SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 244: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform, lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter, tekniske justeringer af lov om afgift af kvælstofoxider og ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe) og resumé

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 244
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J. nr. 16-0623007

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

(Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform, lønsumsafgiftsfritagelse

for visse undervisningsaktiviteter, tekniske justeringer af lov om afgift af kvælstofoxider og

ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe)

§1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, som ændret bl.a.

ved § 1 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 3 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og § 7 i lov nr. 1532 af 27.

december 2014 og senest ved § 2 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, foretages følgende

ændringer:

§ 11

indsættes som

stk. 21

22:

»Stk. 21.

Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden efter stk. 1, jf. § 11

c, og stk. 16 og 17, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis

beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske

efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og

som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Stk. 22.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og videregivelse med

henblik på offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 21 samt oplysninger om

virksomhedens navn, størrelse og dato for tildeling.«

§ 11 b, stk. 3, 1. pkt.,

udgår »med en bruttotonnage på mindst 400 t«.

§ 11 b

indsættes som

stk. 9

10:

»Stk. 9.

Virksomheder, der benytter sig af godtgørelsesmuligheden i stk. 3-5, skal indberette

godtgørelsesbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et

kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første

arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske

Unions Tidende.

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/1535 (informationsproceduredirektivet).

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 244: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform, lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter, tekniske justeringer af lov om afgift af kvælstofoxider og ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe) og resumé

Stk. 10.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og videregivelse med

henblik på offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 9 samt oplysninger om

virksomhedens navn, størrelse og dato for tildeling.«

§ 11 f

indsættes som

stk. 4

»Stk. 4.

Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden efter stk. 1 til 3, skal

indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000

euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den

første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den

Europæiske Unions Tidende.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og videregivelse med

henblik på offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 4 samt oplysninger om

virksomhedens navn, størrelse og dato for tildeling.«

§2

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april

2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved § 3 i lov nr. 1893 af 29.

december 2015, foretages følgende ændringer:

§ 7

indsættes som

stk. 9

10:

»Stk. 9.

Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 6 og 7, skal

indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000

euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den

første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den

Europæiske Unions Tidende.

Stk. 10.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og videregivelse med

henblik på offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 9 samt oplysninger om

virksomhedens navn, størrelse og dato for tildeling.«

§ 7 b

indsættes som

stk. 5

»Stk. 5.

Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1 til 4, skal

indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000

euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den

første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den

Europæiske Unions Tidende.

Stk. 6.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og videregivelse med

henblik på offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 5 samt oplysninger om

virksomhedens navn, størrelse og dato for tildeling.«

§ 9 b

indsættes som

stk. 5

»Stk.

Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1, skal

indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000

euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den

første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den

Europæiske Unions Tidende.

Stk. 6.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og videregivelse med

henblik på offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 5 samt oplysninger om

virksomhedens navn, størrelse og dato for tildeling.«

§ 9 c

indsættes som

stk. 10

11:

»Stk. 10.

Virksomheder, der benytter sig af fradraget i stk. 1, skal indberette værdien heraf

til told- og skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen

fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år,

som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Stk. 11.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og videregivelse med

henblik på offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 10 samt oplysninger om

virksomhedens navn, størrelse og dato for tildeling.«

§3

I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 26. august 2013, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1385 af 28. december 2011, § 6 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, § 16 i lov nr.

1532 af 27. december 2014 og i § 1 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, foretages følgende

ændringer:

§ 7

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages endvidere 0,14 pct. af den mængde

afgiftspligtig benzin, der udleveres fra den autoriserede oplagshaver, hvis den afgiftspligtige benzin

ved udleveringen gennemløber et dampretursystem, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1454

af 7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin.«

§ 7 a, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »stk. 2.« til: »stk. 3.«

§ 7 a

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Virksomheder, som opgør den afgiftspligtige mængde varer omfattet af bilag 1, nr. 20, efter

§ 1, stk. 4, kan anvende opgørelsesmetoden i stk. 1.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§4

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 31. august 2013, som

ændret ved § 8 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, § 10 i lov nr. 1539 af 27. december 2014 og § 17 i lov

nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2 nr. 11,

ændres »deltidsuddannelser omfattet af universitetsloven« til: »uddannelser

omfattet af universitetsloven«

§ 1, stk. 2, nr. 11,

ændres »indtægtsdækket virksomhed.« til: »indtægtsdækket virksomhed,«

§ 1, stk. 2, nr. 11,

indsættes som

nr. 12

13:

»12) undervisning på erhvervsskoler omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

13) undervisning på produktionsskoler omfattet af lov om produktionsskoler.«

§5

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26.

september 2014, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, foretages følgende

ændringer:

§ 9

indsættes som

stk. 16 og 17:

»Stk. 16.

Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 4 og 5, skal

indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000

euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den

første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den

Europæiske Unions Tidende.

Stk. 17.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og videregivelse med

henblik på offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 16 samt oplysninger om

virksomhedens navn, størrelse og dato for tildeling.«

§ 9 a

indsættes som

stk. 4 og 5:

»Stk. 4.

Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1-4, skal

indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000

euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den

første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den

Europæiske Unions Tidende.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og videregivelse med

henblik på offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 4 samt oplysninger om

virksomhedens navn, størrelse og dato for tildeling.«

§ 11

indsættes som

stk. 18 og 19:

»Stk. 18.

Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 3, skal

indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000

euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den

første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den

Europæiske Unions Tidende.

Stk. 19.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og videregivelse med

henblik på offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 18 samt oplysninger om

virksomhedens navn, størrelse og dato for tildeling.«

§6

I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som

ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 555 af 2. juni 2014 og senest ved § 12 i lov nr. 1532 af 27. december

2014, foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes som stk.

6 og 7:

»Stk. 6.

Virksomheder, der skal indbetale afgiften efter § 15, skal indberette værdien af

afgiftslempelsen i stk. 2, 3. pkt., til told- og skatteforvaltningen, hvis denne overstiger 500.000 euro

i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den

første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den

Europæiske Unions Tidende.

Stk. 7.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og videregivelse med

henblik på offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 6 samt oplysninger om

virksomhedens navn, størrelse og dato for tildeling.«

§ 8

indsættes som

stk. 13 og 14:

»Stk. 13.

Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 4 og 5, skal

indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000

euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den

første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den

Europæiske Unions Tidende.

Stk. 14.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og videregivelse med

henblik på offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 13 samt oplysninger om

virksomhedens navn, størrelse og dato for tildeling.«

§ 8 a

indsættes som

stk. 4 og 5:

»Stk. 4.

Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1 til 3, skal

indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000

euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den

første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den

Europæiske Unions Tidende.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og videregivelse med

henblik på offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 4 samt oplysninger om

virksomhedens navn, størrelse og dato for tildeling.«

§ 10

indsættes som

stk. 16 og 17:

»Stk. 16.

Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1-5, jf. stk. 15,

skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger

500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der

gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres

i Den Europæiske Unions Tidende.

Stk. 17.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og videregivelse med

henblik på offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 16 samt oplysninger om

virksomhedens navn, størrelse og dato for tildeling.«

§7

I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 27. juni 2013, som ændret

senest ved § 1 i lov nr. 522 af 12. juni 2009, § 6 i lov nr. 1893 af 29. december 2015 og senest ved §

14 i lov nr. 132 af 16. februar 2016, foretages følgende ændring:

§ 11

indsættes som

stk. 3 og 4:

»Stk. 3.

Virksomheder, der benytter sig af godtgørelsesmuligheden i stk. 1, skal indberette

godtgørelsesbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et

kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første

arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske

Unions Tidende.

Stk. 4.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og videregivelse med

henblik på offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 3 samt oplysninger om

virksomhedens navn, størrelse og dato for tildeling.«

§8

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3.

september 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 1564 af 21. december 2010 og senest ved § 7 i lov nr.

1893 af 29. december 2015, foretages følgende ændring:

§ 7

indsættes som

stk. 9 og 10:

»Stk. 9.

Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 3 og 4, skal

indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000

euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den

første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den

Europæiske Unions Tidende.

Stk. 10.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og videregivelse med

henblik på offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 9 samt oplysninger om

virksomhedens navn, størrelse og dato for tildeling.«

§ 7 b

indsættes som

stk. 5

»Stk. 5.

Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1 til 4, skal

indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000

euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den

første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den

Europæiske Unions Tidende.

Stk. 6.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og videregivelse med

henblik på offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 5 samt oplysninger om

virksomhedens navn, størrelse og dato for tildeling.«

§9

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 18. marts 2015, som ændret ved § 8

i lov nr. 1893 af 29. december 2015, foretages følgende ændring:

§ 33

indsættes som

stk. 10

11:

»Stk. 10.

Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 3 og 4, skal

indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000

euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den

første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den

Europæiske Unions Tidende.

Stk. 11.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og videregivelse med

henblik på offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 10 samt oplysninger om

virksomhedens navn, størrelse og dato for tildeling.«

§ 10

I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og

forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer

(godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse

vedrørende komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og

ophævelse af reglerne om fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen cementproduktion),

som ændret ved § 10 i lov nr. 903 af 4. juni 2013 og § 4 i lov nr. 1889 af 29. december 2015,

foretages følgende ændring:

§ 21

indsættes som

stk. 3 og 4:

»Stk. 3.

Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1, skal

indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000

euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den

første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den

Europæiske Unions Tidende.

Stk. 4.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og videregivelse med

henblik på offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 3 samt oplysninger om

virksomhedens navn, størrelse og dato for tildeling.«

§ 11

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 2.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1, 3 og 4, og §§ 2 og 5-10 har virkning fra og med den 1. juli 2016.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets formål og baggrund

2.1.Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform

2.2. Lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter

2.3. Ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe

2.4. Justeringer i lov om afgift af kvælstofoxider

2.4.1. Ændring af metoden for opgørelse af træflis i lov om afgift af kvælstofoxider

2.4.2. Fradrag i lov om afgift af kvælstofoxider ved dampindvinding

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1.Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Lovforslaget

3.2. Lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Lovforslaget

3.3. Ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Lovforslaget

3.4. Justeringer i lov om afgift af kvælstofoxider

3.4.1. Ændring af metoden for opgørelse af træflis i lov om afgift af kvælstofoxider

3.4.1.1.Gældende ret

3.4.1.2.Lovforslaget

3.4.2. Fradrag ved dampindvinding i lov om afgift af kvælstofoxider

3.4.2.1.Gældende ret

3.4.2.2.Lovforslaget

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Miljømæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

10.1.

Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform

10.2.

Ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe

10.3.

Notifikation efter informationsproceduredirektivet

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med dette lovforslag foreslår regeringen at gennemføre de tilpasninger af dansk lovgivning, som er

nødvendige i lyset af Europa-Kommissionens statsstøttereform om modernisering af den

Europæiske Unions statsstøttepolitik. Reformen vil bl.a. betyde, at der bliver skabt større åbenhed

om tildeling af statsstøtte og vil dermed være med til at sikre, at der ikke gives uretmæssig støtte i

andre EU-lande. Samtidig bliver processen i forbindelse med godkendelse af støtteordninger gjort

smidigere. Det vil som led heri være nødvendigt at forpligte de virksomheder, der modtager over

500.000 euro i støtte pr. støtteordning pr. kalenderår, til at indberette støttebeløbet til SKAT.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring til lønsumsafgiftsloven, som har til formål at fritage

erhvervs- og produktionsskoler og universiteter for lønsumsafgift for deres aktiviteter vedrørende

undervisning. Herved ligestilles disse afgiftsmæssigt med andre uddannelsesinstitutioner, der

allerede i dag er fritaget for lønsumsafgift.

For at skabe gode vilkår for anvendelse af miljøvenlig elektricitet frem for fossile brændsler foreslås

det også at skabe bedre forudsætninger for, at erhvervsskibe kan vælge elektricitet frem for fossile

brændsler ved at ændre i godtgørelsesbestemmelsen vedrørende levering af elektricitet fra land til

skibe. Dermed vil alle erhvervsskibe, uanset størrelse, som ligger ved kaj i havn, fremadrettet kunne

modtage elektricitet fra land til en sats på 0,4 øre pr. kWh.

Endelig foreslås for at skabe mulighed for en lettere og mere præcis opgørelse af afgift af

kvælstofoxider, at der foretages en række tekniske ændringer i lov om afgift af kvælstofoxider.

2. Lovforslagets formål og baggrund

2.1. Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform

Formålet med lovforslaget er at etablere den fornødne hjemmel til at efterleve Europa-

Kommissionens statsstøttereform.

Reformen betyder bl.a., at Europa-Kommissionens statsstøtteretsakter nu indeholder et krav om

øget gennemsigtighed for store støttebeløb – et såkaldt gennemsigtighedskrav.

Reformen betyder, at der fremover i hele EU stilles krav om indberetning af større støttebeløb til

Europa-Kommissionens nye statsstøtteregister. Der skal bl.a. videregives oplysninger om, hvilke

virksomheder, der modtager støtte, og hvilket beløb, disse virksomheder har modtaget. Kravet

gælder kun, hvis virksomheden har modtaget over 500.000 euro i støtte pr. ordning i et kalenderår.

Statsstøtteregisteret er offentligt tilgængeligt.

Skatteministeriet har på en række områder ordninger, som er omfattet af Europa-Kommissionens

nye krav om offentliggørelse af oplysninger om støttetildelinger.

Det foreslås at tilrette støtteordningerne, så virksomhederne forpligtes til at indberette støttebeløbet

til SKAT.

Det foreslås også, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for indberetning

og videregivelse af de påkrævede oplysninger til Europa-Kommissionen. Dette er nødvendigt, hvis

Danmark ønsker at opretholde støtteordningerne. Der skal videregives en række oplysninger til

Europa-Kommissionen udover støttebeløbet, herunder virksomhedens navn, størrelse m.v.

2.2. Lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter

I forbindelse med en EU-dom, der ændrer momspraksis for tilskud, har det vist sig, at der ikke er

afgiftsmæssig ligestilling mellem uddannelsesinstitutioner. Formålet med forslaget er at ligestille

disse uddannelsesinstitutioner afgiftsmæssigt med andre uddannelsesinstitutioner, der allerede i dag

er fritaget for lønsumsafgift.

Baggrunden for lovændringen er, at EU-Domstolen har afsagt en dom (C-151/13, La Rayon d’Or

SARL), som medfører en praksisændring på momsområdet. Praksisændringen har som afledt

konsekvens, at erhvervs- og produktionsskoler og universiteter skal medregne en større andel af

lønsummen til grundlaget for lønsumsafgiften.

2.3. Ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe

Formålet med forslaget er at ophæve kravet om en minimums-bruttotonnage på 400 t ved

anvendelse af godtgørelsesbestemmelsen i lov om afgift af elektricitet om levering af landstrøm til

skibe, som ligger i kaj ved havn.

2.4. Justeringer i lov om afgift af kvælstofoxider

2.4.1. Ændring af metoden for opgørelse af træflis i lov om afgift af kvælstofoxider

-afgift af træflis beregnes i dag på baggrund af brændværdien. Virksomheder, der fyrer med

træflis, får typisk træflisens brændværdi oplyst i forbindelse med faktureringen. Træflisen modtages

som oftest fra flere forskellige steder, og brændværdien kan være forskellig fra levering til levering

og kan også variere, alt efter hvor våd eller tør træflisen er. Derfor vil den brændværdi, som er

oplyst på den enkelte faktura, ofte ikke være retvisende, når træflisen afbrændes.

Formålet med denne del af lovforslaget er derfor at indføre en alternativ metode til opgørelse af den

afgiftspligtige mængde ved afbrænding af træflis. Den foreslåede opgørelsesmetode foretages efter

en virkningsgradsmetode, hvor anlægget måler den producerede energi, som herefter divideres med

en fast virkningsgrad på 0,85. Denne metode anvendes i dag allerede for afbrænding af halm og

anden fast biomasse. Metoden vil i de ovennævnte tilfælde kunne føre til en mere præcis opgørelse

af den afgiftspligtige mængde træflis og medføre bedre kontrolmuligheder for SKAT.

2.4.2. Fradrag i lov om afgift af kvælstofoxider ved dampindvinding

I forbindelse med tankning af benzin sker der en mindre fordampning til luften. Ved anvendelse af

visse dampretursystemer er det dog muligt at genindvinde de benzindampe, som opstår i forbindelse

med tankning. Ved genindvinding havner benzindampene igen i benzinstationens tank og kan

dermed tankes på ny. Dermed vil der også skulle betales afgift af benzinen igen.

For at undgå denne dobbeltbeskatning kan en autoriseret oplagshaver i henhold til lov om

energiafgift af mineralolieprodukter mv. og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

fradrage 0,14 pct. i den udleverede mængde benzin, hvis den afgiftspligtige benzin ved

udleveringen gennemløber et godkendt dampretursystem. Med forslaget udvides fradraget, så det

fremover også er gældende i forhold til lov om afgift af kvælstofoxider. Med henblik på at undgå

dobbeltbeskatning har SKAT også hidtil givet godtgørelse efter principperne i de to andre

afgiftslove uden den fornødne hjemmel i lov om afgift af kvælstofoxider. Det foreslås, at der

indsættes en hjemmel i loven for udbetaling og godtgørelse i overensstemmelse med den hidtidige

praksis.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform

3.1.1. Gældende ret

Statsstøtte, som opfylder betingelserne i traktatens art. 107, er som udgangspunkt uforenelig med

det indre marked. Statsstøtte kan dog tillades, hvis støtten er rettet mod bestemte formål og opfylder

visse betingelser. Det er Europa-Kommissionen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en foreslået

støtteordning kan godkendes. Når Europa-Kommissionen tager stilling hertil, anvendes - inden for

miljø- og energiområdet - Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse

og energi (meddelelse fra Europa-Kommissionen 2014/C 200/01).

Derudover

har

medlemsstaterne

også

mulighed

for

benytte

den

såkaldte

gruppefritagelsesforordning (Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014

om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107

og 108). Denne giver medlemsstaterne mulighed for – inden for et afgrænset område – selv at

vurdere, hvorvidt en støtteordning er forenelig med det indre marked.

Pligten til at indberette oplysninger om statsstøtte følger af Europa-Kommissionens forordning nr.

651/2014 (gruppefritagelsesforordningen) og Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte

til miljøbeskyttelse og energi.

Det følger af disse, at det er en betingelse for anvendelsen heraf, at medlemsstaterne offentliggør en

række oplysninger om støttetildelinger. For så vidt angår støttetildelinger på over 500.000 euro,

stilles der bl.a. krav om offentliggørelse af støttemodtagers navn, virksomhedens størrelse, datoen

for støttens tildeling og støttebeløbets størrelse. For så vidt angår støtte i form af skattefordele skal

støttebeløbet offentliggøres i intervaller fra 0,5-1, 1-2, 2-5, 5-10, 10-30 og 30 mio. euro og derover.

Gennemsigtighedskravet træder i kraft den 1. juli 2016. For så vidt angår støtte i form af

skattefordele, skal oplysningerne videregives til Europa-Kommissionen senest 1 år fra tildelingen af

støtten. Virksomhederne skal derfor i 2017 indberette støttebeløb til SKAT, som er ydet i perioden

fra 1. juli 2016 til 31. december 2016, hvis støttebeløbet er større end 500.000 euro pr. ordning pr.

kalenderår. Opgørelsen af støttebeløbet opgøres samlet for hele denne periode og fremadrettet

samlet for hele kalenderåret.

Manglende efterlevelse af gennemsigtighedskravet betyder i princippet, at den tildelte støtte ikke

lever op til betingelserne i gruppefritagelsesforordningen og derved ikke kan tildeles uden en

anmeldelse til Europa-Kommissionen. Europa-Kommissionen har derfor mulighed for at rejse sager

om tilbagebetaling og kan i sidste ende fratage Danmark muligheden for at anvende

gruppefritagelsesforordningen. Dette vil begrænse Danmarks mulighed for hurtigt at iværksætte

støtteordninger.

Det er en forudsætning for indberetning af oplysninger til statsstøtteregisteret, at SKAT er i

besiddelse af oplysninger om støtte ydet efter specifikke bestemmelser i de forskellige afgiftslove.

Indberetningssystemet er ikke i dag indrettet på en sådan måde, at disse oplysninger kan hentes ud

fra de tilgængelige data.

Skatteministeriet har i en række miljø- og energiafgiftslove ordninger, der er omfattet af Europa-

Kommissionens krav om indberetning af større støttebeløb.

Støtteordningerne i miljø- og energiafgiftslovene er opbygget efter forskellige modeller. De kan

udgøres af fradrag, fritagelser, nedsatte satser eller godtgørelsesordninger.

SKAT er derfor ikke i alle tilfælde i besiddelse af de oplysninger, som skal videregives til Europa-

Kommissionen.

De oplysninger, der skal videregives til Europa-Kommissionen er:

Støttebeløbets størrelse

Støttemodtagerens navn

Virksomhedens størrelse (SMV eller stor virksomhed)

Støtteinstrument (direkte tilskud, lån, garanti, skattefordel)

Dato for støttens tildeling

Formålet med støtten (eksempelvis støtte til miljøbeskyttelse)

Støttetildelende myndighed

Link til støttens gennemførelsesbestemmelse (national lovgivning)

Støtteforanstaltningens betegnelse

SKAT er i besiddelse af størstedelen af ovenstående oplysninger. Det er således alene støttebeløbet,

som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er

færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal pålægges at oplyse størrelsen

på virksomheden. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer.

Skattemyndighederne er desuden efter reglerne i skatteforvaltningsloven underlagt en særlig

tavshedspligt, hvorefter oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske,

erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som skattemyndighederne under varetagelsen

af deres arbejde bliver bekendt med, ikke må videregives til uvedkommende. Videregivelsen af

oplysninger om virksomhedernes skatteforhold, herunder modtagne støttebeløb, vil derfor kræve

særskilt hjemmel.

3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at virksomheder der benytter sig af de ordninger, der er omfattet af Europa-

Kommissionens nye indberetningskrav, skal indberette støttebeløbet til SKAT, hvis beløbet

overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår.

De omfattede ordninger er:

- Godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt til procesformål

- Elpatronordningen

- Godtgørelse af afgift af elektricitet, der leveres fra land til erhvervsskibe

- Tilbagebetaling af kuldioxidafgift af varme til virksomheder, der leveres fra en

produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO

, jf. lov om CO

-kvoter, og som

anvendes til procesformål

- Bundfradrag i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter for momsregistrerede

virksomheder uden tilladelse til udledning af CO

efter lov om CO

-kvoter

- Godtgørelse af mineralolieafgift for motorbrændstof, der udelukkende anvendes til jordbrug

m.v.

- Lempet afgiftssats for biogas til varmefremstilling

- Tilbagebetalingsmulighed for afgift af biogas, der anvendes til procesformål

- Godtgørelse af spildevandsafgift for den del af afgiften, der vedrører afgiftspligtig udledning

af spildevand, når en vis del af afgiften kan henføres til forarbejdningen af fisk, krebsdyr,

cellulose, rør- og roesukker m.v.

- Bundfradrag i lov om afgift af svovl

- Godtgørelse af afgift af elektricitet forbrugt af en virksomhed i forbindelse med opladning af

batterier til registrerede elbiler.

Der skal alene ske en indberetning, hvis der modtages 500.000 euro eller derover i støtte pr. ordning

i et kalenderår. For elpatronordningen gælder det særlige forhold, at der er tale om én støtteordning,

der fremgår af flere afgiftslove. Elpatronordningen betyder, at afgiftsbelastningen af varme ab værk

er den samme, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Godtgørelsen sker både for

energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO

-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét.

Det foreslås derudover, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler vedrørende

indberetning af de af Europa-Kommissionen påkrævede oplysninger og til at fastsætte regler for

videregivelsen af disse oplysninger til Europa-Kommissionen.

Ved forslaget foreslås det, at der etableres hjemmel til indhentning af de påkrævede oplysninger

samt til videregivelse af oplysningerne til Europa-Kommissionen med henblik på offentliggørelse.

Den særlige tavshedspligt vil herefter ikke være til hinder for videregivelse af de pågældende

oplysninger til Europa-Kommissionen.

Skatteministeren bemyndiges herved også til at kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål

vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

3.2. Lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter

3.2.1. Gældende ret

Den 14. december 2007 blev der fremsat forslag om ændring af lov om afgift af lønsum m.v.

(Afgiftsmæssig ligestilling mellem offentlig og privat virksomhed m.v.)(L 46). Lovforslaget blev

vedtaget som lov nr. 526 af 17. juni 2008, der trådte i kraft den 1. januar 2009.

Lovændringen medførte en ophævelse af den generelle lønsumsafgiftsfritagelse for offentlig

virksomhed, dog med nogle specifikke undtagelser for både offentlige og private virksomheder.

Formålet var at styrke konkurrencen ved at skabe afgiftsmæssig ligestilling mellem offentlig og

privat virksomhed, når disse udbyder de samme ydelser mod vederlag.

I dag fritages følgende aktiviteter for lønsumsafgift, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2:

1) folkeoplysende

voksenundervisning

frivilligt

folkeoplysende

foreningsarbejde,

daghøjskoleundervisning og folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i

folkeoplysningsloven, samt amatørsport i øvrigt,

2) undervisning ved folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, når

der hertil modtages statstilskud,

3) undervisning i børnehaveklasse og 1.-10. klasse, når der hertil modtages statslige tilskud,

4) specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted i henhold til

folkeskolelovens § 22, stk. 5,

5) formidlingsvirksomhed ved Videnspædagogiske Aktivitetscentre, der er omfattet af

Undervisningsministeriets tilskudsordning for Videnspædagogiske Aktivitetscentre,

6) persontransport, når transporten sker direkte til eller fra udlandet,

7) museumsvirksomhed,

8) gymnasial undervisning,

9) undervisning på musikskoler omfattet af musikloven,

10) almen voksenuddannelse omfattet af lov om almen voksenuddannelse og

11) arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse omfattet

af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., danskuddannelse omfattet af lov om

danskuddannelse

til

voksne

udlændinge

m.fl.,

særlige

kompetencegivende

voksenuddannelser omfattet af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående

uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, erhvervsrettet uddannelse omfattet af

lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., deltidsuddannelser

omfattet af universitetsloven, åben uddannelse omfattet af lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner og maritime uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser

og uddannelser omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, dog

ikke professionshøjskolers udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket

virksomhed.

Bortset fra persontransport, som foretages direkte til eller fra udlandet, og museumsvirksomhed

omfatter lønsumsafgiftsfritagelsen i vidt omfang, jf. lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 2, aktiviteter, der

knytter sig til undervisning. Som følge af en kommende praksisændring på momsområdet

foranlediget af EU-dommen (C-151/13, La Rayon d’Or SARL) er skattemyndighederne blevet

opmærksomme

på,

erhvervs-

produktionsskolerne

ikke

omfattet

lønsumsafgiftsfritagelsen for undervisningsaktiviteter.

Med hensyn til almindelige uddannelsesaktiviteter – herunder deltidsuddannelser og

arbejdsmarkedsuddannelser – i det nationale uddannelsessystem, var hensigten, at disse fortsat

ikke

skulle være lønsumsafgiftspligtige. Dette skulle gøre sig gældende, uanset om udbyderen var privat

eller offentlig. Det betød, at en række private udbydere blev fritaget for lønsumsafgift.

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at ændringen kunne medføre en utilsigtet ulige

konkurrence på visse områder, som det ikke var muligt at afdække i det lovforberedende arbejde.

Det blev i den forbindelse bemærket, at regeringen ville være villig til at se på eventuelle

konkurrencepåvirkninger, hvis forslaget skulle vise sig at medføre sådanne.

3.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at lønsumsafgiftsfritagelsen for undervisning udvides til også at omfatte erhvervs- og

produktionsskoler og universiteter. Herved ligestilles disse uddannelsesinstitutioner afgiftsmæssigt

med andre uddannelsesinstitutioner, der allerede i dag er fritaget for lønsumsafgift.

Fra den 1. januar 2017 foreslås det, at følgende aktiviteter fritages for lønsumsafgift:

1) undervisning ved uddannelser omfattet af universitetsloven,

2) undervisning på erhvervsskoler omfattet af lov om institutioner for

uddannelse,

3) undervisning på produktionsskoler omfattet af lov om produktionsskoler.

erhvervsrettet

Deltidsuddannelser ved universiteterne er allerede i dag fritaget for lønsumsafgift. Det foreslås at

også heltidsuddannelser fritages for lønsumsafgift, således at der sker en afgiftsmæssig ligestilling.

Med dette forslag bliver erhvervs- og produktionsskoler og universiteter fritaget for at betale

lønsumsafgift af deres undervisningsaktiviteter. Herved bliver der skabt den afgiftsmæssige

ligestilling, der var tilsigtet med lovforslag nr. L 46, 2007/2008.

3.3. Ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe

3.3.1. Gældende ret

Efter gældende ret kan skibe, der ligger til kaj i havn, på visse betingelser få leveret elektricitet med

en reduceret afgift på 0,4 øre pr. kWh. Det er bl.a. en betingelse for at få leveret elektriciteten til den

nedsatte afgiftssats, at skibet har en bruttotonnage på mindst 400 t.

Bestemmelsen skal også ses i sammenhæng med EU-Domstolens praksis vedrørende

afgiftsfritagelse for energiprodukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på

sejlads. Det følges således af EU-Domstolens domme i sag C-79/10 og sag C-250/10, at fritagelsen

for afgift af motorbrændstof til skibe alene gælder i tilfælde, hvor en virksomhed leverer

tjenesteydelser med et skib mod vederlag.

3.3.2. Lovforslaget

Det foreslås at fjerne betingelsen om, at skibet skal have en bruttotonnage på mindst 400 t ved

anvendelse af godtgørelsesbestemmelsen i lov om afgift af elektricitet om levering af landstrøm til

skibe, som ligger i kaj ved havn.

En fjernelse af grænsen på 400 t vil betyde, at der er et potentiale for, at erhvervsskibe med en

bruttotonnage på under 400 t vil benytte landstrøm frem for olie. Da landstrøm har en højere

spænding, kræver anvendelsen etablering af særlige installationer ombord på skibet.

Forslaget vil betyde, at alle erhvervsmæssige skibe, der i øvrigt opfylder betingelserne i

bestemmelsen, vil kunne få leveret elektricitet fra land til en sats på 0,4 øre pr. kWh.

3.4. Justeringer i lov om afgift af kvælstofoxider

3.4.1. Ændring af metoden for opgørelse af træflis i lov om afgift af kvælstofoxider

3.4.1.1. Gældende ret

Virksomheder, som anvender afgiftspligtigt træflis, og som ikke er forpligtet til at måle udledningen

af NO

, beregner efter de gældende regler kvælstofoxidafgiften på baggrund af brændværdien.

Brændværdien oplyses i forbindelse med faktureringen. Træflisen modtages som oftest fra flere

forskellige steder, og brændværdien kan være forskellig fra levering til levering og kan også variere

alt efter, hvor våd eller tør træflisen er. Derfor vil den brændværdi, som er oplyst på den enkelte

faktura, ofte ikke være retvisende, når træflisen afbrændes.

3.4.1.2. Lovforslaget

Det foreslås at indføre en alternativ metode til opgørelse af den afgiftspligtige mængde ved

afbrænding af træflis i lov om afgift af kvælstofoxider. Efter forslaget vil afgiftsgrundlaget for

træflis kunne opgøres på samme måde som for halm og anden fast biomasse, dvs. efter en

virkningsgradsmetode, hvor anlægget måler den producerede energi, som herefter divideres med en

fast virkningsgrad på 0,85.

Den foreslåede metode vil i de ovennævnte tilfælde kunne føre til en mere præcis opgørelse af

afgiftsgrundlaget. Metoden foreslås indført som et valgfrit alternativ, således at virksomheder, som

eksempelvis kun modtager træflis fra én leverandør, og som afbrænder flisen umiddelbart efter

modtagelsen, fortsat vil kunne opgøre afgiften efter brændværdien.

Den foreslåede metode vil endvidere give SKAT bedre kontrolmuligheder, idet en måling af

varmeproduktionen med en godkendt afregningsmåler vil give et mere retvisende resultat i de

ovennævnte situationer. Ved anvendelse af metoden fjernes således usikkerhed om lageropgørelse,

skøn over tilført mængde træflis m.v.

3.4.2. Fradrag ved dampindvinding i lov om afgift af kvælstofoxider

3.4.2.1. Gældende ret

Benzin pålægges både mineralolieafgift, CO

-afgift og NO

-afgift.

Når der tankes benzin, og benzinen dermed forlader benzinstationens tank, skal der som

udgangspunkt betales afgift af benzinen.

I forbindelse med tankning af benzin sker der en mindre fordampning til luften. Ved anvendelse af

visse dampretursystemer er det dog muligt at genindvinde disse benzindampe, som opstår i

forbindelse med tankning.

Ved dampindvinding havner benzindampene igen i benzinstationens tank og kan dermed tankes på

ny. Dermed vil der også skulle betales afgift af benzinen igen.

For at undgå denne dobbeltbeskatning kan en autoriseret oplagshaver i henhold til lov om

energiafgift af mineralolier mv. og lov om afgift af kuldioxid fradrage 0,14 pct. i den udleverede

mængde benzin, hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen gennemløber et godkendt

dampretursystem. Muligheden for et sådant fradrag findes ved en fejl ikke i lov om afgift af

kvælstofoxider. For at undgå dobbeltbeskatning har SKAT anlagt den fortolkning, at fradraget på

0,14 pct. ved brug af godkendte dampretursystemer også gælder, for så vidt angår lov om afgift af

kvælstofoxider.

3.4.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der i lov om afgift af kvælstofoxider indsættes en bestemmelse, som svarer til det,

som er gældende i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og lov om kuldioxidafgift af

visse energiprodukter vedrørende fradrag i den afgiftspligtige mængde benzin ved brug af et

godkendt dampretursystem.

Med forslaget kan der således i lov om afgift af kvælstofoxider fradrages 0,14 pct. af den

afgiftspligtige mængde benzin. Det foreslås, at det både i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter mv. og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter fremgår, at kravene i

bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og

distribution af benzin skal overholdes, før det omhandlede fradrag kan opnås, dvs. at der skal være

tale om et dampretursystem, som er godkendt i henhold til denne bekendtgørelse.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Som følge af en ændring af momspraksis vil en række tilskudsmodtagere, herunder erhvervs- og

produktionsskoler og universiteter, skulle medregne en større andel af lønsummen til grundlaget for

lønsumsafgiften.

Det har desuden vist sig, at erhvervs- og produktionsskoler i dag ikke betaler lønsumsafgift på trods af, at

deres aktiviteter blev lønsumsafgiftspligtige med lov nr. 526 af 17. juni 2008, der trådte i kraft den 1.

januar 2009. I forbindelse med ikrafttrædelse af den ændrede momspraksis er det dog blevet

tydeligt, at erhvervs- og produktionsskolerne er lønsumsafgiftspligtige, hvilket vil udløse en

betydelig lønsumsafgiftsbetaling i størrelsesordenen 220 mio. kr. årligt (2016-niveau) for erhvervs-

og produktionsskolerne. Det vurderes ligeledes at universiteterne i dag ikke betaler lønsumsafgift af

aktivitet vedrørende deres undervisningsaktiviteter.

Da det aldrig har været hensigten, at erhvervs- og produktionsskoler og universiteter skulle være

omfattet af lønsumsafgiftspligten, foreslås erhvervs- og produktionsskoler med dette lovforslag

fritaget for lønsumsafgift.

Forslaget om lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter skønnes ikke at medføre et

mindreprovenu, da erhvervs- og produktionsskolerne og universiteterne i dag ikke betaler lønsumsafgift

af disse aktiviteter, og der således ikke hidtil er disponeret med et provenu herfra i statens budgetter.

Forslaget om ændring af godtgørelsesbestemmelsen for elektricitet leveret fra land til erhvervsskibe,

som ligger i kaj ved havn, skønnes at medføre et ikke-nævneværdigt merprovenu, hvis

erhvervsskibe med en bruttotonnage under 400 t forbruger afgiftspligtig landstrøm til en sats på 0,4

øre pr. kWh i stedet for at forbruge afgiftsfri dieselolie eller lignende.

Afgiftslempelsen for landstrøm er en skatteudgift. Uden forslaget vil erhvervsskibe med en

bruttotonnage under 400 t skulle betale 88,5 øre pr. kWh i elafgift i 2016, hvis de vil benytte

landstrøm. Med forslaget nedsættes afgiften til 0,4 øre pr. kWh for disse erhvervsskibe. Forskellen

mellem satserne udgør en skatteudgift, selvom erhvervsskibene formentlig ikke ville benytte

landstrøm, hvis de skulle betale 88,5 øre pr. kWh i 2016. De ville i stedet anvende afgiftsfri

dieselolie eller lignende.

Skatteudgiften afhænger af, hvor meget landstrøm der anvendes, men kan udgøre op til ca. 15 mio.

kr. Da det allerede er muligt for erhvervsskibe med en bruttotonnage på mindst 400 t at anvende

landstrøm, er der allerede en eksisterende skatteudgift på op til ca. 15 mio. kr. Med forslaget

udvides antallet af skibe, der kan benytte landstrøm. Dermed udvides skatteudgiften også, og

skatteudgiften for landstrøm for både større og mindre erhvervsskibe kan samlet udgøre op til ca. 30

mio. kr.

Forslaget om fradrag i lov om afgift af kvælstofoxider ved dampindvinding skønnes ikke at medføre

nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige i forhold til den hidtidige

afgiftsopkrævning.

De øvrige forslag skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for det

offentlige.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at efterlevelse af Europa-Kommissionens krav om indhentning og videregivelse af

støtteoplysninger vil medføre administrative omkostninger for SKAT. Det er nødvendigt at udvikle

systemer til indhentning af oplysningerne, information til virksomhederne, løbende varetagelse af

vejledningsopgaver mv. De administrative omkostninger vurderes til 3,8 mio. kr. i

engangsomkostninger og 0,2 mio. kr. i løbende omkostninger.

De øvrige forslag skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for det

offentlige.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter medfører en fritagelse for

erhvervs- og produktionsskoler for en potentiel lønsumsafgiftspligt i størrelsesordenen 220 mio. kr.

årligt (2016-niveau), som ville være indtrådt med en kommende ændring af momspraksis.

Endvidere medfører forslaget, at den kommende ændrede praksis på momsområdet ikke medfører,

at universiteterne fremadrettet belastes af lønsumsafgift, som der i dag ikke betales.

Forslaget om ændring af godtgørelsesbestemmelsen for elektricitet leveret fra land til erhvervsskibe, som

ligger i kaj ved havn, skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet, hvis erhvervsskibene forbruger afgiftspligtig landstrøm til en sats på 0,4 øre pr. kWh i

stedet for at forbruge afgiftsfri dieselolie eller lignende.

Forslaget om fradrag i lov om afgift af kvælstofoxider ved dampindvinding skønnes ikke at medføre

nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i forhold til den tidligere

afgiftsopkrævning.

De øvrige forslag skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det vurderes, at efterlevelse af Europa-Kommissionens krav om indhentning og videregivelse af

støtteoplysninger vil medføre administrative byrder for erhvervslivet. Det vurderes, at ca. 600

virksomheder potentielt bliver omfattet af indberetningskravet og derved skal bruge ressourcer på at

indtaste støttebeløbet ydet under de enkelte ordninger til SKAT.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering har ved en foreløbig vurdering skønnet, at de

administrative byrder for virksomhederne vedrørende indberetning er under 4 mio. kr. Forslaget

sendes i høring hos Team Effektiv Regulering.

De øvrige forslag skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Skibe med en bruttotonnage på under 400 t har hidtil betalt fuld elafgift af deres forbrug af

elektricitet produceret på land. Disse skibe har hidtil selv produceret elektricitet hovedsageligt ved

dieseldrevne generatorer ombord. Mineralolieprodukter til erhvervsmæssige skibe er fritaget for

afgift.

Ændringen af godtgørelsesordningen i lov om afgift af elektricitet for elektricitet leveret fra land til

skibe, der anvendes erhvervsmæssigt, vil potentielt have positive effekter for miljøet, da

udledninger af NO

- og SO

-partikler mindskes, såfremt skibene benytter sig af landstrøm frem for

afbrænding af fossile brændsler.

Forslaget vil også potentielt føre til en mindsket udledning af CO

, hvis skibene anvender landstrøm

frem for fossile brændsler.

Set ud fra en overordnet international betragtning vil en overgang til landstrøm forventes at være en

klimafordel, idet CO

-udledningen ved elproduktion generelt er lavere end ved energiproduktion på

olie blandt andet på grund af den store mængde vedvarende energi i det danske elsystem.

For så vidt angår udledningerne fra Dammark, vil udledningen af CO

fra land principielt set øges,

hvis erhvervsskibene går over til at anvende landstrøm. Der fremkommer en mindre stigning i CO

udledningerne i de danske klimaopgørelser. Da elproduktionen er omfattet af CO

-kvotesystemet,

vil der dog på lang sigt ikke være en reel klimapåvirkning, da de øgede udledninger i Danmark

modsvares af færre udledninger et andet sted i kvotesystemet. Danmark har ikke

klimaforpligtigelser på det kvoteomfattede område, da forpligtelsen her ligger på EU-niveau.

For de skibe, hvis udledninger tælles med i de ikke-kvoteomfattede udledninger (indenlandsk

erhvervssejlads) betyder skiftet, at de danske ikke-kvoteomfattede udledninger vil falde, fordi

udledningerne flyttes ud af den ikke-kvoteomfattede sektor over i kvotesektoren, der reguleres i

EU-regi. Er der tale om international skibsfart – der ikke indgår i den danske klimaforpligtelse – vil

der ikke være en effekt i forhold til de danske klimaforpligtigelser.

De øvrige forslag skønnes ikke at medføre nævneværdige miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

10.1. Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform

Forslaget er en tilpasning af dansk lovgivning nødvendiggjort af ny EU-regulering af statsstøtte

ydet i overensstemmelse med artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF).

Statsstøtte, der opfylder betingelserne i artikel 107 TEUF – dvs. støtte som ydes ved hjælp af

statsmidler, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige

visse virksomheder eller visse produktioner – er som udgangspunkt uforenelig med det indre

marked. Såfremt Europa-Kommissionen finder, at en støtteforanstaltning er uforenelig med det

indre marked, træffer den afgørelse om, at støtteforanstaltningen skal ophæves. Der kan desuden

træffes afgørelse om, at støtten skal tilbagebetales af de virksomheder, der har modtaget den.

Statsstøtte skal derfor som udgangspunkt godkendes af Europa-Kommissionen, medmindre støtten

er omfattet af gruppefritagelsesforordningens anvendelsesområde.

Det følger af artikel 9 og bilag III i Europa-Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17.

juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens

artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesforordningen), og punkt 3.2.7 i Europa-Kommissionens

retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01), at det er en

forudsætning for at tildele statsstøtte på over 500.000 EUR efter disse retsakter, at nærmere

oplysninger om støtten offentliggøres i et statsstøtteregister.

Formålet med offentliggørelsen af oplysningerne er, at medlemsstaterne, Europa-Kommissionen, de

økonomiske aktører og offentligheden skal have nem adgang til alle relevante love m.v. og til

relevante oplysninger om statsstøtte, som gives i medfør af disse love.

Oplysninger om skattemæssige støtteforanstaltninger skal offentliggøres senest 1 år efter datoen for

støttetildelingen, og oplysningerne skal være tilgængelige for offentligheden uden restriktioner i

mindst 10 år.

Skatteministeriet har fået godkendt en række støtteordninger på baggrund af Europa-

Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi. De omfattede ordninger

er:

Tilbagebetaling af kuldioxidafgift af varme til virksomheder, der leveres fra en

produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO

, jf. lov om CO

-kvoter, og som

anvendes til procesformål

Bundfradrag i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter for momsregistrerede

virksomheder uden tilladelse til udledning af CO

efter lov om CO

-kvoter

Godtgørelse af spildevandsafgift for den del af afgiften, der vedrører afgiftspligtig udledning

af spildevand, når en vis del af afgiften kan henføres til forarbejdningen af fisk, krebsdyr,

cellulose, rør- og roesukker m.v.

Bundfradrag i lov om afgift af svovl

Skatteministeriet har også anmeldt en række støtteordninger efter gruppefritagelsesforordningen.

Gruppefritagelsesforordningen omfatter de mindre problematiske områder for statsstøtte, hvor det

ikke skønnes nødvendigt for Europa-Kommissionen at foretage en vurdering og godkende støtten.

Dette skaber en smidigere struktur for medlemsstaterne, da støtte i sådanne tilfælde kan iværksættes

uden godkendelse og Europa-Kommissionen blot skal underrettes herom. Medlemsstaterne bærer

selv ansvaret for vurderingen af støttens forenelighed med det indre marked.. De omfattede

ordninger er:

Godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt til procesformål

Elpatronordningen

Godtgørelse af afgift af elektricitet, der leveres fra land til erhvervsskibe

Godtgørelse af mineralolieafgift for motorbrændstof, der udelukkende anvendes til jordbrug

m.v.

Lempet afgiftssats for biogas til varmefremstilling

Tilbagebetalingsmulighed for afgift af biogas, der anvendes til procesformål

Godtgørelse af afgift af elektricitet forbrugt af en virksomhed i forbindelse med opladning af

batterier til registrerede elbiler.

Når ovennævnte statsstøtteretsakter ønskes anvendt, er Danmark fra 1. juli 2016 forpligtet til, at

leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager

støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget.

En manglende efterlevelse af gennemsigtighedskravet betyder, at den tildelte støtte ikke lever op til

betingelserne for at anvende ovennævnte retsakter som basis for tildeling af støtte. Europa-

Kommissionen har derfor mulighed for at rejse sager om tilbagebetaling af støtten og kan desuden

fratage Danmark muligheden for at anvende gruppefritagelsesforordningen. Dette vil begrænse

Danmarks mulighed for hurtigt at iværksætte støtteordninger.

10.2. Ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe

Afgiftsnedsættelsen for landstrøm blev vedtaget i 2014 og trådte i kraft i september 2015. Forud for

ikrafttrædelsen blev afgiftsnedsættelsen i henhold til energibeskatningsdirektivet godkendt af Rådet

i EU for en periode på seks år med udløb i 2021.

En fjernelse af bruttotonnagekravet vil som udgangspunkt kræve en ny godkendelse. En fjernelse af

kravet vil muligvis kunne ske i henhold til den nuværende godkendelse. Dette spørgsmål skal

afklares med Europa-Kommissionen inden ikrafttrædelsen. Ikrafttrædelsestidspunktet vil derfor

afhænge af, om ændringen kan rummes inden for den eksisterende godkendelse, eller om det er

nødvendigt med en ny godkendelsesproces.

10.3. Notifikation efter informationsproceduredirektivet

Forslaget vedrørende tekniske justeringer i lov om afgift af kvælstofoxider notificeres som udkast i

overensstemmelse

med

Europa-Parlamentets

Rådets

direktiv

(EU)

2015/1535

(informationsproceduredirektivet).

Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2016 til den 12. august 2016 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Affald Plus, Aluminium Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI,

Biobrændselsforeningen, borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Brancheforeningen for Biogas,

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller,

Bryggeriforeningen, Business Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks

Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Byggeri,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center,

Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Solcelleforening,

Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler, Danske

Halmleverandører, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Danske Underviserorganisationers

Samråd, Danske Universiteter, DANVA, Det Økologiske Råd, DI, Eksportrådet,

EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark,

Energiklagenævnet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen – Team

Effektiv Regulering, Finansforbundet, Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske

Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske Kraftvarmeværker,

Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Forstanderkredsen for

Produktionsskoler, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer, FTF, Greenpeace Danmark,

HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, Håndværksrådet, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsskatteretten,

Ledernes Hovedorganisation, Metalemballagegruppen, Miljøstyrelsen, Mineralolie

Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken,

Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende

Energi, Partnerskabet for brint og brændselsceller, Plastindustrien, Produktionsskoleforeningen,

Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rejsearrangører i Danmark, Sammenslutningen af

Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende

Energi- og Miljøkontorer, SEGES, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen,

SRF Skattefaglig Forening, Vedvarende Energi, VELTEK, Vindmølleindustrien, WWF, Økologisk

Landsforening.

12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ mindre

udgifter

Forslaget om ændring af

godtgørelsesbestemmelsen for

elektricitet leveret fra land til

erhvervsskibe, som ligger ved kaj i

havn, skønnes at medføre et ikke

nævneværdigt merprovenu, hvis

erhvervsskibene forbruger

afgiftspligtig landstrøm til en sats

på 0,4 øre pr. kWh i stedet for at

forbruge afgiftsfri dieselolie eller

Negative

konsekvenser/merudgifter

Forslaget om fradrag i lov om

afgift af kvælstofoxider ved

dampindvinding skønnes ikke

at medføre nævneværdige

økonomiske konsekvenser for

det offentlige i forhold til den

hidtidige afgiftsopkrævning.

De øvrige forslag skønnes ikke

at medføre nævneværdige

Økonomiske konsekvenser

for det offentlige

lignende.

Forslaget om fritagelse af

lønsumsafgift for erhvervs- og

produktionsskoler og universiteter

skønnes ikke at have

provenumæssige konsekvenser.

Ingen.

økonomiske konsekvenser for

det offentlige.

Administrative konsekvenser

for det offentlige

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Forslaget om fradrag i lov om

afgift af kvælstofoxider ved

dampindvinding skønnes ikke at

medføre nævneværdige

økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet i forhold til den

hidtidige afgiftsopkrævning.

De øvrige forslag skønnes

ligeledes ikke at medføre

nævneværdige økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

Det vurderes, at efterlevelse af

Europa-Kommissionens krav

om indhentning og

videregivelse af

støtteoplysninger vil medføre

administrative omkostninger for

SKAT på 3,8 mio. kr. i

engangsomkostninger og 0,2

mio. kr. i løbende

omkostninger.

Forslaget om ændring af

godtgørelsesbestemmelsen for

elektricitet leveret fra land til

erhvervsskibe, som ligger ved kaj

i havn, skønnes at medføre ikke

nævneværdige økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet,

hvis erhvervsskibene forbruger

afgiftspligtig landstrøm til en sats

på 0,4 øre pr. kWh i stedet for at

forbruge afgiftsfri dieselolie eller

lignende.

Forslaget om fritagelse af

lønsumsafgift for erhvervs- og

produktionsskoler skønnes ikke

at have økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

Det vurderes, at efterlevelse af

Europa-Kommissionens krav

om indhentning og

videregivelse af

støtteoplysninger vil medføre

en mindre administrativ byrde

for erhvervslivet.

Ingen.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ændringen af

godtgørelsesordningen i lov om

afgift af elektricitet for

elektricitet leveret fra land til

skibe vil potentielt have positive

effekter for miljøet, da

udledninger af NO

- og SO

partikler mindskes, såfremt

skibene benytter sig af landstrøm

frem for afbrænding af fossile

brændsler.

Ændringen vil også potentielt

kunne føre til mindsket CO

udledning.

Forslaget indretter de danske miljø- og energiafgiftslove med

henblik på at leve op til kravene i gruppefritagelsesforordningen og

Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til

miljøbeskyttelse og energi.

Forslaget ændrer desuden i godtgørelsesordningen for landstrøm

leveret til skibe, som er godkendt af Rådet i henhold til

energibeskatningsdirektivet. Det skal afklares med Europa-

Kommissionen, om ændringen vil kræve en ny godkendelse inden

ikrafttræden.

Forslaget vedrørende tekniske justeringer i lov om afgift af

kvælstofoxider notificeres som udkast i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535

(informationsproceduredirektivet).

Forholdet til EU-retten

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr.1

§ 11 i lov om afgift af elektricitet indeholder to ordninger, der er omfattet af Europa-

Kommissionens gennemsigtighedskrav. De omfattede ordninger er reglerne for godtgørelse af

elafgift af el forbrugt til procesformål samt elpatronordningen.

Efter gældende ret har støttemodtagerne i de pågældende ordninger ikke pligt til at angive det

specifikke støttebeløb. Der er heller ikke hjemmel for SKAT til at videregive oplysningerne til

Europa-Kommissionen.

Skattemyndighederne er efter reglerne i skatteforvaltningsloven underlagt en særlig tavshedspligt,

hvorefter oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller

privatlivet tilhørende forhold, som skattemyndighederne under varetagelsen af deres arbejde bliver

bekendt med, ikke kan videregives til uvedkommende.

Støtteordningerne udgøres for det første af reglerne for momsregistrerede virksomheders

godtgørelse af elafgift for elektricitet anvendt til proces omfattet af gennemsigtighedskravet.

Ordningen fremgår af § 11, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet. Efter denne bestemmelse kan

virksomheder, der er registreret efter momsloven, som udgangspunkt få tilbagebetalt elafgift ned til

0,4 øre pr. kWh af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Støttemodtager under

denne ordning er således de virksomheder, der får godtgjort deres betaling af elafgift for den af

virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Ordningen er anmeldt efter forordning nr.

651/2014 (gruppefritagelsesforordningen).

Støttebeløbet skal for ovenstående ordning opgøres som forskellen mellem den almindelige sats på

afgift af elektricitet ned til 0,4 øre pr. kWh for den af virksomheden forbrugte elektricitet.

Eksempelvis vil en virksomhed, der har forbrugt 200.000 kWh fra 1. juli 2016 til 31. december

2016, som udgangspunkt skulle betale 177.000 kr. i elafgift efter den almindelige sats på 88,5 øre

pr. kWh i 2016. Efter godtgørelse ned til 0,4 øre pr. kWh, vil virksomheden alene have betalt 800

kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 176.200 kr. i 2016.

Derudover er den såkaldte elpatronordning omfattet af det nye indberetningskrav. Denne ordning

giver momsregistrerede virksomheder ret til – på visse betingelser – at benytte en lempet afgiftssats

for fjernvarme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet.

Ordningen fremgår af § 11, stk. 16 og 17, i lov om afgift af elektricitet. Det er alene virksomheder

med højeffektiv kraftvarmekapacitet, der kan anvende godtgørelsesbestemmelsen. Såfremt

virksomheden lever op til disse betingelser, kan den del af

afgiften,

der overstiger 59,4 kr. pr. GJ

fjernvarme ab værk eller 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk i 2016, tilbagebetales.

Støttemodtager under denne ordning er således de højeffektive kraftvarmeværker, der får godtgjort

en del af afgiftsbetalingen. Ordningen er anmeldt efter forordning nr. 651/2014

(gruppefritagelsesforordningen).

Input af energi til varmeproduktion beskattes med de normale afgifter. Elpatronordningen fastsætter

imidlertid et loft for, hvor meget energiafgiften og CO

-afgiften under visse forudsætninger

maksimalt kan udgøre. Den opgøres pr. produceret enhed varme ab værk, uanset om der anvendes

kul, gas, olie eller el. Med henblik på overholdelse af loftet, sker der godtgørelse både for

energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO

-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét.

Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har

brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab

værk. Virksomheden vil efter tilbagebetaling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen

ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor

forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette tilfælde udgøre

16.900 kr. i 2016.

For brændsler godtgøres den del af energiafgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk

i 2016. For brændsler godtgøres desuden den del af CO

-afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ

fjernvarme ab værk i 2016. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 2.000 GJ fjernvarme ab

værk og derved har forbrugt 72.000 Nm

naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm

, ville

virksomheden som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energiafgift og 27.864 kr. i CO

-afgift,

dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr.

pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO

-afgiften

i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have betalt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette

tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO

-afgiften).

Det foreslås, at virksomheder, der benytter sig af de pågældende tilbagebetalingsmuligheder,

pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr.

kalenderår. For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet

overstiger 500.000 euro for perioden den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Da Danmark ikke

har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at

afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Omregningen skal ske efter den kurs, der

gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres

i Den Europæiske Unions Tidende. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter

den kurs, der gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås desuden, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om

indberetning og videregivelse af oplysningerne.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af de oplysninger, som skal videregives til Europa-

Kommissionen. Det er således alene støttebeløbets størrelse, som virksomhederne selv skal

indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt

virksomhederne også skal pålægges at oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan

muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer.

Det er imidlertid nødvendigt at fastsætte hjemmel for videregivelse af disse oplysninger.

Den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningsloven vil herefter ikke være til hinder for

videregivelse af de pågældende oplysninger. Skatteministeren vil også kunne fastsætte regler om

praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke

virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis

beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at

etablere den fornødne hjemmel til at kunne indhente og videregive de påkrævede oplysninger.

Til nr. 2

Efter gældende ret er der mulighed for godtgørelse af afgift af elektricitet bortset fra 0,4 øre pr.

kWh, hvis elektriciteten udleveres til et aftagenummer, hvorefter elektriciteten helt eller delvis

leveres fra land til skibe med en bruttotonnage på mindst 400 t, som ligger ved kaj i havn.

Godtgørelsen ydes til den, som aftagenummeret omfatter.

Det er en betingelse for levering af elektriciteten til en nedsat sats, at elektriciteten anvendes til

erhvervsmæssige formål. Sondringen mellem erhvervsmæssige- og ikke-erhvervsmæssige formål

skal ses i sammenhæng med energibeskatningsdirektivets sondring mellem fritidsfartøjer og

erhvervssejlads.

Fritidsfartøjer kan således ikke få leveret elektricitet fra land med den lave afgiftssats. Udtrykket

»fritidsfartøjer« er nævnt i energibeskatningsdirektivets artikel 14, stk. 1, litra c, hvor der ved

fritidsfartøjer forstås: Ethvert fartøj, som ejeren eller en fysisk eller juridisk person anvender, og

som den pågældende har rådighed over enten ved leje eller på anden måde, til ikke-

erhvervsmæssige formål, navnlig andre formål end personbefordring og godsbefordring og levering

af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål.

Bestemmelsen skal også ses i sammenhæng med EU-Domstolens praksis vedrørende

afgiftsfritagelse for energiprodukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på

sejlads. Det følger således af EU-Domstolens domme i sag C-79/10 og sag C-250/10, at fritagelsen

for afgift af motorbrændstof til skibe alene gælder i tilfælde, hvor en virksomhed leverer

tjenesteydelser med et skib mod vederlag. Det er en betingelse for godtgørelse, at elektriciteten

forbruges erhvervsmæssigt. Eksempler på godtgørelsesberettiget forbrug kunne f.eks. være

elektricitet til arrangementer med underholdning af betalende passagerer på skibet. Et andet

eksempel kunne være elektricitet til batterier i skibes fremdriftssystemer, hvor dieselmotorer

kombineres med batterier, når skibet transporterer gods eller passagerer mod betaling.

Det foreslås at fjerne kravet om, at godtgørelsen kun kan ydes, hvis elektriciteten leveres til et skib

med en bruttotonnage på mindst 400 t. Forslaget vil betyde, at alle erhvervsmæssige skibe, der i

øvrigt opfylder betingelserne i bestemmelsen, vil kunne få leveret elektricitet fra land til en sats på

0,4 øre pr. kWh.

Forslaget vil udvide bestemmelsens anvendelsesområde og vil potentielt kunne føre til øget

anvendelse af elektricitet frem for dieselolie eller lignende brændsler. Erhvervsmæssige skibes

forbrug af elektricitet, som leveres direkte fra land, kræver relativt store investeringer i anlæg på

skibet og på land. Forslaget vil fremme mere gunstige betingelser for disse anlægsinvesteringer,

hvorved der kan opnås klima-, miljø- og sundhedsmæssige fordele.

Til nr. 3

§ 11 b i lov om afgift af elektricitet indeholder én ordning, der er omfattet af Europa-

Kommissionens gennemsigtighedskrav. Ordningen udgøres af en godtgørelsesmulighed for elafgift

af elektricitet, der leveres til visse typer skibe.

Ordningen fremgår af § 11 b, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet. Bestemmelsen udgør en

godtgørelsesordning for elafgift af elektricitet ved levering af strøm fra et aftagenummer på land til

visse typer skibe. Efter denne ordning kan afgift af elektricitet, der leveres fra land til skibe med en

bruttotonnage på mindst 400 t, som ligger ved kaj i havn, godtgøres bortset fra 0,4 øre pr. kWh.

Godtgørelsen ydes til den, som aftagenummeret omfatter. Støttemodtager under denne ordning er

således den virksomhed, som aftagenummeret omfatter, og som ansøger om godtgørelsen.

Ordningen er anmeldt efter forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen).

Støttebeløbet skal for ovenstående ordning opgøres som forskellen mellem den almindelige sats på

afgift af elektricitet ned til 0,4 øre pr. kWh for den af virksomheden forbrugte elektricitet.

Eksempelvis vil en virksomhed, der har leveret 200.000 kWh fra den 1. juli 2016 til den 31.

december 2016, som udgangspunkt skulle betale 177.000 kr. i elafgift efter den almindelige sats på

88,5 øre pr. kWh i 2016. Efter godtgørelse ned til minimumsafgiften på 0,4 øre pr. kWh, vil

virksomheden alene have betalt 800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 176.200 kr.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Til nr. 4

§ 11 f i lov om afgift af elektricitet indeholder én ordning, der er omfattet af Europa-

Kommissionens gennemsigtighedskrav.

Støtteordningen er den såkaldte elpatronordning. Denne giver momsregistrerede virksomheder ret

til – på visse betingelser – at benytte en lempet afgiftssats for varme, der produceres af

afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 11 f i lov om

afgift af elektricitet. Såfremt virksomheden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der

overstiger 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk i 2016,

tilbagebetales. Støttemodtager under denne ordning er således de varmeproducenter, der får

godtgjort en del af afgiftsbetalingen. Ordningen er anmeldt efter forordning nr. 651/2014

(gruppefritagelsesforordningen).

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Til § 2

Til nr. 1

§ 7 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter indeholder én ordning, der er omfattet af

Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning er elpatronordningen.

Efter gældende ret har støttemodtagerne i den pågældende ordning ikke pligt til at angive det

specifikke støttebeløb. Der er heller ikke hjemmel til at videregive oplysningerne til Europa-

Kommissionen.

Skattemyndighederne er efter reglerne i skatteforvaltningsloven underlagt en særlig tavshedspligt,

hvorefter oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller

privatlivet tilhørende forhold, som skattemyndighederne under varetagelsen af deres arbejde bliver

bekendt med, ikke kan videregives til uvedkommende.

Støtteordningen udgøres af den såkaldte elpatronordning. Denne giver momsregistrerede

virksomheder ret til – på visse betingelser – at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme, der

produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 7,

stk. 6 og 7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Det er alene virksomheder med

højeffektiv

kraftvarmekapacitet,

der

kan

anvende

godtgørelsesbestemmelsen.

Såfremt

virksomheden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ

fjernvarme ab værk eller 4,8 øre pr. kWh fjernvarme ab værk i 2016, tilbagebetales. Støttemodtager

under denne ordning er således de højeffektive kraftvarmeværker, der får godtgjort en del af

afgiftsbetalingen.

Ordningen

anmeldt

efter

forordning

nr.

651/2014

(gruppefritagelsesforordningen).

Opgørelsen af støttebeløbet i ovenstående ordning er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Det foreslås, at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed,

pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro. For

så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000

euro for perioden den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen,

skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet

er over tærsklen på 500.000 euro. Omregningen skal ske efter den kurs, der gælder den første

arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske

Unions Tidende. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der

gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås desuden, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om

indberetning og videregivelse af de pågældende oplysninger til Europa-Kommissionen.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede oplysninger. Det er således alene

støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen

endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse

virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer.

Det er imidlertid nødvendigt at fastsætte hjemmel for videregivelse af disse oplysninger.

Den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningsloven vil herefter ikke være til hinder for

videregivelse af de pågældende oplysninger. Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte

regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv

m.v.

Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke

virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis

beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at

etablere den fornødne hjemmel til at kunne indhente og videregive de påkrævede oplysninger.

Til nr. 2

§ 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter indeholder én ordning, der er omfattet af

Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning er elpatronordningen.

Ordningen giver momsregistrerede virksomheder ret til – på visse betingelser – at benytte en lempet

afgiftssats for varme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet.

Ordningen fremgår af § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Såfremt

virksomheden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ

fjernvarme ab værk eller 4,8 øre pr. kWh fjernvarme ab værk i 2016, tilbagebetales. Støttemodtager

under denne ordning er således de højeffektive kraftvarmeværker, der får godtgjort en del af

afgiftsbetalingen.

Ordningen

anmeldt

efter

forordning

nr.

651/2014

(gruppefritagelsesforordningen).

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til nr. 3

§ 9 b i lov om kuldioxidafgift udgør en støtteordning, der er omfattet af gennemsigtighedskravet.

Den omfattede ordning er reglerne for tilbagebetaling af CO

-afgift af varme, der anvendes til

procesformål.

Støtteordningen fremgår af § 9 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Efter denne

bestemmelse kan momsregistrerede virksomheder få tilbagebetalt CO

-afgiften af varme, der

leveres fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO

, jf. lov om CO

-kvoter, til

virksomheden, og som anvendes til procesformål. Ordningen er anmeldt efter forordning nr.

651/2014 (gruppefritagelsesforordningen).

Støttebeløbet skal for ovenstående ordning opgøres som den del, der tilbagebetales eller modregnes

efter bestemmelsen. Eksempelvis vil en virksomhed, der får leveret varme til procesformål, hvortil

der er anvendt 10.000 GJ stenkul i 2016, som udgangspunkt skulle betale 162.000 kr. i

kuldioxidafgift. Da der sker en fuld tilbagebetaling af afgiften, vil støtten i dette tilfælde udgøre

162.000 kr.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til nr. 4

§ 9 c i lov om kuldioxidafgift udgør en støtteordning, der er omfattet af gennemsigtighedskravet.

Den omfattede ordning er et særligt bundfradrag i CO

-afgiften.

Støtteordningen udgøres af et særligt fradrag i § 9 c i lov om af kuldioxidafgift af visse

energiprodukter, hvorefter momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til udledning af CO

efter lov om CO

-kvoter, som anvender bestemte typer afgiftspligtige brændsler, kan opnå et

bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter af disse brændsler, der anvendes til procesformål.

Ordningen er anmeldt efter forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen).

Der ydes et bundfradrag i CO

-afgiften for ikke CO

-kvoteomfattede virksomheder med

energitunge processer, som indebærer statsstøtte. Bundfradraget er baseret på virksomhedens

historiske eget forbrug af afgiftspligtige brændsler til tunge processer i en basisperiode. Det er en

betingelse, at bundfradraget svarer til 10 pct. af et nærmere defineret samlet brændselsforbrug. Ved

beregningen af beløbet for bundfradraget anvendes CO

-afgiftssatsen for det pågældende

brændselsforbrug i 2010. I beløbet fratrækkes virksomhedens nettoudgift til CO

-afgift for den

relevante periode, dvs. den afgift som ikke er blevet godtgjort eller dækket af tilskud til

energieffektivisering. Beløbet udgør således et nettoafgiftsbeløb. Derefter indekseres (opskrives)

beløbet efter de almindelige regler for indeksering af energiafgifter. Bundfradraget pr. år udgør et

fast beløb, der kan fratrækkes virksomhedens udgift til CO

-afgift af brændsler til proces og

eventuelt også til el-produktion i året. Bundfradraget kan ikke overstige årets udgift til denne CO

afgift. Statsstøttebeløbet udgøres af værdien af bundfradraget.

Hvis en omfattet virksomhed med tung proces fx anvender 2007 som historisk basisår og i det år

har anvendt 300.000 Nm

naturgas til tung proces og haft en nettoudgift på 16.500 kr. til CO

-afgift,

udgør bundfradraget 88.800 kr. i 2010 (0,351kr./Nm

* 300.000 Nm

– 16.500 kr.). CO

-afgiften på

naturgas udgør 35,1 øre/Nm

i 2010. Bundfradraget indekseres som de øvrige energiafgifter, og

dermed udgør bundfradraget ca. 97.862 i 2016. Bundfradraget fratrækkes virksomhedens udgift til

-afgift af brændsler til proces i året. Forudsat at denne udgift i 2016 er lig med eller overstiger

det opgjorte bundfradrag, er værdien af støttebeløbet 97.862 i 2016. Hvis udgiften omvendt er

mindre end det opgjorte bundfradrag, svarer værdien af bundfradraget til selve udgiften.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 4, i lov om afgift af kvælstofoxider, at hvor der ikke sker måling af udledning

af NO

-ækvivalenter til luften, betales der afgift af den leverede, udleverede og forbrugte mængde

varer.

Af lovens § 6, stk. 2, fremgår det endvidere, at registrerede virksomheder, som opgør den udledte

mængde efter reglerne i § 1, stk. 4, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som mængden af varer

omfattet af bilag 1, dog jf. § 7. Benzin er omfattet af bilag 1 som nr. 14 og 15.

Af § 7 i lov om afgift af kvælstofoxider fremgår det herefter, i hvilke situationer der kan foretages

fradrag i den afgiftspligtige mængde. Det er blandt andet tilfældet, hvor varerne leveres til en anden

registreret virksomhed eller til udlandet.

Det foreslås, at det til lovens § 7 tilføjes, at der kan beregnes et fradrag på 0,14 pct. af den mængde

benzin, der udleveres fra den autoriserede oplagshaver, hvis den afgiftspligtige benzin ved

udleveringen gennemløber et dampretursystem, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1454 af

7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin.

Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med det, som er gældende i § 8, stk. 1, nr. 6, i

lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. nedenfor, og lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter, som i § 5, stk. 1, nr. 1, henviser til bestemmelsen i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v.

Af forarbejderne til § 8, stk. 1, nr. 6, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. fremgår det

blandt andet, at bestemmelsen er indsat for at undgå, at der sker dobbeltbeskatning i kraft af, at den

benzin, som genindvindes, afgiftsberigtiges på ny.

Problematikken angående dobbeltbeskatning er også gældende for så vidt angår NO

-afgiften.

SKAT har på den baggrund anlagt den fortolkning, at fradraget på de 0,14 pct. ved brug af

godkendte dampretursystemer ligeledes er gældende for så vidt angår NO

-afgiften af benzin.

Med forslaget foreslås det, at indføre hjemmel til, at fradraget på de 0,14 pct. ved brug af godkendte

dampretursystemer er gældende for lov om afgift af kvælstofoxider på samme vilkår, som er

tilfældet i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 3, der indsætter et nyt stk.

2 i § 7 a.

Til nr. 3

Ved § 3 i lov nr. 722 af 25. juni 2010 blev der i § 7 a i lov om afgift af kvælstofoxider indført en

alternativ metode til opgørelse af den afgiftspligtige mængde ved afbrænding af halm og anden fast

biomasse, bortset fra træflis. Virksomheder, der opgør NO

-afgiften af halm og anden fast biomasse

på baggrund af den producerede energimængde (kr./GJ), anvender således efter de gældende regler

en virkningsgradsmetode, hvor den producerede energi divideres med en fast virkningsgrad på 0,85.

Bestemmelsen blev indført for at afhjælpe de praktiske vanskeligheder, der er forbundet med

opgørelse af den afgiftspligtige mængde i disse tilfælde.

Virksomheder, der fyrer med træflis, beregner efter de gældende regler NO

-afgiften efter

brændværdien, jf. § 1, stk. 4, i lov om afgift af kvælstofoxider. Virksomhederne får typisk træflisens

brændværdi oplyst i forbindelse med faktureringen. Træflisen modtages som oftest fra flere

forskellige steder, og brændværdien kan være forskellig fra levering til levering og kan også variere,

alt efter hvor våd eller tør træflisen er. Derfor vil den brændværdi, som er oplyst på den enkelte

faktura, ofte ikke være retvisende, når træflisen afbrændes.

Det foreslås på denne baggrund at udvide den beskrevne opgørelsesmetode i § 7 a i lov om afgift af

kvælstofoxider til også at finde anvendelse for varer omfattet af lovens bilag 1, nr. 20, dvs. for

træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW.

Det foreslås, at metoden indføres som et valgfrit alternativ til den nugældende opgørelsesmetode.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås, at lønsumsafgiftsfritagelsen for undervisningsaktiviteter udvides til at gælde for

heltidsuddannelser omfattet af universitetsloven. Deltidsuddannelser omfattet af universitetsloven er

allerede i dag fritaget for lønsumsafgift.

Det foreslås, at der sker en afgiftsmæssig ligestilling i lønsumsafgiftsloven, for uddannelses-

institutioner, der allerede i dag er lønsumsafgiftsfritagede, og uddannelser omfattet af

universitetsloven.

Til nr. 2

Den foreslående ændring er en konsekvensændring som følge af, at der i § 1, stk. 2, nr. 11,

indsættes nr. 12 og 13.

Til nr. 3

Det foreslås, at der i § 1, stk. 2, indsættes nr. 12 og 13.

Undervisning på erhvervs- og produktionsskoler foreslås fritaget for lønsumsafgift. Således

medfører forslaget, at der sker en konkurrencemæssig ligestilling i forhold til lønsumsafgiften, for

uddannelsesinstitutioner, der allerede i dag er lønsumsafgiftsfritagede, og erhvervs- og

produktionsskoler.

Lovforslaget omfatter erhvervsskoler godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse og produktionsskoler godkendt efter lov om produktionsskoler.

Til § 5

Til nr. 1

§ 9 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. indeholder én støtteordning, der er omfattet af

Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning er elpatronordningen.

Efter gældende ret har støttemodtagerne i den pågældende ordning ikke pligt til at angive det

specifikke støttebeløb. Der er heller ikke hjemmel for SKAT til at videregive oplysningerne til

Europa-Kommissionen.

Skattemyndighederne er efter reglerne i skatteforvaltningsloven underlagt en særlig tavshedspligt,

hvorefter oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller

privatlivet tilhørende forhold, som skattemyndighederne under varetagelsen af deres arbejde bliver

bekendt med, ikke kan videregives til uvedkommende.

Støtteordningen udgøres af den såkaldte elpatronordning. Denne giver momsregistrerede

virksomheder ret til – på visse betingelser – at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme, der

produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 9,

stk. 4 og 5, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er alene virksomheder med

højeffektiv

kraftvarmekapacitet,

der

kan

anvende

godtgørelsesbestemmelsen.

Såfremt

virksomheden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ

fjernvarme ab værk i 2016, tilbagebetales. Støttemodtager under denne ordning er således de

højeffektive kraftvarmeværker, der får godtgjort en del af afgiftsbetalingen. Ordningen er anmeldt

efter forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen).