SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 234
Offentligt

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Indhold

Gennemsigtighed i SKATs kontrolarbejde ................................................................................... 1

Borgere .......................................................................................................................................... 6

2.1 Kontrol af borgere – omfang ................................................................................................. 6

2.2 Regler om kontrol af borgere ............................................................................................... 7

2.3 Udvalgte aktiviteter på borgerområdet ................................................................................ 8

Virksomheder ............................................................................................................................... 12

3.1 Kontrol af virksomheder – omfang ...................................................................................... 12

3.2 Regler om kontrol af virksomheder..................................................................................... 13

3.3 Udvalgte aktiviteter på virksomhedsområdet ..................................................................... 14

Sort økonomi ................................................................................................................................ 19

4.1 Kontrol af sort økonomi – omfang ...................................................................................... 19

4.2 Regler om kontrol af sort økonomi ..................................................................................... 19

4.3 Udvalgte aktiviteter om kontrol af sort arbejde og sort økonomi ....................................... 21

Told og afgifter ............................................................................................................................ 24

5.1 Kontrol af told og afgifter – omfang ................................................................................... 24

5.2 Regler om told- og afgiftskontrol ....................................................................................... 24

5.3 Udvalgte aktiviteter om kontrol af told og afgifter ............................................................ 25

Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsats over for økonomisk kriminalitet .......................... 27

6.1 Omfang af samfundsbeskyttende aktiviteter og indsats over for økonomisk kriminalitet 27

6.2 Regler om samfundsbeskyttende kontroller ...................................................................... 27

6.3 Udvalgte samfundsbeskyttende aktiviteter og indsatser mod økonomisk kriminalitet ... 28

Tværgående regler og pligter ...................................................................................................... 33

Klager ........................................................................................................................................... 38

8.1 Klage over afgørelse ............................................................................................................ 38

8.2 Klage over sagsbehandling................................................................................................. 38

Lovgivningen om SKATs kontrol ................................................................................................ 39

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Gennemsigtighed i SKATs kontrolarbejde

Denne rapport beskriver SKATs kontrolarbejde i 2015. Formålet med rapporten er at skabe åbenhed

og gennemsigtighed omkring de regler, som danner grundlag for SKATs kontrolarbejde, samt beskrive,

hvordan og hvor meget SKAT bruger de kontrolbeføjelser, de har fået.

I 2015 håndterede SKAT betalingen af ca. 928

mia. kr. i skatter, afgifter og told fra 4,6 mio. borgere og

600.000 virksomheder. I Danmark betaler borgere og virksomheder langt den største del af skatten

uden fejl. SKATs compliance-undersøgelser viser, at 99,5 procent af borgerne og 90 procent af virk-

somhederne er indstillet på at betale den korrekte skat.

SKAT har derfor fokus på at gøre det så nemt som muligt at betale den korrekte skat. Det sker ved at

vejlede om regler og pligter, fx på skat.dk, ved at it-systemer og TastSelv-løsninger fungerer effektivt,

og det sker ved, at SKAT kontrollerer borgeres og virksomheders årsopgørelser og regnskab.

SKAT har altså en vigtig opgave med at undgå fejl i skattebetalingen, rette fejlene og forhindre, at de

opstår fremover. Det sker blandt andet gennem kontrol. Arbejdet skal imødegå risikoen for fejl og svig

for at sikre skatteprovenuet og minimere skattegabet, det vil sige forskellen mellem den betalte skat og

det, som burde være betalt. Arbejdet skal samtidig bidrage til at sikre retssikkerheden og opretholde

danskernes tillid til skattesystemet.

Derudover arbejder SKAT også for åbent at fortælle omverdenen om det kontrolarbejde, der udføres,

hvorfor de specifikke områder er valgt, samt hvordan det er gået. Det oplyses i en række rapporter, som

løbende udarbejdes og kan ses på

skat.dk.

Hvert år udkommer en kontrolaktivitetsplan, hvori der fortælles om, hvilke kontrolaktiviteter SKAT

udfører i løbet af året, og hvorfor de er prioriteret. Hvert andet år udgiver SKAT såkaldte compliance-

rapporter, som er analyser, der fortæller om borgernes og virksomhedernes regelefterlevelse. Analyser-

ne indgår som en vigtig del af grundlaget for prioriteringen af de aktiviteter, der iværksættes, og som er

beskrevet i kontrolaktivitetsplanen.

Kontrollen i 2015 – overordnet set

SKAT fokuserer sit kontrolarbejde på de områder, hvor indsatsen giver den største effekt. Fokus er

dermed ikke på antallet af kontroller. En kontrols omfang og varighed varierer meget. Der er eksem-

pelvis stor forskel på at kontrollere en borgers befordringsfradrag, hvilket kan tage et par timer, og en

virksomheds transfer pricing-forhold, hvilket kan tage flere år.

Tabel 1 viser fordelingen af kontrollerne i 2015 på de fem områder, SKAT arbejder med i sin kontrol-

indsats samt antal afsluttede kontroller fra tidligere års projekter. I 2015 har SKAT afsluttet mere end

198.000 kontroller af borgernes og virksomhedernes skattebetaling.

Nationalregnskabsopgørelse

af de samlede skatter og afgifter 2009-2016.

Gennemsigtighed i SKATs kontrolarbejde

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Tabel 1. Afsluttede kontroller i 2014 og 2015

Område for kontrol

Borgere

Virksomheder

Sort økonomi

Told og afgifter

Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsatsen mod økonomisk kriminalitet

I alt

Afsluttede kontroller i tidligere års projekter

I alt

Antal kontroller 2014

13.891

33.060

13.549

66.711

9.552

136.763

Ikke optalt

136.763

Antal kontroller 2015

22.695

41.049

16.067

107.197

9.631

196.639

1.719

)

198.358

I Gennemsigtighedsrapporten 2014 er dette tal registreret som 5.665. Ved en fejl blev antal kontroller af lægemidler og veterinære lægemidler

ikke medtaget i 2014. Derfor manglede der 3.887 kontroller i Gennemsigtighedsrapport 2014.

Nogle sager om beslag af narkotika, medicin, doping mv. indgår også i opgørelsen af de åbnede postpakker, jf. afsnittet om told og afgifter.

Som noget nyt er antallet af årets afsluttede kontroller på tidligere års projekter talt op for 2015.

På de fleste områder er der tale om en stigning i antallet af kontroller. Stigningen i det samlede antal fra

2014 til 2015 skyldes primært, at der under Told og afgifter er omprioriteret eksisterende ressourcer til

kontrol af postpakker som følge af et styrket fokus på øget internethandel. Det betyder, at der i 2015 er

kontrolleret ca. 91.000 postpakker mod ca. 49.000 året før. Én åbnet postpakke tæller som én kontrol.

På borgerområdet skyldes stigningen af kontroller, at kontrolaktiviteter vedrørende værdipapirer har en

særlig karakter i 2015, og der er kontrolleret ca. 7.800 flere end sidste år. På værdipapirsområdet er

SKATs kontrolaktiviteter i 2015 kendetegnet ved, at sagerne ofte vedrører flere indkomstår, og derfor

genererer flere kontroller, jf. princip for optælling af kontroller. Dertil har SKAT særlig fokus på under-

skudssager, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er kortere, hvilket giver flere kontroller.

Optælling af antal kontroller

Opgørelsen af antallet af kontroller i Gennemsigtighedsrapport 2015 bygger på samme principper som

sidste års rapport. Principperne sikrer et ensartet grundlag for at sammenligne antallet af kontroller på

tværs af de enkelte kontrolaktiviteter.

En kontrol er defineret som en kontrol af én enkelt juridisk enhed (CVR/CPR-nummer) – det kan væ-

re en borger, en virksomhed eller en anden juridisk person. Optællingen sker særskilt for hver enkelt år

og for hver enkelt skatte- og afgiftsart (pligtområde), der har været omfattet af kontrollen. Når SKAT

kontrollerer en virksomhed, kan det derfor resultere i, at der registreres én eller flere kontroller.

Hvis eksempelvis én virksomhed bliver kontrolleret for både moms og skat (to pligter) for to år, resul-

terer det i (1*2*2=) 4 kontroller. Fremgangsmåden illustreres i figur 1.

Figur 1. Princip for optælling af kontroller

CVR/cpr

Pligt

År

Antal kontroller

Gennemsigtighed i SKATs kontrolarbejde

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Kontrollen bliver registreret, når sagsbehandlingen er afsluttet. Denne gennemsigtighedsrapport om-

fatter kontroller, der er afsluttet i 2015. Kontrollerne kan være afsluttet uden ændringer, eller der kan i

forbindelse med kontrollen være ændret i indkomsten, moms- eller afgiftsgrundlaget eller toldberegnin-

gen.

De afsluttede kontroller registreres løbende i SKATs drifts- og statistiksystemer. Det indebærer, at an-

tallet af kontroller vil variere afhængigt af, hvornår optællingen foretages. Antallet af kontroller i denne

rapport er derfor udtryk for et fastlåst øjebliksbillede på det tidspunkt, hvor optællingen fandt sted.

Det bemærkes, at visse kontroller ikke kan registreres som led i den almindelige registrering af kontrol-

produktionen. Disse kontroller er derfor ikke medtaget i rapporten. Det gælder blandt andet kontroller

af udenlandske personer og selskaber, der ikke altid er registreret i Danmark.

SKATs kontrolindsats – fra prioritering til gennemførelse

SKATs indsats er organiseret i kontrolaktiviteter, som enten er tidsmæssigt afgrænsede projekter eller

permanente opgaveområder. Aktiviteterne omfatter ikke kun kontrol, men også analyser, vejledning og

forebyggende arbejde, der kan bidrage til at hindre fejl i skattebetalingen.

En stor del af indsatsen kan gennemføres uden, at kontrollen griber ind i hverdagen hos borgere og

virksomheder. Det kan lade sig gøre, fordi SKAT aktivt bruger de store mængder af data, der er til rå-

dighed – både til at analysere fejlmønstre og til at forberede kontrollerne og følge op med forebyggende

tiltag.

Prioritering af kontrolindsats efter effekt

SKAT styrer og prioriterer kontrolindsatsen efter at skabe den størst mulige effekt på skattegabet.

SKAT fortsætter med at forbedre datagrundlaget og udvikle den fremmeste viden om skattegabet og

skatteydernes adfærd og behov. Et bedre vidensgrundlag til prioritering af kontrolaktiviteter sikrer, at

ressourcerne kan fokuseres mod de områder, hvor de har størst effekt i forhold til skattegabet.

Risikoanalyse og planlægning af kontrol

Forud for en kontrol har SKAT typisk analyseret det pågældende område for at afdække fejlmønstre og

finde indikationer på konkrete fejl. På den måde kan SKAT bruge ressourcerne målrettet de steder,

hvor risikoen for fejl er størst. SKAT gennemfører dog også compliance-undersøgelser og andre analy-

sekontroller, der er tilrettelagt for at give et mere generelt billede af, om borgere og virksomheder over-

holder reglerne.

Samarbejde med erhvervs- og brancheorganisationer om at opbygge viden, rette fejl og finde langsigte-

de løsninger i fællesskab er højt prioriteret. Samarbejdet skal desuden bidrage til, at virksomhederne

afregner den korrekte skat fra starten, så der ikke efterfølgende er behov for kontrol. Samtidig skal

dialogen medvirke til en bedre og smidigere skatteadministration og samtidig styrke retssikkerheden for

borgere og virksomheder.

I 2015 har SKAT i kontrolarbejdet samarbejdet med 45 forskellige erhvervs- og brancheorganisationer

samt 44 andre myndigheder. I de fleste tilfælde har samarbejdet med organisationerne givet et gensidigt

Gennemsigtighed i SKATs kontrolarbejde

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

udbytte i form af dialog og videndeling, og organisationerne har modtaget vejledning til deres medlem-

mer. I enkelte tilfælde har organisationerne videregivet data og konkrete informationer om branchefor-

hold til SKAT. Samarbejdet med andre myndigheder har dels været et led i myndighedernes kerneop-

gave, dels handlet om deling af viden og/eller udveksling af data og informationer.

Kontrollens forløb

SKAT indkalder supplerende materiale eller besøger virksomhederne for at indhente informationer. I

begge tilfælde har SKAT fokus på, at borgeren eller virksomheden får en korrekt behandling. Det inde-

bærer, at medarbejderen overholder de formelle regler, viser respekt for den kontrolleredes situation og

giver en tydelig forklaring på formålet, forløbet og resultatet af kontrollen.

Afgørelse og afslutning

Når SKAT har indhentet de nødvendige informationer, følger en kortere eller længere sagsbehandling.

Den kan resultere i, at SKAT foreslår ændringer i indkomst- eller momsopgørelser mv. I så fald modta-

ger borgeren eller virksomheden et forslag til ændring med en beskrivelse af, hvad SKAT har set på og

begrundelser for de foreslåede ændringer. Forslaget og sagsfremstillingen sendes i høring hos borgeren

eller virksomheden, før SKAT træffer den endelige afgørelse.

Klage

Borgeren eller virksomheden kan klage over afgørelsen i det almindelige klagesystem, som beskrevet i

kapitel 8. De har også mulighed for at klage over SKATs sagsbehandling, fx over sagsbehandlingstid. I

2015 er der afgjort 68 klager over sagsbehandlingen i kontrolsager.

Grundlaget for rapporten

Gennemsigtighedsrapporten for 2015 er baseret på 119 kontrolaktiviteter. De fleste af dem er udlagt i

Kontrolaktivitetsplan 2015 – som beskriver SKATs samlede og fremadrettede kontrolindsats i 2015 -

og som SKAT offentliggjorde i foråret 2015. SKAT starter i løbet af et år nye aktiviteter fx som følge af

ny viden. Derfor er enkelte aktiviteter medtaget, som ikke står i Kontrolaktivitetsplan 2015, da de først

er startet efter, at aktivitetsplanen blev offentliggjort. Der er undladt aktiviteter, som handler om analy-

ser og processer, og hvor SKAT ikke tager kontakt til borgere og virksomheder.

SKATs brug af kontrolreglerne er i de følgende kapitler beskrevet med udgangspunkt i de fem områ-

der, som SKAT arbejdede med i kontrolarbejdet i 2015. For hvert område giver rapporten et overblik

over de relevante og mest benyttede kontrolregler, hvor ofte SKAT har brugt dem, og hvad formålet og

tilgangen har været i de væsentligste kontrolaktiviteter. Figur 2 viser antallet af aktiviteter på de fem

områder, der er medtaget i rapporten.

Gennemsigtighed i SKATs kontrolarbejde

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Figur 2. Fordeling af antal aktiviteter på områder

Borgere

Sort økonomi

Samfundsbeskyttelse

mv.

Told og afgifter

Virksomheder

Aktiviteter på borgerområdet er omtalt i kapitel 2, på virksomhedsområdet i kapitel 3, om sort økonomi

i kapitel 4, på told- og afgiftsområdet i kapitel 5, og samfundsbeskyttende aktiviteter og indsats mod

økonomisk kriminalitet er omtalt i kapitel 6. SKATs anvendelse af tværgående regler er beskrevet i ka-

pitel 7, og antallet af klager over SKATs sagsbehandling fremgår af kapitel 8.

I kapitel 9 er gengivet de fleste lovregler, der er henvist til i rapporten.

Gennemsigtighed i SKATs kontrolarbejde

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Borgere

Borgernes årsopgørelser dannes af oplysninger fra arbejdsgivere og pensionsudbetalere, oplysninger om

offentlige ydelser samt oplysninger fra pengeinstitutter og kreditforeninger mv. Hertil kommer oplys-

ninger om borgernes ejendomme, samt de oplysninger, som borgerne selv indberetter.

Ved borgere forstås lønmodtagere, pensionister, dagpengemodtagere, studerende mv. Den private del

af årsopgørelsen for borgere, der driver en virksomhed, behandles også efter reglerne for borgere. Virk-

somhedsdelen er derimod – uanset om virksomheden er lille eller stor, om den drives som fuldtidsbe-

skæftigelse eller som bibeskæftigelse – omfattet af kontrolreglerne for virksomheder.

2.1 Kontrol af borgere – omfang

Kontrollen af borgere sker især af:



Oplysninger, som borgere giver på personselvangivelsen.

Data, der indberettes af arbejdsgivere og pengeinstitutter (tredjepartsdata).

Registrering af biler.

Tabel 2 viser en samlet oversigt over de kontrolregler, SKAT anvendte til forskellige borgerrettede akti-

viteter i 2015. I de 19 aktiviteter afsluttede SKAT samlet 22.695 kontroller.

Tabel 2. Borgere – SKATs anvendelse af kontrolregler i 2015

Kontrolregel

Kontrol af oplysninger,

borgere giver på person-

selvangivelsen.

Kontrol af oplysninger,

borgere og personligt

erhvervsdrivende giver

på personselvangivelsen.

Kontrol af data, der

indberettes af arbejdsgi-

vere og pengeinstitutter

mv.

Kontrol af registrering af

biler.

Skattekontrollovens § 1.

Antal aktiviteter

Antal kontroller

4.094

Eksempler på aktiviteter

Compliance 2014.

Money Transfer.

Skattekontrollovens § 1.

Skattekontrollovens § 6.

15.525

Skattely.

Udenlandske skatteoplysninger.

Skattekontrollovens § 6 A.

Pensionsbeskatning (PAL & PBL).

Udgående indberetningsindsats på

eKapitalområdet.

Leasing af biler.

Registreringsafgiftslovens §

26 a.

Samlet

3.037

22.695

Borgere

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

2.2 Regler om kontrol af borgere

Oplysninger fra borgere

Borgere har ifølge skattekontrollovens § 1 pligt til at selvangive deres indkomst. Selvangivelsespligten

betyder, at det er borgeren selv, der skal stå inde for, at de oplysninger, som han/hun har angivet til

årsopgørelsen, er korrekte. SKAT kan kontrollere borgeres angivne oplysninger efter skattekontrollo-

vens § 1, jf. skatteforvaltningslovens § 1. SKAT kan bede borgeren om at gøre rede for grundlaget for

de angivne oplysninger, eksempelvis dokumentation for renteudgifter eller andre fradrag.

Hvis borgeren ejer en virksomhed, kan der blive tale om, at SKAT også beder om oplysninger, der

fremgår af regnskabet. Der henvises her til kapitel 3 om kontrol af virksomheder.

Kontrol af automatiske indberetninger fra arbejdsgivere og pengeinstitutter mv.

Borgernes årsopgørelser er i stort omfang baseret på indberetninger fra arbejdsgivere og pengeinstitut-

ter mv. Det er derfor væsentligt, at disse tredjepartsdata er korrekte. SKAT kontrollerer disse data efter

kontrolreglen i skattekontrollovens § 6 A.

Virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder skal som arbejdsgivere indberette de ansattes

lønninger mv. til indkomstregistret (eIndkomst). I 2015 var der 199.329 indberetningspligtige arbejdsgi-

vere, der tilsammen indberettede A-indkomster på 893,7 mia. kr.

Pengeinstitutter, kreditforeninger, forsikringsselskaber, pensionskasser mv. skal indberette oplysninger

om indeståender, lån, renter mv. til eKapital. I 2015 var der 79.233 indberetningspligtige virksomheder,

som tilsammen indberettede 131 mio. transaktioner på tilsammen 1.001 mia. kr. Som noget nyt er mere

end 70.000 virksomheder, der udbetaler udbytte, medtaget i optællingen af indberetningspligtige virk-

somheder.

En transaktion er typisk renter, udbytter, indeståender, restgæld og kursværdi på værdipapirer. Én

transaktion består ofte af flere beløb: fx består en transaktion på restgæld af pålydende gæld, kursværdi

på restgæld og renter.

International udveksling af kontroloplysninger

Der er internationalt indgået en række aftaler om automatiske udvekslinger af oplysninger om bestemte

indkomsttyper. Det er blandt andet data fra eKapital, som udveksles. Udvekslingen sker eksempelvis

efter:



EU’s direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (2011/16/EU), hvorefter

der udveksles oplysninger om lønindkomst, bestyrelseshonorarer, pensioner og visse livsforsik-

ringer samt ejerskab til og indtægter fra fast ejendom.



Aftale mellem Danmark og USA om udveksling af oplysninger om pengeinstitutkonti, værdipa-

pirdepoter mv. (Bekendtgørelse nr. 8 af 4. marts 2013).

Borgere

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015



Dobbeltbeskatningsaftalernes mulighed for at udveksle oplysninger automatisk.

Bistandsaftale indgået i nordisk regi (Bekendtgørelse nr. 42 af 30. april 1992), hvor der udveks-

les oplysninger om salg af alle typer værdipapirer.

Kontrol af biler

SKAT kontrollerer efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 25 og § 26a, om der er betalt korrekt re-

gistreringsafgift af biler.

2.3 Udvalgte aktiviteter på borgerområdet

Der blev i 2015 gennemført 19 kontrolaktiviteter på borgerområdet. Nogle af dem er beskrevet nærme-

re i kapitlet, og de er valgt, da de giver et rimeligt dækkende billede af området. Der er i beskrivelserne

medtaget udvalgte nøgletal om kontrolarbejdet.

Compliance 2014 – borgernes regelefterlevelse

SKAT foretager hvert andet år en undersøgelse af borgernes evne til at selvangive korrekt. SKATs kon-

troller udvælges ved en tilfældig stikprøve blandt borgere, der ikke er selvstændig erhvervsdrivende.

SKAT har i compliance-projektet i 2015 afsluttet 620 kontroller af selvangivelsen for 2014. Derudover

er der i 1.078 tilfælde gennemgået selvangivelse/årsopgørelse uden kontakt til den berørte person.

Indberetning til årsopgørelsen (eKapital)

SKAT kontrollerer grundlaget for indberetninger til årsopgørelsen, som finansielle virksomheder, fagli-

ge foreninger mv. årligt har pligt til at indgive efter skattekontrolloven. Kontrollerne af indberetnings-

pligtige virksomheder sker efter reglerne i skattekontrollovens § 6 A og foregår oftest ved besøg i virk-

somheden. I 2015 er der afsluttet 30 kontroller i indberetningspligtige virksomheder.

Fremrykket ligning

SKAT kontrollerer, om indberetning af oplysninger fra arbejdsgivere mv. er fyldestgørende og korrekte.

Kontrollen foregår typisk i det aktuelle år. Derfor kaldes det ”fremrykket ligning”.

SKAT kontrollerer, at indberetninger fra arbejdsgivere om lønmodtagernes forhold er korrekte, så de

ansatte kan få en korrekt årsopgørelse. Formålet med kontrollen er dels at opnå viden om, hvor der

oftest opstår fejl og hvad årsagen til disse er, dels at undersøge, om der kan identificeres områder, hvor

der med fordel kan iværksættes en vejledningsindsats.

Når SKAT konstaterer fejl og misforståelser ved kontrollen hos arbejdsgiverne, får virksomheden vej-

ledning om, hvordan de skal forholde sig i fremtiden, og fejl rettes til i eIndkomst-systemet. De to hyp-

pigste grunde til, at virksomhederne laver fejl, er manglende kendskab til reglerne og sjuskefejl.

De tre største fejlområder er:

Borgere

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015



Fejl i automatisk beregning af befordringsfradrag – fx at arbejdsgiver ikke har indberettet, at med-

arbejderen har en varebil med hjem eller har skiftende arbejdssteder.



Fejl i opgørelse af værdi af fri bil til rådighed – fx at miljøafgift ikke tillægges værdien.



Fejl i skattefri befordringsgodtgørelse – fx at den foreliggende dokumentation ikke opfylder krite-

rierne for udbetaling, samt at virksomheden ikke fører den nødvendige kontrol.

Personers fradrag på selvangivelsen

SKAT kontrollerer fradrag i åbne felter på selvangivelsen, fx fradrag for befordring, underholdsbidrag

til tidligere ægtefælle og børnebidrag, og beder de udsøgte borgere om at indsende dokumentation for

angivne fradrag.

Formålet med kontrollerne er at forebygge og opklare uberettigede fradrag i selvangivelsens åbne felter,

der ikke direkte kan kontrolleres mod indberettede tredjepartsoplysninger. I 2015 gennemførte SKAT i

projektet blandt andet kontrol af rejseudgifter, øvrige lønmodtagerudgifter og befordring. Efter de gen-

nemførte kontroller er fradragene ændret for 696 borgere. I en del tilfælde fik en borger sin selvangivel-

se ændret på flere felter. Figur 3 viser fejltyper og antal for de hyppigst foretagne ændringer.

Figur 3. Personers fradrag på selvangivelsen – fejltyper og antal ændringer

450

400

350

300

250

200

150

100

Antal ændringer

386

297

242

Befordringsfradrag

Rejseudgifter

Fejltyper

Øvrige lønmodtagerudgifter

Differencer mellem selvangivelsen og indberettede oplysninger

SKAT kontrollerer differencer mellem indkomst og fradrag i selvangivelsen og indberettede oplysnin-

ger fra tredjepart, fx fra pengeinstitutter, realkreditinstitutter, pensionsselskaber eller anpartsvirksomhe-

der med flere end 10 personer som ejere. SKAT beder de udsøgte borgere om at indsende deres oplys-

ninger.

Formålet med kontrollerne er at opklare differencer i de felter på selvangivelsen, hvortil der er indberet-

tet tredjepartsoplysninger. I 2015 gennemførte SKAT i dette projekt blandt andet kontrol af befor-

dringsfradrag, fradrag vedrørende renteudgifter, indkomst vedrørende anparter, lønindkomst og over-

skud af virksomhed (typisk udlejning af ejendom/forældrekøb). Figur 4 viser eksempler på fejltyper

med angivelse af det antal gange, selvangivelsen er ændret.

Borgere

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Figur 4. Differencer – eksempler på fejltyper og antal ændringer af indkomsten

350

Tabel 6. Differencer mellem selvangivelsen og indberettede oplysninger

300

313

236

Antal ændringer

250

200

150

100

Befordringsfradrag

Fradrag for

renteudgifter

Indkomst fra

anparter

Overskud af

virksomhed

Fejltyper

Money Transfer

SKAT kontrollerer i projekt ’Money Transfer’ pengeoverførsler mellem danske og udenlandske banker

med henblik på at identificere ubeskattede indtægter og formuer skjult i skattelylande

Kontrollerne af borgere er sket med baggrund i oplysninger fra danske pengeinstitutter om pengeover-

førsler i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2013 til udvalgte lande. Oplysningerne er indhentet med tilla-

delse fra Skatterådet efter skattekontrollovens § 8 D. Der blev indhentet oplysninger fra fem pengein-

stitutter vedrørende 64 lande. Der var i alt cirka 14 millioner oplysninger.

Der er i projektet registreret 1.217 afsluttede kontroller.

Skattely

Projekt ”Skattelys” formål er at skabe mere viden om skattelyområdet gennem analyser samt afdække

risici for grænseoverskridende aktiviteter, som bevirker, at Danmark unddrages skat, og at der er risiko

for negativ påvirkning af skattegabet. SKAT vil afdække uhensigtsmæssigheder i forbindelse med an-

vendelse af skattelykonstruktioner, herunder undersøge grænsen imellem lovlige og ulovlige skattely-

konstruktioner, ligesom karakteristika bag anvendelsen af Danmark som skattelyland afdækkes.

Projektet udføres i foreløbig 13 delprojekter med forskellige tilgange til skattely, hvor der er risiko for

negativ påvirkning af skattegabet. Delprojekterne bygger på erfaringer fra tidligere projekter, medie-

overvågning samt input fra deltagelse i internationale fora mv.

Der bliver udarbejdet analyser og udtaget stikprøvekontroller fra udsøgninger. Det er kendetegnende, at

delprojekternes målgrupper er svære at udsøge. SKAT har i 2015 kontrolleret kommanditselskaber,

velhavende fraflyttere, valutaudlændinge og oplysninger modtaget fra HSBC (Hongkong and Shanghai

Borgere

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Banking Corporation). Det er ikke muligt at opgøre det samlede antal kontroller, da en del kontroller

ikke kan registreres i SKATs systemer.

Erfaringer fra projektet kan danne grundlag for anbefalinger til ændringer eller forbedringer i processer

eller systemer eller forslag til kontrolområder.

Projekt ”Skattely” deltager i forskellige internationale fora, herunder TFTC (Task Force on Tax Crimes

and Other Crimes), NAIS (The Nordic Action on International Tax Evasion), Europol og Verdens-

banken.

Flytning af avance på biler

SKAT kontrollerer bilforhandleres opgørelse og afregning af registreringsafgift ved salg af nye biler.

Formålet med kontrollerne er at sikre, at køretøjernes værdi fastsættes korrekt for at sikre en korrekt

afregning af skatter og afgifter. Kontrollerne foregår oftest gennem et besøg i virksomheden.

Efter kritik af SKATs sagsbehandling fra bilbranchen fik SKAT i 2014 lavet en uvildig interviewunder-

søgelse blandt bilforhandlere. På baggrund af undersøgelsen intensiverede SKAT samarbejdet med

bilbranchen om blandt andet vejledning til bilforhandlerne og udveksling af viden på området, fx om

bilforhandleres vilkår for at drive forretning og guidelines til bilforhandlerne om dokumentation. En-

kelte initiativer afventer udfaldet af en række klagesager hos Skatteankestyrelsen.

Leasing af biler

På leasingbiler skal der afregnes en forholdsmæssig registreringsafgift for den periode, bilen leases ud.

Det sker i forbindelse med, at leasinggiver (bilens ejer) leaser bilen ud i en tidsbegrænset periode til lea-

singtager (bilens bruger).

SKAT kontrollerer, om leasingselskaberne overholder reglerne i forbindelse med afregning af for-

holdsmæssig registreringsafgift. Kontrollernes formål er blandt andet at undersøge, om leasingkontrak-

terne, der indgås mellem leasinggiver og leasingtager, opfylder de gældende betingelser for at anvende

denne ordning.

SKAT har i 2015 haft 12 igangværende kontroller hos leasingselskaber, som dog først

afsluttes i 2016.

Biler på danske og udenlandske nummerplader

SKAT kontrollerer, at der betales korrekt registreringsafgift, moms og løbende bilafgifter mv. af biler

på danske eller udenlandske nummerplader, der kører på de danske veje. Kontrollerne foregår ved

samordnede kontroller/fælles kontrolaktioner med politiet. I 2015 blev der afsluttet 2.792 kontroller.

Disse betingelser følger af registreringsafgiftslovens § 3b, og er præcisceret med styresignalerne SKM2011.27.SKAT og

SKM2012.358.SKAT.

Borgere

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Virksomheder

SKAT kontrollerer virksomhedernes skattebetaling som et middel til at sikre, at virksomheder betaler

den korrekte skat – hverken mere eller mindre. Det er SKATs opgave at kontrollere små, mindre, mel-

lemstore og store personligt drevne virksomheder samt selskaber, fonde, foreninger og offentlige virk-

somheder.

3.1 Kontrol af virksomheder – omfang

Kontrollen af virksomheder sker især af:



Kontrol af virksomhedernes skatteregnskab.

Kontrol af virksomhedernes momsregnskab.

Kontrol af virksomheden som arbejdsgiver.

SKAT kan kontrollere virksomhedernes regnskaber med forskellige formål. I en række tilfælde er det

alene skatteregnskabet eller momsregnskabet eller dele af det, der kontrolleres. Andre gange er der tale

om kombinerede kontroller. Ofte tager kontrollen udgangspunkt i hele regnskabet, og der benyttes

derfor kontrolregler fra flere forskellige love.

Tabel 3 viser SKATs kontrolaktiviteter på virksomhedsområdet i 2015. I tabellen er nævnt de mest

centrale og mest benyttede kontrolregler. I de 55 kontrolaktiviteter afsluttede SKAT samlet set 41.049

kontroller.

Tabel 3. Virksomheder – SKATs anvendelse af kontrolregler i 2015

Kontrolregel

Kontrol af virksomhedens

skatteregnskab.

Kontrol af virksomhedens

skatte- og momsregnskab.

Kontrol af virksomhedens

momsregnskab.

Kontrol af virksomhedens

skatte- og momsregnskab

samt arbejdsgiverkontrol.

Skattekontrollovens § 6.

Indsatsaktiviteter

Antal kontroller

3.672

Eksempler på aktiviteter

Compliance – de største virksomhe-

der.

Anpartsvirksomheder og investorer.

Synlighed i små virksomheder.

Uberettiget fradrag for underskud.

Udbetalingskontrol.

Tax Governance.

Større offentlige anlægsarbejder.

Skattekontrollovens § 6.

Momslovens § 74.

Skattekontrollovens § 6.

Momslovens § 74.

Kildeskattelovens § 86.

Samlet

13.661

6.969

16.747

41.049

Virksomheder

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

3.2 Regler om kontrol af virksomheder

Bestemmelserne om, at SKAT kan bede virksomheder om oplysninger og foretage kontrol, findes i

forskellige love, blandt andet skattekontrolloven, kildeskatteloven, registreringsafgiftsloven, momslo-

ven, en række forskellige punktafgiftslove og toldloven. I det følgende omtales de mest centrale og mest

benyttede kontrolregler.

Adgang til at bede virksomheder indsende regnskabsmateriale til skattekontrol

Når SKAT beder en virksomhed om at indsende regnskabsmateriale, sker det efter skattekontrollovens

§ 6, stk. 1-3. Det sker enten på grundlag af et skatteregnskab, som virksomheden har indgivet sammen

med selvangivelsen

eller i sammenhæng med et skatteregnskab, som virksomheden samtidig anmodes

om at indsende.

SKAT kan bede virksomheder om regnskabsmateriale med bilag både for tidligere år og for et aktuelt

år. Ud over egentligt regnskabsmateriale og bilag kan SKAT indhente dokumenter, der kan have betyd-

ning for afgørelsen i kontrolsagerne. SKAT skal begrunde, hvorfor der er brug for materialet.

Virksomheder skal efter bogføringslovens § 10 opbevare regnskabsmateriale i fem år efter udløbet af

regnskabsåret. Hvis virksomheden har ældre materiale, kan SKAT kræve dette indsendt. Det vil i hvert

tilfælde være en konkret vurdering, der afgør, hvor mange år SKAT går tilbage.

Skattekontrol i virksomheden

SKAT kan vælge at besøge virksomheder og på forretningsstedet gennemgå virksomhedernes regn-

skabsmateriale med bilag og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen. Efter skat-

tekontrollovens § 6, stk. 4 skal det ske mod fremvisning af behørig legitimation og det kan ske uden

retskendelse.

SKATs medarbejdere kan gennemgå regnskabsmateriale hos virksomhederne og fx opgøre kassebe-

holdningen eller opgøre og vurdere lagerbeholdninger, husdyrbesætninger, inventar, maskiner og andet

driftsmateriel. Medarbejderne må kontrollere i de lokaler, hvorfra virksomheden drives, og i tilknyttede

lokaler, hvor der fx opbevares regnskabsmateriale, og de har endvidere adgang til regnskabsmateriale,

der er registreret elektronisk.

Momskontrol af virksomheden

Virksomhedernes momsregnskab kontrolleres ofte sammen med virksomhedens skatteregnskab. Der

foretages imidlertid også kontroller, der alene vedrører momsregnskabet. Det sker efter reglen i moms-

lovens § 74.

Jf. bekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006 om krav til de skattemæssige årsregnskaber mv. for større virksomheder § 3.

Jf. bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder § 6.

Virksomheder

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

En virksomhed kan have en negativ momsangivelse, hvilket vil sige, at den skal have et momsbeløb

tilbage. Det sker fx, hvis virksomheden eksporterer sine varer, eller hvis virksomheden har foretaget

større investeringer i materiel, så købsmomsen bliver større end salgsmomsen. Når virksomheder skal

have moms tilbage, skal det som udgangspunkt ske inden for tre uger, jf. opkrævningslovens § 12.

De negative momsangivelser bliver risikovurderet ud fra fastlagte kriterier, og nogle angivelser bliver

udvalgt til forskellige former for kontrol. Kontrollen omfatter normalt kun den periode, som angivelsen

vedrører.

Kontrol af arbejdsgivere

Virksomheder, der har ansatte, skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag mv. i de ansattes løn og

opfylde en række indberetningspligter. SKAT kan kontrollere om arbejdsgiveren opfylder de pligter, de

som indeholdelsespligtige er pålagt efter kildeskattelovens § 86.

Kontrol af transfer pricing

Transfer pricing (TP) er betegnelsen for prisfastsættelsen af handler mellem koncernforbundne selska-

ber. Handlen skal ske på samme vilkår og til samme priser, som var handlen indgået mellem uafhængige

parter (armslængdeprincippet), uanset om handlen sker mellem danske parter eller henover landegræn-

ser. Handler hen over landegrænser indebærer en risiko for, at en koncern kan spekulere i forskellige

landes skattesatser. Ved fx at regulere prisen på en vare kan en avance flyttes fra et land til et andet.

SKATs kontrol af transfer pricing gennemføres efter skattekontrollovens § 6 med grundlag i Transfer

Pricing Dokumentation (TPD), jf. ”Bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelse af kontrolle-

rede transaktioner” udstedt i medfør af skattekontrollovens § 3 B. Bekendtgørelsen giver mulighed for

at bede om supplerende materiale, som ikke kan indhentes efter skattekontrollovens § 6. Supplerende

materiale kan fx være regnskabsoplysninger om, hvad indtjeningen var på en bestemt type transaktio-

ner.

3.3 Udvalgte aktiviteter på virksomhedsområdet

Der blev i 2015 på virksomhedsområdet gennemført 53 kontrolaktiviteter for at sikre virksomhedernes

efterlevelse af reglerne. Nogle af dem er beskrevet nærmere i kapitlet, og de er valgt, da de giver et ri-

meligt dækkende billede af området. Der er i beskrivelserne medtaget udvalgte nøgletal om kontrolar-

bejdet.

Uberettiget fradrag for underskud (hobbyvirksomhed)

SKATs compliance-undersøgelser har vist, at ikke fradragsberettigede udgifter, typisk private udgifter

fratrukket i virksomhedens regnskab, er den hyppigst forekommende fejl i virksomhederne. Samtidig

har tidligere projekter vist, at der ofte fratrækkes udgifter i virksomheder, der ikke drives med det sigte

at skabe et overskud, men har mere private formål (hobbyvirksomhed). I 2015 har SKAT gennemført

5.146 kontroller af virksomheder, der har givet underskud i flere år.

Virksomheder

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Udbetalingskontrol – negativ moms

Et af de steder, hvor SKAT kontrollerer negative momsangivelser, er i udbetalingskontrollen. SKAT

har i 2015 gennemført 5.687 kontroller af negative momsangivelser i dette projekt med det formål at

forhindre fejludbetalinger. I alt blev 5.109 virksomheder med en eller flere negative angivelser kontrol-

leret. Selve kontrollerne foretages ved at indkalde regnskabsmateriale til kontrol eller ved besøg i virk-

somheden. Tabel 4 viser data om omfanget af negative momsangivelser.

Tabel 4. Udbetalingskontrol – negativ moms

Antal kontroller af negative momsangivelser

Antal kontrollerede virksomheder i 2015

Antal virksomheder med en eller flere negative angivelser af moms

Antal negative angivelser af moms

5.687 kontroller

5.109 kontrollerede virksomheder

159.237 virksomheder

292.825 negative momsangivelser

Hovedaktionærers regelefterlevelse

Hovedaktionærer har indflydelse på både selskabet og på deres egen aflønning. Denne dobbeltrolle

betyder, at der er større risiko for, at værdien af frie goder og udgifter ikke bliver angivet korrekt skat-

temæssigt, fx i tilfælde hvor hovedaktionærens private udgifter og selskabets udgifter bliver blandet

sammen.

Formålet med SKATs indsats er at sikre, at flest mulige hovedaktionærer efterlever gældende skatte- og

afgiftsregler. SKATs indsats skal øge synligheden og den oplevede opdagelsesrisiko, blandt andet gen-

nem skærpet kontrol, fokus på sanktioner og samarbejde med rådgiverbranchen.

På de områder, hvor der er størst risiko for fejl, udvælger SKAT, hvilke hovedaktionærer og dertilhø-

rende selskaber, der skal udtages til kontrol. SKATs kontrol omfatter fx frie goder som bil, bolig og

sommerhus mv. Kontrollerne foretages enten som udgående kontrol eller ved at indhente dokumenta-

tion og oplysninger hos hovedaktionærer og selskaber. I 2015 har SKAT registreret 4.811 kontroller af

selskaber og deres hovedaktionærer.

SKAT har iværksat en undersøgelse om hovedaktionærer hos analyseinstituttet TNS Gallup. Rapporten

giver en bedre viden om hovedaktionærernes praksis og virkelighed, og om hvad der påvirker hovedak-

tionærenes regelefterlevelse samt formerne for unddragelser. Rapportens indsigter og konklusioner

bidrager til viden om, hvilken kontrol, vejledning og kommunikation SKAT skal sætte i værk for at øge

regelefterlevelsen.

Revisorforbehold

I SKATs kontrol af selskaber indgår behandling af årsrapporter, hvori revisor har taget forbehold eller

afgivet supplerende oplysninger. Som udsøgningsgrundlag indgår blandt andet revisorers anmærkninger

om ulovlige aktionærlån.

SKAT foretager kontrol for at berigtige de fejl og mangler, som revisorerne har konstateret, og for at

forebygge, at tilsvarende fejl opstår igen hos de kontrollerede selskaber. SKAT har i 2015 afsluttet 3.931

kontroller af revisorforbehold/supplerende oplysninger i regnskabet for cirka 2.400 selskaber.

Virksomheder

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Offentlige virksomheders regelefterlevelse

SKAT gennemfører en undersøgelse af offentlige virksomheders regelefterlevelse. Målgruppen er of-

fentlige virksomheder og institutioner, der er registreret for A-skat, moms eller lønsumsafgift. Hoved-

formålet er at afdække størrelsen af det samlede skatte- og afgiftsgab for offentlige virksomheder og

institutioner samt at kortlægge hovedårsagerne til et eventuelt skatte- og afgiftsgab i den offentlige sek-

tor. Undersøgelsen er i sin afsluttede fase. I løbet af 2016 forventes der at foreligge en opgørelse af

skatte- og afgiftsgab for offentlige virksomheder.

Projektet har i 2015 gennemført 611 kontroller af offentlige virksomheder, dels om regelefterlevelse og

dels opfølgning og afledte kontroller. Størstedelen af de kontrollerede offentlige virksomheder er orga-

niseret som selvejende institutioner med offentlig støtte.

Større offentlige anlægsarbejder i Danmark

Det offentlige vil i perioden 2014-2021 investere ca. 200 mia. kr. i anlægsarbejder. Det handler om sy-

gehusbyggerier, metro- og jernbaneanlæg, motorveje, fængsler og kommunale anlægsarbejder.

Målet for SKAT er ud fra en risikovurdering at følge pengestrømmen for at sikre, at der sker korrekt

beskatning hos virksomheder og lønmodtagere. Kontrollerne er foretaget med udgangspunkt i entrepri-

seaftalerne mellem bygherrer og hovedentreprenører, hvor SKAT har fulgt pengestrømmen fra hoved-

entreprenør til underentreprenør og videre til lønmodtagerne.

SKAT har konkret foretaget en risikovurdering af, hvilke underentreprenører og lønmodtagere det var

mest relevante at kontrollere. SKAT har i 2015 i projektet foretaget 1.128 kontroller, og af de underen-

treprenører og lønmodtagere, som blev udtaget til kontrol ud fra risikovurderingen, har SKAT konsta-

teret fejl hos omkring 2/3 af de kontrollerede. Der synes at være en særlig udfordring med hensyn til

udenlandske lønmodtagere, hvor der er konstateret mange fejl i form af uberettigede selvangivne fra-

drag.

Transfer pricing

SKAT kontrollerer virksomheder i forhold til, om deres interne handel sker til markedsmæssige vilkår

og priser (armslængdeprincippet). Kontrollerne tager udgangspunkt i oplysninger om kontrollerede

transaktioner, som virksomheden har selvangivet, og den udarbejdede Transfer Pricing Dokumentation

(TPD).

Skatteministeren afgiver årligt en redegørelse til Skatteudvalget med resultaterne af SKATs transfer

pricing-kontroller. Kontrollerne udføres i forskellige aktiviteter med fokus på transfer pricing-

problematikken.

Virksomheder

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Den seneste redegørelse for 2015 er afgivet i andet kvartal 2016. Den fortæller, at SKAT har gennem-

ført transfer pricing-forhøjelser på 5,9 mia. kr. efter 142 kontroller, og at der er gennemført 26 nedsæt-

telser på samlet 449 mio. kr. efter anmodning fra virksomheder, der ønsker ophævelse af dobbeltbe-

skatning.

Tax Governance – samarbejde med de største selskaber i Danmark

SKAT har indgået et samarbejde med nogle af de største koncerner og selskaber i Danmark. Samarbej-

det kaldes Tax Governance. Konceptet baserer sig på et gensidigt forpligtende og tillidsbaseret samar-

bejde, som blandt andet omfatter vurdering og gennemgang af egenkontroller, hurtig afklaring af lø-

bende skatte- og afgiftsmæssige risici og sikrer en korrekt angivelse og afregning. Der er i 2015 indgået

seks nye aftaler, så der ved udgangen af 2015 er indgået i alt 29 samarbejdsaftaler.

Tekstboks 1. Undersøgelse blandt de deltagende koncerner i Tax Governance

I 2015 gennemførte SKAT en holdningsundersøgelse blandt de deltagende koncerner. På bag-

grund af de modtagne besvarelser konkluderes, at:



De deltagende koncerner generelt har en meget positiv tilgang til konceptet.

Tilknytning af en Tax Governance manager og øvrige kontaktpersoner i SKAT er et ab-

solut plus.

Koncernerne forventer et aktivt samarbejde, hvor SKAT deltager til en hurtig afklaring

af problemstillinger og indtager en aktiv rolle.

Kontrol og samarbejde med de selskaber, der indgår i Tax Governance, gennemføres på samme lov-

grundlag som kontrol af andre virksomheder – det vil sige skattekontrolloven, momsloven, kildeskatte-

loven, punktafgiftslove mv.

Virksomheder, der driver internethandel

SKAT kontrollerer, om virksomheder, der sælger varer og ydelser til danske forbrugere via internettet,

indberetter og betaler skat og moms korrekt. Det er SKATs mål, at indsatsen skal føre til en højere grad

af regelefterlevelse inden for internethandel, da denne er præget af en hurtig og vidtrækkende udvikling.

Brancheorganisationer udviser stor interesse for en øget indsats over for internethandel, særligt for at

sikre lige konkurrencevilkår mellem danske og udenlandske internetvirksomheder. Derfor vil SKAT

gerne styrke samarbejdet med disse erhvervs- og brancheorganisationer.

SKAT har i 2015 afsluttet 261 kontroller af virksomheder, der sælger varer og ydelser til danske forbru-

gere via internettet.

Compliance – de største virksomheders regelefterlevelse

SKAT har iværksat et projekt, der skal afdække skattegabet på skatter og afgifter for de største virk-

somheder. Formålet er at afdække de største virksomheders regelefterlevelse ved kontrol af tilfældigt

udvalgte virksomheder.

Virksomheder

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Der er i 2015 igangsat 74 kontroller med gennemgang af alle regnskabsområder undtagen lønninger. De

otte første kontroller er afsluttet i 2015. Afrapportering af kontrollerne vil omfatte oplysninger om fejl-

typer og reguleringer, som skal indgå i det videre arbejde med beregningen af skattegabet på området.

Synlighed i de små virksomheder

Formålet med projektet er at fremme SKATs synlighed og øge virksomhedernes opfattelse af, at der er

en reel opdagelsesrisiko, når virksomhederne ikke angiver og selvangiver korrekt. Samtidig ønsker

SKAT at påvirke de små virksomheder og deres revisorer/bogholdere til i større omfang at søge in-

formation om SKATs regler og de gældende love inden for området.

SKATs complianceprojekt 2010 har blandt andet vist, at der typisk er fejl i frisør- og køreskolebran-

chen. Projektet har derfor gennemført 1.879 besøg i de nævnte virksomheder, hvor besøgene er foreta-

get som en blanding af dialog med virksomheden og gennemgang af materiale for indeværende regn-

skabsår.

Hvis der er konstateret fejl, er virksomheden som udgangspunkt blevet bedt om at rette fejlen selv.

Efterfølgende har SKAT lavet kontrol for at undersøge, om virksomhederne har rettet de fundne fejl. I

køreskolebranchen havde 32 procent selv rettet fejlene, mens andelen i frisørbranchen var 34 procent.

SKAT har samarbejdet med brancheforeningerne om vejledning til deres medlemmer. Fx er der på

baggrund af de konstaterede fejlkilder lavet en vejledning til kørelærerne, som udleveres til alle nye kø-

relærere, og som ligger på

skat.dk.

Compliance 2014 – virksomheder

SKAT gennemfører i perioden august 2015 til september 2016 en complianceundersøgelse. Målgrup-

pen er selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende.

Der skal i hele perioden frem mod 2016 gennemgås 2.840 virksomheder, hvis regnskab mv. skal kon-

trolleres i et omfang, der bevirker, at virksomhedernes grad af regelefterlevelse kan fastslås med rimelig

sikkerhed. I 2015 er der afsluttet 1.157 kontroller.

Virksomheder

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Sort økonomi

SKAT gennemfører en bred indsats mod sort økonomi og sort arbejde. Indsatsen retter sig både mod

leverandører og modtagere af sorte ydelser. Samtidig har SKAT fokus på at styrke det tværministerielle

samarbejde om den fælles myndighedsindsats – blandt andet i forhold til social dumping.

4.1 Kontrol af sort økonomi – omfang

Tabel 5 viser en samlet oversigt over SKATs gennemførte indsatsaktiviteter i 2015. I tabellen er kun

nævnt de mest centrale og mest benyttede kontrolregler. I de 10 indsatsaktiviteter på området afsluttede

SKAT i 2015 16.067 kontroller.

Tabel 5. Sort økonomi – SKATs anvendelse af kontrolregler i 2015

Kontrolregel

Kontrol af virksomhedens skatte-

og momsregnskab samt arbejds-

giverkontrol – herunder kontrol

på privat grund.

Skattekontrollovens

§ 1 og 6.

Momslovens § 74.

Kildeskattelovens §

86.

Samlet

Indsatsaktiviteter

Antal

kontroller

Eksempler på aktiviteter

Mink- og pelsdyrbranchen.

Fælles myndighedsindsats.

16.067

4.2 Regler om kontrol af sort økonomi

Kontrol af byggearbejder på privat grund

I 2012 vedtog Folketinget en lov om ”Initiativer rettet mod sort arbejde”.

Loven gav SKAT adgang til

at foretage kontrol på byggepladser på privat grund, hvis der på grunden foregik synligt udendørs ar-

bejde af professionel karakter. SKATs medarbejdere måtte ikke gå ind i den private bolig. Kontrollen

omfattede alene den virksomhed, der udfører arbejdet, og virksomhedens ansatte – ikke ejeren af den

private grund.

Ved lov nr. 1885 af 29. december 2015 er hjemlen til kontrol af udendørs byggeaktivitet på privat grund

ophævet. De hidtidige bestemmelser herom i kildeskattelovens § 86, stk. 3, momslovens § 74, stk. 2, og

skattekontrollovens § 6, stk. 5, er således ophævet.

Kontrollen blev i 2015 gennemført efter dagældende regler. Der var tale om skattekontrollovens § 6,

stk. 5 og en tilsvarende regel i momslovens § 74, stk. 2, der blev anvendt ved kontrol af virksomhedens

moms, samt en tilsvarende regel i kildeskattelovens § 86, stk. 3, der blev anvendt ved arbejdsgiverkon-

trol af virksomheden og dens ansatte. Efter kildeskattelovens § 86, stk. 5 skal personer, der skønnes at

udøve beskæftigelse på en arbejdsplads, oplyse deres cpr-nummer og vise gyldig legitimation.

Jf. lov nr. 590 af 18. juni 2012

Sort økonomi

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Anmeldelser og kontroloplysninger

SKAT modtager anmeldelser fra borgere og virksomheder samt kontroloplysninger fra andre myndig-

heder. SKAT har i 2015 modtaget i alt 10.664 anmeldelser og kontroloplysninger. Figur 5 viser, hvor

mange anmeldelser, SKAT har modtaget i de senere år.

Figur 5. Udvikling i antal anmeldelser i årene 2012-2015

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2012

2013

2014

2015

7.929

10.541

8.166

10.664

En anmeldelse kommer typisk fra borgere og virksomheder, men også fra andre myndigheder. Anmel-

delserne handler om emner som sort arbejde, udeholdt omsætning, udenlandske biler, mulig social

dumping samt uregistreret virksomhed. Figur 6 viser hvilke afsendere, der indsender anmeldelser til

SKAT, og hvilke medier der benyttes ved anmeldelsen.

Figur 6. Anmeldelser i procent – afsendere og medier

19%

Virksomheder

Myndigheder

Borgere

60%

17%

Fagforeninger

Anonyme

27%

TastSelv

19%

Telefon

50%

Brev

Digital + mail

SKATs behandling af anmeldelser

Anmeldelserne og kontroloplysninger indgår i SKATs almindelige vurdering og prioritering af indsats-

opgaven. Anmeldelsen er således et element i en risikovurdering og kan aldrig stå alene. Anmeldelserne

indgår som en del af en prioriteret og risikobaseret indsats og bidrager til at opnå viden, der kan anven-

des ved fastlæggelse af fokusområder i fremtidig indsats. Hvis SKAT skal gennemføre en skatteregule-

ring i forhold til en borger eller virksomhed, forudsætter det, at SKAT kan fremlægge tilstrækkelig do-

kumentation for ændringen.

Sort økonomi

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

De borgere eller virksomheder, som bliver anmeldt, får besked om, at de er blevet anmeldt. Det gælder

dog ikke i de få sager, hvor SKAT vurderer, at hensynet til den anmeldtes interesse i at få kendskab til

anmeldelsen må vige for afgørende hensyn, herunder navnlig til kontrol og reguleringsopgaver, jf. per-

sondatalovens § 30, stk. 2, nr. 6.

I forbindelse med modtagelse af anmeldelser er der blandt andet fokus på, at de særlige form- og pro-

ceskrav efter persondataloven efterleves. I 2015 har SKAT underrettet den anmeldte borger eller virk-

somhed inden 10 dage i 98 procent af tilfældene.

4.3 Udvalgte aktiviteter om kontrol af sort arbejde og sort økonomi

SKAT sætter ind mod sort økonomi med fokus på konsekvente kontroltiltag og synlighed i kontrollen.

Nogle af SKATs aktiviteter rettet mod sort arbejde og sort økonomi beskrives, og de er valgt, da de

giver et rimeligt dækkende billede af området. Der er i beskrivelserne medtaget udvalgte nøgletal om

kontrolarbejdet.

Fælles myndighedsindsats – mod social dumping

SKAT kontrollerer udenlandske virksomheder og deres ansatte samt danske virksomheder, der har

udenlandske virksomheder som underleverandører eller benytter udenlandske arbejdstagere. Formålet

med kontrollerne er at sikre, at udenlandske virksomheder og udenlandske arbejdstagere afregner skat-

ter og moms korrekt. Indsatsen skal herudover sikre, at danske arbejdsgivere overholder dansk skatte-

og afgiftslovgivning i forbindelse med beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft.

Kontrollerne af de udenlandske virksomheders aktiviteter foregår på byggepladser eller i virksomheder.

Kontrollerne er ofte uanmeldt og sker i samarbejde med Arbejdstilsynet og politiet.

I 2015 er der gennemført otte landsdækkende og 38 regionale aktioner, hvor der er gennemført 3.708

kontroller.

Kontrollerne har omfattet 2.335 virksomheder eller arbejdstagere. I figur 7 er vist fordelingen af de

omhandlende virksomheder og ansatte på branche og hjemlande.

Sort økonomi

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Figur 7. Indsatsen mod social dumping – fordeling af virksomheder og ansatte på branche og hjemlande

Tabel 23. Indsatsen mod social dumping fordeling

Virksomheder/ansatte

fordelt på branche

Virksomheder/ansatte

fordelt på hjemlande

Danmark

108

316

Polen

Italien

128

133

354

1124

Litauen

Tyskland

Rumænien

Storbritannien

Øvrige

549

1150

229

Byggebranche

Servicebranche

Grønt område

407

Øvrige

Note: Servicebranche omfatter rengøring og transport. Grønt område er landbrug og gartneri og øvrige indeholder autoværksteder og avisdistributører

Mink- og pelsdyrbranchen

SKAT har analyseret mink- og pelsdyrbranchens regelefterlevelse og har gennemført 930 kontroller i

2015, hvoraf 732 var kontrol af, om kapitalfondsudlodning, der er udbetalt til tidligere minkavlere, blev

beskattet.

Analysen viste, at de væsentligste fejltyper for minkavlere er:



Underleverandører udførte pelsningsarbejde på en måde, så de efter SKATs vurdering er løn-

modtagere og ikke selvstændige erhvervsdrivende.



Der er fejl i værdiansættelsen af beholdning af dyr og skind, når der er indkøb af dyr i årets løb.



Værdiansættelse af lager er unøjagtig, når beholdningen af dyr og skind ikke er optalt, men op-

gjort skønsmæssigt.



Avlere fratrækker private udgifter i regnskabet.



Avlere fratrækker udgifter, der efter SKATs vurdering skal afskrives over flere år.



Avlerne har solgt skind på auktion i andre personers navne, hvorved der udeholdes omsætning

og ikke afregnes moms.



Kapitalfondsudlodning til ophørte minkavlere er ofte ikke blevet beskattet.

SKATs erfaringer er drøftet med brancheforeningen og SEGES (Videncenter for landbrug), blandt

andet om hvilke vejledningstiltag, der kan foretages.

Kontrol på privat grund

SKAT har i 2015 gennemført 92 besøg på privat grund og har kontrolleret 132 virksomheder. Kontrol-

len er tilrettelagt som en integreret kontrol, hvor der både ses på skiltning på byggeplads, ansættelses-

forhold, moms og skat. Der er i ni tilfælde videresendt oplysninger til andre myndigheder i Danmark

eller udlandet.

Sort økonomi

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Ved de fleste kontroller på privat grund var forholdene i orden, og der har ikke været regulering eller

påbud. Cirka 25 procent af kontrollerne er stadig igangværende, og SKAT vurderer, at der er en sand-

synlighed for reguleringer eller påbud i disse sager. Resultatet af kontrolbesøg på privat grund er vist i

figur 8.

Figur 8. Resultat af kontrolbesøg på privat grund

Uden regulering eller

påbud

Regulering

Påbud

Regulering og påbud

Ikke afsluttet

Fælles myndighedsindsats – mod sort arbejde/sort økonomi

SKAT foretager uanmeldte kontroller i virksomheder med det formål at sikre, at der afregnes korrekt

moms og skat for såvel virksomheden som for dens ansatte. Kontrollerne foregår ofte i samarbejde

med andre myndigheder, typisk politiet, Fødevarestyrelsen og kommunerne. Derudover er der også

samarbejde med en række andre myndigheder, fx Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-

on (SIRI), Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Udbetaling Danmark.

I 2015 er der i den fælles myndighedsindsats gennemført 330 aktioner med besøg i 2.391 virksomheder,

hvor det blev antruffet 5.898 ansatte. Der er i årets løb afsluttet 6.528 kontroller.

Sort økonomi

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Told og afgifter

SKAT skal på told- og afgiftsområdet kontrollere virksomheder, der indfører eller udfører varer til/fra

EU samt virksomheder, der er registreret eller burde være registreret for en afgiftspligt. SKAT skal

endvidere kontrollere personer og virksomheder, der ulovligt indfører varer til Danmark. Kontrol af

narkotika mv. er rapporteret i kapitel 8 om samfundsbeskyttende aktiviteter.

5.1 Kontrol af told og afgifter – omfang

Tabel 6 viser en samlet oversigt over SKATs forskellige kontrolaktiviteter på området told og afgifter i

2015. I de 25 indsatsaktiviteter har SKAT i 2015 afsluttet 107.197 kontroller.

Tabel 6. Told og afgifter – SKATs anvendelse af kontrolregler i 2015

Kontrolregel

Kontrol af punktafgiftspligt og varer.

Kontrol af import og eksport af varer

til/fra EU samt kontrol af postpakker

Punktafgiftslove

– diverse.

Toldlovens § 15

og § 28.

Samlet

Indsatsaktiviteter

Antal

kontroller

5.294

101.903

107.197

Eksempler på aktiviteter

Illegal import af punktafgiftspligtige

varer.

Fysisk kontrol og regnskabskontrol

5.2 Regler om told- og afgiftskontrol

På told- og afgiftsområdet opererer SKAT både efter dansk lovgivning og efter EU-lovgivning. Kon-

trollen udføres på et risikobaseret grundlag. Der findes et omfattende regelsæt på told- og afgiftsområ-

det, hvorunder en stor del er EU-reguleret. I det følgende omtales en række vigtige kontrolregler.

Kontrol af import og eksport af varer fra og til lande uden for EU

SKAT udfører kontrol af varer, der indføres fra eller udføres til lande uden for EU. Varerne bliver an-

givet til ind- eller udførsel af importøren eller eksportøren eller af en, der angiver på deres vegne – ty-

pisk en speditør eller kurérvirksomhed. Toldkontrol gennemføres efter toldlovens § 28.

Hvis varen udtages til kontrol, kontrolleres det, om den er korrekt angivet i forhold til den told, der skal

betales ved indførslen, eller i forhold til eventuelle varebestemmelser som kan gælde både ved indførsel

og udførsel. Andre gange kan kontrollen rette sig mod lastbiler, skibe, fly, tog og containere. Her er

formålet med kontrollen at sikre, at lasten kun indeholder de angivne varer.

I 2015 var der ca. 1,4 mio. angivelservedrørende den legale vareførsel. Den samlede toldværdi udgør

229,5 mia. kr. og giver et toldbeløb på 3,3 mia. kr.

Speditører og kurérvirksomheder, der angiver på vegne af importvirksomhederne, dækker omkring 79

procent af den samlede toldværdi. De resterende 21 procent angives af importvirksomhederne selv.

Told og afgifter

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Kontrol af punktafgifter

Punktafgifter er særlige afgifter på blandt andet emballage, spiritus, chokolade og spil. Nogle punktaf-

gifter kaldes også miljø- og energiafgifter, for eksempel afgifter på el og olie.

Virksomheder kan være registreret for punktafgiftspligt og skal angive og betale punktafgifter. Kontrol-

len af punktafgifter sker efter konkrete bestemmelser i hver enkelt punktafgiftslov.

5.3 Udvalgte aktiviteter om kontrol af told og afgifter

SKATs aktiviteter på told- og afgiftsområdet er sammensat af en række meget forskelligartede aktivite-

ter. Nogle af dem er beskrevet nærmere i kapitlet, og de er valgt, da de giver et rimeligt dækkende bille-

de af området. Der er i beskrivelserne medtaget udvalgte nøgletal om kontrolarbejdet.

Kontrol af bevillinger

SKATs kontrol af virksomheder, som importerer og eksporterer varer til og fra lande uden for EU,

omfatter også virksomheder, som har en bevilling til selv at håndtere forskellige toldprocedurer uden

SKATs mellemværende.

For at sikre EU’s toldindtægter og efterlevelsen af procedurerne på området, gennemfører SKAT en

risikobaseret toldkontrol, der løbende tilgodeser alle områder af tolden. Det gælder også på området for

toldbevillinger og selvforvaltning.

SKAT har generelt fokus på at udvikle toldopgaven og på at skabe de bedst mulige rammer for er-

hvervslivet – herunder speciel fokus på at gøre det nemmere for virksomhederne at selvforvalte.

SKAT prioriterer en løbende kontrol med de virksomheder, som har bevilling til de såkaldte økonomi-

ske procedurer, hvoraf kan nævnes aktiv forædling, passiv forædling, toldoplag samt end-use. Toldpro-

cedurerne under disse bevillingsformer overvåges og kontrolleres på repræsentativ vis inden for en 3-

års-cyklus.

Tilsvarende har SKAT fokus på kontrollen af virksomheder, som har fået bevilling til de såkaldte god-

kendte ordninger inden for EU’s forsendelsessystem.

Fysisk varekontrol

SKAT foretager fysisk varekontrol i den legale vareførsel ind og ud af EU’s toldområde. Kontrollerne

har til formål at sikre korrekt afregning af told, samt at varer, der indføres eller udføres, overholder

miljø- og sikkerhedsmæssige regler. Kontrollerne har fokus på speditører, importører og eksportører af

varer samt virksomheder, der forsender varer under toldkontrol (forsendelsesordningen) og har tilladel-

se som godkendt afsender/modtager.

SKAT kontrollerer også postpakker. Området har fået større fokus, idet der er en stor stigning i antal

pakker, der kommer til Danmark, blandt andet varer bestilt over internettet. SKAT arbejder ud fra ana-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

lyser og har en risiko- og efterretningsbaseret tilgang ved kontrollen. I 2015 blev der kontrolleret 91.434

postpakker.

Illegal import af punktafgiftspligtige varer

SKAT gennemfører anmeldt eller uanmeldt kontrol, der har til formål at forhindre ulovlig indførsel af

punktafgiftspligtige varer til Danmark samt at sikre, at der betales korrekte punktafgifter af varer, der

forbruges her i landet.

Kontrollerne foregår ved landegrænsen og mod mulige lagre af illegale punktafgiftspligtige varer (fx

bland-selv-slik eller øl) i detailvirksomheder (fx kiosker), hos grossister samt uregistrerede virksomheder

med såkaldt garagesalg. I figur 9 er vist antallet af kontroller for hver kategori. Et besøg kan resultere i

flere registrerede kontroller, fx hvis der kontrolleres både slik og øl, eller hvis der kontrolleres flere

regnskabsår.

Der er i 2015 sket en stigning i antallet af gennemførte kontroller i indsatsen mod illegal handel med

chokolade- og sukkervarer.

Figur 9. Illegal import af punktafgiftspligtige varer – antal kontroller

1200

1000

800

600

400

200

1103

761

415

Detail

Grossister

Private

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsats over for

økonomisk kriminalitet

SKAT bidrager til indsatsen mod økonomisk kriminalitet og en række samfundsbeskyttende opgaver,

som blandt andet omfatter indsatsen mod narkotika, våben og dopingmidler. Det er fælles for indsatsen

mod både økonomisk kriminalitet og de samfundsbeskyttende aktiviteter, at de langt hen ad vejen sker i

samarbejde med andre myndigheder.

SKAT har endvidere en række kontraktbaserede opgaver og EU-forpligtelser, der betyder, at der er

visse samfundsbeskyttende opgaver, som SKAT udfører for eller sammen med andre myndigheder.

6.1 Omfang af samfundsbeskyttende aktiviteter og indsats

over for økonomisk kriminalitet

Tabel 7 viser en samlet oversigt over SKATs kontrolaktiviteter på området samfundsbeskyttende aktivi-

teter og indsatsen over for økonomisk kriminalitet i 2015. I de 10 indsatsaktiviteter på området gen-

nemførte SKAT samlet set 9.631 kontroller.

Tabel 7. Samfundsbeskyttende opgaver og indsatsen over for økonomisk kriminalitet –

SKATs anvendelse af kontrolregler i 2015

Kontrolregel

Toldlovens § 10 a,

§§ 15-18 og §§ 23-

25.

Skattekontrollovens

§ 1 og 6.

Momslovens § 74.

Kildeskattelovens §

86.

Samlet

Indsatsaktiviteter

Antal

kontroller

Eksempler på aktiviteter

Varemærkeforfalskning og piratkopie-

rede varer.

Doping, narko og våben mv.

Kontraktsopgaver.

Bandekriminalitet.

Organiseret kædesvig.

Svig via momskarusseller

Samfundsbeskyttende toldkontrol.

7.056

Kontrol af virksomhedens skatte- og

momsregnskab samt arbejdsgiver-

kontrol.

2.575

9.631

Note: På området doping, narko, våben og cigaretter registreres alene de kontroller, hvor emnerne beslaglægges.

6.2 Regler om samfundsbeskyttende kontroller

SKAT foretager en række kontroller, som har en samfundsbeskyttende karakter inden for sundhed og

sikkerhed. Det handler om kontrol mod for eksempel narko, våben, doping eller medicin. Disse varer

er som udgangspunkt forbudte at indføre eller kræver specielle tilladelser fra andre myndigheder, fx

politiet eller Lægemiddelstyrelsen. Kontrollerne gennemføres på transportmidler og varer samt på rej-

sende og deres bagage. Ved kontrollen anvendes ofte scannere og hunde. De samfundsbeskyttende

kontroller gennemføres efter toldlovens § 10 a, §§ 15-18 samt §§ 23-25.

Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsats over for økonomisk kriminalitet

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Straffelovsovertrædelser

SKAT har en specialafdeling, Særlig Kontrol, der tager sig af særlige (komplekse) kontrolsager. Særlig

Kontrol behandler sagerne skatte- og afgiftsmæssigt, og det vurderes, om de efterfølgende skal sendes

til ansvarsvurdering i SKATs afdeling for straffesager. Sager anmeldes direkte til politiet i de situationer,

hvor politiets efterforskning er påkrævet, inden SKAT træffer afgørelse i sagen. Særlig Kontrol har i

2015 modtaget 285 nye sager til behandling. Af figur 10 fremgår det, hvilke afdelinger der har oversendt

sagerne.

Figur 10. Antal sager modtaget til behandling i Særlig Kontrol

Visitering og Kontrol

Borger

Told og afgifter

140

Store selskaber

Mindre Virksomheder

Mellemstore Virksomheder

12 15

Kundeservice

Afdelingen Særlig Kontrol tager sig af kontrollen i alle sager, hvor der er en tydelig indikation for over-

trædelse af straffelovens § 289 og § 289 a (500.000 kr. pr. skatte- eller afgiftstype). De behandler endvi-

dere de sager, hvor der i øvrigt er en indikation af, at der foreligger en overtrædelse af straffelovens

kapitel 28 om formueforbrydelser samt straffelovens § 171 om dokumentfalsk, hvor der er tale om be-

tydelige beløb (over 500.000 kr.). Overtrædelse efter disse bestemmelser forekommer ofte i sager, hvor

der samtidig begås overtrædelser af straffelovens § 289. Der laves en samlet vurdering af sagerne af

hensyn til den politimæssige efterforskning.

Pr. 1. januar 2016 ændres opgaveporteføljen, hvorefter Særlig Kontrol skal tage sig af alle komplekse

sager. Komplekse sager er i denne sammenhæng sager, som indeholder særegne forretningsmodeller

eller har særlig kvalificeret karakter, fx at sagen involverer en større kreds af skattesubjekter, komplekse

juridiske ejerforhold eller særegne grænseoverskridende aktiviteter.

6.3 Udvalgte samfundsbeskyttende ak tiviteter og indsatser mod

økonomisk kriminalitet

I 2015 har en række af SKATs aktiviteter fokus på området samfundsbeskyttende aktiviteter og indsats

over for økonomisk kriminalitet. Nogle af dem er beskrevet nærmere i kapitlet, og de er valgt, da de

giver et rimeligt dækkende billede af området. Der er i beskrivelserne medtaget udvalgte nøgletal om

kontrolarbejdet.

Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsats over for økonomisk kriminalitet

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Doping, narkotika og våben mv.

SKAT kontrollerer rejsende til Danmark og post- og kurérforsendelser fra udlandet med det formål at

forhindre indsmugling af ulovlige dopingmidler, narkotiske stoffer, tobak, lægemidler og våben. Kon-

trollerne udføres i samarbejde med politiet. Kontrollerne søger blandt andet at dæmme op for stigende

køb af ulovlige stoffer via internettet. Kontrollerne foregår ved landegrænsen, i havne og lufthavne eller

som kontroller inde i landet.

I 2015 afsluttede SKAT samlet set 6.941 kontrolsager om ulovlig indførsel af lægemidler, doping, nar-

kotika, tobak og våben, jf. tabel 8. Der er alene registreret de kontroller, hvor der er beslaglagt doping,

narkotika, tobak eller våben, og der derfor er oprettet en toldsag.

Tabel 8. Doping, narkotika, tobak eller våben

Beslaglæggelser

Beslaglæggelser af lægemidler i 2015:

Lægemidler, human og veterinær (gram)

Lægemidler, human og veterinær (stk.)

Beslaglæggelser af narkotika i 2015:

Opiater (heroin mv.)

Cannabis

Khat

Kokain

Psykotrope stoffer (gram)

Psykotrope stoffer (stk.)

Beslaglæggelser af tobak i 2015:

Forarbejdet tobak

Beslaglæggelser af doping i 2015:

Dopingstoffer (gram)

Dopingstoffer (stk.)

Beslaglæggelser af våben i 2015:

Skydevåben

Andre våben

Antal kontroller, der giver anledning til toldsag, i alt

Note. Der er et vist, ikke optalt, overlap mellem de registrerede postpakker i tabel 6 og de samlede kontroller af narkotika, doping, lægemidler mv.

Antal kontroller

2.964

625.822 gram

424.470 stk.

31 gram

47.231 gram

2.685 kg

125.731 gram

31.409 gram

245.466 stk.

1.683

27.386.174 stk.

1.164

29.019 gram

74.701 stk.

415

17 stk.

1.390 stk.

715

6.941

Svig via momskarruseller mv.

Karruselsvig er forhåndsaftalte handelsforløb i handelskæder på tværs af landegrænser, hvor EU’s

momsregler udnyttes til unddragelse af national moms. Handelskæderne omfatter typisk en række mel-

lemled (buffere) i forskellige lande, dels for at begrænse kontrolsporet, dels for at undgå at afregne eller

minimere den opkrævede nationale moms i et andet EU-land. Det er kendetegnende for denne type af

svig, at der sker hyppige trendskift i anvendelsen af varer/ydelsesgrupper.

SKAT foretager kontrol for at stoppe momskarruselsvig, foretage forebyggende tiltag og identificere

nye svigtrends og -områder.

Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsats over for økonomisk kriminalitet

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

I 2015 har især handel med fødevarer været i fokus, idet der er konstateret flere sager med svindel inden

for området. Det er erfaret, at der flere gange er sket momskarusselsvig med blandt andet frossent kyl-

lingekød.

I 2015 har der været mindre fokus på el/gas-området. SKAT har tidligere opdaget forsøg på registre-

ring af mistænkelige selskabskonstruktioner inden for el/gas-området, men der er i 2015 ikke konstate-

ret sager i Danmark, hvilket skyldes en massiv overvågning og et godt samarbejde med aktørerne på

markedet. Derudover er der pr. 1. juli 2015 indført omvendt betalingspligt på området for at forebygge

momskarusselsvig.

SKATs kontrolindsats i 2015 har udløst flere kontroller end tidligere år, hvilket i høj grad skyldes for-

bedrede udsøgninger i forhold til den præventive indsats. Der har været en stor indsats for at begrænse

mulige skraldespandsselskabers adgang til at begå svig i Danmark.

I 2015 besvarede SKAT 86 verifikationsanmodninger om oplysninger modtaget fra skattemyndigheder

i andre EU-lande.

Et EU-land kan bede et andet EU-land om at verificere momsen på en levering af en vare- eller tjene-

steydelse mellem virksomheder i de to lande. Anmodningen vedrører nærmere undersøgelser af leve-

rancerne, og der kan være ønske om, at der indhentes dokumentation. Det sker efter Rådets forordning

nr. 904/2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift.

Kædesvig

Kædesvig forekommer, hvis en kæde af afgiftspligtige personer/virksomheder, der leverer varer eller

ydelser mod vederlag, svigagtigt, som første led i kæden, undlader at angive og betale moms, skat mv.,

og et eller flere led i kæden ved eller burde vide, at det første led handler svigagtigt.

SKATs opgave retter sig mod handel med ydelser i kæder, hvor første led i kæden ikke angiver og beta-

ler moms og A-skat mv. af den arbejdskraft, der leveres til slutbrugerne. Ofte anvendes falske/fiktive

fakturaer som grundlag for uberettigede fradrag i flere led i kæderne samt komplicerede selskabskon-

struktioner.

Virksomheder, der udfører kædesvig, udarbejder ofte ikke regnskaber, og SKAT får sjældent adgang til

regnskabsbilag. Kontroller af virksomhederne sker ofte på baggrund af oplysninger indhentet hos kun-

der og leverandører efter momslovens § 75 og oplysninger indhentet hos danske pengeinstitutter efter

skattekontrollovens § 8 D og momslovens § 75. Formålet er at stoppe de virksomheder, der udfører

eller medvirker til kædesvig, og de personer der er ansvarlige, samt at opdage og imødegå nye svigom-

råder.

Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsats over for økonomisk kriminalitet

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Bandekriminalitet

SKAT kontrollerer personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet med det formål at begrænse

deres ulovlige økonomiske gevinster. Kontrollerne foregår i samarbejde med politiet. SKATs kontroller

understøtter politiets indsats mod rocker- og bandekriminalitet.

Menneskehandel

SKAT deltager i et tværministerielt samarbejde, som tager udgangspunkt i en handlingsplan til bekæm-

pelse af menneskehandel. SKAT medvirker til at identificere mulige ofre for menneskehandel til

tvangsarbejde. Vurderingen af, om der er tale om ofre for menneskehandel, foretages af Center mod

Menneskehandel. SKAT medvirker til identifikation af bagmænd for menneskehandel ud fra indsamling

og strukturering af de oplysninger, som SKAT blandt andet modtager i forbindelse med jævnlige kon-

trolbesøg.

Kontrolbesøgene foretages i prostitutionsbranchen samt andre brancher, hvor menneskehandel erfa-

ringsmæssigt forekommer. Identifikation fører til anmeldelse til politiet, hvorefter SKAT bistår politiet

med opgørelse af bagmandens økonomiske fortjeneste, der efterfølgende også danner grundlag for en

eventuel skatteansættelse.

Ved de gennemførte kontroller har SKAT medvirket til, at 21 personer er visiteret videre til Center for

Menneskehandel. SKAT har ydet bistand til politiet i forbindelse med seks sagskomplekser om menne-

skehandel efter straffelovens § 262 a samt 13 sager om rufferi efter straffelovens § 233.

Varemærkeforfalskning og piratkopierede varer

SKAT foretager kontrol af varer fra tredjelande i forhold til den samfundsbeskyttende del, hvor varer,

der krænker et registreret varemærke eller rettighed, tilbageholdes jf. EU’s forordning nr. 608/2013 af

12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om ophæ-

velse af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003.

SKATs indsats medvirker til at nedsætte omfanget af rettighedskrænkelser i Danmark, hvilket er til

gavn for virksomheder med et beskyttet varemærke, design, patent mv. Indsatsen er også med til at

nedsætte risikoen for, at produkter, der kan være til fare for forbrugernes sikkerhed/sundhed, fx falsk

medicin eller farlig elektronik, kommer på det danske marked.

SKAT arbejder med kontrollen i forhold til de metoder og trends, der ses andre steder i verden, men

også via stikprøver for at efterprøve de nuværende trends på området. Derudover samarbejder SKAT

med rettighedshavere og andre myndigheder om konkrete informationer, så der kan sættes toldspærre

ind i forhold til import og eksport.

SKAT kontrollerer varen og tager derefter kontakt til den rettighedshaver, der har rettigheden til vare-

mærket eller rettigheden, hvis denne har anmodet om toldmyndighedernes indgriben. Herefter vil ret-

tighedshaveren – evt. dennes repræsentant – overtage sagen til videre behandling og afgørelse i forhold

Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsats over for økonomisk kriminalitet

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

til varemodtageren. Sagerne afgøres enten ved indgåelse af enighed om krænkelse og destruktion af

varen, forlig eller via civilt søgsmål ved domstolene.

Kontraktsopgaver med andre myndigheder

SKAT har indgået en række samarbejdsaftaler med andre myndigheder om opkrævning, tilsyn og admi-

nistration af forskellige gebyrer og afgifter. Opgaverne på de enkelte områder er meget forskellige og

med individuelle lovgrundlag og kontaktflader.

I 2015 har kontrolopgaven omfattet kontrol af dækgebyr, batteriafgift, miljøbidrag på biler, bekæmpel-

sesmiddelafgift og kvælstofsafgift samt pant.

Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsats over for økonomisk kriminalitet

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Tværgående regler og pligter

Ud over de konkrete kontrolregler, som er omtalt i de foregående afsnit, er SKAT underlagt en under-

retningspligt forud for gennemførelse af kontrol. SKAT har endvidere mulighed for at bede tredjemand

om oplysninger. Endelig gennemfører SKAT en række kontroller i tæt samarbejde med andre myndig-

heder, herunder politiet. SKATs anvendelse af disse regler beskrives i det følgende.

Tvangsindgreb – retssikkerhedsloven

Når SKAT tager på besøg hos virksomheder, er der tale om et tvangsindgreb efter retssikkerhedslovens

§ 1. Som udgangspunkt skal SKAT varsle virksomheden om tvangsindgrebet senest 14 dage før, at

SKAT vil komme ud til virksomheden og gennemføre kontrollen.

varslet kontrol

sker efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 1-3. I praksis sker det jævnligt ved, at medar-

bejderen i SKAT først kontakter virksomheden telefonisk og aftaler dato og klokkeslæt for kontrollen

og straks efter bekræfter det aftalte, og dermed varsler kontrollen skriftligt. SKAT oplyser i brevet, at

virksomheden har ret til at lade deres revisor eller en anden repræsentant deltage i kontrollen og oplyser

om, hvorfor kontrollen bliver foretaget. Virksomheden kan fremsætte indsigelse over, at SKAT vil fo-

retage kontrollen. SKAT har i de tilfælde pligt til at vurdere, om der er grundlag for at fastholde beslut-

ningen om at gennemføre kontrollen.

Der kan være særlige tilfælde, hvor der er behov for, at SKAT foretager kontrollen uden at varsle virk-

somheden på forhånd. En

uvarslet kontrol

er et vidtgående indgreb, og SKAT må derfor kun foretage

dette, hvis indgrebet står i rimeligt forhold til det mål, der ønskes. Inden kontrollen skal medarbejderne

i SKAT derfor overveje, om det samme resultat ville kunne opnås med en anmeldt kontrol. Når SKAT

vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at foretage en uvarslet kontrol, er baggrunden eksempelvis, at

kontrollen går ud på at finde ud af, om virksomheden beskæftiger sort arbejdskraft eller har udeholdt

omsætning. Hvis virksomheden skulle varsles om en sådan kontrol, kunne den træffe foranstaltninger,

der hindrer SKATs kontrol.

Når SKAT gennemfører et tvangsindgreb uden foregående varsel, skal SKAT ved kontrollen give virk-

somheden skriftlig besked om beslutningen. Beskeden skal indeholde samme oplysninger, som et for-

udgående varsel skal indeholde samt en begrundelse for, hvorfor der ikke er varslet på forhånd. Uvars-

let kontrol gennemføres efter reglerne i Retssikkerhedslovens § 5, stk. 4-6.

Der er i 2015 afsluttet 14.095 besøg hos borgere og virksomheder (tvangsindgreb). Heraf var 8.822

uvarslede tvangsindgreb, og 5.273 var varslede. De uvarslede tvangsindgreb udføres næsten udeluk-

kende i kontroller over for sort arbejde og sort økonomi samt i de samfundsbeskyttende kontroller.

Tværgående regler og pligter

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Mistanke om strafbare forhold – retssikkerhedsloven

Hvis SKAT har mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået et strafbart forhold, er der i

retssikkerhedslovens § § 9 og 10 fastsat særlige regler, der skal overholdes ved SKATs kontrolbesøg.

SKAT må ikke foretage kontroller, der har til formål at tilvejebringe oplysninger om det strafbare for-

hold. Sådan efterforskning overlades til politiet og foregår efter reglerne i retsplejeloven.

SKAT må derimod gerne gennemføre kontroller, der har til formål at foretage en korrekt ansættelse af

indkomstskat eller at opgøre et korrekt skatte- og afgiftskrav, uanset en foreliggende mistanke om en

mulig strafbar overtrædelse.

Hvis SKATs mistanke er konkret, det vil sige underbygget af objektive beviser, må SKAT ikke pålægge

borgeren eller virksomheden at afgive oplysninger, der kan have betydning for spørgsmålet om straf.

SKAT skal tværtimod vejlede borgeren om, at han/hun ikke har pligt til at udtale sig.

Bøder og straffesager

SKATs afdeling Juridisk Administration modtager sager fra SKATs øvrige afdelinger, når disse skøn-

ner, at der er behov for vurdering af muligt strafansvar for overtrædelser af afgifts-, skatte- og toldlov-

givningen. Sagerne betegnes straffesager.

Straffesagerne behandles i Juridisk Administrations tre straffesagsenheder, der foretager samme straffe-

retlige vurdering som anklagemyndigheden og domstolene. Denne vurdering omfatter både, om der er

sket en strafbar overtrædelse af lovgivningen på SKATs område, og om sigtede er skyld i overtrædel-

sen. Hvis betingelserne for straf er til stede, omfatter vurderingen endvidere, hvordan en eventuel bøde

skal udmåles. Det er SKAT, der skal bevise, at betingelserne for at straffe er til stede. I vurderingen

indgår det strafferetlige princip om, at enhver rimelig tvivl skal komme den sigtede til gode. Endvidere

indgår ressource- og procesøkonomiske overvejelser. Ved udmåling af bødens størrelse er SKAT for-

pligtet til at inddrage både skærpende og formildende omstændigheder i vurderingen.

Hvis en overtrædelse ikke vil medføre en højere straf end bøde, kan SKAT fortælle den pågældende, at

sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis han erkender sig skyldig i overtrædelsen og betaler bø-

den. I de sager sender SKAT et bødeforlæg, som borgeren/virksomheden kan vedtage ved underskrift,

hvis borgeren/virksomheden er enig i SKATs bevisvurdering og bødens størrelse.

Straffesager, der skal afgøres med frihedsstraf og sager med bødestraf, hvor borgeren/virksomheden

ikke er enig i SKATs vurdering, oversendes til politi- og anklagemyndighed med anmodning om tiltale-

rejsning ved domstolene. Inden politi- og anklagemyndighed sender sagen til retten, foretages en forny-

et strafferetlig vurdering.

Bøde og fængsel er de almindelige straffe. Henlæggelser og påtaleopgivelser anvendes, når det vurderes,

at der ikke vil ske domfældelse ved domstolene. En henstilling er en ”løftet pegefinger” og tilkendegi-

velse af, at fremtidige overtrædelser kan medføre straf. En advarsel er en sanktion, der kan medføre

Tværgående regler og pligter

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

forhøjelse af straffen ved fremtidige overtrædelser. En advarsel kan alene meddeles, hvis betingelserne

for at straffe er til stede.

Tabel 9 viser antallet af afgjorte straffesager i 2015 hos henholdsvis SKAT og domstolene samt antal

påtaleopgivelser meddelt af politi- og anklagemyndighed. Antallet af vedtagne bødeforlæg udsendt af

SKAT omfatter alle administrativt vedtagne bøder, uanset om de er vedtaget hos SKAT eller hos politi-

et.

Tabel 9. Bøder og straffesager – afgjort af SKAT eller domstolene i 2015

Vedtagne bødeforlæg udsendt af SKAT

Vedtagne advarsler meddelt af SKAT

Henstillinger meddelt af SKAT

Henlæggelser meddelt af SKAT

Bøder idømt af domstolene

Fængselsstraf idømt af domstolene

Frifindelser ved domstolene

Advarsler vedtaget ved domstolene

Påtaleopgivelser meddelt af Politi- og Anklagemyndighed

2.111 bødeforlæg

49 advarsler

798 henstillinger

658 henlæggelser

196 bøder

165 fængselsstraffe

26 frifindelser

1 advarsel

135 påtaleopgivelser

Kontroloplysninger fra andre virksomheder

Når SKAT skal gennemgå en borgers eller virksomheds afgifts- eller skattegrundlag, skal SKAT i videst

muligt omfang rette kontakt til borgeren eller virksomheden for at få de ønskede oplysninger, inden der

tages kontakt til en tredjepart.

Adgang til at bede om oplysninger fra tredjemand om navngivne parter

Der kan opstå situationer, hvor borgeren eller virksomheden ikke kan eller ikke ønsker at udlevere de

oplysninger, som SKAT beder om. I de situationer kan SKAT bede en tredjepart om at udlevere de

ønskede data i stedet for, efter enten skattekontrolloven eller momsloven. SKAT kan på samme måde

også bede en virksomhed om at oplyse deres samhandel med en navngiven virksomhed. Oplysningerne

kan være om arbejdets art, omfanget af samhandlen, priser, tidspunktet for handlerne og om betaling,

fx hvornår en faktura er betalt.

SKAT kan indhente oplysninger på skatteområdet fra tredjepart efter reglerne i skattekontrolloven. § 8

C giver mulighed for at bede erhvervsdrivende om oplysninger om deres indbyrdes omsætning. § 8 D

giver mulighed for at bede juridiske personer, herunder offentlige myndigheder og pengeinstitutter, om

oplysninger, der skønnes at være af væsentlig betydning for skatteligningen. § 8 G giver mulighed for at

bede vekselerer, advokater og andre personligt erhvervsdrivende, der, som led i deres virksomhed, for-

valter midler eller udlåner penge, om oplysninger, der skønnes at være af væsentlig betydning for skatte-

ligningen. På momsområdet findes reglerne til at bede om oplysninger i momslovens § 75.

SKAT anvender reglerne, når det ikke har været muligt at få borgeren eller virksomheden til at udlevere

nødvendige oplysninger. Der er ingen systematiske optællinger af, hvor mange gange reglerne samlet set

er anvendt, men det sker især i projekter, hvor der er tale om udeholdte indtægter eller manglende skat-

Tværgående regler og pligter

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

tepligt til Danmark. Tekstboks 3 viser eksempler på, hvor SKAT har anvendt muligheden for at bede

tredjepart om oplysninger.

Tekstboks 3. Oplysninger fra tredjemand om navngivne parter

Eksempler på hvor SKAT har anvendt muligheden for at bede tredjepart om oplysninger:



I projektet om tvangsopløsning af selskaber har SKAT anvendt § 8 D i mere end 100 tilfælde.

Projekt Money Transfer har anvendt § 8 D cirka 100 gange.

Skattely-projektet har 20 gange fundet det nødvendigt at anvende § 8 D.

Projektet om ingen eller lav indkomst har anvendt § 8 C i 28 tilfælde og § 8 D 162 gange.

Projekt kædesvig har anvendt § 8 C omkring 200 gange og momslovens § 75 omkring 300 gange.

Adgang til at bede tredjemand om oplysninger om ikke-navngivne parter

Der kan være situationer, hvor SKAT ønsker oplysninger om borgere og virksomheder, som man ikke

har et specifikt navn på. SKAT kan således være interesseret i oplysninger om eksempelvis en virksom-

heds samhandel med en kreds af personer eller virksomheder, som ikke kan identificeres på forhånd, fx

et selskabs kundekreds eller leverandører. Skatterådets tilladelse er nødvendig, når SKAT ønsker at rette

sin kontrol mod unavngivne personer.

Skattekontrollovens § 8 C, § 8 D og § 8 G anvendes til at bede om oplysninger om unavngivne parter,

primært for at identificere fysiske og juridiske personer. I 2015 har Skatterådet i tre tilfælde givet tilla-

delse til, at SKAT kan rette sin kontrol mod unavngivne personer. De er omtalt i tekstboks 4.

Tekstboks 4. Skatterådets beslutninger i 2015 om tredjepartsoplysninger om unavngivne

Skatterådet besluttede, at en offentlig virksomhed, der var bygherre på offent-

lige anlægsarbejder i størrelsesordenen 4,5 mia. kr. skulle oplyse navne på de

virksomheder, der var tilknyttet anlægsarbejdet samt den samhandel, der

havde været med virksomheden.

Offentlige anlægsarbejder

SKAT vil anvende oplysningerne til at få afdækket, om de kontrollerede virk-

somheder:



Er registreret i Erhvervsstyrelsen

Anvender sort arbejdskraft på offentlige byggeprojekter og

Angiver korrekt skat, moms og told for virksomhederne samt A-skat

for deres ansatte.

Uregistrerede virksomheder, der handler

med offentlige myndigheder

Skatterådet besluttede, at nogle kommuner og en statslig styrelse skulle udle-

vere en fil med de EAN-fakturaer, som de har modtaget fra leverandører i

2013.

SKAT har i de seneste år konstateret, at nogle leverandører til danske offentlige

myndigheder har solgt varer og ydelser, uden at de har været registreret som

erhvervsdrivende hos SKAT.

Tværgående regler og pligter

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

SKAT vil anvende oplysningerne til at sikre, at de pågældende leverandører:



Bliver korrekt beskattet af indtægter

Afregner skat for ansatte efter gældende lovgivning, og

Leverandørerne er registreret som erhvervsdrivende virksomheder.

Skatterådet besluttede, at nogle skrothandlere skulle udlevere oplysning om

identiteten på personer og virksomheder, de har købt skrot af, samt oplysnin-

ger om handlen.

Skrotsælgere

SKAT vil anvende oplysningerne til at sikre, at sælgerne af skrottet bliver be-

skattet af indtægter erhvervet ved salg af skrot.

Fælles kontroller med andre myndigheder

En række af SKATs kontroller sker som fælles kontroller i samarbejde med andre myndigheder. Ved de

fælles kontroller kan den enkelte myndighed kun bede om oplysninger inden for deres respektive kon-

trolregler – dvs. at en myndighed ikke kan bruge en anden myndigheds regler. Det betyder i praksis, at

hver myndighed under de fælles kontroller kun må indsamle de oplysninger, som de selv har ret til, og

som de selv skal bruge til videre arbejde. SKAT må eksempelvis ikke lave en kontrol for at indsamle

oplysninger til Arbejdstilsynet.

Indsatsen mod social dumping ved manglende regelefterlevelse sker gennem kontrol, tilsyn og koordi-

nering på tværs af de tre myndigheder: Arbejdstilsynet, SKAT og Rigspolitiet.

Politiets bistand til at rydde fysiske hindringer

SKAT har mulighed for at bede politiet om hjælp til at gennemføre en kontrol, hvis der er fysiske hin-

dringer for udførelsen af kontrollen. SKAT kan bede om politiets hjælp på forhånd, hvis SKAT forven-

ter, at der bliver behov for politiets hjælp, eller SKAT kan advisere politiet om kontrollen, så de skal

holde sig standby. Politiets rolle i kontrollen er kun at rydde fysiske forhindringer af vejen. Det gælder,

hvis en person obstruerer kontrollen ved at genere kontrolarbejdet eller fysisk hindrer SKAT i at få

adgang til lokaler eller materialer. Politiet deltager ikke i selve kontrolarbejdet.

Tværgående regler og pligter

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Klager

Borgere og virksomheder kan klage over SKATs virke på to måder: De kan klage over selve afgørelsen,

og de kan klage over sagsbehandlingen.

8.1 Klage over afgørelse

En borger eller virksomhed, som ikke er tilfreds med SKATs afgørelse, har mulighed for at klage. Kla-

ger sendes til Skatteankestyrelsen, som forbereder de sager, der skal afgøres af skatteankenævnene, vur-

deringsankenævnene, motorankenævnene eller Landsskatteretten. Instanserne udsender selv beretnin-

ger om deres arbejde.

8.2 Klage over sagsbehandling

Hvis borgere eller virksomheder mener, at SKAT ikke har ydet en korrekt sagsbehandling, kan de også

klage. SKAT har retningslinjer for behandlingen af spørgsmål, som ikke er afgørelser, og som ikke har

betydning for en afgørelses gyldighed. Klager over sagsbehandling kan eksempelvis handle om, at bor-

geren eller virksomheden mener, at SKAT ikke har fulgt gældende retningslinjer ved gennemgangen af

sagen, ikke har givet korrekt vejledning, at sagsbehandlingstiden var for lang, eller det kan være en klage

over en sagsbehandlers adfærd.

Figur 11. Behandlede klager over sagsbehandlingen i 2015

Hvis borgere og virksomheder klager over

sagsbehandlingen i SKATs kontrolarbejde, er

det direktøren for SKATs forretningsområde

Indsats, der behandler klagerne i første in-

stans. Direktøren for Indsats har i 2015 be-

handlet 68 klager. Fordelingen af antal sager

over året er vist i figur 11.

I 30 sager blev der udtalt kritik, mens der i 38

sager ikke var grundlag for dette.

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

Hvis der har været fejl i sagsbehandlingen, tager ledelsen i SKAT initiativ til, at processer eller adfærd

ændres. Det er sket 23 gange i 2015.

Hvis borgere eller virksomheder ikke er tilfredse med direktørens svar, kan de få en andenbehandling af

deres klage hos SKATs Borger- og retssikkerhedschef. I 2015 har SKATs Borger- og retssikkerheds-

chef andenbehandlet ti klager over sagsbehandlingen i Indsats. I seks sager blev kritik enten tiltrådt eller

skærpet, mens der i fire sager ikke var grundlag for kritik af sagsbehandlingen.

Klager

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Lovgivningen om SKATs kontrol

SKAT er underlagt de generelle regler for offentlig myndighedsudøvelse, som er fastlagt i forvaltnings-

loven, persondataloven og retssikkerhedsloven.

SKATs kontrol bygger på en række regler i skatte-, told- og afgiftslovgivningen. De handler blandt an-

det om at indhente oplysninger og at møde op på anmeldte eller uanmeldte kontrolbesøg.

Skatteforvaltningslovens § 1 fastsætter, at told- og skatteforvaltningen udøver forvaltningen af lovgiv-

ning om skatter og lov om vurdering af landets faste ejendomme.

På skatteområdet findes SKATs kontrolregler i skattekontrollovens



§ 1 – der fastlægger, at alle, der er skattepligtige her i landet, årligt skal selvangive deres ind-

komst. SKAT kan kontrollere det selvangivne.

§ 6 – der fastlægger regler for skattekontrol af erhvervsdrivende.

§ 6 A – der fastlægger regler om kontrol af grundlaget for indberetninger til årsopgørelsen efter

skattekontrolloven (tredjepartsdata).

§ 6 B – der fastlægger, at SKAT kan bede fysiske personer om formueoplysninger, og at hoved-

aktionærer kan blive bedt om at oplyse om aftaler med selskabet.

§ 8 C – der fastlægger, at SKAT kan bede virksomheder om at oplyse om den omsætning, de

har haft med andre virksomheder.

§ 8 D – der fastlægger, at SKAT kan bede offentlige myndigheder og selskaber mv. om oplys-

ninger af væsentlig betydning for skatteligningen.

§ 8 G – der fastlægger, at SKAT kan bede vekselerer, advokater mv., som forvalter midler eller

låner penge ud, om oplysninger af væsentlig betydning for skatteligningen.

På momsområdet findes SKATs kontrolregler i momslovens



§ 74 – der fastlægger regler for kontrol af momspligtige virksomheder.

§ 75 – der fastlægger, at SKAT kan bede virksomheder om oplysninger om samhandel og øko-

nomiske mellemværender med momspligtige virksomheder.

§ 78 – der fastlægger, at der på byggepladser på privat grund, hvor der foregår byggeri mv., skal

opsættes skilte, hvoraf det fremgår, hvem der udfører arbejdet.

Der findes også kontrolregler i andre love, fx i toldloven, lønsumsafgiftsloven, kildeskatteloven, regi-

streringsafgiftsloven og punktafgiftslovene.

De nævnte kontrolregler er gengivet nedenfor i den udgave, der er gældende pr. 31. december 2015.

Skattekontrolloven, LBK nr. 1264 af 31. oktober 2013

Momsloven, LBK nr. 106 af 23. januar 2013

Lovgivningen om SKATs kontrol

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

SKATs juridiske vejledning

SKATs Juridiske Vejledning indeholder beskrivelser af de regler, der styrer SKATs forvaltning. Vejled-

ningen gengiver den praksis, der er på de enkelte lovområder, og den er bindende for SKATs ansatte.

Borgere og virksomheder kan støtte ret på den Juridiske Vejledning

Den Juridiske Vejledning findes på

skat.dk.

Kontrol af borgere

Regelboks 1. Skattekontrollovens § 1 (uddrag)

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv

eller negativ, og om sin ejerbolig.

Note: LBK nr. 1264 af 31. oktober 2013 - bekendtgørelse af skattekontrolloven.

Regelboks 2. Skattekontrollovens § 6 A

Stk. 1.

Den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter denne lov, skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indbe-

rettes, efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale mv. Er den indberetningspligtige i øvrigt bogføringspligtig, og indgår

de oplysninger, der skal indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regnskabet tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger

kan afstemmes med regnskabsføringen.

Stk. 2.

Den indberetningspligtige skal efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen indsende det materiale, der udgør grundlaget for de

oplysninger, der skal indberettes. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden

retskendelse adgang til hos de indberetningspligtige på stedet at gennemgå materialet. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde told- og

skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Er oplysningerne registreret elektronisk, kan told- og skatteforvaltningen

vælge at få adgang i elektronisk form til de således registrerede oplysninger frem for på papir. Ved gennemgangen kan told- og skatteforvalt-

ningen sikre sig oplysninger, som fremgår af materialet.

Note: LBK nr. 1264 af 31. oktober 2013 - bekendtgørelse af skattekontrolloven.

Regelboks 3. Registreringsafgiftslovens § 25, § 26 og § 26a

§ 25.

Told- og skatteforvaltningen kan forlange ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, for så vidt det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige

grunde. Enhver køber, sælger eller leverandør af køretøjer eller dele til fremstilling af køretøjer skal efter anmodning give told- og skattefor-

valtningen, skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten de fornødne oplysninger til brug ved beregning af afgiften.

Enhver bruger af motorkøretøjer omfattet af § 3 a, stk. 1, 3, 4 eller 9, § 3 b, stk. 1, og § 3 c, stk. 1, skal efter anmodning give told- og skattefor-

valtningen de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af afgiften.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at

foretage eftersyn hos registrerede virksomheder samt hos andre virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter afgiftspligtige køretøjer. Told-

og skatteforvaltningen har efter samme regler som nævnt i 1. pkt., adgang til at efterse køretøjer, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale

samt korrespondance mv. hos disse virksomheder. I det omfang oplysninger som nævnt i 2. pkt. er registreret elektronisk, omfatter myndig-

hedernes adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 3.

Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning

og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1-2 omhandlede eftersyn.

Stk. 4.

Den, der har overtaget sælgerens rettigheder efter en kontrakt vedrørende salg af et nyt køretøj eller på anden måde helt eller delvis

har finansieret dette, skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen enhver oplysning til brug for kontrollen med beregningen af

afgiften af køretøjet.

Stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen kan hos forsikringsselskaber og automobilværksteder mm. indhente enhver oplysning, som er nødvendig

for kontrollen med de regler, der er fastsat i §§ 7 og 7 a.

§ 26.

Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 25 eller § 26 a. Justitsministeren kan efter

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

26 a.

Efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen skal føreren af et køretøj legitimere sig og oplyse, hvem der ejer køretøjet.

Stk. 2.

Føreren skal endvidere oplyse om forhold af betydning for myndighedernes afgørelse af, om køretøjet skal afgiftsberigtiges eller er

afgiftsberigtiget korrekt. Oplysningerne skal dog kun gives, i det omfang føreren har kendskab hertil.

Note: LBK nr. 29 af 10. juni 2014 - bekendtgørelse om lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (Registreringsafgiftsloven).

Kontrol af virksomheder

Regelboks 4. Skattekontrollovens § 6, stk. 1-3

Stk. 1.

Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på

begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regn-

skabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Indsendelses-

pligten omfatter også regnskabsmateriale mv. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på Færøerne og i Grønland.

Stk. 2.

Samme pligt som nævnt i stk. 1 påhviler enhver juridisk person, hvad enten den er erhvervsdrivende eller ej.

Stk. 3.

Beror regnskabsmaterialet mv. hos tredjemand, skal denne, selv om den pågældende har tilbageholdsret herover, efter anmodning

udlevere materialet til told- og skatteforvaltningen, som i så fald drager omsorg for, at materialet afleveres til den pågældende tredjemand

efter benyttelsen.

Note: LBK nr. 1264 af 31. oktober 2013 - bekendtgørelse af skattekontrolloven.

Regelboks 5. Skattekontrollovens § 6, stk. 4

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de i

stk. 1 og 2 nævnte på stedet samt på arbejdssteder uden for den erhvervsdrivendes lokaler, herunder transportmidler, der anvendes er-

hvervsmæssigt at gennemgå deres regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, og fore-

tage opgørelse af kassebeholdning og lignende. Efter samme regler har told- og skatteforvaltningen adgang til hos erhvervsdrivende at foreta-

ge opgørelse og vurdering af lagerbeholdninger, besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel. Ejeren og de hos denne ansatte skal

yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Kontrol som nævnt i 1. pkt. kan dog ikke gennemføres på en

ejendom, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig.

Note: LBK nr. 1264 af 31. oktober 2013 - bekendtgørelse af skattekontrolloven.

Regelboks 6. Momslovens § 74

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage

eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsma-

teriale samt korrespondance mv., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier. Told- og skatteforvaltningens adgang

til kontrol efter 1. pkt. omfatter også adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler, hvorfra virksomheden drives, samt i transport-

midler, der anvendes erhvervsmæssigt. Kontrol som nævnt i 2. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene tjener til privatbolig

eller fritidsbolig.

Note: LBK nr. 106 af 23. januar 2013 - bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven).

Regelboks 7. Kildeskattelovens § 86

Told- og skatteforvaltningen forestår kontrollen med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, de som indeholdelsespligtige er pålagt

efter denne eller andre skattelove (arbejdsgiverkontrollen), og fastsætter de nærmere retningslinjer for kontrollens udførelse.

Stk. 2.

Hvis det skønnes nødvendigt, har told- og skatteforvaltningen til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos

de indeholdelsespligtige på stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og herunder at få forevist dokumenter af betydning for kontrollen.

Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter alle indeholdelsespligtige, uanset om disse fører et egentligt regnskab eller ej. Adgangen til kontrol

efter 1. pkt. omfatter også arbejdssteder uden for den indeholdelsespligtiges lokaler, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæs-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

sigt. I det omfang oplysningerne er registreret elektronisk, omfatter told- og skatteforvaltningens adgang også en elektronisk adgang hertil.

Ejeren og de hos denne ansatte skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig,

der fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af told- og skatteforvaltnin-

gen indsende sit regnskabsmateriale med bilag. Kontrol efter 1. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der tjener til privatbolig eller

fritidsbolig.

Note: LBK nr. 1403 af 7. december 2010 - bekendtgørelse om kildeskatteloven.

Regelboks 8. Kontrol af byggearbejder på privat grund

Uanset bestemmelsen i stk. 4, 4. pkt., kan der gennemføres kontrol efter stk. 4, 1. pkt., på en ejendom, der

tjener til privatbolig eller fritidsbolig, hvis der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel

karakter. Kontrol som nævnt i 1. pkt. omfatter dog ikke adgang til kontrol af selve privatboligen eller fritids-

boligen.

Skattekontrollovens § 6, stk. 5

Momslovens § 74, stk. 2

Uanset bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., kan der gennemføres kontrol efter stk. 1, 1. pkt., på en ejendom, der

tjener som privatbolig eller fritidsbolig, hvis der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel

karakter. Kontrol som nævnt i 1. pkt. omfatter dog ikke adgang til kontrol af selve privatboligen eller fritids-

boligen.

Kildeskattelovens § 86, stk. 3

Uanset bestemmelsen i stk. 2, 6. pkt., kan der gennemføres kontrol efter stk. 2, 1. pkt., på en ejendom, der

tjener til privatbolig eller fritidsbolig, hvis der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel

karakter. Kontrol som nævnt i 1. pkt. omfatter dog ikke adgang til kontrol af selve privatboligen eller fritids-

boligen.

Kildeskattelovens § 86, stk. 5,

3. pkt.

På forlangende skal personer, der ved kontrollen skønnes at udføre beskæftigelse på en arbejdsplads, oplyse

deres cpr-nummer og forevise gyldig legitimation.

Kildeskattelovens § 78

På byggepladser på privat grund, hvor der foregår nybyggeri, reparation, modernisering, ombygning el. lign.

af fast ejendom, skal den eller de virksomheder, der udfører arbejde på stedet, opsætte skilte, hvoraf det

tydeligt fremgår, hvem der udfører arbejdet, medmindre leverancen eller entreprisesummen for den enkelte

virksomhed ikke overstiger 50.000 kr. inklusive afgift, arbejdet udføres og afsluttes i løbet af én arbejdsdag,

eller hvor dette ikke er praktisk muligt, fordi arbejdet foregår på en byggeplads vedrørende etagebyggeri i et

tæt bebygget område. Virksomheder, der er hjemmehørende i udlandet, skal herudover skilte med deres

registrering i RUT-registeret.

Note: LBK nr. 1264 af 31. oktober 2013 – bekendtgørelse af skattekontrolloven. LBK nr. 106 af 23. januar 2013 – bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (moms-

loven). LBK nr. 1403 af 7. december 2010 – bekendtgørelse om kildeskatteloven.

Oplysninger fra tredjemand

Regelboks 9. Skattekontrollovens §§ 8 C, 8 D og 8 G

Enhver, der driver selvstændigt erhverv, herunder også mæglere og auktionsholdere, er på forlangende pligtig at give

told- og skatteforvaltningen oplysning om den omsætning, han har haft med eller formidlet for andre navngivne er-

hvervsdrivende, eller om arbejder, han har udført for eller ladet udføre hos andre navngivne erhvervsdrivende; for

produktions- og indkøbs- eller salgsforeninger og lignende erhvervsorganisationers vedkommende omfatter oplys-

ningspligten også organisationens mellemværende af nævnte art med sine medlemmer. Oplysning kan forlanges om

arten af omsætningen eller arbejdet, om omsatte varemængder, om vederlagets størrelse, om tidspunktet for omsæt-

ningen eller arbejdets udførelse samt om, hvornår og hvorledes vederlaget er erlagt. Hvor forholdene taler derfor, kan

Skatterådet i hvert enkelt tilfælde bestemme, at der skal kunne forlanges tilsvarende oplysninger med hensyn til mel-

lemværender med ikke navngivne erhvervsdrivende.

§8C

§8D

Stk. 1

Offentlige myndigheder og bestyrelser eller lignende øverste ledelser for private juridiske personer samt partre-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

derier skal efter anmodning meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger, der af myndighederne skønnes at være

af væsentlig betydning for skatteligningen. Oplysninger om unavngivne skal dog kun gives efter Skatterådets bestem-

melse.

Stk. 2.

Oplysninger om forhold som nævnt under § 8 C kan ikke afkræves i videre omfang end nævnt i § 8 C.

Stk. 3. Værdipapircentraler kan kun afkræves oplysninger om, hvilket institut der er kontoførende for nærmere angivne

personer eller kontofører nærmere angivne papirer, og om ejere af aktier, der er optaget til handel på et reguleret

marked. Stk. 1, 2. pkt., finder ikke anvendelse på oplysninger om ejere af aktier, der er optaget til handel på et regule-

ret marked.

§8G

Stk. 1

Vekselerere, advokater og andre personligt erhvervsdrivende, der som led i deres virksomhed forvalter midler

eller udlåner penge, skal, i det omfang told- og skatteforvaltningen anmoder derom og oplysningerne er af væsentlig

betydning for skatteligningen, give told- og skatteforvaltningen oplysninger om:

1) Kunders indskud, lån, depot eller boks.

2) Omsætning med eller for kunder af penge eller lignende og af kreditmidler og værdipapirer.

3) Aftaler med eller for kunder om terminskontrakter samt købe- og salgsretter.

4) Besørgelse af udbetalinger og modtagelse af indbetalinger.

5) Ydelse af garantier.

Oplysninger om ikke navngivne kunder kan kun kræves efter Skatterådets bestemmelse.

Stk. 2.

Med henblik på skattemæssig stikprøvekontrol med navngivne og ikke navngivne personer er told- og skattefor-

valtningen efter Skatterådets bestemmelse berettiget til hos banker, sparekasser, andelskasser, bankierer og vekselere-

re i samarbejde med disse at foretage gennemgang på stedet af regnskabsmateriale, bilag og dokumenter som nævnt i

§ 6, stk. 4. Ved gennemgangen kan told- og skatteforvaltningen sikre sig oplysninger som nævnt i stk. 1.

Note: LBK nr. 1264 af 31. oktober 2013 – bekendtgørelse af skattekontrolloven.

Regelboks 10. Momslovens § 75

Stk. 1. Leverandører til registreringspligtige virksomheder skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres leve-

rancer af varer og ydelser til disse virksomheder.

Stk. 2. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksomhe-

den.

Stk. 3. Pengeinstitutter samt advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal på begæring

give told- og skatteforvaltningen enhver oplysning om deres økonomiske mellemværende med navngivne registreringspligtige virksomheder.

Stk. 4. Forsikringsselskaber skal på begæring give told- og skatteforvaltningen oplysninger i forbindelse med kontrollen med afgiftspligtige

erhvervelser af nye lystfartøjer, jf. § 11, stk. 6, nr. 2.

Stk. 5.Told- og skatteforvaltningen kan, hvis det har væsentlig betydning for kontrol af afgiftsgrundlaget, med Skatterådets tilladelse pålægge

udbydere af betalingstjenester at levere oplysninger om betalinger til brug for kontrol af

1) varer, der sælges ved fjernsalg, og

2) elektronisk leverede ydelser solgt til ikkeafgiftspligtige personer.

Stk. 6. De i stk. 5 omhandlede oplysninger skal anonymiseres, hvad angår oplysninger, der vedrører købere af de omfattede varer og ydelser.

Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen er på tilsvarende vilkår som fastsat efter § 74, stk. 1, berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger

og regnskaber mv. hos de i stk. 1 og 2 omhandlede virksomheder samt til at gennemse kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer

registrerede virksomheder.

Stk. 8. 15 Enhver, der har indkøbt ydelser eller varer sammen med ydelser for et beløb, der overstiger 10.000 kr. inklusive afgift, skal på begæ-

ring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om indkøbet og betalingen heraf, herunder oplysning om elektronisk betaling, jf. op-

krævningslovens § 10 a.

Stk. 9. Told- og skatteforvaltningen kan give den oplysningspligtige påbud om at efterleve reglerne for meddelelse af oplysninger efter stk. 1-5.

Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den oplysningspligtige daglige bøder efter § 77, indtil påbuddet efterleves. Et påbud skal henvise til

den eller de relevante regler og anvise, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger den oplysningspligtige skal gennemføre for at over-

holde reglerne. Told- og skatteforvaltningen skal meddele påbuddet skriftligt, og det skal fremgå af den skriftlige meddelelse, at hvis den

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

oplysningspligtige ikke efterlever påbuddet inden for en nærmere fastsat frist, kan told- og skatteforvaltningen pålægge den oplysningspligtige

daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.

Note: LBK nr. 106 af 23. januar 2013 – bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven).

Kontrol af told og afgifter

Regelboks 11. Toldlovens § 28 (Uddrag)

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage

eftersyn i lokaler, der benyttes af personer, som har ind- eller udført eller forestået ind- eller udførsel af varer, som skal toldbehandles i det

danske toldområde, samt i lokaler i virksomheder, der ansøger om toldgodtgørelse.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan i det omfang, formålet gør det nødvendigt, foretage eftersyn af vare- og lagerbeholdninger hos de i

stk. 1 og § 27, stk. 1, nævnte personer mv. samt efterse deres forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance mv.

Note: LBK nr. 867 af 13. september 2005 – bekendtgørelse af toldloven.

Der findes kontrolregler i alle punktafgiftslove, og de er næsten enslydende. Her er gengivet et eksem-

pel fra øl- og vinafgiftsloven.

Regelboks 12. Øl- og vinafgiftslovens § 22

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage

eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsma-

teriale samt korrespondance mv.

Stk. 2.

Virksomhedernes indehavere og de personer, der er beskæftiget i virksomhederne, skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden

vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 3.

Det i stk. 1 nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4.

Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg af afgifts-

pligtige varer.

Stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra

udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end autoriserede virksomheder.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at

foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede virksomheder.

Stk. 7.

I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 og 6 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også en

elektronisk adgang hertil.

Note: LBK af 1062 af 26. august 2013 af lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vandafgiftslov).

Samfundsbeskyttende toldkontroller

Regelboks 13. Toldlovens kontrolregler herunder om samfundsbeskyttende kontroller

Told- og skatteforvaltningen foretager kontrol af, at der ikke ved indførsel i, udførsel fra eller transit gennem det danske

toldområde sker overtrædelse af forbud mod indførsel, udførsel eller transit, der er fastsat af sikkerhedsmæssige,

sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde. Told- og skatteforvaltningen foretager

herunder kontrol med likvide midler, der er indeholdt i uledsagede forsendelser.

§ 10 a, stk. 1

§ 15, stk. 1-2

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

Told- og skatteforvaltningen kan med henblik på eftersøgning og kontrol af varer uden retskendelse færdes uhindret overalt

langs kyster, i havne, i lufthavne, på landingssteder, i transportcentre, i tog, på jernbanearealer og på veje, hvortil der er

offentlig adgang. Der kan på de nævnte steder foretages eftersøgning og kontrol af varer i postforsendelser, i pakhuse, i

containere, i befordringsmidler og på andre midlertidige eller permanente steder, som kan anvendes til opbevaring af varer

mv.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen har ret til uhindret adgang overalt langs landegrænsen. Er tilstødende arealer indhegnet

eller afspærret, må ejerne træffe sådanne foranstaltninger, at told- og skatteforvaltningen til enhver tid er sikret uhindret

passage.

Luftfartøjer og skibe i det danske toldområde og andre befordringsmidler i trafik mellem det danske toldområde og tredje-

lande er undergivet told- og skatteforvaltningens tilsyn og kontrol. Befordringsmidler, der transporterer varer, for hvilke der

ikke er betalt told eller afgifter, er også undergivet told- og skatteforvaltningens kontrol. Told- og skatteforvaltningen har

ret til overalt i disse befordringsmidler og uden retskendelse at foretage de undersøgelser, der er nødvendige for kontrol-

lens udøvelse.

Stk. 2.

Køretøjer, der anvendes erhvervsmæssigt i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande, skal ved ind- og

udkørsel af det danske toldområde uopfordret standse op for kontrol.

§ 16

Stk. 3.

Alle køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande skal ved ind- og udkørsel af det danske toldom-

råde og i det danske toldområde i øvrigt standse op for kontrol, når told- og skatteforvaltningen forlanger det.

Stk. 4.

Alle køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og EU's toldområde og i det danske toldområde i øvrigt skal

standse op for kontrol, når told- og skatteforvaltningen forlanger det.

Stk. 5.

Skibe skal på told- og skatteforvaltningens forlangende stoppe op.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om told- og skatteforvaltningens kontrol med og toldbehandling af de i stk. 1

nævnte befordringsmidler og kan herunder bestemme, hvor, på hvilken måde og på hvilke vilkår toldbehandlingen skal

finde sted.

§ 17, stk. 1

Virksomheder, der driver trafik med luftfartøjer og skibe, eller befordringsmidlets fører har pligt til at give og dokumentere

de oplysninger, der er nødvendige for kontrollens udøvelse, herunder oplysninger om befordringsmiddel, besætning, passa-

gerer og disses registrerede bagage samt ladning, samt til at påvise og åbne eller afdække alle adgange til last, rum og

gemmer. Told- og skatteforvaltningen kan uden retskendelse forlange påvisning, åbning eller afdækning af disse adgange.

§ 18, stk. 1

Førere af befordringsmidler skal ved ankomst til det danske toldområde fra et tredjeland og før afgang fra det danske

toldområde til et tredjeland anmelde sig til told- og skatteforvaltningen. Førere af skibe, der ankommer til en dansk havn fra

et andet sted i EU’s toldområde, eller som forlader det danske toldområde med henblik på afsejling til et andet sted i EU’s

toldområde, skal ligeledes, såfremt skibet medfører varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter som ladning eller

proviant, anmelde sig til told- og skatteforvaltningen.

Personer, som rejser mellem tredjelande og det danske toldområde, skal ved indrejsen i og udrejsen fra det danske toldom-

råde uopfordret standse op for kontrol og skal i øvrigt standse op for kontrol, når told- og skatteforvaltningen forlanger det.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte personer har pligt til over for told- og skatteforvaltningen at angive samtlige medbragte varer i

overensstemmelse med de af EU og de i henhold til § 10, stk. 3, fastsatte regler herom. De nævnte personer skal endvidere

give de oplysninger, der er nødvendige for kontrollens udøvelse.

Stk. 3.

Personer, som indrejser i eller udrejser fra det danske toldområde, og som har været om bord på skibe eller luftfartø-

jer, som befinder sig i tog, eller som færdes på offentlige veje, skal, når told- og skatteforvaltningen forlanger det, standse

op for kontrol. Tilsvarende gælder for personer, der færdes ved landegrænse, langs kyster, i havne og i lufthavne eller på

landingssteder.

Stk. 4.

Personer, der ved indrejse i eller udrejse fra det danske toldområde medtager likvide midler, der svarer til værdien af

§ 23

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

10.000 euro eller derover, skal uopfordret standse op for kontrol og har pligt til over for told- og skatteforvaltningen at

angive samtlige medtagne likvide midler.

Stk. 5.

De i stk. 1, 3 og 4 nævnte personer og personer om bord på skibe og luftfartøjer skal, når told- og skatteforvaltningen

forlanger det, opgive navn og bopæl. Fremgår det af en kontrol i medfør af stk. 3 eller 4, at der er tegn på ulovlige aktivite-

ter i forbindelse med bevægelser af likvide midler, kan told- og skatteforvaltningen forlange, registrere og behandle oplys-

ninger om personen og de likvide midler. Told- og skatteforvaltningen kan kræve disse oplysninger dokumenteret.

Stk. 6.

De i stk. 1, 3 og 4 nævnte personer skal påvise alle rum og gemmer i bagage mv. og deres eventuelle befordringsmid-

ler samt, i det omfang told- og skatteforvaltningen ønsker det, udbakke bagage.

Told- og skatteforvaltningen har ret til at forfølge og standse personer, der unddrager sig eller antages at unddrage sig

kontrol, og som medfører eller antages at medføre varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter. Told- og skattefor-

valtningen har endvidere ret til i sådanne tilfælde at foretage undersøgelse i huse, befordringsmidler mv., når dette sker i

umiddelbar fortsættelse af forfølgelsen.

§ 24

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer, som medfører eller antages at medføre likvide

midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, eller som medfører eller antages at medføre varer, for hvilke der

af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde er fastsat

forbud mod indførsel, udførsel eller transit.

Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn på personer, som med henblik på kontrol standses i hen-

hold til bestemmelserne i §§ 23 og 24.

Stk. 2.

Eftersyn på personer skal ske med størst mulig hensynsfuldhed og må ikke være videregående, end de kontrolmæssi-

ge formål nødvendiggør.

§ 25

Stk. 3.

Eftersyn, der ikke begrænses til den ydre beklædning, må kun foretages, når der findes rimelig grund til at antage, at

vedkommende ulovligt medfører varer mv. skjult på sin person, og kun efter ordre fra den øverste tilstedeværende repræ-

sentant for de i stk. 1 nævnte myndigheder. Den, der skal efterses, kan kræve, at eftersynet overværes af et vidne, der

udpeges af den pågældende. Eftersynet må kun udføres og overværes af personer af samme køn som den person, der skal

efterses. Dette gælder dog ikke for vidner udpeget af den pågældende.

Stk. 4.

Eftersyn som nævnt i stk. 3 kan med den pågældendes accept foretages ved hjælp af kropsscanning.

Note. LBK nr. 867 af 13. september 2005 – bekendtgørelse af toldloven.

Retssikkerhed

Regelboks 14. Retssikkerhedslovens § 5

Forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb skal parten underrettes om beslutningen.

Stk. 2.

Underretningen skal ske skriftligt senest 14 dage, inden tvangsindgrebet gennemføres, og skal indeholde oplysninger om

1) tid og sted for indgrebet,

2) retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter forvaltningslovens § 8,

3) hovedformålet med indgrebet og

4) det faktiske og retlige grundlag for indgrebet, jf. forvaltningslovens § 24.

Stk. 3.

Parten kan inden for en af myndigheden fastsat frist fremsætte indsigelse mod den trufne beslutning. Fastholdes beslutningen, skal

dette begrundes skriftligt over for parten, jf. forvaltningslovens § 24. Meddelelsen om fastholdelse af beslutningen skal gives inden eller senest

samtidig med gennemførelsen af tvangsindgrebet.

Stk. 4.

Reglerne i stk. 1-3 kan fraviges helt eller delvis, hvis

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Gennemsigtighedsrapport 2015 – SKATs kontrolarbejde i 2015

1) øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives,

2) hensynet til parten selv taler for det eller partens rettigheder findes at burde vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige

interesser,

3) det er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU,

4) øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet eller

5) forudgående underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig.

Stk. 5.

Hvis betingelserne efter stk. 4 for at undlade forudgående underretning er opfyldt for en ikke uvæsentlig del af et tvangsindgreb, kan

myndigheden gennemføre det samlede tvangsindgreb uden forudgående underretning.

Stk. 6.

Hvis en beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb gennemføres uden forudgående underretning, jf. stk. 4 og 5, skal beslutningen

samtidig med gennemførelsen af indgrebet meddeles parten skriftligt og indeholde de i stk. 2, nr. 1-4, nævnte oplysninger. Beslutningen skal

endvidere indeholde en begrundelse for fravigelsen af stk. 1-3, jf. forvaltningslovens § 24.

Note: Lov nr. 442 af 9. jun. 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (Retssikkerhedsloven).