Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 236
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast
J. nr. 15-2232670
Forslag
til
Lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven
(Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til Folketingets
Ombudsmand, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af
misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
§1
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 48, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter ”truffet”: ”, jf. dog stk. 4”.
2.
I
§ 48
indsættes som
stk. 4:
”Stk. 4.
En endelig administrativ afgørelse, hvorover der inden udløbet af fristen i stk. 3 er indgivet klage til
Folketingets Ombudsmand, kan ikke indbringes for domstolene senere end 1 måned efter, at ombudsmanden har
afsluttet sin behandling af sagen. Fristen kan dog aldrig være kortere end fristen efter stk. 3.”
3.
I
§ 52, stk. 2, 3. pkt.,
indsættes efter ”afholdes”: ”ved anmodning om henstand efter § 51, og godtgørelsesberettigede
udgifter, som afholdes”.
4.
I
§ 52, stk. 7,
indsættes efter ”kapitel”: ”for klager over afgørelser om omkostningsgodtgørelse samt”.
5.
§ 52, stk. 8,
affattes således:
”Stk.
8.
Den godtgørelsesberettigedes krav på godtgørelse efter stk. 1-3 kan ikke sælges, pantsættes eller på anden måde
overdrages. Kravet kan dog overdrages, herunder pantsættes, til den sagkyndige. Kravet kan i øvrigt ikke gøres til
genstand for retsforfølgning eller modregning over for den godtgørelsesberettigede.”
6.
I
§ 52 a, 2. pkt.,
ændres ”stk. 4 og 5” til: ”stk. 3-5”.
7.
I
§ 53, stk. 1,
udgår ”bortset fra dem, der er nævnt i stk. 2”.
8.
§ 53, stk. 2,
ophæves.
9.
I
§ 55, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter ”afholdes”: ”ved anmodning om henstand efter § 51 og godtgørelsesberettigede
udgifter, som afholdes”.
10.
I
§ 57, stk. 3,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
”Dog kan told- og skatteforvaltningen helt eller delvist undlade at udbetale omkostningsgodtgørelse, inden en vurdering
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
2
af rimeligheden af størrelsen af det ansøgte beløb er foretaget, i tilfælde, hvor forvaltningen finder, at størrelsen af det
ansøgte beløb er åbenbart urimelig. Udbetales beløbet delvist, finder stk. 2, 4 og 5 tilsvarende anvendelse.”
11.
I
§ 57, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter ”udbetalte godtgørelsesbeløb”: ”med en rente fastsat efter kildeskattelovens §
61, stk. 2, 2. pkt.” og efter 1. pkt. indsættes:
”Renten beregnes fra tidspunktet for udbetalingen af det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb og kan ikke fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.”
12.
I
§ 57, stk. 4,
indsættes som
4. pkt.:
”§ 51, stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse.”
13.
Efter § 58 indsættes:
Ӥ
58 a.
Sagkyndige skal efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen indsende deres regnskabsmateriale med bilag
for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, som kan have betydning for told- og
skatteforvaltningens kontrol med udbetaling af omkostningsgodtgørelse. Skattekontrollovens § 6 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Vægrer en sagkyndig eller en tredjemand, som har regnskabsmaterialet m.v. i sin besiddelse, sig ved at
efterkomme stk. 1, afgør told- og skatteforvaltningen, hvorvidt vedkommende er pligtig dertil, og kan om fornødent
fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af tvangsbøder.
Stk. 3.
Der er udpantningsret for tvangsbøder efter stk. 2.”
§2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 430 af
18. maj 2016, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 7 Q, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes efter ”kapitel 19”: ”for de samme udgifter”.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 og 2, har virkning for endelige administrative afgørelser, som træffes den 1. januar 2017 eller
senere.
Stk. 3.
§ 1, nr. 3 og 9, har virkning for afgørelser, som påklages til en administrativ klageinstans eller indbringes for
domstolene den … (fremsættelsesdagen) eller senere.
Stk. 4.
§ 1, nr. 4, har virkning for afgørelser om told- of skatteforvaltningens afgørelse om omkostningsgodtgørelse,
som påklages til den administrative klageinstans eller indbringes for domstolene den 1. januar 2017 eller senere.
Stk. 5.
§ 1, nr. 5, har virkning for krav på omkostningsgodtgørelse, som overdrages den 1. januar 2017 eller senere.
Stk. 6.
§ 1, nr. 6 og 10, har virkning for anmodninger om omkostningsgodtgørelse, som indgives den 1. januar 2017
og senere.
Stk. 7.
§ 1, nr. 7 og 8, har virkning for udgifter til sagkyndig bistand, hvor bistanden udføres den 1. januar 2017 eller
senere.
Stk. 8.
§ 1, nr. 11, har virkning for omkostningsgodtgørelse, der udbetales den 1. januar 2017 eller senere, og som
herefter kræves tilbagebetalt.
Stk.9.
§ 1, nr. 12, har virkning for beløb, hvortil der meddeles henstand den 1. januar 2017 eller senere.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
3
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3. 3. Ingen godtgørelse i klagesager om omkostningsgodtgørelse
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslaget
3.4. Ingen eller delvis udbetaling af godtgørelse ved åbenbart urimelige honorarkrav inden
rimelighedsvurdering
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslaget
3.5. Ingen eller delvis udbetaling af godtgørelse ved åbenbart urimelige honorarkrav i anmodninger om
acontoudbetalinger
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Lovforslaget
3.6. Styrkelse af kontrollen med omkostningsgodtgørelse
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Lovforslaget
3.7. Ændring af reglen om kreditorbeskyttelse af kravet på omkostningsgodtgørelse
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Lovforslaget
3.8. Rente ved tilbagebetaling af godtgørelsesbeløb
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Lovforslaget
3.9. Omkostningsgodtgørelse for udgifter til anmodning om henstand i forbindelse med klage
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Lovforslaget
3.10. Sikkerhedsstillelse og forrentning ved henstand med tilbagebetaling af godtgørelse
3.10.1. Gældende ret
3.10.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1.
2.
3.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
5
1. Indledning
Regeringen (V) indgik den 3. maj 2016 aftale med partierne Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,
Radikale Venstre og Konservativt Folkeparti om
Retssikkerhedspakke II.
Det fremgår af aftalen, at
omkostningsgodtgørelsen til skattepligtige selskaber og fonde skal genindføres, og at der skal oprettes et skattekontor
hos Folketingets Ombudsmand for at styrke borgernes retssikkerhed. Det fremgår endvidere af aftalen, at en frist i
skatteforvaltningsloven, som har begrænset borgerens mulighed for at gå til ombudsmanden inden domstolene, skal
ændres.
Dette lovforslag udmønter den politiske aftale om at genindføre omkostningsgodtgørelsen til skattepligtige selskaber og
fonde samt ændre fristen for domstolsprøvelse.
I Retssikkerhedspakke II indgår herudover forslag om kortere sagsbehandlingstider i klagesager, etablering af et
Skattelovråd, der efter anmodning fra skatteministeren skal behandle udvalgte emner inden for skattelovgivningen, samt
forskellige tiltag, der sikrer øget åbenhed og klarere rammer for sagsbehandlingen i SKAT.
Regeringens plan er i december 2016 at præsentere
Retssikkerhedspakke III,
der bl.a. vil indeholde en modernisering af
skattekontrolloven. I den forbindelse vil SKATs kontrolbeføjelser nøje blive vurderet, ligesom der vil blive set på,
hvordan kontrolbeføjelserne kan blive både mere tidsvarende og klare i deres udformning ud fra et politisk ønske om at
styrke borgere og virksomheders retssikkerhed.
Nærværende lovforslag udmønter som nævnt den del af
Retssikkerhedspakke II,
der angår genindførelsen af
omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde samt ændret frist for domstolsprøvelse. Lovforslaget
tilstræber samtidig at skabe en balance mellem på den ene side at styrke retssikkerheden på skatteområdet og på den
anden side at sikre, at ordningen med omkostningsgodtgørelse ikke tilskynder til en uhensigtsmæssig udnyttelse af
reglerne.
Ordningen med omkostningsgodtgørelse er med til at skabe større retssikkerhed på skatteområdet, idet den bidrager til,
at en skattepligtig ikke af økonomiske grunde afholder sig fra at gå videre med sin skattesag, hvis den pågældende
mener, at SKATs afgørelse er forkert. Det er imidlertid vigtigt, at der er en balance og rimelighed i ordningen, således
at ordningen ikke tilskynder til, at der klages i unødigt omfang, eller ordningen ligefrem misbruges.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Som led i
Forårspakke 2.0
fra 2009 blev muligheden for at opnå omkostningsgodtgørelse for skattepligtige selskaber og
fonde afskaffet, jf. § 15 i lov nr. 525 af 12. juni 2009. Skattepligtige selskaber og fonde har herefter ikke kunnet opnå
omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i sager, der er indbragt eller anlagt efter den 14. juni
2009. Samtidig med, at omkostningsgodtgørelsen for selskaber og fonde blev afskaffet, blev ligningslovens § 7 Q
ændret, således at selskaber og fonde kunne få fradrag for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i skatteansættelsessager
ved SKAT samt i det administrative klagesystem og i retssager. Selvstændigt erhvervsdrivende blev også omfattet af
fradragsbestemmelsen. Selvstændigt erhvervsdrivende kan således også få fradrag for sagkyndig bistand m.v. i
skatteansættelsessager ved SKAT og kan som hidtil opnå omkostningsgodtgørelse i det administrative klagesystem og
ved domstolene.
Afskaffelsen af omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde er navnlig fra rådgiverside blevet kritiseret for at
svække selskabers og fondes retssikkerhed. Med dette forslag får skattepligtige selskaber og fonde igen mulighed for at
opnå omkostningsgodtgørelse. Herudover bevares fradragsretten for selskaber, fonde og selvstændigt erhvervsdrivende
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
6
i skatteansættelsessager.
Igennem de senere år har SKAT konstateret et stigende pres på ordningen med omkostningsgodtgørelse. I en række
sager har rådgivere, som ikke er tilknyttet en brancheorganisation, anmodet om omkostningsgodtgørelse uden klientens
vidende eller uden, at klienten har hæftet for rådgivers bistandsudgifter under klagesagen, hvilket er en betingelse for at
få omkostningsgodtgørelse. Efter regeringens opfattelse er det vigtigt, at godtgørelsesordningen er robust og ikke kan
misbruges. Det er derfor vigtigt, at SKAT har de redskaber, der skal til for at kontrollere, om ansøgninger om
omkostningsgodtgørelse er korrekte, og at udbetalinger af omkostningsgodtgørelse ikke baserer sig på forkerte grundlag
og ukorrekte forudsætninger. Dette kan indførelsen af egentlige kontrolbestemmelser på området medvirke til at sikre.
SKAT har også i de senere år modtaget et stigende antal ansøgninger, hvor honoraret efter SKATs vurdering må anses
for urimeligt højt. De samlede afviste honorarkrav er gennem årene steget fra 16,7 mio. kr. i 2011 til 39,4 mio. kr. i
2014. I 2015 er de afviste honorarkrav på 26,4 mio. kr. I sager, hvor rådgiver er tilknyttet en brancheorganisation, og
SKAT vurderer, at rådgivers honorar ikke er rimeligt, forelægger SKAT spørgsmålet om honorarkravet for klagenævnet
for den pågældende brancheorganisation. SKAT følger normalt nævnets afgørelse, men kan dog også foretage en
endelig rimelighedsvurdering, hvis SKAT ikke er enig i nævnets afgørelse. Er rådgiver
ikke
tilknyttet en
brancheorganisation, foretager SKAT selv rimelighedsvurderingen af honoraret. Rimelighedsvurderingerne er i 8 ud af
10 tilfælde foretaget over for rådgivere, der ikke er tilknyttet Advokatsamfundet eller en brancheorganisation. Endelig
har de administrative klageinstanser i perioden 2012-2015 truffet afgørelse i 975 sager om klage over SKATs afgørelse
om omkostningsgodtgørelse. I 94 pct. af disse klagesager har påklage af SKATs afgørelse ikke ført til et ændret resultat
for den godtgørelsesberettigede.
Ovennævnte forhold taler for, at påklage af afgørelser om omkostningsgodtgørelse i en meget stor del af sagerne sker i
unødigt omfang, hvor det ikke kan udelukkes, at det forhold, at der også ydes omkostningsgodtgørelse i sådanne sager,
hvor der klages over omkostningsgodtgørelse, i sig selv kan være et incitament til at klage. Ofte vil kravet på
godtgørelse i sådanne sager være overdraget til den sagkyndige, som dermed bliver den, der er berettiget til at modtage
godtgørelsen i klagesagen. Derfor foreslås det, at der ikke ydes godtgørelse i sager om påklage af SKATs afgørelse om
omkostningsgodtgørelse. Endvidere er der behov for at give SKAT mulighed for umiddelbart at kunne afvise udbetaling
af åbenbart urimelige honorarkrav, indtil en endelig vurdering af honorarkravenes størrelse foreligger.
Reglerne om omkostningsgodtgørelse er senest ændret ved lov nr. 1500 af 23. december 2014. Siden da er der i praksis
rejst spørgsmål vedrørende dele af omkostningsgodtgørelsesordningen, som det er fundet hensigtsmæssigt samtidig at
få tydeliggjort i lovteksten i nærværende forslag.
Med dette lovforslag foreslår regeringen endvidere, at fristen i skatteforvaltningsloven for at indbringe en endelig
administrativ afgørelse for domstolene udskydes, hvis borgeren inden fristens udløb har indgivet klage til Folketingets
Ombudsmand over afgørelsen.
Efter skatteforvaltningsloven gælder der på skatteområdet en frist på 3 måneder for at indbringe en endelig
administrativ afgørelse for domstolene. Klage til ombudsmanden suspenderer ikke fristen. Det vil i praksis betyde, at en
skattepligtig normalt ikke kan nå at få behandlet en klage til ombudsmanden inden udløb af fristen for indbringelse for
domstolene.
Før 2009 fulgte Skatteministeriet den praksis efter anmodning fra borgeren at give tilsagn om, at ministeriet i visse
tilfælde ville undlade at nedlægge afvisningspåstand ved fristoverskridelse. Denne ulovbestemte mulighed for at få
forlænget 3-månedersfristen gjaldt bl.a., hvis man havde klaget til Folketingets Ombudsmand. Praksis gik ud på, at
ministeriet efter anmodning fra borgeren gav tilsagn om, at ministeriet ville undlade at nedlægge afvisningspåstand i
tilfælde af et efterfølgende søgsmål ved domstolene, hvis en sag blev indbragt for ombudsmanden inden
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
7
søgsmålsfristens udløb, og hvis sagen efter ombudsmandens afslutning af sagen inden en vis frist (normalt 1 måned)
blev indbragt for domstolene.
Denne praksis, hvorefter ministeriet efter omstændighederne undlod at nedlægge påstand om afvisning på grund af
fristoverskridelse, blev ændret med virkning fra 1. april 2009, jf. SKM 2008.988 DEP, bl.a. fordi det var tvivlsomt, om
Skatteministeriets afkald på at påberåbe sig 3-månedersfristen overhovedet har haft bindende virkning for domstolene.
Den nuværende ordning begrænser borgernes mulighed for at indbringe en skattesag for domstolene, hvis en klage til
ombudsmanden ikke fører til et gunstigt resultat for borgerne. Skatteyderne må således i dag i praksis vælge, om de vil
have en ombudsmandsbehandling eller en domstolsbehandling af deres sag.
For at styrke borgerens retssikkerhed er der bred enighed i Folketinget om at oprette et egentligt skattekontor hos
Folketingets Ombudsmand. Kontoret vil være en del af ombudsmandsinstitutionen og operere inden for institutionens
gældende lovgrundlag og praksis. Det indebærer, at når en borgers administrative klagemuligheder er udtømt, kan
ombudsmanden behandle sagen og eventuelt fremsætte kritik og henstille til myndigheden at genoverveje sagen i lyset
af ombudsmandens bemærkninger.
For at sikre, at borgeren har en reel mulighed for at klage til ombudsmanden uden derved at miste muligheden for at gå
til domstolene, foreslås det at ændre skatteforvaltningsloven, så fristen på 3 måneder for domstolsprøvelse udskydes,
hvis borgeren før fristens udløb er gået til ombudsmanden. Det betyder, at borgeren kan gå til ombudsmanden uden at
frygte, at fristen for at gå til domstolene udløber, inden sagen hos ombudsmanden er afsluttet.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde
3.1.1. Gældende ret
Det følger af skatteforvaltningslovens § 52, at der ydes omkostningsgodtgørelse for de udgifter, som en
godtgørelsesberettiget fysisk eller juridisk person ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. i
en række nærmere fastsatte typer af sager inden for Skatteministeriets område. Godtgørelsesprocenten er 50 pct. Dog
ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende
grad. Endvidere ydes der 100 pct. i omkostningsgodtgørelse, hvis en sag videreføres af Skatteministeriet - uanset
udfaldet af sagen. Efter ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 1, medregnes godtgørelsen ikke til den skattepligtige indkomst.
Det følger endvidere af skatteforvaltningslovens § 53, stk. 2, at skattepligtige selskaber efter selskabsskattelovens §§ 1
eller 2 og skattepligtige fonde efter fondsbeskatningslovens § 1 ikke er godtgørelsesberettigede. Derimod kan
skattepligtige selskaber og fonde og selvstændigt erhvervsdrivende efter ligningslovens § 7 Q, stk. 3, fratrække udgifter
til sagkyndig bistand m.v. i skatteansættelsessager og skattesager ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det
omfang der ikke kan ydes godtgørelse efter godtgørelsesreglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 19.
3.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at skattepligtige selskaber og fonde får mulighed for at opnå omkostningsgodtgørelse for udgifter til
sagkyndig bistand i skattesager. Den personkreds, der herefter er berettiget til omkostningsgodtgørelse, omfatter både
fysiske personer, dødsboer og andre juridiske personer, herunder selskaber og fonde m.fl.
Endvidere foreslås reglerne om fradrag for sagkyndig bistand i ligningslovens § 7 Q opretholdt. Dog foreslås det, at
bestemmelsen om, at der ikke kan opnås fradrag, i det omfang der ydes omkostningsgodtgørelse, præciseres, jf.
nærmere bemærkningerne til § 2, nr. 1.
3.2. Udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
8
3.2.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningsloven træffes afgørelser i første instans af SKAT, og klage over SKATs afgørelser indgives til
Skatteankestyrelsen. Skatteankestyrelsen behandler selv klagen eller visiterer den til Landsskatteretten eller et
ankenævn (skatte-, vurderings- eller motorankenævn).
Klager over SKAT, som ikke vedrører afgørelser, kan indgives til vedkommende direktør i SKAT og derefter til SKATs
borger- og retssikkerhedschef. Skatteministeren og Skatteministeriets departement kan ikke behandle konkrete
klagesager, herunder klager over sagsbehandling.
Efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, kan en skattesag indbringes for domstolene, men der gælder en frist på 3
måneder, fra den endelige administrative afgørelse er truffet.
Ombudsmanden fører tilsyn med offentlige forvaltningsmyndigheder. Ombudsmanden kan udtale sin opfattelse, men
ikke træffe afgørelse.
Efter § 14 i lov om Folketingets Ombudsmand er det en betingelse, at de administrative klagemuligheder er udtømt, før
ombudsmanden kan behandle en klage. Det gælder også spørgsmål om sagsbehandling og processpørgsmål. Efter § 13,
stk. 3, i lov om Folketingets Ombudsmand skal klage til ombudsmanden være indgivet inden et år efter den endelige
afgørelse. Ombudsmanden bestemmer i øvrigt efter § 16, stk. 1, om en klage giver tilstrækkelig anledning til en
undersøgelse.
3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at fristen for at indbringe en endelig administrativ afgørelse for domstolene udskydes, hvis en klage over
afgørelsen inden 3-månedersfristens udløb er indgivet til Folketingets Ombudsmand. Det er domstolene, der i
forbindelse med sagens eventuelle efterfølgende indbringelse for domstolene må tage stilling til, om der er indgivet
klage til Folketingets Ombudsmand inden fristen på 3 måneder.
Søgsmålsfristen foreslås ændret således, at afgørelsen skal indbringes for domstolene senest 1 måned efter, at
ombudsmanden har afsluttet sin behandling af sagen. Fristen kan dog aldrig være kortere end 3 måneder efter den
endelige administrative afgørelse.
Hvis Folketingets Ombudsmand henstiller til den relevante højeste administrative klageinstans på skatteområdet, at den
genoptager en sag, og der herefter træffes en ny afgørelse af myndigheden, vil der gælde en ny 3-månedersfrist for
indbringelse for domstolene efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.
Selvom fristen på 3 måneder i stk. 3 overskrides, har borgerne stadig mulighed for at klage til Folketingets
Ombudsmand inden for den 1-årige frist i ombudsmandslovens § 13, stk. 3.
3.3. Ingen omkostningsgodtgørelse i klagesager om omkostningsgodtgørelse
3.3.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningslovens § 52 ydes der godtgørelse til påklage af afgørelser om omkostningsgodtgørelse, f.eks. om
rimeligheden af størrelsen af honorarkravet, om medholdsgraden, hvorvidt klageren er godtgørelsesberettiget, hvorvidt
den materielle klagesag er en godtgørelsesberettiget sagstype, eller hvorvidt et udbetalt godtgørelsesbeløb skal
tilbagebetales. Langt den overvejende del af disse klagesager angår SKATs afgørelse om størrelsen af honorarkravet.
SKAT kan til brug for sin vurdering af rimeligheden af honorarets størrelse forelægge spørgsmålet for den sagkyndiges
klagenævn, hvis den sagkyndige er tilknyttet et sådant f.eks. gennem en brancheorganisation. Såvel Advokatnævnet
som FSR - danske revisorer behandler forespørgsler fra SKAT om rimeligheden af størrelsen af deres medlemmers
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
1649624_0009.png
9
honorarer. Det sker i henholdsvis Advokatnævnet/kredsbestyrelserne og i FSR´s responsumudvalg. Hvis SKAT mener,
at honoraret har været for stort, kræves det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb tilbagebetalt fra den skattepligtige
uden renter. I de fleste tilfælde vil SKAT følge klagenævnets afgørelse.
Nedenfor i
tabel 1
vises andelen af sager afgjort af ovennævnte klagenævn i årene 2011-2015, hvori honoraret er blevet
nedsat af nævnet efter SKATs forelæggelse af spørgsmålet for nævnet. Som det fremgår af tabellen, har nævnene for de
pågældende år i gennemsnit nedsat honoraret i 80 pct. af sagerne.
Tabel 1. Andelen af sager afgjort af de sagkyndiges klagenævn i årene 2011-2015, hvori honoraret er
blevet nedsat af nævnet
År
2015
2014
2013
2012
2011
Kilde: SKAT
Er den sagkyndige ikke tilknyttet en brancheorganisation, eller er SKAT ikke enig i klagenævnets afgørelse, må SKAT
selv tage stilling til rimeligheden af honoraret. Har SKAT ud fra en rimelighedsvurdering nedsat den sagkyndiges
honorarkrav, kan SKATs afgørelse herom påklages til Skatteankestyrelsen, og Skatteankestyrelsens afgørelse kan
indbringes for domstolene, hvis den godtgørelsesberettigede ikke er enig i styrelsens afgørelse.
Både ved den administrative klagebehandling og ved behandlingen ved domstolene af SKATs afgørelse om
omkostningsgodtgørelse kan der ydes godtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand m.v. Det gælder uanset, om
kravet på omkostningsgodtgørelse er overdraget til den sagkyndige.
Hvis den godtgørelsesberettigede har tilbagebetalt for meget modtaget godtgørelse i overensstemmelse med SKATs
afgørelse, og klageinstansen eller domstolene senere giver den godtgørelsesberettigede medhold, tilbagebetales
differencebeløbet med renter beregnet efter kildeskattelovens § 62, stk. 3. Renterne er ikke skattepligtige, jf.
ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 1.
Som nævnt angår de fleste klagesager om SKATs afgørelse om omkostningsgodtgørelse spørgsmålet om honorarets
størrelse. Kun i mindre grad angår klagerne andre spørgsmål om omkostningsgodtgørelse, f.eks. om udgifterne er
godtgørelsesberettigede eller om den sagkyndige har fornøden uddannelsesmæssig baggrund og praktiske erfaringer i
behandlingen af skattesager.
Nedenstående
tabel 2
viser antallet af rimelighedsvurderinger af honorarkrav, som SKAT har foretaget i årene 2012-
2015, herunder hvor den sagkyndige ikke er tilknyttet en brancheforening. Tallene viser, at langt de fleste
rimelighedsvurderinger i disse sager (83 pct. af samtlige rimelighedsvurderinger) angår sager, hvor den sagkyndige ikke
er tilknyttet en brancheforening.
Antal afgørelser fra klagenævn
24
13
13
12
7
Antal sager med nedsættelse af
honoraret (i procent)
18 (75 pct.)
11 (85 pct.)
10 (77 pct.)
11 (92 pct.)
5 (71 pct.)
Tabel 2. Antal rimelighedsvurderinger foretaget af SKAT, herunder i sager, hvor den sagkyndige ikke
er tilknyttet en brancheorganisation
År
Antal rimelighedsvurderinger
Rimelighedsvurderinger i sager, hvor
sagkyndige ikke er tilknyttet en
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
1649624_0010.png
10
brancheorganisation (i procent)
61 (72 pct.)
71 (85 pct.)
65 (83 pct.)
100 (89 pct.)
2015
2014
2013
2012
Kilde: SKAT
85
84
78
112
Endelig kan oplyses, at den administrative klageinstans i perioden 2012-2015 har truffet afgørelse i i alt 975 sager om
klage over SKATs afgørelse om omkostningsgodtgørelse. I 912 af disse sager er der sket stadfæstelse, tilbagekaldelse af
klagen, skærpelse af SKATs afgørelse eller henlæggelse af sagen. I ca. 94 pct. af disse sager har påklage af SKATs
afgørelse således ikke ført til et ændret resultat for den godtgørelsesberettigede.
3.3.2. Lovforslaget
Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt, at en klage over SKATs afgørelse om omkostningsgodtgørelse i sig selv kan
føre til, at der kan opnås omkostningsgodtgørelse. Det forhold, at der ydes godtgørelse i sådanne sager, synes unødigt at
belaste af SKAT og det administrative klagesystem, som i forvejen er udfordret af store sagspukler. For at begrænse
antallet af sager, hvori rådgiver tager et for højt honorar, og hvor der klages over SKATs afgørelse om
omkostningsgodtgørelse, foreslås det derfor, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse i sådanne klagesager.
3.4. Ingen eller delvis udbetaling af godtgørelse ved åbenbart urimelige honorarkrav inden rimelighedsvurdering
3.4.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningslovens § 57, stk. 3, gælder, at giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse alene SKAT
anledning til nærmere at undersøge størrelsen af udgifterne til behandling af sagen, herunder den sagkyndiges honorar,
udbetales godtgørelsen ifølge ansøgningen med forbehold for eventuel tilbagebetaling.
Baggrunden herfor er, at det som udgangspunkt ikke bør komme den skattepligtige økonomisk til skade, at SKAT stiller
spørgsmål ved rimeligheden af størrelsen af sagsudgifterne, herunder den sagkyndiges honorar, hvis afklaring kan
trække ud.
Indhentes udtalelser fra det klagenævn, som den sagkyndige er tilknyttet, kan der i overensstemmelse med de
almindelige partshøringsregler i forvaltningsloven ikke træffes afgørelse om godtgørelsesspørgsmålet, uden at der
forinden har været givet den sagkyndige/den skattepligtige adgang til at kommentere dette nævns udtalelse.
Antallet af rimelighedsvurderinger, herunder særligt i sager, hvor den sagkyndige ikke er knyttet til en
brancheorganisation, har i de senere år været stigende. Der synes at være sket en stigning i antallet af åbenbart urimelige
honorarer, som der ønskes omkostningsgodtgørelse for. Udbetaler SKAT meget store beløb til honorering af
godtgørelseskrav, som umiddelbart forekommer åbenbart urimelige, kan det på et senere tidspunkt - når
rimelighedsvurderingen er foretaget - være vanskeligt for SKAT at få godtgørelsesbeløbene tilbagebetalt f.eks. i tilfælde
af den godtgørelsesberettigedes eller rådgivers konkurs.
3.4.2. Lovforslaget
Forslaget i § 1, nr. 11, går ud på, at SKAT helt eller delvist kan undlade at udbetale omkostningsgodtgørelse inden en
vurdering af rimeligheden af størrelsen af det ansøgte beløb er fortaget i tilfælde, hvor SKAT finder, at størrelsen af det
ansøgte beløb er åbenbart urimeligt. Udbetales beløbet delvist, udbetaler SKAT beløbet med forbehold.
Bestemmelserne i § 57, stk. 2, om udbetaling af restbeløb med rente, stk. 4 om tilbagebetaling og muligheden for at
opnå henstand med tilbagebetalingen ved påklage og stk. 5 om tilbagebetaling af indbetalte beløb med rente finder i den
forbindelse tilsvarende anvendelse.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
11
3.5. Ingen eller delvis udbetaling af godtgørelse ved åbenbart urimelige honorarkrav i anmodninger om
acontoudbetalinger
3.5.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningslovens § 57, stk. 3, gælder, at giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse alene SKAT
anledning til nærmere at undersøge størrelsen af udgifterne til behandling af sagen, herunder den sagkyndiges honorar,
udbetales godtgørelsen ifølge ansøgningen med forbehold for eventuel tilbagebetaling.
For så vidt angår honorering af anmodninger om acontoudbetalinger, har der i praksis været tvivl om SKATs adgang til
at reducere honorarkravets størrelse ud fra en rimelighedsvurdering.
På den ene side forekommer det rimeligt og i overensstemmelse med hensynene bag godtgørelsesordningen at afvente
en rimelighedsvurdering, til sagen er afsluttet, jf. § 57, stk. 3. Ordningen er bl.a. begrundet i hensynet til, at den
skattepligtige ikke bør påføres likviditetsmæssige vanskeligheder på grund af førelsen af en klage- eller retssag m.v.,
hvilket i visse tilfælde helt vil kunne afskære den pågældende fra at føre sagen. På den anden side forekommer det også
rimeligt, at SKAT får mulighed for undervejs at foretage en rimelighedsvurdering i aconto-sager, hvor honorarkravet
ikke findes rimeligt. Som tidligere nævnt er der i de senere år sket en stigning i antallet af anmodninger om
omkostningsgodtgørelse, hvor honorarkravet findes at være åbenbart urimeligt.
Landsskatteretten har i SKM2016…. fastslået, at SKAT kan foretage reduktion i godtgørelseskrav ifølge en aconto-
ansøgning, hvis det vurderes, at honorarkravet vil komme til at overstige, hvad der må forventes at være et rimeligt
endeligt samlet honorar for førelsen af sagen.
3.5.2. Lovforslaget
Efter forslaget omtalt i afsnit 3.5 får SKAT mulighed for helt eller delvist at undlade at udbetale godtgørelse, inden en
vurdering af rimeligheden af størrelsen af det ansøgte beløb er fortaget, i tilfælde, hvor SKAT finder, at størrelsen af det
ansøgte beløb er åbenbart urimeligt.
Det foreslås tilsvarende, at SKAT får klar hjemmel til helt eller delvist at undlade at udbetale omkostningsgodtgørelse
aconto, hvis størrelsen af det ansøgte beløb forekommer åbenbart urimelig. Det gælder ikke alene i tilfælde, hvor kravet
må forventes at overstige et rimeligt endeligt samlet honorarkrav, men også hvis det enkelte honorarkrav fra den
sagkyndige i sig selv forekommer åbenbart urimeligt.
3.6. Styrkelse af kontrollen med omkostningsgodtgørelse
3.6.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningslovens § 58 kan skatteministeren fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke oplysninger der
skal følge en ansøgning om omkostningsgodtgørelse.
Bestemmelsen er senest udnyttet ved bekendtgørelse nr. 791 af 25. juni 2014 om oplysninger om udgifter til sagkyndig
bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19. Det er heri bestemt, hvilken dokumentation som
skal indgives sammen med en ansøgning om omkostningsgodtgørelse. Det følger bl.a. af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at
der med en ansøgning om omkostningsgodtgørelse skal følge en kopi af afgørelsen fra klageinstansen samt en udtalelse
fra klageinstansen. Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at en ansøgning om acontoudbetalinger skal være vedlagt
klagen til klageinstansen, og ved indbringelse af sagen for domstolene skal der være vedlagt en kopi af stævningen eller
ankestævningen.
Efter omkostningsgodtgørelsesbekendtgørelsens § 4 vil SKAT herudover kunne anmode den godtgørelsesberettigede
om yderligere oplysninger til brug for behandlingen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse. Tilsvarende vil SKAT
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
12
i tvivlstilfælde kunne indhente supplerende udtalelser m.v. fra den administrative myndighed, der har truffet afgørelse i
klagesagen.
Efter skattekontrollovens § 6 kan SKAT til brug for
skattekontrollen
pålægge selvstændigt erhvervsdrivende og
selskaber at indsende deres regnskaber med bilag såvel for tidligere som det løbende regnskabsår og andre dokumenter,
der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Indsendelsespligten
omfatter også regnskabsmateriale m.v. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland. Beror regnskabsmaterialet m.v. hos tredjemand, skal denne, selv om den pågældende har tilbageholdsret
herover, efter anmodning udlevere materialet til SKAT.
SKAT har efter skattekontrollovens § 6 endvidere, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse adgang til hos de erhvervsdrivende på stedet samt på arbejdssteder uden for den erhvervsdrivendes
lokaler, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt, at gennemgå deres regnskabsmateriale med bilag og
andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, og foretage opgørelse af kassebeholdning og lignende.
Ejeren og ejerens ansatte skal yde SKAT fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Kontrollen kan ikke
gennemføres på en ejendom, der udelukkende tjener til privatbolig eller fritidsbolig. Politiet kan yde SKAT bistand til
gennemførelsen af kontrollen. Er regnskabsoplysninger m.v. registreret elektronisk, omfatter SKATs adgang til disse
oplysninger også en elektronisk adgang hertil.
Hvis SKAT som led i en specifik udbetalingskontrol ønsker at kontrollere udbetalingerne af omkostningsgodtgørelse
gennem indsigt i rådgiverens regnskabsmateriale, kan det ikke ske ved at anmode rådgiver om at indsende
regnskabsmateriale m.v. med henvisning til skattekontrollovens § 6, da emnet for kontrollen ikke er skattekontrol, men
derimod tilskudskontrol.
3.6.2. Lovforslaget
Som nævnt i afsnit 2 er der i de senere år konstateret et stigende pres på ordningen med omkostningsgodtgørelse. SKAT
har set tilfælde, hvor det ikke kan udelukkes, at der mellem den sagkyndige og den godtgørelsesberettigede på forhånd
er aftalt, at den godtgørelsesberettigede kun er forpligtet til at betale et beløb svarende til, hvad der opnås i
omkostningsgodtgørelse. Den sagkyndige vil efter udbetaling af en omkostningsgodtgørelse på 50 pct. herefter udstede
kreditnotaer for det resterende honorar, således at den godtgørelsesberettigede frigøres for betalingsforpligtelsen i
relation til denne del af honorarkravet. Aftalen om udstedelse af kreditnotaer vil ikke fremgå af det skriftlige
aftalegrundlag mellem den sagkyndige og den godtgørelsesberettigede, som SKAT supplerende har krævet indsendt.
Kreditnotaerne vil imidlertid fremgå af bogføringen.
Med henblik på at styrke SKATs kontrol med udbetaling af omkostningsgodtgørelse foreslås det, at sagkyndige efter
anmodning fra SKAT skal indsende deres regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som det løbende regnskabsår
og andre dokumenter, som kan have betydning for SKATs kontrol med udbetaling af omkostningsgodtgørelse.
Endvidere foreslås det, at skattekontrollovens § 6 finder tilsvarende anvendelse.
Vægrer en sagkyndig eller en tredjemand, som har regnskabsmaterialet m.v. i besiddelse, sig ved at efterkomme en
sådan anmodning, foreslås det, at SKAT om fornødent kan fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af
tvangsbøder. I praksis sker det på den måde, at SKAT anmoder om materialet, og hvis det ikke er indsendt inden en
given frist, træffer SKAT en afgørelse med pålæg om indsendelse af materialet inden en fastsat frist. Herefter vil den
oplysningspligtige ifalde tvangsbøder, indtil påkravet er opfyldt. Påklages denne afgørelse, vurderer klageinstansen, om
klagen har opsættende virkning for bødernes betaling.
Det foreslås endeligt, at der bliver udpantningsret for sådanne tvangsbøder.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
13
Henvisning til skattekontrollovens § 6 indebærer bl.a., at SKAT kan foretage kontrolbesøg hos den sagkyndige f.eks.
som led i en generel kontrolindsats over for rådgivere, som har ansøgt om omkostningsgodtgørelse, og hvor
godtgørelsen er udbetalt på grundlag af ansøgningen.
3.7. Ændring af reglen om kreditorbeskyttelse af kravet på omkostningsgodtgørelse
3.7.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 8, kan krav på omkostningsgodtgørelse ikke sælges, pantsættes eller på anden
måde overdrages. Kravet kan dog overdrages, herunder pantsættes, til den sagkyndige. Kravet kan i øvrigt ikke gøres til
genstand for retsforfølgning eller modregning.
Det er i retspraksis fastslået, at går den godtgørelsesberettigede selv konkurs, vil reglen om kreditorbeskyttelse betyde,
at der ikke udbetales omkostningsgodtgørelse til boet, jf. SKM2014.539.BR. Hvis dette var tilfældet, kunne den
godtgørelsesberettigede risikere at blive begæret konkurs af sine kreditorer med henblik på, at disse kunne blive
fyldestgjort i godtgørelseskravet.
I administrativ praksis er det antaget, at hvis kravet på omkostningsgodtgørelse er blevet overdraget til den sagkyndige,
og den sagkyndige bliver erklæret konkurs, vil reglen hindre, at godtgørelseskravet bliver udbetalt til den sagkyndiges
konkursbo.
3.7.2. Lovforslaget
Forslaget går ud på at ændre bestemmelsen om kreditorbeskyttelse, så den alene angår den godtgørelsesberettigede og
ikke den sagkyndige, hvis kravet på godtgørelse er blevet overdraget til denne. Det betyder i konkurstilfælde, at
omkostningsgodtgørelsen udbetales til konkursboet for den sagkyndige, hvis kravet er overdraget, medmindre SKAT
foretager modregning i andre fordringer, som SKAT har på konkursboet.
3.8. Rente ved tilbagebetaling af godtgørelsesbeløb
3.8.1. Gældende ret
Det følger af skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, at såfremt godtgørelsesbeløbet er mindre end det beløb, som efter stk.
3 er udbetalt med forbehold, skal den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige, såfremt udbetalingen er sket til
denne efter overdragelse af kravet, tilbagebetale det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb.
SKAT har efter bestemmelsen ikke hjemmel til at kræve renter i forbindelse med krav om tilbagebetaling af for meget
udbetalt omkostningsgodtgørelse. Såfremt opkrævningen af det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb viser sig at være
sket med urette, udbetales beløbet fra SKAT med en rente, jf. skatteforvaltningsloven § 57, stk. 5.
3.8.2. Lovforslaget
Det foreslås, at SKAT får hjemmel til at kræve renter af krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse. Det
foreslås endvidere, at renten fastsættes efter kildeskattelovens § 61, stk. 2, 2. pkt., samt, at renten beregnes fra
tidspunktet for udbetalingen af det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb. Det følger af kildeskattelovens § 61, stk. 2, 2.
pkt., at procestillægget ved restskat beregnes en gang årligt og fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk.
2, 3. pkt., med tillæg af 0,8 procentpoint afrundet til en decimal. Herefter fastsættes renten ved tilbagebetaling af
godtgørelse således som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 0,8 procentpoint. Renten kan
ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Bestemmelsen finder både anvendelse i tilfælde, hvor det for meget udbetalte beløb er udbetalt til den
godtgørelsesberettigede, og i tilfælde, hvor kravet i medfør af § 52, stk. 8, 2. pkt., er overdraget til den sagkyndige.
3.9. Omkostningsgodtgørelse for udgifter til anmodning om henstand i forbindelse med klage
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
14
3.9.1. Gældende ret
En klage eller et sagsanlæg har efter statsskattelovens § 38 ikke opsættende virkning. Det følger imidlertid af
skatteforvaltningslovens § 51, at SKAT efter ansøgning kan give henstand med betaling af den del af en skat, som en
klage over opgørelsen vedrører.
Efter SKATs praksis ydes der omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning
om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51. Denne praksis har gennem årene været beskrevet i de offentliggjorte
vejledninger »Vejledning om processuelle regler på SKATs område« og »Den juridiske vejledning«. Således fremgår
det af Vejledning om processuelle regler på SKATs område 2006-4, afsnit K.3.1., ”at
udgifter til ansøgning om
henstand med betaling af skatter anses for godtgørelsesberettigede, da disse udgifter betragtes som en integreret del af
klagesagen.”
I den seneste udgave af Den juridiske vejledning fremgår det tilsvarende, at ”udgifter
til sagkyndig
bistand til udarbejdelse af anmodning om henstand i forbindelse med en klage anses for godtgørelsesberettiget, da disse
udgifter betragtes som en integreret del af klagesagen.”
Der ydes således i praksis omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand til udarbejdelse af en anmodning til SKAT om
henstand i forbindelse med klage. Imødekommer SKAT ikke anmodningen, vil en klage over SKATs afgørelse herom
tilsvarende være godtgørelsesberettiget.
3.9.2. Lovforslaget
Forslaget går ud på at lovfæste SKATs administrativ praksis for godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand ved
ansøgning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51. Lovfæstelsen blev ved en fejl ikke medtaget i forbindelse
med gennemførelsen af lov nr. 1500 af 23. december 2014, hvor SKATs administrative praksis om
omkostningsgodtgørelse i hjemvisningssager og til afsluttende arbejder blev lovfæstet.
3.10. Sikkerhedsstillelse og forrentning ved henstand med tilbagebetaling af godtgørelse
3.10.1. Gældende ret
Det følger af skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, 2. pkt., at den, der efter bestemmelsens 1. pkt. skal tilbagebetale for
meget udbetalt godtgørelse, har ret til henstand, hvis afgørelsen om godtgørelsens tilbagebetaling påklages eller
indbringes for domstolene.
SKAT har konstateret tilfælde, hvor den godtgørelsesberettigede har overdraget kravet til den sagkyndige, og hvor den
sagkyndige herefter, i stedet for at tilbagebetale den for meget udbetalte godtgørelse, indgiver klage over afgørelsen om
tilbagebetaling af omkostningsgodtgørelse med det formål at opnå henstand for tilbagebetaling. Herved opnår den
sagkyndige en likviditetsfordel ved ikke at skulle tilbagebetale beløbet med renter.
3.10.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der i skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, indsættes en henvisning til skatteforvaltningslovens § 51, stk.
4-6. Herefter vil der på samme måde, som når der opnås henstand med skattebetalingen ved påklage efter § 51, bl.a.
kunne kræves sikkerhedsstillelse og forrentning af henstandsbeløbet. Herved sikres, at en afgørelse om tilbagebetaling
af for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse ikke påklages eller indbringes for domstolene blot med det formål at
opnå henstand.
Det indebærer, at henstand for tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse ved påklage kan gøres betinget af
sikkerhedsstillelse, hvis det skønnes, at meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet
forringes, jf. skatteforvaltningsloven § 51, stk. 4.
Det indebærer endvidere, at der i henstandsbevillingen kan tages forbehold for modregning i henstandsbeløbet for krav,
som klageren, hvis denne er rådgiver, måtte få mod det offentlige, jf. skatteforvaltningsloven § 51, stk. 5.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
15
Endelig indebærer det, at henstand med tilbagebetaling af for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse betinges af, at
beløbet forrentes, og at henstand også omfatter rente samt eventuelt allerede påløbne renter, jf. skatteforvaltningsloven
§ 51, stk. 6.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes at medføre merudgifter til godtgørelsesordningen på årligt ca. 60 mio. kr. efter tilbageløb og
adfærd fra 1. januar 2017. Der er heri taget højde for bevarelsen af fradragsretten for sagkyndig bistand i
skatteansættelsessager. I skønnet indgår en mindreudgift på ca. 0,6 mio. kr. årligt, som skyldes forslaget om, at der ikke
ydes omkostningsgodtgørelse i klagesager over SKATs afgørelse om omkostningsgodtgørelse. Forslaget om forrentning
af tilbagebetalingsbeløb skønnes ikke at medføre nævneværdige mindreudgifter.
Lovforslaget vil samtidig give SKAT bedre mulighed for kontrol af ansøgninger om omkostningsgodtgørelse og
dermed reducere antallet af udbetalinger af omkostningsgodtgørelse på urigtigt grundlag. Det er ikke muligt at skønne
over mindreudgifterne herved.
Forslaget om udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden har ingen nævneværdige økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vurderes at medføre engangsomkostninger på i alt ca. 2 mio. kr. i 2016. Dette dækker over ca. 0,6 mio. kr. til
systemtilretninger, ca. 0,2 mio. kr. til informationstiltag og 2 årsværk svarende til ca. 1,2 mio. kr. til intern
systemudvikling.
Forslaget vurderes endvidere at medføre løbende omkostninger på 6,5-7,0 årsværk til behandling af ekstra ansøgninger
fra skattepligtige selskaber og fonde, svarende til ca. 4,2 mio. kr. årligt fra og med 2017. Merudgifterne afholdes inden
for SKATs nuværende økonomiske ramme. I skønnet er indregnet en forventet ressourcebesparelse ved ophævelsen af
adgangen til omkostningsgodtgørelse ved klager over omkostningsgodtgørelse, som forventes at medføre ca. 75 færre
sager årligt, svarende til 0,5 årsværk.
Samlet set vurderes forslaget ikke at have nævneværdige konsekvenser for Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten.
Forslaget om udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden har ingen nævneværdige administrative
konsekvenser for det offentlige.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har positive økonomiske konsekvenser for skattepligtige selskaber og skattepligtige fonde, der anvender
sagkyndig bistand ved klage over SKATs afgørelser i det administrative klagesystem eller ved domstolene. Forslaget
om afskaffelsen af kreditorbeskyttelsen over for godtgørelseskrav, som overdrages til rådgiver, stiller
rådgivervirksomheder økonomisk bedre i tilfælde af konkurs. Lovfæstelsen af administrativ praksis om godtgørelse for
udgifter til ansøgninger om henstand giver virksomhederne en forsat mulighed for at opnå omkostningsgodtgørelse i
disse situationer.
Forslaget om, at der ikke ydes godtgørelse i sager om klage over SKATs afgørelse om omkostningsgodtgørelse, stiller
virksomheder, som ønsker at klage over sådanne afgørelser, i en ringere økonomisk position svarende til 0,6 mio. kr.
årligt efter tilbageløb.
Det er ikke muligt nærmere at kvantificere de samlede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Genindførelsen af
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
1649624_0016.png
16
omkostningsgodtgørelsen til skattepligtige selskaber og fonde, som skønnes at indebære merudgifter til
godtgørelsesordningen på 60 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd, overstiger dog i væsentlig grad de negative
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af de øvrige dele af forslaget.
Forslaget vurderes ikke at medføre en nævneværdig effekt på BNP.
Forslaget om udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden har ingen nævneværdige økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om, at SKAT til brug for kontrollen med udbetalingerne af omkostningsgodtgørelse kan anmode en sagkyndig
om at indsende regnskabsmateriale, pålægger den sagkyndige administrative byrder i begrænset omfang. Omfanget
heraf beror på den konkrete kontrol, men det skønnes, at de sagkyndiges udgifter hertil vil holde sig under grænsen for
regeringens byrdestop.
Forslaget om udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden har ingen nævneværdige administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden ……. – ……….. 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, borger- og retssikkerhedschefen i
SKAT, Cepos, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Told- og Skatteforbund,
Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen - Team
Effektiv Regulering, Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, FSR – danske revisorer, Foreningen af Danske
Skatteankenævn, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, InvesteringsFondsBranchen, KL, Kraka, Landbrug &
Fødevarer, Landsskatteretten, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening og
Vurderingsankenævnsforeningen.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindre udgifter
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Forslaget om, at der ikke udbetales
godtgørelse i sager om klage over
SKATs afgørelse om
omkostningsgodtgørelse, skønnes at
Negative konsekvenser/merudgifter
Forslaget skønnes at medføre
merudgifter til godtgørelsesordningen
på årligt ca. 60 mio. kr. efter
tilbageløb og adfærd fra den 1. januar
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
1649624_0017.png
17
medføre mindreudgifter i
størrelsesordenen 0,6 mio. kr. årligt
efter tilbageløb og adfærd.
Forslaget vil give SKAT bedre
mulighed for kontrol af ansøgninger om
omkostningsgodtgørelse samt bidrage
til at hindre en uhensigtsmæssig brug af
ordningen. Dette vil reducere antallet af
udbetalinger af omkostningsgodtgørelse
på urigtigt grundlag. Det er ikke muligt
at skønne over mindreudgifterne
herved.
Forslaget om forrentning ved
tilbagebetalingsbeløb skønnes ikke at
medføre nævneværdige mindreudgifter.
Forslaget vil medføre en forventet
ressourcebesparelse ved ophævelsen af
adgangen til omkostningsgodtgørelse
ved klager over
omkostningsgodtgørelse på ca. 75 færre
sager årligt, svarende til 0,5 årsværk.
Ressourcebesparelsen herved er
indregnet i skønnet over de løbende
omkostninger til ordningen.
2017. Der er heri taget højde for
bevarelsen af fradragsretten for
sagkyndig bistand i
skatteansættelsessager.
Administrative konsekvenser for
det offentlige
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget medfører positive
økonomiske konsekvenser for
skattepligtige selskaber og fonde, der
anvender sagkyndig bistand ved klage
over SKATs afgørelser i det
administrative klagesystem eller ved
domstolene. De positive økonomiske
konsekvenser skønnes til 60 mio. kr.
årligt efter tilbageløb og adfærd.
Herudover har forslaget ikke
nævneværdige positive økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Ingen
Forslaget vurderes at medføre
engangsomkostninger på i alt ca. 2
mio. kr. i 2016. Dette dækker over ca.
0,6 mio. kr. til systemtilretninger, ca.
0,2 mio. kr. til informationstiltag og
ca. 1,2 mio. kr. til intern
systemudvikling. Forslaget vurderes
endvidere at medføre løbende
omkostninger på 6,5 -7 årsværk til
behandling af ekstra ansøgninger fra
skattepligtige selskaber og fonde,
svarende til ca. 4,2 mio. kr. årligt fra
og med 2017. Merudgifterne afholdes
inden for SKATs nuværende
økonomiske ramme.
Forslaget om, at der ikke kan opnås
omkostningsgodtgørelse i sager, hvori
der klages over SKATs afgørelse om
omkostningsgodtgørelse, medfører
negative økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet i størrelsesordenen
ca. 0,6 mio. kr. årligt efter tilbageløb.
Det er ikke muligt nærmere at
kvantificere de samlede økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget om, at SKAT til brug for
kontrollen med udbetalingerne af
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
1649624_0018.png
18
omkostningsgodtgørelse kan anmode
en sagkyndig om at indsende
regnskabsmateriale, pålægger den
sagkyndige administrative byrder i
begrænset omfang. Omfanget heraf
beror på den konkrete kontrol, men
det skønnes, at de sagkyndiges
udgifter hertil vil holde sig under
grænsen for regeringens byrdestop.
Ingen nævneværdige.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen nævneværdige.
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, gælder en frist på 3 måneder for at indbringe en endelig administrativ
afgørelse for domstolene. Klage til ombudsmanden suspenderer ikke søgsmålsfristen.
Forslaget går ud på at gøre det muligt at klage til Folketingets Ombudsmand uden at miste adgangen til efterfølgende at
gå til domstolene. Hvis en klage over en endelig administrativ afgørelse er indgivet til Folketingets Ombudsmand inden
udløbet af fristen i § 48, stk. 3, skal den administrative afgørelse efter forslaget senest indbringes for domstolene 1
måned efter, at ombudsmanden har afsluttet sin behandling af sagen. Ombudsmanden kan afslutte sin behandling af en
klagesag på en del forskellige måder: Efter en undersøgelse, herunder ved afgivelse af en endelig udtalelse eller
redegørelse, ved en såkaldt afkortet undersøgelse, jf. ombudsmandslovens § 16, stk. 2, eller ved at afvise klagen;
afvisning kan ske af forskellige grunde.
Fristen for indbringelse for domstolene kan dog aldrig være kortere end 3 måneder regnet fra den endelige
administrative afgørelse. Hvis borgeren klager til ombudsmanden umiddelbart efter at have modtaget den endelige
administrative afgørelse, og ombudsmanden i løbet af kort tid f.eks. afviser klagen, skal borgeren således ikke risikere,
at klagen til ombudsmanden bevirker en forkortelse af 3-månedersfristen for at gå til domstolene.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2.
Til nr. 3
Efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, ydes der en godtgørelse på 100 pct. af de godtgørelsesberettigede udgifter,
hvis udgifterne ifølge regning skal betales eller er betalt, hvor en sag videreføres på SKATs eller Skatteministeriets
initiativ. Godtgørelsen ydes kun til dækning af de godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes til sagens behandling
ved den pågældende administrative klageinstans eller domstolsinstans. Dog ydes der efter bestemmelsens 3. punktum
også godtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes, efter at der er truffet afgørelse i klage- eller
retssagen, når udgifterne direkte knytter sig til udfaldet af den trufne afgørelse og er nødvendige for at gennemføre den.
Forslaget går ud på at lovfæste SKATs praksis om at yde 100 pct. i omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
19
bistand i forbindelse med, at der søges om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, ved SKAT i anledning af, at en
sag videreføres på SKATs eller Skatteministeriets initiativ.
De udgifter, som efter praksis godtgøres, er udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af anmodning om henstand i
forbindelse med en klage. Det er ikke en forudsætning for ydelsen af godtgørelsen, at SKAT imødekommer
ansøgningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.9.
Til nr. 4
Efter skatteforvaltningslovens § 55 ydes der godtgørelse ved klage af sager, hvor et skatteankenævn, Landsskatteretten
eller Skatteankestyrelsen træffer afgørelse. Det gælder dog ikke sager vedrørende told, afgifter eller
arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager, og sager om registrering af køretøjer. Endvidere ydes der godtgørelse
ved domstolsprøvelse af disse sager samt ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager, hvor et vurderingsankenævn eller
et motorankenævn har truffet afgørelse.
Ud over de sager, der er undtaget fra hovedreglen ovenfor, følger det af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 7, at der ikke
ydes omkostningsgodtgørelse i sager om klage over afgørelser efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Forslaget går ud på også at undtage sager om klage over SKATs afgørelse om omkostningsgodtgørelse. Herefter vil der
ikke kunne ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndig bistand til en klage- eller retssag om SKATs
afgørelse om omkostningsgodtgørelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.3.
Til nr. 5
Efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 8, kan krav på omkostningsgodtgørelse ikke sælges, pantsættes eller på anden
måde overdrages. Kravet kan dog overdrages, herunder pantsættes, til den sagkyndige. Kravet kan i øvrigt ikke gøres til
genstand for retsforfølgning eller modregning.
Forslaget går ud på at ændre bestemmelsen, således at kreditorbeskyttelsen alene gælder den godtgørelsesberettigede og
ikke den sagkyndige, til hvem den godtgørelsesberettigede måtte have overdraget kravet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.7.
Til nr. 6
Der ses i de senere år at være sket en stigning i antallet af anmodninger om omkostningsgodtgørelse, hvor
honorarkravet findes åbenbart urimeligt.
Det foreslås i § 1, nr. 11, at SKAT får mulighed for helt eller delvist at undlade at udbetale godtgørelse inden en
vurdering af rimeligheden af størrelsen af det ansøgte beløb er foretaget i tilfælde, hvor SKAT finder, at størrelsen af
det ansøgte beløb er åbenbart urimeligt.
Det foreslås tilsvarende, at SKAT får klar hjemmel til helt eller delvist at undlade at udbetale omkostningsgodtgørelse
aconto, hvis størrelsen af det ansøgte beløb ud fra en rimelighedsvurdering findes åbenbart urimelig. Det sker ved i
bestemmelsen i § 52 a om acontoudbetalinger også at henvise til § 57, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 11, og de almindelige bemærkninger i afsnit 3.5.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
20
Til nr. 7 og 8
Skatteforvaltningslovens § 53 indeholder bestemmelser om, hvilke personer som er godtgørelsesberettigede. Efter
bestemmelsen er godtgørelsesberettigede fysiske og juridiske personer bortset fra dem, der er nævnt i bestemmelsens
stk. 2, som
1) er berettiget til at klage over en afgørelse i en sag, som er nævnt i § 55,
2) kan indbringe en afgørelse i en sag, som er nævnt i § 55, for domstolene,
3) i øvrigt må anerkendes som part i en sag, som er nævnt i § 55, eller
4) inddrages i en sag omfattet af § 55 af en myndighed, fordi myndigheden skønner, at den pågældende har en direkte
retlig interesse i sagens udfald.
Efter bestemmelsens stk. 2 er skattepligtige efter selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 og skattepligtige efter
fondsbeskatningslovens § 1 ikke godtgørelsesberettigede.
Forslaget går i nr. 7 ud på at lade henvisningen til undtagelsesbestemmelsen for selskaber og fonde i bestemmelsens stk.
2 udgå og i nr. 8 at ophæve undtagelsesbestemmelsen. Dermed får skattepligtige selskaber og fonde atter mulighed for
at opnå omkostningsgodtgørelse for godtgørelsesberettigede bistandsudgifter med virkning for udgifter til sagkyndig
bistand m.v., som udføres den 1. januar 2017 eller senere, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 3, stk. 7.
Det henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 3.1.
Til nr. 9
Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 4, ydes der godtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes efter,
at der er truffet afgørelse i en klage- eller retssag, hvortil udgifterne er godtgørelsesberettigede, når udgifterne direkte
knytter sig til udfaldet af den trufne afgørelse og er nødvendige for at gennemføre den.
Forslaget går ud på også at gøre det muligt at få godtgjort udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af anmodning
om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51 i forbindelse med, at den godtgørelsesberettigede klager over en
afgørelse eller indbringer den for domstolene.
Godtgørelsen ydes med 50 pct. af udgifterne til den sagkyndige bistand. Får den godtgørelsesberettigede senere fuldt
medhold eller medhold i overvejende grad ved klageinstansen eller ved domstolene, justeres godtgørelsen, således at
den godtgørelsesberettigede opnår fuld dækning for sine udgifter til anmodningen om henstand.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til § 1, nr. 3.
Til nr. 10
Efter skatteforvaltningslovens § 57, stk. 3, gælder, at giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse alene SKAT
anledning til nærmere at undersøge størrelsen af udgifterne til behandling af sagen, herunder den sagkyndiges honorar,
udbetales godtgørelsen ifølge ansøgningen med forbehold for eventuel tilbagebetaling.
Antallet af rimelighedsvurderinger, herunder særligt i sager, hvor den sagkyndige ikke er knyttet til en
brancheorganisation, har i de senere år været stigende. Der er herunder - efter SKATs vurdering - sket en stigning i
antallet af åbenbart urimelige honorarer, som der ønskes omkostningsgodtgørelse for. Udbetaler SKAT meget store
beløb til honorering af godtgørelseskrav, som umiddelbart forekommer åbenbart urimelige, kan det på et senere
tidspunkt - når rimelighedsvurderingen er foretaget - være vanskeligt for SKAT at få godtgørelsesbeløbene tilbagebetalt
f.eks. i tilfælde af den godtgørelsesberettigedes eller rådgivers konkurs.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
21
Det foreslås derfor, at SKAT helt eller delvist kan undlade at udbetale omkostningsgodtgørelse, inden en vurdering af
rimeligheden af størrelsen af det ansøgte beløb er foretaget i tilfælde, hvor SKAT finder, at størrelsen af det ansøgte
beløb er åbenbart urimeligt. Udbetales beløbet delvist, udbetaler SKAT beløbet med forbehold. Bestemmelserne i § 57,
stk. 2, om udbetaling af restbeløb med rente, stk. 4 om tilbagebetaling og muligheden for at opnå henstand med
tilbagebetalingen ved påklage og stk. 5 om tilbagebetaling af indbetalte beløb med rente finder i den forbindelse
tilsvarende anvendelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.4.
Til nr. 11
Efter gældende regler kan SKAT alene beregne renter af godtgørelsesbeløb, når der sker udbetaling af yderligere
omkostningsgodtgørelse til den godtgørelsesberettigede. Det sker efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 57, stk. 2
og 5. Derimod kan SKAT ikke kræve renter, når et godtgørelsesbeløb kræves tilbagebetalt fra den
godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige, hvis beløbet er udbetalt til denne efter overdragelse af godtgørelseskravet
til den sagkyndige.
Forslaget går ud på at indføre hjemmel til, at SKAT kan kræve renter i forbindelse med den godtgørelsesberettigedes
tilbagebetaling af for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse. Det foreslås, at renten fastsættes efter rentesatsen i
kildeskattelovens § 61, stk. 2, 2. pkt., og at renten beregnes fra tidspunktet for udbetalingen af det for meget udbetalte
godtgørelsesbeløb. Ved at henvise til kildeskatteloven skabes parallelitet mellem de situationer, hvor SKAT skal
foretage en medudbetaling efter § 57, stk. 2 og 5, og hvor SKAT skal søge at få et godtgørelsesbeløb tilbagebetalt.
Renten i kildeskattelovens § 61, stk. 2, 2. pkt., fastsættes efter rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med
tillæg af 0,8 procentpoint afrundet til en decimal.
Det foreslås samtidig, at renten ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.8.
Til nr. 12
Efter skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, 2. pkt., har den godtgørelsesberettigede, der har fået udbetalt for meget
godtgørelse, ret til henstand, såfremt afgørelsen om godtgørelsens tilbagebetaling påklages eller indbringes for
domstolene. Dette gælder både i tilfælde, hvor udbetalingen er sket til den godtgørelsesberettigede, og i tilfælde, hvor
den godtgørelsesberettigede har overdraget kravet til en sagkyndig. Der beregnes efter gældende ret ikke renter af det
beløb, som der er givet henstand med.
Forslaget går ud på at indføre hjemmel til, at der kan ske forrentning af henstandsbeløbet, og at der kan kræves
sikkerhedsstillelse for beløbet, på samme måde som når der opnås henstand med skattebetalingen efter § 51. Der
foreslås derfor, at der som et nyt punktum i § 57, stk. 4, indsættes en henvisning til skatteforvaltningslovens § 51, stk. 4-
6, således at disse bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.10.
Til nr. 13
Efter skattekontrollovens § 6 kan SKAT til brug for skattekontrollen pålægge selvstændigt erhvervsdrivende og
selskaber at indsende deres regnskaber med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre
dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet.
Indsendelsespligten omfatter også regnskabsmateriale m.v. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland. Beror regnskabsmaterialet m.v. hos tredjemand, skal denne, selv om den pågældende har
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
22
tilbageholdsret herover, efter anmodning udlevere materialet til SKAT, som i så fald drager omsorg for, at materialet
afleveres til den pågældende tredjemand efter benyttelsen.
SKAT har efter skattekontrollovens § 6 endvidere, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse adgang til hos de erhvervsdrivende på stedet samt på arbejdssteder uden for den erhvervsdrivendes
lokaler, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt, at gennemgå deres regnskabsmateriale med bilag og
andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, og foretage opgørelse af kassebeholdning og lignende.
Ejeren og ejerens ansatte skal yde SKAT fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Kontrollen kan dog ikke
gennemføres på en ejendom, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig. Kontrollen omfatter ikke adgang til kontrol af
selve privatboligen eller fritidsboligen, men alene lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt. Politiet kan yde SKAT
bistand til gennemførelsen af kontrollen. Er regnskabsoplysninger m.v. registreret elektronisk, omfatter SKATs adgang
til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.
Forslaget går ud på, at sagkyndige efter anmodning fra SKAT skal indsende deres regnskabsmateriale med bilag for
såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, som kan have betydning for SKATs kontrol med
udbetaling af omkostningsgodtgørelse. Skattekontrollovens § 6 finder tilsvarende anvendelse. Det følger bl.a. heraf, at
er det tredjemand, der har regnskabsmaterialet m.v. i sin besiddelse, skal den pågældende - selv om denne har
tilbageholdsret over materialet - efter anmodning udlevere materialet til SKAT, som i så fald drager omsorg for, at
materialet afleveres til den pågældende tredjemand efter benyttelsen.
Efter forslaget til § 58 a, stk. 2, afgør SKAT i tilfælde af, at den sagkyndige eller en tredjemand ligger inde med
regnskabsmaterialet m.v., og denne ikke vil efterkomme anmodningen om udlevering, hvorvidt vedkommende
tredjemand eller sagkyndige er pligtig dertil. SKAT kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af
tvangsbøder.
Efter forslaget til § 58 a, stk. 3, er der udpantningsret for tvangsbøder efter stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.6.
Til § 2
Efter ligningslovens § 7 Q, stk. 3, 1. pkt., kan udgifter til sagkyndig bistand i skatteansættelsessager og skattesager ikke
fradrages ved indkomstopgørelsen. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan selskaber m.v. og selvstændigt erhvervsdrivende
dog fradrage udgifterne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang der ikke kan ydes godtgørelse efter
skatteforvaltningslovens kapitel 19.
Forslaget til ændring af bestemmelsens 2. pkt. går ud på at præcisere, at såfremt der ydes godtgørelse for udgifter efter
godtgørelsesreglerne i skatteforvaltningslovens § 19, kan der ikke samtidig gives fradrag for disse udgifter. Således kan
der eksempelvis ikke gives fradrag for de resterende 50 pct. af udgifterne i de tilfælde, hvor de alene godtgøres med 50
pct.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2017. Det betyder bl.a., at SKAT fra dette tidspunkt vil kunne
gennemføre kontrol efter den foreslåede bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 58 a, den 1. januar 2017 og senere, jf.
forslagets § 1, stk. 14. Kontrollen vil kunne omfatte regnskabsmateriale, som knytter sig til ansøgninger om
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
23
omkostningsgodtgørelse fra den sagkyndige, hvor SKATs eventuelle tilbagebetalingskrav endnu ikke er forældet efter
de almindelige regler i forældelsesloven.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny lovgivning, der
har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. juli eller den 1. januar.
Det foreslås i
stk. 2,
at § 1, nr. 1 og 2, om udskydelse af søgsmålsfristen har virkning for endelige administrative
afgørelser, der træffes den 1. januar 2017 eller senere.
Det foreslås i
stk. 3,
at § 1, nr. 3 og 9, om godtgørelse for udgifter til den sagkyndiges arbejde med anmodningen om
henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, med tilbagebetaling af et skattekrav, har virkning for afgørelser, som
påklages til en administrativ klageinstans eller indbringes for domstolene den … (fremsættelsesdagen) eller senere.
Herved lovfæstes SKATs administrative praksis hurtigst muligt. Dette vil være til gunst for den
godtgørelsesberettigede.
Der henvises om baggrunden for disse bestemmelser til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.9.
Det foreslås i
stk. 4,
at § 1, nr. 4, om, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse i sager om klage over SKATs afgørelse
om omkostningsgodtgørelse, har virkning for sager, der påklages eller indbringes for domstolene den 1. januar 2017
eller senere.
Det foreslås i
stk. 5,
at § 1, nr. 5, om at kreditorbeskyttelsesreglen kun angår den godtgørelsesberettigede og ikke den
sagkyndige, til hvem godtgørelseskravet er overdraget, har virkning for krav på omkostningsgodtgørelse, som
overdrages den 1. januar 2017 eller senere.
Det foreslås i
stk. 6,
at § 1, nr. 6 og 10, om SKATs adgang til at undlade at udbetale fuld omkostningsgodtgørelse ved
åbenbart urimelige honorarkrav - dels i aconto-sager i forhold til enkelte honorarkrav dels ved sagens afslutning - har
virkning for anmodninger om omkostningsgodtgørelse, som indgives den 1. januar 2017 og senere.
Det foreslås i
stk. 7,
at § 1, nr. 7 og 8, om omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde har virkning for
udgifter til sagkyndig bistand m.v., hvor bistanden udføres den 1. januar 2017 eller senere.
Det foreslås i
stk.8,
at § 1, nr. 11, om forrentning ved tilbagebetaling af godtgørelsesbeløb, har virkning for
omkostningsgodtgørelse, der udbetales den 1. januar 2017 eller senere, og som herefter kræves tilbagebetalt.
Det foreslås i
stk. 9,
at § 1, nr. 12, om sikkerhedsstillelse og forrentning ved henstand har virkning for beløb, hvortil der
meddeles henstand den 1. januar 2017 eller senere. Virkningstidspunktet regnes med andre ord fra tidspunktet for
afsendelsen af meddelelsen om henstand.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
24
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I
skatteforvaltningsloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr.1267 af 12. november 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 48.
..
Stk. 3.
En endelig administrativ afgørelse kan ikke
indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter,
at afgørelsen er truffet. Har klageinstansen afvist at
behandle sagen, kan afvisningen ikke indbringes for
domstolene senere end 3 måneder efter, at afvisningen
er sket.
1.
I
§ 48, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter ”truffet”: ”, jf.
dog stk. 4”.
2.
I
§ 48
indsættes som
stk. 4:
”Stk. 4.
En endelig administrativ afgørelse, hvorover
der inden udløbet af fristen i stk. 3 er indgivet klage til
Folketingets Ombudsmand, kan ikke indbringes for
domstolene senere end 1 måned efter, at
ombudsmanden har afsluttet sin behandling af sagen.
Fristen kan dog aldrig være kortere end fristen efter
stk. 3.”
§ 52….
Stk. 2.
Godtgørelsen er på 100 pct. af de
godtgørelsesberettigede udgifter, hvis udgifterne
ifølge regning skal betales eller er betalt, i anledning
af at told- og skatteforvaltningen forelægger en
afgørelse truffet af et skatteankenævn for Skatterådet
til ændring, jf. § 2, stk. 3, eller Skatteministeriet
indbringer en skatterådsafgørelse for
Landsskatteretten, jf. § 40, stk. 1, eller
Skatteministeriet indbringer et spørgsmål afgjort af
skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et
vurderingsankenævn, et motorankenævn eller
Landsskatteretten for domstolene eller
Skatteministeriet anker en dom til højere instans.
Godtgørelse efter 1. pkt. ydes kun til dækning af de
godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes til
sagens behandling ved den pågældende administrative
klageinstans eller domstolsinstans. Dog ydes
godtgørelse også for godtgørelsesberettigede udgifter,
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
25
som afholdes, efter at der er truffet afgørelse i klage-
eller retssagen, når udgifterne direkte knytter sig til
udfaldet af den trufne afgørelse og er nødvendige for
at gennemføre den. Hjemvises en sag som følge af
nye oplysninger, som den skatte- eller afgiftspligtige
fremlægger i sagen, ydes der dog ikke
omkostningsgodtgørelse til behandlingen ved
hjemvisningsinstansen, medmindre klageinstansen
eller domstolen har taget stilling til det spørgsmål i
klagen eller retssagen, som de nye oplysninger angår,
og der efter de almindelige regler ydes
omkostningsgodtgørelse ved denne
hjemvisningsinstans.
…..
Stk. 7.
Der ydes ikke omkostningsgodtgørelse efter
dette kapitel for klager over afgørelser efter lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige.
Stk. 8.
Krav på godtgørelse efter stk. 1-3 kan ikke
sælges, pantsættes eller på anden måde overdrages.
Kravet kan dog overdrages, herunder pantsættes, til
den sagkyndige. Kravet kan i øvrigt ikke gøres til
genstand for retsforfølgning eller modregning.
3.
I
§ 52, stk. 2, 3. pkt.,
indsættes efter ”afholdes”:
”ved anmodning om henstand efter § 57, stk. 4, og
godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes ”.
4.
I
§ 52, stk. 7,
indsættes efter ”kapitel”:
”for klager over afgørelser om
omkostningsgodtgørelse samt”.
5.
§ 52, stk. 8,
affattes således:
”Den godtgørelsesberettigedes krav på godtgørelse
efter stk. 1-3 kan ikke sælges, pantsættes eller på
anden måde overdrages. Kravet kan dog overdrages,
herunder pantsættes, til den sagkyndige. Kravet kan i
øvrigt ikke gøres til genstand for retsforfølgning eller
modregning over for den godtgørelsesberettigede.”.
§ 52 a.
Godtgørelse for godtgørelsesberettigede
udgifter i en sag omfattet af § 52, stk. 2 eller 3, eller §
55, som ikke er afsluttet, ydes den
godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige, jf. § 52,
stk. 8, aconto med forbehold for eventuel
tilbagebetaling. § 57, stk. 4 og 5, finder tilsvarende
anvendelse.
6.
I
§ 52 a, 2. pkt.,
ændres ”stk. 4 og 5” til: ”stk. 3-5”.
§ 53.
Godtgørelsesberettigede er fysiske og juridiske
personer bortset fra dem, der er nævnt i stk. 2, som
1) er berettiget til at klage over en afgørelse i en sag,
som er nævnt i § 55,
2) kan indbringe en afgørelse i en sag, som er nævnt i
§ 55, for domstolene,
3) i øvrigt må anerkendes som part i en sag, som er
nævnt i § 55, eller
4) inddrages i en sag omfattet af § 55 af en
myndighed, fordi myndigheden skønner, at den
7.
I
§ 53, stk. 1,
udgår ”bortset fra dem, der er nævnt i
stk. 2,”
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
26
pågældende har en direkte retlig interesse i sagens
udfald.
Stk. 2. Følgende juridiske personer er ikke
godtgørelsesberettigede:
1) Skattepligtige efter selskabsskattelovens §§ 1 eller
2.
2) Skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1.
8.
§ 53, stk. 2,
ophæves.
§ 55…
Stk. 4.
Endelig ydes godtgørelse for
godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes, efter
at der er truffet afgørelse i en klage- eller retssag,
hvortil udgifterne er godtgørelsesberettigede, når
udgifterne direkte knytter sig til udfaldet af den trufne
afgørelse og er nødvendige for at gennemføre den.
Hjemvises en sag som følge af nye oplysninger, som
den skatte- eller afgiftspligtige fremlægger i sagen,
ydes der dog ikke omkostningsgodtgørelse til
behandlingen ved hjemvisningsinstansen, medmindre
klageinstansen eller domstolen har taget stilling til det
spørgsmål i klagen eller retssagen, som de nye
oplysninger angår, og der efter de almindelige regler
ydes omkostningsgodtgørelse ved denne
hjemvisningsinstans.
9.
I
§ 55, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter ”afholdes”:
”ved anmodning om henstand efter § 57, stk. 4, og
godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes”.
§ 57.
…
Stk. 3.
Giver en ansøgning om
omkostningsgodtgørelse alene anledning til nærmere
at undersøge størrelsen af udgifterne til behandling af
sagen, herunder den sagkyndiges honorar, udbetales
godtgørelsen ifølge ansøgningen med forbehold for
eventuel tilbagebetaling.
Stk. 4.
Er godtgørelsesbeløbet mindre end det beløb,
som efter stk. 3 er udbetalt med forbehold, skal den
godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige, hvis
udbetalingen er sket til denne efter overdragelse af
kravet, jf. § 52, stk. 8, 2. pkt., tilbagebetale det for
meget udbetalte godtgørelsesbeløb. Den, der efter 1.
pkt. skal tilbagebetale godtgørelsen, har ret til
henstand, hvis afgørelsen om godtgørelsens
tilbagebetaling påklages eller indbringes for
10.
I
§ 57, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt.:
”Dog kan told- og skatteforvaltningen helt eller delvis
undlade at udbetale omkostningsgodtgørelse inden en
vurdering af rimeligheden af størrelsen af det ansøgte
beløb er fortaget i tilfælde, hvor forvaltningen finder,
at størrelsen af det ansøgte beløb er åbenbart
urimeligt. Udbetales beløbet delvis, finder stk. 2, 4 og
5 tilsvarende anvendelse.”.
11.
I
§ 57, stk. 4,1. pkt.,
indsættes efter
”godtgørelsesbeløb”: ”med en rente beregnet efter
rentesatsen i § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. Renten beregnes fra
tidspunktet for udbetalingen af det for meget udbetalte
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
27
domstolene.
Stk. 5.
Er der tilbagebetalt godtgørelse efter stk. 4, 1.
pkt., og findes det tilbagebetalte beløb senere at være
blevet opkrævet med urette, udbetales beløbet med en
rente. Renten beregnes med rentesatsen i
kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr. påbegyndt måned
regnet fra dagen for indbetaling af det opkrævede
godtgørelsesbeløb.
godtgørelsesbeløb og kan ikke fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. ”.
12.
I
§ 57, stk. 4,
indsættes efter 2. pkt., der bliver til
3. pkt.: ”Bestemmelsen i § 51, stk. 4-6, finder
tilsvarende anvendelse. ”
13.
Efter § 58 indsættes:
Ӥ
58a.
Sagkyndige skal efter anmodning fra told- og
skatteforvaltningen indsende deres regnskabsmateriale
med bilag for såvel tidligere som for det løbende
regnskabsår og andre dokumenter, som kan have
betydning for told- og skatteforvaltningens kontrol
med udbetaling af omkostningsgodtgørelse.
Skattekontrollovens § 6 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Vægrer en sagkyndig eller en tredjemand, som
har regnskabsmaterialet m.v. i sin besiddelse, sig ved
at efterkomme stk. 1, afgør told- og
skatteforvaltningen, hvorvidt vedkommende er pligtig
dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens
efterkommelse ved pålæg af tvangsbøder.
Stk. 3.
Der er udpantningsret for tvangsbøder efter
stk. 2. ”
§7Q
Stk. 1. ..
Stk. 2…
Stk. 3.
Udgifter til sagkyndig bistand i
skatteansættelsessager og skattesager kan ikke
fradrages ved indkomstopgørelsen. Selskaber m.v. og
selvstændigt erhvervsdrivende kan dog fradrage
udgifter som nævnt i 1. pkt. ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, i det omfang der ikke kan
ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel
19.
§2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. ..
af… , som ændret bl.a. ved …. og senest ved ….,
foretages følgende ændring:
1.
§ 7 Q, stk. 3,2. pkt.,
indsættes efter ”kapitel 19”:
”for de samme udgifter”.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 og 2, har virkning for endelige
administrative afgørelser, som træffes den 1. januar
2017 eller senere.
Stk. 3.
§ 1, nr. 3 og 9, har virkning for afgørelser,
som påklages til en administrativ klageinstans eller
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
28
indbringes for domstolene den …
(fremsættelsesdagen) eller senere.
Stk. 4.
§ 1, nr. 4, har virkning for afgørelser om
told- of skatteforvaltningens afgørelse om
omkostningsgodtgørelse, som påklages til den
administrative klageinstans eller indbringes for
domstolene den 1. januar 2017 eller senere.
Stk. 5.
§ 1, nr. 5, har virkning for krav på
omkostningsgodtgørelse, som overdrages den 1.
januar 2017 eller senere.
Stk. 6.
§ 1, nr. 6 og 10, har virkning for
anmodninger om omkostningsgodtgørelse, som
indgives den 1. januar 2017 og senere.
Stk. 7.
§ 1, nr. 7 og 8, har virkning for udgifter til
sagkyndig bistand, hvor bistanden udføres den 1.
januar 2017 eller senere.
Stk. 8.
§ 1, nr. 11, har virkning for
omkostningsgodtgørelse, der udbetales den 1. januar
2017 eller senere, og som herefter kræves
tilbagebetalt.
Stk.9.
§ 1, nr. 12, har virkning for beløb, hvortil
der meddeles henstand den 1. januar 2017 eller
senere.