SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 235: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift på elektricitet, fusionsskatteloven og sel-skabsskatteloven (Lempelse af elafgift for forlystelser, ændring af reglerne om skattefri spaltning, fradrag for livsforsikringsselskabers særlige bonushensættelser, værdiansæt-telse af kooperationsbeskattede andelsforeningers unoterede aktier, samt ændring af reglerne om sambeskatning i forbindelse med konkurs)

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 235
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast (I)

J. nr. 16-0569834

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift på elektricitet, fusionsskatteloven og

selskabsskatteloven

(Lempelse af elafgift for forlystelser, ændring af reglerne om skattefri spaltning, fradrag for

livforsikringsselskabers særlige bonushensættelser, værdiansættelse af kooperationsbeskattede

andelsforeningers unoterede aktier, samt ændring af reglerne om sambeskatning i forbindelse

med konkurs)

§1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, som ændret senest

ved § 2 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, foretages følgende ændring:

bilag 1

udgår »Forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger m.v.«

§2

I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 24. august 2015, foretages følgende

ændringer:

§ 15 a, stk. 1, 4. pkt.,

ændres ”5.-10. pkt.” til: ”5.-11. pkt.”.

§ 15 a, stk. 1,

indsættes som

11. pkt.:

”4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis der i en periode på tre år forud for spaltningen er

gennemført overdragelse af aktier i det indskydende selskab uden skattemæssig succession,

og aktierne omfattes af aktieavancebeskatningslovens §§ 4 a, 4 b eller 4 c.”

§3

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af den 20. maj 2015, som ændret

ved § 2 i lov nr. 998 af 30. august 2015, § 20 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, § 5 i lov nr. 428 af

18. maj 2016 og § 1 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

§ 13, stk. 3,

indsættes efter »indkomstårets hensættelser«: », særlige bonushensættelser«,

og efter »forsikringsmæssige hensættelser« indsættes: »og særlige bonushensættelser«.

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/1535 (informationsproceduredirektivet).

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 235: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift på elektricitet, fusionsskatteloven og sel-skabsskatteloven (Lempelse af elafgift for forlystelser, ændring af reglerne om skattefri spaltning, fradrag for livsforsikringsselskabers særlige bonushensættelser, værdiansæt-telse af kooperationsbeskattede andelsforeningers unoterede aktier, samt ændring af reglerne om sambeskatning i forbindelse med konkurs)

-2-

§ 14, stk. 7,

affattes således:

”Stk. 7.

Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en

multilateral handelsfacilitet, værdiansættes til værdien opgjort efter stk. 2-6. Hvis den

skattemæssige værdi af aktierne efter 1. pkt. er negativ, ansættes værdien til nul.”

§ 31 C, stk. 8, 1. pkt.,

ændres ”sambeskatningen” til: ”sambeskatning i alle

indkomstperioder”.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2.

§ 2, nr. 2, har virkning for spaltninger med spaltningsdato fra og med den 1. januar

2017.

Stk. 3.

§ 3, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2016

Stk. 4.

§ 3, nr. 2, har virkning for opgørelse af formuen for indkomstår, der påbegyndes fra

og med den 1. januar 2017. Skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3,

kan vælge at få genoptaget skatteansættelsen for indkomstårene 2015 og 2016, således at

aktier værdiansættes efter selskabsskattelovens § 14, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 3,

nr. 2. Skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvis indkomstår 2017 er

påbegyndt før den 1. januar 2017, kan vælge at værdiansætte aktier for indkomståret 2017

efter selskabsskattelovens § 14, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2.

Stk. 5.

§ 3, nr. 3, har virkning for konkursdekreter, der afsiges fra og med den 1. januar

2017.

-3-

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets enkelte elementer

2.1. Lempelse af elafgiften for forlystelser

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslaget

2.2 Skattefri spaltning

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Omgåelse af værnsregel

2.2.2. Lovforslaget

2.3. Fradrag for særlige bonushensættelser

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Lovforslaget

2.4. Værdiansættelse af kooperationsbeskattede andelsforeningers unoterede aktier

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Lovforslaget

2.5 Sambeskatning i forbindelse med konkurs

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Lovforslaget

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det er regeringens målsætning at sikre bedre vilkår for virksomheder i Danmark. Det skal

blandt andet ske ved at gøre det billigere og lettere at drive virksomhed. Regeringen ønsker

også at føre en politik, der bidrager til at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. På den

baggrund foreslås det med dette lovforslag at lempe elafgiften for forlystelser, samt at lempe

visse elementer af erhvervsbeskatningen. Herudover indeholder lovforslaget elementer, der

sikrer mod en utilsigtet anvendelse af eksisterende regler.

Lovforslaget gennemfører en del af regeringens aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti om Vækst og Udvikling i hele Danmark, hvor det er aftalt at

lempe elafgiften for forlystelser. Forslaget medfører, at virksomheder, der anvender

elektricitet til procesformål i forbindelse med forlystelsesvirksomhed, kan få godtgjort

elafgiftsbetalingen ned til 0,4 øre pr. kWh. Dermed opnås en betydelig lempelse i elafgiften

for forlystelser. Formålet med lovforslaget er således at udvide kredsen af virksomheder, der

kan benytte de almindelige regler om procesgodtgørelse i lov om afgift af elektricitet.

-4-

Derudover har lovforslaget til formål, at sikre, at livsforsikringsselskaber fortsat har fradrag

for særlige bonushensættelser. Finanstilsynet har på grund af ændret EU-regulering udstedt en

ny regnskabsbekendtgørelse, som medfører, at der fra den 1. januar 2016 ikke længere i

skattelovgivningen er hjemmel til, at livsforsikringsselskaber kan fradrage særlige

bonushensættelser. Regnskabsbekendtgørelsen ændrer dog ikke på, at de særlige

bonushensættelsers udgør en del af de forsikringsmæssige hensættelser. På den baggrund

foreslås det særskilt i skattelovgivningen at sikre, at livsforsikringsselskaberne fortsat har

fradrag for de særlige bonushensættelser.

Endvidere har lovforslaget til formål at sikre, at værdiansættelsen af kooperationsbeskattede

foreningers aktiver er den samme, uanset om aktiverne ejes direkte af andelsforeningen eller

via et datterselskab. Kooperationsbeskattede andelsforeninger, beskattes på grundlag af

værdien af deres formue. Ved opgørelsen af værdien af formuen har de

kooperationsbeskattede andelsforeninger hidtil benyttet den såkaldte formueskattekursregel.

Formueskattekursreglen er dog ophævet med virkning for de kooperationsbeskattede

andelsforeninger fra indkomståret 2015. Uden brug af formueskattekursreglen vil de

kooperationsbeskattede andelsforeninger skulle opgøre værdien af aktierne efter andre

metoder, der kan medføre, at aktierne vil blive værdiansat højere. Dette vil medføre en højere

årlig beskatning af de kooperationsbeskattede andelsforeninger.

Hvis de kooperationsbeskattede andelsforeninger ejer aktiver og passiver direkte,

værdiansættes disse efter lempelige regler ved den årlige opgørelse af den skattepligtige

formue, idet der ved værdiansættelsen bl.a. ikke medtages værdien af evt. goodwill. Det er

ikke hensigtsmæssigt, at de kooperationsbeskattede andelsforeninger skal beskattes hårdere

ved at have aktiver placeret i datterselskaber, frem for at aktiverne er direkte ejet. Derfor

foreslås det at ændre reglerne for værdiansættelse af aktier i disse tilfælde. Forslaget

indebærer, at de kooperationsbeskattede andelsforeninger samlet set ikke vil opleve en

nævneværdi højere beskatning som følge af formueskattekursreglens ophævelse.

Derudover foreslås en ændring af fusionsskattelovens regler om skattefri spaltning uden

tilladelse fra SKAT, da der er usikkerhed om, hvorvidt holdingkravet er tilstrækkeligt

effektivt i visse situationer. Ændringen skal således medvirke til, at der ikke kan ske omgåelse

af holdingkravet ved skattefri spaltning uden tilladelse.

Endelig har lovforslaget til formål at sikre, at konkursramte selskabers skattemæssige

underskud i indkomståret ikke skal kunne udnyttes af tidligere koncernforbundne selskaber,

da dette bl.a. vil kunne begrænse mulighederne for, at det konkursramte selskabs kreditorer

får dækning for deres krav, hvis konkursboet er skattepligtigt. Ændringen sikrer samtidig, at

der ikke opstår tvivl om, hvorvidt indkomsten for den pågældende periode tillige anses for

konkursindkomst efter konkursskatteloven.

2. Lovforslagets enkelte elementer

2.1. Lempelse af elafgift for forlystelser

2.1.1. Gældende ret

-5-

Momsregistrerede virksomheder har som hovedregel mulighed for at få godtgjort størstedelen

af afgiften af elektricitet, der er anvendt til procesformål i virksomheden. I 2017 udgør

elafgiften til proces inden godtgørelse 91 øre pr. kWh og 0,4 øre pr. kWh efter godtgørelse.

Visse liberale erhverv - herunder erhverv der beskæftiger sig med forlystelsesaktiviteter - har

efter gældende ret ikke mulighed for at få godtgjort afgiften af elektricitet til procesformål.

Disse erhverv fremgår af bilag 1 til lov om afgift af elektricitet.

2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at forlystelser fremadrettet bliver omfattet af de almindelige regler for

godtgørelse af elafgift for elektricitet anvendt til procesformål. Det betyder, at forlystelser,

herunder teaterforestillinger, biografforestillinger m.v. vil udgå af bilag 1 i lov om afgift af

elektricitet. Herefter vil momsregistrerede virksomheder, der betaler elafgift af elektricitet

anvendt til procesformål i eksempelvis forlystelsesparker, biografer og teatre, kunne få

godtgjort elafgiften ned til 0,4 øre pr. kWh.

Derved vil en række virksomheder opnå en betydelig lempelse i betaling af elafgift. Dette vil

være til gavn for dele af erhvervslivet og kan dermed bidrage til at skabe vækst og udvikling.

2.2. Skattefri spaltning

2.2.1. Gældende ret

Det er skattelovgivningens udgangspunkt, at salg af aktiver udløser realisationsbeskatning.

Dog er et selskabs salg af aktier skattefrit, hvis der er tale om henholdsvis

datterselskabsaktier,

koncernselskabsaktier

eller

skattefri

porteføljeaktier.

Datterselskabsaktier er aktier, hvor selskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i

datterselskabet. Koncernselskabsaktier er aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes

aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter

selskabsskattelovens § 31 A. Skattefri porteføljeaktier er aktier, der ikke er optaget til handel

på et reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der

ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet.

Der er således i flere tilfælde mulighed for, at et selskab kan afstå aktier skattefrit. Derimod

vil salg af andre aktiver som udgangspunkt udløse realisationsbeskatning. Der er dermed

forskel i beskatningen, alt efter om et selskab afstår aktier i et datterselskab, eller om alle

datterselskabets aktiver i stedet sælges.

Reglerne om skattefri omstrukturering i fusionsskatteloven giver mulighed for, at selskaber

f.eks. kan gennemføre en fusion eller spaltning, uden at det udløser beskatning. I stedet

indtræder det modtagende selskab i det indskydende selskabs skattemæssige stilling, således

at aktiver og passiver, der er i behold hos det indskydende selskab ved omstruktureringen

bliver behandlet, som om de var anskaffet på samme tidspunkt og for samme

anskaffelsessum, ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst. Dermed

udskydes beskatningen til en senere skattepligtig afståelse.

Der er to metoder til at gennemføre en skattefri spaltning:

En skattefri spaltning kan ske med tilladelse fra SKAT. SKAT påser i den

forbindelse konkret, om transaktionen sker på baggrund af forretningsmæssige

hensyn. SKAT kan således meddele afslag, hvis det vurderes, at spaltningens

-6-

hovedformål er skatteunddragelse eller skatteundgåelse, og såfremt transaktionen ikke

må anses for at blive foretaget ud fra gyldige forretningsmæssige årsager

En skattefri spaltning kan ske uden tilladelse fra SKAT. I sådanne tilfælde vil

de deltagende selskaber i spaltningen være omfattet af en værnsregel - den såkaldte

holdingregel.

Holdingreglen indebærer, at selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i

et af de deltagende selskaber eller besidder skattefri porteføljeaktier, ikke må afstå aktier i det

eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen.

Holdingkravet bevirker, at aktierne i de indskydende og modtagende selskaber ikke kan afstås

i tre år efter vedtagelsen af spaltningen, uden at spaltningen anses for at være gennemført

skattepligtigt. Formålet med holdingkravet er således at forhindre, at skattepligt ved salg af

aktiver uden videre kan omgås ved i stedet reelt at afstå aktiverne skattefrit via en skattefri

omstrukturering.

Det er dog muligt at gennemføre en efterfølgende skattefri omstrukturering inden for tre-

årsperioden, uden at holdingkravet anses for at være brudt. Holdingkravet vedrørende

spaltningen vil i så fald i sin restløbetid blive videreført og anvendes på selskabsdeltageren i

henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering samtidig

med, at der evt. vil opstå et nyt holdingkrav, der løber tre år fra gennemførelsen af den nye

skattefrie omstrukturering, som er gennemført uden tilladelse.

2.2.1.1. Omgåelse af værnsregel

Skatteministeriet er af SKAT blevet gjort opmærksom på, at fusionsskattelovens § 15 a, stk.

1, 4. pkt., om holdingkravet eventuelt kan omgås på en relativt enkel måde, der fører til, at der

afstås aktiver skattefrit, som ved direkte salg ville udløse beskatning.

Omgåelsesmetoden består i, at et selskab H, som ønsker, at datterselskab D afstår aktiver,

etablerer to nye datterselskaber M1 og M2. Det er skattefrit og uden væsentlige omkostninger

for H at etablere M1 og M2. H sælger herefter D til M1 og M2 i ejerandele, der svarer til

forholdet mellem værdien af den aktivitet i D, der ønskes solgt, og værdien af den resterende

aktivitet. M1 og M2 kan overtage D uden skattemæssige konsekvenser. Se figur 1-

-7-

Efterfølgende ophørsspaltes det oprindelige datterselskab D skattefrit og uden tilladelse fra

SKAT, så det ene af de to nystiftede datterselskaber bliver ejer af et datterselskab med den

aktivitet, som moderselskabet H ønsker solgt. Det andet nystiftede datterselskab bliver ejer af

et datterselskab med resten af aktiviteten. Ved spaltningen opstår der et holdingkrav i forhold

til de nystiftede datterselskabers aktier i det spaltede datterselskab D, hvilket betyder, at de to

nystiftede datterselskaber M1 og M2 ikke kan sælge deres andele af det oprindelige

datterselskab D i tre år efter spaltningen uden at blive avancebeskattet.

Holdingkravet gælder kun aktierne i det oprindelige datterselskab D. Moderselskabet H kan

derfor godt sælge aktierne i de to nystiftede datterselskaber M1 og M2, uden at den

forudgående spaltning af det oprindelige datterselskab D anses for skattepligtig. Salget af

f.eks. M1 udløser ikke beskatning, men holdingkravet, som hviler på aktierne i den del af det

oprindelige datterselskab D, som er overdraget til M1, vil fortsat eksistere efter et frasalg af

M1. Det vil derfor kun have skattemæssige konsekvenser for moderselskabet H, hvis den nye

ejer af M1 afstår den del af det oprindelige datterselskab D, som er overdraget til M1 inden

for tre-årsperioden.

Værnsreglen om holdingkrav ved skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT kan således

som udgangspunkt relativt enkelt omgås ved, at selskabet forud for spaltningen etablerer

f.eks. to nye selskaber, hvoraf det ene, der består af de aktiver, der ønskes overdraget

skattefrit, efterfølgende kan afstås, uden at dette er i strid med holdingkravet.

Omgåelsesmetoden ses ikke anvendt i praksis, og der kan være tvivl om, hvorvidt den kan

gennemføres lovligt i ethvert tilfælde. Således fremgår det af retspraksis, at domstolene i flere

tilfælde har underkendt en transaktion eller transaktioner, der er gennemført i sammenhæng

eller som led i en samlet plan med det formål at omgå skatteregler. Det er f.eks. tilfældet i

SKM2011.501.HR og SKM2016.16.HR, hvor Højesteret vurderede, at den eller de

pågældende transaktioner ikke var tilstrækkeligt forretningsmæssigt begrundede og var en del

af en samlet plan om at undgå beskatning. EU-domstolen har desuden i sag C-321/05, Hans

Markus Kofoed mod Skatteministeriet, vurderet, at det afgørende for, om der er tale om en

-8-

samlet plan i relation til fusionsskattelovens § 15 C om tilførsel af aktiver, er, om

pengeydelsen er bindende aftalt som et tillæg til den modydelse, der består i selskabsandele i

det modtagende selskab, således at pengeydelsen dermed udgør en integreret del af

modydelsen. En stillingstagen hertil må efter EU-Domstolenes afgørelse ske på grundlag af

en samlet bedømmelse af alle foreliggende omstændigheder i den konkrete sag.

2.2.2. Lovforslaget

Det foreslås lovgivningsmæssigt at fjerne risikoen for omgåelse af værnsreglen ved at justere

holdingkravet i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, således at et selskab ikke kan foretage en

skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT, hvis der i en periode på tre år forud for

spaltningen er gennemført overdragelse af aktier i det indskydende selskab uden skattemæssig

succession.

Omgåelsesmodellen forudsætter, at der før den skattefri spaltning, som foretages uden

tilladelse fra SKAT, er gennemført overdragelse af aktier i det selskab, som spaltes, uden at

overdragelsen har udløst beskatning. På den baggrund foreslås det, at der i sådanne

situationer, skal indhentes en tilladelse hos SKAT til at gennemføre spaltningen skattefrit.

Efter den foreslåede justering vil det således fortsat være muligt at foretage en skattefri

spaltning både med og uden tilladelse fra SKAT, medmindre der tre år forud for spaltningen

er gennemført skattefri overdragelse af aktier i det indskydende selskab.

I tilfælde, hvor der efter forslaget skal indhentes en tilladelse fra SKAT, giver forslaget SKAT

mulighed for at vurdere, om der i det konkrete tilfælde spaltes med henblik på at undgå eller

udskyde en beskatning. SKAT kan meddele afslag på anmodningen eller ved tilladelse stille

vilkår om, at det skal anmeldes til SKAT, hvis en virksomhed f.eks. afstår eller påregner at

afstå selskaber, der i realiteten svarer til, at der er afstået aktiver skattefrit, og som ville have

udløst skat, hvis de var afstået direkte ud af selskabet.

2.3 Fradrag for særlige bonushensættelser

2.3.1 Gældende ret

Livsforsikringsselskaber har hidtil haft mulighed for skattemæssigt at foretage fradrag for

særlige bonushensættelser, som en del af de forsikringsmæssige hensættelser, jf.

selskabsskattelovens § 13, stk. 3. Særlige bonushensættelser er midler, der er hensat til

pensioner, men hvortil der er knyttet særlige betingelser om dækning af tab på investeringer.

Særlige bonushensættelser tilfalder således de forsikrede, men det gælder dog kun, hvis

forsikringsselskabet kan dække sit solvenskrav.

Særlige bonushensættelser er en hybrid mellem egenkapital og en hensættelse til de

forsikrede. Særlige bonushensættelser udgør principielt en del af de forsikringsmæssige

hensættelser, men kendetegnes ved at de i modsætning til øvrige forsikringsmæssige

hensættelser kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen. Basiskapitalen er den kapital,

der skal være til stede til dækning af selskabets forpligtelser. Basiskapitalen skal således først

og fremmest dække forsikringsmæssige forpligtelser, som det ikke er muligt at dække på

anden vis.

Regnskabsteknisk har særlige bonushensættelser tidligere været placeret under de

forsikringsmæssige hensættelser. Finanstilsynet har ved bekendtgørelse nr. 937 af 27. juli

2015 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

-9-

(regnskabsbekendtgørelse), som trådte i kraft den 31. december 2015, ændret den

regnskabsmæssige placering, således at de særlige bonushensættelser regnskabsmæssigt nu er

placeret under egenkapitalen.

Skattemæssigt har fradraget for de særlige bonushensættelser været knyttet til hensættelsernes

regnskabsmæssige placering under de forsikringsmæssige hensættelser. Den nye

regnskabsbekendtgørelse, hvorefter særlige bonushensættelser anses for en del af

egenkapitalen, betyder, at der ikke længere er hjemmel til at kunne foretage fradrag for

livforsikringsselskabernes særlige bonushensættelser.

2.3.2. Lovforslaget

Finanstilsynet har på grund af ændret EU-regulering udstedt en ny regnskabsbekendtgørelse. I

regnskabsbekendtgørelsen placeres de særlige bonushensættelser som en egenkapitalpost. I

skattelovgivningen er der normalt ikke fradrag for hensættelser til egenkapital, og ændringen

medfører derfor, at der fra den 1. januar 2016 ikke længere i skattelovgivningen er hjemmel

til,

livsforsikringsselskaber

kan

fradrage

særlige

bonushensættelser.

Regnskabsbekendtgørelsen ændrer dog ikke på, at de særlige bonushensættelser stadig udgør

en del af de forsikringsmæssige hensættelser.

På baggrund heraf foreslås det, at selskabsskattelovens § 13, stk. 3, ændres, således at det

klart fremgår af loven, at der er fradrag for særlige bonushensættelser på lige fod med andre

forsikringsmæssige hensættelser. Ændringen sikrer, at livsforsikringsselskaber har fradrag for

de særlige bonushensættelser, selv om disse hensættelser regnskabsmæssigt er placeret under

egenkapitalen.

2.4 Værdiansættelse af kooperationsbeskattede andelsforeningers unoterede aktier

2.4.1. Gældende ret

Beskatning af andelsforeninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 3, er en

formuebeskatning, der benævnes kooperationsbeskatning.

De kooperationsbeskattede andelsforeningers opgjorte formue danner grundlag for opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige indkomst opgøres således som en

procentdel af formuen. Den opgjorte skattepligtige indkomst beskattes herefter med 14,3 pct.,

jf. selskabsskattelovens § 19, stk. 1.

Formuen opgøres efter selskabsskattelovens § 14, stk. 2-8. Reglerne i § 14, stk. 2-7, er indsat

ved lov nr. 1219 af 27. december 1996 som konsekvens af formueskattens bortfald fra og med

indkomståret 1997 og dermed ophævelsen af reglerne om opgørelse af den skattepligtige

formue. Med ændringen var der ikke tilsigtet ændringer i forhold til tidligere lovgivning og

administrativ praksis, og reglerne for opgørelse af den skattepligtige formue for

andelsforeninger blev således videreført fra de tidligere regler om opgørelse af formueskatten.

Formuen opgøres som den kooperationsbeskattede andelsforenings aktiver med fradrag af

passiver. Aktiver og passiver opgøres som udgangspunkt til handelsværdien, dog bortses der

fra goodwill og lignende immaterielle aktiver m.v.

- 10 -

Selv om udgangspunktet for formueopgørelsen er handelsværdien, indgår eksempelvis

varelagre, husdyrbesætninger, ejendomme og afskrivningsberettigede driftsmidler typisk til

lavere skattemæssige værdier.

For værdiansættelse af unoterede aktier gælder efter selskabsskattelovens § 14, stk. 7, at:

”Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige

aktier ejes af en enkelt forening, medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af

handelsværdien.”

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. L 134 (1997-1998), fremgår det, at:

”Aktier og anparter, der ikke er børsnoterede, medregnes efter gældende regler ved

opgørelsen af den skattepligtige formue efter en kurs (skattekurs), der beregnes af Told- og

Skattestyrelsen. Skattekurserne optrykkes hvert år i en kursliste. Skattekurserne beregnes efter

regler, der er fastsat af ligningsrådet, og er alene et stærkt formaliseret skøn over aktiernes og

anparternes handelsværdi til brug for formueopgørelsen.”

Formueskattekursreglen har efter praksis været anvendt til værdiansættelse af

kooperationsbeskattede andelsforeningers unoterede aktier i delejede datterselskaber, mens

aktier i helejede datterselskaber værdiansættes efter indre værdi. Dette fremgår af

Landsskatteretskendelsen SKM2002.599.LSR, hvor værdien af aktier i helejede

datterselskaber i overensstemmelse med tidligere praksis efter den dagældende § 19 i

ligningsloven ansættes til den skattemæssige værdi af selskabernes egenkapital, dog mindst til

nul, mens aktier i øvrige selskaber ansættes til skattekursen.

Reglerne for brug af formueskattekursen til opgørelse af værdien af unoterede aktier er

ophævet med virkning for indkomståret 2015 for kooperationsbeskattede andelsforeninger, jf.

cirkulære nr. 9054 af 4. februar 2015 om ændring af cirkulære om værdiansættelsen af aktiver

og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning.

Kooperationsbeskattede andelsforeninger kan derfor fra og med indkomståret 2015 ikke

benytte formueskattekursreglen som grundlag for beregning af værdien af unoterede aktier i

ikke helejede selskaber til brug for formueopgørelsen. For helejede selskaber gælder det

uændret, at aktierne kan værdiansættes til den skattemæssige indre værdi fraregnet goodwill

og andre immaterielle aktiver.

Kooperationsbeskattede andelsforeninger kan herefter som udgangspunkt anvende de

gældende beregningsregler i aktie- og goodwillcirkulærerne, jf. TSS - cirkulære 2000-9 og

2000-10, som udtrykker Skatterådets vejledende retningslinjer for opgørelsen af selskabers

værdi. Ved værdiansættelse efter disse cirkulærer vil blandt andet goodwill indgå i den årlige

værdiansættelse af unoterede aktier. Det vil som hovedregel medføre højere værdiansættelser

af formuen og dermed en højere beskatning af de kooperationsbeskattede andelsforeninger i

forhold til værdiansættelse efter den tidligere formueskattekursregel.

2.4.2. Lovforslaget

Det foreslås at ændre reglerne for værdiansættelse af unoterede aktier ejet af

kooperationsbeskattede andelsforeninger, således at værdien af aktier opgøres på samme

måde som opgørelse af aktiver og passiver, der er ejet direkte af andelsforeningen.

- 11 -

Herved sikres det, at ophævelsen af formueskattekursreglen ikke medfører en højere

beskatning af kooperationsbeskattede andelsforeninger. Hvis de kooperationsbeskattede

andelsforeninger ejer aktiver og passiver direkte, værdiansættes de efter lempelige regler ved

den årlige opgørelse af den skattepligtige formue, idet f.eks. goodwill ikke medregnes. Det er

ikke hensigtsmæssigt, at de kooperationsbeskattede andelsforeninger skal beskattes hårdere,

ved at have aktiver placeret i datterselskaber frem for at aktiverne er direkte ejet.

Det foreslås, at aktierne værdiansættes efter reglerne i selskabsskatteloven § 14, stk. 2-6.

Herved sikres det, at virkningen af ophævelsen af reglerne for brug af formueskattekursen til

værdiansættelse af aktier neutraliseres for de kooperationsbeskattede andelsforeninger.

Ændringen betyder således, at opgørelsesmetoden svarer til, at aktierne værdiansættes til den

skattemæssige indre værdi efter de dagældende principper for formuebeskatning. Denne

opgørelsesmetode har hidtil efter praksis været anvendt for aktier i helejede datterselskaber.

Med den foreslåede formulering af selskabsskattelovens § 14, stk. 7, vil denne

værdiansættelsesmetode også skulle anvendes for aktier i selskaber, der ikke er helejede.

Det foreslås herudover at videreføre det hidtidige princip om, at hvis den skattemæssige indre

værdi af aktier opgøres til en negativ værdi, værdiansættes aktierne til nul.

2.5. Sambeskatning i forbindelse med konkurs

2.5.1. Gældende ret

Et moderselskab og datterselskaber, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse,

udgør en koncern. Koncernforbundne selskaber m.v. i Danmark skal sambeskattes (national

sambeskatning). Som en undtagelse hertil gælder, at et selskab, der tages under

konkursbehandling, skal holdes ude af sambeskatningen fra og med det indkomstår, hvori

konkursdekretet afsiges.

Efter konkursskattelovens bestemmelser omfatter konkursindkomsten for selskaber m.v.

skyldnerens indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet

afsiges, og indtil konkursdekretets afsigelse samt konkursboets indkomst indtil konkursens

slutning

Landsskatteretten har i en afgørelse af 25. september 2015 SKM2015.695.LSR fastslået, at

undtagelsen til reglerne om sambeskatning alene finder anvendelse for den indkomstperiode i

et indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Afgørelsen indebærer, at i de situationer, hvor et

konkursramt selskab er frasolgt koncernen i løbet af indkomståret, men inden konkursdekretet

afsiges, vil det konkursramte selskab skulle indgå i sambeskatningen for den indkomstperiode

i indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse. Det medfører, at et skattemæssigt

underskud opstået i indkomstperioden, hvor der har været koncernforbindelse, kan modregnes

i de øvrige koncernforbundne selskabers eventuelle skattemæssige overskud.

Landsskatteretten har ikke taget stilling til samspillet mellem indkomstopgørelsen efter

selskabsskatteloven og indkomstopgørelsen efter konkursskatteloven. Det efterlader en

usikkerhed om, hvorvidt indkomsten for en indkomstperiode i indkomståret både skal indgå i

opgørelsen af sambeskatningsindkomsten og i tilfælde af skattepligt efter konkursskatteloven

i konkursindkomsten.

2.5.2. Lovforslaget

- 12 -

Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 31 C, stk. 8, 1. pkt., om adgang til

sambeskatning i forbindelse med konkurs. Efter den foreslåede ændring vil et selskab ikke

kunne indgå i en sambeskatning i nogen indkomstperiode i det indkomstår, hvori

konkursdekretet afsiges, og efterfølgende indkomstår. Det indebærer, at selv om et selskab

frasælges koncernen, inden konkursdekretet afsiges, vil det konkursramte selskab skulle

holdes ude af sambeskatning i hele indkomståret og dermed også holdes ude af

sambeskatning i de indkomstperioder i indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse.

Med den foreslåede ændring vil det konkursramte selskabs skattemæssige underskud ikke

kunne udnyttes af sambeskattede selskaber for den eller de indkomstperioder i det

indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges. Et eventuelt opstået skattemæssigt underskud i

indkomstperioder under sambeskatning følger det konkursramte selskab ud af

sambeskatningen og vil alene kunne fratrækkes i selskabets eventuelle skattepligtige

konkursindkomst efter konkursskatteloven.

Den foreslåede ændring indebærer også, at der skabes sikkerhed for, at en indkomst ikke både

indgår i den skattepligtige indkomst efter selskabsskatteloven og i konkursindkomsten efter

konkursskatteloven, idet indkomsten i alle indkomstperioder i hele indkomståret alene vil

indgå i konkursindkomsten, såfremt der statueres skattepligt efter konkursskattelovens

bestemmelser.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om lempelse af elafgiften for forlystelser vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på

omkring 40 mio. kr. og omkring 30 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2017, jf. tabel 1.

Tabel 1.

Mio. kr. (2016-niveau)

2017

2018

-40

-30

2019

-40

-30

2020

-40

-30

Umiddelbart provenu

-40

Provenu efter tilbageløb

-40

Provenu efter tilbageløb og

adfærd

-30

Varig

virkning

-20

Grundlaget for elafgiften forventes at udvise en vækst, der er mindre end udviklingen i BNP. Det

medfører, at det varige mindreprovenu er lavere end det umiddelbare provenu. Det varige

mindreprovenu vurderes at udgøre omkring 20 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

Forslaget om ændring af holdingkravet sikrer en mere robust værnsregel, som understøtter, at

der ikke opstår et utilsigtet mindreprovenu i forbindelse med en skattefri spaltning.

Forslaget om fradrag for særlige bonushensættelser sikrer, at der ikke opstår et utilsigtet

merprovenu som følge af den ændrede regnskabsmæssige placering af særlige

bonushensættelser.

Til sidst præciserer forslaget om sambeskatning i forbindelse med konkurs, at underskud opstået i

det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges, ikke kan udnyttes af andre sambeskattede selskaber,

hvorved der ikke kan opstå et eventuelt utilsigtet mindreprovenu. Derudover sikres, at disse

underskud skattemæssigt forbliver hos det konkursramte selskab og her kan modregnes i en

- 13 -

eventuel skattepligtig konkursindkomst. Dette vil understøtte både private og offentlige kreditorers

muligheder for at få dækning for deres krav.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om værdiansættelse af kooperationsbeskattede andelsforeningers unoterede aktier

skønnes at medføre administrative engangsomkostninger til kommunikation og håndtering af

genoptagelsesadgang af en ikke nævneværdig grad.

De øvrige foreslåede ændringer skønnes ikke at indebære væsentlige administrative

konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Med forslaget om lempelse af elafgiften for forlystelser vil forlystelser kunne opnå

godtgørelse for størstedelen af den del af elforbruget, der kan henregnes til proces. Det vil

betyde, at en lang række virksomheder med forlystelsesaktiviteter vil få en lempelse af

elafgiften med godt 90 øre pr. kWh for procesforbrug i 2017. I 2017 udgør elafgiften til

proces inden godtgørelse 91 øre pr. kWh og 0,4 øre pr. kWh efter godtgørelse. Det vurderes,

at den umiddelbare lempelse for forlystelsesaktiviteter vil udgøre ca. 40 mio. kr. i 2017.

Forslaget om fradrag for særlige bonushensættelser sikrer, at den ændrede regnskabsmæssige

placering af særlige bonushensættelser ikke får økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Med forslaget om værdiansættelse af kooperationsbeskattede andelsforeningers unoterede

aktier sikres, at aktiver i andelsforeningen værdiansættes på samme måde, uanset om aktivet

er placeret i et datterselskab eller er direkte ejet. Herved imødegås gennemsnitligt set en

stigning i de kooperationsbeskattede andelsforeningers beskatning, der ellers ville være fulgt

med ophævelsen af formueskattekursreglen. I enkelte tilfælde kan der dog for de

kooperationsbeskattede andelsforeninger forekomme afvigelser i både positiv og negativ

retning.

De øvrige foreslåede ændringer vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

[Det vurderes foreløbigt, at der ikke er nogen nævneværdige administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Lovforslaget sendes i høring hos TER]

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Nedsættelse af elafgiften efter godtgørelse forventes at medføre et øget elforbrug i relation til

forlystelsesaktiviteter. Produktion af elektricitet er omfattet af EU´s kvotehandelssystem.

Øgede CO

-udledninger inden for CO

-kvotesystemet udlignes i stedet via mindreudledninger

andre steder inden for systemet.

De øvrige foreslåede ændringer har ingen miljømæssige konsekvenser.

- 14 -

9. Forholdet til EU-retten

Det er Europa-Kommissionens vurdering, at godtgørelsesbestemmelserne i lov om afgift af

elektricitet sammenholdt med lovens bilag 1 indeholder elementer af statsstøtte, idet visse

virksomheder kan benytte sig af den lave processats, mens den type virksomheder, der

fremgår af lovens bilag 1, betaler den fulde sats.

Ordningen er omfattet af gruppefritagelsesforordningens (Europa-Kommissionens forordning

(EU) nr. 651/2014) anvendelsesområde. Gruppefritagelsesforordningen anvendes inden for

områder, hvor det vurderes, at støtte kan iværksættes uden Europa-Kommissionens

godkendelse. Da elafgiftslovens bilag 1 inden forslaget er anmeldt efter

gruppefritagelsesforordningen, vil det være nødvendigt at underrette Europa-Kommissionen

om ændringen i lovens bilag 1. Ændringen kan dog sættes i kraft uden Europa-

Kommissionens forudgående godkendelse, da denne anmeldelse ligeledes kan ske efter

gruppefritagelsesordningen.

Betingelserne for at anvende gruppefritagelsesforordningen er, at støtteordningen er udformet

i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF), at

modtagerne af afgiftslempelsen udvælges på grundlag af gennemsigtige og objektive kriterier,

og at støtteordningen baseres på en lempelse af afgiftssatsen eller på udbetaling af en fast

kompensation.

Den danske elafgift er udformet i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet. Der

betales som hovedregel samme sats for el, der anvendes til procesformål i liberale erhverv.

Satsen er som udgangspunkt 0,4 øre pr. kWh. Visse liberale erhverv er undtaget fra

muligheden for at få procesgodtgørelse i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivets

artikel 11(4). Elafgiftsloven er derudover indrettet sådan, at det sikres, at

energibeskatningsdirektivets minimumsafgiftssats på 0,4 øre pr. kWh betales af alle

virksomheder. Det er derfor Skatteministeriets vurdering, at betingelserne for at anmelde

ændringen af elafgiftsloven efter gruppefritagelsesforordningen konkret er opfyldt.

Forslaget notificeres derudover som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet).

De øvrige foreslåede ændringer indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2016 til den 2. august 2016 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, ARI, Biobrændselsforeningen, Borger-

og Retssikkerhedschefen i SKAT CEPOS, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen

for Decentral Kraftvarme, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk

Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Told- og

Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Biografer, Danske Teatres Fællesorganisation,

Danva, Den danske Skattemæglerforening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark,

Ejerlederne, Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Energiklagenævnet, Energinet.dk,

Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Finansrådet,

Finanstilsynet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen for

Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen for Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske

Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Forsikring & Pension, FSE, FSR – danske

- 15 -

revisorer, HK-Kommunal, HORESTA, Håndværksrådet, IBIS, InvesteringsFondsBranchen,

KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter,

Mellemfolkeligt Samvirke, Mineralolie Brancheforeningen, Nationalbanken, Nationalt Center

for Miljø og Energi, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Partnerskabet for

brint og brændselsceller, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Restaurationsbranchen.dk,

Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, SEGES,

Skatteankestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Vedvarende Energi,

VELTEK.

11. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ mindre

udgifter

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

Lovforslaget vurderes samlet

set at medføre et varigt

mindreprovenu på ca. 20 mio.

kr. årligt efter tilbageløb og

adfærd.

Forslaget om værdiansættelse

af kooperationsbeskattede

andelsforeningers unoterede

aktier vurderes samlet at

medføre administrative

engangsomkostninger til

kommunikation og

håndtering af

genoptagelsesadgang af ikke

nævneværdig grad.

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for det offentlige

Administrative

konsekvenser for det

offentlige

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Det vurderes, at forslaget

vedrørende lempelse af elafgift

for elektricitet anvendt til

forlystelser umiddelbart vil

udgøre en lempelse for

forlystelsesaktiviteter på ca. 40

mio. kr. i 2017.

[Ingen]

Ingen

Forslaget om nedsættelse af

elafgiften efter godtgørelse

forventes at medføre et øget

elforbrug i relation til

- 16 -

forlystelsesaktiviteter.

Produktion af elektricitet er

omfattet af EU’s

kvotehandelssystem. Øgede

-udledninger inden for

-kvotesystemet udlignes i

stedet via mindreudledninger

andre steder inden for

systemet.

Europa-Kommissionen skal underrettes om ændringen af

elafgiftsloven i henhold til gruppefritagelsesforordningen

(Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014).

Forslaget notificeres derudover som udkast i overensstemmelse

med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535

(informationsproceduredirektivet).

Forholdet til EU-retten

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter gældende ret kan momsregistrerede virksomheder som udgangspunkt få tilbagebetalt

afgiften af elektricitet forbrugt i virksomheden ned til EU´s minimumssats på 0,4 øre pr. kWh.

Dette gælder imidlertid ikke for en række liberale erhverv, som vurderes at have et

husholdningslignende forbrug. Disse erhverv fremgår af bilag 1 i lov om afgift af elektricitet.

Virksomheder omfattet af bilag 1 betaler derfor omkring 90 øre pr. kWh for elektricitet

forbrugt i virksomheden.

Det foreslås at fjerne forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger m.v., fra

bilag 1 i lov om afgift af elektricitet. Virksomheder, der udbyder forlystelsesaktiviteter, vil

herefter kunne få tilbagebetalt afgiften af elektricitet ned til EU´s minimumssats på 0,4 øre pr.

kWh.

Det er uhensigtsmæssigt, at forlystelser er sidestillet med liberale erhverv såsom advokater,

arkitekter, reklamevirksomheder og revisorer, da aktiviteterne i bl.a. forlystelsesparker i

væsentlig grad adskiller sig fra disse.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af den forslåede ændring i lovforslagets § 2,

nr. 2, hvor der indsættes et 11. pkt. i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1.

Til nr. 2

Skattefri spaltning kan gennemføres enten med eller uden tilladelse fra SKAT. Efter

fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 4. pkt., gælder det, at en spaltning uden tilladelse fra SKAT

er betinget af, at selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller aktier,

der er omfattet af definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4

C, i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en

- 17 -

periode på tre år efter vedtagelsen af spaltningen. Begrænsningen gælder alene for selskaber,

der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af aktierne i enten det indskydende eller modtagende

selskab.

Det er dog tilladt at afstå aktier inden for tre-års-perioden, såfremt det sker i forbindelse med

en skattefri omstrukturering, hvor der ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. I

sådanne situationer vil den oprindelige tre års binding blive overført til de aktier, der

erhverves i forbindelse med efterfølgende omstruktureringer.

Det foreslås, at der indsættes et 11. pkt. i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, for at sikre, at der

ikke kan ske omgåelse af holdingkravet ved skattefri spaltning uden tilladelse. En skattefri

spaltning vil med forslaget være betinget af en tilladelse fra SKAT, hvis der tre år forud for

spaltningen er gennemført selskabsoverdragelse, der ikke er omfattet af successionsreglerne i

skattelovgivningen, og overdragelsen ikke har været skattepligtig, fordi de overdragne aktier

kan overdrages skattefrit efter aktieavancebeskatningsloven. Det skyldes, at

omgåelsesmodellen er betinget af, at der før den skattefri spaltning, som foretages uden

tilladelse fra SKAT, er gennemført overdragelse af aktier i det selskab, som spaltes, uden at

overdragelsen har udløst beskatning.

Det foreslås, at fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 4. pkt., der giver mulighed for, at der kan

gennemføres en skattefri spaltning uden tilladelse, ikke finder anvendelse, hvis der inden for

en periode på tre år forud for spaltningen er gennemført selskabsoverdragelse. Ved

selskabsoverdragelse menes overdragelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§§ 4 a, 4 b eller 4 c, som indskydes i selskabet uden skattemæssig succession.

Det foreslås således, at SKAT gives mulighed for at vurdere, om spaltningen gennemføres

med henblik på at undgå eller udskyde beskatning. SKAT kan meddele afslag på

anmodningen, hvis det vurderes, at spaltningens hovedformål er skatteunddragelse eller

skatteundgåelse, og såfremt transaktionen ikke foretages ud fra gyldige forretningsmæssige

årsager.

Til § 3

Til nr. 1

Finanstilsynet har udstedt en ny regnskabsbekendtgørelse, der medfører, at de særlige

bonushensættelser fremover regnskabsmæssigt er placeret under egenkapitalen. Efter den

tidligere regnskabsbekendtgørelse var de særlige bonushensættelser regnskabsmæssigt

placeret som en del af de forsikringsmæssige hensættelser. Dette medførte, at de særlige

bonushensættelser skattemæssigt var fradragsberettigede som en del af hensættelserne til de

forsikrede, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

Skattemæssigt er der normalt ikke fradrag for hensættelser til egenkapitalen. Ændringen af de

regnskabsmæssige regler betyder derfor, at der ikke længere er hjemmel i skattelovgivningen

til at kunne foretage fradrag for særlige bonushensættelser.

De særlige bonushensættelser er en hybrid, der har egenkapitalpræg, men som også udgør en

hensættelse til de forsikrede. Uanset den regnskabsmæssige ændring vil de særlige

bonushensætter have uændret indhold. Det foreslås på den baggrund, at selskabsskattelovens

- 18 -

§ 13, stk. 3, ændres, således at det klart fremgår af loven, at der er fradrag for særlige

bonushensættelser på lige fod med andre forsikringsmæssige hensættelser.

Til nr. 2

Reglerne for brug af formueskattekursen til opgørelse af værdien af unoterede aktier er

ophævet med virkning for indkomståret 2015 for andelsforeninger m.v. omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. cirkulære 9054 af 4. februar 2015 om ændring af

cirkulære om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved

gaveafgiftsberegning. Forud for ophævelsen fulgte det af de dagældende regler og praksis, at

unoterede aktier blev værdiansat efter formueskattekursreglerne. Hvis der var tale om

helejede selskaber, blev aktierne dog værdiansat til den skattemæssige indre værdi.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 14, stk. 7, at fastsætte, at unoterede aktier ved opgørelsen

af andelsforeningens formue skal værdiansættes til en værdi, som svarer til den værdi, der

ville blive opgjort ved anvendelse af reglerne i § 14, stk. 2-6.

Med den foreslåede affattelse af selskabsskattelovens § 14 stk. 7, værdiansættes aktierne

transparent, således at formuen opgøres på samme måde, uanset om andelsforeningens

formue er ejet gennem et selskab eller direkte af andelsforeningen.

Herudover foreslås det at videreføre princippet om, at hvis den skattemæssige indre værdi af

aktier opgøres til et negativt beløb, værdiansættes aktierne til nul.

Den foreslåede opgørelsesmetode svarer i vidt omfang til de allerede gældende principper for

opgørelse af helejede datterselskabsaktier, hvor værdien opgøres til den skattemæssige indre

værdi. Den foreslåede ændring har således alene betydning for unoterede aktier, der er

delejede, da disse i dag skal opgøres til handelsværdien som følge af, at reglerne for

værdiansættelse efter formueskattekursreglerne er ophævede.

I de særlige tilfælde, hvor det kan være forbundet med store vanskeligheder at opgøre værdien

af unoterede aktier efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6, videreføres hidtidig

praksis for, at der kan ske værdiansættelse af aktierne til den regnskabsmæssige indre værdi,

fraregnet værdien af goodwill og andre immaterielle aktiver. Det kan f.eks. være relevant at

tage udgangspunkt i den regnskabsmæssige indre værdi, hvis selskabet, der skal

værdiansættes, er udenlandsk, og det således er forbundet med stort besvær at estimere det

udenlandske selskabs værdi opgjort efter selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6.

Til nr. 3

Det følger af selskabsskattelovens § 31, stk. 1, at koncernforbundne selskaber m.v. skal

sambeskattes (national sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber m.v. forstås

selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern,

jf. selskabsskattelovens § 31 C.

I selskabsskattelovens § 31 C defineres koncernforbundne selskaber m.v., herunder hvilke

betingelser der gælder for at anse selskaber m.v. for koncernforbundne. Det defineres således,

at et moderselskab sammen med datterselskaber, hvori moderselskabet har bestemmende

indflydelse, udgør en koncern.

- 19 -

Som en undtagelse til denne hovedregel fremgår det af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 8, 1.

pkt., at et selskab, der tages under konkursbehandling, skal holdes ude af sambeskatningen fra

og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.

Et selskabs indkomstår defineres i selskabsskattelovens § 10, stk. 1, 2. pkt., som kalenderåret,

medmindre selskabet efter selskabsskattelovens § 10, stk. 2, 4. pkt., vælger et forskudt

indkomstår. Det følger af selskabsskattelovens § 10, stk. 5, at alle sambeskattede selskaber

skal have samme indkomstår som administrationsselskabet.

Af konkursskattelovens § 3 fremgår det, at for selskaber m.v. omfatter konkursindkomsten

skyldnerens indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet

afsiges og indtil konkursdekretets afsigelse, samt konkursboets indkomst indtil konkursens

slutning.

Der ses således at være sammenhæng mellem bestemmelserne i selskabsskattelovens 31 C,

stk. 8, og konkursskattelovens § 3, hvorefter en given indkomst ikke både indgår i opgørelsen

af indkomsten efter selskabsskattelovens bestemmelser og i opgørelsen af konkursindkomsten

efter konkursskattelovens bestemmelser.

Landsskatteretten har i SKM2015.695.LSR truffet en afgørelse, hvorefter et konkursramt

selskab kunne indgå i sambeskatningen for den del af indkomståret, hvor der var

koncernforbindelse. Afgørelsen blev begrundet med, at selskabsskattelovens § 31, stk. 8, ikke

fandt anvendelse for den indkomstperiode i indkomståret, hvor der var koncernforbindelse,

idet konkursdekretet blev afsagt, efter det pågældende selskab var frasolgt koncernen.

I den konkrete sag indebar afgørelsen, at det konkursramte selskabs underskud, i perioden

hvor der var koncernforbindelse, kunne udnyttes af de øvrige sambeskattede selskaber.

Afgørelsen tager ikke stilling til, om indkomsten for denne periode også omfattes af

konkursindkomsten efter konkursskattelovens § 3, i det omfang der måtte blive statueret

konkursskattepligt efter konkursskattelovens § 14.

Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 31 C, stk. 8, 1. pkt., således at det klart fremgår,

at et konkursramt selskab skal holdes ude af sambeskatning i alle indkomstperioder i det

indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges.

Den foreslåede ændring indebærer, at selv om et selskab udgår af en koncern i forbindelse

med et frasalg eller lignende, inden konkursdekretet afsiges, kan selskabet ikke indgå i

sambeskatning for det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges. Det fastslås således, at

indkomståret i relation til selskabsskattelovens § 31 C, stk. 8, omfatter alle indkomstperioder i

det pågældende indkomstår og ikke blot den indkomstperiode, hvori konkursdekret afsiges.

Med den foreslåede ændring vil det ikke være muligt via frasalg eller lignende forinden

konkursdekretets afsigelse at udnytte et konkursramt selskabs underskud i sambeskattede

selskabers indkomst for den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse. Den

foreslåede ændring indebærer samtidig, at der ikke opstår tvivl om, hvorvidt indkomsten for

denne periode både indgår i indkomsten efter selskabsskatteloven og i konkursindkomsten

efter konkursskatteloven.

- 20 -

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny

lovgivning, der har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. juli eller den 1.

januar.

I øvrigt betyder det foreslåede ikrafttrædelsestidspunktet, at momsregistrerede virksomheder,

der betaler elafgift af elektricitet anvendt til procesformål i eksempelvis forlystelsesparker,

biografer og teatre, kan få godtgjort elafgiften ned til 0,4 øre pr. kWh. fra og med den 1.

januar 2017.

Det forslås i

stk. 2,

at forslagets § 2, nr. 2, om skattefri spaltning, har virkning for spaltninger

med spaltningsdato den 1. januar 2017 eller senere.

Det foreslås i

stk. 3,

at lovforslagets § 3, nr. 1, om fradrag for særlige bonushensætter, har

virkning fra og med indkomståret 2016. Dermed kan den gældende retstilstand opretholdes,

idet den nye regnskabsbekendtgørelse trådte i kraft den 1. januar 2016.

Det foreslås i

stk. 4,

at lovforslagets § 3, nr. 2, har virkning for indkomstår, der påbegyndes

fra og med den 1. januar 2017. Det foreslås desuden i lovforslagets § 3, nr. 2, at

kooperationsbeskattede andelsforeninger kan vælge at anvende bestemmelsen i

selskabsskattelovens § 14, stk. 7, til at værdiansætte aktier til brug for formueopgørelsen for

indkomstårene 2015 og 2016. Kooperationsbeskattede andelsforeninger, der har værdiansat

unoterede aktier til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2015

og 2016, kan således få genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2015 og 2016.

Det foreslås ligeledes, at selskaber, der har påbegyndt indkomståret 2017 inden lovens

ikrafttrædelsestidspunkt den 1. januar 2017, kan vælge at anvende bestemmelsen i

selskabsskattelovens § 14, stk. 7, til at værdiansætte aktier til brug for formueopgørelsen.

Det foreslås i

stk. 5,

at lovforslagets § 3, nr. 3, har virkning for konkursdekreter, der afsiges

fra og med 1. januar 2017.

- 21 -

Bilag

Bilag 1 –

Andre bilag (EU-direktiver, forordninger, tekniske redegørelser)

Bilag 2 –

Paralleltekster

- 22 -

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om afgift på elektricitet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011,

som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1893 af

29. december 2015, foretages følgende

ændringer:

bilag 1

udgår »Forlystelser, herunder

teaterforestillinger,

biografforestillinger

m.v.«

Bilag 1

Liste

over

momsregistrerede

virksomheder, hvis afsætning af ydelser

ikke giver adgang til tilbagebetaling af

elafgift, jf. § 11, stk. 2

Advokater.

Arkitekter.

Bureauer

(bl.a.

vagtbureauer,

ægteskabsbureauer).

Forlystelser, herunder teaterforestillinger,

biografforestillinger m.v.

Landinspektører.

Mæglere.

Reklame.

Revisorer.

Rådgivende ingeniører

§2

I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1017 af 24. august 2015, foretages

følgende ændringer:

§ 15 a, stk. 1, 4. pkt.,

ændres ”5.-10.

§ 15 a.

Ved spaltning af et selskab har pkt.” til: ”5.-11. pkt.”.

selskaberne adgang til beskatning efter

reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det

indskydende selskab som det modtagende

§ 15 a,

stk. 1, indsættes som 11. pkt.:

selskab er omfattet af begrebet selskab i en ”4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis

- 23 -

medlemsstat i artikel 3 i direktiv

2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i

landet anses for en transparent enhed. Det er

en betingelse for anvendelsen, at der er

opnået tilladelse hertil fra told- og

skatteforvaltningen.

Told-

skatteforvaltningen kan fastsætte særlige

vilkår for tilladelsen og kan foreskrive, at der

specifikt udarbejdes dokumenter, der skal

indsendes inden for de frister, der er nævnt i

§ 6, stk. 3, eller § 6, stk. 4. Ved spaltning af

et selskab har selskaberne som nævnt i 1.

pkt. adgang til beskatning efter reglerne i §

15 b, stk. 1 og 2, uden at der er opnået

tilladelse

hertil

fra

told-

skatteforvaltningen, jf. dog 5.-10. pkt.

Anvendelsen af 4. pkt. er betinget af, at

selskaber, der efter spaltningen ejer mindst

10 pct. af kapitalen eller aktier, der er

omfattet af definitionen af skattefri

porteføljeaktier

aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i et af

de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i

det eller de pågældende selskaber i en

periode på 3 år efter vedtagelsen af

spaltningen. Uanset 5. pkt. kan aktierne i et

deltagende selskab i den nævnte periode

afstås i forbindelse med en skattefri

omstrukturering

den

nævnte

selskabsdeltager eller det pågældende

deltagende

selskab,

hvis

der

ved

omstruktureringen ikke sker vederlæggelse

med andet end aktier. I sådanne tilfælde

finder den i 5. pkt. nævnte betingelse i sin

restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren

henholdsvis det eller de deltagende selskaber

den

efterfølgende

skattefrie

omstrukturering. 4. pkt. finder ikke

anvendelse, hvis det indskydende selskab har

mere end én selskabsdeltager og en eller

flere af disse har været selskabsdeltagere i

mindre end 3 år uden at have rådet over

flertallet af stemmerne og samtidig er eller

ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det

modtagende selskab, hvor de tilsammen

råder over flertallet af stemmerne. 4. pkt.

finder heller ikke anvendelse på spaltning

omfattet af stk. 3, hvis en selskabsdeltager,

der i en periode på tre år forud for

spaltningen er gennemført overdragelse af

aktier i det indskydende selskab uden

skattemæssig succession, og aktierne

omfattes af §§ 4 a, 4 b eller 4 c.”

- 24 -

der beskattes af aktierne i det indskydende

selskab efter aktieavancebeskatningslovens §

17, og som samtidig kan modtage skattefrit

udbytte af disse aktier, vederlægges med

andet end aktier i det eller de modtagende

selskaber. 4. pkt. finder heller ikke

anvendelse, hvis en person eller et selskab,

der har bestemmende indflydelse i det

indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2,

hverken er hjemmehørende i EU/EØS eller i

stat,

som

har

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med

Danmark.

§3

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 680 af den 20. maj 2015, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 998 af 30. august 2015, § 20 i

lov nr. 395 af 2. maj 2016, § 5 i lov nr. 428

af 18. maj 2016 og § 1 i lov nr. 652 af 8. juni

2016, foretages følgende ændringer:

§ 13

Stk. 1-2 …

Stk. 3.

Forsikringsselskaber kan ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst

efter reglerne i stk. 4-10 eller § 13 F fradrage

beløb, der er medgået til skat efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 8, i det

omfang

indkomstårets

skat

efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 8 har

reduceret indkomstårets hensættelser eller

ydelser til de forsikrede vedrørende det

indkomstår, der svarer til indkomståret efter

denne lov, og beløb, der hensættes til

dækning af forpligtelser over for de

forsikrede i form af forsikringsmæssige

hensættelser.

§ 13, stk. 3,

indsættes efter

»indkomstårets hensættelser«: », særlige

bonushensættelser«, og efter

»forsikringsmæssige hensættelser« indsættes:

» og særlige bonushensættelser«.

§ 14.

Stk. 1-6…

Stk. 7.

Aktier, der ikke er frit omsættelige,

samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af

samtlige aktier ejes af en enkelt forening,

medregnes ved opgørelsen af formuen med

mindst 80 pct. af handelsværdien.

§ 14, stk. 7,

affattes således:

”Stk. 7.

Aktier, der ikke er optaget til

handel på et reguleret marked eller en

multilateral handelsfacilitet, værdiansættes til

værdien opgjort efter stk. 2-6. Hvis den

skattemæssige værdi af aktierne efter 1. pkt.,

er negativ, ansættes værdien til nul.”

- 25 -

§ 31 C

Stk. 1…

Stk. 8.

Et selskab, der tages under

konkursbehandling, skal holdes ude af

sambeskatningen fra og med det indkomstår,

hvori konkursdekretet afsiges. Ved ophøret

af sambeskatningen finder § 31 A, stk. 10,

anvendelse.

§ 31 C, stk. 8, 1. pkt.,

ændres

”sambeskatningen” til: ”sambeskatning i alle

indkomstperioder”.