SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 243: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 243
Offentligt

Notat

J.nr. 16-0709158

Inddrivelse

Offentlige restancer – status pr. marts 2016 – samt

særlig orientering om aktiviteter til genopretning af

inddrivelsen

Kvartalsredegørelsen for første kvartal 2016 indeholder den faste rapportering om de of-

fentlige restancer, som de fremgår af SKATs restancestatistik pr. ultimo marts 2016.

Herudover indeholder redegørelsen en særlig orientering om status på aktiviteterne på

inddrivelsesområdet i forlængelse af handlingsplanen ”SKAT ud af krisen”, som blev

sendt til Skatteudvalget og Finansudvalget den 25. september 2015.

1. Aktiviteter på inddrivelsesområdet

Suspenderingen af al automatisk inddrivelse og beslutningen om at nedlukke de fejlslagne

it-system EFI/DMI medførte i efteråret 2015 et behov for hurtigt at etablere et organisa-

torisk set-up, som kunne håndtere manuel inddrivelse, oprydning i datagrundlaget, udvik-

ling af en ny inddrivelsesorganisation og herunder et interimssystem samt forenkling af

lovgivningen. Varetagelsen af disse opgaver er fordelt mellem:



Implementeringscenter for inddrivelse (ICI), som er placeret i Skatteministeriets

departement, og som bl.a. har ansvaret for udvikling af ny organisation, ny it-un-

derstøttelse og lovændringer.

SKATs midlertidige inddrivelse (SMI), som er placeret i SKAT, og som varetager

driftssiden af inddrivelsen og oprydningsaktiviteterne.



Systemudvikling

Der arbejdes i regi af ICI på at udvikle et nyt – i første omgang midlertidigt – inddrivel-

sessystem som erstatning for EFI og DMI.

Anskaffelsen af interimsløsningen sker via en såkaldt konkurrencepræget dialog, hvor tre

udvalgte leverandører har deltaget i et 10 ugers langt dialogforløb, hvor leverandørerne

har haft mulighed for at demonstrere funktionaliteten i deres standard inddrivelsesløsnin-

ger. Derudover har dialogfasen givet mulighed for at afdække, hvorvidt der kan anskaffes

en løsning, som på kort sigt kan komme hurtigt i drift med en enkel funktionalitet, og på

længere sigt kan udvides til at dække behovet for en permanent inddrivelsesløsning. Hvis

dette er tilfældet, vil systemet skulle udvides med yderligere funktionalitet frem mod en

endelig it-understøttelse forventeligt i 2019.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 243: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, fra skatteministeren

De tre leverandører afgiver i juli 2016 deres endelige tilbud, som ligger til grund for den

endelige udvælgelse af leverandør af interimsløsningen i august 2016. Skatteministeriet

forventer at kunne idriftsætte første version af systemet tidligst primo 2017.

Aftale mellem regeringen og KL

Den 12. april 2016 har regeringen og KL indgået en fælles forståelse, der omhandler tiltag

vedrørende inddrivelse af kommunale restancer.

Nedlukningen af EFI/DMI den 8. september 2015 har medført en nedsat og aktuelt be-

grænset inddrivelsesaktivitet med deraf følgende konsekvenser for kommunerne, idet de

krav, som kommunerne har til gode hos borgere og virksomheder, som er sendt til inddri-

velse hos SKAT, kun i begrænset omfang inddrives.

Der er enighed mellem regeringen og KL om, at der er behov for fælles løsninger, som kan

forbedre inddrivelsen af de kommunale krav, indtil en ny og i første omgang midlertidig

systemunderstøttelse af inddrivelsesområdet som nævnt kan implementeres fra tidligst

primo 2017. Der er i forståelsen særligt fokus på en lovændring, der overdrager inddrivelsen

af ejendomskatter til kommunerne, analyse af forbedring af inddrivelsen af civilretslige krav

og analyser af forbedret datakvalitet og processer. Den indgåede fælles forståelse er ligele-

des omtalt i aftale om kommunernes økonomi for 2017, hvor det fremgår, at regeringen og

KL som opfølgning på forståelsen om de kommunale restancer har igangsat en analyse af

de økonomiske konsekvenser for kommunerne af den nedsatte inddrivelse i SKAT samt

muligheden for at kompensere kommunerne, herunder ved et eventuelt afkøb. Analysen

forventes færdiggjort i løbet af efteråret 2016.

Lovgivning

Analyserne af EFI-projektet har vist, at der er behov for at harmonisere og forenkle ind-

drivelseslovgivningen, så en mere simpel it-understøttelse af inddrivelsesprocesserne mu-

liggøres. Hensigten er, at så mange fordringer (gældsposter) som muligt omfattes af fælles

regelsæt fra det tidspunkt, hvor de kommer under inddrivelse. Skatteministeriet er i dialog

med relevante ministerier, og der arbejdes på at opnå en politisk aftale om forenkling og

harmonisering af inddrivelseslovgivningen i 2. halvår 2016 med henblik på fremsættelse af

lovforslag primo 2017.

Herudover forventes der at skulle fremsættes et lovforslag i efteråret 2016 om oprydnin-

gen efter EFI/DMI, som indebærer en ekstraordinær afskrivning af fordringer med tvivl-

som retskraft (gyldighed), regler om behandling af genoptagelsessager, hvor der er fore-

gået ulovlig inddrivelse, samt en overdragelse af inddrivelsesopgaven vedrørende fortrins-

berettigede krav til kommuner og kommunale forsyningsselskaber. Lovforslagene skal ses

i forlængelse af de allerede vedtagne lovforslag om udskydelse af forældelse af fordringer

fra november 2015 samt lovforslag om bl.a. modregning uden partshøring og regler om

SKATs inddrivelse i perioden til og med 2019, der blev vedtaget i marts 2016.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 243: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, fra skatteministeren

Dataoprydning

Dataoprydningsopgaven er intensiveret i den forløbne periode. Der pågår således et om-

fattende arbejde med at analysere og segmentere fordringsmassen og – i det omfang det

er muligt – at validere fordringernes retskraft, så det sikres, at der ikke inddrives på et

ulovligt grundlag. Arbejdet foretages dels via maskinel dataanalyse dels via manuel gen-

nemgang af fordringer. Gennem udvikling af datafiltre, filtreres de fordringer der sen-

des/er sendt til inddrivelse med henblik på at sikre fordringernes retskraft. Dataanalysen

forventes afsluttet i løbet at september 2016.

Som det ligeledes fremgik af regeringens handleplan ”SKAT ud af krisen”, er der adskil-

lige mio. fejlbehæftede krav i fordringsmassen i EFI/DMI, hvor det vil kræve en manuel

gennemgang at fastlægge kravenes retskraft. Det forventes, at det vil være nødvendigt at

foretage en ekstraordinær afskrivning af et betydeligt antal fordringer, hvor det ikke vil

være muligt at validere retskraften maskinelt, og hvor udgifterne til en ekstraordinær ma-

nuel gennemgang ikke vil stå mål med fordringernes værdi. En delmængde af fordrin-

gerne har været omfattet af ulovlig inddrivelse, hvorfor SKAT er forpligtet til at genop-

tage sagerne af egen drift. Med henblik på at sikre en balance mellem samfundsøkono-

misk rentabilitet og retssikkerhedshensyn vil der blive foreslået tiltag og lovgivning til for-

enkling af oprydningsarbejdet.

Driftsopgaver

SKATs inddrivelse er fortsat præget af nedlukningen af EFI/DMI, der indebar, at alle au-

tomatiske inddrivelsesaktiviteter i EFI/DMI i september 2015 blev suspenderet, herunder

automatisk modregning i offentlige udbetalinger (overskydende skatter mv.).

Hovedparten af driftsopgaverne omfatter således dataoprydningsopgaven, håndtering af

frivillige indbetalinger samt initiativer over for virksomhedsrestancer, hvor risikoen for

tab vurderes høj. SKAT vil også prioritere nye krav, der sendes til inddrivelse i SKAT, og

i øvrigt udvalgte restancer baseret på væsentlighed og risiko, i det omfang der er ressour-

cer til rådighed.

Automatisk modregning i beløb, som borgere har til gode hos det offentlige (især over-

skydende skat), bidrager normalt hvert år med et stort provenu til nedbringelse af restan-

cerne. Restancestatistikken fra EFIs driftsperiode september 2013 til september 2015 vi-

ser, at modregning udgjorde 40 pct. af inddrivelsesprovenuet i perioden. SKAT har siden

nedlukningen af den automatiske inddrivelse arbejdet på at få genetableret den automati-

serede modregning frem mod den årlige modregning af offentlig gæld i overskydende

skatter i forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen i april. Den automatiske modreg-

ning er nu genetableret. Dette er sket ved at tilrette SKATs eksisterende modregningsmo-

dul efter anbefalinger i Kammeradvokatens legalitetsanalyse om automatisk foretagelse af

modregning af 29. februar 2016 samt efter en ny proces, hvor der er etableret filtre, der

tilser, at overskydende skatter mv. kun modregnes i retskraftige krav.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 243: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, fra skatteministeren

Den automatiske modregning omfatter både krav, der er under opkrævning hos for-

dringshavere, og som alene er sendt til modregning i SKAT, og krav, som er sendt til ind-

drivelse som restancer. Det er kun provenuet fra modregning af krav under inddrivelse,

som tæller med i restancestatistikken som inddrivelsesprovenu.

SKAT har siden 1. april 2016 tilbageholdt overskydende skat for ca. 428.000 skyldnere

med gæld til det offentlige (både gæld under opkrævning og gæld til inddrivelse). SKAT

har siden 1. april indtil udgangen af maj 2016 modregnet ca. 1,8 mia. kr. Heraf ca. 800

mio. kr. i gæld under inddrivelse, der medregnes i restancestatistikken, og ca. 1 mia. kr. i

fordringer under opkrævning oversendt af fordringshaverne til modregning. Af de ca. 2

mia. kr., der er inddrevet efter nedlukningen af EFI/DMI i september 2015 indtil udgan-

gen af maj 2016, stammer den ene halvdel fra modregninger og den anden halvdel fra fri-

villige indbetalinger mv. Det bemærkes, at inddrivelsesprovenuet fra de omtalte modreg-

ninger ikke påvirker restanceopgørelserne i afsnit 3 og 4, der omfatter første kvartal 2016.

For så vidt angår den særlige hjemmel til at modregne manglende daginstitutionsbetaling i

udbetalinger af børne- og ungeydelse har det endnu ikke været muligt for SKAT at sikre,

at denne specifikke modregning kan gennemføres korrekt og helt uden tekniske kompli-

kationer, ligesom det kun har været muligt i meget begrænset omfang at gennemgå de re-

levante fordringstyper, så de er kvalitetssikret og modregningsparate.

KL og Udbetaling Danmark har på denne baggrund aftalt en midlertidig løsning vedr.

modregning af daginstitutionskrav, som er under opkrævning i kommunerne, i den kvar-

talsvise udbetaling af børne- og ungeydelse i april og juli 2016. SKAT arbejder fortsat

målrettet på at genetablere modregningsautomatikken på dette område, og det er forvent-

ningen, at SKAT kan gennemføre modregningen i forbindelse med udbetalingen af

børne- og ungeydelsen i oktober 2016.

Der er afsat ressourcer til SKAT, som en del af aftalen om ”SKAT ud af krisen”, for at

kunne varetage omfanget af driftsopgaverne mv, herunder udarbejdelse af vejledninger,

ligesom der uddannes sagsbehandlere til at kunne forestå manuel inddrivelse og opryd-

ning.

2. Måltal på finansloven - Inddrivelsesprocent

På finansloven fremgår måltal om inddrivelsesprocent for restanceinddrivelsesopgaven.

Måltallet for 2016 udgør 110 i inddrivelsesprocent for øvrige restancer beregnet som et

simpelt gennemsnit for årets måneder. Måltallet omfatter inddrivelige restancer fra andre

fordringshavere end SKAT.

I Kammeradvokatens legalitetsanalyse fra september 2015 er det bl.a. konkluderet, at

SKAT ikke har hjemmel til at indhente og opbevare de indhentede oplysninger om for-

sørgere til brug ved opgørelse af nettoindkomst og betalingsevne som grundlag for opde-

ling af restancer i aktuelt inddrivelige og aktuelt ikke inddrivelige. Uden denne hjemmel

og disse data har det ikke været muligt at opgøre en inddrivelsesprocent for inddrivelige

restancer ved udgangen af marts 2016.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 243: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, fra skatteministeren

Ved lov nr. 298 af 22. marts 2016 er der etableret hjemmel til at indsamle og anvende op-

lysninger til brug ved beregning af personers nettoindkomst og betalingsevne. SKATs sta-

tistikdatabase og beregninger er under tilpasning hertil. Det forventes, at SKAT i redegø-

relsen om offentlige restancer til Skatteudvalget for 2. kvartal 2016 kan opdele restan-

cerne i inddrivelige og ikke inddrivelige restancer og beregne inddrivelsesprocenten.

Der arbejdes som led i hele genopbygningen af inddrivelsessystemet på et bedre og mere

retvisende finanslovsmål, der fokuserer på de samlede offentlige restancer, som i praksis

er inddrivelige, og som SKAT derfor har mulighed for at påvirke gennem en optimering

af inddrivelsen, når forholdene på inddrivelsesområdet er normaliseret. Det kan fx være

mål for inddrivelsesprovenuet og identifikation og hurtig afskrivning af ikke inddrivelig

gæld. Et sådant nyt inddrivelsesmål forventes at kunne indgå på FFL 18 eller FFL 19.

3. Samlede offentlige restancer

De samlede offentlige restancer er ved udgangen af marts 2016 opgjort til 87,2 mia. kr., jf.

tabel 1. De reelt inddrivelige restancer er dog markant lavere. Det vurderes på baggrund

af opgørelser i restanceredegørelsen pr. juni 2015, at under 1/3 af de samlede restancer

kan inddrives, når der tages højde for skyldnerens betalingsevne. De reelt inddrivelige re-

stancer vurderes på denne baggrund beregningsteknisk at udgøre i størrelsesordenen 29

mia. kr.

Tabel 1. Samlede offentlige restancer

Mio. kr. (PL-2016)

Skatte- og afgiftsrestancer

Kommunale restancer

Statslige restancer inkl. underholdsbidrag

Andre offentlige restancer

Samlede offentlige restancer

dec-15

55.388

3.550

22.530

2.034

83.503*

mar-16

58.112

3.705

23.141

2.240

87.198

Anm.: Beløbene i tabellen vises i afrundede mio. kr., hvilket kan medføre sammentællingsdifferencer. For så vidt angår restancer for

tidligere år henvises til tidligere fremsendte redegørelser. Det bemærkes, at restanceopgørelser for før 2013 er opgjort efter en

anden opgørelsesmetode og kan ikke direkte sammenlignes med opgørelserne fra 2013 og senere.

* Restancerne er opgjort i PL-2016, og restancetallene vedr. december 2015 i denne og efterfølgende tabeller er således ikke sam-

menlignelige med tallene for december 2015 i den forrige kvartalsrapport, som er opgjort i PL-2015.

Det fremgår af tabel 1, at restancerne er steget med ca. 3,7 mia. kr. (2016 priser) siden ul-

timo 2015. Stigningen kan især henføres til en stigning i skatte- og afgiftsrestancerne og

inddrivelsesrenterne.

Den aktuelle situation betyder, at inddrivelsesprovenuet er stærkt reduceret i forhold til

de gennemsnitligt ca. 450-500 mio. kr., som månedligt blev inddrevet, før automatiseret

inddrivelse via EFI/DMI blev standset. I månederne januar til marts 2016 lå provenuet

ifølge inddrivelsesstatistikken i gennemsnit på 109 mio. kr. pr. måned, som bl.a. stammer

fra frivillige indbetalinger og manuelle modregninger i overskydende skatter mv. I måne-

derne oktober til december 2015 var det tilsvarende beløb 66 mio. kr. Alle indbetalinger

skal efter ophør af de automatiske inddrivelsesprocesser i EFI/DMI i september 2015

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 243: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, fra skatteministeren

placeres og fordeles manuelt, så der er sikkerhed for, at beløbene dækker retskraftige for-

dringer. Primo april 2016 henstod modtagne betalinger på 695 mio. kr., som ikke var for-

delt som betalinger på retskraftige fordringer i systemet. Det potentielle inddrivelsespro-

venu herfra indgår således ikke i opgørelsen af restancerne ved udgangen af marts 2016.

Det igangværende oprydningsarbejde i data kan påvirke opgørelserne i tabel 1 og de efter-

følgende tabeller.

4. Inddrivelige og ikke inddrivelige restancer

Redegørelsen indeholder normalt afsnit, hvor restancerne - fordelt på forskellige restance-

arter - er opgjort i beløbsstørrelser for restancer, som på opgørelsestidspunktet anses for

inddrivelige og ikke inddrivelige restancer. Som nævnt i afsnit 2 om måltal har SKAT af

hjemmelsmæssige årsager ikke haft mulighed for statistisk at opgøre restancerne som ind-

drivelige eller ikke inddrivelige siden september 2015. Tabellerne 2-6 indeholder derfor

ikke denne opdeling men alene totalrestancer. Ved udgangen af juni 2015 blev de inddri-

velige restancer opgjort til knap 30 pct. af totalrestancen. Det forventes, at SKAT i rede-

gørelsen om offentlige restancer til Skatteudvalget for 2. kvartal 2016 igen kan opdele re-

stancerne i inddrivelige og ikke inddrivelige restancer.

Tabel 2 viser restancerne opgjort på hovedgrupper i lighed med tabel 1, mens tabel 3-6 er

opgjort på restancearter.

Tabel 2. Inddrivelige og ikke inddrivelige restancer

dec-15

Mio. kr. (PL-2016)

Skatte- og afgiftsrestancer

Kommunale restancer

Statslige restancer

Andre offentlige restancer

Samlede offentlige restancer

Inddrivelige

N/A

Ikke inddri-

velige

N/A

Total

55.388

3.550

22.530

2.034

83.503

Inddrivelige

N/A

mar-16

Ikke inddri-

velige

N/A

Total

58.112

3.705

23.141

2.240

87.198

Anm.: Beløbene i tabellen vises i afrundede mio. kr., hvilket kan medføre sammentællingsdifferencer. For en nærmere redegørelse

om baggrunden for, at SKAT siden september 2015 ikke har kunnet opgøre og afrapportere om inddrivelige og ikke inddrivelige

restancer, henvises til den seneste kvartalsredegørelse om offentlige restancer for fjerde kvartal 2015, jf. SAU alm. del – bilag 163.

Det forventes, at SKAT i redegørelsen for andet kvartal 2016 igen kan opdele restancer i inddrivelige og ikke inddrivelige restancer.

SKATs krav

Tabel 3 viser, at de samlede skatte- og afgiftsrestancer er steget med ca. 2,7 mia. kr. fra

december 2015 til marts 2016 og udgør ca. 58,1 mia. kr. Stigningen knytter sig især til

virksomheders restancer. Dels er virksomhedsrestancerne steget med ca. 1,6 mia. kr. til

ca. 23,4 mia. kr. Dels er B-skatterestancerne steget med 394 mio. kr. til 4,2 mia. kr. Dels

er inddrivelsesrenterne steget med ca. 672 mio. kr. til ca. 5,7 mia. kr. Inddrivelsesprove-

nuet har i lighed med sidste kvartal som nævnt været reduceret.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 243: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, fra skatteministeren

Tabel 3. SKATs krav

dec-15

Mio. kr. (PL-2016)

Personskat

Personskat - restskat mv.

Personskat - b-skat

AM-bidrag - restbidrag mv.

AM bidrag – aconto

I alt

Virksomhedsskatter

Moms

A-skat

Selskabsskat- og fondsskat

Punktafgifter

AM-bidrag

Lønsum

Told

Øvrige skatte- og afgiftskrav

I alt

Vægtafgift

Vægtafgift mv.

I alt

Renter

Opkrævningsrente

Inddrivelsesrente

I alt

Civilretlige krav

Gebyr, retsafgift mv.

I alt

SKAT i alt

N/A

530

538

55.388

N/A

560

568

58.112

N/A

8.966

5.060

14.026

N/A

8.884

5.732

14.616

N/A

184

N/A

236

N/A

11.641

5.038

1.726

613

1.138

443

1.132

21.796

N/A

12.618

5.518

1.710

628

1.260

440

1.125

23.362

N/A

13.452

3.765

1.277

351

18.845

N/A

13.568

4.160

1.258

345

19.331

Inddrivelige

Ikke inddri-

velige

Total

Inddrivelige

mar-16

Ikke inddri-

velige

Total

Anm.: Der henvises til noten under tabel 2.

Kommunale krav

Tabel 4 viser, at de kommunale restancer er steget fra december 2015 til marts 2016 med

154 mio. kr. til ca. 3,7 mia. kr. Stigningen i restancerne kan især henføres til stigning i dag-

institutionsrestancerne, der er steget med 34 mio. kr., og stigning i inddrivelsesrenter, der

er steget med 44 mio. kr. Inddrivelsesprovenuet har i lighed med sidste kvartal været re-

duceret.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 243: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, fra skatteministeren

Tabel 4. Kommunale krav

dec-15

Inddrive-

lige

N/A

Ikke inddri-

velige

N/A

Total

682

209

367

715

106

600

149

352

150

220

3.551

Inddrive-

lige

N/A

mar-16

Ikke inddri-

velige

N/A

Total

684

243

381

733

114

620

151

396

158

225

3.705

Mio. kr. (PL-2016)

Boligstøtte

Daginstitution mv.

Ejendomsskat mv.

Kontanthjælp mv.

Parkeringsafgift

Øvrige kommunale krav

Opkrævningsrente

Inddrivelsesrente

Civilretlige krav

Gebyr, retsafgift mv.

I alt

Anm.: Der henvises til noten under tabel 2.

Statslige krav

Tabel 5 viser, at de statslige restancer er steget fra december 2015 til marts 2016 med ca.

611 mio. kr. til 23,1 mia. kr. Stigningen kan især henføres til politibøder mv., der er steget

med 205 mio. kr. til ca. 7,7 mia. kr., underholdsbidrag, der er steget med 156 mio. kr. til

ca. 7,9 mia. kr., og inddrivelsesrenter, der er steget med 189 mio. kr. til ca. 1,8 mia. kr.

Inddrivelsesprovenuet har i lighed med sidste kvartal som nævnt været reduceret.

Tabel 5. Statslige krav

dec-15

Inddrive-

lige

N/A

Ikke ind-

drivelige

N/A

Total

7.736

7.464

3.924

344

117

344

772

1.646

110

22.530

Inddrive-

lige

N/A

mar-16

Ikke ind-

drivelige

N/A

Total

7.892

7.669

3.944

356

116

374

764

1.835

119

23.141

Mio. kr. (PL-2015)

Underholdsbidrag

Politibøder mv.

Statsgaranteret studielån og for me-

get udbetalt studiestøtte

Statslån/garanti fra erhverv

Gæld til fiskeribanken

Parkeringsafgift

Øvrige statslige krav

Opkrævningsrente

Inddrivelsesrente

Civilretlige krav

Gebyr, retsafgift mv.

I alt

Anm.: Der henvises til noten under tabel 2.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 243: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, fra skatteministeren

Andre offentlige virksomheder

Tabel 6 viser, at restancer vedrørende krav fra andre offentlige virksomheder mv. er ste-

get fra december 2015 til marts 2016 med 207 mio. kr. og udgør ca. 2,2 mia. kr. Stignin-

gen kan især henføres til gæld til DR licens, der er steget med 136 mio. kr. til 844 mio. kr.,

og inddrivelsesrenter, der er steget med 29 mio. kr. til 246 mio. kr. Inddrivelsesprovenuet

har i lighed med sidste kvartal som nævnt været reduceret.

Tabel 6. Krav fra andre offentlige virksomheder mv.

dec-15

Mio. kr. (PL-2015)

Inddrive-

lige

N/A

Ikke inddri-

velige

N/A

Total

708

259

325

224

117

217

116

2.033

Inddrive-

lige

N/A

mar-16

Ikke inddri-

velige

N/A

Total

844

260

324

230

122

246

142

2.240

Licensgæld fra DR

Gæld til A-kassen

Kontrolafgifter personbefordring

Gæld til regioner

Forsyningsselskaber

Øvrige offentlige krav

Opkrævningsrente

Inddrivelsesrente

Civilretlige krav

Gebyr, retsafgift mv.

I alt

Anm.: Der henvises til noten under tabel 2.