørende i en fremmed
stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor told- og skatteforvaltningen gennem administrativt
samarbejde med skattemyndighederne kan indhente oplysninger om ejeren eller ægtefællens
indkomstforhold.
Den del af lovforslaget, der ophæver betingelsen om dansk statsborgerskab for at kunne
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
1652358_0019.png
- 19 -
modtage skattefrie udetillæg m.v., medfører, at udenlandske statsborgere fremover også kan
modtage disse udetillæg m.v. skattefrit, hvis de opfylder de øvrige betingelser herfor. Herved
sikres en skattemæssig ligebehandling af danske og udenlandske statsborgere, for så vidt
angår modtagelse af skattefrie udetillæg m.v.
De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2016 til den 5. august 2016 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes
Landsforening, Borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, CEPOS, Cevea, Danmarks
Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Datatilsynet, Den Danske
Fondsmæglerforening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes
landsforening, Erhvervsstyrelsen –Team Effektiv Regulering, Finans & Leasing, Finansrådet,
Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer,
Grundejernes landsforening, IBIS, InvesteringsFondsBranchen, KL, Kraka, Landbrug &
Fødevarer, Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindre
udgifter
Forslaget om implementering
af ændringsdirektiverne vil i et
mindre omfang medføre et
merprovenu, der dog ikke lader
sig kvantificere.
Forslaget om ændring af
genoptagelsesreglerne for
lagerbeskattede værdipapirer
m.v. forhindrer, at der opstår
utilsigtede provenuvirkninger.
De nye krav om automatisk
udveksling af skatteafgørelser
vil ikke pålægge det offentlige
nogle nævneværdige
administrative konsekvenser,
da de indarbejdes i den
eksisterende
lovgivningsmæssige ramme,
hvor procedurer og processer
allerede er på plads.
Negative
konsekvenser/merudgifter
Forslaget om ophævelse af
bopælskravet i relation til lån
til betaling af ejendomsskatter
m.v. skønnes at medføre et
meget begrænset
mindreprovenu.
Økonomiske konsekvenser
for det offentlige
Administrative
konsekvenser for det
offentlige
Forslaget om ophævelse af
bopælskravet i relation til lån
til betaling af ejendomsskatter
m.v. medfører forøgede
byrder til at administrere
ordningen for personer, som
ikke har bopæl her i landet.
Byrderne herved skønnes dog
at være begrænsede.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
1652358_0020.png
- 20 -
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Ingen nævneværdige
Ved implementeringen af
internationale standarder
sikres en korrekt fordeling af
beskatningen mellem
landene. De administrative
konsekvenser for
erhvervslivet er søgt
minimeret mest muligt ved at
følge den internationale
standard for transfer-pricing-
dokumentation. En ensartet
udmøntning af standarden i så
mange lande som muligt
vurderes at være en fordel for
de enkelte virksomheder, idet
dokumentationen herved kan
anvendes i alle de lande, der
anvender standarden.
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser for borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Forslaget vedrørende automatisk udveksling af oplysninger går
ud på at gennemføre direktiv 2015/2376 af 8. december 2015
og direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016, som ændrer i direktiv
2011/16/EU om obligatorisk automatisk udveksling af
oplysninger på beskatningsområdet.
Forslaget om ophævelse af bopælskravet i relation til lån til
betaling af ejendomsskatter m.v. har til formål at sikre, at
betingelserne for at opnå lån under indefrysningsordningen er
forenelige med EU-retten.
Den del af lovforslaget, der ophæver betingelsen om dansk
statsborgerskab for at kunne modtage skattefrie udetillæg m.v.,
sikrer en skattemæssig ligebehandling af danske og
udenlandske statsborgere, for så vidt angår modtagelse af
skattefrie udetillæg m.v.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
§ 26, stk. 5, i chokoladeafgiftsloven giver hjemmel til udmåling af en skærpet bøde ved
manglende registrering for varemodtagelse og ved manglende overholdelse af
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 21 -
regnskabsreglerne, og § 26, stk. 6, giver hjemmel til kumulation af bøderne for overtrædelser
af § 26, stk. 5, og tilsvarende bestemmelser i de andre afgiftslove, som er omfattet af
colalovgivningen. Henvisningerne i § 26, stk. 5, angiver, hvilke dele af loven der er omfattet
af den skærpede bødestraf, og der skal være de samme henvisninger i § 26, stk. 6, som der er i
§ 26, stk. 5.
Der er i § 26, stk. 5, en henvisning til § 12, som er en bestemmelse, der dels angiver en række
krav til regnskabets førelse og opbevaring af regnskabsmateriale, dels giver hjemmel til påbud
om efterlevelse af reglerne med mulighed for anvendelse af tvangsbøder.
Det er imidlertid ikke alle bestemmelserne i § 12, der er relevante i forbindelse med
betingelserne for udmåling af en skærpet bøde. Det foreslås, at det kun er egentlige
regnskabsbestemmelser, dvs. § 12, stk. 1-7, der skal være omfattet af den skærpede bødestraf.
§ 26, stk. 6, giver hjemmel til fuld kumulation af bødestraffene for flere overtrædelser af
bestemmelserne i samme lov eller i en af de andre skatte- og afgiftslove, og henvisningen til §
12 skal være den samme som henvisningen i § 26, stk. 5.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås at ophæve betingelserne om dansk statsborgerskab i kildeskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 4. Efter denne bestemmelse er danske statsborgere, som er udsendt til tjeneste uden for
riget af den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner m.v., fuldt
skattepligtige til Danmark, dvs. skattepligtige af hele den globale indkomst. Bestemmelsen
omfatter også den udsendte danske statsborgers samlevende ægtefælle og de hjemmeboende
børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og
børn er danske statsborgere, og de ikke er indkomstskattepligtige til fremmed stat efter
reglerne for derboende personer. Bestemmelsen finder kun anvendelse i de tilfælde, hvor den
udsendte danske statsborger ikke er fuldt skattepligtig efter bestemmelserne om fuld dansk
skattepligt pga. dansk bopæl eller ophold her i landet i minimum 6 måneder, jf.
kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Med ændringen vil bestemmelsen gælde generelt. Dette medfører, at både danske og
udenlandske statsborgere, der udsendes til tjeneste uden for riget af den danske stat m.v.,
fortsat vil være fuldt skattepligtige til Danmark, selv om de i forbindelse med
udstationeringen f.eks. har afstået deres danske bopæl. Herved sikres det bl.a., at Danmark
også i forhold til udenlandske statsborgere, der er udsendt til tjeneste uden for riget af den
danske stat m.v., vil kunne udnytte den beskatningsret til løn og lignende ydelser, som
udbetalingsstaten, dvs. Danmark, typisk vil være tillagt i de danske
dobbeltbeskatningsoverenskomster i disse situationer.
Det bemærkes, at udvidelsen af skattepligtsbestemmelsen ved udsendelse til tjeneste uden for
riget af den danske stat m.v. ikke medfører fuld dansk skattepligt for lokalt ansat personale på
danske ambassader m.v., eller for personer, der ikke blev hjemmehørende i arbejdslandet med
det formål at arbejde for den danske stat m.v., da de ikke opfylder betingelsen om at være
udsendt
af den danske stat m.v.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 22 -
Til nr. 2
Som følge af vedtagelse af direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og direktiv
2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU, for så vidt angår
obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet foreslås det, at
henvisningen til Rådets direktiv 2011/16/EU affattes således, at der henvises til de seneste
ændringer af direktiverne.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås at ophæve betingelserne om dansk statsborgerskab i ligningslovens § 7, nr. 15.
Efter denne bestemmelse skal udetillæg, hjemflytningstillæg, bosættelsespenge og andre
lignende ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af tjenesten i udlandet, ikke
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når de erhverves af danske
statsborgere, der af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget.
Med ændringen vil bestemmelsen gælde generelt, således at alle personer, uafhængigt af
statsborgerskab, der af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, vil kunne
modtage skattefrie udetillæg m.v., der tjener til dækning af merudgifter som følge af tjenesten
i udlandet.
Til nr. 2
Som følge af vedtagelse af direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og direktiv
2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU, for så vidt angår
obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, foreslås det, at
henvisningen til Rådets direktiv 2011/16/EU affattes således, at der henvises til de seneste
ændringer af direktiverne.
Til § 4
Til nr. 1
Ejeren af en fast ejendom har mulighed for at optage et lån til betaling af ejendomsskatter,
tilslutningsudgifter samt ved kommunalbestyrelsens beslutning til vej- og kloakudgifter og
lignende, hos den kommune, hvori ejendommen er beliggende, jf. § 1, stk. 1-3, i lov om lån til
betaling af ejendomsskatter.
Muligheden for indefrysning af ejendomsskat m.v. er betinget af, at ejeren eller dennes
ægtefælle har fast bopæl her i landet og enten har nået folkepensionsalderen eller modtager
pension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. eller lov om delpension eller modtager efterløn, jf. lovens § 1,
stk. 4, nr. 1. Kommunen kan under visse omstændigheder dispensere fra kravet om
folkepensionsalder m.v., men ikke fra kravet om fast bopæl i Danmark.
Det foreslås at ophæve bopælskravet, så ordningen også kan benyttes af personer med bopæl i
udlandet. Der ændres ikke på afgræsningen af de omfattede ejendomme eller betingelsen om,
at der kun kan ydes lån til én ejendom.
Det er en betingelse for at opnå lån til betaling af ejendomsskatter, at ejeren eller dennes
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 23 -
ægtefælle på det tidspunkt, hvor de pågældende beløb er forfaldne til betaling, har nået
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller får udbetalt pension efter lov om
social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. eller lov om delpension eller modtager efterløn.
Personer, som er hjemmehørende i udlandet, skal således kunne dokumentere, at ejeren eller
ægtefællen enten har nået folkepensionsalderen, som denne er fastsat i Danmark, eller
modtager sociale pensioner eller efterløn i hjemlandet, der kan sidestilles med de nævnte
pensioner.
Til nr. 2
Det er en betingelse for at opnå lån til betaling af ejendomsskatter, at ejeren eller dennes
ægtefælle har nået folkepensionsalderen, som denne er fastsat i Danmark, eller modtager
sociale pensioner eller efterløn i hjemlandet, der kan sidestilles med de nævnte pensioner, jf. §
1, stk. 4, nr. 1, i lov om lån til betaling af ejendomsskatter.
For at sikre, at det er muligt at kontrollere de indkomstoplysninger, som ansøgeren har afgivet
i forbindelse med ansøgningen om lån, foreslås det, at adgangen til lån betinges af, at ejeren
eller ægtefællen er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller er hjemmehørende i en fremmed
stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor told- og skatteforvaltningen gennem administrativt
samarbejde med skattemyndighederne kan indhente oplysninger om ejerens eller ægtefællens
indkomstforhold, jf. betingelsen i lovens § 1, stk. 4, nr. 1.
Oplysningerne indhentes via SKAT, der er den kompetente myndighed i henhold til aftalerne,
uanset at kommunerne administrerer reglerne. SKAT kan herefter videregive oplysningerne
til kommunen. Der kan eksempelvis være tale om oplysninger indhentet i henhold til en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, EU’s bistandsdirektiv, OECD/Europarådets
bistandskonvention eller en særlig aftale om udveksling af oplysninger til brug i skattesager.
Til nr. 3 og 4
Der er tale om konsekvensændringer som følge af nr. 2.
Til § 5
Som følge af vedtagelse af direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og direktiv
2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU, for så vidt angår
obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, foreslås det, at
henvisningen til Rådets direktiv 2011/16/EU affattes således, at der henvises til de seneste
ændringer af direktiverne.
Til § 6
Til nr. 1-3
Efter gældende ret om ordinær genoptagelse kan en skatteansættelse som udgangspunkt ikke
foretages eller ændres, hvis dette ikke er varslet af enten SKAT eller den skattepligtige senest
den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og
2. Uanset disse frister kan en skatteansættelse dog foretages eller ændres, hvis betingelserne
for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 24 -
For balanceposter (f.eks. hensættelser) gælder der en særlig fristregel, som har til formål at
sikre, at genoptagelse ikke fører til dobbeltbeskatning eller dobbeltfradrag. En ansættelse
vedrørende en balancepost kan således kun foretages eller ændres primo indkomståret, hvis
det er muligt at ændre det foregående indkomstårs ultimopost tilsvarende.
Lagerbeskattede værdipapirer er eksempelvis ikke omfattet af den særlige regel om
genoptagelse af balanceposter. Det betyder, at genoptagelse for lagerbeskattede værdipapirer
sker efter de almindelige regler, hvilket kan resultere i, at der kan ske dobbeltbeskatning eller
dobbeltfradrag.
Det foreslås derfor at udvide balancepostreglen, således at reglen fremover omfatter alle
opgørelser, hvor værdien ultimo et indkomstår skal anvendes primo det følgende indkomstår.
Herved sikres det på samme måde som for balanceposterne, at genoptagelse ikke fører til
dobbeltbeskatning eller dobbeltfradrag. Lovforslaget medfører således ikke en ændring af de
gældende regler om genoptagelse af balanceposter (f.eks. hensættelser, opgørelse af varelagre
m.v.).
Forslaget finder anvendelse for genoptagelse af skatteansættelserne for f.eks. aktier,
fordringer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser, gæld m.v., i det omfang værdien ultimo
et indkomstår skal anvendes ved opgørelsen primo det følgende indkomstår. Det er f.eks.
opfyldt ved en lagerbeskatning. Bestemmelsen vil således bl.a. omfatte situationer, hvor der
foretages ændringer i en værdiansættelse af en lagerbeskattet fordring, og situationer, hvor
den skattepligtige har anvendt realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet ved
opgørelsen af gevinst og tab på et værdipapir.
Hvis den skattepligtige f.eks. ikke løbende har selvangivet gevinst og tab på et lagerbeskattet
værdipapir, er det efter den nugældende balancepostregel ikke entydigt, hvilken værdi der
skal anvendes primo indkomståret i det tidligste indkomstår, som kan genoptages. Det
skyldes, at der netop ikke er selvangivet noget i disse indkomstår.
I disse tilfælde svarer det imidlertid til, at gevinst/tab reelt er angivet til nul (værdien såvel
primo som ultimo de respektive år er uændret i forhold til anskaffelsessummen).
Derfor foreslås det i et nyt 2. pkt., at hvis en skatteansættelse vedrører en opgørelse af gevinst
og tab efter aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, anvendes værdipapirets
anskaffelsessum henholdsvis værdien ved gældens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag
for tab medregnet i tidligere indkomstår ved opgørelsen primo indkomståret i det tidligste
indkomstår, som kan genoptages.
Eksempel
Et selskab skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på selskabets
fordringer. En fordring er i år 1 anskaffet for 1.000.000 kr.
Selskabet vurderer, at fordringen kun skal værdiansættes til 900.000 kr. ultimo år 1 og
fratrækker derfor 100.000 kr., jf. tabel 1.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
1652358_0025.png
- 25 -
Tabel 1.
År
1
2
3
4
I alt
Værdi primo
1.000.000
900.000
900.000
900.000
Værdi ultimo
900.000
900.000
900.000
900.000
Skattegrundlag
-100.000
0
0
0
-100.000
Det viser sig, at fordringen ultimo år 1 var værdiansat for lavt. Fordringen burde
(uændret) have været værdiansat til 1.000.000 kr. Værdien af fordringen ultimo år 2
var imidlertid 900.000 kr. Derfor genoptages skatteansættelsen efter de nugældende
regler som vist i tabel 2.
Tabel 2.
År
1
2
3
4
I alt
Korrektion – værdi primo
1.000.000
1.000.000
900.000
900.000
Korrektion – værdi ultimo
900.000
900.000
900.000
900.000
Skattegrundlag efter
korrektion
-100.000
-100.000
0
0
-200.000
Da år 1 på tidspunktet for genoptagelsen ligger uden for den ordinære
genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, kan selskabets fradrag på 100.000
kr. i år 1 ikke reguleres.
Primoværdien i år 2 ansættes efter de nugældende regler til 1.000.000 kr., som er den
korrekte værdiansættelse på dette tidspunkt, mens ultimoværdien ansættes til 900.000
kr. Selskabet opnår dermed et fradrag på 100.000 kr. i år 2.
Selskabet kan på den måde efter de nugældende regler opnå et dobbeltfradrag for det
samme tab på 100.000 kr. (første gang i år 1, som ikke kunne reguleres, og anden gang
i år 2 som følge af reguleringen).
Forslaget medfører, at fordringens anskaffelsessum med fradrag for tab medregnet i
tidligere indkomstår skal anvendes ved opgørelsen primo indkomståret i det tidligste
indkomstår, som kan genoptages (år 2). Da fordringen blev anskaffet i år 1 for
1.000.000 kr., og der i år 1 er foretaget fradrag for 100.000 kr., ansættes værdien
primo år 2 således til 900.000. Genoptagelse efter forslaget er vist nedenfor i tabel 3.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
1652358_0026.png
- 26 -
Tabel 3.
År
1
2
3
4
I alt
Korrektion - værdi primo
1.000.000
900.000
900.000
900.000
Korrektion - værdi ultimo
900.000
900.000
900.000
900.000
Skattegrundlag efter
korrektion
-100.000
0
0
0
-100.000
Da primoværdien i år 2 skal ansættes til 900.000 kr., afskæres selskabet fra at opnå
fradrag for det samme tab både i år 1 og i år 2.
Der henvises desuden til eksemplerne i de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.2.
Til § 7
Til nr. 1
Fodnoten foreslås affattet således, at det fremgår, at skattekontrolloven indeholder
bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF,
EU-Tidende 2011, nr. L 64, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9.
december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk
udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2014, nr. L 359, side 1, og
som senere ændret ved Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv
2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår
obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2015,
nr. L 332, side 1, og EU-Tidende 2016, nr. L 146, side 8.
Til nr. 2
Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om
ophævelse af direktiv 77/799/EØF, som er ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU og senest
ved Rådets direktiv 2015/2376/EU og Rådets direktiv 2016/881/EU. Det foreslås derfor, at
skattekontrollovens § 11, stk. 1, nr. 1, der henviser til direktiverne, ændres således, at der
henvises til de senere ændringer, der er foretaget med Rådets direktiv 2015/2376/EU og
Rådets direktiv 2016/881/EU.
Til nr. 3
Som følge af vedtagelse af direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og direktiv
2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU, for så vidt angår
obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, foreslås det, at
henvisningen til Rådets direktiv 2011/16/EU affattes således, at der henvises til de seneste
ændringer af direktiverne.
Til § 8
§ 31, stk. 5, i spiritusafgiftsloven giver hjemmel til udmåling af en skærpet bøde ved
manglende registrering for varemodtagelse og ved manglende overholdelse af
regnskabsreglerne. § 31, stk. 6, giver hjemmel til fuld kumulation af bødestraffene for flere
overtrædelser af § 31, stk. 5, og tilsvarende bestemmelser i de andre afgiftslove i
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 27 -
colalovgivningen. Henvisningerne i § 31, stk. 5, angiver, hvilke dele af loven der er omfattet
af den skærpede bødestraf, og der skal være de samme henvisninger i § 31, stk. 6, som der er i
§ 31, stk. 5.
Der er i § 31, stk. 5, en henvisning til § 20, hvor stk. 1 og stk. 4-9, er regnskabsbestemmelser,
som angiver en række krav til regnskabets førelse og opbevaring af regnskabsmateriale, mens
§ 20, stk. 10, fastslår, at reglerne også gælder for regnskabsmateriale i elektronisk form. Det
foreslås, at det kun er egentlige regnskabsbestemmelser, dvs. § 20, stk. 1 og stk. 4-9, der skal
være omfattet af den skærpede bødestraf.
Til § 9
§ 25, stk. 5, i tobaksafgiftsloven giver hjemmel til udmåling af en skærpet bøde ved
manglende registrering for varemodtagelse og ved manglende overholdelse af
regnskabsreglerne. § 25, stk. 6, giver hjemmel til fuld kumulation af bødestraffene for flere
overtrædelser af § 25, stk. 5, og tilsvarende bestemmelser i andre afgiftslove inden for
colalovgivningen. Henvisningerne i § 25, stk. 5, angiver, hvilke dele af loven der er omfattet
af den skærpede bødestraf, og der skal være de samme henvisninger i § 25, stk. 6, som der er i
§ 25, stk. 5.
Der er i § 25, stk. 5, en henvisning til § 18, hvor stk. 1-3, 5 og 7-9 er regnskabsbestemmelser,
som angiver en række krav til regnskabets førelse og opbevaring af regnskabsmateriale, mens
§ 18 stk. 10, fastslår, at reglerne også gælder for regnskabsmateriale i elektronisk form. Det
foreslås, at det kun er egentlige regnskabsbestemmelser, dvs. § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, der skal
være omfattet af den skærpede bødestraf.
Til § 10
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1, vedrørende ophævelse af kravet om
dansk statsborgerskab i relation til modtagelse af skattefrie udetillæg m.v. og i relation til fuld
skattepligt ved udsendelse til tjeneste uden for riget af den danske stat m.v. får virkning fra og
med indkomståret 2017.
Der foreslås i
stk. 3,
at lovens § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, § 5 og § 7 har virkning for automatisk
udveksling af oplysninger fra og med den 1.januar 2017.
Det foreslås i
stk. 4,
at lovens § 4 har virkning for lån, der ydes til betaling af ejendomsskatter
m.v. vedrørende skatteåret 2017 og følgende skatteår.
Det foreslås i
stk. 5,
at lovens § 6 om ændring af genoptagelsesreglerne har virkning for
anmodninger om genoptagelse, som den skattepligtige indgiver den 1. januar 2017 eller
senere. Tilsvarende foreslås for foretagelse eller ændring af en ansættelse, som SKAT varsler
over for den skattepligtige den 1. januar 2017 eller senere.
De foreslåede regler vil ikke have virkning i sager, hvor der klages over et afslag på
genoptagelse efter de hidtil gældende regler. I disse klagesager skal genoptagelsesspørgsmålet
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 28 -
fortsat afgøres på grundlag af de hidtil gældende regler.
De foreslåede bestemmelser vil dog have virkning for en ny anmodning eller varsling om
genoptagelse i overensstemmelse med reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27
vedrørende samme forhold.
Det foreslås i
stk. 6,
at lovens § 7, nr. 2, for så vidt angår Rådets direktiv 2016/881/EU af 25.
maj 2016 om land for land-rapportering, får virkning fra den 5. juni 2017. Det er i direktivet
bestemt, at de enkelte medlemsstater fra og med den 5. juni 2017 skal anvende de nationale
regler, der gennemfører direktivet. Virkningstidspunktet er således i overensstemmelse med
det i direktivet fastsatte. Det bemærkes, at de øvrige bestemmelser, der udvider med
henvisning til direktivet, blot er af ordensmæssig og ikke indholdsmæssig karakter, hvorfor
der i disse ikke er et særligt behov for en speciel virkningsbestemmelse.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 29 -
Bilag
Bilag 1 –
Paralleltekster
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 30 -
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I chokoladeafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 752 af 10. juni 2013,
som ændret ved § 2 i lov nr. 1634 af 26.
december 2013, § 4 i lov nr. 554 af 2. juni
2014 og § 5 i lov nr. 1532 af 27. december
2014, foretages følgende ændring:
§ 26.---
Stk. 5. Ved fastsættelse af bøde for
overtrædelse af § 10 a, stk. 1 eller 5, udmåles
en skærpet bøde. Det samme gælder ved
overtrædelse af § 12 eller § 13, stk. 1 eller 2,
hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er
muligt at konstatere, om der er betalt afgift
efter bestemmelserne i denne lov.
Stk. 6. Har nogen begået flere overtrædelser af
§ 10 a, stk. 1 eller 5, § 12 eller § 13, stk. 1 eller
2, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og
medfører overtrædelserne idømmelse af bøde,
sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse. Har nogen overtrådt § 10 a, stk.
1 eller 5, § 12 eller § 13, stk. 1 eller 2, eller
forskrifter fastsat i medfør heraf og én eller
flere andre skatte- og afgiftslove eller
pantlovgivningen, og medfører
overtrædelserne idømmelse af bøde,
sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse af denne lov eller forskrifter
fastsat i medfør heraf og bødestraffen for
overtrædelsen af den eller de andre skatte- og
afgiftslove eller pantlovgivningen.
1.
I
§ 26, stk. 5, 2. pkt.,
og
§ 26, stk. 6, 1. og
2. pkt.,
ændres ”§ 12” til: ”§ 12, stk. 1-7”.
§2
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
117 af 29. januar 2016, som ændret ved § 3 i
lov nr. 1884 af 29. december 2015, § 2 i lov
nr. 428 af 18. maj 2016, og § 8 i lov nr. 652
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 31 -
af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
§ 1.
Pligt til at svare indkomstskat til staten i
overensstemmelse med reglerne i denne lov
påhviler:
---
4) danske statsborgere, som af den danske stat,
regioner, kommuner eller andre offentlige
institutioner m.v. er udsendt til tjeneste uden
for riget, og som ikke er omfattet af
bestemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt
de med disse personer samlevende ægtefæller
og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke
er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse,
når de pågældende ægtefæller og børn er
danske statsborgere, og de ikke er undergivet
indkomstbeskatning til fremmed stat efter
reglerne for derboende personer.
1.
I
§ 1, stk. 1, nr. 4,
ændres ”danske
statsborgere, som” til: ”personer, som”, og
”er danske statsborgere, og de” udgår.
§ 62 D. ---
Stk. 1-2…
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal kun
anvendes ved personligt arbejde i en fremmed
stat, som er omfattet af Rådets direktiv
2011/16/EU af 15. februar 2011 om
administrativt samarbejde på
beskatningsområdet og om ophævelse af
direktiv 77/799/EØF som ændret ved Rådets
direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om
ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt
angår obligatorisk automatisk udveksling af
oplysninger på beskatningsområdet, eller
OECD's og Europarådets bistandskonvention
(af 25. januar 1988), og som har indgået en
aftale med Danmark om gensidig administrativ
bistand med inddrivelse af skattekrav.
§ 88. ---
Stk. 1…
Stk. 2. Skatteministeren bemyndiges til under
forbehold af gensidighed at indgå aftaler med
fremmede stater, som er omfattet af Rådets
direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om
administrativt samarbejde på
beskatningsområdet og om ophævelse af
direktiv 77/799/EØF som ændret ved Rådets
2.
I
§ 62 D, stk. 3,
og
§ 88, stk. 2,
indsættes
efter ”Rådets direktiv 2014/107/EU af 9.
december 2014”: ”, Rådets direktiv
2015/2376/EU af 8. december 2015 og
Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj
2016”.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 32 -
direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om
ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt
angår obligatorisk automatisk udveksling af
oplysninger på beskatningsområdet, eller
OECD's og Europarådets bistandskonvention
(af 25. januar 1988), om, at foreløbige skatter,
der i den ene stat er indeholdt i en indkomst,
kan overføres til dækning af den anden stats
skattekrav i samme indkomst.
Stk. 3…
§3
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1081 af 7. september 2015, som ændret bl.a.
ved § 4 i lov nr. 1884 af 29. december 2015,
§ 7 i lov nr. 1888 af 29. december 2015, lov
nr. 429 af 18. maj 2016 og senest ved lov nr.
652 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
§ 7.
Til den skattepligtige indkomst medregnes
ikke:
---
15) Udetillæg, hjemflytningstillæg og
bosættelsespenge, som oppebæres af danske
statsborgere, der af den danske stat er udsendt
til tjeneste uden for riget, samt andre lignende
ydelser, der tjener til dækning af merudgifter
som følge af tjenesten i udlandet. Beløb, der af
Europa-Kommissionen er udbetalt til personer,
der af den danske stat er udstationeret til
midlertidig tjeneste ved Europa-
Kommissionen til dækning af merudgifter i
forbindelse med udstationeringen.
§ 16 H. ---
Stk. 1…
Stk. 2. Den skattepligtige kan efter anmodning
fritages for beskatning efter stk. 1, for så vidt
angår selskaber, som er hjemmehørende i en
fremmed stat inden for EU eller EØS, hvis den
skattepligtige kan dokumentere, at selskabet
reelt er etableret i den pågældende stat og dér
udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende
CFC-indkomsten. Det er en forudsætning for
fritagelse, at det er muligt via en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, Rådets
1.
I
§ 7, nr. 15, 1. pkt.,
ændres ”danske
statsborgere” til: ”personer”.
2.
I
§ 16 H, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter
”Rådets direktiv 2014/107/EU af 9.
december 2014”: ”, Rådets direktiv
2015/2376/EU af 8. december 2015 og
Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj
2016”.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 33 -
direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om
administrativt samarbejde på
beskatningsområdet og om ophævelse af
direktiv 77/799/EØF som ændret ved Rådets
direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om
ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt
angår obligatorisk automatisk udveksling af
oplysninger på beskatningsområdet, eller
anden aftale om udveksling af oplysninger at
verificere den skattepligtiges dokumentation
vedrørende CFC-indkomsten. Den
skattepligtige beskattes ikke af indkomsten i
udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det
omfang indkomsten skal medregnes til et
selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst
efter selskabsskattelovens § 31 A eller § 32
eller fondsbeskatningslovens § 12.
Stk. 3-14…
§4
I lov om lån til betaling af ejendomsskatter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1112 af 30. august
2013, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 4. Lån i medfør af stk. 1 og 2 kan kun
ydes, såfremt ejeren eller dennes ægtefælle har
fast bopæl her i landet og på det tidspunkt, til
hvilket de pågældende beløb er forfaldne til
betaling, har nået folkepensionsalderen, jf. § 1
a i lov om social pension, eller får udbetalt
pension efter lov om social pension, lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. eller lov om
delpension eller modtager efterløn.
1.
I
§ 1, stk. 4, nr.1,
udgår ”har fast bopæl
her i landet og”.
2.
I
§ 1
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
”Stk. 6.
Det er en betingelse for ydelse af lån
i henhold til stk. 1, at ejeren eller dennes
ægtefælle er omfattet af kildeskattelovens § 1
eller er hjemmehørende i en fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland, hvor told- og
skatteforvaltningen gennem administrativt
samarbejde med skattemyndighederne kan
indhente oplysninger om ejerens eller dennes
ægtefælles indkomstforhold, jf. stk. 4, nr. 1.”
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
3.
I
§ 1, stk. 7, 1. pkt.,
der bliver stk. 8, 1.
pkt., ændres ”stk. 1-6” til: ”stk. 1-7.”
4.
I
§ 4, stk. 1,
og
§ 5, stk. 2,
ændres ”stk. 7”
til: ”stk. 8”.
§ 1. ---
Stk. 7. Reglerne i stk. 1-6 gælder også, hvor en
ejendom er i sameje mellem flere. I disse
tilfælde kan der dog kun ydes en låneberettiget
samejer lån til en del af det størst mulige
lånebeløb efter stk. 1 og 2. Denne del svarer til
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 34 -
den andel af ejendommen, som den
pågældende samejer og dennes husstand ejer.
§ 4.
Til sikkerhed for betaling af lånebeløbet
med påløbne renter tinglyses der et
skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med pant i
ejendommen eller i en andel af ejendommen,
jf. § 1, stk. 7.
§ 5. ---
Stk. 2. Hvis et lånebeløb, der er forfaldet til
betaling efter stk. 1, er optaget af flere i
forening, kan en låntager lade en
forholdsmæssig del af lånebeløbet overgå til
lån efter § 1, stk. 7.
§5
I pensionsbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september
2015, som ændret ved § 4 i lov nr. 1883 af
29. december 2015, § 5 i lov nr. 1884 af 29.
december 2015 og § 9 i lov nr. 1888 af 29.
december 2015, foretages følgende ændring:
§ 15 C---
Stk. 1.
1)-5)…
6) Det skal være muligt via Rådets direktiv
2011/16/EU af 15. februar 2011 om
administrativt samarbejde på
beskatningsområdet og om ophævelse af
direktiv 77/799/EØF som ændret ved Rådets
direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om
ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt
angår obligatorisk automatisk udveksling af
oplysninger på beskatningsområdet, Rådets
forordning (EU) nr. 389/2012 af 2. maj 2012
om administrativt samarbejde på
punktafgiftsområdet og om ophævelse af
fordning (EF) nr. 2073/2004, en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden
aftale om udveksling af oplysninger at
verificere livsforsikringsselskabets,
1.
I
§ 15 C, stk. 1, nr. 6,
indsættes efter
”Rådets direktiv 2014/107/EU af 9.
december 2014”: ”, Rådets direktiv
2015/2376/EU af 8. december 2015 og
Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj
2016”.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 35 -
pensionskassens eller kreditinstituttets
dokumentation vedrørende forpligtelserne m.v.
som nævnt i nr. 4
Stk. 2-7…
§6
I skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november
2015, foretages følgende ændring:
26.
---
Stk. 7. Vedrører en ansættelse efter stk. 1 eller
2 opgørelsen af en balancepost, kan opgørelsen
primo indkomståret alene foretages eller
ændres, såfremt ansættelsen for det foregående
indkomstår ændres tilsvarende vedrørende
opgørelsen ultimo for dette indkomstår.
---
§ 27.---
Stk. 4. Vedrører en ansættelse efter stk. 1
opgørelsen af en balancepost, kan opgørelsen
primo indkomståret kun foretages eller ændres,
hvis ansættelsen for det foregående indkomstår
ændres tilsvarende vedrørende opgørelsen
ultimo for dette indkomstår.
---
1.
I
§ 26, stk. 7,
og
§ 27, stk. 4,
ændres
”opgørelsen af en balancepost” til: ”en
opgørelse, hvor værdien ultimo et
indkomstår skal anvendes primo det følgende
indkomstår”, og efter ”opgørelsen ultimo for
dette indkomstår” indsættes ”, jf. dog 2. pkt”.
2.
I
§ 26, stk. 7,
indsættes efter 1. pkt.:
”Hvis ansættelsen vedrører en opgørelse af
gevinst og tab efter
aktieavancebeskatningsloven eller
kursgevinstloven, kan opgørelsen primo
indkomståret for det tidligste indkomstår,
som kan genoptages, dog foretages eller
ændres, således at værdipapirets
anskaffelsessum henholdsvis værdien ved
gældens påtagelse med tillæg af gevinst og
fradrag for tab medregnet i tidligere
indkomstår anvendes ved opgørelsen primo
indkomståret.”
3.
I
§ 27, stk. 4,
indsættes efter 1. pkt.:
”Hvis ansættelsen vedrører en opgørelse af
gevinst og tab efter
aktieavancebeskatningsloven eller
kursgevinstloven, kan opgørelsen primo
indkomståret for det tidligste indkomstår,
som kan genoptages, dog foretages eller
ændres, således at værdipapirets
anskaffelsessum henholdsvis værdien ved
gældens påtagelse med tillæg af gevinst og
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 36 -
fradrag for tab medregnet i tidligere
indkomstår anvendes ved opgørelsen primo
indkomståret.”
§7
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret
bl.a. ved § 8 i lov nr. 118 af 7. februar 2012,
§ 1 i lov nr. 1884 af 29. december 2015 og
senest ved lov nr. 430 af 18. maj 2016,
foretages følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv
2011/16/EU af 15. februar 2011 om
administrativt samarbejde på
beskatningsområdet og om ophævelse af
direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr. L
64, side 1, som ændret ved Rådets direktiv
2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring
af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår
obligatorisk automatisk udveksling af
oplysninger på beskatningsområdet, EU-
Tidende 2014, nr. L 359, side 1.
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
”1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Rådets direktiv
2011/16/EU af 15. februar 2011 om
administrativt samarbejde på
beskatningsområdet og om ophævelse af
direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr.
L 64, side 1, som ændret ved Rådets direktiv
2014/107/EU af 9. december 2014 om
ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt
angår obligatorisk automatisk udveksling af
oplysninger på beskatningsområdet, EU-
Tidende 2014, nr. L 359, side 1, og som
senere ændret ved Rådets direktiv
2015/2376/EU af 8. december 2015 og
Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj
2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for
så vidt angår obligatorisk automatisk
udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L
332, side 1, og EU-Tidende 2016, nr. L 146,
side 8.”
2.
I
§ 11, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter ”Rådets
direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014”:
”, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8.
december 2015 og Rådets direktiv
§ 11 ---
Stk. 1. Told- og skatteforvaltningen afgiver
oplysninger til og modtager oplysninger fra de
kompetente myndigheder på Færøerne, i
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 37 -
Grønland og i fremmede stater og områder i
overensstemmelse med bestemmelserne i:
1) Rådets direktiv 2011/16/EU om
administrativt samarbejde på
beskatningsområdet og om ophævelse
af direktiv 77/799/EØF, som ændret
ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9.
december 2014 om ændring af direktiv
2011/16/EU for så vidt angår
obligatorisk automatisk udveksling af
oplysninger på beskatningsområdet.
2)-5)…
Stk. 2-3…
§ 11 A ---
Stk. 2…
1)-3)…
4) Fysiske personer, som opretter konto hos
pengeinstitutter i lande, hvis
skattemyndigheder indsamler og automatisk
videresender oplysninger som nævnt i stk. 5,
nr. 2, i overensstemmelse med bestemmelserne
i Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar
2011 om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet og om ophævelse af
direktiv 77/779/EØF som ændret ved direktiv
2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring
af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår
obligatorisk automatisk udveksling af
oplysninger på beskatningsområdet samt
tilsvarende aftaler om indsamling og
udveksling af oplysninger med lande og
områder uden for EU.
Stk. 3-10…
3.
I
§ 11 A, stk. 2, nr. 4,
indsættes efter
”Rådets direktiv 2014/107/EU af 9.
december 2014”: ”, Rådets direktiv
2015/2376/EU af 8. december 2015 og
Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj
2016”.
2016/881/EU af 25. maj 2016”.
§8
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 82 af 21. januar 2016, som ændret ved § 2
i lov nr. 947 af 20. december 1999, foretages
følgende ændring:
§ 31.---
Stk. 5. Ved fastsættelse af bøde for
overtrædelse af § 7, stk. 4, 2. pkt., udmåles en
1.
I
§ 31, stk. 5, 2. pkt.,
og
§ 31, stk. 6, 1. og
2. pkt.,
ændres ”§ 20, stk. 1 eller 4-10” til: ”§
20, stk. 1 eller 4-9”.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 38 -
skærpet bøde. Det samme gælder ved
overtrædelse af § 20, stk. 1 eller 4-10, hvis
overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt
at konstatere, om der er betalt afgift efter
bestemmelserne i denne lov.
Stk. 6. Har nogen begået flere overtrædelser af
§ 7, stk. 4, 2. pkt., eller § 20, stk. 1 eller 4-10,
eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og
medfører overtrædelserne idømmelse af bøde,
sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse. Har nogen overtrådt § 7, stk. 4,
2. pkt., eller § 20, stk. 1 eller 4-10, eller
forskrifter fastsat i medfør heraf og én eller
flere andre skatte- og afgiftslove eller
pantlovgivningen, og medfører
overtrædelserne idømmelse af bøde,
sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse af denne lov eller forskrifter
fastsat i medfør heraf og bødestraffen for
overtrædelsen af den eller de andre skatte- og
afgiftslove eller pantlovgivningen.
§9
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 379 af 1. april 2014, som ændret ved § 9 i
lov nr. 1174 af 5. november 2014, § 28 i lov
nr. 1532 af 27. december 2014 og § 13 i lov
nr. 1888 af 29. december 2015, foretages
følgende ændring:
§ 25. ---
Stk. 5. Ved fastsættelse af bøde ved
overtrædelse af § 10, stk. 1, 2. pkt., udmåles en
skærpet bøde. Det samme gælder ved
overtrædelse af § 18, stk. 1-3,5 og 7-10, hvis
overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt
at konstatere, om der er betalt afgift efter
bestemmelserne i denne lov.
Stk. 6. Har nogen begået flere overtrædelser af
§ 10, stk. 1, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 og 7-
10, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og
medfører overtrædelserne idømmelse af bøde,
sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse. Har nogen overtrådt § 10, stk. 1,
2. pkt., eller § 18, stk. 1-3,5 og 7-10, eller
forskrifter fastsat i medfør heraf og én eller
flere andre skatte- og afgiftslove eller
1.
I
§ 25, stk. 5, 2. pkt.,
og
§ 25, stk. 6, 1. og
2. pkt.,
ændres ”§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-10” til:
”§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9”.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
- 39 -
pantlovgivningen, og medfører
overtrædelserne idømmelse af bøde,
sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse af denne lov eller forskrifter
fastsat i medfør heraf og bødestraffen for
overtrædelsen af den eller de andre skatte- og
afgiftslove eller pantlovgivningen.
---
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar
2017.
Stk. 2.
§ 2, nr. 1, og § 3, nr. 1, har virkning
fra og med indkomståret 2017.
Stk. 3.
§ 2, nr. 2, § 3, nr. 2, § 5 og § 7 har
virkning for automatisk udveksling af
oplysninger fra og med den 1. januar 2017.
Stk. 4.
§ 4 har virkning for lån, der ydes til
betaling af ejendomsskatter m.v. vedrørende
skatteåret 2017 og følgende skatteår.
Stk. 5.
§ 6 har virkning for anmodninger om
genoptagelse, som den skattepligtige
indgiver den 1. januar 2017 eller senere.
Tilsvarende har § 6 virkning for foretagelse
eller ændring af en ansættelse, som told- og
skatteforvaltningen varsler over for den
skattepligtige den 1. januar 2017 eller senere.
Stk. 6.
§ 7, nr. 2, har, for så vidt angår Rådets
direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016,
virkning fra og med den 5. juni 2017.