SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 222
Offentligt

Status over

grænsehandel

2016

Rapport

15. juni 2016

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Indhold

1. Sammenfatning ................................................................................................................................................................................... 4

1.1 Indledning - nogle hovedtræk i grænsehandlen ......................................................................................................................................... 4

1.2 Danskernes grænsehandel med nydelsesmidler....................................................................................................................................... 7

1.3 Illegal handel med nydelsesmidler ...................................................................................................................................................................... 9

1.4 Udviklingen i forbruget af nydelsesmidler .................................................................................................................................................... 10

1.5 Dansk grænsehandel – landefordeling .......................................................................................................................................................... 11

1.6 Internethandel............................................................................................................................................................................................................... 11

1.7 Afgiftsændringer i og omkring Danmark ....................................................................................................................................................... 14

1.8 Virkninger af danske afgiftsændringer ............................................................................................................................................................ 15

2. Kilder og metode...............................................................................................................................................................................17

2.1 Definition af grænsehandlen ................................................................................................................................................................................ 17

2.2 Metode, usikkerhed og datagrundlag.............................................................................................................................................................. 18

2.3 Beregninger af ændret adfærd ........................................................................................................................................................................... 21

2.4 Niveauet for den samlede grænsehandel ................................................................................................................................................... 21

2.5 Metode vedrørende brændstoffer .................................................................................................................................................................... 22

3. Alkohol ..................................................................................................................................................................................................27

3.1 Sammenfatning ........................................................................................................................................................................................................... 27

3.2 Udlændinges grænsehandel med alkohol .................................................................................................................................................. 27

3.3 Illegal handel med alkohol ..................................................................................................................................................................................... 28

3.4 Spiritus ............................................................................................................................................................................................................................... 29

3.5 Vin ........................................................................................................................................................................................................................................ 33

3.6 Øl ........................................................................................................................................................................................................................................... 38

3.7 Alkoholsodavand ........................................................................................................................................................................................................ 44

4. Tobak.....................................................................................................................................................................................................48

4.1 Sammenfatning ........................................................................................................................................................................................................... 48

4.2 Afgiftspligtigt salg af tobaksvarer ........................................................................................................................................................................ 48

4.3 Priser................................................................................................................................................................................................................................... 51

4.4 Grænsehandel .............................................................................................................................................................................................................. 57

4.5 Virkninger af afgiftsændringer ............................................................................................................................................................................. 61

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Indhold

5. Sodavand .............................................................................................................................................................................................65

5.1 Sammenfatning ........................................................................................................................................................................................................... 65

5.2 Salg af sodavand i Danmark ................................................................................................................................................................................. 65

5.3 Priser på sodavand .................................................................................................................................................................................................... 66

5.4 Grænsehandel med sodavand ........................................................................................................................................................................... 67

6. Chokolade og slik..............................................................................................................................................................................71

6.1 Sammenfatning ........................................................................................................................................................................................................... 71

6.2 Afgiftspligtigt salg af chokolade og slik ........................................................................................................................................................... 71

6.3 Priser på chokolade og slik .................................................................................................................................................................................... 72

6.4 Grænsehandel med chokolade og slik .......................................................................................................................................................... 73

6.5 Virkninger af afgiftsændringer ............................................................................................................................................................................. 75

7. Energiprodukter ................................................................................................................................................................................77

7.1 Sammenfatning ........................................................................................................................................................................................................... 77

7.2 Energi- og bilafgifter i Danmark........................................................................................................................................................................... 78

7.3 Benzin og diesel ........................................................................................................................................................................................................... 78

7.4 Energikoks ....................................................................................................................................................................................................................... 90

8. Andre varer .........................................................................................................................................................................................92

8.1 Sammenfatning ........................................................................................................................................................................................................... 92

8.2 Grænsehandel med andre varer ....................................................................................................................................................................... 92

Bilag ............................................................................................................................................................................................................94

Bilag 1 – Danskeres alkoholforbrug ......................................................................................................................................................................... 94

Bilag 2 – Priser og afgifter på cigaretter i EU og Norge .................................................................................................................................. 96

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 1

1. Sammenfatning

1.1 Indledning - nogle hovedtræk i grænsehandlen

Den samlede grænsehandel er faldet med ca. 3 mia. kr. siden 2013 og udgjorde i 2015 knap 9 mia.

kr.,

jf. figur 1.1

. Faldet i grænsehandlen skyldes både et fald i grænsehandlen med nydelsesmidler,

herunder hovedsageligt øl, cigaretter og sodavand, men også et fald i grænsehandlen med øvrige

varer – især tøj, biludstyr og elektronik samt kosmetik mv. Der er derfor aktuelt ikke udviklingstræk i

grænsehandlen, som kalder på større afgiftsændringer.

Der har været en række afgiftsnedsættelser bl.a. på øl og sodavand i Danmark i de senere år, som

har bidraget til faldet i grænsehandlen. Samtidig har der dog også været afgiftsstigninger i udlandet,

som har reduceret danskeres incitament til at grænsehandle.

Set over en 10-årig periode har den samlede grænsehandel været faldende. Det afspejler, at priser-

ne på nydelsesmidler i Danmark er faldet relativt til udlandet, bl.a. som følge af afgiftsnedsættelser,

og at der er sket et generelt fald i forbruget af typiske grænsehandelsvarer som alkohol og tobak.

For andre varer kan faldet skyldes en større udbredelse af internethandel. Danskernes grænsehan-

del udgjorde i 2015 knap 1 pct. af det private forbrug, mens den i perioden 2000-2010 udgjorde

omkring 1,5 pct.

Endelig skønnes internethandlen som nævnt at være steget. Det er dog især ikke-

punktafgiftspligtige varer såsom tøj, musik og film, som danskerne handler i udenlandske internet-

butikker, mens delvist punktafgiftspligtige varer såsom mad og drikke, kun skønnes at udgøre ca. 2

pct. af internethandlen.

Næsten 70 pct. af grænsehandlen foregår i Tyskland, hvor danskerne især køber vin, øl, sodavand

og slik. Derimod grænsehandles der fortsat ikke cigaretter i Tyskland i nævneværdigt omfang, idet

prisfordelen herved er begrænset.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 1

Figur 1.1. Danskernes samlede grænsehandel

Mia. kr. (2016- niveau)

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Pct.

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

Samlet grænsehandel (venstre akse)

Grænsehandel i pct. af privatforbrug (højre akse)

Anm.: Opgørelsen af den samlede grænsehandel er korrigeret for store udsving i grænsehandlen med øvrige (ofte store)

indkøb og serviceydelser,

jf. kapitel 2.

Tallene i figuren omfatter ikke nettogrænsehandlen med benzin og diesel.

Kilde: Egne beregninger.

I forhold til cigaretter er såvel forbruget som grænsehandlen faldet, mens grænsehandlen med

røgtobak har været stigende. Forbrugsnedgangen i cigaretter skyldes sandsynligvis en kombination

af højere afgifter og større udbredelse af røgfri steder, herunder en mere langsigtet tendens til min-

dre rygning. Den faldende grænsehandel med cigaretter skal dog også ses i lyset af, at langt de

fleste andre europæiske lande har sat afgifterne op de senere år. Omkring 10 pct. af danskernes

forbrug af cigaretter (færdig- og hjemmerullede) blev købt i udlandet i 2015.

Grænsehandlen med spiritus, øl og alkoholsodavand skønnes ligeledes at være faldet siden 2013.

Den faldende grænsehandel med øl kan bl.a. tilskrives nedsættelsen af ølafgiften i midten af 2013,

mens faldet i grænsehandlen med spiritus muligvis skyldes en faldende realafgift i takt med den

generelle prisudvikling. Der er imidlertid stor usikkerhed ved vurderingen af grænsehandlen med de

forskellige former for alkohol. Grænsehandlen med vin skønnes at være omtrent uændret.

Grænsehandlen med sodavand er aftaget siden 2012, om end faldet er en smule mindre, end hvad

der blev forventet i forbindelse med afskaffelsen af afgiften. Som forventet er der til trods for afskaf-

felsen af sodavandsafgiften fortsat en betydelig grænsehandel med sodavand. Det skyldes bl.a.

prisforskelle (som følge af forskelle i moms, emballageafgift og nettopriser mv.), og at der fortsat

ikke betales pant på sodavandsdåser i grænsehandelsbutikkerne i Tyskland.

Afgiften på chokolade og slik i Danmark er løbende blevet forhøjet siden 2009, mens der fortsat

ikke er afgifter på chokolade og slik i hverken Tyskland eller Sverige, og chokolade og slik er omfat-

tet af en lav momssats for fødevarer. Det har bidraget til, at grænsehandlen og den illegale handel

med chokolade og slik løbende er steget siden 2010. Grænsehandel og illegal handel skønnes at

udgøre knap 15 pct. af forbruget i 2015.

I lyset heraf arbejder SKAT målrettet for at dæmme op for den illegale handel med slik og chokola-

de. SKAT har således styrket kontrollen med illegale punktafgiftspligtige chokolade- og sukkervarer

i år, bl.a. ved at målrette indsatsen mod grossister/importører og registrerede detailhandlere samt

mod de geografisk mest risikobetonede områder. Herudover påtænker skatteministeren i efteråret

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 1

at fremsætte lovforslag om at skærpe straffen for illegal handel og indførsel af chokolade- og suk-

kervarer, blandt andet i form af højere bøder.

I forhold til nettogrænsehandlen med benzin og diesel, grænsehandler danskere mere benzin i

udlandet, end udlændinge grænsehandler i Danmark, mens det omvendte er tilfældet for diesel.

Det skyldes, at prisen på benzin er højere i Danmark end i Tyskland og Sverige, mens prisen på

diesel er højere i Sverige end i Danmark, mens prisen i Tyskland fortsat er lavere. Det er især højere

danske nettopriser, der ser ud til at forklare det højere danske prisniveau, idet afgifterne er lavere i

Danmark end i Sverige og Tyskland.

Der er store forskelle på selvfinansieringsgraderne ved afgiftsforhøjelser på de grænsehandelsføl-

somme varer. Afgiftsændringer på de højest beskattede varer (brændstoffer, spiritus, cigaretter og

tobak) indebærer de højeste selvfinansieringsgrader på ca. 60-80 pct. ved mindre afgiftsforhøjelser,

fordi selv små ændringer i afgifterne kan give store adfærdsændringer, som reducerer provenuet

(og som dermed øger selvfinansieringsgraden). Selvfinansieringsgraderne er omvendt lavest ved

afgiftsforhøjelser på varer, der har den laveste beskatning. Således skønnes selvfinansieringsgra-

den ved mindre afgiftsforhøjelser på vin, øl, chokolade og slik at være omkring 25-30 pct.

I februar i år nedsatte regeringen et saneringsudvalg med repræsentanter fra erhvervs- og bran-

cheorganisationer med henblik på at sanere de eksisterende punktafgifter. Analysen skal danne

grundlag for ændringer af punktafgifterne fremadrettet. Analysen skal være færdig i 2017 og skal

både indeholde forslag, som kan gennemføres med det samme, og mere langsigtede forenklingstil-

tag, som kan danne udgangspunkt for fremtidige reformer på området. Afgifterne på tobak, alkohol,

chokolade og slik indgår i udvalgsarbejdet.

Boks 1.1. Grundlag for skønnet over den samlede grænsehandel

Skønnet for danskernes samlede grænsehandel baseres på en række kilder og består af forskelli-

ge kategorier.

En vigtig kategori er grænsehandlen med nydelsesmidler, da der ligger forholdsvis mange kilder til

grund for skønnene. Desuden indgår en vurdering af den illegale handel med nydelsesmidler. Den

illegale handel med nydelsesmidler er selvsagt vanskeligere at skønne over, og der er ligeledes

betydelig usikkerhed i opgørelsen af grænsehandlen med andre varer. Her er skønnet alene base-

ret på en interviewundersøgelse fra Gallup. Det indebærer, at der kan være store udsving i tallene

fra år til år, som umiddelbart ikke kan forklares af ændringer i afgifter eller andre forhold. Endelig

foretages skøn for grænsehandlen med andre varer, som fx tøj og kosmetik og visse tjenesteydel-

ser, samt energikoks, der bruges til opvarmning.

Internethandel indgår ikke i opgørelsen, da reglerne for afregning af punktafgifter og moms adskil-

ler sig væsentligt fra reglerne ved traditionel grænsehandel,

jf. afsnit 1.6

. Grænsehandlen med

benzin og diesel indgår heller ikke i opgørelsen af danskernes samlede grænsehandel, da det for

disse produkter kun er meningsfuldt at se på nettogrænsehandlen,

jf. kapitel 2

Endelig bemærkes, at Skatteministeriets samlede skøn for grænsehandlen i 2015 er umiddelbart

noget højere end det skøn, som kan opgøres på baggrund af oplysninger fra Fleggaard A/S, hvilket

dog sandsynligvis skyldes forskel i regnskabsår.

Kilder og metoder er nærmere beskrevet i kapitel 2.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 1

Tabel 1.1. Værdien af danskernes samlede grænsehandel 2010-2015

Mio. kr. (2016-niveau)

Nydelsesmidler inkl. illegal handel

Øl

Vin

Spiritus, Tyskland

Spiritus ”taxfree”, Syd- og Østeuropa

Alkoholsodavand og cider

Cigaretter, Tyskland

Cigaretter ”taxfree”, Syd- og Østeuropa

Røgtobak

Sodavand

Chokolade

I alt nydelsesmidler

Andre varer

Fedt, olier, ost og kød

Øvrige madvarer

Medicin og kosttilskud

Kosmetik og parfume

Sports- og fritidsudstyr

Forbrugerelektronik og IT

Tøj

Tilbehør til biler mv.

Boligudstyr og byggematerialer

Øvrige (ofte store) indkøb

Service

Energikoks

Brændsler ekskl. energikoks

I alt andre varer

I alt grænsehandel (ukorrigeret)

I alt grænsehandel (korrigeret)

540

625

455

740

2.340

170

255

3.280

715

9.375

13.880

12.365

170

280

670

390

450

1.930

195

170

1.455

670

6.520

11.050

11.395

245

270

570

380

490

1.660

190

435

2.015

1.770

8.185

13.310

11.995

190

270

110

620

350

375

1.940

540

190

780

675

6.175

10.975

11.935

130

240

555

370

265

1.770

185

315

685

4.720

8.940

10.395

595

335

180

105

620

180

3.360

155

5.725

9.740

8.700

1.160

515

285

175

775

160

810

445

4.420

1.100

530

245

160

115

670

180

935

510

4.445

1.255

660

290

140

130

710

205

1.035

595

5.020

1.005

545

255

155

125

760

215

940

665

4.665

905

450

230

125

545

260

900

630

4.120

705

530

170

115

550

280

740

735

3.920

2010

2011

2012

2013

2014

2015

1. Fra 2015 og frem spørges der ikke specifikt til de tidligere fedtafgiftspligtige varer, og evt. grænsehandel med disse varer

indgår i kategorien ”øvrige madvarer” i 2015.

2. Tallet for den samlede grænsehandel er korrigeret ved at tage et gennemsnit af de årlige opgørelser af øvrige (ofte

store) indkøb og serviceydelser og lægge dem til den øvrige grænsehandel frem for at lade årets tal indgå. Derved bliver de

store vilkårlige udsving mindre, samtidig med at niveauet fastholdes.

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr.

Kilde: Egne beregninger.

1.2 Danskernes grænsehandel med nydelsesmidler

Danskernes grænsehandel med nydelsesmidler er faldet de seneste år til ca. 4 mia. kr. i 2015,

jf.

figur 1.2

. Grænsehandlen med nydelsesmidler de seneste 15 år antyder, at der er en tendens til, at

grænsehandlen falder, når konjunkturerne går frem, mens grænsehandlen omvendt stiger, når

konjunkturerne er mindre gode. Udviklingen afspejler dog også de større afgiftsændringer, der har

været i perioden.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 1

Figur 1.2. Danskernes grænsehandel med nydelsesmidler (inkl. illegal handel)

Mia. kr. (2016-niveau)

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

MIa. kr. (2016-niveau)

2013

2014

2015

Nydelsesmidler inkl. illegal handel

Kilde: Egne beregninger.

I forbindelse med Vækstplan DK, hvor sodavands- og ølafgifterne blev nedsat i juni 2013, og soda-

vandsafgiften senere blev afskaffet i januar 2014, blev det skønnet, at grænsehandlen og den illega-

le handel isoleret set ville falde med ca. 350 mio. kr., når ændringen var fuldt indfaset. Værdien af

grænsehandlen med sodavand og øl skønnes dog at være faldet med ca. 500 mio. kr. siden 2013.

Det store fald i værdien af grænsehandlen skyldes både et fald i de grænsehandlede mængder,

som dog har været lidt mindre end ventet, men særligt for øl også lavere priser i grænsehandlen,

hvilket har medvirket til at reducere værdien af grænsehandlen yderligere.

Værdien af grænsehandlen med spiritus og cigaretter er ligeledes faldet. Derimod er værdien af

bl.a. røgtobak og chokolade og slik steget. Både cigaretter, røgtobak og chokolade og slik har været

omfattet af afgiftsforhøjelser i perioden. Sidstnævnte blev forhøjet både i 2013 og 2015 som en del

af indekseringen af visse punktafgifter frem til 2020, hvor afgiften blev reguleret med henholdsvis

3,6 pct. og 5,5 pct. Vinafgiften har ligeledes været omfattet af indeksering, men det lader ikke til at

have påvirket grænsehandlen med vin i nævneværdigt omfang. Det var dog heller ikke forventet, da

der er tale om relativt små afgiftsforhøjelser.

Skatteministeriets skøn for grænsehandlen med nydelsesmidler (inklusiv et skøn for den illegale

handel) opgjort i mængder fremgår af tabel 1.2.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 1

Tabel 1.2. Skatteministeriets skøn for grænsehandlen med nydelsesmidler inkl. illegal handel

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Mio. liter

Øl

Vin

Spiritus, Tyskland

Spiritus ”taxfree”, Syd- og Østeuropa

Alkoholsodavand og cider

149

2,20

1,40

6,75

140

1,90

1,30

8,00

160

2,40

1,20

10,00

130

2,00

1,40

8,50

120

1,90

1,10

8,00

115

1,45

1,05

8,00

Mio. stk.

Cigaretter, Tyskland

Cigaretter ”taxfree”, Syd- og Østeuropa

600

425

Mio. gram

Røgtobak

175

200

225

250

Mio. liter

Sodavand

132

145

165

Mio. kilo

Chokolade og slik

Kilde: Egne beregninger.

150

140

125

1.3 Illegal handel med nydelsesmidler

Skatteministeriet udarbejder særskilte skøn for den illegale handel med øl, alkoholsodavand og

cider, sodavand og chokolade og slik,

jf. tabel 1.3

. Den illegale handel med disse nydelsesmidler

skønnes at have været stigende frem til 2012, men er siden faldet, således at den illegale handel i

2015 skønnes at være på niveau med handlen i 2010 på ca. 550 mio. kr.

Faldet i den illegale handel siden 2012 skyldes især et fald i den illegale handel med øl og soda-

vand, mens den illegale handel med chokolade og slik fortsat skønnes at være stigende.

Det var forventet, at afgiftsforhøjelserne i 2012 på chokolade og slik ville medføre en vis stigning i

den illegale handel samt den lovlige grænsehandel. For at dæmme op for stigningen blev der bl.a.,

som led i aftalen med finansloven for 2012 afsat 10 mio. kr. i både 2012 og 2013 til SKATs indsats

over for illegal import af punktafgiftspligtige varer. Der blev bl.a. iværksat et samlet landsdækkende

indsatsprojekt ”Illegal import af punktafgiftspligtige varer”, som blev ført videre efter 2013. Projektet

blev i 2015 udvidet for at styrke indsatsen ved landegrænsen og i de grænsenære områder.

SKAT arbejder på yderligere at målrette kontrollen med illegale punktafgiftspligtige chokolade- og

sukkervarer i 2016, bl.a. ved at målrette indsatsen mod grossister/importører og registrerede de-

tailhandlere samt mod de geografiske mest risikobetonede områder. Herudover forventer regerin-

gen i efteråret 2016 at fremsætte forslag om at skærpe bødestraffen ved illegal handel med bl.a.

chokolade og sukkervarer.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 1

Tabel 1.3. Skatteministeriets skøn for den illegale handel med nydelsesmidler

2010

Mængde

Øl

Alkoholsodavand og cider

Sodavand

2011

2012

2013

2014

2015

Mio. liter

Mio. kilo

Chokolade og slik

Værdi (2016-niveau)

Øl

Alkoholsodavand og cider

Sodavand

Chokolade og slik

2,0

2,5

Mio. kr.

3,0

3,5

275

150

100

250

175

125

325

200

125

250

175

150

225

175

150

175

150

175

Anm.: Der er betydelig usikkerhed ved opgørelsen af den illegale handel. Opgørelsen er til dels baseret på tidligere spør-

geundersøgelser gennemført af Dansk Erhverv samt oplysninger fra SKAT vedr. beslaglæggelser af punktafgiftspligtige

varer.

1. Opgørelsen indeholder kun de varegrupper, hvor Skatteministeriet udarbejder særskilte skøn for den illegale handel.

Kilde: Egne beregninger.

1.4 Udviklingen i forbruget af nydelsesmidler

Et formål med flere af de danske punktafgifter er at begrænse forbruget af de pågældende varer

bl.a. ud fra et sundhedshensyn. Afgifterne påvirker således forbruget af nydelsesmidler negativt,

men øger også tilskyndelsen til at grænsehandle produkterne i stedet for at købe dem i Danmark

For alkohol har forbruget været faldende siden 2003 svarende til et fald på godt 10 mio. liter ren

alkohol. Efter et større fald i forbruget i 2012 bl.a. som følge af markante afgiftsforhøjelser på både

øl og vin har udviklingen dog været mere afdæmpet, og forbruget er siden 2012 kun faldet en anel-

se. Grænsehandlens andel har i det meste af perioden udgjort knap 20 pct. af alkoholforbruget og

er dermed i store træk faldet nogenlunde i takt med det samlede forbrug.

Forbruget af cigaretter skønnes også at have været faldende siden 2003 svarende til et fald på ca.

3,5 mia. cigaretter og udgjorde i godt 7,5 mia. cigaretter i 2015. Grænsehandlens andel har været

nogenlunde konstant på ca. 10 pct.,

jf. tabel 1.4

Forbruget af sodavand er steget de seneste år primært som følge af en stigning i det indenlandske

salg efter afskaffelsen af afgiften. Grænsehandlens andel af forbruget er omvendt faldet og skøn-

nes inkl. illegal handel at have udgjort godt 20 pct. i 2015 mod knap 30 pct. i 2012.

Forbruget af chokolade og slik er steget i 2015, særligt som følge af stigende grænsehandel og

illegal handel, mens salget i Danmark har været nogenlunde konstant. Grænsehandlen og den

illegale handel med slik og chokolade har siden 2012 udgjort knap 15 pct. af forbruget, hvor det

frem til 2011 udgjorde knap 10 pct.

Danskeres forbrug af en vare opgøres som det indenlandske salg af varen fratrukket udlændinges køb i Danmark, men

tillagt danskernes grænsehandel og illegal handel. En opgørelse af det samlede forbrug kræver således oplysninger om

grænsehandlen, den illegale handel og udlændinges handel i Danmark.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 1

Tabel 1.4. Forbrug og grænsehandel med nydelsesmidler i 2015

Cigaretter

Alkohol og røgtobak

mio. liter ren

Forbrug

Grænsehandel i pct. af forbrug

Kilde: Egne beregninger.

Sodavand

mio. liter

591

Chokolade

og slik

mio. kg

mio. stk.

7.575

1.5 Dansk grænsehandel – landefordeling

Langt hovedparten af danskernes grænsehandel stammer fra vores nabolande samt de traditionel-

le rejsemål som Spanien, Italien og Frankrig,

jf. figur 1.3

I 2015 udgjorde grænsehandlen fra Tyskland således knap 70 pct. af den samlede grænsehandel,

mens grænsehandlen fra Sverige udgjorde ca. 4 pct. Danskerne grænsehandler også i højafgifts-

lande som fx Norge, hvilket afspejler, at der er andet end priser og afgifter, som driver grænsehand-

len. Det kan fx være et anderledes varesortiment i de lande, som er danskeres foretrukne feriemål.

Figur 1.3. Danskernes grænsehandel fordelt på lande i pct. af samlet grænsehandel

Pct. af samlet

grænsehandel

Tyskland

Kilde: TNS Gallup.

Pct. af samlet

grænsehandel

1.6 Internethandel

Internethandel indgår ikke i definitionen af grænsehandel. Det skyldes, at reglerne for afregning af

moms og punktafgifter for varer, som handles på internettet, adskiller sig væsentligt fra den traditi-

onelle grænsehandel, hvor kunderne selv afhenter varerne i udlandet uden at skulle afregne dansk

moms og punktafgifter ved indførsel her i landet.

Spanien

Sverige

Italien

Frankrig

England

2014

Luxembourg

2015

Grækenland

Holland

Norge

Polen

Østrig

Øvrige

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 1

Når en udenlandsk virksomhed fra et andet EU land sælger og leverer punktafgiftspligtige varer til

forbrugere bosiddende i Danmark, er sælger forpligtet til at afregne danske punktafgifter uanset

omfanget af handlen. Er der derimod tale om varer, der udelukkende er momspligtige, skal den

udenlandske virksomhed først svare dansk moms, når salget til danske forbrugere overstiger en

årlig omsætningsgrænse på 280.000 kr. Såfremt en dansker bestiller punktafgiftspligtige varer i et

andet EU-land, og selv bestiller og sørger for transporten af varerne via et uafhængigt fragtfirma, er

det den danske køber, som har ansvaret for, at der afregnes dansk afgift i Danmark, når varen

kommer her til landet.

For at vejlede danske kunder om reglerne og forenkle deres angivelse af afgifter, er der på SKAT’s

hjemmeside stillet en beregnerfunktion til rådighed og en vejledning i, hvorledes køb af punktaf-

giftspligtige varer angives og betales til SKAT.

SKAT anmodede herudover i 2013 de tyske myndigheder om kontroloplysninger fra tyske internet-

butikkers salg af punktafgiftspligtige varer til herboende borgere. De tyske myndigheder har i første

omgang afvist at udlevere de ønskede oplysninger, men Skatteministeriet er i dialog med det tyske

finansministerium om mulighederne for at få udleveret de ønskede kontroloplysninger

Generelt skønnes danskernes handel på internettet at være vokset de seneste år – både i danske

og udenlandske internetbutikker,

jf. tabel 1.4

Væksten har ifølge FDIH (Foreningen for Dansk In-

ternethandel) været størst i internethandlen med udenlandske internetbutikker frem til 2014, mens

internethandlen i 2015 er steget relativt mere i Danmark. Handlen i danske internetbutikker udgør

godt to tredjedele af den samlede internethandel.

Tabel 1.4. Danskernes internethandel i Danmark og udlandet

Mia. kr.

FDIH's opgørelse

Danmark

Udlandet

I alt

Dansk Erhverv's opgørelse

Danmark

Udlandet

I alt

Kilde: FDIH og Dansk Erhverv.

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Ifølge FDIHs spørgeundersøgelse er det først og fremmest udvalget af varer og serviceydelser og

dernæst prisen, som er de primære årsager til, at danskerne handler i udenlandske internetbutikker.

Ifølge undersøgelsen handler danskerne oftest tøj, sko og smykker, svarende til knap hver fjerde

handel i udenlandske internetbutikker,

jf. figur 1.4

. Dernæst kommer film, musik og bøger mv., som

tegner sig for næsten hver femte handel, mens handel med henholdsvis rejser og kulturoplevelser

og kosmetik, medicin og kosttilskud hver udgør over 10 pct. af handlerne. Derimod udgør dagligva-

Se svar på SAU alm. del spørgsmål 197 af 28. januar 2016

Opgørelserne af danskernes handel i udenlandske internetbutikker er behæftet med usikkerhed. Således vurderer FDIH, at

danskerne i 2015 handlede for 27 mia. kr. i udenlandske internetbutikker, mens Dansk Erhverv vurderer, at danskernes

internethandel i udlandet udgjorde ca. 23 mia. kr.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 1

rer, mad og drikke kun ca. 2 pct. af handlerne. Det er således primært ikke-punktafgiftspligtige varer

eller serviceydelser, som danskerne handler i udenlandske internetbutikker.

Privatpersoners indberetninger af varekøb i andre lande samt opkrævede punktafgifter udgør et

meget begrænset omfang,

jf. tabel 1.5

. Det afspejler sandsynligvis, dels at der er relativt få danske-

re, som køber punktafgiftspligtige varer fra udenlandske internetbutikker, hvor de selv sørger for

transporten via et uafhængigt fragtfirma, dels at få danskere ved, at de selv er ansvarlige for at af-

regne afgifter i Danmark. Der har dog været en stigning siden 2012 både i antallet af personer samt i

det opkrævede beløb.

Figur 1.4. Danskernes køb i udenlandske internetbutikker fordelt på kategori i 2015

Pct.

Bolig, have og blomster

Auto, både- og cykeludstyr

Andet

Dagligvarer, mad og drikke

Anm.: I Interviewundersøgelsen er deltagerne blevet stillet følgende spørgsmål: ”Hvilken vare eller tjeneste købte du senest

på nettet?” og ”Hvilket land hører internetbutikken, som du senest har handlet i, hjemme?”.

Kilde: FDIH, Dansk e-handelsanalyse 2015.

Tabel 1.5. Privatpersoners indberetning af varekøb i andre lande og opkrævede punktafgifter

heraf

2012

Antal indberetninger

Opkrævede punktafgifter, mio. kr.

222

0,5

2013

184

0,4

2014

247

0,6

2015

271

0,7

Anm.: Opgørelsen kan ikke afgrænses til alene at omfatte varer købt i udenlandske internetbutikker, da der ikke er oplys-

ningspligt om, hvordan varekøbet er foretaget, jf. svar på SAU alm. del spørgsmål 196 af 28. januar 2016.

Kilde: SKAT.

I forhold til moms af varer købt over internettet, skal udenlandske virksomheder, som nævnt, først

betale dansk moms, når salget til danske forbrugere overstiger en årlig omsætningsgrænse på

280.000 kr. Såfremt salget overstiger omsætningsgrænsen, kan virksomhederne blive registreret

med en såkaldt fjernsalgskode, men udenlandske internetvirksomheder kan også afregne moms af

varesalg til danske forbrugere via en almindelig dansk momsregistrering, fx via et dansk dattersel-

skab eller via en lokal repræsentant i Danmark. Moms af disse virksomheders internetsalg til dan-

ske forbrugere kan ikke udskilles særskilt fra anden momsbetaling i Danmark.

Tøj, sko og smykker

Film, musik, bøger, spil og legetøj

IT, tele og foto

Rejser og kulturoplevelser

Kosmetik, medicin og kosttilskud

Sports- og fritidsudstyr

Hobby- og kontorartikler

Elektronik og hvidevarer

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 1

SKAT har vurderet, at det samlede mindreprovenu, ved at udenlandske internetvirksomheder ikke

efterlever reglerne fuldt ud ved salg til danske forbrugere fra andre EU-lande, ikke oversteg ca. 200

mio. kr. i 2014.

SKAT har dog fokus på, at udenlandske virksomheder registreres og afregner momsen korrekt, og

fra januar 2016 har SKAT fået hjemmel til at indhente betalingsoplysninger, således at der bedre

kan føres kontrol med udenlandske virksomheders momsafregninger bl.a. i forhold til salg af varer,

der er omfattet af fjernsalgsreglerne til forbrugere i Danmark. Det skal medvirke til at sikre, at virk-

somheder afregner korrekt moms til Danmark, således at momsprovenuet ikke udhules som følge

af en konkurrenceforvridning til fordel for udenlandske internetbutikker.

1.7 Afgiftsændringer i og omkring Danmark

En sammenligning af afgiftssatserne på nogle af de primære grænsehandelsfølsomme varer i

Danmark, Tyskland og Sverige viser, at for de fleste varer har Sverige et højere afgiftsniveau end i

Danmark, mens afgifterne er lavere i Tyskland,

jf. tabel 1.6

. Chokolade og slik er dog ikke pålagt

afgift i hverken Sverige eller Tyskland, ligesom varegrupperne er omfattet af en lavere momssats for

fødevarer. Afgifterne på cigaretter er på nogenlunde samme niveau, om end der i Tyskland er større

vægt på værdiafgiften end i Danmark og Sverige.

Der er de seneste år gennemført en række mindre afgiftsforhøjelser på de grænsehandelsfølsom-

me varer i Danmark. I forbindelse med skattereformen for 2012 blev afgifterne (med undtagelser af

afgifterne på cigaretter, tobak og spiritus) prisindekseret frem til 2020 med henblik på at sikre uæn-

drede reale afgifter. Disse forhøjelser gennemføres som en række diskretionære forhøjelser i 2013,

2015 og 2018.

Tabel 1.6. Afgiftssatser i Danmark, Tyskland og Sverige

Chokolade

og slik

Kr. pr. kg

26,0

Cigaretter

Kr. pr.

Pct. af

20 stk. detailprisen

Danmark

Tyskland

Sverige

23,7

14,7

23,9

1,0

21,7

1,0

Røgtobak

Spiritus

Øl

Kr. pr.

Pct. af

Kr. pr. liter 100

gram detailprisen

pct. ren alkohol

15,8

7,2

29,2

14,8

150,0

97,2

407,0

56,0

14,7

154,4

Vin

Kr. pr.

liter

11,6

20,0

1. Tobaksafgifterne er harmoniseret i EU. Det indebærer bl.a., at afgiften på cigaretter skal bestå af både en stykafgift og

en værdiafgift i pct. af detailprisen. Det samme er ikke tilfældet for afgiften på røgtobak, hvor bl.a. Danmark alene anvender

en vægtafgift, mens fx Tyskland anvender både en vægtafgift og en værdiafgift i pct. af detailprisen.

Kilde: EU-kommissionen, Excise Duty Tables, januar 2016 og egne beregninger.

Afgiften på øl blev til gengæld nedsat med 15 pct. i juli 2013, og indekseringen af afgiften frem mod

2020 bortfaldt. Afgiften på sodavand blev afskaffet med halv virkning fra juli 2013 og med fuld

virkning fra 2014. Nedsættelserne har isoleret set mindsket danskeres incitament til at grænse-

handle i udlandet.

I Tyskland er afgifterne på cigaretter og tobak årligt indekseret i forhold til prisudviklingen til og med

2016. De øvrige afgifter på grænsehandelsfølsomme varer har været uændrede. Det betyder, at

Jf. svar på SAU spm. 78 af 10 . september 2015.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 1

danskere isoleret set har fået et øget incitament til at grænsehandle fx spiritus i Tyskland, da real-

værdien af de tyske afgifter er blevet udhulet af prisudviklingen.

I Sverige er afgifterne på røgtobak samt stykafgifterne på cigaretter og cigarer forhøjet med godt 6

pct. siden 2013. Afgifterne på øl og vin er forhøjet med ca. 17 pct. siden 2013, mens afgiften på

spiritus er forhøjet med ca. 2 pct. Afgifterne på benzin og diesel er ligeledes forhøjet. Disse afgifts-

forhøjelser betyder isoleret set, at danskernes incitament til at grænsehandle i Sverige er mindsket,

mens den faldende svenske kronekurs (siden 2013) har trukket i den anden retning.

De norske punktafgifter reguleres i takt med prisudviklingen svarende til årlige afgiftsforhøjelser på

ca. 2 pct. De årlige justeringer betyder, at de norske afgifter alt andet lige stiger i forhold til de dan-

ske punktafgifter på nydelsesmidler.

1.8 Virkninger af danske afgiftsændringer

Konsekvenserne af afgiftsændringer på de forskellige grænsehandelsfølsomme varer er forskellig

og afhænger bl.a. af, hvor høj afgiften er i forvejen. Selvfinansieringsgraden angiver således, hvor

stor en del af provenuet ved en afgiftsforhøjelse, der mistes igen som følge af de adfærdsændrin-

ger, som afgiftsændringen giver anledning til,

jf. boks 1.2

Boks 1.2. Selvfinansieringsgraden ved en afgiftsændring

Selvfinansieringsgraden angiver, hvor stor en del af det umiddelbare provenu ved en afgiftsforhø-

jelse (opgjort efter automatisk tilbageløb til den danske statskasse), der mistes som følge af, at

danske og udenlandske borgere ændrer adfærd.

Hvis selvfinansieringsgraden fx er 25 pct., betyder det, at et umiddelbart provenu efter tilbageløb

på 100 mio. kr. indebærer et provenu efter tilbageløb og adfærd på 75 mio. kr. Jo højere selvfi-

nansieringsgraden er ved en afgiftsforhøjelse, jo mindre vil merindtægten til staten i sidste ende

alt andet lige være.

Ved en afgiftsnedsættelse vil mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd tilsvarende være min-

dre, jo højere selvfinansieringsgraden er. Der er stor usikkerhed forbundet med at fastlægge selv-

finansieringsgraden, fordi den som nævnt afhænger af adfærdseffekterne.

Der er store forskelle på selvfinansieringsgraderne ved afgiftsforhøjelser på de grænsehandelsføl-

somme varer,

jf. tabel 1.7

. Afgiftsændringer på de højest beskattede varer (brændstoffer, spiritus og

cigaretter og tobak) indebærer de højeste selvfinansieringsgrader, fordi selv små ændringer i afgif-

terne kan give store adfærdsændringer, som reducerer provenuet (og som dermed øger selvfinan-

sieringsgraden). Selvfinansieringsgraderne er omvendt lavest ved afgiftsforhøjelser på varer, der

som udgangspunkt har den laveste beskatning, herunder fx øl og vin.

De beregnede selvfinansieringsgrader viser virkningerne på statens indtægter, når der tages hen-

syn til afledte virkninger på forbrug og grænsehandel mv., mens mulige arbejdsudbudseffekter ikke

er indregnet. En samfundsøkonomisk vurdering skal herudover bl.a. tage hensyn til eventuelle eks-

ternaliteter i form af fx sundheds- eller miljømæssige effekter.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 1

Tabel 1.7. Provenu og selvfinansieringsgrader ved mindre afgiftsforhøjelser

Cigaretter Chokolade

og tobak

og slik Brændstoffer

100

Mio. kr.

a. Provenu efter tilbage-

løb

b. Provenu efter tilbage-

løb og adfærd

c. Selvfinansieringsgrad,

pct. -(b-a)/a

Spiritus

100

Vin

100

Øl

100

Anm.: Der er taget udgangspunkt i afgiftsforhøjelser, som alle medfører et umiddelbart merprovenu efter tilbageløb på 100

mio. kr. Adfærdseffekterne omfatter ikke mulige virkninger på arbejdsudbuddet. Såfremt arbejdsudbuddet var inkluderet,

ville provenuet efter tilbageløb og adfærd være mindre og selvfinansieringsgraderne lidt større. Der er forudsat et tilbageløb

på 20 pct. i overensstemmelse med tidligere rapporter.

1. Der er taget udgangspunkt i en lille parallel afgiftsforhøjelse på benzin og diesel.

Kilde: Egne beregninger.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 2

2. Kilder og metode

2.1 Definition af grænsehandlen

Skatteministeriet har siden 2000 udgivet grænsehandelsrapporter med skøn over danskernes

grænsehandel i udlandet. Formålet med rapporterne er dels at belyse udviklingen i grænsehandlen

over tid, dels at dokumentere de forudsætninger om priser, grænsehandlens omfang samt adfærd,

som Skatteministeriet anvender. De seneste mange år er rapporterne udkommet ca. hvert andet år.

Den seneste rapport

Status over grænsehandel 2014

blev udgivet i januar 2015 og byggede på

data til og med 2013. Denne rapport dækker udviklingen i grænsehandlen frem til 2015.

Grænsehandel og illegal handel kan afgrænses på forskellige måder. I Skatteministeriets analyser

defineres danskeres grænsehandel som danske forbrugeres indkøb foretaget i udlandet med hen-

blik på at bringe varen med hjem til eget forbrug i Danmark.

Grænsehandel omfatter dermed både indkøb, som foretages, når selve handlen er det egentlige

formål med rejsen, men også handel, som foretages på ferierejser og lignende. Grænsehandel

inkluderer som udgangspunkt ikke handel med varer, som forbruges på rejsen. Dog er køb af ser-

viceydelser som fx tandlægebesøg og bilreparationer indregnet i den samlede grænsehandel.

Internethandel, hvor danske kunder ikke selv afhenter varen i udlandet, indgår ikke i definitionen af

grænsehandel, bl.a. fordi reglerne for afregning af moms og punktafgifter er anderledes end ved

fysisk grænsehandel,

jf. kapitel 1.6

Illegal handel afgrænses som handel med punktafgiftspligtige varer i Danmark, som der ikke svares

dansk afgift af. Det kan fx være handel mellem privatpersoner eller på arbejdspladser og lignende,

hvor der hverken betales moms eller punktafgifter. Det kan dog også være handel fra kiosker og

lignende, hvor den illegale import indgår i det normale salg, hvorfor der nogle gange betales moms

af salget.

Grænsehandel kan generelt ses som en naturlig del af den internationale arbejdsdeling, og græn-

sehandlen har derfor også positive effekter bl.a. ved at understøtte sund konkurrence og danske

husholdningers købekraft. Der kan derimod være et problem, hvis grænsehandlen er drevet af

afgiftsforskelle eller anden regulering, som der ikke er overbevisende belæg for fx ud fra sundheds-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 2

eller miljømæssige kriterier. Denne form for afgiftsdrevet grænsehandel kan indebære velfærdstab i

Danmark og vil også betyde, at provenuet kan opnås på en mere hensigtsmæssig måde med andre

skattekilder. Det er derfor relevant løbende at overvåge udviklingen i grænsehandlen.

Der er dog også andre årsager til grænsehandel end afgifts- og momsforskelle. Det kan fx være

tradition, et anderledes varesortiment eller lokale komparative fordele. Forskelle i avancer og lønni-

veauer kan spille en rolle, ligesom det for øl og sodavand har betydning, at der fortsat ikke betales

pant på øl- og sodavandsdåser i grænsebutikkerne i Tyskland. Indkøb, der foretages i forbindelse

med længere ophold i udlandet, indgår også i grænsehandlen, og grænsehandlen omfatter derfor

andet og mere end de indkøb, som foretages på endagsture til fx Tyskland.

2.2 Metode, usikkerhed og datagrundlag

Rapporten indeholder både skøn for grænsehandel med afgiftspligtige varer samt varer og ydelser,

som ikke er afgiftspligtige i Danmark. Der skønnes ligeledes over den illegale handel med nydel-

sesmidler. Der er herudover foretaget skøn for udlændinges grænsehandel med udvalgte nydel-

sesmidler, og der er udarbejdet skøn for netto-grænsehandlen med benzin og diesel. Skattemini-

steriet har dog ikke grundlag for at skønne over udlændinges samlede grænsehandel i Danmark, og

det er derfor ikke muligt at opgøre den samlede nettogrænsehandel ind og ud af Danmark.

Rapportens skøn bygger på en række forskellige kilder. Ligesom tidligere år er de data, der forelig-

ger, ikke altid entydige. I nogle tilfælde bygger rapportens skøn således på en nærmere vurdering af

de forskellige oplysninger samt på historiske sammenhænge mellem fx grænsehandel, forbrug og

priser.

Der er særlig stor usikkerhed i opgørelsen af danskeres grænsehandel med varer, der ikke er af-

giftspligtige. For de ikke-afgiftspligtige varer bygger skønnene udelukkende på Gallups interview-

undersøgelse. Endvidere er der i sagens natur større usikkerhed i opgørelsen af illegal handel end

legal handel.

For de punktafgiftspligtige varer er der mindre usikkerhed om udviklingen i grænsehandlen. Skat-

teministeriets indtægtstal for det afgiftspligtige salg i Danmark opfattes således som en sikker data-

kilde. Der er desuden flere datakilder, som belyser grænsehandlen med de afgiftspligtige varer. Det

giver et mere solidt grundlag for at vurdere udviklingen i grænsehandlen med disse varer.

Da der ikke findes præcise data for grænsehandel og illegal handel, sigtes efter at inddrage så man-

ge kilder som muligt. I boks 2.1 er vist en oversigt over hovedparten af de anvendte datakilder,

mens de primære kilder er nærmere beskrevet i boks 2.2.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 2

Boks 2.1. Oversigt over væsentlige datakilder

Skatteministeriets egne kilder



TNS Gallups internetbaserede interviewundersøgelse af danskeres indkøb i udlandet



GfK ConsumerScan paneldatasæt med husholdningers indkøb i Danmark og Tyskland



Skatteministeriets oplysninger om afgiftsindtægter på baggrund af det afgiftspligtige salg i

Danmark



SKATs oplysninger om udviklingen i påsatte stempelmærker for tobak mv. på baggrund af

indberetninger fra producenter og importører, samt oplysninger vedr. internethandel og pant-

og afgiftskontroller

Bidrag fra brancheorganisationer mv.



Deloittes opgørelse af bryggeriernes salg af drikkevarer til de tyske grænsebutikker på vegne

af Bryggeriforeningen



Dansk Erhvervs spørgeundersøgelse om danskernes illegale handel og internethandel



Salg og grænsehandel med tobak ifølge Tobaksindustrien



A.C. Nielsen tal for cigaretsalget samt prisoplysninger fra Philip Morris International



KPMG Project Sun på vegne af cigaretproducenterne



Svenske bryggeriers salg af øl og cider til Tyskland fra Sveriges Bryggerier



Omsætning mv. i de tyske grænsehandelsbutikker ifølge Fleggaard A/S



Oplysninger om danskeres internethandel fra FDIH

Officiel statistik og øvrige offentligt tilgængelige kilder



Danmarks Statistik samt øvrige tilsvarende statistikbureauer i Danmarks nabolande



SoRAD – Centrum för Socialvetenskaplig Alkohol- og Drogforskning og C.A.N – Centralför-

bundet för Alkohol- och Narkotikaupplysning (Sverige)



EU Kommissionens Excise Duty Tables



Diverse hjemmesider (ministerier, prisoplysninger mv.)



Sundhedsstyrelsens rygevaneundersøgelser 2011-2015



Vejdirektoratet

Øvrige kilder fremgår, hvor det er relevant, i de efterfølgende kapitler

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 2

Boks 2.2. Beskrivelse af de primære datakilder

TNS Gallup

TNS gallup har siden 2008 gennemført kvartalsvise webbaserede interviewundersøgelser for

Skatteministeriet. Heri spørges til danskeres køb af diverse varer i udlandet med henblik på at

bringe varerne med hjem til forbrug. Undersøgelsen dækker derfor grænsehandel i alle lande og

stort set alle varer og serviceydelser. I rapporten er tallene for grænsehandlen opdelt efter, om va-

rerne er indkøbt af personer fra de grænsenære områder - ”Grænselandet” (Åbenrå, Tønder og

Sønderborg) – eller fra det øvrige Danmark. Der er relativt mange observationer for grænsehand-

len med nydelsesmidler, mens der for andre kategorier kan være tale om ganske få observationer.

Der er derfor betydelig usikkerhed forbundet med opgørelsen for andre varer, og der kan være

store udsving fra år til år.

I 2015 viser Gallups tal et betydeligt fald i grænsehandlen med en række nydelsesmidler herunder

i særdeleshed drikkevarer (alkohol og sodavand). Udviklingen i de øvrige kilder, prisudviklingen

samt udviklingen i det afgiftspligtige salg og dermed det samlede forbrug understøtter ikke umid-

delbart et så markant faldt. Der har i 2015 været ændret i opsætningen af den udsendte inter-

viewundersøgelse for så vidt angår drikkevarer, og det kan ikke udelukkes, at det har medvirket til

den særligt store nedgang i grænsehandlen med disse varer i 2015. Der er derfor i de fleste til-

fælde skønnet en mindre nedgang i grænsehandlen med drikkevarer i 2015, end Gallups tal

umiddelbart ville indikere. Det kan dog ikke udelukkes, at grænsehandlen med de omfattede ny-

delsesmidler rent faktisk har været, som det fremgår af Gallups undersøgelse, og det er muligt, at

skønnet for 2015 vil skulle justeres, såfremt data for efterfølgende år viser noget tilsvarende.

GfK ConsumerScan

ConsumerScan er et paneldatassæt med danske husholdningers køb af udvalgte varer i Danmark

og Tyskland. Undersøgelsen omfatter primært nydelsesmidler. GfK ConsumerScan vurderes at

være velegnet til at måle udviklingstendensen i grænsehandlen samt priserne på diverse varer i

både Danmark og Tyskland. Derimod har niveauet for indkøb i Danmark traditionelt ligget væsent-

ligt lavere i GfK ConsumerScan end i opgørelsen af det afgiftspligtige salg i Danmark. Oplysninger-

ne om handlen i Tyskland er ligeledes lavere, end man ville forvente. Det lavere niveau kan skyl-

des opgørelsesmetoden, hvor et fast panel af forbrugere registrerer deres indkøb. For det første

indeholder tallene således kun varer indkøbt af husholdninger. For det andet er det sandsynligt, at

de husholdninger, som indgår i denne type forbrugerpanel, ikke er repræsentative.

Deloitte på baggrund af Bryggeriforeningen

Deloitte har siden 2009 indsamlet oplysninger om danske bryggeriers salg af drikkevarer til græn-

sebutikkerne i Tyskland. Der er ikke tale om tal for, hvor meget danskerne køber i de tyske græn-

sehandelsbutikker, men et estimat for bryggeriernes salg til butikkerne. Der er imidlertid også an-

dre nationaliteter, som køber ”danske” drikkevarer i de tyske grænsebutikker. I det omfang det er

muligt, er der derfor korrigeret for fx svensk handel med dansk øl i tyske grænsebutikker. Bryggeri-

foreningens tal ligger også efter denne korrektion på et højt niveau, som generelt ikke kan genfin-

des i de øvrige datakilder. Det kan bl.a. skyldes, at en del af bryggeriernes salg til grænsebutikker-

ne går videre til transithandel, videresalg til andre butikker i Europa eller i højere grad afspejler ind-

køb til lager fx inden en forventet prisstigning. De enkelte bryggeriers salgstal, som indgår i den

samlede opgørelse fra Deloitte, indeholder ud over salg fra Danmark også skøn for koncernens

salg til grænsebutikkerne af diverse drikkevarer, som leveres fra andre lande.

Danmarks Statistik

Danmarks Statistiks oplysninger om dansk eksport af øl og sodavand til Tyskland kan bruges som

et groft pejlemærke for grænsehandlen med øl og sodavand, som andre kilder holdes op imod.

Hvis eksporten skal afspejle grænsehandel, så forudsætter det dog, at hovedparten af den øl og

sodavand, som sælges til danskere i grænsehandlen, er produceret i Danmark. Ligesom salgstal-

lene fra Bryggeriforeningen korrigeres tallene for andre nationaliteters køb.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv fik i 2011 foretaget en undersøgelse af danskernes illegale handel med nydelses-

midler. Heri indgik skøn for, hvor store mængder øl, sodavand mv. danskerne købte illegalt. Denne

undersøgelse lå til grund for Skatteministeriets skøn for den illegale handel i Status over grænse-

handel 2012. Dansk Erhverv har ikke siden fået lavet en lignende undersøgelse. I denne og forrige

rapport er der derfor taget udgangspunkt i tallene fra 2011, som er fremskrevet med baggrund i

udviklingen i grænsehandlen og information fra SKATs kontroller.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 2

2.3 Beregninger af ændret adfærd

Ud over skøn for grænsehandel og grænsehandlens udvikling over tid omfatter rapporten også

modelbaserede skøn for virkningerne af danske afgiftsændringer.

Vurderingen af disse afgiftsbetingede adfærdsændringer er i sagens natur forbundet med væsent-

lig usikkerhed. Som hovedregel baseres beregningerne på en forudsætning om, at omfanget af

grænsehandel afhænger lineært af prisforskellen mellem Danmark og de relevante grænse-

handelslande.

Det vil sige, at grænsehandlen er nul eller på et lavt niveau – svarende til et ”naturligt” niveau for

grænsehandel, som ikke er drevet af afgiftsforskelle – når der ikke er, eller kun er en lille, prisforskel

mellem Danmark og udlandet. Grænsehandelsincitamentet afhænger dermed af den samlede

prisforskel, som består af forskellen i såvel punktafgifter og moms som forskelle i priser ekskl.

moms af afgifter. For en række varer er der betydelige forskelle i nettopriser og avancer mellem

Danmark og udlandet, og disse forskelle er dermed også med til at drive grænsehandlen. Hertil

kommer, at der fortsat ikke er pant på engangsemballager med øl og sodavand i grænsehandlen.

I nogle tilfælde kan det være relevant at inddrage, at øgede prisforskelle – fx som følge af højere

danske afgifter – kan skabe grundlag for nye grænsehandelsmønstre, som ikke er afspejlet i de

aktuelle tal for den faktiske grænsehandel. Et eksempel herpå er, at højere danske tobaksafgifter vil

kunne medføre, at danskere igen begynder at købe tobak i Tyskland i større omfang, hvis prisfor-

skellen mellem Danmark og Tyskland bliver tilstrækkelig stor.

2.4 Niveauet for den samlede grænsehandel

Skatteministeriets skøn for den samlede grænsehandel er behæftet med usikkerhed, og det kan

derfor være hensigtsmæssigt, at holde skønnet op imod andre kilder, der kan give en indikation af

niveauet for danskernes grænsehandel,

jf. boks 2.3

Skatteministeriets samlede skøn for grænsehandlen i 2015 er umiddelbart noget højere end det,

som kan opgøres på baggrund af oplysninger fra Fleggaard A/S om danskernes grænsehandel i

Tyskland sammenholdt med landefordelingen i afsnit 1.5. Forskellen er dog noget mindre, hvis man

sammenligner tallene i 2014, og endnu mindre, når der tages højde for, at Fleggaard A/S har for-

skudt regnskabsår.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 2

Boks 2.3. Opregning af den samlede grænsehandel på baggrund af omsætningstal fra Fleg-

gaard A/S vedrørende grænsehandlen i Tyskland

Fleggaard A/S (som ejer en kæde af grænsehandelsbutikker lige syd for grænsen) opgør deres

omsætning fra grænsehandlen til godt 3 mia. kr. årligt i perioden 2011-2015.

og deres markeds-

andel til 44 pct. i 2015. Dermed kan det samlede marked opgøres til godt 7 mia. kr. i 2015. Ande-

len heraf, som handles af danskere, udgør knap 70 pct. Dermed kan den samlede danske græn-

sehandel i Tyskland opgøres til ca. 5 mia. kr. i 2015.

Ifølge Gallup udgjorde dansk grænsehandel i Tyskland ca. 67 pct. af danskernes samlede grænse-

handel i 2015,

jf. figur 1.3

. På den baggrund kan den samlede danske grænsehandel opgøres til (5

mia. kr. / 67 pct. =) 7,5 mia. kr. Det er ca. 1,2 mia. kr. lavere end Skatteministeriets skøn for den

samlede grænsehandel,

jf. tabel 1.1

. Modsat de tilsvarende beregninger i

Status over grænsehan-

del

2014 er Skatteministeriets skøn for den samlede grænsehandel en del højere, end hvad der

kan beregnes på baggrund af oplysningerne fra Fleggaardkoncernen kombineret med landeforde-

lingen ifølge Gallup. I 2014 bliver afvigelsen dog væsentligt mindre, idet Skatteministeriets skøn i

2014 kun er ca. 0,3 mia. kr. højere end den beregnede grænsehandel på baggrund af oplysnin-

gerne fra Fleggaard A/S og Gallup.

Da Fleggaard A/S har forskudt regnskabsår, kan tallet for den samlede tyske grænsehandel til

danskere i regnskabsåret 2014/2015 på 5 mia. kr. i stedet opregnes med et gennemsnit af lande-

fordelingen i 2014 og 2015 ifølge Gallup. Det medfører en beregnet samlet dansk grænsehandel

på 8,7 mia. kr. i 2014/2015 svarende nøjagtigt til Skatteministeriets samlede korrigerede skøn i

2015.

1. Fleggaard A/S har forskudt regnskabsår, og oplysningerne dækker således regnskabsårene 2011/2012, 2012/2013,

2013/2014 og 2014/2015, mens Skatteministeriets øvrige oplysninger dækker hele kalenderår.

Kilde: Fleggaard A/S og egne beregninger.

2.5 Metode vedrørende brændstoffer

Skøn for grænsehandlen med brændstof til biler (person- og lastbiler) er forbundet med nogle

særskilte metode- og datamæssige udfordringer.

Som nævnt defineres grænsehandlen som danske forbrugeres indkøb i udlandet med henblik på

forbrug her i landet. For benzin og diesel er der imidlertid foretaget skøn for nettogrænsehandlen.

Hvis der fx købes benzin i Danmark, som bruges på en tur i Tyskland, så er der tale om grænsehan-

del i dansk favør. Hvis der derimod tankes i Tyskland på vej til Danmark, så er den mængde benzin,

som tanken rummer ved passage af grænsen, grænsehandel i dansk disfavør (eller i udenlandsk

favør). Hvis der fx købes 15 liter benzin i Tyskland, som forbruges i Danmark, mens der samtidig

købes 10 liter benzin i Danmark, som anvendes i Tyskland, vil der samlet være en nettogrænsehan-

del på 5 liter i udenlandsk favør.

Det er ikke muligt at opgøre, hvor meget benzin og diesel, der købes i Danmark, som bruges i ud-

landet, eller hvor meget benzin og diesel, der købes i udlandet, som anvendes i Danmark. Derfor

opgøres grænsehandlen med benzin og diesel som en nettogrænsehandel.

Det er heller ikke muligt at opgøre grænsehandlen med benzin og diesel på baggrund af interview-

undersøgelser, som ellers benyttes for andre afgiftspligtige varer. Opgørelsen af grænsehandlen

med motorbrændstoffer bygger derfor på en indirekte beregning, hvor forbruget af benzin og diesel

i Danmark opgøres. Herefter kan grænsehandlen med benzin og diesel (netto) opgøres som for-

skellen mellem dansk forbrug og det afgiftspligtige salg.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 2

2.5.1 Beregning af forbrug af benzin og diesel

Forbruget af benzin og diesel opgjort i liter er beregnet med udgangspunkt i Vejdirektoratets tal for

antal kørte kilometer af danske biler på danske veje

. Data fra Vejdirektoratet indeholder kørte

kilometer opdelt på de forskellige køretøjer, dvs. personbil, lastbil mv., men også for personbil og

varebil på brændstof (benzin eller diesel). Der omregnes fra kilometer til liter på baggrund af en

gennemsnitlig energieffektivitet for hver kategori af køretøjer.

For 2015 er der endnu kun offentliggjort en sum for antallet af kørte kilometer, som er lagt til grund

for skønnet over udviklingen i antallet af kørte kilometer for de forskellige køretøjer. I efteråret 2016

forventes det, at antallet af kørte kilometer for 2015 vil blive opdelt på de forskellige køretøjer, hvil-

ket kan medføre senere ændring i skønnet for grænsehandel i 2015. Lastbilindekset fra Vejdirekto-

ratet viser, at trafikarbejdet med lastbiler i 2015 er steget mindre end det samlede nationale trafik-

arbejde. Langt størstedelen af trafikarbejdet kommer fra personbiler, og der er derfor lagt vægt på,

at udviklingen her skal have samme tendens som tidligere år. Medmindre der foreligger anden

information, er det forudsat, at udviklingen i 2015 svarer til udviklingen for hele trafikarbejdet. Det

gælder fx for taxaer, motorcykler og knallerter, hvor antallet af kørte kilometer dog er begrænset.

For at beregne forbruget på baggrund af kørte kilometer skal der fastlægges en energieffektivitet.

Bilbestanden for de enkelte år fordeles på biltype og alder. For personbiler fastlægges energieffek-

tiviteten på baggrund af data fra Danmarks Statistik om nyregistrerede personbilers energieffektivi-

tet. Dvs., en benzinbil fra 2008 har samme energieffektivitet i alle årene. Opdeling af benzin og die-

sel sker på baggrund af fordelingen fra nyregistrerede biler, som antages fastholdt i alle årene. Der

tages dermed ikke højde for evt. forskelle i levetid. På baggrund heraf fås en vægtet energieffektivi-

tet for bestanden af personbiler fordelt på benzin og diesel hvert år. Der trækkes 10 pct. fra, da den

angivne brændstoføkonomi er under testkørsel. Varebilernes brændstoføkonomi antages at være

ca. 70 pct. af personbilers angivne brændstoføkonomi.

Det antages, at lastbiler kører 3 km pr. liter (diesel), busser (diesel) 4 km pr. liter, knallerter (benzin)

38 km pr. liter og motorcykler (diesel) 19 km. pr. liter. Brændstofforbruget for disse køretøjer anta-

ges konstant i perioden fra 2010 til 2015.

Det forudsættes indirekte, at alle biller kører lige langt, da alle biler vægter lige meget i antallet af

kørte kilometer. Da nyere biler formentlig kører flere kilometer end ældre biler, vil den gennemsnitli-

ge energieffektiv for bestanden formentlig også være højere, hvilket taler for, at forbruget i Danmark

er lavere end beregnet. Beregningen af det samlede brændstofforbrug fra danske køretøjer er be-

hæftet med væsentlig usikkerhed.

Udlændinges kørsel på danske veje skal herudover medregnes, da det forudsættes, at en del af det

brændstof, udlændinge forbruger på danske veje, er købt i Danmark. Det er dermed ikke grænse-

handel, men skal tælles med i det beregnede forbrug, der købes i Danmark.

Vejdirektoratet offentliggør tal for udlændinges kørsel i Danmark fordelt på biltype. Der er usikker-

hed forbundet med tallene, da de baseres på døgntællinger og derefter opregnes for et år,

jf. tabel

2.1

Hovedparten af Vejdirektoratets tal er baseret på data indsamlet i forbindelse med det årlige syn af motorkøretøjer. Syns-

data indeholder også kørsel i udlandet, men Vejdirektoratets tal er søgt korrigeret herfor. De anvendte tal fra Vejdirektoratet

kan findes på

www.vd.dk

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 2

Tabel 2.1. Udenlandske køretøjers kørsel på danske veje

Mio. km

Personbil

Varebil

Lastbil

Bus

I alt

Kilde: Vejdirektoratet

2009

1.428

273

1.791

2014

1.036

453

1.600

Pct.

-27

-11

I 2009 kørte udenlandske personbiler ca. 1.428 mio. kilometer på danske veje, mens tallet er faldet

til 1.036 mio. km i 2014. Udenlandske personbiler på danske veje vurderes primært at være turister,

der er på ferie i Danmark eller kører igennem Danmark på vej på ferie i fx Sverige eller Norge. Ne-

denfor gennemgås mulige forklaringer på faldet i kørte kilometer af udenlandske personbiler.

CO2-udledningen pr. kilometer er faldet for både danske og udenlandske biler fra 2010-2014

. Da

udledningen af CO2 fra fossile brændstoffer er konstant, betyder et fald i CO2-udledningen pr.

kilometer, at der køres flere kilometer pr. liter brændstof. Selvom der tages højde for den forbedre-

de energieffektivitet, synes faldet i kørte kilometer med udenlandske personbiler stadig lavt i 2014.

Især taget i betragtning, at 2009 var præget af lavkonjunktur.

Antallet af turistovernatninger i Danmark er steget med ca. 11 pct. fra 2009 til 2014. Et fald i antallet

af kørte kilometer samtidig med en stigning i antal overnatninger kan skyldes, at opholdene i Dan-

mark er blevet længere. På grund af den økonomiske situation i 2009 burde antallet af overnatnin-

ger dog alt andet være steget siden 2009. Der kan således ikke peges på en mulig årsag til det mar-

kante fald i kørslen med udenlandske personbiler i Danmark.

På baggrund af ovenstående er antal liter benzin, der forbruges af udlændinge i Danmark, nedjuste-

ret med 10 mio. liter årligt fra 150 mio. liter i 2009 til 100 mio. liter i 2014 og 2015.

Antallet af kørte kilometer med udenlandske lastbiler er steget betydeligt fra ca. 273 mio. km i 2009

til 453 mio. km i 2014. Samme tendens ses i ITDs grænsetælling

, hvor antallet af lastbiler, der kører

ind i Danmark, i gennemsnit er steget siden 2009. Stigningen skyldes primært, at der kommer flere

lastbiler fra Østeuropa.

For diesel betyder stigningen i antallet af kørte kilometer formentlig, at der tankes mere diesel i

Danmark, som også forbruges i Danmark. Derfor er andelen af udenlandske køretøjers forbrug af

diesel i Danmark som andel af det samlede afgiftspligtige salg i Danmark øget. Det mindsker skøn-

net for grænsehandlens andel af det indenlandske salg.

Udover ovenstående, anvendes der for benzin også en beregningsmodel, der tager udgangspunkt i

de observerede prisforskelle på benzin mellem henholdsvis Danmark, Tyskland og Sverige.

Her afhænger grænsehandlen af prisforskellen mellem landene med udgangspunkt i priser i Dan-

mark, Tyskland og Sverige i medio januar hvert år.

Monitoring CO2 emissions from new passenger cars and vans in 2014, European Environment Agency

ITD Grænsetælling 4 kvartal 2015 dokumentation

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 2

Der er betydelig forskel på skøn for grænsehandlen, som de to metoder når frem til vedr. benzin.

Metoden med beregnet forbrug indikerer en nettogrænsehandel i dansk favør, mens modellen

baseret på prisforskelle indikerer, at der er grænsehandel i udenlandsk favør. Metoden, hvor der

beregnes et forbrug, er følsom overfor forudsætninger om fx energieffektivitet og udlændinges

kørsel i Danmark. Derfor lægges der mere vægt på modellen baseret på prisforskellen.

For diesel anvendes som udgangspunkt samme tilgang som for benzin, hvor grænsehandlen opgø-

res som forskellen mellem det beregnede forbrug og det afgiftspligtige salg. Der lægges dog til

grund, at grænsehandlen med diesel kun udgør ca. 35 pct. af forskellen mellem det beregnede

forbrug og afgiftspligtigt salg, da en del af forskellen blandt andet kan tilskrives forbrug i entrepre-

nørmaskiner,

jf. Status over grænsehandel 2012.

Som en anden måde til at skønne over grænsehandlen med diesel er det i tidligere grænsehandels-

rapporter lagt til grund, at grænsehandlen udgør ca. 9 pct. af det samlede salg, jf.

Status over græn-

sehandel 2012

. Det danske afgiftspligtige salg fordeles på skøn på danske køretøjer på danske veje,

udenlandske køretøjer på danske veje, skøn over grænsehandel mv. Som følge af, at der er øget

kørsel med udenlandske lastbiler i Danmark og der er flere personbiler, der anvender diesel, er der

korrigeret herfor i skønnet af grænsehandlens andel af det samlede afgiftspligtige salg. Det skøn-

nes, at grænsehandlen udgør ca. 8,5 pct. af det afgiftspligtige salg. Denne model tager ikke højde

for, at ændringer i relative priser på benzin og diesel i Danmark og nabolandene påvirker grænse-

handlens andel af det samlede forbrug. Udviklingen i fx verdensmarkedsprisen påvirker dog i ud-

gangspunktet landene ens,

jf. kapitel 7

, så det skal primært være afgiftsændringer eller ændringer i

øvrige omkostninger og avance mv., som forklarer prisforskellene.

2.5.2 Virkninger af afgiftsændringer

Der er usikkerhed om, hvordan forbrug og grænsehandel med benzin og diesel påvirkes af ændrin-

ger i de relative priser. Desuden vil priselasticiteten i efterspørgslen efter brændstof være mindre på

kort sigt end på lang sigt. Det skyldes, at prisen på brændstof på sigt også vil påvirke valget af bil. En

højere pris på brændstof kan således øge tilskyndelsen til at købe en bil med en god brændstof-

økonomi (eller til at lade være med at købe bil), ligesom en højere pris på brændstof på både kort

og lang sigt vil påvirke omfanget af kørsel.

Usikkerheden om priselasticiteten skyldes blandt andet, at der kan være en vis tidsforskydning

mellem ændringer i priserne og udviklingen i grænsehandlen. Hvis det tidligere har været billigst at

købe benzin i Tyskland, men nu er blevet billigere i Danmark, kan der gå noget tid, før bilisterne er

fuldt orienteret om prisændringen og derfor handler benzin i Danmark.

Herudover er der en omkostning, primært i form af et tidstab, ved at køre ind for at tanke på den

billigste side af grænsen, frem for at vente til tanken er næsten tom. Det medfører, at det ved meget

små prisforskelle ikke kan betale sig at at tanke, hvis der ikke er meget plads i tanken. Hvis tanken er

tæt på tom, og man er tæt på grænsen til et land, hvor prisen er lavere, vil fordelen ved at krydse

grænsen og tanke til en lavere pris imidlertid være større, og den kan overstige omkostningen.

Hvis prisforskellen overstiger tidsomkostningen, må grænsehandlen forventes at være stor, da det

kan betale sig for en stor gruppe at grænsehandle. Denne gruppe vokser med prisforskellen, men

kun indtil prisforskellen når en vis grænse, hvor potentialet for flere grænsehandlere er udtømt.

Grænsehandlens følsomhed over for prisforskelle opgjort pr. liter skønnes således at være størst,

når der som udgangspunkt er en lille prisforskel mellem landene.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 2

Elasticiteterne er skønnet på baggrund af erfaringer fra 90’erne og begyndelsen af 00’erne, hvor der

var store afgifts- og prisforskelle mellem Danmark og Tyskland, og hvor store bevægelser i de rela-

tive priser gjorde det muligt at estimere pris- og grænsehandelsfølsomheden med en vis præcision.

Der er derfor tale om estimater, som er baseret på relativt gamle observationer.

I beregningerne i rapporten anvendes en priselasticitet i forbruget på ca. -0,2 for benzin. Priselastici-

teten for det samlede afgiftspligtige salg i Danmark skønnes at være 0,5-0,6. En stigning i prisen på

10 pct. vil derfor medføre et fald i forbruget af benzin på 2 pct. og en stigning i grænsehandlen (sva-

rende til et lavere salg, der forbruges i udlandet) på ca. 3-4 pct.

For dieseldrevne personbiler anvendes nogenlunde samme tilgang som for benzinbiler. For lastiler

er det imidlertid anderledes. Lastbiler kan køre længere på en fuld tank og har dermed bedre mu-

ligheder for at planlægge køb af brændstof i de forskellige lande. Skøn over grænsehandlen med

diesel til store køretøjer tager blandt andet udgangspunkt i oplysninger om, hvor det bedst kan

betale sig at købe diesel kombineret med oplysninger om antallet af lastbiler, der har mulighed for

at tanke i det pågældende land samt transportstatistik for antallet af ture til og fra Danmark.

Virkningen af afgiftsændringer på grænsehandel og forbrug af diesel i Danmark er, på samme måde

som benzin, behæftet med stor usikkerhed.

Antallet af ture til og fra Danmark fordeles på nationalitet, ligesom der foretages skøn over de lastbi-

ler, der kun er i transit i Danmark. Det er desuden antaget, at der er præference for at tanke i hjem-

landet. Der kan også være forhandlet en lavere pris end listeprisen for lastbilerne i Danmark, hvilket

betyder, at der skal være en større prisforskel i listepriserne, før der er incitament for den danske

lastbil til at tanke i udlandet. Med ens priser i Europa vil der således være grænsehandel i dansk

favør, da danske lastbiler vil tanke i Danmark og køre til udlandet.

Grænsehandlens følsomhed over for afgiftsændringer er som for benzin baseret på en modelbe-

regning. En stigning i prisen på 10 pct. skønnes at medføre et fald i grænsehandlen i dansk favør på

ca. 4 pct. og et fald i forbruget på ca. 1 pct. Effekten på grænsehandlen af en stigning i prisen påvir-

ker små og store dieselkøretøjer forskelligt. Grænsehandelseffekten er størst for store køretøjer

I kapitel 7 er der foretaget en række opdateringer i forhold til

Status over grænsehandel 2014

. Ud-

over opdatering af satser, afgiftsgrundlag og priser er der foretaget yderligere justeringer. Som følge

af at flere personbiler anvender diesel, justeres fordelingen af diesel mellem små og store køretøjer.

Grænsehandelseffekten er størst for lastbiler, og når deres andel af det samlede afgiftspligtige salg

af diesel falder, vil der være en mindre effekt på grænsehandlen og dermed provenuet fra brænd-

stofafgifterne ved en ændring af brændstofafgifterne. En ændring af afgifterne på brændstof skøn-

nes at medføre en effekt på de øvrige bilafgifter. Fx vil en nedsættelse gøre det billigere at køre bil,

og dermed på sigt påvirke sammensætningen og antallet af biler.

Den afledte effekt på provenuet fra de øvrige bilafgifter ved at ændre brændstofafgifterne er ligele-

des justeret i forhold til tidligere rapporter. Det skyldes blandt andet, at registreringsafgiftens høje-

ste sats er nedsat fra 180 pct. til 150 pct., men også at der generelt købes mindre biler med en bed-

re energieffektivitet, hvilket giver et lavere provenu fra registreringsafgiften og de løbende bilafgifter.

Begge dele trækker i retning af en mindre provenuvirkning (og en lavere selvfinansieringsgrad) fra

de øvrige bilafgifter, når brændstofafgifterne nedsættes. Provenuvirkningen fra de øvrige bilafgifter

er nedjusteret med ca. 36 pct. i forhold til tidligere rapporter.

Grænsehandel med diesel er nærmere uddybet i

Rapport om grænsehandel 2001

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 3

3. Alkohol

3.1 Sammenfatning

Danskernes grænsehandel med alkohol skønnes at være faldet i takt med, at danskernes samlede

alkoholforbrug er faldet. Det er især grænsehandlen med spiritus, øl og alkoholsodavand, som er

faldet. Det største fald ses for spiritus, hvor grænsehandlen er faldet med godt 26 pct. siden 2013,

mens grænsehandlen (inkl. illegal handel) med øl er faldet 12 pct., og alkoholsodavand er faldet

knap 6 pct. Udviklingen skal ses i lyset af, at ølafgiften blev nedsat med 15 pct. i juli 2013, mens

afgiften på spiritus er fastholdt uændret, hvorved den reale afgiftsværdi er udhulet i takt med for-

brugerprisstigningerne i perioden. Grænsehandlen med vin skønnes uændret til trods for en mindre

afgiftsstigning i 2015.

Der er stor usikkerhed ved vurderingen af grænsehandlen med alkohol, men det skønnes generelt,

at grænsehandlen med alkohol udgør omkring 18 pct. af danskernes samlede alkoholforbrug i

2015. De samlede afgiftsindtægter fra alkohol udgør knap 4 mia. kr. i 2015, hvoraf indtægterne fra

vinafgiften udgør ca. 45 pct.

Baseret på de seneste skøn for udviklingen i det samlede forbrug, det afgiftspligtige salg og græn-

sehandlen vurderes selvfinansieringsgraden for spiritus og øl at være faldet siden 2013, mens selv-

finansieringsgraden for vin skønnes nogenlunde uændret. Udviklingen i selvfinansieringsgraden

følger af den generelle udvikling i grænsehandlen.

3.2 Udlændinges grænsehandel med alkohol

Det afgiftspligtige salg af alkohol i Danmark købes og forbruges ikke nødvendigvis alene af danske-

re. For at kunne opgøre danskernes samlede forbrug af alkohol, er det derfor nødvendigt at vide,

hvor stor en andel af det indenlandske salg, der forbruges af udlændinge.

Som følge af de høje danske afgifter og avancer er det primært svenskere og i et vist omfang nord-

mænd, der har et incitament til at grænsehandle alkohol i Danmark. Udlændinges grænsehandel

med alkohol i Danmark er derfor baseret på skøn over svenskere og nordmænds grænsehandel i

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 3

Danmark, mens turisters køb af alkohol i Danmark antages at være proportionalt med danskernes

køb af alkohol i udlandet. Udlændinges grænsehandel med alkohol i Danmark er faldet lidt de

seneste år og skønnes til ca. 23 mio. liter i 2015,

jf. tabel 3.1

Udlændinges grænsehandel med spiritus og vin er uændret siden 2013, mens deres køb af øl er

faldet på trods af afgiftsnedsættelsen i Danmark og afgiftsforhøjelser i Sverige. Det kan dog skyldes,

at faldet i den svenske kronekurs i samme periode har forringet svenskeres købekraft i Danmark.

Tabel 3.1. Udlændinges grænsehandel med alkohol i Danmark

Mio. liter

Spiritus

Vin

Øl

Samlet

2010

2,50

4,00

10,00

16,50

2011

3,00

7,00

15,00

25,00

2012

2,50

5,00

20,00

27,50

2013

2,75

5,00

20,00

27,75

2014

2,75

5,00

15,00

22,75

2015

2,75

5,00

15,00

22,75

Anm.: Det er antaget, at nordmænd mv. grænsehandler ca. 1 mio. liter vin og spiritus. Den norske grænsehandel med øl er

fremskrevet med udviklingen i den svenske grænsehandel med øl i Danmark.

Kilde: Centralförbundet för alkohol- och Narkotikaupplysning, Centrum för socialvetenskaplig alkohol- och drogforskning.

(SoRAD), Centralförbundet för Alkohol- och Narkotikaupplysning (C.A.N.) og egne beregninger.

Svenskerne kan i overensstemmelse med EU-reglerne grænsehandle store mængder alkohol i

Danmark. Når EU-borgere rejser mellem EU-lande kan punktafgiftspligtige varer som alkohol med-

bringes afgiftsfrit, hvis varerne er bestemt til eget forbrug. Blandt de europæiske lande er der derfor

ingen fast grænse for, hvor meget alkohol der kan medbringes på tværs af grænserne

. I Norge er

der strengere regler for indførelse af alkohol. Det er derfor i langt mindre grad muligt for nordmæn-

dene at grænsehandle store mængder alkohol i Danmark.

3.3 Illegal handel med alkohol

Prisforskelle til udlandet kan tilskynde til grænsehandel, men også til mere eller mindre systematisk

illegal handel med bl.a. alkohol. Vurderingen af den illegale handel er baseret på en opgørelse fra

Dansk Erhverv i 2011

. Det skønnes bl.a. på baggrund af Dansk Erhvervs undersøgelse, at spiritus

og vin ikke er genstand for illegal handel i nævneværdigt omfang. Den illegale handel med øl og

alkoholsodavand skønnes at udgøre henholdsvis 30 mio. liter og 4 mio. liter i 2015,

jf. tabel 3.2

Tabel 3.2. Danskernes illegale handel med alkohol

Mio. liter

Øl

Alkoholsodavand

I alt

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: Dansk Erhverv, SKAT og egne beregninger.

I det tilfælde at der medbringes alkohol eller andre punktafgiftspligtige varer, der ikke er til eget forbrug, skal der betales

afgift i hjemlandet. For at kunne bedømme, om der er tale om afgiftsfri indførelse af alkohol (og tobak), er der i EU’s cirkula-

tionsdirektiv fastsat en række vejledende mængder.

Dansk Erhverv Perspektiv #5, april 2012

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 3

Den illegale handel med øl tager afsæt i Dansk Erhvervs opgørelse i 2011 og er i de efterfølgende år

fremskrevet på baggrund af udviklingen i grænsehandlen med øl ifølge Gallup. Desuden inddrages

information om træfprocenterne ved SKATs pant- og afgiftskontrol. Gallups opgørelse viser et mar-

kant fald i grænsehandlen med øl i 2015, hvilket taler for et yderligere fald i den illegale handel med

øl. SKATs træfprocenter viser dog en stigning i antallet af pant- og afgiftsreguleringer ved kontrolbe-

søg i både 2014 og 2015. Det kan skyldes øget illegal handel, men kan også følge af en mere effek-

tiv og målrettet indsats. Antallet af kontrolbesøg er mere end halveret siden 2013, hvorfor stignin-

gen i SKATs træfprocent primært skønnes at være et udtryk for en mere målrettet indsats.

3.4 Spiritus

Den danske afgift på spiritus er ligesom afgifterne på vin og øl samt tobak harmoniseret i EU, idet

der er fastsat en minimumsafgift på 40,99 kr. pr. liter ren alkohol (550 EUR pr. hl). Derudover må

lande med en afgift under 74,52 kr. pr. liter ren alkohol (1.000 EUR pr. hl) ikke reducere afgiften

yderligere, mens lande med en afgift over dette niveau ikke må reducere afgiftssatsen til under

1.000 EUR pr. hl ren alkohol. I Danmark er afgiften 150 kr. pr. liter ren alkohol (svarende til knap

2.011 EUR pr. hl), og den har ikke været ændret siden 2003.

3.4.1 Afgiftspligtige salg af spiritus

Provenuet fra spiritusafgiften var ca. 1,2 mia. kr. i 2015 og har været stigende siden 2010. Afgiften

har været uændret i hele perioden og skyldes således et større afgiftspligtigt salg,

jf. tabel 3.3

Tabel 3.3. Afgiftspligtige salg af spiritus med 40 pct. vol.

Mio. liter

I alt

Provenu, mio. kr.

2010

17,1

1.028

2011

17,7

1.062

2012

17,9

1.074

2013

18,8

1.127

2014

19,2

1.154

2015

20,0

1.201

Anm.: Opgjort efter nationalregnskabsprincip.

Kilde: Skatteministeriet.

3.4.2 Priser på spiritus

Siden 2000 er forbrugerprisen på spiritus faldet med knap 20 pct., mens den reale pris er faldet

med ca. 40 pct.,

jf. figur 3.1

. Realafgiften på spiritus, dvs. afgiften målt i forhold til udviklingen i for-

brugerpriserne, er faldet med knap 60 pct. siden 2000 som følge af især en markant afgiftsnedsæt-

telse i 2003 i forbindelse med ophævelsen af 24-timers reglen

, hvor afgiften blev nedsat fra 275

kr. til 150 kr. pr. liter ren alkohol. Siden da har afgiften på spiritus været uændret og er dermed faldet

i reale termer. Det har medvirket til, at realprisen på spiritus har været svagt aftagende siden 2004. I

samme periode har realprisen på alle alkoholiske drikkevarer været nogenlunde konstant.

En yderligere beskrivelse afgiftsnedsættelsen på spiritus fremgår af Rapport om grænsehandel 2004, som kan findes på

Skatteministeriets hjemmeside

www.skm.dk.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 3

Figur 3.1. Prisindeks for spiritus (2000=100)

2000=100

120

100

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2000=100

120

100

Forbrugerprisindeks for spiritus

Realprisindeks for alkoholiske drikkevarer

Realprisindeks for spiritus

Realafgift

Anm.: Det bemærkes, at spiritusbaserede alkoholsodavand indgår i opgørelsen af spiritus.

Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.

En sammenligning af de forskellige priselementer i en 70 cl. flaske spiritus med et alkoholindhold

på 40 pct. vol. viser, at den danske afgift og moms nogenlunde ligger på niveau med EU gennem-

snittet,

jf. figur 3.2

. I sammenligningen er der taget udgangspunkt i en flaske spiritus til 109,95 kr.

svarende til en nettopris på godt 45 kr. Kun 7 lande har en højere detailpris for samme flaske spiri-

tus sammenlignet med Danmark, mens 21 lande har en lavere detailpris som følge af lavere afgift

og moms. Den billigste spiritus kan købes i Bulgarien og den dyreste i Norge. I vores nabolande

Tyskland og Sverige kan samme flaske spiritus købes til henholdsvis ca. 86 kr. og 200 kr.

Ifølge Gallup blev samlet set godt 60 pct. af den grænsehandlede spiritus købt i Tyskland i 2015,

mens ca. 6 pct. blev købt i Spanien og knap 5 pct. blev købt i Grækenland. Danskerne køber dog

også spiritus i Norge og Sverige, selvom afgiften her er væsentligt højere end i Danmark. Det skal

ses i lyset af, at Norge og Sverige er populære rejsemål for danskere, og at der således også er

andre faktorer end priser (og dermed afgifter), som er med til at forklare grænsehandlen.

Heraf udgør momsen ca. 22 kr., afgiften på spiritus udgør 42 kr. og emballageafgiften udgør 80 øre.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 3

Figur 3.2. Priselementer for spiritus 70 cl. 40 pct. vol. pr. januar 2016

Kr.

400

350

300

250

200

150

100

Norge

Sverige

Finland

Irland

Storbritannien

Belgien

Grækenland

Danmark

Gns. EU 28 + Norge

Estland

Frankrig

Holland

Polen

Letland

Slovenien

Portugal

Litauen

Malta

Tyskland

Ungarn

Østrig

Italien

Slovakiet

Tjekkiet

Luxembourg

Spanien

Cypern

Kroatien

Rumænien

Bulgarien

Pris ekskl. afgift og moms

Afgift

Moms

Kr.

400

350

300

250

200

150

100

Kilde: EU-kommissionen, Excise Duty Tables, januar 2016, det norske Finansministerium og egne beregninger.

3.4.3 Grænsehandel med spiritus

Ifølge TNS Gallups interviewundersøgelse er grænsehandlen med spiritus faldet markant siden

2012 og særligt meget i 2015, hvor grænsehandlen udgjorde ca. 1,9 mio. liter,

jf. tabel 3.4

. Sammen-

lignet med en typisk flaske spiritus købt i Danmark til 109,95 kr. for 70 cl (ca. 157 kr. pr liter) har

danskerne i gennemsnit haft en besparelse på 43 kr. pr. liter spiritus ved grænsehandel i 2015.

Tabel 3.4. Grænsehandel med spiritus ifølge Gallup

2010

Mio. liter

Øvrige Danmark

Grænseland

Danmark i alt

heraf grænsehandel i Tyskland

heraf grænsehandel i andre lande

Priser ved grænsehandel, kr. pr. liter

Øvrige Danmark

Grænselandet

Danmark i alt

Kilde: TNS Gallup.

2011

2012

2013

2014

2015

3,4

0,2

3,6

2,2

1,4

2,9

0,2

3,1

1,9

1,3

3,4

0,2

3,6

2,4

1,2

3,2

0,2

3,4

2,0

1,4

2,9

0,2

3,1

1,9

1,1

1,7

0,1

1,9

1,1

0,8

114,77

104,72

114,13

115,93

112,69

115,70

109,94

110,77

109,99

117,74

109,70

117,26

124,06

116,86

123,65

115,22

104,63

114,41

Gallups undersøgelse er den eneste indikator for udviklingen i grænsehandlen med spiritus. Skat-

teministeriets skøn for grænsehandel med spiritus har derfor historisk ligget tæt op ad Gallups

undersøgelse. På baggrund af Gallups undersøgelse er det tilsvarende i denne rapport lagt til grund,

at grænsehandlen med spiritus udgjorde 3 mio. liter i 2014,

jf. tabel 3.5

. Det meget kraftige fald i

grænsehandlen med spiritus i 2015 ifølge Gallup kan muligvis skyldes andre faktorer, og Skattemi-

nisteriets skøn for 2015 afspejler derfor ikke fuldstændig udviklingen ifølge Gallup,

jf. kapitel 2

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 3

Faldende danske priser har dog alt andet lige medført en relativt mindre økonomisk fordel ved

grænsehandlen med spiritus, hvilket vil tilsige et fald i grænsehandlen med spiritus. Omvendt er

prisfordelen ved grænsehandlen ifølge Gallup steget i 2015. Sammenholdt med det øgede danske

salg er det i denne rapport med betydelig usikkerhed lagt til grund, at grænsehandlen med spiritus

er faldet til 2,5 mio. liter i 2015. Det kan dog ikke afvises, at det fald, der ses i tallene fra Gallup, rent

faktisk har fundet sted. Såfremt tendensen bekræftes i data for de næste år, vil skønnet blive juste-

ret.

Tabel 3.5. Sammenligning af skøn over grænsehandel med spiritus

Mio. liter

Gallup

Skatteministeriets skøn

Kilde: TNS Gallup og egne beregninger.

2010

3,6

2011

3,1

3,2

2012

3,6

2013

3,4

2014

3,1

3,0

2015

1,9

2,5

Det samlede forbrug af spiritus i Danmark kan opgøres på baggrund af det afgiftspligtige salg, skøn

for grænsehandlen og udlændinges handel i Danmark,

jf. bilag 1

. Opgørelsen viser, at danskernes

spiritusforbrug har været stigende de senere år efter at have været faldende siden 2004. Grænse-

handlen med spiritus skønnes at udgøre knap 13 pct. af det samlede forbrug i 2015.

3.4.4 Virkning af afgiftsændringer på spiritus

I dette afsnit illustreres mulige virkninger af ændrede afgifter på spiritus. Der er tale om modelbase-

rede skøn, som er forbundet med betydelig usikkerhed. Antagelserne bag beregningerne er de

samme som i tidligere grænsehandelsrapporter, men er opdateret på baggrund af den nyeste

information og udviklingen i grænsehandel mv.

Antagelserne om priser for det danske og udenlandske marked for spiritus fremgår af tabel 3.6,

mens antagelserne om forbrugselasticiteter mv. fremgår af boks 3.1.

Tabel 3.6. Forudsætninger om markedet for spiritus i Danmark i 2015

Kr. pr. flaske 70 cl.

Pris i Danmark

Pris i Tyskland

Pris i Sverige

Pris i Øst-, Sydeuropa og ”tax-free”

100,00

80,00

195,00

75,00

Kilde: Prisoplysninger fra diverse hjemmesider i Tyskland, Sverige, Spanien, Grækenland, Italien og taxfree shops.

Boks 3.1. Beregningsantagelser



Det antages, at forbruget af spiritus stiger med 0,65 mio. liter, når prisen på en flaske spiritus fal-

der med 10 kr., heraf antages 0,25 mio. liter at følge af et mindre forbrug af øl.

Grænsehandlen antages at afhænge lineært af fordelen (prisforskellen) ved at grænsehandle i

hhv. Øst- og Sydeuropa og Tyskland.

Salg til udlændinge antages at afhænge lineært af prisforskellen mellem Danmark og Sverige.

Indenlandsk salg til danskere beregnes som forskellen mellem forbrugsændringen og grænse-

handelsændringen.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 3

Med de anvendte forudsætninger vil en forhøjelse af spiritusafgiften, svarende til en prisstigning på

5 kr. for en flaske, medføre et dansk mindreforbrug på godt 0,3 mio. liter,

jf. tabel 3.7

. Det danske

salg skønnes at falde med ca. 0,9 mio. liter, mens grænsehandlen skønnes at stige med knap 0,6

mio. liter. Afgiftsstigningen indebærer et nettoprovenu til staten på godt 29 mio. kr.

Den samfundsøkonomiske nettovirkning ved en afgiftsforhøjelse består på den positive side af en

helbredsgevinst, som følge af at forbruget af spiritus falder. På negativsiden er der et forvridnings-

tab, som dels skyldes at forbrugssammensætningen ændres ift. det ønskede før afgiftsændringen

og dels øgede tids- og transportomkostninger samt tab af moms- og afgiftsindtægter på grund af

øget grænsehandel. Ved det aktuelle afgiftsniveau for spiritus skønnes nettoeffekten på samfunds-

økonomien af en afgiftsforhøjelse på 5 kr. pr. flaske at være godt -54 mio. kr.

En afgiftsændring svarende til en prisstigning på 5 kr. pr. flaske fra afgiftsniveauet i 2015 skønnes at

have en selvfinansieringsgrad på ca. 76 pct. Selvfinansieringsgraden ved en afgiftsstigning angiver,

hvor meget det umiddelbare merprovenu efter tilbageløb mindskes som følge af adfærdsændrin-

ger. Den relativt lavere selvfinansieringsgrad sammenlignet med

Status over grænsehandel 2014

følger af den lavere grænsehandel samtidig med, at prisforskellen til Øst- og Sydeuropa og Sverige

skønnes at være steget, mens prisforskellen til Tyskland skønnes at være faldet i 2015 sammenlig-

net med 2013.

Tabel 3.7. Virkninger af danske afgiftsændringer på spiritus

heraf

købt i

udlan-

det

Ud-

læn-

dinges

køb i

Selvfi-

nansie-

rings-

grad

Pct.

-96

101

-13

Dansk

pris

Kr. pr.

70 cl.

105,0

100,0

95,0

Dansk

forbrug

heraf

købt i

Netto-

provenu

Sam-

fund

netto

heraf

Helbreds-

danske omkost-

borgere

ninger

Mio. liter (40 pct. vol.)

19,4

19,8

20,1

16,4

17,3

18,2

3,1

2,5

1,9

2,55

2,75

2,95

-42

Mio. kr.

-54

Anm: Selvfinansieringsgraden er opgjort ekskl. arbejdsudbud, og der er forudsat et tilbageløb på 20 pct. i overensstemmel-

se med tidligere rapporter.

Kilde: Egne beregninger.

3.5 Vin

Afgiften på vin er harmoniseret i EU, hvor der formelt er fastsat en minimumsafgift. Minimumsafgif-

ten på vin er dog sat til 0 og flere europæiske lande har ikke afgift på vin. Afgiften på vin er i Dan-

mark opdelt i tre afgiftsklasser. Dertil er der en tillægsafgift for mousserende vine og frugtvin.

Afgiften på vin er blevet forhøjet flere gange de seneste par år og senest i januar 2015 som en del af

indekseringen af en række punktafgifter frem til 2020. Afgiften på vin er 11,61 kr. pr. liter for vin med

et alkoholindhold mellem 6 pct. vol. og 15 pct. vol. (bordvin).

3.5.1 Afgiftspligtige salg af vin

Siden 2010 har afgiftsprovenuet fra vinafgiften været stigende som følge af de seneste års afgifts-

stigninger,

jf. tabel 3.8

. Det afgiftspligtige salg af vin i Danmark faldt mærkbart i 2012, men har siden

da været nogenlunde konstant. Faldet i 2012 afspejler formentlig afgiftsstigningen på knap 55 pct.

samme år og den forudgående hamstring i december 2011.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 3

Tabel 3.8. Afgiftspligtige salg af vin i bordvinsækvivalenter (6-15 pct. vol.)

Mio. liter

I alt

Provenu, mio. kr.

2010

174

1.071

2011

178

1.133

2012

143

1.519

2013

152

1.674

2014

153

1.687

2015

152

1.764

Anm.: Opgjort efter nationalregnskabsprincip. Det afgiftspligtige salg er opgjort på baggrund af afgiftsindtægter, hvor der

ikke er taget højde for afgiftsklasser.

Kilde: Skatteministeriet.

3.5.2 Priser på vin

Siden 2000 er forbrugerpriserne på vin steget med knap 24 pct., hvilket bl.a. følger af en kraftig

stigning i 2012,

jf. figur 3.3

. Set i forhold til forbrugerpriserne generelt er prisen på vin (realt) dog på

niveau med prisen i 2000. Afgiften på vin i reale termer, dvs. afgiften målt i forhold til udviklingen i

forbrugerpriserne generelt, er faldet med godt 4 pct. siden 2000. Realafgiften var generelt faldende

frem til 2011, men afgiftsforhøjelsen i 2012 medførte en markant stigning i realafgiften.

Figur 3.3. Prisindeks for vin (2000=100)

2000 = 100

140

120

100

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2000 = 100

140

120

100

Forbrugerprisindeks for vin

Realprisindeks, alkoholiske drikkevarer

Realprisindeks for vin

Realafgift

Anm.: Det bemærkes, at cider indgår i opgørelsen for vin.

Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.

Den danske afgift og moms på vin er højere end gennemsnittet i EU inkl. Norge. Det skal dog ses i

lyset af, at flere lande slet ikke har afgift på vin, hvorfor prisen selvsagt vil være lavere i disse lande

ved antagelse om samme nettopris som i Danmark. Tyskland har bl.a. ikke afgift på vin, hvilket

indebærer, at detailprisen isoleret set er ca. 40 pct. lavere end i Danmark,

jf. figur 3.4

. Ved sammen-

ligningen er der taget udgangspunkt i en flaske vin (75 cl. med et alkoholindhold på 12 pct.) til 35,07

kr.

i Danmark svarende til en nettopris på 18,55 kr.

Ifølge Gallup blev ca. 70 pct. af den samlede grænsehandel med vin købt i Tyskland i 2015. Foruden

Tyskland grænsehandlede danskerne knap 5 pct. i Spanien, ca. 3,5 pct. i Italien og ca. 3 pct. i Frank-

rig.

Heraf udgør momsen ca. 7 kr., afgiften på vin udgør 8,71 kr. og emballageafgiften udgør 80 øre.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 3

Figur 3.4. Priselementer for bordvin pr. januar 2016

Kr.

Portugal

Kr. pr. liter

Bordvin i alt

heraf købt i Danmark

heraf købt i Tyskland

Rødvin i alt

heraf købt i Danmark

heraf købt i Tyskland

Dyr vin købt i Tyskland

Billig vin købt i Tyskland

Kilde: GfK ConsumerScan.

Kr.

Tyskland

Spanien

2010

40,43

42,14

22,51

40,88

42,64

21,24

52,66

15,99

Frankrig

Italien

2011

40,15

41,69

23,69

40,82

42,16

25,34

49,59

17,44

Gns. EU 28 +

Norge

Danmark

Sverige

Norge

Pris ekskl. afgift og moms

Afgift

Moms

Kilde: EU-Kommissionen, Excise Duty Tables, januar 2016 og det norske Finansministerium.

En anden årsag til prisforskelle følger af forskelle i avancer og lønniveauer mv. mellem Danmark og

udlandet, hvorfor den afgiftsbetingede prisforskel ikke nødvendigvis svarer til den faktiske prisfor-

skel. Ifølge GfK ConsumerScan var detailprisen på vin købt i Danmark i gennemsnit 46,76 kr. pr. liter

i 2015, mens gennemsnitsprisen i Tyskland var 25,75 kr. i 2015,

jf. tabel 3.9

. Prisforskellen på en

flaske bordvin købt i Danmark og Tyskland var således i gennemsnit knap 16 kr. pr. flaske. Consu-

merScans opgørelse af detailprisen viser dermed en større prisforskel, end hvad der afgiftsmæssigt

kan forklares. En del af prisforskellen mellem Danmark og Tyskland kan dog også være udtryk for,

at danskerne generelt køber billigere vin i Tyskland end i Danmark. Siden 2010 er prisen på vin købt

i Danmark steget med knap 5 kr. pr. liter, mens vin købt i Tyskland er steget med ca. 3 kr. pr. liter,

jf.

tabel 3.9

Tabel 3.9. Priser på vin i Danmark og Tyskland ifølge ConsumerScan

2012

43,27

46,61

24,18

43,66

46,72

25,25

55,09

17,61

2013

45,28

47,99

25,25

45,42

48,21

25,15

49,14

18,11

2014

43,91

46,87

21,21

43,89

47,81

19,70

47,14

17,17

2015

45,13

46,76

25,75

46,28

48,43

23,66

53,58

18,17

3.5.3 Grænsehandel med vin

Ifølge TNS Gallups interviewundersøgelse udgør den samlede grænsehandel med vin ca. 10,5 mio.

liter, hvilket er mere end en halvering siden 2012,

jf. tabel 3.10

. Faldet i grænsehandlen med vin

følger primært af et kraftigt fald i 2015, hvor grænsehandlen blev næsten halveret. Ifølge Gallup var

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 3

prisen pr. liter vin ca. 35 kr. pr. liter i 2015 svarende til et fald på 22 pct. Denne udvikling står i kon-

trast til ConsumerScans opgørelse.

Tabel 3.10. Grænsehandel med vin ifølge Gallup

2010

Mio. liter

Øvrige Danmark

Grænseland

Danmark i alt

Priser ved grænsehandel, kr. pr. liter

Grænseland

Øvrige Danmark

Danmark i alt

Kilde: TNS Gallup.

2011

2012

2013

2014

2015

17,4

2,2

19,7

17,3

2,4

19,7

21,8

2,8

24,6

18,1

2,4

20,4

17,9

1,8

19,7

9,1

1,4

10,5

40,87

37,89

38,23

35,68

37,17

36,98

40,13

37,76

38,03

43,00

42,31

42,39

44,67

44,71

36,38

34,84

35,05

Ifølge ConsumerScans opgørelse var danskernes samlede køb af vin i Danmark og Tyskland godt

68 mio. liter i 2015,

jf. tabel 3.11

. Heraf udgjorde grænsehandel i Tyskland ca. 6,5 mio. liter. Consu-

merScan finder således ligesom Gallup, at grænsehandlen med vin er faldet markant siden 2013,

selvom faldet er noget lavere i ConsumerScans opgørelse sammenlignet med Gallups og dækker

over en mindre stigning i 2015. ConsumerScan finder yderligere, at mængden af vin købt i Danmark

er faldet væsentligt i 2014, hvilket umiddelbart ikke stemmer overens med det afgiftspligtige salg i

tabel 3.8.

Tabel 3.11. Grænsehandel med vin ifølge ConsumerScan

Vin købt i

Danmark

I alt

7,4

7,0

11,4

8,3

6,1

6,5

77,5

75,3

65,1

61,3

55,2

61,8

84,9

82,3

76,4

69,6

61,3

68,3

Mio. liter

Vin købt i Tyskland opdelt efter type

Rødvin

Hvidvin

1,9

2,8

1,7

0,9

Rosévin

0,3

0,2

0,4

0,3

0,2

0,3

Vin i alt

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: GfK ConsumerScan.

5,2

5,0

8,2

6,3

5,0

5,4

Opgørelsen fra ConsumerScan har en tendens til at undervurdere det faktiske niveau for salget i

Danmark og derfor sandsynligvis også grænsehandlen,

jf. kapitel 2

. ConsumerScans opgørelse over

grænsehandlen opregnes derfor på baggrund af det afgiftspligtige salg af vin for at opnå et mere

retvisende niveau for grænsehandlen i Tyskland. Det opregnede skøn viser et fald på ca. 22 pct.

siden 2013,

jf. tabel 3.12

. Gallups undersøgelse viste et fald på knap 50 pct. i samme periode. Con-

sumerScans opgørelse har traditionelt vurderet grænsehandlen væsentligt lavere end Gallup bl.a.

som følge af ConsumerScans opgørelsesmetode,

jf. kapitel 2

. I 2015 ligger ConsumerScans opgø-

relse af grænsehandlen dog højere end Gallups.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 3

Tabel 3.12. Opregning af skøn over grænsehandel med vin ifølge ConsumerScan

Mio. liter

Salg i Danmark

heraf salg til udlændinge

Salg i Danmark til danskere

Skønsmæssigt til ikke-husholdninger

Salg til danske husholdninger i Danmark

Salg til danske husholdninger

iflg. ConsumerScan

Opregningsfaktor

Grænsehandel iflg. ConsumerScan

Grænsehandel opregnet husholdninger

2010

174

170

140

1,8

7,4

13,4

2011

178

171

140

1,9

7,0

13,1

2012

143

138

113

1,7

11,4

19,8

2013

152

147

121

2,0

8,3

16,3

2014

153

148

122

2,1

6,1

12,7

2015

152

147

120

2,0

6,5

12,7

Amn.: Salget til ikke-husholdninger skønnes at udgør 18 pct. af salget i Danmark. Salget af vin til udlændinge

fremgår af afsnit 3.2.

Kilde: GfK ConsumerScan, Skatteministeriet og egne beregninger.

De tilgængelige indikatorer viser således umiddelbart et kraftigt fald siden 2013 i grænsehandlen

med vin til trods for, at afgiftsstigningen i 2015 alt andet lige må have medført en øget økonomisk

fordel ved grænsehandel. Hverken ConsumerScan eller Gallups opgørelser indikerer prisstigninger i

udlandet, der kan forklare det markante fald i grænsehandlen. Det kraftige fald, ifølge Gallup, i både

grænsehandlen med vin og prisen ved grænsehandel med vin i 2015 kan dog muligvis skyldes

andre faktorer, og Skatteministeriets skøn for 2015 afspejler derfor ikke udviklingen ifølge Gallup,

jf.

kapitel 2

På baggrund af ovenstående er det i denne rapport lagt til grund, at grænsehandlen med vin ud-

gjorde ca. 20 mio. liter i 2014 og 2015,

jf. tabel 3.13.

Skønnet for grænsehandlen i 2015 er behæftet

med betydelig usikkerhed, og det kan ikke afvises, at det fald, der ses i tallene rent faktisk har fun-

det sted. Såfremt tendensen bekræftes i data for de næste år, vil skønnet blive justeret.

Tabel 3.13. Sammenligning af skøn over grænsehandel med vin

Mio. liter

Gallup

ConsumerScan opregnet

Skatteministeriets skøn

2010

19,7

15,9

20,0

2011

19,7

13,1

20,0

2012

24,6

19,8

25,0

2013

20,4

16,3

20,0

2014

19,7

12,9

20,0

2015

10,5

12,7

20,0

Kilde: TNS Gallup, GfK ConsumerScan og egne beregninger.

Det samlede vinforbrug i Danmark kan opgøres på baggrund af det afgiftspligtige salg, skøn for

grænsehandlen og udlændinges handel i Danmark,

jf. bilag 1

. Opgørelsen viser, at danskernes vin-

forbrug var stigende frem til 2012, hvor det samlede forbrug faldt med knap 15 pct. Det samlede

forbrug af vin skønnes at have været nogenlunde stabilt siden 2013. Grænsehandlen med vin

skønnes at udgøre ca. 12 pct. af det samlede forbrug.

3.5.4 Virkninger af afgiftsændringer på vin

I dette afsnit illustreres mulige virkninger af ændrede afgifter på vin. Der er tale om modelbaserede

skøn, som er forbundet med betydelig usikkerhed. Antagelserne bag beregningerne er de samme

som i tidligere grænsehandelsrapporter, men er opdateret på baggrund af den nyeste information

og udviklingen i grænsehandel mv. Antagelserne om priser for det danske og udenlandske marked

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 3

for vin fremgår af tabel 3.14, mens antagelserne omkring forbrugselasticiteter mv. fremgår af boks

3.2.

Tabel 3.14. Forudsætninger om markedet for vin i Danmark

Kr. pr. flaske 75 cl bordvin

Pris i Danmark

Pris i Tyskland

Pris i Sverige

Kilde: ConsumerScan og prisoplysninger fra det svenske systembolaget.

35,07

19,31

50,00

Boks 3.2. Beregningsantagelser



Forbrugselaticiteten for vin forudsættes at være -0,3. Det vil sige, at forbruget af vin forventes at

falde med 3 pct., når prisen stiger med 10 pct.

Grænsehandlen og den illegale handel antages at afhænge lineært af fordelen ved at grænse-

handle i Tyskland dvs. prisforskellen ved det aktuelle niveau.

Salg til udlændinge antages at afhænge lineært af prisforskellen mellem Danmark og Sverige.

Indenlandsk salg til danskere beregnes som forskellen mellem forbrugsændringen og grænse-

handelsændringen.

De modelberegnede virkninger af en mindre afgiftsstigning og afgiftslettelse på vin er vist i tabel

3.15. Hvis afgiften på bordvin forhøjes med 1 kr. til 12,61 kr. pr. liter vin medfører det et dansk min-

dreforbrug på ca. 1,4 mio. liter med de anvendte forudsætninger. Det danske salg skønnes at falde

med ca. 2,6 mio. liter, mens grænsehandlen skønnes at stige med 1,2 mio. liter. Udlændinges køb i

Danmark skønnes at falde med 0,3 mio. liter. De samlede virkninger indebærer et nettoprovenu til

staten på godt 105 mio. kr., mens nettoeffekten på samfundsøkonomien vil være -13 mio. kr. Af-

giftsændringen skønnes at have en selvfinansieringsgrad på ca. 31 pct.

Tabel 3.15. Virkninger af danske afgiftsændringer på vin

heraf

købt i

ud-

lan-

det

Selv-

finan-

sie-

rings-

grad

Pct.

-27

Afgift Dansk

bordvin

pris

Kr. pr.

liter

12,61

11,61

10,61

Kr. pr.

75 cl

36,01

35,07

34,14

Dansk

for-

brug

heraf

købt i

Udlæn-

ges køb

i DK

Netto-

provenu

Sam-

fund

netto

heraf

danske

borgere

Hel-

breds-

omkost-

ninger

Mio. liter

165,5

166,9

168,3

144,3

146,9

149,5

21,2

20,0

18,8

4,7

5,0

5,3

105

-111

Mio. kr.

-13

-146

148

Kilde: Egne beregninger.

3.6 Øl

Den danske afgift på øl er harmoniseret i EU, idet der er fastsat en minimumsafgift på 13,90 kr. pr.

liter ren alkohol (1,87 EUR pr. hl). Danmark har en afgift på 56,02 kr. pr. liter ren alkohol (svarende til

7,51 EUR pr. hl). Afgiften blev senest ændret i juli 2013, hvor afgiften blev reduceret med 15 pct.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 3

3.6.1 Afgiftspligtige salg af øl

Provenuet fra ølafgiften var ca. 916 mio. kr. i 2015, hvilket er lidt lavere end i 2014,

jf. tabel 3.16

Ølafgiften blev forhøjet med 25 pct. i 2012 og den blev igen forhøjet i 2013 som en del af prisindek-

seringen af punktafgifterne frem til 2020. Ølafgiften blev dog i forbindelse med

Aftaler om Vækst-

plan DK

nedsat med 15 pct. i juli 2013 til den nuværende afgiftssats. Det højere afgiftsprovenu i

2013 sammenlignet med 2015 afspejler den højere afgift i årets første 6 måneder.

Det afgiftspligtige salg af øl i Danmark udgjorde godt 355 mio. liter i 2015, svarende til et fald på

godt 2 pct. sammenlignet med året før,

jf. tabel 3.16.

Sommeren i 2015 var relativ våd og kold, hvor

bl.a. juni 2015 blev målt som den tiende koldeste siden 1874. Omvendt var sommeren i 2014 den

solrigeste siden 1920 og den ottende varmeste siden 1874. Det kan ikke afvises, at dette har haft

en indflydelse på salget af øl specielt i årets tre sommermåneder. Ølsalget har generelt været fal-

dende de sidste ti år. Siden 2005 er ølsalget i gennemsnit faldet med ca. 13 mio. liter om året.

Tabel 3.16. Afgiftspligtige salg af øl i pilsnerækvivalenter (4,6 pct. vol.)

Mio. liter

I alt

Provenu, mio. kr.

2010

382

895

2011

378

885

2012

355

1.037

2013

356

977

2014

364

937

2015

355

916

Anm.: Opgjort efter nationalregnskabsprincip. På baggrund af de samlede afgiftsindtægter er det afgiftspligtige salg bereg-

net og omregnet fra 100 pct. ren alkohol til pilsnerækvivalenter svarende til øl med et alkoholindhold på 4,6 pct. vol.

Kilde: Skatteministeriet.

3.6.2 Priser på øl

Siden 2000 er forbrugerpriserne på øl steget med knap 15 pct., men prisen har svinget lidt op og

ned bl.a. som følge af afgiftsændringer,

jf. figur 3.5

. Siden 2013 har forbrugerprisen på øl dog været

faldende, hvilket bl.a. skyldes afgiftsnedsættelserne.

Figur 3.5. Prisindeks for øl (2000=100)

2000 = 100

140

120

100

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2000 = 100

140

120

100

Forbrugerprisindeks for øl

Realprisindeks, alkoholiske drikkevarer

Realprisindeks for øl

Realafgift

Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.

Den danske afgift og moms på øl er nogenlunde på niveau med gennemsnittet i EU inkl. Norge,

jf.

figur 3.6.

Dette skal dog ses i lyset af, at der er lande, der har væsentligt højere afgifter end Danmark.

En tilsvarende ramme øl koster således 23 pct. mindre i Tyskland sammenlignet med Danmark på

grund af forskelle i moms og afgifter. Prissammenligningen tager udgangspunkt i en ramme øl med

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 3

24x33 cl. dåser med et alkoholindhold på 4,6 pct. vol. til 116 kr.

svarende til en nettopris på ca. 70

kr.

Figur 3.6. Priselementer for en ramme øl med 24x33 cl. dåser og et alkoholindhold på 4,6 pct.

vol. pr. januar 2016

Kr.

400

350

300

250

200

150

100

Luxembourg

Tyskland

Spanien

Frankrig

Italien

Danmark

Gns. EU 28 +

Norge

Sverige

Storbritannien

Finland

Norge

Kr.

400

350

300

250

200

150

100

Pris ekskl. afgift og moms

Afgift

Moms

Kilde: EU-kommissionen, Excise Duty Tables, januar 2016 og det norske Finansministerium.

Der er dog andre årsager til prisforskelle end forskelle i moms og afgifter, hvorfor den afgiftsbetin-

gede prisforskel ikke nødvendigvis svarer til den faktiske. Ifølge ConsumerScan var detailprisen på

øl købt i Danmark i gennemsnit 14,65 kr. pr. liter i 2015, mens gennemsnitsprisen i Tyskland var

5,94 kr. pr. liter i 2015. ConsumerScans opgørelse af detailprisen viser dermed en større prisforskel,

end hvad der afgiftsmæssigt kan forklares.

Siden 2010 er prisen på øl købt i Danmark steget med knap 1,30 kr. pr. liter, mens øl købt i Tyskland

i samme periode er faldet med knap 90 øre pr. liter,

jf. tabel 3.17

. Denne udvikling har medvirket til,

at prisen på øl købt i Danmark ifølge ConsumerScan er knap 150 pct. dyrere end i Tyskland.

Heraf udgør momsen godt 23 kr., afgiften på øl udgør 20,41 kr. og emballageafgiften udgør 2,40 kr.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 3

Tabel 3.17. Priser på øl i Danmark og Tyskland ifølge ConsumerScan

Kr. pr. liter

Dansk

øl

2010

2011

2012

2013

2014

2015

6,47

6,85

6,98

6,92

6,83

5,62

Tysk

øl

10,64

10,41

11,81

13,01

12,07

10,79

Pilsner-

øl

6,14

6,83

7,39

6,81

7,03

6,01

Tyskland

Stærk

Andet

øl

7,00

7,72

7,88

8,77

7,16

4,91

7,08

6,95

6,86

7,21

7,33

8,48

Danmark

Glasflaske

6,31

6,35

6,86

7,38

7,46

9,19

Dåse Alt øl

6,68

6,98

7,31

7,10

6,89

5,51

6,81

7,01

7,21

7,18

7,13

5,94

Alt øl

13,37

13,73

14,41

14,78

14,65

Kilde: GfK ConsumerScan.

3.6.3 Grænsehandel med øl

Ifølge Gallups interviewundersøgelse er grænsehandlen med øl mere end halveret siden 2012 og

udgør ca. 51 mio. liter i 2015,

jf. tabel 3.18

. Faldet i grænsehandlen følger primært af et kraftigt fald

på knap 32 pct. i 2015

Danskerne køber tilsyneladende dyrere øl, når de grænsehandler. I 2015 var prisen i gennemsnit

godt 6,70 kr. pr. liter øl, hvilket er en stigning på ca. 17 pct. siden 2013. Ligesom for vin gælder det,

at udviklingen i prisen på øl siden 2013 ifølge Gallup viser den modsatte tendens sammenlignet

med ConsumerScans opgørelse.

Tabel 3.18. Grænsehandel med øl ifølge Gallup

2010

Mio. kr.

Øvrige Danmark

Grænselandet

Danmark i alt

heraf engangsemballage

heraf genbrugsemballage

Priser ved grænsehandel, kr. pr. liter

Øvrige Danmark

Grænselandet

Danmark i alt

Kilde: TNS Gallup.

2011

2012

2013

2014

2015

106,1

11,8

117,9

105,7

12,2

86,6

10,5

97,1

86,2

10,9

101,2

11,0

112,2

98,8

13,4

88,3

9,2

97,5

85,4

12,1

74,2

7,8

82,0

72,7

9,2

45,3

5,9

51,2

46,0

5,2

6,58

6,57

6,58

5,90

6,05

5,91

6,13

6,16

6,13

5,66

6,25

5,72

6,34

6,35

6,34

6,70

6,53

6,68

Ifølge ConsumerScan var danskernes samlede køb af øl i Danmark og Tyskland knap 106 mio. liter i

2015,

jf. tabel 3.19

. Heraf udgjorde 19 mio. liter grænsehandel i Tyskland. ConsumerScan finder

modsat Gallup, at grænsehandlen med øl er steget med ca. 25 pct. siden 2013. ConsumerScan

finder yderligere, at mængden af øl købt i Danmark er faldet, hvilket ikke umiddelbart stemmer

overens med udviklingen i det afgiftspligtige salg i tabel 3.16.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 3

Tabel 3.19. Grænsehandel med øl ifølge ConsumerScan

Mio. liter

Danske øl

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: GfK ConsumerScan.

Øl købt i Tyskland

Udenlandske øl

1,4

0,8

0,6

0,9

1,2

I alt

17,6

17,1

16,6

15,2

15,5

19,0

Øl købt i

Danmark

Øl i alt

16,1

16,3

15,8

14,6

17,8

102,8

91,5

86,8

93,3

90,7

86,9

120,4

108,6

103,4

108,5

106,2

105,9

Opgørelsen fra ConsumerScan har en tendens til at undervurdere det faktiske niveau for salget i

Danmark og derfor sandsynligvis også grænsehandlen,

jf. kapitel 2

. ConsumerScans opgørelse

opregnes derfor på baggrund af det afgiftspligtige salg af øl for at opnå et mere retvisende niveau

for grænsehandlen i Tyskland. Det opregnede skøn viser en stigning på godt 26 pct. i 2015,

jf. tabel

3.20

, mens Gallups undersøgelse viser et fald på knap 32 pct. Ligesom for vin har ConsumerScans

opgørelse traditionelt vurderet grænsehandlen med øl væsentligt lavere end. I 2015 ligger Consu-

merScans opgørelse af grænsehandlen dog en smule højere end Gallups.

Tabel 3.20. Opregning af skøn over grænsehandel med øl ifølge ConsumerScan

Mio. liter

Salg i Danmark

heraf salg til udlændinge

Salg i Danmark til danskere

Skønsmæssigt til ikke-husholdninger

Salg til danske husholdninger i Danmark

Salg til danske husholdninger iflg. Consu-

merScan

Opregningsfaktor

Grænsehandel iflg. ConsumerScan

Grænsehandel opregnet husholdninger

102,8

2,5

17,6

44,6

91,5

2,8

17,1

47,4

86,8

2,7

16,6

44,8

93,3

2,5

15,2

38,4

90,7

2,7

15,5

41,6

86,9

2,7

19,0

52,1

2010

382,3

10,0

372,3

111,7

260,6

2011

377,8

15,0

362,8

108,8

254,0

2012

354,6

20,0

334,6

100,4

234,2

2013

356,0

20,0

336,0

100,8

235,2

2014

363,5

15,0

348,5

104,6

244,0

2015

355,4

15,0

340,4

102,1

238,3

Amn.: Salget til ikke-husholdninger skønnes at udgør 30 pct. af salget i Danmark. Skøn over salget af øl til udlændinge

fremgår af afsnit 3.2.

Kilde: GfK ConsumerScan, Skatteministeriet og egne beregninger.

ConsumerScan og Gallups opgørelser viser hhv. en stigning og et fald i grænsehandlen siden 2013

samtidig med, at ConsumerScan finder, at prisen på øl i Tyskland er faldet, mens Gallup finder, at

gennemsnitsprisen ved grænsehandlen med øl er steget. En stigning i grænsehandlen kan virke

overraskende, da afgiftsnedsættelsen i juli 2013 alt andet lige må have mindsket den økonomiske

fordel ved at grænsehandle øl i udlandet. En forklaring kan dog være, at danskerne i langt højere

grad grænsehandler øl i Tyskland end tidligere, mens grænsehandlen i de resterende lande er

faldet markant. Gallups undersøgelse synes dog ikke at kunne bekræfte denne udvikling.

Danmarks Statistiks opgørelse af eksporten af øl fra Danmark til Tyskland samt Deloittes indsamling

af bryggeriernes salg til grænsehandelsbutikkerne på vegne af Bryggeriforeningen kan ligeledes

give en indikation af, hvordan grænsehandlen har udviklet sig. Både de danske eksporttal og bryg-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 3

geriernes salg til grænsehandelsbutikkerne indikerer et fald i grænsehandlen siden 2013,

jf. tabel

3.21

På baggrund af ovenstående kilder er det Skatteministeriets skøn, at grænsehandlen med øl ud-

gjorde 90 mio. liter i 2014,

jf. tabel 3.21

. De tilgængelige indikatorer er ikke entydige, og det skønnes

således med betydelig usikkerhed, at grænsehandlen med øl udgjorde 85 mio. liter i 2015 til trods

for, at Gallups tal dog viser et mere markant fald i grænsehandlen. Det kraftige fald i grænsehandlen

med øl ifølge Gallups undersøgelse i 2015 kan muligvis skyldes andre faktorer, og Skatteministeri-

ets skøn for 2015 afspejler derfor ikke fuldstændig udviklingen ifølge Gallup,

jf. kapitel 2

. Det kan

ikke afvises, at det fald, der ses i tallene fra Gallup, rent faktisk har fundet sted, men det kan umid-

delbart ikke genfindes i de øvrige kilder.

Tabel 3.21. Sammenligning af skøn over grænsehandel med øl

Mio. liter

Gallup

ConsumerScan opregnet

Deloitte undersøgelse af bryggeriernes salg

ekskl. skøn for svensk og norsk handel

Danmarks Statistiks eksporttal ekskl. skøn

for svensk og norsk handel

Skatteministeriets skøn

Illegal handel

Skatteministeriets skøn inkl. illegal handel

2010

118

149

144

110

149

2011

149

147

105

140

2012

112

155

115

160

2013

138

143

130

2014

135

146

120

2015

129

115

1: Svenskernes og nordmænds grænsehandel med øl i Tyskland skønnes at udgøre 47,50 mio. liter i 2014 og 43,06 mio.

liter i 2015.

Kilde: TNS Gallup, GfK ConsumerScan, Bryggeriforeningen, Danmarks Statistik, Dansk Erhverv og egne beregninger.

Det samlede ølforbrug i Danmark kan opgøres på baggrund af det afgiftspligtige salg, skøn for

grænsehandlen, illegal handel og udlændinges handel i Danmark,

jf. bilag 1

. Opgørelsen viser, at

danskernes ølforbrug i store træk har været faldende siden 2003. Grænsehandlen med øl skønnes

at have udgjort omkring 25-30 pct. af det samlede forbrug siden 2009.

3.6.4 Virkninger af afgiftsændringer på øl

I dette afsnit illustreres mulige virkninger af ændrede afgifter på øl. Der er tale om modelbaserede

skøn, som er forbundet med betydelig usikkerhed. Antagelserne bag beregningerne er de samme

som i tidligere grænsehandelsrapporter, men er opdateret på baggrund af den nyeste information

og udviklingen i grænsehandel mv. Antagelserne om priser for det danske og udenlandske marked

for øl fremgår af tabel 3.22, mens antagelserne omkring forbrugselasticiteter mv. fremgår af boks

3.3.

Tabel 3.22. Forudsætninger om markedet for øl i Danmark

Kr. pr. 30 stk.

Pris i Danmark

Pris i Tyskland

Pris i Sverige

Kilde: ConsumerScan og prisoplysninger fra det svenske systembolaget.

145,01

58,78

225,00

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 3

Boks 3.3. Beregningsantagelser



Det antages, at forbruget af øl stiger med 1,13 mio. liter, når prisen på en kasse øl falder med 1

kr., heraf antages 0,13 mio. liter at følge af et mindre spiritussalg.

Grænsehandlen og den illegale handel antages at afhænge lineært af fordelen ved at grænse-

handle i Tyskland dvs. prisforskellen ved det aktuelle niveau inkl. omkostninger ved pant i Dan-

mark.

Udover den umiddelbare besparelse ved en lavere pris på øl i Tyskland har danske grænse-

handlende en yderligere besparelse ved ikke at skulle betale pant på emballager købt i den ty-

ske grænsehandel. Denne forskel er skønsmæssigt fastsat til 1,46 kr. pr. liter,

jf. Status over

grænsehandel 2014 og kapitel 5

Salg til udlændinge antages at afhænge lineært af prisforskellen mellem Danmark og Sverige.

Indenlandsk salg til danskere beregnes som forskellen mellem forbrugsændringen og grænse-

handelsændringen.

Desuden bygger beregningerne på en antagelse om, at 15 pct. af salget i Danmark består af

guldøl. Svenskernes indkøbsmønster har traditionelt været anderledes end danskernes, hvorfor

det i lighed med tidligere rapporter er antaget, at svenskerne køber 60 pct. guldøl.

De modelberegnede virkninger af en mindre afgiftsstigning og afgiftslettelse på øl er vist i tabel

3.23. Hvis ølafgiften forhøjes til 58,66 kr. pr. liter svarende til en prisstigning på 1,5 kr. for en kasse øl,

skønnes det at medføre et dansk mindreforbrug på ca. 2 mio. liter. Det danske salg skønnes at falde

med godt 3 mio. liter, mens grænsehandlen stiger med knap 2 mio. liter. Udlændinges køb i Dan-

mark skønnes at være stort set uændret. Afgiftsstigning skønnes at medføre et nettoprovenu til

staten på ca. 32 mio. kr., mens nettoeffekten på samfundsøkonomien skønnes at være ca. 2 mio. kr.

En afgiftsændring svarende til en prisstigning på 1,5 kr. pr. kasse fra afgiftsniveauet i 2015 skønnes

at have en selvfinansieringsgrad på ca. 26 pct. Den relativt lavere selvfinansieringsgrad sammenlig-

net med

Status over grænsehandel 2014

følger af den lavere grænsehandel, mens prisforskellen til

Tyskland skønnes at være steget i 2015 sammenlignet med 2013.

Tabel 3.23. Virkninger af danske afgiftsændringer på øl

heraf

købt i

ud-

lan-

det

Ud-

læn-

ges

køb i

Selv-

finan-

sie-

rings-

grad

Pct.

Afgifts-

sats ren

alkohol DK pris

Kr. pr.

liter ren

alkohol

58,66

56,02

53,39

Kr. pr.

kasse

146,51

145,01

143,51

heraf

Dansk købt

forbrug i DK

Net-

to- Sam

pro- fund

venu netto

heraf

danske

borgere

Mio. kr.

Hel-

breds-

omkost-

ninger

Mio. liter pilsnerækvivalenter

454

455

457

337

340

344

117

115

113

-33

-3

-41

-11

Kilde: Egne beregninger.

3.7 Alkoholsodavand

Siden 2005 er alkoholsodavand (færdigblandede alkoholiske drikkevarer) foruden spiritus-, øl- eller

vinafgift også blevet pålagt en tillægsafgift. Cider (vinbaseret alkoholsodavand) blev omfattet af

tillægsafgiften i august 2010. Tillægsafgiften er ikke harmoniseret i EU, men flere lande i EU har en

særlig tillægsafgift på disse produkter, fx Tyskland.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 3

De fleste alkoholsodavand er baseret på spiritus eller vin. Kun meget få produkter er baseret på øl.

Tillægsafgiften er balanceret, således at den samlede afgift er den samme, uanset om produktet er

baseret på spiritus, vin eller øl. Da der er forskel på afgifterne på spiritus, vin og øl, er der således

forskel på de forskellige tillægsafgifter afhængig af, om produktet er baseret på spiritus, vin eller øl.

Siden 2010 er tillægsafgiften blevet forhøjet flere gange - senest i januar 2015 i forbindelse med

indekseringen af en række punktafgifter frem til 2020.

Provenuet fra tillægsafgiften er øremærket sundhedsfremmende foranstaltninger.

3.7.1 Afgiftspligtige salg af alkoholsodavand

Provenuet fra alkoholsodavand var ca. 33 mio. kr. i 2015 og er generelt faldet siden 2011,

jf. tabel

3.24

. Den markante stigning i provenuet og salget i 2011 er en teknisk effekt, der skyldes, at bl.a.

vinbaserede alkoholsodavand blev omfattet af afgiften. Afgiften på alkoholsodavand blev justeret i

forbindelse med afgiftsforhøjelserne på øl og vin i 2012 og 2013, afgiftsnedsættelsen på øl i juli

2013 samt prisindekseringen af punktafgifterne i 2013 og 2015. Den samlede afgift på alkoholso-

davand er siden 2012 steget for alle alkoholtyper.

Det afgiftspligtige salg af alkoholsodavand i Danmark udgjorde ca. 4,2 mio. liter i 2015 og er gradvist

faldet siden 2011,

jf. tabel 3.24.

Faldet i 2015 skal bl.a. ses i sammenhæng med de nævnte afgifts-

forhøjelser samt den relative kolde sommer i 2015 og den relativt varme sommer i 2014. Siden

2012 er salget af alkoholsodavand i gennemsnit faldet med knap 0,6 mio. liter om året.

Tabel 3.24. Afgiftspligtige salg af alkoholsodavand

Mio. liter

Spiritusbaseret

Vinbaseret

Ølbaseret

I alt

Provenu, mio. kr.

2010

0,5

2,9

0,0

3,4

2011

0,9

5,5

0,0

6,5

2012

1,2

4,2

0,0

5,4

2013

1,1

3,5

0,0

4,6

2014

1,3

3,3

0,0

4,6

2015

1,5

2,7

0,0

4,2

Anm.: Opgjort efter nationalregnskabsprincip.

Kilde: Skatteministeriet

3.7.2 Priser på alkoholsodavand

Tyskland er (ligesom for vin og øl) danskernes foretrukne land, når de grænsehandler alkoholsoda-

vand. Ifølge Gallup blev knap 76 pct. af den grænsehandlede alkoholsodavand købt i Tyskland i

2014 og 2015. Ifølge ConsumerScans opgørelse var prisen på ciderbaserede alkoholsodavand købt

i Danmark ca. 13,30 kr. pr. liter i 2015, mens prisen i Tyskland var knap 11,60 kr.,

jf. tabel 3.25.

Ifølge

ConsumerScans opgørelse køber danskerne ikke spiritusbaseret alkoholsodavand i Tyskland. Det

skyldes formentlig, at de spiritusbaserede alkoholsodavand i Tyskland er pålagt en tillægsafgift,

mens tillægsafgiften ikke omfatter øl- og vinbaserede alkoholsodavand.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 3

Tabel 3.25. Priser på alkoholsodavand i Danmark og Tyskland ifølge ConsumerScan

Kr. pr. liter

Ciderbaseret i alt

heraf købt i Danmark

heraf købt i Tyskland

Spiritusbaseret i alt

2010

14,31

14,85

11,57

32,55

2011

12,45

12,42

12,68

39,39

2012

11,96

11,92

34,01

2013

12,96

12,92

13,51

36,15

2014

12,01

12,35

8,97

36,44

2015

13,04

13,29

11,57

38,25

1: Ifølge ConsumerScan handler danskerne ikke spiritusbaseret alkoholsodavand i Tyskland.

Kilde: GfK ConsumerScan.

3.7.3 Grænsehandel med alkoholsodavand

Ifølge Gallups interviewundersøgelse er grænsehandlen med alkoholsodavand faldet siden 2012

og udgør ca. 4,5 mio. liter i 2015,

jf. tabel 3.26

. Den gennemsnitlige pris på alkoholsodavand er

gradvist faldet og var i 2015 på det laveste niveau siden 2010.

Tabel 3.26. Grænsehandel med alkoholsodavand og cider ifølge Gallup

2010

Mio. liter

Øvrige Danmark

Grænselandet

Danmark i alt

Priser ved grænsehandel, kr. pr. liter

Øvrige Danmark

Grænselandet

Danmark i alt

Kilde: TNS Gallup.

2011

2012

2013

2014

2015

4,5

0,3

4,7

3,9

0,2

4,1

7,6

0,3

7,8

5,1

0,2

5,3

4,2

0,1

4,3

4,4

0,1

4,5

15,11

12,32

14,96

14,14

13,13

14,08

11,92

13,00

11,95

12,05

14,03

12,11

13,19

11,94

13,16

10,61

11,46

10,62

Ifølge ConsumerScan var danskernes samlede køb af alkoholsodavand i Danmark og Tyskland ca.

4,6 mio. liter i 2015,

jf. tabel 3.27

. Heraf udgjorde 0,6 mio. liter grænsehandel i Tyskland. Consumer-

Scan finder modsat Gallup, at grænsehandlen med alkoholsodavand er steget siden 2013. Ifølge

ConsumerScan udgjorde grænsehandlen med alkoholsodavand ca. 14 pct. af det samlede forbrug i

2015.

ConsumerScan finder yderligere, at mængden af alkoholsodavand købt i Danmark er faldet, hvilket

svarer til udviklingen i det afgiftspligtige salg i tabel 3.24. Mængden af alkoholsodavand købt i Dan-

mark er ifølge ConsumerScan i gennemsnit 5,4 mio. liter om året i perioden 2010-2015,

jf. tabel

3.27.

Det gennemsnitlige afgiftspligtige salg af alkoholsodavand i Danmark er i samme periode ca.

4,8 mio. liter om året,

jf. tabel 3.24

. ConsumerScans opgørelse synes, således at overvurdere salget

af alkoholsodavand. Dette kan muligvis skyldes, at afgrænsningen af alkoholsodavand i Consumer-

Scans opgørelse afviger fra afgrænsningen af det afgiftspligtige salg.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 3

Tabel 3.27. Grænsehandel med alkoholsodavand ifølge ConsumerScan

Mio. liter

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: GfK ConsumerScan.

Købt i Tyskland

1,4

0,8

0,9

0,3

0,5

0,6

Købt i Danmark

7,2

5,8

5,3

5,0

5,1

4,0

Alkoholsodavand i alt

8,6

6,7

6,2

5,3

5,6

4,6

ConsumerScan og Gallups opgørelser viser hhv. en stigning og et fald i grænsehandlen siden 2013

samtidig med, at de begge finder, at prisen på alkoholsodavand i Tyskland er faldet siden 2013.

Deloittes indsamling af bryggeriernes salg til grænsehandelsbutikkerne på vegne af Bryggerifor-

eningen kan ligeledes give en indikation af, hvordan grænsehandlen har udviklet sig. Bryggeriernes

salg til grænsehandelsbutikkerne indikerer et kraftigt fald i grænsehandlen i 2014,

jf. tabel 3.28

Opgørelsen for 2015 er dog kun lidt under niveauet for 2013.

På baggrund af ovenstående kilder er det Skatteministeriets skøn, at grænsehandlen med alkohol-

sodavand udgjorde 4 mio. liter i 2014 og 2015,

jf. tabel 3.21

. De tilgængelige indikatorer for udviklin-

gen i grænsehandlen siden 2013 er ikke entydige. Skønnet for grænsehandlen med alkoholsoda-

vand er på baggrund af Gallups undersøgelse og bryggeriernes salg til grænsehandelsbutikkerne

nedjusteret en smule siden 2013.

Grænsehandlen inkl. illegal handel med alkoholsodavand skønnes dermed at udgør 2/3 af det

samlede forbrug i 2015.

Tabel 3.28. Sammenligning af skøn over grænsehandel med alkoholsodavand

2010

Gallup

ConsumerScan

Deloitte undersøgelse af bryggeriernes salg

Skatteministeriets skøn

Illegal handel

Skatteministeriets skøn inkl. illegal handel

4,7

1,4

11,9

4,8

2,0

6,8

2011

4,1

0,8

6,5

4,0

8,0

2012

7,8

0,9

9,4

6,0

4,0

10,0

2013

5,3

0,3

9,6

4,5

4,0

8,5

2014

4,3

0,5

5,0

4,0

8,0

2015

4,5

0,6

9,0

4,0

8,0

Kilde: TNS Gallup, GfK ConsumerScan, Bryggeriforeningen og egne beregninger.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 4

4. Tobak

4.1 Sammenfatning

Grænsehandlen med cigaretter skønnes med en vis usikkerhed at være faldet de seneste år, mens

den er steget for røgtobak. Faldet i grænsehandlen skal ses i lyset af et generelt fald i forbruget af

cigaretter på 11 pct. siden 2013.

Der er umiddelbart flere årsager til det faldende forbrug. Ud over afgiftsforhøjelsen i januar 2014 er

der således sket stramninger i rygelovgivningen, og der er en mere langsigtede tendens til mindre

rygning.

Dertil kommer, at langt de fleste andre europæiske lande, herunder Tyskland, har sat afgifterne på

cigaretter op de senere år, ligesom de tyske afgifter har været indekseret med den generelle pris-

udvikling siden 2010. Det reducerer tilskyndelsen til grænsehandlen med cigaretter. I Tyskland er

priserne på cigaretter i gennemsnit ca. en krone lavere end i Danmark pr. 20 stk., mens prisen på

Prince cigaretter, som er danskernes foretrukne mærke, er den samme som i Danmark.

Baseret på de seneste skøn for udviklingen i det samlede forbrug, det afgiftspligtige salg og græn-

sehandlen er det Skatteministeriets vurdering, at selvfinansieringsgraden udgør ca. 60 pct. ved en

lille afgiftsforhøjelse fra 2015-afgiftsniveau svarende til en prisstigning på 1 kr. pr. pakke. Ved en

større afgiftsforhøjelse på fx 4 kr. vurderes selvfinansieringsgraden dog at udgøre ca. 80 pct. Det er

dog usikkert præcis ved hvilken prisforskel, grænsehandlen vil opstå.

4.2 Afgiftspligtigt salg af tobaksvarer

Afgifterne på cigaretter og tobak er harmoniserede i EU. Det betyder bl.a., at der er fastlagt mini-

mumsafgiftssatser på produkterne. EU's minimumssatser blev senest forhøjet den 1. januar 2014.

Fra 1. januar 2014 skal den samlede punktafgift (styk – og værdiafgift ekskl. moms) udgøre mindst

60 pct. af den vejede gennemsnitlige detailpris på cigaretter. Uanset dette skal punktafgiften være

mindst 90 EUR pr. 1.000 stk. cigaretter (svarende til 67,14 øre pr. stk.). Medlemsstater, som opkræ-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 4

ver en afgift på mindst 115 EUR pr. 1.000 stk. cigaretter (svarende til 85,80 øre pr. stk.), er dog ikke

forpligtet til at overholde 60 pct. reglen. Minimumsafgiften på finskåret røgtobak skal fra 1. januar

2015 udgøre mindst 46 pct. af den vejede gennemsnitlige detailpris eller mindst 54 EUR pr. kg

(svarende til 402,87 kr. pr. kg).

En række medlemslande har imidlertid en overgangsperiode frem til udgangen af 2017, før de skal

overholde minimumssatserne. Danmark har i den forbindelse indført mængdebegrænsninger på

300 cigaretter ved indførsel fra de lande, som endnu ikke opfylder minimumsafgiften. Det drejer sig

om Bulgarien, Letland, Litauen, Ungarn, Rumænien og Kroatien. Rumænien opfylder minimumsaf-

giften i 2016, og mængdebegrænsningen vil derfor blive ophævet. Ved indførsel af cigaretter fra de

medlemslande, der opfylder minimumssatserne, er den vejledende mængde for indførsel på 800

stk. cigaretter.

Samtidig med forhøjelsen af EU's minimumssats (den 1. januar 2014) blev afgifterne på cigaretter

og tobak i Danmark forhøjet ca. 40 øre pr. 20 stk. cigaretter, således at afgiften på cigaretter siden 1.

januar 2014 har udgjort 118,25 øre pr. stk. plus 1 pct. af detailsalgsprisen. Afgifterne på fin- og groft-

skåret røgtobak blev samtidig forhøjet til henholdsvis 788,50 kr. pr. kg og 738,50 kr. pr. kg. Der er

alene tale om vægtbaserede afgifter, hvor afgiften på finskåret tobak er højere end afgiften på

groftskåret tobak.

I relation hertil blev afgifterne på cigarer, cerutter og cigarillos mv. ikke blevet justeret i forbindelse

med de øvrige afgiftsforhøjelser på tobaksvarer, men blev forhøjet som en del af Aftale om en

Vækstpakke 2014. Forhøjelsen trådte i kraft 1. januar 2015.

Endelig blev afgiften på cigaretpapir, som er en del af lov om forskellige forbrugsafgifter, forhøjet i

2013.

Provenuet fra cigaretafgiften udgjorde 7.185 mio. kr. i 2015, svarende til en stigning på godt 600

mio. kr. sammenlignet med året før,

jf. tabel 4.1.

Stigningen efterfulgte et markant fald på 1,3 mia. kr.

i 2014, som formentlig afspejler den forudgående hamstring af cigaretter til gammel afgift i 2013.

Indtægterne fra afgifterne på fin- og groftskåret tobak har været faldende de seneste år.

Som følge af de mange afgiftsændringer i de senere år er det svært entydigt at konkludere, i hvilket

omfang udviklingen i provenuet fra afgifterne på cigaretter og tobak mv. skyldes den underliggende

trend i forbruget eller afgiftsændringerne.

Tabel 4.1. Tobaksafgiftsprovenu

Mio. kr.

Cigaretter

Cigarer mv.

Røgtobak

Cigaretpapir

Total

2010

7.860

418

8.340

2011

7.005

429

7.495

2012

7.647

514

8.247

2013

7.877

489

8.447

2014

6.576

473

7.138

2015

7.185

111

447

7.779

1. Rulletobak (fin) og pibetobak (groft).

2. Afgiften på cigaretpapir er en del af forbrugsafgiftsloven.

Kilde: Skatteministeriet.

Ifølge oplysninger fra SKAT om antallet af påsatte stempelmærker udgjorde cigaretsalget 5.760

mio. cigaretter i 2015,

jf. tabel 4.2.

Fra 2013 til 2015 er salget faldet med 16 pct. En del af dette fald

skyldes dog, at salget i 2013 var højt som følge af hamstring inden afgiftsforhøjelsen i 2014, og at en

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 4

del af salget i 2013 derfor sandsynligvis skal tilskrives salg til forbrugere i 2014. Korrigeres der for

dette, viser SKAT’s tal dog stadig en nedgang i cigaretsalget på 11 pct. fra 2013 til 2015. Opgøres

salget i stedet på baggrund af indtægterne

, jf. tabel 4.3,

skønnes et fald på ca. 10 pct. og ca. 3 pct.

hvis der korrigeres for hamstring.

Det bemærkes, at der er forskel på salget opgjort med udgangspunkt i afgiftsindtægterne, og salget

opgjort med udgangspunkt i oplysninger om påsatte stempelmærker. Det skyldes, at når stempel-

mærkerne udleveres fra SKAT, bliver afgiften bogført i statsregnskabet, hvorimod der kan gå noget

tid, før mærkerne bliver påsat, og afgiften skal betales. Oplysningerne om påførte stempelmærker

giver derfor umiddelbart et bedre indtryk af, hvordan det afgiftspligtige salg udvikler sig.

For pibetobak og rulletobak har der været et fald i antallet af påsatte stempelmærker på ca. 10 pct.

sinde 2013, mens salget af cigaretpapir er steget med ca. 3 pct.

Fra 2010 til 2014 steg antallet af påsatte stempelmærker på cigarer, cerutter og cigarillos mv. med

90 pct. efter at have været faldende i flere årtier. Det skyldtes sandsynligvis, at der skete et skifte fra

cigaretter til cigarillos, idet prisen for en pakke cigarillos med 20 stk. lå under 20 kr., hvorimod en

pakke cigaretter i gennemsnit kostede omkring 40 kr. Det markant stigende salg af cigarillos er

tilsyneladende ophørt i 2015, som følge af at afgiftsforhøjelserne på disse produkter (fra Aftale om

en Vækstpakke 2014) er trådt i kraft den 1. januar 2015.

Tabel 4.2. Salg af cigaretter på baggrund af påsatte stempelmærker

2010

Cigaretter

Cigarer mv.

Pibetobak (grov)

Rulletobak (fin)

Cigaretpapir

Mio. stk.

Mio. gram

Mio. stk.

7.702

301

415

710

2011

6.904

259

418

727

2012

6.756

236

432

701

2013

6.852

121

191

427

703

2014

5.605

126

181

414

787

2015

5.760

173

377

722

Kilde: SKAT på baggrund af indberetninger fra producenter og importører om påsatte stempelmærker.

A. C. Nielsen opgør også salget af cigaretter til forbrugere i Danmark,

jf. tabel 4.3

. Opgørelsen adskil-

ler sig fra de øvrige tal for det afgiftspligtige salg i Danmark ved at være opgjort som endeligt salg til

forbrugerne. Oplysningerne bygger således ikke på fx afgiftsindtægter eller stempelmærker, og

oplysningerne vil derfor heller ikke i samme grad være præget af udsving i salget som følge af ham-

string op til afgiftsforhøjelser, som det er tilfældet med afgiftsindtægter eller stempelmærker. To-

baksindustrien opgør ligeledes salget af cigaretter i Danmark.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 4

Tabel 4.3. Salg af cigaretter på baggrund af A. C. Nielsen, Tobaksindustrien, afgiftsindtægter

og SKAT

Mio. cigaretter

A. C. Nielsen

Tobaksindustrien

SKAT

Afgiftsindtægter

2010

6.507

7.385

7.702

7.818

2011

6.354

7.128

6.904

6.611

2012

5.973

6.639

6.756

6.695

2013

5.633

6.978

6.852

6.638

2014

5.885

5.051

5.605

5.467

2015

5.954

5.760

5.973

1. Da salgstallene fra A. C. Nielsen kun dækker ca. 90 pct. af markedet i årene 2010-2013 og 86 pct. i 2014 og 2015, er

tallene opregnet til 100 pct. for at opgøre det samlede salg i Danmark.

2. Der er forskel på salget opgjort med udgangspunkt i afgiftsindtægterne og salget opgjort med udgangspunkt i oplysnin-

ger fra SKAT på baggrund af indberetninger fra producenter og importører om påsatte stempelmærker. Det skyldes, at når

stempelmærkerne udleveres fra SKAT, bliver afgiften bogført i statsregnskabet, hvorimod der kan gå noget tid, før mærker-

ne bliver påsat, og afgiften skal betales. Oplysningerne om påførte stempelmærker fra SKAT giver derfor umiddelbart et

bedre indtryk af, hvordan det afgiftspligtige salg udvikler sig.

Kilde: Philip Morris International, A. C. Nielsen, Tobaksindustrien, Skatteministeriet og SKAT.

Tobaksindustriens tal for salget af groft- og finskåret røgtobak svarer for de fleste år til de tal, der

nås frem til med udgangspunkt i antallet af påsatte stempelmærker

, jf. tabel 4.4.

Der er dog en rela-

tivt stor afvigelse i tallene for finskåret røgtobak i 2015. Tobaksindustriens oplysninger viser et mar-

ginalt fald i salget af finskåret tobak siden 2013, mens salget af groftskåret røgtobak er faldet med

18 pct. De tilsvarende tal på baggrund af stempelmærker viser ligeledes et fald, som for begge

tobakstyper er på omkring 10 pct.

Tabel 4.4. Salg af røgtobak ifølge Tobaksindustrien og SKAT

Mio. gram

Tobaksindustrien

Finskåret tobak

Groftskåret tobak

SKAT

Finskåret tobak

Groftskåret tobak

Kilde: Tobaksindustrien og SKAT.

2010

401

283

415

301

2011

418

257

418

259

2012

429

226

432

236

2013

412

199

427

191

2014

417

180

414

181

2015

410

163

377

173

4.3 Priser

Priserne på cigaretter og tobak er steget med ca. 50 pct. de sidste 15 år. Korrigeret for den generelle

forbrugerprisudvikling (dvs. de reale priser) er stigningen dog mere begrænset. Realafgiften (afgif-

ten sat i forhold til udviklingen i forbrugerpriserne generelt) på cigaretter i 2015 er på niveau med

realafgiften i starten af 00’erne. Det vil sige, at afgiftsforhøjelserne alene har sikret, at realafgiften

ikke er blevet udhulet i takt med prisudviklingen. Realafgiften på tobak er dog ca. 50 pct. højere, end

i starten af 00’erne.

Gennemsnitsprisen i Danmark var i 2015 på knap 41 kr. for en pakke med 20 stk. cigaretter,

jf. tabel

4.5.

Der er tale om en stigning i gennemsnitsprisen på ca. 75 øre fra 2013 til 2015, mens prisen på

Prince cigaretter og den mest populære priskategori er steget med ca. 1 kr. for en pakke. Prisstig-

ningen skyldes hovedsageligt afgiftsforhøjelsen i 2014.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 4

Figur 4.1. Prisindeks for tobak og cigaretter (2000=100)

Figur 1. Cigaretter

2000=100

160

140

120

100

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2000=100

160

140

120

100

Figur 2. Tobak

2000=100

180

160

140

120

100

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2000=100

180

160

140

120

100

Forbrugerprisindeks

Realprisindeks

Realafgift

Forbrugerprisindeks

Realprisindeks

Realafgift

1. Da afgiften på cigaretter består af både en styk- og værdiafgift, er realafgiften for cigaretter opgjort som afgiften af gen-

nemsnitsprisen.

2. Forbrugerprisindekset for tobak dækker alle tobaksprodukter, og derfor er både forbrugerprisindekset og realprisindekset

for tobak inkl. cigaretter. Realafgiften på tobak er beregnet på baggrund af afgiften på finskåret tobak.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 4

Tabel 4.5. Priser på cigaretter i Danmark

Mest populære

priskategori

37,00

31,00

34,00

38,00

31,58

40,00

35,29

40,00

37,50

42,00

39,88

43,00

37,00

44,00

42,25

44,00

Kr. pr. 20 stk.

1. kvt. 2010

2. kvt. 2010

3. kvt. 2010

4. kvt. 2010

2010

1. kvt. 2011

2. kvt. 2011

3. kvt. 2011

4. kvt. 2011

2011

1. kvt. 2012

2. kvt. 2012

3. kvt. 2012

4. kvt. 2012

2012

1. kvt. 2013

2. kvt. 2013

3. kvt. 2013

4. kvt. 2013

2013

1. kvt. 2014

2. kvt. 2014

3. kvt. 2014

4. kvt. 2014

2014

1. kvt. 2015

2. kvt. 2015

3. kvt. 2015

4. kvt. 2015

2015

Prince cigaretter

37,00

38,00

37,50

38,00

38,95

40,00

38,97

40,00

42,00

41,00

43,00

44,00

Gennemsnitspris

33,67

32,70

35,03

34,36

33,94

34,62

35,24

35,93

36,14

35,48

36,68

38,76

39,08

39,37

38,47

39,76

40,18

39,90

40,55

40,10

39,63

40,90

40,84

40,86

40,56

40,98

40,88

40,95

40,84

1. Den mest populære priskategori angiver den prisklasse af cigaretter, der har været den mest solgte i det pågældende

kvartal.

Kilde: SKAT på baggrund af indberetninger fra producenter og importører om påsatte stempelmærker.

Siden 2012 var den mest populære priskategori i samme prisklasse som Prince cigaretter. Det

afspejler bl.a., at der fra 2. kvartal 2012 blev lagt maksimalt vægt på stykelementet i afgiften, hvilket

har medført, at prisspændet mellem dyre og billige cigaretter er mindsket sammenlignet med peri-

oden 2010 og 2011, hvor der var markant større vægt på værdiafgiften.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 4

Det mest populære mærkevare i Danmark er fortsat Prince, som koster 44 kr. pr. 20 stk. I samme

priskategori findes Marlboro cigaretter, der ligeledes koster 44 kr. i Danmark. Prisen er stort set den

samme i Tyskland, mens de koster op til 7 kr. mere i Sverige.

Gennemsnittet af cigaretpriserne i EU og Norge er ca. 35,60 kr. for 20 stk. cigaretter, mens prisen er

knap 41 kr. i Danmark,

jf. figur 4.2.

Syv lande har højere gennemsnitspriser end Danmark, mens

særligt de østeuropæiske lande har meget lave gennemsnitspriser. Eksempelvis har Polen en gen-

nemsnitspris, som er under halvdelen af den danske.

Til trods for at afgiften på cigaretter er harmoniseret i EU, er der meget stor forskel på, hvilken af-

giftsstruktur de forskellige lande anvender,

jf. figur 4.3

. Danmark lægger ligesom en række andre

højafgifts-lande, herunder Sverige, Norge, Holland og Irland, størst vægt på stykafgiften frem for

værdiafgiften, hvilket betyder, at priserne på billige og dyre cigaretter alt andet lige mindskes.

Figur 4.2. Gennemsnits- og billigste pris for cigaretter i EU og Norge, kr. pr. 20 stk. cigaretter

Kr. pr. 20 stk.

Anm.: Prisen for de billigste cigaretter er opgjort på baggrund af priser opgjort i euro for oktober 2015 fra Philip Morris

International. Her fremgår det, at de billigste cigaretter i Danmark koster 36,11 kr. Ifølge oplysninger om påsatte stempel-

mærker fra SKAT sælges der dog også cigaretter til 35 kr. pr. pakke. WAP (Weighted Average Price) angiver den gennem-

snitlige detailpris. Se bilag 2 for mere detaljerede priser.

Kilde: EU-kommissionen, Excise Duty Tables, januar 2016, det norske Finansministerium, Danmarks Statistik, prisoplys-

ninger fra Philip Morris International og egne beregninger.

Der er en tendens til, at nettoprisen ekskl. moms og afgifter, er lavere i lande, der har relativt høje

værdiafgifter. Det er fx tilfældet i Finland, hvor nettoprisen kun udgør ca. 70 pct. af nettoprisen i

Danmark. Det afspejler bl.a., at en værdiafgift også rammer avancerne, mens det ikke er tilfældet for

I flere af europæiske lande, er der en mere fri prissætning end i Danmark, hvor prisen er fastsat på stempelmærkerne. Den

ovennævnte prisforskel mellem Sverige og Danmark på 7 kr. er i sammenligning med en maksimumspris i Sverige på knap

51 kr. for 20 stk. Marlboro cigaretter. Priserne er oplyst af Philip Morris International.

Norge

Storbritannien

Irland

Frankrig

Holland

Sverige

Belgien

Danmark

Finland

Tyskland

Malta

Gnst. EU 28 + Norge

Italien

Spanien

Luxembourg

Østrig

Cypern

Portugal

Grækeland

Slovenien

Ungarn

Rumænien

Polen

Estland

Slovakiet

Kroatien

Tjekkiet

Letland

Litauen

Bulgarien

Detailpris billigste mærke

Vejede gennemsnitlige detailpris (WAP)

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 4

en stykafgift. En værdiafgift påvirker som udgangspunkt heller ikke de relative priser mellem for-

skellige produkter.

Forskellen i nettopriser er dels et udtryk for forskelle i produktionsomkostninger mv. og dels et

udtryk for forskelle i avancer. Da høje værdiafgifter alt andet lige skaber et incitament til øget pris-

konkurrence, må det forventes, at lande med relativt lave værdiafgifter også vil have relativt højere

avancer og dermed højere nettopriser. Af de 10 lande, der har højere nettopriser end Danmark, har

Storbritannien, Holland, Norge, Sverige, Irland og Tyskland værdiafgifter, som ligger under gennem-

snittet. I Norge består afgiften udelukkende af en stykafgift, og her er nettopriserne mere end 3

gange så høje som i Danmark. Der er dog også tegn på høje avancer i lande som Luxembourg,

Belgien og Frankrig, der alle har relativt høje værdiafgifter.

Figur 4.3. Priselementer for cigaretter i EU og Norge, kr. pr. 20 stk. cigaretter

Kr. pr. 20 stk.

Anm.: Den gennemsnitlige detailpris (WAP - Weighted Average Price) er opdelt på henholdsvis stykafgift, værdiafgift,

moms og nettopris. I Danmark udgør værdiafgiften 1 pct. af detailprisen, og værdiafgiftens andel fremgår derfor ikke tydeligt

i figuren. Se bilag 2 for mere detaljerede priser og afgifter.

Kilde: EU-kommissionen, Excise Duty Tables, januar 2016, det norske Finansministerium, Danmarks Statistik, prisoplys-

ninger fra Philip Morris International og egne beregninger.

Et alternativ til cigaretter er hjemmerulning. Besparelsen ved at købe tobak og cigaretpapir i Dan-

mark sammenlignet med en pakke billige fabriksfremstillede cigaretter udgør ca. 2-5 kr., mens

besparelsen udgør godt 14 kr. i forhold til Prince cigaretter

, jf. tabel 4.6.

Køber man i stedet tobak og papir i Tyskland, udgør besparelsen op til godt 16 kr. pr. pakke sam-

menlignet med billige fabriksfremstillede cigaretter i Danmark. Der er altså kun en mindre besparel-

se ved selv at rulle cigaretter frem for at købe de billigste færdigfremstillede cigaretter, medmindre

tobakken købes i Tyskland.

Norge

Storbritannien

Irland

Frankrig

Holland

Sverige

Belgien

Danmark

Finland

Tyskland

Malta

Gnst. EU 28 + Norge

Italien

Spanien

Luxembourg

Østrig

Cypern

Portugal

Grækeland

Slovenien

Ungarn

Rumænien

Polen

Estland

Slovakiet

Kroatien

Tjekkiet

Letland

Litauen

Bulgarien

Stykafgift

Værdiafgift

Moms

Nettopris

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 4

Tabel 4.6. Eksempler på besparelse ved hjemmerulning i Danmark

Mærke

Pris for 20 stk.

Pris for

fabriksfremstillede fabriksfremstillede Røgtobak mærke 20 gram

cigaretter

og land røgtobak

Prince

35,00

44,00

Home Roll DK

Escort DK

Opal DK

Escort TY

Super Roll TY

Home Roll DK

27,58

31,19

28,06

19,66

17,85

27,58

Pris for 20

stk. cigaret- Besparelse

papirer

pr. pakke

2,20

0,80

2,20

5,23

1,61

4,75

14,54

16,35

14,23

Kilde: Egne beregninger på baggrund af prisoplysninger fra

www.gpris.dk, www.nemlig.com, www.osuma.dk

www.sartorvet.dk.

Figur 4.4. Priselementer for finskåret røgtobak, kr. pr. 20 gram

Kr. pr. 20 gram

1. Svarende til 20 stk. cigaretter.

Anm.: Prisen er beregnet med udgangspunkt i prisen for 20 gram Opal finskåret røgtobak i Danmark.

Kilde: EU-kommissionen, Excise Duty Tables, januar 2016, det norske Finansministerium og egne beregninger.

Ligesom afgifterne på cigaretter er der også stor forskel på afgiftsstrukturen for finskåret tobak i EU-

landene (og Norge),

jf. figur 4.4.

Nogle lande anvender både en vægtbaseret og en værdibaseret

Irland

Norge

Storbritannien

Sverige

Grækeland

Cypern

Finland

Frankrig

Portugal

Gnst. EU 28 + Norge

Malta

Danmark

Slovenien

Italien

Rumænien

Holland

Spanien

Polen

Tjekkiet

Bulgarien

Kroatien

Østrig

Slovakiet

Tyskland

Belgien

Estland

Letland

Litauen

Ungarn

Luxembourg

Nettopris

Vægtafgift

Værdiafgift

Moms

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 4

afgift, mens andre anvender enten den ene eller den anden afgift. Danmark anvender udelukkende

en vægtbaseret afgift på finskåret tobak.

4.4 Grænsehandel

Ifølge Gallups interviewundersøgelse er grænsehandlen med cigaretter faldet markant de senere

år,

jf. tabel 4.7.

Pris - og afgiftsstigninger i de øvrige europæiske lande (med undtagelse af Sverige)

kan være en af årsagerne til den faldende grænsehandel til trods for en mindre afgiftsforhøjelse i

2014.

Tabel 4.7. Grænsehandel med cigaretter ifølge Gallup

Mio. stk.

Grænselandet

Øvrige Danmark

Danmark i alt

2010

130

132

2011

191

196

2012

166

170

2013

2014

2015

1. Som følge af afrunding kan summen af ”grænselandet” og ”øvrige Danmark” afvige fra ”Danmark i alt”.

Kilde: TNS Gallup.

I Status over grænsehandel 2014 fremgik det, at en mulig forklaring på den faldende grænsehandel

kunne være en øget udbredelse af e-cigaretter. Dengang viste tal fra Sundhedsstyrelsen, at der i

2013 var op imod 5 pct. af befolkningen, svarende til omkring 200.000 danskere, som dagligt eller

en gang imellem røg e-cigaretter. Ifølge Sundhedsstyrelsens rygevaneundersøgelser var andelen af

e-cigaretrygere 4 pct. i 2015. Andelen heraf, som svarer, at de ryger e-cigaretter hver dag, var i årene

2013-2015 på knap 2 pct. Det lader således ikke til, at en øget udbredelse af e-cigaretter kan forkla-

re det fald i grænsehandlen, som Gallups tal indikerer.

Gallups interviewundersøgelse af grænsehandlen med rulle- og pibetobak (fin- og groftskåret røg-

tobak) viser en stigning i grænsehandlen med rulletobak og et fald i grænsehandlen med pibetobak

i 2014 svarende til en samlet stigning i grænsehandlen med røgtobak på knap 30 pct. i 2014,

jf.

tabel 4.8

. Det indikerer, at danskerne i højere grad grænsehandler tobak til hjemmerullede cigaret-

ter. I Gallups undersøgelse for 2015 er der ikke spurgt særskilt til pibe- og rulletobak, men blot til

andet tobak end cigaretter eller cigarer, cerutter og cigarillos. Den ændrede spørgemetode er sand-

synligvis en medvirkende forklaring på det meget lave niveau for 2015, hvor den samlede grænse-

handel med røgtobak ifølge Gallups tal skulle være faldet med over 70 pct. Det vurderes ikke at

være sandsynligt.

Tobaksindustriens opgørelse viser en stigning i grænsehandlen med finskåret røgtobak i de senere

år, mens grænsehandlen med cigaretpapir er faldet,

jf. tabel 4.9

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 4

Tabel 4.8. Grænsehandel med røgtobak ifølge Gallup

Mio. gram

Rulletobak (fin)

Grænselandet

Pibetobak (groft)

I alt

Rulletobak (fin)

Øvrige Danmark

Pibetobak (groft)

I alt

Rulletobak (fin)

Danmark i alt

Pibetobak (groft)

I alt

Kilde: TNS Gallup

2010

2011

2012

2013

2014

100

2015

Tabel 4.9. Grænsehandel med røgtobak og cigaretpapir ifølge Tobaksindustrien

2010

Finskåret røgtobak, mio. gram

Cigaretpapir, mio. stk.

Kilde: Tobaksindustrien.

2011

197

400

2012

212

430

2013

225

456

2014

261

329

2015

251

293

170

345

Ifølge Gallups interviewundersøgelse har grænsehandlen med cigarer, cerutter og cigarillos ligget

rimeligt stabilt i perioden 2010 til 2014, men blev næsten femdoblet i 2015,

jf. tabel 4.10

. Stigningen

falder sammen med afgiftsforhøjelsen i januar 2015, som forventedes at give anledning til en stig-

ning i grænsehandlen med cigarer, cerutter og cigarillos. Til trods for at der er tale om en betydelig

stigning i forhold til 2014, er grænsehandlen med cigarer, cerutter og cigarillos dog fortsat på et

meget lavt niveau sammenlignet med fx grænsehandlen med cigaretter og røgtobak. Ser man på

udviklingen i værdien af grænsehandlen med cigarer mv., er der derimod tale om et mindre fald i

2015. Det kunne indikere, at det i højere grad er de billige cigarillos, der er blevet grænsehandlet i

2015.

Tabel 4.10. Grænsehandel med cigarer, cerutter og cigarillos ifølge Gallup

2010

Beløb brugt på cigarer og cerutter, mio. kr.

Antal cigarer og cerutter, mio. stk.

Pris, kr. pr. stk.

Kilde: TNS Gallup.

2011

9,4

0,2

51,88

2012

7,1

0,2

31,06

2013

10,3

0,3

35,32

2014

7,4

0,2

36,72

2015

7,3

0,9

7,94

13,0

0,3

48,45

GfK ConsumerScan har siden 2013 opgjort danskernes køb af cigaretter i Danmark og Tyskland

Opgørelsen viser, at danskernes samlede køb af cigaretter i Danmark og Tyskland udgjorde knap

2,2 mia. stk. i 2015,

jf. tabel 4.11.

Heraf er 114 mio. cigaretter grænsehandlet i Tyskland. Modsat

Gallups tal viser ConsumerScans tal en stigning i grænsehandlen med cigaretter siden 2013.

ConsumerScan opgørelsen indgik for første gang i Status over grænsehandel 2014, men de tal, som fremgik, var ikke

trukket korrekt, og de er derfor ikke sammenlignelige med den tilsvarende tabel i denne rapport.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 4

Ifølge ConsumerScans opgørelse er salget i Danmark væsentligt lavere, end hvad der kan opgøres

på baggrund af afgiftsindtægterne og oplysninger fra SKAT vedr. påsatte stempelmærker. Såfremt

tallene for grænsehandlen opregnes på baggrund af det relative forhold mellem oplysningerne om

salget i Danmark ifølge ConsumerScan og antallet af stempelmærker ifølge SKAT (korrigeret for

hamstring i 2013 og 2014), opnås et noget højere niveau for grænsehandlen. Den opregnede græn-

sehandel som følge heraf fremgår af tabel 4.12 sammen med de øvrige skøn for grænsehandlen

med cigaretter og røgtobak.

Tabel 4.11. Sammenligning af skøn over grænsehandlen med cigaretter og røgtobak

2010

Cigaretter

Gallup

ConsumerScan

ConsumerScan opregnet

KPMG Project Sun

-heraf grænsehandel

-heraf illegal

Skatteministeriets skøn

Røgtobak

Gallup

Tobaksindustrien (finskåret)

Skatteministeriets skøn

170

175

197

200

132

650

310

340

600

196

530

300

230

600

2011

2012

Mio. stk.

170

390

230

170

600

Mio. gram

212

225

100

261

250

251

250

143

370

140

230

600

152

260

160

100

425

114

319

425

2013

2014

2015

Anm.: Skatteministeriets skøn er inkl. illegal handel.

Kilde: TNS Gallup, GfK ConsumerScan, KPMG Project Sun, Tobaksindustrien og egne beregninger.

1. Tallene fra ConsumerScan dækker udelukkende grænsehandel i Tyskland, hvor der ifølge de øvrige undersøgelser ikke

er nævneværdig grænsehandel, og det opregnede tal kan derfor virke højt, når man sammenligner med tallene for den

samlede grænsehandel med cigaretter på baggrund af de øvrige undersøgelser.

Umiddelbart skønnes et fald i danskernes grænsehandel med cigaretter på omkring 30 pct. i 2014,

mens tal fra ConsumerScan viser en lille stigning. Faldet i grænsehandlen kan virke overraskende,

da afgiftsforhøjelsen i januar 2014 alt andet lige vil have medført en øget økonomisk fordel ved

grænsehandel med cigaretter, hvilket burde tilsige, at danskernes grænsehandel med cigaretter var

steget. Faldet i grænsehandlen skal dog ses i lyset af større afgifts- og prisstigninger i langt de fleste

andre EU-lande.

Som en indirekte og mere usikker indikator kan der opgøres et skøn for grænsehandlen med ciga-

retter med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens rygevaneundersøgelse,

jf. boks 4.1

. Denne indika-

tor angiver et markant højere niveau for grænsehandlen.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 4

Boks 4.1. Sundhedsstyrelsens rygevaneundersøgelser

Sundhedsstyrelsens undersøgelse viser, at andelen af dagligrygere har været nogenlunde konstant siden

2012. Andelen af lejlighedsvise rygere er stort set uændret siden 2011, mens antallet af cigaretter, som

dagligrygere angiver at ryge, er faldet meget lidt siden 2011.

Hvis udviklingen i andelen af dagligrygere og et estimat for udviklingen i det dagligt forbrug pr. ryger op-

regnes med befolkningstallet (befolkningen + 15 år ifølge Danmarks Statistik), bliver det samlede bereg-

nede forbrug væsentligt lavere end det afgiftspligtige salg. Tages der højde for dette ved at forudsætte, at

danskernes samlede forbrug af cigaretter i 2011 er på niveau med Skatteministeriets skøn samme år

(ekskl. hjemmerullede cigaretter), og fremskrive det med væksten i det samlede beregnede forbrug ifølge

rygevaneundersøgelserne i de efterfølgende år, bliver det samlede beregnede forbrug på 6.920 mio.

cigaretter i 2015,

jf. tabellen

. Fratrukket det afgiftspligtige salg i Danmark samt skønnet for udlændinges

køb af cigaretter her i landet kan grænsehandlen dermed beregnes til 1.270 mio. cigaretter i 2015.

Modsat de øvrige kilder indikerer denne beregning således et markant højere niveau og en betydelig

stigning i grænsehandlen siden 2011. Det skyldes sandsynligvis, at nedgangen i salget ifølge de øvrige

opgørelser kun i mindre grad kan genfindes i forbrugstallene beregnet på baggrund af rygevaneundersø-

gelsen. Som nævnt, er der tale om en indirekte og meget usikker indikator, og det vurderes ikke sandsyn-

ligt, at grænsehandlen skulle have det niveau, som beregningen indikerer.

Beregnet forbrug og grænsehandel på baggrund af Sundhedsstyrelsen rygevaneundersø-

gelser

2011

Beregnet samlet forbrug (kun cigaretter)

Afgiftspligtigt salg til danskere i Danmark

Beregnet grænsehandel

7.630

7.025

605

2012

7.240

6.650

590

2013

7.540

6.300

1.240

2014

7.360

5.950

1.410

2015

6.920

5.650

1.270

1. Det afgiftspligtige salg i Danmark er justeret ned med 450 mio. cigaretter i 2013 og opjusteret tilsvarende i 2014 som

følge af afgiftsforhøjelsen 1. januar 2014. Ligeledes er salget i 2011 opjusteret med 200 mio. cigaretter som følge af ham-

string i 2010. Det afgiftspligtige salg er ekskl. skøn for udlændinges grænsehandel i Danmark.

Anm.: Andelen over 15 år, som angiver at ryge dagligt eller lejlighedsvis, er regnet om til antal personer med befolkningstal

fra Danmarks Statistik. Det daglige forbrug pr. ryger er beregnet på baggrund af rygernes oplysninger om dagligt forbrug i

rygevaneundersøgelsen. Dette giver dog et samlet forbrug, som er væsentligt lavere end det afgiftspligtige salg, Derfor er

forbruget efterfølgende opregnet på baggrund af Skatteministeriets opgørelse af forbruget i 2011, mens væksten i forbruget

ifølge rygevaneundersøgelsen er lagt til grund for udviklingen de efterfølgende år. I den seneste rapport blev det daglige

forbrug pr. ryger holdt konstant, men ved denne metode tages der ikke højde for et faldende forbrug, blandt de der ryger.

Kilde: Danmarks Statistik, Sundhedsstyrelsens rygevaneundersøgelser for årene 2011-2015 og egne beregninger.

På baggrund af ovenstående kilder er det Skatteministeriets vurdering, at grænsehandlen med

cigaretter inkl. illegal handel i 2014 udgjorde 425 mio. cigaretter. Indikatorerne for 2015 peger i hver

sin retning, og på den baggrund er skønnet for grænsehandlen med cigaretter fastholdt uændret for

2015. Det skønnes således med væsentlig usikkerhed, at grænsehandlen med cigaretter inkl. illegal

handel ligeledes udgør 425 mio. stk. i 2015. Grænsehandlen med røgtobak skønnes at udgøre om-

kring 250 mio. gram i både 2014 og 2015,

jf. tabel 4.12

Det skønnes yderligere, at udlændinges grænsehandel i Danmark udgjorde 100 mio. cigaretter i

2014 og 2015,

jf. tabel 4.13.

Ifølge KPMGs Project Sun tal udgjorde den illegale handel med cigaretter ca. 100 mio. stk. i 2014

svarende til knap 2 pct. af det samlede cigaretforbrug i Danmark i 2014. Det er relativt lavt i sam-

menligning med mange andre europæiske lande, og ifølge KPMG er Danmark et af kun 5 EU lande,

hvor den illegale handel udgør under 5 pct. af forbruget. Givet at det er et område, hvor der i sagens

natur kun er få oplysninger, skønner Skatteministeriet ikke over det præcise omfang af den illegale

handel. Skønnet er i stedet en del af Skatteministeriets samlede skøn for grænsehandlen med

cigaretter.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 4

SKAT beslaglagde 11,6 mio. cigaretter i 2014 og 27,2 mio. cigaretter i 2015. Det kunne indikere en

stigning i den illegale handel, men det kan fx også afspejle en mere effektiv kontrol eller lejligheds-

vis meget store beslaglæggelser. Der var bl.a. to beslaglæggelser i Århus havn i 2015 på hver knap

10 mio. cigaretter. Det er ligeledes uvist, hvorvidt de beslaglagte cigaretter var tiltænkt det danske

marked, eller om Danmark blot har fungeret som transitland for cigaretter til fx Norge eller Sverige.

Beslaget svarer til 0,4 pct. af forbruget i 2015 og giver derfor i sig selv ikke anledning til at tro, at den

illegale handel skulle udgøre en væsentligt større del af cigaretforbruget i Danmark, end hvad talle-

ne fra KPMG indikerer.

Det samlede cigaretforbrug i Danmark er opgjort på baggrund af det afgiftspligtige salg, skøn for

grænsehandlen og udlændinges handel i Danmark,

jf. tabel 4.13

. Opgørelsen viser, at det samlede

tobaksforbrug er faldende.

Tabel 4.12. Udviklingen i tobaksforbruget i Danmark

Salg af

cigaret-

ter i

Dan-

mark

- heraf

til

udlæn-

dinge

Mio. stk.

2010

2011

2012

2013

2014

2015

7.500

7.100

6.750

6.400

6.050

5.750

150

100

600

425

375

300

250

225

200

175

Samlet

grænse-

handel

med

cigaretter

Salg

af fin-

skåret

tobak

Salg

-heraf Græse-

af til pibe- handel

groft-

ryg-

med

skåret

ning

røg-

tobak

Mio. gram

200

175

150

175

200

225

250

700

675

650

Samlet

hjem-

me-

rulning

Danskernes

samlede

forbrug af

cigaretter

Mio. stk.

8.650

8.325

7.950

7.575

7.050

6.725

År

1. Eksklusiv forbruget af cigarer, cerutter og cigarillos mv.

2. Salget i 2013 og 2014 er justeret, idet hamstring i slutningen af 2013 formodes at vedrøre salg til forbrugere i 2014.

Hamstringen er skønsmæssigt fastsat til 450 mio. cigaretter. Tilsvarende er salget i 2010 og 2011 korrigeret med 200 mio.

cigaretter, som er overført fra 2010 til 2011.

3. Det er forudsat, at et gram tobak svarer til en cigaret.

Kilde: Egne beregninger.

4.5 Virkninger af afgiftsændringer

I dette afsnit illustreres nogle mulige virkninger af at ændre afgifterne på tobak. Der er tale om mo-

delbaserede skøn, som er forbundet med betydelig usikkerhed. Antagelserne bag beregningerne er

baseret på et opdateret grundlag for markedet og priserne på tobak mv. sammenlignet med den

seneste grænsehandelsrapport.

Antagelserne om det danske tobaksmarked for så vidt angår priser og afgifter, som er lagt til grund

for beregningerne, fremgår af tabel 4.14, mens antagelserne vedr. forbrugselasticiteter mv. fremgår

af boks 4.2.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 4

Tabel 4.13. Antagelser om tobaksmarkedet i 2015

Cigaretter

Kr. pr. 20 stk.

Pris mærkevare i Danmark

Gennemsnitspris i Danmark (WAP)

Pris taxfree mv.

Gennemsnitspris i Tyskland (WAP)

Stykafgift i Danmark

Værdiafgift i Danmark, pct.

Røgtobak

Pris i Danmark, kr. pr. 20 g

Pris i Tyskland, kr. pr. 20 g

Pris i Tyskland øre pr. stk.

Vægtafgift i Danmark kr. pr. kg

Vægtafgift i Danmark øre pr. g

28,94

21,50

107,50

772,59

77,26

44,00

40,84

25,00

39,84

23,65

1,00

1. Stykafgiften udgør 118,25 øre pr. cigaret.

2. Svarende til omkring 20 cigaretter.

3. Afgiften på røgtobak er vægtet med ca. 1/3 groft og ca. 2/3 fin svarende til fordelingen af salget. Afgifterne udgør 788,50

kr. pr. kg for finskåret røgtobak og 738,50 kr. pr. kg for groftskåret røgtobak.

Kilde: Egne beregninger.

Boks 4.2. Beregningsantagelser



Forbrugselasticiteten for cigaretter er forudsat at være -0,4, mens forbrugselasticiteten for røg-

tobak er forudsat at være -0,1. Det vil sige, at forbruget af cigaretter forventes at falde med 4

pct., når prisen stiger med 10 pct.

For hver krone gennemsnitsprisen i Danmark stiger, falder udlændinges køb af cigaretter i Dan-

mark med ca. 17 mio. stk. svarende til skønnet for udlændinges grænsehandlen pr. kr. prisfor-

skel ved det aktuelle niveau.

For hver krone gennemsnitsprisen i Danmark stiger, stiger danskeres køb af cigaretter fra taxfree

og i Sydeuropa mv. med ca. 27 mio. stk. svarende til skønnet for grænsehandlen pr. kr. prisfor-

skel ved det aktuelle niveau.

For hver krone gennemsnitsprisen i Danmark stiger, stiger danskeres grænsehandel med røgto-

bak med 7 mio. gram svarende til skønnet for grænsehandlen pr. kr. prisforskel ved det aktuelle

niveau.

Prisforskellen i forhold til Tyskland udgør som udgangspunkt 1 kr. pr. 20 stk., og danskere skøn-

nes på nuværende tidspunkt ikke at grænsehandle i Tyskland i nævneværdigt omfang.

Det er antaget, jf. tidligere grænsehandelsrapporter, at ved en prisforskel på 3,50 kr. vil danskere

begynde at grænsehandle i Tyskland, og denne grænsehandel vil i udgangspunkt udgøre ca. 25

mio. stk. for hver krone gennemsnitsprisen i Danmark herefter stiger, stiger danskeres køb af ci-

garetter i Tyskland med ca. 25 mio. stk., svarende til den forventede grænsehandelsændringen

ved tidligere grænsehandel i Tyskland relativt til det aktuelle forbrug.

Det er vanskeligt at opgøre den isolerede effekt af den førte afgiftspolitik, da det er svært at adskille

priseffekten fra andre forhold, herunder fx den underliggende faldende tendens i cigaretforbruget

og hamstring i forbindelse med varslede afgiftsforhøjelser mv.

Det bemærkes, at der er betydelig usikkerhed forbundet med at skønne over effekten af større

afgiftsændringer, idet der er en risiko for, at der kan opstå såkaldte ketchup-effekter i grænsehand-

len. Ketchup-effekten dækker over, at der kan ske store uforudsete ændringer i grænsehandlen

(danskeres grænsehandel i udlandet eller udlændinges grænsehandel i Danmark) ved en ukendt

prisstigning eller – fald. Det skyldes, at store besparelser ved grænsehandel over landegrænser kan

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 4

indebære, at grænsehandlen og særligt den illegale handel sættes i system, og det kan således

være svært efterfølgende at tilbagerulle denne effekt, ved at tilbagerulle prisændringen.

De modelberegnede virkninger af mindre afgiftsændringer på cigaretter og tobak er vist i tabel 4.15.

Regneeksemplerne viser effekten af en afgiftsforøgelse, som svarer til, at prisen for 20 stk. cigaret-

ter ændres med fx 1 kr. i forhold til gennemsnitsprisen i 2015 på 40,84 kr. pr. 20 stk. cigaretter. Det

er antaget, at afgifterne på rulle- og pibetobak reguleres parallelt med afgiften på cigaretter.

Tabel 4.14. Forventede virkninger af afgiftsændringer på cigaretter og tobak

Gen-

nems

nits-

pris

(20

stk.)

Kr.

58,34

43,84

41,84

40,84

39,84

5.034

5.896

6.015

6.075

6.135

100

117

Ud-

læn-

din-

ges

Dansk køb i

for-

Dan-

brug

mark

Dansk

køb

Dansk Syd-

køb i

euro-

Tysk- pa

land

mv.

Mio. stk.

397

895

505

452

425

398

Dansk

salg til

køb i

Net-

dan-

Dansk Tysk- topro-

skere salg

land

venu

Mio. gram

røgtobak

3.742

5.354

5.564

5.650

5.736

384

522

541

550

559

368

270

257

250

243

215

102

-112

Netto

sam-

fund

Mio. kr.

-996

-61

-11

Græn

se-

han-

del

Selv-

finan-

sie-

rings-

grad

Pct.

1.504

196

-41

100

1. Nettoprovenu og selvfinansieringsgraden er opgjort ekskl. arbejdsudbud, og der er forudsat et tilbageløb på 20 pct. i

overensstemmelse med tidligere rapporter.

Kilde: Egne beregninger.

I henhold til beregningerne vil en afgiftsstigning svarende til en prisstigning på 1 kr. indebære, at

forbruget falder med 60 mio. stk., mens udlændinges grænsehandel i Danmark mindskes med 17

mio. stk. Danskere forventes fortsat ikke at grænsehandle cigaretter i Tyskland, idet prisforskellen

alt andet lige kun udgør ca. 2 kr. ved en prisstigning på 1 kr. i Danmark, og det er antaget, at danske-

re først begynder at grænsehandle cigaretter i Tyskland i større omfang, når prisforskellen oversti-

ger 3,5 kr. pr. 20 stk. pakke,

jf. boks 4.2

. Grænsehandlen i Sydeuropa mv. forventes at stige med 27

mio. stk. Dermed forventes salget til danskere i Danmark at falde med 86 mio. stk. Salget af røgto-

bak skønnes at falde med 9 mio. gram, mens grænsehandlen med røgtobak skønnes at stige med 7

mio. gram.

En afgiftsændring svarende til en prisstigning på 1 kr. fra afgiftsniveauet i 2015 skønnes at medføre

et nettoprovenu på godt 100 mio. kr.

Den samfundsøkonomiske nettovirkning ved en afgiftsforhøjelse består på den positive side af en

helbredsgevinst, som følge af at forbruget af tobak falder. På negativsiden er der et forvridningstab,

som dels skyldes, at forbrugssammensætningen ændres ift. det ønskede før afgiftsændringen og

øgede tids- og transportomkostninger samt tab af moms- og afgiftsindtægter på grund af øget

grænsehandel. Ved det aktuelle afgiftsniveau for cigaretter og tobak skønnes nettoeffekten på

samfundsøkonomien af en afgiftsforhøjelse svarende til en prisstigning på 1 kr. at være ca. 6 mio. kr.

En afgiftsændring svarende til en prisstigning på 1 kr. fra afgiftsniveauet i 2015 skønnes at have en

selvfinansieringsgrad på ca. 60 pct. Selvfinansieringsgraden ved en afgiftsstigning angiver, hvor

meget det umiddelbare merprovenu efter tilbageløb mindskes som følge af adfærdsændringer.

Den relativt lave selvfinansieringsgrad sammenlignet med tidligere beregninger, jf. fx Status over

grænsehandel 2014, skal særligt ses i lyset af, at priserne i udlandet i de seneste år er steget mere

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 4

end i Danmark. Det betyder fx, at prisforskellen til Tyskland er mindre, end for 2 år siden, mens

prisforskellen til de lande, som grænsehandler i Danmark, er højere end for to år siden.

Det bemærkes, at selvfinansieringsgraden ved større forhøjelser stadig forventes at være høj, og at

der fortsat er risiko for, at der kan opstå store uventede ændringer i grænsehandlen ved væsentlige

afgiftsforhøjelser. Ved en afgiftsforhøjelse svarende til en prisstigning på 3 kr. forventes selvfinan-

sieringsgraden at udgøre 72 pct. Den højere selvfinansieringsgrad afspejler, at danskerne forventes

at grænsehandle i Tyskland. Ved en afgiftsforhøjelse svarende til en prisstigning på knap 18 kr. vil

selvfinansieringsgraden ifølge modelberegningerne være 100, og yderligere afgiftsforhøjelser ud

over dette niveau vil indebære et mindreprovenu. Det skal understreges, at der ved beregninger af

meget store afgiftsforhøjelser, som fx svarende til en prisstigning på 18 kr. pr. pakke, er tale om

meget usikre modelbaserede skøn, hvor der ikke er taget højde for ovennævnte ketchup-effekt.

Såfremt der opstår en ketchup-effekt i grænsehandlen, forventes det at indebære væsentligt højere

selvfinansieringsgrader og et deraf afledt mindreprovenu ved et lavere afgiftsniveau, end hvad der

fremgår af modelberegningerne.

Provenuberegningerne er relativt følsomme over for antagelserne om, hvornår grænsehandlen i

Tyskland opstår, og det kan ske ved en større eller mindre prisforskel end antaget. Beregningerne

bygger også på, at priser og afgifter mv. ikke ændres i udlandet. Såfremt dette sker, fx ved at priser-

ne i Tyskland stiger i takt med de danske priser, er det sandsynligt, at grænsehandlen i Tyskland

først vil opstå ved et højere dansk prisniveau end antaget ovenfor. Tilsvarende må man forvente, at

udlændinges køb i Danmark vil være større end forudsat, såfremt priserne i udlandet stiger mere

end i Danmark.

Prisforskellen til Sverige er dog mindre end for to år siden, men da det ifølge KPMG Project Sun 2014 kun er en mindre del

af udlændinges grænsehandel i Danmark, som kan tilskrives Sverige, har den svenske pris fået mindre vægt (svarende til

ca. 45 pct.), mens priserne i Holland, Norge og Tyskland også indgår i den vægtede gennemsnitspris for udlændinge (med

henholdsvis ca. 35 pct., 10 pct. og 10 pct.), som handler i Danmark.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 5

5. Sodavand

5.1 Sammenfatning

Der er til trods for afskaffelsen af sodavandsafgiften fortsat en betydelig grænsehandel med soda-

vand, om end den er aftaget. Det skyldes sandsynligvis bl.a. prisforskelle (som følge af forskelle i

moms, emballageafgift og nettopriser mv.), og at der fortsat ikke betales pant på sodavandsdåser i

grænsehandelsbutikkerne i Tyskland.

Grænsehandlen med sodavand inkl. illegal handel skønnes i 2015 at udgøre ca. 125 mio. liter, sva-

rende til ca. 20 pct. af forbruget i Danmark. Det er et fald siden 2012, hvor grænsehandlen inkl. den

illegale handel udgjorde 165 mio. liter svarende til ca. 30 pct. af forbruget.

5.2 Salg af sodavand i Danmark

Salget af sodavand i Danmark er til og med 2013 opgjort på baggrund af afgiftsindtægterne i Dan-

mark,

jf. tabel 5.1

. Da sodavandsafgiften er afskaffet fra januar 2014, kan salget ikke opgøres på

baggrund af afgiftsindtægterne efter 2013. I perioden 2013 og frem er Bryggeriforeningens skøn

således lagt til grund for salget af sodavand.

Bryggeriforeningens opgørelse af deres medlemmers salg af læskedrikke i Danmark har et noget

lavere niveau end salget opgjort på baggrund af det afgiftspligtige salg,

jf. tabel 5.1

. Den relative

ændring i salget er den samme i de to opgørelser i perioden 2010 til 2012, hvorimod faldet i det

afgiftspligtige salg i 2013 ikke kan genfindes i Bryggeriforeningens tal, som tværtimod viser en stig-

ning på ca. 4 pct. Forskellen kan sandsynligvis tilskrives forskellig periodisering af salget i tiden

omkring afgiftsfritagelsen. Såfremt man lægger det afgiftspligtige salg i 2012 til grund og forudsæt-

ter samme vækst i salget, som fremgår af oplysningerne fra Bryggeriforeningen, får man et samlet

estimat for salg af sodavand på 466 mio. liter i 2015.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 5

Tabel 5.1. Salg af sodavand i Danmark

Mio. liter

Afgiftspligtigt salg

Salg i Danmark ifølge

Bryggeriforeningen

Salg opregnet på baggrund af

Bryggeriforeningens salgstal

2010

419

346

2011

434

360

2012

401

335

2013

380

349

382

389

2014

2015

418

457

466

1. Bryggeriforeningen opgør salget af læskedrikke fraregnet hvide vand med kulsyre og smag samt iste.

2. Salget er opregnet med udgangspunkt i det afgiftspligtige salg i 2012 og væksten i salget ifølge Bryggeriforeningen.

Kilde: Statsregnskabet, Bryggeriforeningen samt egne beregninger.

5.3 Priser på sodavand

Prisen på sodavand er i reale termer (dvs. sammenlignet med det generelle forbrugerprisindeks)

steget med 15 pct. fra 2000 til 2012, men er siden faldet med 16 pct. frem til 2015,

jf. figur 5.1

Sammenlignet med starten af 00’erne har udviklingen i afgifterne frem til afskaffelsen i januar 2014

trukket i retning af at dæmpe stigningen i prisen på sodavand.

Figur 5.1. Prisindeks for sodavand (2000=100)

2000=100

180

160

140

120

100

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2000=100

180

160

140

120

100

2015

Forbrugerprisindeks

Realprisindeks

Realafgift

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tal fra GfK ConsumerScan viser, at prisen på sodavand i gennemsnit er 6,71 kr. pr. liter i Danmark i

2015, mens prisen i gennemsnit er knap 1 kr. lavere pr. liter i Tyskland,

jf. tabel 5.2

. Afskaffelse af

afgiften har bidraget til at reducere besparelsen, som inden da udgjorde knap 2 kr. pr. liter.

Literprisen er både i Danmark og Tyskland højest for sodavand på dåse, mens den er væsentligt

lavere for sodavand i plastemballager, da sodavand i plastemballager typisk sælges i større (1,5 til 2

liters) emballager. Den største besparelse ved at grænsehandle sodavand er på dåse og udgør godt

4 kr. pr. liter i 2015.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 5

Tabel 5.2. Priser på sodavand i Danmark og Tyskland ifølge ConsumerScan

kr. pr. liter

Sodavand i alt

Danmark

2010

2011

2012

2013

2014

2015

7,35

7,31

7,91

7,50

6,58

6,71

Tyskland

5,37

5,75

5,76

5,80

6,08

5,74

6,01

4,57

13,71

6,93

Glas

Plast

Tyskland

3,71

3,53

3,58

3,59

4,03

3,70

5,52

5,92

6,03

6,13

6,31

6,17

6,75

6,98

8,36

8,73

8,84

9,79

Dåse

Glas

Plast

Danmark

7,11

7,06

7,60

7,12

6,18

6,29

14,44

11,73

12,97

10,96

10,38

10,27

Dåse

Kilde: GfK ConsumerScan.

5.4 Grænsehandel med sodavand

TNS Gallups interviewundersøgelse viser, at grænsehandlen med sodavand er faldet med godt 40

pct. (eller knap 50 mio. liter) siden 2013. Faldet er særlig udtalt i 2015, hvor grænsehandlen faldt

med godt 40 mio. liter,

jf. tabel 5.3

. Gallup finder, at der i 2015 er et prisfald på godt 10 pct. Den

lavere pris kan muligvis skyldes, at de tyske grænsebutikker har sat priser og avancer ned, eller at

de danske producenter har sænket deres engrospriser til de tyske grænsebutikker som følge af

afskaffelsen af sodavandsafgiften i Danmark og de deraf lavere omkostninger.

Tabel 5.3. Grænsehandel med sodavand ifølge Gallup

2010

Mængder mio. liter

Øvrige Danmark i alt

Grænselandet i alt

Danmark i alt

Heraf:

genbrugsflasker, store

dåser, store

genbrugsflasker, små

dåser, små

Værdi, mio. kr.

Øvrige Danmark i alt

Grænselandet i alt

Danmark i alt

Heraf:

genbrugsflasker, store

dåser, store

genbrugsflasker, små

dåser, små

Priser ved grænsehandel, kr. pr. liter

Øvrige Danmark

Grænselandet

Danmark i alt

Kilde: TNS Gallup.

2011

2012

2013

2014

2015

107

102

113

126

138

108

117

102

108

107

538

595

596

657

791

865

666

723

644

686

353

385

474

519

130

666

596

582

311

5,52

5,94

5,56

5,83

5,71

5,82

6,26

6,33

6,26

6,18

6,12

6,18

6,34

6,29

6,34

5,68

5,80

5,69

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 5

ConsumerScans opgørelse af danskernes grænsehandel med sodavand viser et noget andet bille-

de end Gallups undersøgelse. Ifølge ConsumerScans opgørelse har der været en mindre stigning i

grænsehandlen siden 2013 på 4 pct.,

jf. tabel 5.4

. Stigningen er dog sammensat af et større fald på

12 pct. i 2014 og en efterfølgende stigning på 18 pct. i 2015. I både Gallups og ConsumerScans

undersøgelse er det tydeligt, at det hovedsageligt er små sodavand på dåse, som grænsehandles.

Tabel 5.4. Grænsehandel med sodavand ifølge ConsumerScan

Sodavand

i alt

Sodavand

købt i

Danmark

Sodavand

købt i

Tyskland

Små

sodavand

på en liter

derunder

Store Sodavand, Sodavand,

sodavand

plast

dåse

på over

en liter

Købt i Tyskland

2010

2011

2012

2013

2014

2015

213

229

222

244

284

299

188

205

191

213

257

267

Mio. liter

Anm.: Mængden af sodavand fordelt på emballagetype kan afvige fra ”-heraf købt i Tyskland”, da nogle sodavand i under-

søgelsen ikke er opgjort på emballagetype. Herudover indgår sodavand i glas ikke længere i tabellen, da mængden i årene

2010-2015 udgør under 50.000 liter.

Kilde: GfK ConsumerScan.

ConsumerScan’s opgørelse undervurderer generelt salg i Danmark og grænsehandlen,

jf. kapitel 2

Derfor er tallene fra ConsumerScan opregnet med afsæt i det beregnede salg i Danmark fra tabel

5.1. Salg af sodavand i Danmark er ca. 1,5 gange så stort som salget ifølge ConsumerScan. Hvis

grænsehandlen ifølge ConsumerScan opregnes med samme faktor, kan grænsehandlen med

sodvand anslås til 47 mio. liter i 2015,

jf. tabel 5.5

. Den opregnede grænsehandel på baggrund af

ConsumerScans tal viser, modsat udviklingen ifølge ConsumerScans tal for grænsehandlen i tabel

5.4, et samlet fald i grænsehandlen siden 2013 på godt 5 pct.

Tabel 5.5. Opregning af skøn fra ConsumerScan

Mio. liter

Salg i Danmark

Skønsmæssigt til ikke-husholdninger

Salg til danske husholdninger i Danmark

Salg til danske husholdninger iflg. ConsumerScan

Opregningsfaktor

Grænsehandel iflg. ConsumerScan

Grænsehandel opregnet husholdninger

2010 2011 2012 2013 2014 2015

419

343

188

1,8

434

356

205

1,7

401

329

191

1,7

418

343

213

1,6

457

384

257

1,5

466

392

267

1,5

1. Salget er opgjort på baggrund af afgiftsindtægter i perioden 2010-2012, og opregnet på baggrund af Bryggeriforeningens

salgstal for 2013-2015, jf. tabel 1.

2. Andelen som skønsmæssigt ikke sælges direkte til husholdningerne er opgjort på baggrund af oplysninger fra Bryggeri-

foreningens: Tal for læskedrikke, diverse år.

Kilde: GfK ConsumerScan, Bryggeriforeningen og egne beregninger.

Ud over de ovennævnte undersøgelser af danskernes grænsehandel med sodavand kan Danmarks

Statistiks opgørelse af eksporten af sodavand fra Danmark til Tyskland, samt oplysninger om bryg-

geriernes salg til grænsebutikkerne fra Bryggeriforeningen give en indikation af, hvordan grænse-

handlen med sodavand har udviklet sig.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 5

Bryggeriforeningens tal viser modsat Gallup og ConsumerScan en mindre stigning i 2014, men dog

et fald i 2015. Eksporttallene fra Danmarks Statistik viser en stigning i både 2014 og 2015. Både

Bryggeriforeningen og Danmarks Statistik viser ligeledes et væsentligt højere niveau end både

Gallup og ConsumerScan. Det skyldes bl.a. forskelle i opgørelsesmetode og afgrænsning,

jf. kapitel

En anden forklaring på den store forskel, både for så vidt angår niveau som udvikling, kan være, at

der i stigende omfang sker et videresalg af sodavand fra grænsebutikkerne til andre butikker i Tysk-

land, eller at en del af sodavandet reeksporteres til andre EU-lande. Såfremt det er tilfældet, må det

skyldes, at grænsebutikkerne i Tyskland indkøber sodavand fra bryggerierne i Danmark til mere

fordelagtige priser, end dem der kan opnås ved køb hos fx andre europæiske bryggerier. Jo større

omfang af videresalg eller reeksport, jo mindre anvendelige er både eksporttallene og tallene for

bryggeriernes salg som indikatorer for danskernes grænsehandel med sodavand.

Tabel 5.6. Sammenligning af skøn for grænsehandlen med sodavand

Mio. liter

Gallup

GfK ConsumerScan opregnet

Danmarks Statistik eksport

Bryggeriforeningen

Skatteministeriet

Illegal handel

Skatteministeriets skøn inkl. illegal

handel

2010

107

210

105

132

2011

113

221

115

145

2012

138

232

130

165

2013

117

164

220

120

150

2014

108

172

227

110

140

2015

174

214

100

125

Kilde: TNS Gallup, GfK ConsumerScan, Danmarks Statistik, Bryggeriforeningen, Deloitte, Dansk Erhverv og egne bereg-

ninger.

Ser man på udviklingen i prisforskellen mellem Danmark og Tyskland,

jf. tabel 5.2

, hvor besparelsen

ved grænsehandel er væsentligt reduceret, virker det umiddelbart ikke sandsynligt, at grænsehand-

len med sodavand skulle være uændret eller ligefrem steget siden 2013. Samtidig er faldet i græn-

sehandlen ifølge Gallup i 2015 påfaldende stort, sammenlignet med udviklingen i de øvrige kilder.

Der er derfor betydelig usikkerhed forbundet med at skønne over danskernes grænsehandel med

sodavand.

På baggrund af ovenstående er det lagt til grund, at danskernes grænsehandel med sodavand

udgør 110 mio. liter i 2014 og 100 mio. liter i 2015,

jf. tabel 5.6

Ud over den legale grænsehandel er der også illegal handel med sodavand. Dansk Erhvervs sene-

ste undersøgelse af den illegale handel fra 2014 viser, at der er færre danskere, som har kendskab

til illegal handel med bl.a. sodavand sammenlignet med undersøgelsen fra 2011. Hvor der i 2011

var 17 pct. af danskerne, der havde kendskab til steder med illegalt salg af sodavand, var det i 2014

kun 10 pct. Dansk Erhverv fremhæver selv SKATs øgede kontrolindsats i 2013 og 2014 samt af-

giftsnedsættelser på bl.a. sodavand som en medvirkende årsag.

Dansk Erhverv har ikke siden 2011 gennemført undersøgelser, hvor størrelsen af den illegale han-

del er kvantificeret, og det er ikke umiddelbart muligt at skønne over den illegale handel med soda-

vand på baggrund af undersøgelsen fra 2014, fordi den udelukkende indeholder oplysninger om,

hvor udbredt kendskabet til illegal handel er. Derfor er det forudsat, at udviklingen i den illegale

handel med sodavand følger skønnet for den legale grænsehandel. På den baggrund skønnes det

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 5

med betydelig usikkerhed, at den illegale handel med sodavand udgjorde 25 mio. liter i 2015. Der-

med skønnes den samlede grænsehandel inkl. illegal handel at have udgjort 125 mio. liter i 2015.

Efter afskaffelsen af sodavandsafgiften adskiller grænsehandlen med sodavand sig i princippet ikke

fra grænsehandel med andre ikke-afgiftsbelagte varer, hvor det er forskel i moms og nettopriser,

der skaber en tilskyndelse til grænsehandel. Der er dog fortsat emballageafgift på sodavandsem-

ballager i Danmark, som i begrænset omfang bidrager til prisforskellen. Emballageafgiften udgør ca.

10 øre pr. dåse og ca. 30 øre pr. liter emballage. Hertil kommer, at det fortsat er muligt for danske

grænsehandlende at undgå at betale pant i grænsehandelsbutikkerne i Tyskland ved køb af bl.a. øl

og sodavand, når der udfyldes en eksporterklæring.

I 2015 udgjorde den samlede prisforskel mellem Danmark og Tyskland 96 øre pr. liter sodavand,

jf.

tabel 5.7

. Heraf udgjorde emballageafgiften inkl. moms lidt under halvdelen, mens resten af prisfor-

skellen var ligeligt fordelt mellem momsforskellen og forskellen i nettopriser - herunder avancer.

Samtidig sparede danske grænsehandlende omkostningen ved pant i Danmark

, således at den

samlede fordel ved at grænsehandle en liter sodavand i 2015 kunne opgøres til 2,43 kr. pr. liter.

Tabel 5.7. Årsager til prisforskel på sodavand mellem Danmark og Tyskland

Kr. pr. liter

Dansk pris på sodavand

Tysk pris på sodavand

Prisforskel

Forskel i sodavandsafgift og moms heraf

Forskel i emballageafgift og moms heraf

Forskel i moms af tysk pris uden afgift

Forskel i avance og moms heraf

Prisforskel i alt

Omkostning ved pant i Danmark

I alt fordel

6,71

5,74

0,96

0,40

0,29

0,28

0,96

1,46

2,43

1. Da returprocenten i Danmark er uændret på 89 pct., jf. Dansk Retursystems A/S årsregnskab for 2014, er skønnet for

omkostningen ved pant i Danmark ligeledes uændret siden den seneste grænsehandelsrapport. Se boks 5.1 i

Status over

grænsehandel 2014

for en nærmere beskrivelse af omkostningen ved pant i Danmark.

Kilde: Skatteministeriet.

I maj 2015 indgik Danmark og Tyskland en aftale om at indføre pant på drikkevareemballager i

grænsebutikkerne i Slesvig-Holstein. Når aftalen er implementeret, vil det betyde, at danske græn-

sehandlende skal betale enten dansk eller tysk pant i grænsebutikkerne med mulighed for at retur-

nere dåserne med dansk pant i de danske returautomater. Der er endnu ikke sat en dato for ikraft-

trædelse af aftalen. Indtil aftalen er implementeret, vil der være en pantbesparelse ved grænsehan-

del med øl og sodavand.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 6

6. Chokolade og slik

6.1 Sammenfatning

Grænsehandlen inkl. illegal handel med chokolade og slik er steget og skønnes at udgøre ca. 13

mio. kg i 2015 svarende til ca. 14 pct. af forbruget.

En del af forklaringen er sandsynligvis, at afgifterne på chokolade og slik er forhøjet flere gange de

senere år. Dertil kommer, at forbruget generelt er steget.

SKAT arbejder målrettet på at dæmme op for den illegale handel med chokolade og slik. SKAT har

således styrket kontrollen med illegale punktafgiftspligtige chokolade- og sukkervarer i år, bl.a. ved

at målrette indsatsen mod grossister/importører og registrerede detailhandlere samt mod de geo-

grafisk mest risikobetonede områder. Herudover påtænker skatteministeren i efteråret at fremsæt-

te lovforslag om at skærpe straffen for illegal handel og indførsel af chokolade- og sukkervarer,

blandt andet i form af højere bøder.

Baseret på de seneste skøn for udviklingen i det samlede forbrug, det afgiftspligtige salg og græn-

sehandel inkl. illegal handel er det Skatteministeriets vurdering, at selvfinansieringsgraden udgør ca.

25 pct. ved en afgiftsforhøjelse på 2 kr. i gennemsnit. Det er på niveau med tidligere vurderinger.

6.2 Afgiftspligtigt salg af chokolade og slik

Afgiften på chokolade og slik er en national afgift, som blev indført i 1922. Afgiften består dels af en

vægtbaseret afgift på chokolade og slik mv., en råstofafgift på nødder samt en dækningsafgift på

visse andre forarbejdede varer efter deres indhold af afgiftspligtige produkter.

Afgiften på chokolade- og sukkervarer (chokoladeafgiften) har siden 2010 været differentieret,

således at der er en afgift for sukkerholdige varer (over 0,5 g sukker pr. 100 g) og en lavere afgift for

sukkerfri varer (under 0,5 g sukker pr. 100 g).

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 6

De seneste år er chokoladeafgiften blevet forhøjet flere gange og senest i januar 2015 som en del af

indekseringen af en række punktafgifter frem til 2020. I 2015 udgjorde afgifterne 25,97 kr. pr. kg. og

22,08 kr. pr. kg for henholdsvis sukkerholdige og sukkerfri varer. Hovedparten af afgiftsprovenuet

stammer fra de sukkerholdige varer.

Siden 2010 har salget af chokolade og slik været mere eller mindre konstant,

jf. tabel 6.1.

Der var

dog et større fald i salget i 2012, hvilket skal ses i lyset af afgiftsstigningen samme år. Salget af cho-

kolade og slik er sidenhen steget og synes at være stabiliseret de sidste tre år trods efterfølgende

afgiftsforhøjelser. Siden 2010 har afgiftsprovenuet fra chokoladeafgiften været stigende hvilket

primært skyldes afgiftsforhøjelser.

Tabel 6.1. Provenu og afgiftspligtigt salg af chokolade og slik (chokoladeafgiften)

Mio. kr.

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Vægtbaseret

afgift

1.470

1.530

1.735

2.023

1.992

2.157

Råstofafgift

144

159

193

181

204

186

Dækningsafgift

103

I alt

1.665

1.748

2.018

2.272

2.283

2.446

Vægtbaseret afgift,

mio. kg

1. Opgjort eksklusiv råstof- og dækningsafgiften og under antagelse af, at sukkerholdige varer udgør 95 pct. af det afgifts-

pligtige salg.

Anm.: Opgjort efter nationalregnskabsprincip.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6.3 Priser på chokolade og slik

Prisen på chokolade og slik i Danmark er siden 2000 steget med ca. 12 pct. i forhold til det generelle

forbrugerprisindeks,

jf. figur 6.1

. Dette skyldes bl.a. de høje afgiftsstigninger på chokolade og slik,

der har medført, at afgiften særligt siden 2011 har været stigende i reale termer.

GfK ConsumerScan indsamler priser på chokolade og slik købt af danske husholdninger i hen-

holdsvis Danmark og Tyskland. Ifølge ConsumerScan var detailprisen på chokolade og slik i Dan-

mark i 2015 i gennemsnit godt 109 kr. pr. kg, mens den var knap 55 kr. pr. kg i Tyskland,

jf. tabel 6.2

En væsentlig del af prisforskellen mellem Danmark og Tyskland kan tilskrives forskelle i afgifter og

moms, men også forskel i avancer mellem Danmark og Tyskland.

Således er prisen på chokolade og slik købt i Danmark er steget med ca. 18 kr. pr. kg siden 2010,

jf.

tabel 6.2

. I Tyskland er prisen i samme periode steget med godt 7 kr. Det bemærkes, at ved en pris

på 109,19 kr. pr. kg for sukkerholdige varer (over 0,5 g sukker pr. 100 g) udgør moms og afgifter ca.

56 pct. Prisen før afgifter og moms er således godt 61,40 kr., hvilket er højere end den gennemsnit-

lige detailpris i Tyskland. Det tyder på, at avancen på chokolade og slik er betydeligt højere i Dan-

mark end i Tyskland.

En anden årsag kan dog også være, at danskerne køber andre og billigere typer chokolade og slik i

Tyskland end i Danmark.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 6

Figur 6.1. Prisindeks for chokolade og slik (2000=100)

2000=100

160

140

120

100

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2000=100

160

140

120

100

Forbrugerprisindeks

Realafgift (sukkerholdig)

Realprisindeks

Realafgift (sukkerfri)

Anm.: Forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik dækker over sukkervarer, marmelade, chokolade mv., og indeholder

således også varer, som ikke er omfattet af afgiften.

Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.

Tabel 6.2. Priser på chokolade og slik i Danmark og Tyskland ifølge ConsumerScan

Kr. pr. kg

Chokolade og slik i alt

heraf købt i Danmark

heraf købt i Tyskland

Chokolade i alt

heraf købt i Danmark

heraf købt i Tyskland

Slik i alt

heraf købt i Danmark

heraf købt i Tyskland

Kilde: GfK ConsumerScan.

2010

88,10

91,36

47,35

100,50

103,95

55,51

72,75

75,67

38,11

2011

88,82

91,33

56,74

100,55

103,65

61,38

73,65

75,44

50,62

2012

96,59

101,44

52,03

108,29

112,93

62,36

81,71

86,59

40,71

2013

98,37

103,98

51,33

109,31

114,58

61,74

84,92

90,73

40,24

2014

99,33

104,46

52,04

108,47

113,30

60,15

87,08

92,39

42,83

2015

103,86

109,19

54,63

117,01

122,24

65,36

88,27

93,50

43,42

6.4 Grænsehandel med chokolade og slik

Knap 68 pct. af danskernes grænsehandel med chokolade og slik blev ifølge Gallup købt i Tyskland

og ca. 5 pct. i Sverige i 2015.

Ifølge TNS Gallups interviewundersøgelse er værdien af grænsehandlen med chokolade og slik

steget siden 2010,

jf. tabel 6.3

. Stigningen var særligt stor i 2015.

Den stigende grænsehandel kan ifølge Gallup skyldes primært, at danskerne generelt køber mere

chokolade og slik i udlandet, men det kan også skyldes, at danskerne køber dyrere produkter, når

de grænsehandler.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 6

Tabel 6.3. Grænsehandel med chokolade og slik ifølge Gallup

Mio. kr.

Øvrige Danmark

Grænseland

Danmark i alt

Kilde: TNS Gallup.

2010

594

643

2011

610

667

2012

769

830

2013

775

825

2014

739

782

2015

950

979

Modsat Gallup finder ConsumerScan, at værdien af grænsehandlen med chokolade og slik i Tysk-

land er faldet siden 2013, men både i værdi og mængder er grænsehandlen i Tyskland i 2015 en

del over niveauet i 2010,

tabel 6.4

Tabel 6.4. Grænsehandel med chokolade og slik ifølge ConsumerScan

2010

Mængde, mio. kg

Chokolade og slik købt i alt i Tyskland

heraf chokolade

heraf slik

Chokolade og slik købt i alt i Danmark

Chokolade og slik i alt

Værdi, mio. kr.

Chokolade og slik købt i alt i Tyskland

heraf chokolade

heraf slik

Chokolade og slik købt i alt i Danmark

Chokolade og slik i alt

Kilde: GfK ConsumerScan.

2011

2012

2013

2014

2015

2,7

1,4

1,3

33,3

36,0

2,7

1,5

1,2

34,7

37,4

3,8

2,0

1,8

34,6

38,4

4,5

2,3

2,2

37,4

41,9

4,0

2,1

1,9

36,8

40,8

3,9

2,0

1,9

36,1

40,0

126

3.042

3.168

154

3.167

3.321

196

123

3.510

3.706

229

142

3.890

4.119

208

128

3.848

4.056

214

130

3.940

4.154

ConsumerScans opgørelse over salget af chokolade og slik til danske husholdninger i både Dan-

mark og Tyskland undervurderer dog generelt salget i Danmark og grænsehandlen,

jf. kapitel 2

ConsumerScans opgørelse af grænsehandlen opregnes derfor på baggrund af det afgiftspligtige

salg. I overensstemmelse med Gallup viser det opregnede skøn for grænsehandlen ifølge Consu-

merScan en stigning i grænsehandlen i 2015,

jf. tabel 6.5

. Stigningen ifølge ConsumerScan er dog

mere begrænset, og samlet viser det opregnede skøn et fald i grænsehandlen på 8 pct. siden 2013,

mens Gallups opgørelse viser en stigning i samme periode.

På baggrund af udviklingen i Gallup og ConsumerScans opgørelse af grænsehandlen, er det Skat-

teministeriets vurdering, at grænsehandlen med chokolade og slik udgjorde 9,5 mio. kg i 2015,

jf.

tabel 6.6

Den illegale handel med chokolade og slik skønnes ligesom grænsehandlen at være steget. SKAT

har i 2015 gennemført et øget antal afgiftskontroller, og samtidig er der sket en stigning i beslag-

læggelser og reguleringsbeløbet for afgift af chokolade- og sukkervarer, som skønnes at svare til

knap 2,4 mio. kg i 2015

. SKATs afgiftskontroller indikerer umiddelbart, at der er sket en stigning i

Jf. SKATs indsats i 2015 mod illegal indførsel og handel med chokolade- og sukkervarer, Skatteudvalget 2015-16, SAU

alm. del bilag 148.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 6

den illegale handel med slik og chokolade. På den baggrund og på baggrund af den skønnede ud-

vikling i grænsehandlen vurderes den illegale handel med chokolade og slik at have udgjort 3,5 mio.

kg. i 2015.

Tabel 6.5. Opregning af skøn over grænsehandel ifølge ConsumerScan

Mio. kg.

Salg i Danmark

heraf salg til udlændinge

Skønsmæssigt til ikke-husholdninger

Salg til danske husholdninger i Danmark

Salg til danske husholdninger

iflg. ConsumerScan

Opregningsfaktor

Grænsehandel iflg. ConsumerScan

Grænsehandel opregnet husholdninger

2010

33,3

2,1

2,7

5,6

2011

34,7

2,1

2,7

5,6

2012

34,6

1,7

3,8

6,4

2013

37,4

1,8

4,5

8,2

2014

36,8

1,8

4,0

7,3

2015

36,1

1,9

3,9

7,5

Amn.: Skatteministeriet har ikke nye oplysninger vedr. salget til ikke-husholdninger og udlændinge. Derfor er salget til ikke-

husholdninger skønsmæssigt fastsat til 13 mio. kg, mens salg til udlændinge skønnes at udgøre 2 mio. kg af salget i Dan-

mark, svarende til antagelserne i

Status over grænsehandel 2014.

Kilde: GfK ConsumerScan, Skatteministeriet og egne beregninger.

Tabel 6.6. Sammenligning af skøn over grænsehandel med chokolade og slik

Mio. kg

Gallup

ConsumerScan opregnet

Skatteministeriets skøn

Illegal handel

Skatteministeriets skøn inkl. illegal handel

2010

12,5

5,6

6,3

2,0

8,3

2011

10,8

5,6

6,0

2,0

8,0

2012

14,8

6,4

8,0

2,5

10,5

2013

15,1

8,2

9,0

3,0

12,0

2014

14,2

7,3

8,5

3,0

11,5

2015

17,4

7,5

9,5

3,5

13,0

1. Da Gallups udelukkende opgør værdien af grænsehandlen med slik og chokolade, er der omregnet til mængder på

baggrund af prisen i Tyskland ifølge ConsumerScan.

Kilde: TNS Gallup, GfK ConsumerScan, Skatteministeriet og egne beregninger.

Samlet skønnes grænsehandlen inkl. den illegale handel med slik og chokolade at udgøre 13 mio.

kg i 2015 svarende til ca. 14 pct. af det samlede forbrug.

I relation til kontrol af illegal handel med chokolade og slik arbejder SKAT målrettet på at dæmme

op for dette. SKAT har således styrket kontrollen med illegal punktafgiftspligtige chokolade- og

sukkervarer i år, bl.a. ved at målrette indsatsen mod grossister/importører og registrerede detail-

handlere samt mod de geografisk mest risikobetonede områder. Herudover vil skatteministeren

senere på året fremsætte lovforslag om at skærpe straffen for illegal handel og indførsel af choko-

lade- og sukkervarer. Blandt andet i form af højere bøder.

6.5 Virkninger af afgiftsændringer

I dette afsnit illustreres nogle mulige virkninger af ændrede afgifter på chokolade og slik. Der er tale

om modelbaserede skøn, som er forbundet med betydelig usikkerhed. Antagelserne bag beregnin-

gerne er baseret på et opdateret grundlag for markedet og priser på chokolade og slik sammenlig-

net med den seneste grænsehandelsrapport,

jf. boks 6.1

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 6

De modelberegnede virkninger af afgiftsændringer på chokolade og slik er vist i tabel 6.7. Regneek-

semplet viser effekten af henholdsvis en afgiftsforhøjelse og en afgiftsnedsættelse på 2 kr. i forhold

til gennemsnitsafgiften i 2015.

Boks 6.1. Beregningsantagelser



Forbrugselasticiteten for chokolade og slik er forudsat at være -0,3. Det vil sige, at forbruget af cho-

kolade og slik forventes at falde med 3 pct., når prisen stiger med 10 pct.



Det antages, at ved en dansk pris svarende til prisen i Tyskland, vil danskere grænsehandle 2 mio.

kg chokolade og slik i udlandet uanset udenlandsk pris.



For hver gang prisen i Danmark stiger/falder med 1 kr. pr. kg, stiger/falder danskernes grænsehan-

del med 0,14 mio. kg, svarende til skønnet for grænsehandlen pr. krones prisforskel ved det aktuel-

le niveau.



For hver gang prisen i Danmark stiger/falder med 1 kr. pr. kg, stiger/falder danskernes illegale han-

del med 0,07 mio. kg, svarende til skønnet for den illegale handel pr. krones prisforskel ved det ak-

tuelle niveau.



For hver gang prisen i Danmark stiger/falder med 1 kr. pr. kg, falder/stiger udlændinges grænse-

handel i Danmark med 0,02 mio. kg.



Det antages, at prisen på chokolade og slik i 2015 udgør henholdsvis 109,2 kr. pr. kg i Danmark,

54,6 kr. pr. kg i udlandet og 57,6 kr. pr. kg ved ulovlig handel

1. Det er som i tidligere rapporter antaget, at den ulovlige chokolade og slik er købt i Tyskland til tysk pris inkl. moms med

en fortjeneste på 3 kr. pr. kg.

Kilde: Egne beregninger.

Tabel 6.7. Forventede virkninger af afgiftsændringer på chokolade og slik

heraf

Uden-

her

købt i

landsk

købt

ud-

køb i

ulovligt

landet

Mio. kg

94,2

94,9

95,5

80,7

81,9

83,0

9,8

9,5

9,2

3,7

3,5

3,3

2,0

2,1

129

-134

Selv-

Netto

heraf

finan-

sam- danske

sierings-

fund borgere

grad

Mio. kr.

-33

-163

165

Pct.

Afgift

Dansk Dansk

pris forbrug

heraf

købt i

Netto-

prove-

Kr. pr. kg

27,78

25,78

23,78

111,69

109,19

106,69

1. Afgiften i 2015 er opgjort som et gennemsnit af de to afgiftssatser, hvor afgiftssatsen for sukkerholdige produkter på 25,

97 kr. er antaget at udgøre 95 pct., mens afgiftssatsen for sukkerfri produkter på 22,08 kr. antages at udgøre 5 pct.

2. Nettoprovenu og selvfinansieringsgraden er opgjort ekskl. arbejdsudbud, og der er forudsat et tilbageløb på 20 pct. i

overensstemmelse med tidligere rapporter.

Kilde: Egne beregninger.

I henhold til beregningerne vil en afgiftsstigning på 2 kr. indebære, at forbruget falder med 0,7 mio.

kg, mens grænsehandlen øges med 0,3 mio. kg, og den illegale handel øges med 0,2 mio. kg. Ud-

lændinges handel i Danmark ventes ikke at ændre sig i nævneværdigt omfang. En afgiftsændring

på 2 kr. fra afgiftsniveauet i 2015 skønnes at medføre et nettoprovenu på ca. 130 mio. kr.

Afgiftsforhøjelsen skønnes at indebære et samfundsøkonomisk tab på godt 30 mio. kr., som dels

skyldes, at forbrugssammensætningen ændres ift. det ønskede før afgiftsændringen og øgede tids-

og transportomkostninger ved grænsehandel, samt tab af moms- og afgiftsindtægter på grund af

øget grænsehandel og illegal handel.

Afgiftsændringen på 2 kr. fra afgiftsniveauet i 2015 skønnes at have en selvfinansieringsgrad på ca.

25 pct. Selvfinansieringsgraden ved en afgiftsstigning angiver, hvor meget det umiddelbare mer-

provenu efter tilbageløb mindskes som følge af adfærdsændringer.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 7

7. Energiprodukter

7.1 Sammenfatning

Danskernes nettogrænsehandel med benzin skønnes at udgøre ca. 60 mio. liter i 2015 og er på

niveau med grænsehandlen i tidligere år. Det afspejler, at prisen på benzin er højere i Danmark end i

Sverige og Tyskland, selvom afgifterne er på samme niveau.

Omvendt grænsehandles der mere diesel i Danmark end i udlandet, svarende til en nettogrænse-

handel i dansk favør på ca. 290 mio. liter i 2015. Der er tale om en stigning i forhold til sidste rapport,

hvilket primært skyldes en anden metodetilgang til beregningen af forbruget mv. Prisen på diesel er

højere i Sverige end i Danmark, og der er således et incitament for svenskerne til at grænsehandle

diesel i Danmark. Prisen på diesel er dog lavere i Tyskland, selvom de danske afgifter på diesel er

lavere end afgifterne i Tyskland og Sverige. Afgifterne på benzin og diesel indekseres, og det vurde-

res i begrænset omfang at påvirke grænsehandlen.

Det samlede afgiftspligtige salg af benzin har været faldende siden 2010, mens salget af diesel har

været nogenlunde stabilt. Det skyldes et skifte fra benzin til diesel for personbiler, mens forbruget

hos varebiler og lastbiler, der primært anvender diesel, har været nogenlunde konstant. Dertil

kommer generel forbedret energieffektivitet, som alt andet lige vil medføre et fald i salget af brænd-

stof.

En lille nedsættelse (40 øre pr. liter) af de samlede afgifter på benzin og diesel fra det nuværende

niveau skønnes at medføre en selvfinansieringsgrad på ca. 82 pct. En afgiftsnedsættelse skønnes at

medføre et højere forbrug i Danmark. Desuden kan en nedsættelse af afgifterne på benzin og diesel

have betydning for momsprovenuet og provenuet fra de øvrige bilafgifter, da en nedsættelse af

brændstofafgifterne gør det billigere at køre bil.

Det afgiftspligtige salg af energikoks er steget i 2015, men er stadig på et meget lavt niveau. Priser-

ne på energikoks er betydeligt lavere i Tyskland end i Danmark, og det skyldes især forskelle i af-

giftsniveauet. Grænsehandlen med energikoks skønnes at udgøre ca. 20.000 ton, svarende til ca. 70

mio. kr. i 2015.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 7

7.2 Energi- og bilafgifter i Danmark

Rapporten omfatter kun benzin, diesel og energikoks, da det primært er disse afgiftsbelagte energi-

produkter, der grænsehandles. Grænsehandel med motorbrændstof er kun lovlig, når det sker i

køretøjets normale brændstoftank. Der kan grænsehandles med andre former for energiprodukter

som fx brænde. Da disse varer ikke er afgiftsbelagt, medtages de ikke særskilt i rapporten, da fokus

i grænsehandelsrapporten er på, hvordan de danske afgifter påvirker grænsehandlen

Afgifterne på benzin, diesel og energikoks består af energi-, CO2- og NOx-afgift,

jf. boks 7.1.

Afgifter

på energiprodukter er harmoniseret i EU. Minimumsafgiften på blyfri benzin svarer til ca. 2,7 kr. pr.

liter og for diesel ca. 2,5 kr. pr. liter. Minimumsafgiften på koks svarer til ca. 1,1 kr. pr. GJ.

Boks 7.1. Energiafgifter i Danmark

Energiafgift

Energiafgifterne er fastlagt efter energiindholdet i brændslerne (mineralolie, gas og kul), Energiaf-

gifterne er omfattet af EU's energibeskatningsdirektiv. Energiafgifterne er indekseret med 1,8 pct.

årligt til og med 2015 og herefter med den faktiske udvikling i nettoprisindekset med to års forsin-

kelse. Energiafgiften til rumvarme mv. udgør 54,5 kr. pr. GJ i 2015, mens energiafgiften på benzin

udgør ca. 129 kr. pr. GJ og for diesel ca. 75 kr. pr. GJ i 2015.

CO2-afgift

CO2-afgiften er fastlagt ud fra den mængde CO2, der i gennemsnit er i de forskellige energipro-

dukter, og dermed den mængde CO2, der udledes ved forbrænding. CO2-afgiften blev indført i

1992. Fra 2010 blev afgiften forhøjet til 150 kr. pr. ton CO2. CO2-afgiften indekseres som energi-

afgifterne og udgør 170 kr. pr. ton CO2 i 2015.

NOx-afgift

Der betales NOx-afgift pr. kg NO2-ækvivalent, der udledes til luften ved forbrænding. NOx-afgiften

blev indført i 2010 og blev forhøjet juli 2012. Brændstof er af afgiftstekniske grunde omfattet af

NOx-afgiften, men samtidig blev energiafgiften nedsat, således at den samlede afgiftsbelastning af

motorbrændstof er uændret. NOx-afgiften indekseres som energiafgifterne og udgør 26,4 kr. pr.

kg i 2015. NOx-afgiften nedsættes til 5,0 kr. pr kg udledt NOx fra 1. juli 2016. Det vil mindske den

samlede afgift på både energikoks og brændstof, da energiafgiften ikke er blevet forhøjet tilsva-

rende.

Som en del af Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

fra juli 2014 blev energi-

afgifterne nedsat med 18,6 kr. pr. GJ fra 1. januar 2015. Ændringen har ingen betydning for afgif-

terne på benzin og diesel, men for afgiften på energikoks, der samlet falder i 2015.

7.3 Benzin og diesel

Personbiler, der anvender benzin og diesel, udgør den altovervejende del af personbilparken i

Danmark, selvom der er sket en stigning i antallet af elbiler. Pr. januar 2015 bestod bestanden af

personbiler af ca. 1,6 mio. benzinbiler og knap 0,7 mio. dieselbiler og ca. 3.000 personbiler med

andre drivmidler end benzin og diesel. Langt størstedelen er elbiler.

Trafikarbejdet i tabel 7.1 indeholder kørte kilometer fra personbiler (benzin- og dieselbiler), lastbiler,

varebiler, busser, motorcykler og knallerter. Ca. 78 pct. af de kørte kilometer kommer fra personbi-

ler, mens ca. 15 pct. kommer fra varebiler. Kun godt 4 pct. vedrører lastbiler. De restende ca. 2 pct.

kommer fra busser, knallert 45 og motorcykler.

Dog er træpiller og brænde medtaget i kapitel 8 om øvrige varer.

Forsyningssikkerhedsafgiften (FSA): Afgift på VE-brændsler, som aldrig trådte i kraft. Public Service Obligations (PSO)

betales af elforbruget.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 7

Der har været en større stigning i trafikarbejdet i 2015 end i forrige år. Det indikerer, at der er frem-

gang i dansk økonomi, ligesom de lave priser på olie må forventes at have betydning,

jf. afsnit 7.3.3

Stigningen siden 2010 kommer primært fra dieselbiler.

Tabel 7.1. Trafikarbejde

Trafikindeks

Pct.

2010

2011

2012

2013

2014

2015

-1,3

1,6

0,1

0,7

2,5

2,9

Nationalt trafikarbejde på danske veje

Mia. km

45,3

46,0

46,4

47,5

48,9

Heraf benzin

24,7

23,8

22,7

22,4

22,7

Heraf diesel

20,6

22,2

23,4

24,0

24,8

Anm.: Tallene for 2015 er baseret på tal for januar-september 2015, hvor tallene ikke opdeles på benzin og diesel.

Kilde: Vejdirektoratet og egne beregninger.

Langt størstedelen af bestanden af køretøjer består af personbiler, hvor mere end 2 ud af 3 person-

biler består af benzinbiler i 2015,

jf. tabel 7.2

. Der er dog sket et skifte i bestanden mod flere diesel-

biler. Omlægningen af bilafgifterne i 2007 gav incitament til at købe biler med en god energieffekti-

vitet, og da dieselbiler er mere energieffektive end benzinbiler, gav omlægningen tilskyndelse til at

købe dieselbiler. Forhøjelsen af udligningsafgiften har imidlertid mindsket incitamentet til at købe

dieselbiler.

Tabel 7.2. Bestand af køretøjer

Antal, 1.000 stk.

heraf benzin

Personbiler

heraf diesel

I alt

heraf benzin

Varebiler

heraf diesel

I alt

Lastbiler

Busser

Total

2010

1.686

434

2.120

383

462

2.629

2011

1.662

502

2.164

369

441

2.650

2012

1.632

565

2.198

362

427

2.668

2013

1.614

618

2.234

358

417

2.694

2014

1.623

653

2.278

349

402

2.723

2015

1.640

687

2.330

348

398

2.770

Kilde: Danmarks Statistik. ’I alt’ inkluderer også biler på øvrige drivmidler som el og gas.

7.3.1 Afgiftspligtigt salg af benzin

Benzin anvendes primært til personbiler, mens varebiler primært anvender diesel. Benzin omfatter

forskellige typer af benzin med forskelligt blyindhold, oktantal og iblanding af biobrændstoffer. I dag

sælges der stort set kun blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer.

Det afgiftspligtige salg af blyfri benzin udgjorde knap 1,8 mia. liter i 2015, men har været faldende

siden 2010,

jf. tabel 7.4

. Det følger af skiftet fra benzinbiler til dieselbiler og en generel forbedret

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 7

energieffektivitet,

jf. tabel 7.3

. Den forbedrede energieffektivitet kan dels tilskrives den teknologiske

udvikling og dels et segmentskifte mod mindre biler, hvor energieffektiviteten er bedre

Tabel 7.3. Energieffektivitet for nyregistrerede personbiler

Km pr. liter

Benzin

Diesel

Kilde: Danmarks Statistik.

2010

18,3

21,4

2011

18,8

21,9

2012

20,6

23,1

2013

21,3

23,7

2014

21,5

24,2

2015

21,9

25,1

Det samlede provenu udgjorde ca. 7,3 mia. kr. i 2015,

jf. tabel 7.4.

Fra juli 2012 blev energiafgiften

for motorbrændstof sat ned med ca. 3,5 øre pr. liter, da NOx-afgiften blev forhøjet tilsvarende

, jf.

boks 7.1.

Det er blandt andet forklaringen på, at provenuet i 2013 er faldet i forhold til 2012.

Tabel 7.4. Afgiftspligtigt salg og provenu fra energiafgiften på blyfri benzin

2010

Afgiftspligtigt salg, mio. liter

Provenu, mio. kr.

2.089

8.028

2011

1.988

7.732

2012

1.884

7.397

2013

1.821

7.285

2014

1.797

7.315

2015

1.773

7.347

Anm.: Tabellen omfatter kun energiafgiften på blyfri benzin og blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstof. Dertil kommer

provenu fra CO2- og NOx-afgift, jf. boks 7.1. Provenuet er opgjort efter nationalregnskabsprincippet. Det afgiftspligtige salg

er beregnet på baggrund af provenu og de gældende satser i hvert år.

Kilde: Skatteministeriet.

7.3.2 Afgiftspligtigt salg af diesel

Diesel er blevet mere udbredt blandt personbiler og varebiler og lastbiler anvender også diesel. For

diesel skelnes der afgiftsmæssigt mellem svovlfri og svovlfattig diesel samt svovlfri diesel med 6,8

pct. biobrændstoffer. Der er de seneste år sket et skifte mod diesel med biobrændstoffer.

Det afgiftspligtige salg af diesel er faldet med ca. 6,5 pct. siden 2010 på trods af skiftet mod flere

dieselbiler

, jf. tabel 7.5

. Det skyldes en generel forbedret energieffektivitet, som også ses på udvik-

lingen i provenuet fra energiafgiften på svovlfri diesel. Omlægningen af bilafgifterne i 2007 gav

incitament til at købe dieselbiler, men forhøjelsen af udligningsafgiften og en forbedret energieffek-

tivitet har medvirket til, at det afgiftspligtige salg og provenuet ikke er steget mere.

Tabel 7.5. Afgiftspligtigt salg og provenu fra energiafgiften på svovlfri diesel

2010

Afgiftspligtigt salg, mio. liter

Provenu, mio. kr.

3.226

7.997

2011

3.397

8.553

2012

2.940

8.774

2013

2.927

8.775

2014

2.962

9.101

2015

3.019

9.182

Anm.: Tabellen omfatter kun energiafgiften på svovlfri diesel og svovlfri diesel med 6,8 pct. biobrændstof. Dertil kommer

provenu fra CO2- og NOx-afgift, jf. boks 7.1. Provenuet er opgjort efter nationalregnskabsprincippet. Det afgiftspligtige salg

er beregnet på baggrund af provenu og de gældende satser i hvert år.

Kilde: Skatteministeriet.

7.3.3 Prisen på olie

Overordnet set er prisen på råolie faldet betydeligt den seneste tid. Prisen på en tønde olie var

omkring 100 dollars pr. tønde i august 2014, men siden da er prisen faldet markant. I december

Skatteministeriet: Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab – og billigere biler

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 7

2015 var prisen nede på ca. 37 dollars pr. tønde. Det har påvirket prisen på benzin og diesel. I ud-

gangspunktet rammer en ændring i verdensmarkedsprisen ens i fx Danmark, Sverige og Tyskland.

Men på grund af forskel i momsen, som er lavere i Tyskland end i Danmark og Sverige, vil et fald i

verdensmarkedsprisen på råolie alt andet lige medføre mindre grænsehandel i Tyskland.

7.3.4 Pris og afgifter på benzin

Den samlede afgift på benzin udgjorde ca. 4,57 kr. pr. liter i 2015,

jf. tabel 7.6

. Afgifterne er væsentlig

højere end EU's minimumssatser. Ud over afgifterne betales der også moms af brændstof inkl.

afgifterne.

Grænsehandel med benzin afhænger primært af prisforskellene mellem Danmark og henholdsvis

Sverige og Tyskland. Forskelle i priserne mellem landene kan skyldes forskelle i afgifter og moms-

satser, men også forskelle i avancer og andre omkostninger.

Afgifterne på benzin er lavere i Danmark end i Tyskland og Sverige,

jf. tabel 7.6

. Siden 2010 er afgif-

ten på benzin i Tyskland uændret, mens den svenske afgift er steget. Da afgifterne er højere i Sveri-

ge og Tyskland end i Danmark, er der umiddelbart et incitament til at grænsehandle benzin i Dan-

mark. Den uændrede tyske afgift siden 2010 og en dansk afgift, der indekseres, vil alt andet lige

medføre, at incitamentet til at grænsehandle i Danmark er blevet mindsket siden 2010.

Tabel 7.6. Afgifter på blyfri benzin i Tyskland, Sverige og Danmark

Tyskland

DKK pr. liter

2010

2011

2012

2013

2014

2015

4,87

4,88

4,87

4,88

EUR pr. liter

0,65

Sverige

DKK pr. liter

4,30

4,54

4,84

4,86

4,62

4,66

SEK pr. liter

5,50

5,65

5,63

5,85

Danmark

DKK pr. liter

4,27/4,18

4,25

4,33

4,41

4,49

4,57

1) I 2010 blev der både anvendt blyfri benzin med og uden biobrændstof. Afgiften for blyfri benzin udgjorde ca. 4,27 kr. pr.

liter i 2010, mens afgiften for blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer udgjorde ca. 4,18 kr. pr. liter i 2010. Forskellen

skyldes, at energiindholdet er lavere i biobenzin. Fra og med 2011 vises afgiften for blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstof,

som er det mest anvendte benzin.

Anm.: Afgifterne er opgjort ekskl. moms. I Sverige består afgiften på benzin af en energiafgift og en CO

-afgift. I Danmark

er afgiften opgjort inkl. energi-, CO

-, og NOx-afgift.

Kilde: Skatteverket, EU-Kommisionen Excise Duty Tables, Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.

Momsen på energiprodukter i både Danmark og Sverige udgør 25 pct. I Tyskland udgør momsen 19

pct. Med moms udgør afgiften i 2015 ca. 5,81 kr. pr. liter i Tyskland og ca. 5,83 kr. pr. liter i Sverige. I

Danmark udgør afgiften med moms ca. 5,71 kr. pr. liter i 2015. Selv med momsforskellen mellem

Danmark og Tyskland er afgiften inkl. moms i Danmark lavere end afgiften i Tyskland (ca. 10 øre pr.

liter) og Sverige (ca. 12 øre pr. liter). Afgifterne inkl. moms giver således også incitament til at græn-

sehandle benzin i Danmark.

Afgifterne på benzin indekseres, men stigningen i den reale afgift fra 2013 viser, at indekseringen er

højere end den gennemsnitlige forbrugerprisstigning siden 2013. Fra 2010 til 2013 svarer indekse-

ringen ikke helt til den gennemsnitlige forbrugerprisstigning,

jf. figur 7.1.

Faldet i realprisindekset for benzin i 2015 skyldes primært det store fald i verdensmarkedsprisen

på olie, som også ses i forbrugerprisindekset for benzin. Ændringerne i den reale pris på benzin

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 7

skyldes således kun i begrænset omfang afgifterne og i langt højere grad bevægelser i verdens-

markedsprisen på olie, som i udgangspunktet rammer landene lige.

Figur 7.1. Realprisindeks for benzin (2010 = 100)

Indeks 2010=100

140

120

100

2010

2011

2012

2013

2014

Indeks 2010=100

140

120

100

2015

Forbrugerprisindeks for benzin

Realafgift

Realprisindeks for benzin

Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.

Selvom afgifterne isoleret set er lavere i Danmark end i Sverige og Tyskland, er den danske pris

stadig højere end prisen på benzin i Sverige og Tyskland og er den tredjehøjeste i EU,

jf. figur 7.2.

Figur 7.2. Priselementer for blyfri benzin pr. februar 2016

Kr. pr. liter

Anm.: Da Sverige har forhøjet afgiften med godt 0,4 øre pr. liter fra 1. januar 2016 vises også tal for Sverige og Danmark i

2015. Priserne var højere end priserne i 2016, hvilket skyldes den lavere verdensmarkedspris på olie i 2016. Priserne for

2016 er opgjort d. 1. februar 2016, mens priserne for Sverige og Danmark i 2015 er opgjort 7. september 2015.

Kilde: EU-Kommissionen,

http://ec.europa.eu/energy/en/statistics/weekly-oil-bulletin

samt egne beregninger.

Holland

Italien

Danmark

Sverige

Finland

Grækenland

Storbritannien

Malta

Portugal

Frankrig

Tyskland

Irland

Belgien

Gnst EU 28

Slovenien

Slovakiet

Kroatien

Cypern

Spanien

Rumænien

Østrig

Bulgarien

Luxembourg

Letland

Litauen

Tjekkiet

Ungarn

Estland

Polen

Pris ekskl. afgift og moms

Afgift

Moms

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 7

Benzin er knap 1 kr. billigere pr. liter i Tyskland end i Danmark, mens prisen var ca. 13 øre lavere pr.

liter i Sverige, selvom både Sverige og Tyskland har højere afgifter. Det bemærkes, at Sverige fra

januar 2016 har forhøjet deres afgift med ca. 37 øre pr. liter. Det ændrer dog ikke på billedet af, at

den danske detailpris både i 2015 og 2016 er højere end både den svenske og tyske detailpris, og

der således er incitament for danskere til at købe benzin i Tyskland og Sverige.

Antallet af tankstationer i Danmark er faldet betydeligt de sidste mange år, men der er stadig relativt

få biler pr. tankstation i Danmark. Det kan være med til at forklare, at der er højere omkostninger i

Danmark end fx i Tyskland, hvor der er mere end dobbelt så mange biler pr. tankstation i 2012. Dog

har skiftet fra bemandede til ubemandede tankstationer reduceret driftsomkostningerne

Hvis den danske pris ekskl. moms og afgifter var på niveau med den svenske, ville den samlede

danske pris være lavere end den svenske pris

Det vil således give incitament til at grænsehandle

benzin i Danmark. Hvis der tages udgangspunkt i den tyske pris ekskl. moms og afgifter, ville den

samlede danske pris kun være marginalt højere end den tyske pris. Selvom afgifterne inkl. moms er

lavere i Danmark end i Tyskland betyder momsforskellen (25 pct. ift. 19 pct.), at den samlede pris vil

blive marginalt højere end den tyske.

Det er den samlede pris på benzin, der har betydning for grænsehandlen, og når den samlede pris i

Danmark er højere end i nabolandene, så øges tilskyndelsen til grænsehandel i udenlandsk favør,

uanset om baggrunden er forskelle i avancer, andre omkostninger eller afgifter.

7.3.5 Pris og afgifter på diesel

I Tyskland er afgiften på diesel knap 40 øre højere pr. liter end i Danmark

jf. tabel 7.7

. Afgiften i Sve-

rige er ca. 90 øre højere pr. liter end i Danmark i 2015. Den tyske afgift er uændret siden 2010, mens

den svenske afgift er steget med ca. 64 øre pr. liter siden 2010. I samme periode er den danske

afgift steget med 23 øre pr. liter. Ud fra afgifternes størrelse er tilskyndelsen til at grænsehandle i

Danmark blevet større for svenskerne. Den uændrede tyske afgift har alt andet lige mindsket til-

skyndelsen til at købe diesel i Danmark, da forskellen mellem afgifterne er blevet mindre over tid.

Tabel 7.7. Afgifter på svovlfri diesel i Tyskland, Sverige og Danmark

Tyskland

DKK pr. liter

2010

2011

2012

2013

2014

2015

3,5

3,51

EUR pr. liter

0,47

Sverige

DKK pr. liter

3,39

3,75

4,00

4,19

3,97

4,03

SEK pr. liter

4,34

4,54

4,67

4,86

4,85

5,05

Danmark

DKK pr. liter

2,9

2,95/2,91

2,97

3,02

3,07

3,13

1) I 2011 blev der både anvendt svovlfri diesel med og uden biobrændstof. I 2011 udgjorde afgiften for svovlfri diesel ca.

2,95 kr. pr. liter, mens afgiften for svovlfri diesel med 6,8 pct. biobrændstoffer udgjorde ca. 2,91 kr. pr. liter. Forskellen

skyldes, at energiindholdet er lavere i biodiesel. Fra og med 2012 vises afgiften for svovlfri diesel med 6,8 pct. biobrænd-

stof, som er det mest anvendte diesel. For 2010 vises afgiften for svovlfri diesel uden biobrændstoffer, som var det mest

anvendte diesel i 2010.

Anm.: I Danmark opgøres afgiften i øre pr. liter. Tabellen giver de afrundende satser i kr. pr. liter. I Sverige består afgiften

på diesel af en energiafgift og en CO

-afgift. I Danmark er afgiften opgjort inkl. energi-, CO

-, og NOx-afgift.

Kilde: Skatteverket, EU-Kommissionen Excise Duty Tables, Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.

Energi- og Olieforum: Energinoter 2014/15

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 7

Afgiften på diesel er lavere end afgiften på benzin i både Danmark, Sverige og Tyskland. Mini-

mumsafgiften på diesel er også lavere end minimumsafgiften på benzin. Det skyldes tidligere et

hensyn til erhvervslivet, da det primært var dem, der købte dieselbiler. Med tiden er dieselbiler ble-

vet udbredt blandt personbiler.

Den danske afgift inkl. moms udgør ca. 3,91 kr. pr. liter i 2015. Det er ca. 0,26 kr. pr. liter mindre end

den tyske afgift inkl. moms i 2015 og ca. 1,13 kr. pr. liter mindre end den svenske afgift inkl. moms i

2015. Afgifterne på diesel i Danmark giver umiddelbart også et incitament til at købe diesel i Dan-

mark, men den faktiske grænsehandel afhænger af den samlede danske pris i forhold til prisen i

udlandet.

Faldet i realprisen på diesel er især drevet af et fald i 2015 på ca. 12 pct., hvilket primært skyldes

faldet i verdensmarkedsprisen på olie,

jf. figur 7.3.

Det samme ses for benzin,

jf. figur 7.1.

Siden

2013 er indekseringen højere end den samlede forbrugerprisstigning, hvilket betyder, at realafgiften

er steget i perioden.

Figur 7.3. Prisindeks for diesel (2010=100)

Indeks 2010=100

140

120

100

2010

2011

2012

2013

2014

Indeks 2010=100

140

120

100

2015

Forbrugerprisindeks for diesel

Realafgift

Realprisindeks for diesel

Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.

Selvom realprisen er faldet over tid, er prisen på diesel imidlertid højere i Danmark end i Tyskland til

trods for, at afgiften er lavere. Prisen i Sverige er derimod 1,27 kr. højere pr. liter end i Danmark i

2016. Prisen i både Danmark og Sverige er over EU-gennemsnittet på 7,59 kr. pr. liter,

jf. figur 7.4

Det bemærkes, at Sverige fra januar 2016 har forhøjet deres afgift med ca. 41 øre pr. liter. Det har

yderligere skubbet til prisforskellen mellem Danmark og Sverige og dermed incitamentet for sven-

skerne til at grænsehandle diesel i Danmark.

Lastbiler kører på diesel og har en langt større tank til brændstof end personbiler. Lastbiler kan

derfor nå længere på en fuld tank diesel, også selvom de har en dårligere energieffektivitet end

personbiler. Derfor giver prisforskelle på diesel i højere grad grundlag for grænsehandel end benzin.

Lastbiler kører relativt hyppigt over grænserne og kan til en vis grad tilpasse deres tankningsmøn-

stre efter dieselpriserne.

På en tankfuld diesel kan en lastbil, afhængig af tankens størrelse og lastbilens energieffektivitet,

ikke kun nå Sverige og Tyskland, men også Polen, Tjekkiet, Belgien, Holland og Luxembourg, hvor

prisen på diesel er en del lavere end i Danmark. Det er derfor ikke kun dieselpriserne i Sverige og

Tyskland, der kan påvirke grænsehandlen med diesel i Danmark.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 7

Figur 7.4. Priselementer for diesel pr. februar 2016

Kr. pr. liter

Anm.: Da Sverige har forhøjet afgiften med ca. 0,5 øre pr. liter fra 1. januar 2016 vises også tal for Sverige og Danmark i

2015. Priserne var højere end priserne i 2016, hvilket skyldes den lavere verdensmarkedspris på olie i 2016. Priserne for

2016 er opgjort d. 1. februar 2016, mens priserne for Sverige og Danmark i 2015 er opgjort 7. september 2015.

Kilde: EU-Kommissionen,

http://ec.europa.eu/energy/en/statistics/weekly-oil-bulletin

samt egne beregninger.

Prisforskellene mellem landene afspejler forskelle i avancer og andre omkostninger. Blandt andet

kan få biler pr. tankstation i Danmark være med til at forklare en højere dansk pris ekskl. moms og

afgifter. En høj dansk avance har samme negative effekt på grænsehandlen som en afgift, idet der

dog kan være en tendens til, at avancerne er lavere i de grænsenære områder end i resten af landet.

7.3.6 Grænsehandel med motorbrændstof

Grænsehandel med benzin og diesel kan defineres som det brændstof, der føres ind og ud af lan-

det via køretøjets brændstoftank. En tankning i Danmark og efterfølgende brug i udlandet vil være

grænsehandel i dansk favør. Hvis der derimod tankes i udlandet, og brændstoffet efterfølgende

bruges i Danmark, vil det være grænsehandel i udenlandsk favør.

Grænsehandel med benzin og diesel opgøres som en nettoopgørelse. Hvis der købes 10 liter i

Danmark, som forbruges i Tyskland, og der købes 15 liter benzin i Tyskland, der forbruges i Dan-

mark, er der en nettogrænsehandel på 5 liter i udenlandsk (tysk) favør.

Grænsehandel med benzin og diesel kan ske ved økonomitankninger og grænsehandelstanknin-

ger. Økonomitankninger foretages af bilister, der uanset eventuelle forskelle i priserne på brændstof

passerer grænsen, men som tager hensyn til prisforskelle i deres tankningsmønster. Hvis priserne

er højere i Danmark end i Tyskland, vil bilister der med deres tankningsmønster ellers ville tanke i

Danmark til en høj pris, udskyde deres køb af brændstof, indtil de når en lavere pris i Tyskland.

Grænsehandelstankninger foretages af bilister, der på grund af forskelle i priserne på benzin vil

passere grænsen for at tanke. For en detaljeret beskrivelse af økonomitankninger og grænsehan-

delstankninger henvises til

Status over grænsehandel 2000.

Storbritannien

Sverige

Malta

Italien

Finland

Danmark

Portugal

Cypern

Bulgarien

Irland

Holland

Gnst EU 28

Frankrig

Tyskland

Belgien

Rumænien

Slovenien

Grækenland

Tjekkiet

Ungarn

Kroatien

Østrig

Slovakiet

Spanien

Estland

Letland

Luxembourg

Litauen

Polen

Pris ekskl. afgift og moms

Afgift

Moms

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 7

Metode og antagelser bag opgørelsen af forbruget af motorbrændstof er beskrevet i afsnit 2.5.

7.3.7 Grænsehandel med benzin

Det samlede benzinforbrug for danske køretøjer i Danmark påvirkes af kørselsomfanget, bestanden

af personbiler og energieffektiviteten. Det samlede forbrug af benzin inkl. udlændinges forbrug i

Danmark,

jf. afsnit 2.5

, skønnes med betydelig usikkerhed til knap 1,7 mia. liter i 2015. Der er især

usikkerhed om skønnet for 2015, da der endnu ikke er offentliggjort fordeling af antallet af kørte

kilometer i 2015 på de forskellige motorkøretøjer.

Tabel 7.8. Beregnet forbrug af benzin i Danmark

Mio. liter

Personbiler

Varebiler

Andet

Udlændinges forbrug i Danmark

I alt

2010

1.859

140

2.123

2011

1.762

130

2.001

2012

1.624

120

1.839

2013

1.549

110

1.744

2014

1.515

100

1.692

2015

1.481

100

1.657

1): Der er stor usikkerhed forbundet med tallene for 2015, da der kun er et samlet tal for antallet af kørte kilometer i 2015.

Der er således lavet skøn for fordelingen af kørte kilometer på de forskellige motorkøretøjer (personbil, lastbil mv.) og

opsplitning på benzin og diesel. Skønnene er blandt andet lavet på baggrund af udviklingen i bestanden fra 2014 til 2015

og lastbiltrafikindeks. Skønnene er lavet, så summen af kørte kilometer opdelt på køretøj og brændstof passer med den

offentliggjorte sum for kørte kilometer for 2015. Tallene for 2015 vil således blive justeret i næste rapport, når opdelingen af

kørte kilometer er offentliggjort.

Anm.: Summen af de enkelte elemeter kan afvige fra totallen pga. afrundinger.

Kilde: Vejdirektoratet og egne beregninger

Forskellen mellem det beregnede forbrug af benzin i Danmark og det afgiftspligtige salg udgør

nettogrænsehandlen med benzin. Beregningen af nettogrænsehandel er især følsom over for anta-

gelsen om udlændinges forbrug i Danmark og den forudsatte energieffektivitet.

Tabel 7.9. Beregnet nettogrænsehandel med benzin i Danmark

Mio. liter

Beregnet forbrug, jf. tabel 7.8

Afgiftspligtigt salg, jf. tabel 7.4

Forskel

Kilde: Egne beregninger

2010

2.123

2.089

-34

2011

2.001

1.988

-13

2012

1.839

1.884

2013

1.744

1.821

2014

1.692

1.797

105

2015

1.657

1.773

117

Et minus i tabel 7.9 indikerer, at der er tale om nettogrænsehandel i udenlandsk favør, mens et plus

indikerer, at der er tale om nettogrænsehandel i dansk favør. Der er således sket et skifte i netto-

grænsehandlen fra udenlandsk til dansk favør. På baggrund af tabel 7.9 skønnes nettogrænsehand-

len med benzin at udgøre ca. 105 mio. liter i dansk favør i 2014 og ca. 115 mio. liter i 2015.

Der er dog betydelig usikkerhed ved metoden. Hvis der ikke er en nedgang i udlændinges forbrug af

benzin, som forudsat i tabel 7.8, og udlændinge kører mere i Danmark, vil nettogrænsehandlen

være mindre i dansk favør og tæt på neutral. Hvis den gennemsnitlige energieffektivitet, der er be-

regnet for bestanden af personbiler er for lav i forhold til den faktiske energieffektivitet, vil netto-

grænsehandlen blive større i dansk favør. Der er i beregningen af den gennemsnitlige energieffekti-

vitet indirekte forudsat, at bilerne uanset alder kører lige langt, men da årskørslen oftest er faldende

med alderen af bilen, vil en ny bil formentlig køre flere kilometer end en ældre bil. Det vil trække i

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 7

retning af en højere energieffektivitet for bestanden og en mere gunstig nettogrænsehandel i dansk

favør.

Der er desuden opstillet en enkel model,

jf. afsnit 2.5

, som på baggrund af oplysninger om prisfor-

skelle på benzin mellem Danmark og henholdsvis Sverige og Tyskland, kan give et skøn for græn-

sehandlen med benzin. Denne model viser, i modsætning til tabel 7.9, at grænsehandlen med ben-

zin er steget og er i udenlandsk favør. Nettogrænsehandlen skønnes på den baggrund at udgøre ca.

80 mio. liter i udenlandsk favør i 2014 og ca. 90 mio. liter i 2015,

jf. tabel 7.10

I modellen er der foretaget korrektion på 15 øre pr. liter for prisforskellen i Danmark i forhold til både

Tyskland og Sverige, da man med et kundekort har mulighed for at få 15 øre pr. liter i rabat et sted,

mens rabatten er lidt lavere for benzin hos et andet selskab. Der er tidligere kun foretaget korrektion

i forhold til den tyske pris. Den beregnede grænsehandel i tabel 7.10 er følsom over for, hvornår der

ses på prisforskellene mellem to lande. Nedenstående tager udgangspunkt i en enkel observation

pr. år for prisforskellene. Priserne er fra midten af januar de pågældende år.

Som følge af forskelle i prisen på benzin mellem Danmark og henholdsvis Sverige og Tyskland kan

det betale sig at grænsehandle benzin i udlandet. Dog vil langt størstedelen af grænsehandlen med

benzin foretages af husholdningerne, og vil formentlig ske som økonomitankninger. Selv med en

prisforskel på ca. 60 øre pr. liter, vil man kun kunne spare ca. 30 kr., hvis man kan fylde en tank på 50

liter. Det svarer til, at man kan køre knap 20 km hver vej for at tanke benzin (ved en energieffektivitet

på 15 km pr. liter) før besparelsen er brugt på ekstra kørsel. Grænsehandlen med benzin skønnes

derfor stadig at være af begrænset omfang.

Tabel 7.10. Beregnet grænsehandel med benzin

Dansk merpris i

forhold til Tysk-

land

Dansk merpris i

forhold til Sveri-

Samlet græn-

sehandel i

udenlandsk

favør

Grænsehandel i

tysk favør

Grænsehandel i

svensk favør

Mio. liter

Øre pr. liter

2010

2011

2012

2013

2014

2015

101

-3

-1

Kilde: EU-Kommissionen,

http://ec.europa.eu/energy/en/statistics/weekly-oil-bulletin

samt egne beregninger.

Indikatorerne for grænsehandel med benzin trækker i hver sin retning

, jf. tabel 7.9 og tabel 7.10

. Der

er usikkerhed forbundet med begge metoder. Der er dog umiddelbart ikke noget, der peger på, at

der skal være grænsehandel med benzin i dansk favør. Da den samlede pris er højere i Danmark

end i Sverige og Tyskland, bør grænsehandlen alt andet lige være i udenlandsk favør eller i balance,

hvis de små prisforskelle ikke er tilstrækkelige til at skabe incitament til at grænsehandle.

På baggrund af de tilgængelige skøn og oplysninger om prisen på benzin i Danmark og udlandet

vurderes nettogrænsehandlen med benzin at være i udenlandsk favør med ca. 60 mio. liter i 2014

og 2015. Det er knap 3 pct. af det samlede afgiftspligtige salg med benzin i 2015.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 7

7.3.8 Grænsehandel med diesel

Diesel anvendes primært af lastbiler og varebiler, men er blevet mere udbredt blandt personbiler,

hvilket også ses i tabel 7.11. Det antages, at salget af diesel til andre formål end motorbrændstof til

biler (fx fyringsolie) udgør 550 mio. liter i alle år,

jf. Status over grænsehandel 2012.

Tabel 7.11. Beregnet forbrug af diesel

Mio. liter

Personbiler

Varebiler

Busser

Lastbiler

Andre formål

2010

569

537

146

692

550

2.494

2011

663

505

143

705

550

2.567

2012

734

482

142

680

550

2.588

2013

767

463

142

666

550

2.588

2014

798

457

146

673

550

2.624

2015

830

455

148

681

550

2.664

1): Der er stor usikkerhed forbundet med tallene for 2015, da der kun er et samlet tal for antallet af kørte kilometer i 2015.

Der er således lavet skøn for fordelingen af kørte kilometer på de forskellige motorkøretøjer (personbil, lastbil mv.) og

opsplitning på benzin og diesel. Skønnene er blandt andet lavet på baggrund af udviklingen i bestanden fra 2014 til 2015

og lastbiltrafikindeks. Skønnene er lavet, så summen af kørte kilometer opdelt på køretøj og brændstof passer med den

offentliggjorte sum for kørte kilometer for 2015. Tallene for 2015 vil således blive justeret i næste rapport, når opdelingen af

kørte kilometer er offentliggjort.

Kilde: Vejdirektoratet og egne beregninger

Nettogrænsehandlen med diesel kan opgøres som forskellen mellem det afgiftspligtige salg og et

skøn for forbrug af diesel i Danmark. Opgørelsen er imidlertid mere upræcis, da der sælges diesel til

andre formål end transport.

Denne tilgang indebærer en nettogrænsehandel på ca. 790 mio. liter i 2015 i dansk favør,

jf. tabel

7.12

. Det er tidligere vurderet, at ca. 36 pct. af forskellen mellem det beregnede forbrug og det af-

giftspligtige salg er grænsehandel,

jf. afsnit 2.5

. Hvis denne andel antages uændret, skønnes græn-

sehandlen i dansk favør at udgøre ca. 280 mio. liter i dansk favør i 2015 og ca. 310 mio. liter i 2014.

Tabel 7.12. Beregnet nettogrænsehandel med diesel

Mio. liter

Beregnet forbrug, jf. tabel 7.11

Afgiftspligtigt salg jf. tabel 7.5

Forskel

Kilde: Egne beregninger

2010

2.494

3.226

731

2011

2.567

3.397

830

2012

2.588

3.453

865

2013

2.588

3.418

830

2014

2.624

3.481

857

2015

2.664

3.450

786

Der er tidligere skønnet over den sandsynlige fordeling af det indenlandske salg af diesel på blandt

andet danske køretøjer på dansk vej og nettogrænsehandel i dansk favør. Det blev skønnet, at

nettogrænsehandlen med diesel i dansk favør udgjorde ca. 9 pct. af det indenlandske salg i 2008.

Hvis denne andel antages uændret, kan nettogrænsehandlen opgøres til ca. 310 mio. liter i 2015.

Der tages her ikke hensyn til ændringer i de relative priser i perioden, ligesom der heller ikke tages

højde for ændringer i fx udenlandsk kørsel på dansk vej og et større forbrug af diesel til personbiler.

Kørslen på danske veje med udenlandske lastbiler er steget betydeligt fra 2009 til 2014, ligesom

der er sket et skifte mod flere personbiler, der anvender diesel. Hvis der tages højde for forskellen i

udlændinges kørsel på danske veje og et øget forbrug af diesel til danske personbiler i modellen,

skønnes nettogrænsehandlen at udgøre ca. 290 mio. liter i 2014 og 2015.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 7

På baggrund af de tilgængelige skøn og oplysninger er det lagt til grund, at nettogrænsehandlen

med diesel udgør ca. 300 mio. liter i 2014 og ca. 290 mio. liter i 2015. Der er således tale om en

begrænset stigning i forhold til forrige grænsehandelsrapport. I

Status over grænsehandel 2014

blev det skønnet, at grænsehandlen med diesel udgjorde ca. 200 mio. liter i 2013. Det skyldes

blandt andet en ændret tilgang i beregningen af forbruget af diesel, som tager udgangspunkt i de

faktiske kørte kilometer det pågældende år, samt at der tages udgangspunkt i det afgiftspligtige

salg af svovlfri diesel,

jf. afsnit 2.5

7.3.9 Virkninger af afgiftsændringer

I dette afsnit illustreres mulige virkninger af at ændre afgifterne på benzin og diesel. Der er tale om

modelbaserede skøn, som er forbundet med betydelig usikkerhed. Antagelserne bag beregninger-

ne er de samme som i tidligere grænsehandelsrapporter, som er opdateret i forhold til markedets

struktur mv.,

jf. boks 7.2

. Herudover er provenuvirkningen fra de øvrige bilafgifter ved ændring af

brændstofafgifterne opdateret blandt andet som følge af nedsættelsen af registreringsafgiften. Det

har isoleret set en stor betydning for den samlede provenuvirkning, da den høje selvfinansierings-

grad ved en ændring i brændstofafgifterne blandt andet skyldes provenuet fra de øvrige bilafgifter.

Derudover har faldet i verdensmarkedsprisen på olie også en betydning, da en lavere samlet pris på

benzin og diesel medfører, at momsprovenuet, der fås ved hjemvendt grænsehandel (hvis brænd-

stofafgifterne nedsættes), bliver mindre.

En afgiftsnedsættelse vil i første omgang medføre et umiddelbar mindreprovenu for staten. Men

samtidig kan afgiftsnedsættelsen bidrage til mindre grænsehandel i udenlandsk favør (eller øget

grænsehandel i dansk favør) og derigennem et øget provenu for staten. En lavere afgift på brænd-

stof vil øge forbruget af benzin og diesel i Danmark. Desuden vil der være en afledt effekt på

momsprovenuet som følge af mindre grænsehandel i udenlandsk favør (eller øget grænsehandel i

dansk favør). Bilparken kan også vokse, da det bliver billigere at køre i bil. Det vil medføre et øget

provenu fra registreringsafgiften og de andre løbende afgifter på biler. Der vil være forskel på de

kortsigtede og langsigtede effekter af at ændre på brændstofafgifterne. Det skyldes, at tilpasningen

til ny bil eller ændring af arbejdssted eller bopæl først kan ske efter noget tid.

Der er eksterne omkostninger forbundet med bilkørsel som følge af gener fra blandt andet luftforu-

rening og trængsel. Det skønnes, at lidt mere end halvdelen af de marginale eksterne omkostninger

kommer fra uheld, godt en fjerdedel fra trængsel og resten fra CO2, støj, luftforurening og slitage af

infrastruktur

. Størrelsen og opgørelsen af de eksterne omkostninger er forbundet med usikker-

hed.

Boks 7.2. Beregninger af afgiftsændringer på benzin og diesel

Som i tidligere grænsehandelsrapporter er det antaget, at forbruget i Danmark ændres med 0,04

pct. af det afgiftspligtige salg ved en forhøjelse af afgiften med 1 øre pr. liter for både benzin- og

dieselbiler. Det forudsættes endvidere, at grænsehandlen forværres med 0,076 pct. af det afgifts-

pligtige salg ved en forhøjelse af prisen med 1 øre pr. liter for benzinbiler. For mindre dieselbiler

antages, at grænsehandlen forværres med 0,057 pct. ved en forhøjelse af prisen med 1 øre pr. li-

ter (svarende til 75 pct. af effekten for benzinbiler). For store dieselbiler forudsættes en effekt på

grænsehandlen på 2,85 mio. liter hver gang prisen uden moms ændres med 1 øre pr. liter ift. an-

dre lande.

DTU Transport: Transportøkonomiske enhedspriser

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 7

I tabel 7.13 vises modelberegnede effekter af at forhøje eller sænke afgiften på benzin og diesel

med 40 øre. Hvis afgifterne nedsættes 40 øre, skønnes det at medføre et umiddelbart mindrepro-

venu på knap 2 mia. kr. Som følge af ændringer i indenlandsk forbrug og grænsehandel samt afled-

te effekter på momsprovenuet og provenuet fra de øvrige bilafgifter skønnes nettoprovenuet at

udgøre et mindreprovenu på ca. 350 mio. kr. Selvfinansieringsgraden skønnes således at udgøre ca.

82 pct. Som følge af øget kørsel skønnes der at være yderligere eksterne omkostninger på 875 mio.

kr. fra blandt andet øget udledning af CO2 og trængsel. Borgernes gevinst ved at nedsætte brænd-

stofafgifterne er større end de øgede eksterne omkostninger og mindreprovenuet for staten, og der

er derfor en positiv samfundsøkonomisk effekt af at nedsætte afgifterne.

Tabel 7.13. Virkninger af afgiftsændringer på benzin og diesel

Øre pr.

liter

-40

Kilde: Egne beregninger.

Umiddelbart

provenu,

mio. kr.

1.920

-1.920

Nettoprovenu,

mio. kr.

120

-350

Eksterne

omkostninger,

mio. kr.

875

-875

Samfund netto,

mio. kr.

-1.015

590

Selvfinansie-

ringsgrad, pct.

7.4 Energikoks

7.4.1 Afgiftspligtigt salg af energikoks

Energikoks anvendes til opvarmning i husholdninger. Det vurderes dog ikke, at energikoks er særligt

udbredt, da det er forbundet med gener som støv, lugt mv. at anvende energikoks. Men da der er

store prisforskelle i forhold til Tyskland, er det en relativt billig måde at opvarme sit hus på. Det

vurderes, at det primært er husholdninger i grænseområderne, der grænsehandler med energikoks.

Energikoks handles i relativt store mængde, oftest i poser med 25 kg, og der kan være tilbud på at

købe fx 30 poser med 25 kg, svarende til 750 kg energikoks. Der kan således være relativt store

transportomkostninger forbundet med at transportere energikoks til Danmark.

På baggrund af oplysninger om provenuet fra energikoks kan det afgiftspligtige salg opgøres. Salget

af energikoks er steget med ca. 18 pct. i 2015,

jf. tabel 7.14

. Der er generelt tale om et relativt lille

afgiftspligtigt salg, som i alt svarer til ca. 80-100 husstandes forbrug

i 2015.

Tabel 7.14. Afgiftspligtigt salg af energikoks

Provenu, 1.000 kr.

2010

2011

2012

2013

2014

2015

414

342

336

329

290

342

Ton

219

177

172

141

122

190

7.219

5.850

5.660

4.662

4.037

6.271

Anm.: Salget er omregnet via energiafgiften opgjort i kr. pr. ton, og energiafgiften opgjort i kr. pr. GJ.

Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger.

Når der tages udgangspunkt i et varmeforbrug på ca. 70 GJ pr. husstand.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 7

7.4.2 Pris og afgifter på energikoks

Energiafgiften er balanceret efter energiindholdet i de forskellige brændsler, og der vil derfor være

en tilskyndelse til at anvende andre fossile brændsler eller VE-brændsler, der ikke er afgiftsbelagt, til

opvarmning. Men de store prisforskelle mellem Danmark og Tyskland på energikoks kan gøre det

fordelagtigt at opvarme med energikoks.

Den danske samlede afgift udgør knap 73 kr. pr. GJ i 2015, mens afgiften i Tyskland kun udgør godt

2 kr. pr. GJ,

jf. tabel 7.15

. Selvom energiafgiften på fossile brændsler blev sat markant ned fra 1.

januar 2015, så er afgiften i Danmark stadig meget højere end i Tyskland. Afgiften i Sverige er ca. 85

kr. lavere pr. ton energikoks end den er i Danmark. Med transportomkostninger er der således ikke

et nævneværdigt incitament for danskere til at grænsehandle energikoks i Sverige.

Tabel 7.15. Afgifter på energikoks i Tyskland, Sverige og Danmark

Tyskland

Euro pr. GJ

2010

2011

2012

2013

2014

2015

0,3

DKK pr. GJ

2,2

Sverige

SEK pr. ton

3.446

3.307

3.312

3.319

3.230

2.958

DKK pr. ton

2.748

2.711

2.856

2.842

2.665

2.312

Danmark

DKK pr. ton

2.380

2.422

2.528

2.905

2.960

2.397

DKK pr. GJ

72,2

73,5

76,7

88,2

89,8

72,7

) Energiafgiften på fossile brændsler blev hævet fra februar 2013 og denne sats fremgår af tabellen.

Anm.: I Sverige består afgiften på energikoks af en energiafgift og en CO2-afgift. I Danmark er afgiften opgjort inkl. energi-,

CO2-, og NOx-afgift. Der anvendes et energiindhold på 32,95 GJ/ton ved omregning fra GJ til ton for den danske sats.

Kilde: Skatteverket, EU-Kommissionen Excise Duty Tables, Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger

Prisen på energikoks i Danmark er ca. 8-11 kr. pr. kg, mens prisen i Tyskland er ca. 3-4 kr. pr. kg. Da

der skal anvendes en del energikoks for at varme et hus op (hvis der anvendes ca. 70 GJ til op-

varmning mv. svarer det til ca. 2,2 tons energikoks om året) bliver prisforskellen på ca. 4.000-8.000

kr. pr. ton. Så selvom der er transportomkostninger, vil der stadig være et betydeligt incitament til at

grænsehandle energikoks i Tyskland. Forskellen mellem den danske pris og den tyske pris skyldes i

høj grad forskelle i afgifter.

7.4.3 Grænsehandel med energikoks

Energistyrelsen har i deres Energistatistik 2014 skønnet grænsehandlen med energikoks til hus-

holdningerne til at udgøre 628 TJ, svarende til 628.000 GJ.

Med en brændværdi på 31,4 GJ pr. ton svarer en græsehandel på 628 TJ til en grænsehandel med

ca. 20.000 ton energikoks. Den gennemsnitlige pris udgør ca. 3,5 kr. pr. kg i Tyskland. Grænsehand-

len med energikoks skønnes således at udgøre ca. 70 mio. kr. i henholdsvis 2014 og 2015. Grænse-

handlen med energikoks har været konstant de seneste år opgjort i mængder. Prisen på energikoks

kan variere, alt efter hvilke tilbud på energikoks, der er på det pågældende tidspunkt.

7.4.4 Virkning af afgiftsændringer

Afgifterne på energi er balanceret. Det gælder både energi, CO2- og NOx-afgiften,

jf. boks 7.1

. Ener-

giafgiften er balanceret efter energiindholdet, så der betales den samme sats opgjort som kr. pr. GJ,

uanset hvilket brændsel der anvendes til rumvarme mv. I lyset af den begrænsede grænsehandel

med energikoks, vil det medføre et stort mindreprovenu at nedsætte afgifterne på energikoks – og

de øvrige brændsler – for at mindske den udenlandske grænsehandel med energikoks. Der ses

derfor ikke nærmere på virkninger af afgiftsændringer på energikoks.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 8

8. Andre varer

8.1 Sammenfatning

Kategorien ”Andre varer” består af alle andre grænsehandlede varer end nydelsesmidler, motor-

brændstof og energikoks. Det drejer sig om fx tøj, kosmetik, sportsudstyr, biludstyr og serviceydel-

ser. Disse varer og tjenester er typisk kendetegnet ved, at grænsehandlen udgør en relativt mindre

del af det samlede danske forbrug, end tilfældet er for de typiske grænsehandelsvarer. Dertil kom-

mer, at der kun i mindre grad er tale om punktafgiftspligtige varer.

Da opgørelsen af grænsehandel med andre varer er behæftet med særlig stor usikkerhed, er det

svært at drage præcise konklusioner om udviklingen.

Grænsehandlen med andre varer er efter alt at dømme markant lavere end i midten af 00’erne,

hvilket muligvis skal ses i sammenhæng med en stigende internethandel.

8.2 Grænsehandel med andre varer

TNS Gallups undersøgelse indeholder oplysninger om grænsehandel med de mest grænsehan-

delsfølsomme varer som fx cigaretter og spiritus, men omfatter også andre varer og serviceydelser,

jf. kapitel 2

. I 2015 udgjorde grænsehandlen med andre varer ca. 5,5 mia. kr.,

jf. tabel 8.1

. Det svarer

til godt 0,5 pct. af det samlede danske private forbrug, hvilket er på niveau med de to foregående år.

Grænsehandlen med andre varer er sammenlignet med grænsehandlen med nydelsesmidler i

højere grad båret af forskelle i varesortiment og underlæggende pris- og konkurrenceforskelle end

af forskelle i afgifter. I de fleste år er den største post tøj. Grænsehandlen med tøj udgør ifølge Gal-

lup dog kun 0,6 mia. kr. i 2015, hvilket er næsten 1 mia. kr. lavere end gennemsnittet i perioden

siden 2010.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 8

Hvis man ser bort fra grænsehandlen med øvrige (ofte store) indkøb

, som ifølge Gallup udgør

næsten 60 pct. af grænsehandlen med andre varer i 2015, spiller madvarer og kosmetik også en

vigtig rolle for størrelsen af den samlede grænsehandel. Opgørelsen over øvrige store indkøb er

præget af få observationer, som kan have relativt stor effekt på den målte grænsehandel, hvilket

kan medføre store udsving fra år til år, uden at der kan peges på konkrete forklaringer i form af

eksempelvis regelændringer. I 2015 udgjorde øvrige indkøb således godt 3 mia. kr., mens de i 2014

kun udgjorde 0,3 mia. kr.,

jf. tabel 8.1

Tabel 8.1. Grænsehandel med andre varer ifølge Gallup

Mio. kr.

Fedt, olier, ost og kød

Øvrige madvarer

Medicin og kosttilskud

Kosmetik og parfume

Sports- og fritidsudstyr

Bil- og motorcykeludstyr

Forbrugerelektronik og IT

Tøj

Boligudstyr og byggematerialer

Brændsler ekskl. energikoks

Øvrige (ofte store) indkøb

Service

I alt andre varer

2006

525

875

200

750

3.350

575

2.700

9.000

2010

475

550

400

150

650

2.050

225

2.875

625

8.150

2011

150

250

600

350

175

400

1.725

150

1.300

600

5.750

2012

225

250

525

350

175

450

1.525

400

1.850

1.625

7.450

2013

175

250

100

575

325

500

350

1.800

175

725

625

5.650

2014

125

225

525

350

250

1.675

175

300

650

4.400

2015

575

325

175

100

600

3.250

150

5.475

Anm.: Der foreligger ikke oplysninger om grænsehandlen med andre varer i perioden 2007-2009. For bedre at kunne få et

billede af udviklingen over en længere årerække, indgår oplysninger for 2006, som dog ikke er fuldt sammenlignelige med

oplysningerne fra 2010 og frem.

Kilde: GfK og TNS Gallup.

Med henblik på at følge udviklingen i grænsehandlen med de fedtafgiftspligtige varer har Gallup fra

2010 til 2014 spurgt specifikt til danskernes køb af fedt, ost og olier mv. Grænsehandlen med disse

varegrupper steg væsentligt fra 2010 til i 2012 og er herefter faldet igen i 2013. Udviklingen skal bl.a.

ses i sammenhæng med, at fedtafgiften var gældende i 2012, samt at afgiften blev afskaffet i 2013.

Fra 2015 og frem spørges der ikke specifikt til de tidligere fedtafgiftspligtige varer, og evt. grænse-

handel med disse varer indgår i kategorien ”øvrige madvarer” i 2015.

I Gallups undersøgelse spørges ligeledes ind til køb af serviceydelser. Danskeres køb af service-

ydelser har med undtagelse af 2012 været stabilt omkring 600-650 mio. kr. årligt, men er ligesom

flere andre varegrupper faldet markant i 2015.

Den samlede grænsehandel med andre varer, eksklusiv serviceydelser og øvrige (ofte store) ind-

køb, er faldet med ca. 1,5 mia. kr. i 2015. Faldet kan hovedsageligt tilskrives faldet i grænsehandlen

med tøj. I 2014 var der et fald på ca. 0,5 mia. kr., som primært kan tilskrives et fald for bil- og motor-

cykeludstyr.

Grænsehandlen med andre varer er væsentligt lavere end i 2006. Det kan muligvis bl.a. afspejle den

stigende internethandel, som ikke betragtes som grænsehandel,

jf. jf. afsnit 1.6

Øvrige (ofte store) indkøb kan fx være varer som campingvogne eller lystbåde mv.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 0

Bilag

Bilag 1 – Danskeres alkoholforbrug

Tabel 0.1. Danskeres alkoholforbrug opgjort i mio. liter ren alkohol fordelt på type

Mio. liter ren alkohol

Dansk salg

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Tabellen fortsættes på næste side.

Øl

Vin

Spiritus

I alt

25,2

23,0

22,4

21,8

21,2

20,2

18,6

17,6

17,4

16,3

16,4

16,7

16,3

19,8

19,3

19,9

20,0

20,2

20,8

20,6

20,9

21,4

17,2

18,2

18,4

18,2

6,8

8,1

7,8

7,1

6,9

7,1

7,2

7,5

7,7

8,0

51,8

50,4

49,9

49,5

48,8

46,3

45,4

45,8

40,6

42,1

42,8

42,6

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 0

Tabel 1(fortsat). Danskeres alkoholforbrug opgjort i mio. liter ren alkohol fordelt på type

Mio. liter ren alkohol

Grænsehandel

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Salg til udlændinge

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Danskeres forbrug

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

29,2

27,2

26,9

26,3

25,0

24,3

24,1

24,0

23,1

22,8

21,5

21,6

21,0

21,9

20,7

21,0

21,2

21,6

22,2

22,3

22,9

19,6

20,0

20,2

20,0

8,7

9,4

9,2

9,0

8,9

8,4

7,7

7,5

7,7

7,8

8,3

8,1

8,3

59,8

57,3

57,1

56,5

55,5

54,9

54,1

54,4

53,8

50,2

49,7

49,9

49,3

1,9

1,4

0,9

0,7

0,5

0,7

0,9

0,7

1,5

1,3

1,2

1,0

0,7

0,5

0,8

0,6

1,2

1,6

1,4

1,3

1,2

1,1

1,0

1,2

1,0

1,1

4,6

5,0

4,1

3,9

3,1

2,5

2,0

2,5

2,7

2,5

2,4

5,9

6,1

5,9

4,7

5,0

6,2

6,9

6,4

7,4

6,0

5,5

5,3

3,6

2,9

2,4

3,0

2,4

3,1

2,9

2,5

2,2

2,0

1,8

1,7

1,6

1,9

1,7

1,6

1,4

12,6

11,9

10,8

10,5

9,1

9,2

10,3

11,0

10,5

12,3

10,1

9,5

9,1

Øl

Vin

Spiritus

I alt

Anm.: Det er forudsat, at den gennemsnitlige alkoholprocent er henholdsvis 4,6 pct. for øl, 12 pct. for vin, 40 pct. for spiritus

og 4,5 pct. for alkoholsodavand og cider mv. Alkoholsodavand er indregnet i tallene for spiritus. Tal fra tidligere år fremgår

af bilag til

Status over grænsehandel 2014.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Rapport

Status over grænsehandel 2016

Kapitel 0

Bilag 2 – Priser og afgifter på cigaretter i EU og Norge

Tabel 2. Priser, moms og afgifter på cigaretter i EU og Norge

Stykafgift Værdiafgift

DKK pr.

20 stk.

Bulgarien

Litauen

Letland

Tjekkiet

Kroatien

Slovakiet

Estland

Polen

Rumænien

Ungarn

Slovenien

Grækeland

Portugal

Cypern

Østrig

Luxembourg

Spanien

Italien

Malta

Tyskland

Finland

Danmark

Belgien

Sverige

Holland

Frankrig

Irland

Storbritannien

Norge

Gnst. EU 28 + Norge

5,34

7,17

8,09

7,63

4,49

8,88

6,94

7,27

11,26

7,49

10,27

12,31

13,16

8,21

6,71

2,74

3,60

2,67

14,92

14,65

5,60

23,70

5,90

23,87

26,60

7,27

40,58

38,38

37,97

12,89

moms

Detailpris

billigste

mærke

Vejede gen-

nemsnitlige

detailpris

(WAP)

DKK pr. 20 stk.

Beregnet

detailpris

ved samme

pris som i

Danmark

Pct. af detailpris

38,00

25,00

27,00

38,00

23,00

34,00

31,41

14,00

25,00

21,18

20,00

17,00

34,00

40,00

46,65

51,00

51,03

25,00

21,69

52,00

1,00

45,84

1,00

1,09

49,70

9,20

16,50

27,04

16,67

17,36

20,00

16,67

18,70

16,67

21,26

18,03

18,70

15,97

16,67

14,53

16,96

18,03

15,25

15,97

19,35

20,00

17,36

20,00

17,36

16,67

18,70

16,67

20,00

17,71

16,04

17,16

19,77

18,43

19,55

22,01

20,14

21,26

21,64

22,75

23,87

24,62

29,10

24,25

30,59

29,47

31,33

35,06

33,35

38,79

36,11

36,26

37,90

39,91

47,00

63,41

65,43

77,29

32,18

18,08

19,40

21,31

22,00

22,35

22,85

22,90

23,34

23,49

25,24

26,19

27,66

30,84

31,41

32,30

32,54

33,12

34,77

36,69

39,84

40,79

40,95

41,14

41,72

44,29

50,35

69,23

75,34

82,21

35,60

30,85

27,44

29,03

29,25

31,28

29,05

31,59

31,89

28,72

30,02

31,12

34,18

33,91

33,68

35,45

29,34

38,21

36,56

39,44

37,37

49,71

40,95

39,52

41,16

43,22

47,33

68,27

70,36

58,28

38,18

1. Prisen for de billigste cigaretter er opgjort på baggrund af priser opgjort i Euro for oktober 2015 fra Philip Morris Internati-

onal. Her fremgår det, at de billigste cigaretter i Danmark koster 36,11 kr. Ifølge oplysninger om påsatte stempelmærker fra

SKAT sælges der dog også cigaretter til 35 kr. pr. pakke.

2. WAP angiver den gennemsnitlige detailpris.

3. Beregnet på baggrund af prisen ekskl. moms og afgifter i Danmark.

Kilde: EU-kommissionen, Excise Duty Tables, januar 2016 og det norske Finansministerium, Danmarks Statistik og prisop-

lysninger fra Philip Morris International og egne beregninger.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 222: Status over grænsehandel 2016

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 – København K

Telefon

Mail

+45 3392 3392

[email protected]

Skatteministeriet udgiver løbende rapporter, som behandler

større skatteøkonomiske temaer. Rapport-formatet har til

formål at belyse større temaer, som kræver en grundig

behandling med flere kapitler, underanalyser og

delkonklusioner.

Rapporter henvender sig eksempelvis til journalister,

undervisere, interesseorganisationer og andre med interesse

for skattepolitik og skatteøkonomiske forhold.