Finanstilsynet
19. juni 2016
GOVN
J.nr. 51-0655
/lbu
Status over danske bankers involvering i skat-
teunddragelsessagen ”Panama-papers”
Opsummering
Det er endnu for tidligt at afslutte Finanstilsynets undersøgelse af danske
bankers involvering i ”Panama-papers”, blandt andet fordi det materiale,
Finanstilsynet modtog fra de otte adspurgte banker, i nogen grad indeholdt
oplysninger af meget overordnet karakter. Finanstilsynet har derfor udbedt
sig supplerende materiale fra hovedparten af de adspurgte banker. Finans-
tilsynets perspektiv på Panama-papers sagen har været, hvorvidt bankerne
overholder hvidvaskreglerne og kravene til en sund og effektiv risikostyring. I
forbindelse med sidstnævnte har fokus været på de mulige omdømme- og
operationelle risici, der kan være tale om. Finanstilsynet er i øjeblikket ved at
gennemgå de modtagne uddybende forklaringer. I nærværende statusrap-
port gives der et overblik over undersøgelsen samt en foreløbig skitse over
bankernes rolle.
Baggrund
Den 3. april 2016 blev der i medier verden over bragt nyheden om, at 11,5
mio. dokumenter var blevet lækket fra det panamanske advokatfirma Mos-
sack Fonseca. Det fremgik af pressedækningen, at dokumenterne indeholdt
oplysninger om, at personer og virksomheder havde oprettet fonde og sel-
skaber med assistance fra Mossack Fonseca bl.a. med det formål at skjule
formuer for de lokale skattemyndigheder.
Efter det i pressen oplyste, indeholdt en mindre del af dokumenterne oplys-
ninger om danske personers involvering i skatteunddragelse. Derudover
fremgik det, at flere danske banker skulle have spillet en aktiv rolle, blandt
andet ved at formidle kontakten mellem bankkunder og advokatfirmaet Mos-
sack Fonseca, som varetog etableringen og administrationen af de nævnte
konstruktioner.
På baggrund af de fremkomne oplysninger blev der i Folketingets skatteud-
valg holdt en offentlig høring den 13. april 2016, hvor tre banker (Danske
Bank, Nordea Bank Danmark og Jyske Bank) redegjorde for deres mulige
involvering i sagen. Derudover redegjorde en række skatteeksperter samt
C:\Users\lbu\Desktop\Statusrapport - Panama ENDELIG 160616.docx