SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 215
Offentligt

8. juni 2016

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016

1) Direktiv om skatteundgåelse

Politisk enighed

KOM(2016) 26

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

Status

KOM(2013) 71

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Styrkelse af bankunionen

Rådskonklusioner mm.

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

4) Prospektforordning

Generel indstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

5) Forordning om pengemarkedsforeninger

Generel indstilling

KOM(2013) 615

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

6) Implementering af bankunionen

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

7) Bekæmpelse af terrorfinansiering

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

8) Omvendt betalingspligt for moms

Præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

9) Adfærdskodeks vedr. erhvervsbeskatning

Godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

10) Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske emner samt rapport om skatteem-

ner under Konkurrenceevnepagten

Godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

11) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Udkast til rådsbeslutning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

12) Revisionsrettens rapport om implementering af proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

13) Forberedelse af DER: Landeanbefalinger mv.

Godkendelse

KOM(2016) 321-348

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

14) Forberedelse af DER: Nationale konkurrenceevneråd

Vedtagelse

KOM(2015) 601

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

15) Forberedelse af DER: Fælles euroområde repræsentation i IMF

Drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

16) Forberedelse af DER: Øvrige emner

Drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

Dagsordenspunkt 1:

KOM(2016)26

Direktiv om skatteundgåelse

1. Resume

Kommissionen fremlagde 28. januar 2016 en pakke med tiltag rettet mod skatteundgåelse på

selskabsskatteområdet, herunder et direktivforslag om regler til bekæmpelse af metoder til skat-

teundgåelse (”skatteundgåelsesdirektivet”). Direktivforslaget blev drøftet indgående på ECO-

FIN 25. maj 2016.

Direktivforslaget indeholder specifikke regler, der skal imødegå de mest udbredte former for sel-

skabsskatteundgåelse. På ECOFIN 25. maj blev der ikke opnået endelig enighed om bl.a.

udformningen af reglen for beskatning af kontrollerede udenlandske selskaber (”CFC-reglen”) og

den såkaldte switch-over klausul. Formandskabet har på baggrund af drøftelsen fremlagt et nyt

kompromisforslag. Det ventes, at der på den baggrund kan opnås politisk enighed om direktivet

på det kommende ECOFIN. Der ventes samtidig enighed om to rådserklæringer med relation

til CFC-reglen og reglen for såkaldt hybride mismatch.

Forslaget til et skatteundgåelsesdirektiv er langt hen af vejen på linje med danske regler på om-

rådet, men vil medføre behov for tilpasninger af dansk selskabsskattelovgivning. På nogle områ-

der er de danske regler strammere end direktivets ventede regler (fx CFC-beskatning). Der er

tale om et minimumsdirektiv, og de enkelte EU-lande kan således have mere restriktive regler.

Det er dermed ikke nødvendigt at lempe gældende danske regler, som er strammere end EU-

reglerne, men det vil være nødvendigt at stramme gældende danske regler, som er mindre stramme

end EU-reglerne (fx forslaget om en generel anti-misbrugsregel).

2. Baggrund

I globalt regi har der gennem de senere år været stor fokus på selskabsskatteområ-

det, og OECD og G20 færdiggjorde i november 2015 såkaldte BEPS-anbefalinger

(”Base Erosion and Profit Shifting”) om bekæmpelse af selskabsskatteundgåelse.

Kommissionen har ligeledes stor fokus på generelt at sikre mere fair og effektiv

selskabsbeskatning og fremlagde i juni 2015 en handlingsplan. Forslaget til et skat-

teundgåelsesdirektiv vil blandt andet implementere BEPS-anbefalingerne i EU.

Direktivet blev drøftet på ECOFIN 25. maj 2016, hvor der ikke blev opnået enig-

hed.

3. Formål og indhold

Forslaget til et skatteundgåelsesdirektiv indeholder forslag til seks regler, der ifølge

Kommissionen skal imødegå de mest udbredte former for selskabsskatteundgåel-

se:

Fradragsbegrænsning for rentebetalinger, exitbeskatning, switch-over klausul, generel anti-

misbrugsregel, kontrollerede udenlandske selskaber

hybride mismatch, jf. nedenfor.

Der er tale om et minimumsdirektiv, så det enkelte EU-land kan tilpasse reglerne

og have mere restriktive regler, men ikke mindre restriktive regler. Formandskabet

har med sit kompromisforslag i vid udstrækning søgt at følge OECD’s BEPS-

anbefalinger.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

Direktivet omfatter alle selskabsskattepligtige enheder underlagt selskabsskat i et

eller flere EU-lande. Det omfatter også datterselskaber samt filialer og faste drifts-

steder i EU-lande af (moder)selskaber hjemmehørende uden for EU.

Forslaget til et skatteundgåelsesdirektiv har hjemmel i TEUF art. 115, hvorefter

Rådet vedtager forslaget med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Det ventes, at direktivet lægger op til, at Kommissionen skal evaluere implemente-

ringen af direktivet 4 år efter, at det er trådt i kraft. Implementeringsfristen ventes

at være 31. dec. 2018 og fristen for ikrafttrædelse ventes at blive 1. jan. 2019, dog

med undtagelse af reglen for exitbeskatning, som ventes at have implementerings-

frist 31. dec. 2019 og frist for ikrafttrædelse 1. jan. 2020,

jf. nedenfor.

Fradragsbegrænsning for rentebetalinger

Reglen skal forhindre en koncern i at trække uforholdsmæssigt store renteudgifter

fra i skat. Det kan for eksempel være, hvis et moderselskab i et EU-land etablerer

et datterselskab i et EU-land eller et tredjeland, og placerer egenkapital i dattersel-

skabet, hvorefter datterselskabet yder et lån (med høje renter) til moderselskabet –

og moderselskabet dermed kan få et stort fradrag i sin skattepligtige indkomst.

Reglen indebærer grænser for, hvor meget koncerner kan fradrage nettofinansie-

ringsudgifter såsom renteudgifter målt i forhold til deres skattepligtige indkomst.

Reglen gælder, uanset hvor långiver er hjemhørende, dvs. uanset om det er et land

i eller uden for EU.

På baggrund af drøftelsen på ECOFIN 25. maj 2016 er der foretaget nogle min-

dre justeringer af reglen. Formandsskabet har således forsøgt at imødekomme

bekymringerne i visse lande ved at indføre en overgangsbestemmelse, der medfø-

rer at rentebetalinger på eksisterende lån (både koncerninterne og koncernekster-

ne) kan fritages fra reglen om fradragsbegrænsning, således at reglen og dens fra-

dragsbegrænsning kun gælder for lån udstedt pr. 22. maj 2016 og frem.

Exitbeskatning

Reglen skal imødegå, at indkomstskabende aktiver flyttes ud af et EU-land uden

beskatning. Reglen sikrer et EU-land beskatningsret, når selskaber fx overfører

aktiver internt til en filial i udlandet. Aktivet skal beskattes i forhold til markeds-

værdien på overførselstidspunktet. Reglen finder anvendelse, uanset om aktiverne

flyttes til et andet EU-land eller til et land uden for EU. Der foreslås dog nogle

særregler ved flytning af aktiver internt i EU, som giver selskaberne mulighed for

at afdrage exit-skattebetalingen over 5 år. Formandskabet har foreslået, at EU-

landene gives ét år mere til at implementere reglen om exitbeskatning end de øvri-

ge bestemmelser i direktivet. Der ventes enighed mellem EU-landene om kom-

promisforslaget.

Switch-over klausul

Reglen skal imødegå, at ubeskattet eller lavt beskattet indkomst fra tredjelande

kommer ind i EU uden beskatning. De nuværende regler i mange EU-lande med-

fører, at der fx gives skattefrihed for udbytte og aktieavancer fra selskabers aktie-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

besiddelser i tredjelande uanset skatteniveauet i tredjelandet. Reglen indebærer, at

sådanne indkomster genereret i tredjelande bliver skattepligtige ved indførelsen i

EU (under visse betingelser, afhængig af bl.a. hvor lav skatten er i de pågældende

tredjelande), hvor der pålægges skat efter reglerne i det relevante EU-land. For-

mandsskabet har foreslået nogle ændringer i forhold til Kommissionens forslag,

som begrænser rækkevidden af reglen. Det ventes, at der ikke kan opnås enighed

om kompromisteksten på dette punkt, og at reglen formentlig helt fjernes fra di-

rektivet. De lande som lægger afgørende vægt på at udelade switch-over klausulen

påpeger, at der ikke er tale om en BEPS-anbefaling, hvorfor klausulen bør udgå af

direktivforslaget. Andre lande mener omvendt, at switch-over klausulen vil være et

værn mod skatteundgåelse ved brug af skattely (gennem besiddelse af aktier i lav-

skattelande, hvor der ikke er tale om kontrollerede selskaber). Danmark har støt-

tet, at switch-over klausulen kunne være et supplement til CFC-reglen.

Generel anti-misbrugsregel

Omgåelsesklausulen skal imødegå misbrug, der ikke er omfattet af de specifikke

værnsregler, der er indsat i direktivforslaget eller i øvrigt fremgår af national ret.

Klausulen indebærer, at skattemyndighederne i beskatningen skal se bort fra ar-

rangementer, der er indgået med det formål at opnå en skattefordel og således

ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager. Der synes generelt at

være relativ bred enighed mellem EU-landene om dette element.

Kontrollerede udenlandske selskaber

Reglerne for beskatning af udenlandske datterselskaber (såkaldte CFC-regler

(”Controlled Foreign Company”) skal imødegå, at koncernforbundne selskaber

kan undgå selskabsbeskatning ved at flytte indkomst og overskud til et lavt beskat-

tet udenlandsk datterselskab i et land uden for EU.

Formandsskabet har opstillet to forskellige mulige modeller for implementering af

regler for CFC-beskatning,

jf. bilag 1.

Det vil medføre, at der ikke er en fælles en-

tydig regel for CFC-beskatning i EU-landene. OECD har ikke entydige anbefalin-

ger på dette område og indeholder begge modeller som mulige udformninger af

en regel for CFC-beskatning.

Model A

indebærer, at moderselskaber i EU-lande beskattes af overskud i uden-

landsk kontrollerede selskaber under visse betingelser, herunder hvis beskatningen

er relativt lav i datterselskabets land sammenlignet med moderselskabets land.

Der har været drøftelser af hvorvidt CFC-beskatning skulle afhænge en absolut

minimumssats for den effektive selskabsbeskatning

. Formandskabet har fast-

holdt, at bedømmelsen af, om der er tale om et lavskatteland, skal måles i forhold

til den effektive selskabsskattesats i moderselskabslandet. Der er således lagt op til,

at reglerne skal gælde, hvis den effektive selskabsbeskatning i datterselskabslandet

er lavere end 50 pct. af den effektive selskabsbeskatning i EU-landet, hvor moder-

selskabet er hjemmehørende. Det betyder eksempelvis, at hvis moderselskabet er

Den effektive selskabsbeskatning beregnes ved at opgøre, hvad den faktisk betalte skat i datterselskabslandet udgør af

indkomsten i datterselskabet opgjort efter moderselskabslandets regler.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

hjemmehørende i et EU-land med en effektiv sats på 20 pct., vil datterselskabet

betragtes som værende lavt beskattet, hvis den effektive beskatning af dattersel-

skabet er mindre end 10 pct.

Dog kan der undtages for CFC-reglen når både moderselskabet og det kontrolle-

rede selskab ligger i EU, såfremt der er tale om reelle arrangementer, der er etable-

ret af såkaldt velbegrundede kommercielle årsager.

Model B

indebærer, at CFC-beskatning begrænses til indkomst fra udenlandske

kontrollerede selskaber, der betragtes som såkaldte ”ikke-reelle arrangementer”.

På baggrund af drøftelsen på ECOFIN 25. maj 2016, ventes en løsning, der in-

kluderer begge modeller som mulige regler for CFC-beskatning, således at det

enkelte EU-land kan vælge at gennemføre CFC-beskatning efter det ene eller det

andet princip. Der er lagt op til, at reglerne for CFC-beskatning skal gælde for

både datterselskaber og faste driftssteder, både inden for EU/EØS-landene og

over for tredjelande.

Formandskabet har desuden foreslået, at Rådet opfordrer adfærdskodeksgruppen

til at udarbejde retningslinjer med henblik på at skabe mere klarhed om definitio-

nen af ”velbegrundede kommercielle årsager” og ”reel økonomisk aktivitet”. Det-

te fremgår af en rådserklæring.

Hybride mismatch

Her er tale om en regel rettet mod situationer, hvor to EU-lande skattemæssigt

vurderer (skatteretligt ”kvalificerer”) selskabsenheder eller finansielle instrumenter

forskelligt. Når to lande har forskellige skattemæssige vurderinger, opstår der risi-

ko for, at ingen af landene opkræver skat (dvs. dobbelt ikke-beskatning) eller at et

selskab opnår fradrag for den samme renteudgift i to EU-lande (dobbelt fradrag).

Det foreslås, at hvis de skattemæssige vurderinger i to EU-lande er forskellige, så

skal dobbelt ikke-beskatning eller dobbelt fradrag forhindres. Formandskabet har

foreslået nogle præciseringer, herunder at reglen alene skal finde anvendelse på

hybride mismatch mellem associerede selskaber. Reglen vil ikke finde anvendelse i

forhold til tredjelande. På baggrund af drøftelsen på ECOFIN 25. maj 2016 ven-

tes det, at Rådet i en erklæring vil opfordre Kommissionen til at fremsætte et sup-

plerende direktivforslag (mhp. enighed ved udgangen af 2016) til en regel mod

hybride mismatches i forhold til lande uden for EU.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 115

udtale sig om skatteundgåelsesdirektivet. Udtalelsen foreligger endnu ikke. Det

forventes, at Europa-Parlamentet stemmer om udtalelsen 9. juni 2016.

Adfærdskodeksgruppen er en embedsmandsgruppe bestående af repræsentanter fra alle EU-lande, hvis primære opgave er

at overvåge, at EU-landene ikke indfører nye skatteordninger i strid med det såkaldte adfærdskodeks for selskabsbeskatning

samt at eksisterende skadelige ordninger fjernes.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

5. Nærhedsprincippet

Den danske regering er enig med Kommissionens vurdering af, at skatteundgåel-

sesdirektivet er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det vurderes, at skat-

teundgåelse reducerer skatteprovenuet og forvrider konkurrencen mellem selska-

ber, hvilket kan mindskes med fælles minimumsstandarder som foreslået.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark har allerede værnsregler vedrørende de elementer, der indgår i skatte-

undgåelsesdirektivforslaget. Det vil være nødvendigt at justere nogle af de danske

værnsregler, idet nogle af de ventede EU-regler (også i formandskabets seneste

forslag) er strammere end de eksisterende danske værnsregler. Der skal omvendt

ikke foretages lempelser af gældende danske regler, som er strammere end de ven-

tede EU-regler, idet der er tale om et minimumsdirektiv. Den overordnede vurde-

ring af de ventede EU-regler i forhold til de danske regler er flg.:



fradragsbegrænsning for rentebetalinger:

De ventede EU-regler er baseret på samme

principper som de gældende danske regler, men vurderes at kunne være mere

eller mindre stramme end de danske regler (pga. tekniske forskelle), afhængig

af den konkrete virksomheds forhold.

exitbeskatning:

De ventede EU-regler ligger på linje med de gældende danske

regler, som det alene vurderes nødvendigt at ændre i begrænset omfang.

switch-over klausul:

Forslag til reglen er strammere end de gældende danske reg-

ler i nogle tilfælde, og skattepligten for danske selskaber ville således med dette

forslag skulle udvides for indkomst fra visse aktiebesiddelser i særligt lavskat-

telande. Reglen ventes dog helt at udgå af direktivet i det endelige kompromis.

generel anti-misbrugsregel:

De ventede EU-regler er strammere end de gældende

danske regler i den forstand, at de danske regler aktuelt har omgåelsesklausuler

vedr. konkrete EU-selskabsskattedirektiver og dobbeltbeskatningsoverens-

komster, men først i medfør af skatteundgåelsesdirektivet skal indføre en helt

generel omgåelsesklausul.

kontrollerede udenlandske selskaber:

De ventede EU-regler er mindre stramme end

de gældende danske regler, idet EU-reglerne kun anvendes på aktiver overført

til lande med relativt lav beskatning, mens de danske regler finder anvendelse

på alle lande. Det vil være nødvendigt at lave en mindre justeringer af de typer

af indkomster, der omfattes af CFC-beskatningen. De danske regler vil ikke

skulle lempes.

hybride mismatch:

De ventede EU-regler for hybride mismatches inden for EU

vurderes umiddelbart at være på linje med de danske regler, men der er dog

tekniske forskelle på udformningen. De eksisterende danske regler omfatter

endvidere også hybride mismatch mellem Danmark og et tredjeland. Direkti-

vet regulerer ikke hybride mismatches mellem EU-lande og tredjelande. De

danske regler på området vil kunne opretholdes.



7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

Overordnet set vil en implementering af direktivforslaget medvirke til at reducere

virksomhedernes muligheder for skatteundgåelse og fjerne eventuelle skattemæs-

sige incitamenter til at placere aktivitet i andre lande end Danmark. Set fra et

dansk perspektiv vil dette trække i retning af et større provenu. Det er umiddel-

bart ikke muligt at kvantificere størrelsen heraf. Der vil dog skulle foretages en

nærmere vurdering i forbindelse med fremsættelse af et eventuelt lovforslag.

Samfundsøkonomisk og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsen vurderer, at direktivet medfører administrative konsekvenser

under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. Erhvervssty-

relsen vil i forbindelse med implementering af direktivet foretage nærmere kvanti-

ficering af de administrative konsekvenser. I forhold til en implementering af di-

rektivets øvrige elementer vurderes dette samlet set ikke at have nævneværdige

økonomiske eller administrative omkostninger for erhvervslivet i Danmark, da

Danmark allerede har værnsregler på direktivets område.

8. Høring

Kommissionens forslag var i ekstern høring fra 5. feb. 2016 til 7. marts 2016. Hø-

ringssvarene og Skatteministerens kommentarer hertil fremgår af et

opdateret

grund- og nærhedsnotat til Folketinget Europaudvalg den 27. april 2016

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til skatteundgåelsesdirektivets formål. EU-landene har i

OECD bakket op om BEPS-anbefalingerne og den 8. december 2015 konklude-

rede ECOFIN, at anbefalingerne fortrinsvist bør gennemføres gennem EU-

direktiver. En række lande støtter direktivet med justeringer på linje med forslaget

fra formandsskabet. Der udestår dog enighed på enkelte punkter. Det gælder sær-

ligt reglen om CFC-beskatning, hvor der ikke er enighed om den præcise udform-

ning af reglen. Det gælder ligeledes reglen om en switch-over klausul, som ventes

at blive fjernet fra direktivet. Der ventes på det kommende ECOFIN politisk

enighed om direktivet og de to rådserklæringer relatereret hertil (om hhv. CFC-

regler og hybride mismatches,

jf. ovenfor).

Enkelte lande har rejst en bekymring for, om forslaget indirekte vil indebære en

harmonisering af skattesatser på selskabsområdet. Kommissionen ventes at afgive

en erklæring om, at direktivet ikke indfører en sådan minimumsbeskatning og ikke

ændrer på EU-landenes kompetence til at fastsætte nationale selskabsskattesatser.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter skatteundgåelsesdirektivet og fokus på at dæmme op for skat-

teundgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt at sikre fair og

lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Regeringen lægger vægt på, at skat-

teundgåelsesdirektivet - som der også er lagt op til - bliver et minimumsdirektiv,

således at de enkelte lande selv kan have højere standarder.

Der blev oversendt et første grund- og nærhedsnotat om skatteundgåelsesdirektivet 25. februar 2016.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

Regeringen støtter formandskabets kompromisforslag, men havde gerne set og

har arbejdet for, at der alene var én standard for CFC-beskatning (model

i stedet

for to alternative standarder. Det er regeringens opfattelse, at

model B

ikke er til-

strækkelig robust i forhold til skatteundgåelse. Regeringen kan dog acceptere de

løsninger, der kan opnås enighed om, idet det samlede direktiv er et fremskridt i

bekæmpelse af skatteundgåelse.

Regeringen støtter udkast til rådserklæring, der opfordrer adfærdskodeksgruppen

til at udarbejde retningslinjer med henblik på at skabe mere klarhed om ”velbe-

grundede kommercielle årsager” og ”reel økonomisk aktivitet”

Regeringen støtter udkastet til rådserklæring om at bede Kommissionen fremsætte

et supplerende direktivforslag med en regel rettet mod hybride mismatch i forhold

til tredjelande uden for EU.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens skatteundgåelsespakke blev 11. februar 2016 forelagt til oriente-

ring for Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-mødet 12. februar 2016.

Forslaget til et skatteundgåelsesdirektiv blev 20. maj 2016 forelagt til forhand-

lingsoplæg for Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-mødet 25. maj

2016.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

Bilag 1: Beskatning af udenlandske kontrollerede selskaber (CFC-regler)

Formandsskabet har opstillet to mulige modeller for implementering af reglen for

CFC-beskatning. Det betyder, at der ikke lægges op til én fælles ensartet regel for

CFC-beskatning i EU-landene. OECD har ikke entydige anbefalinger på dette

område og indeholder begge modeller som mulige udformninger af en regel for

CFC-beskatning.

Model A

svarer til Kommissionens forslag med nogle tekniske justeringer. Det

foreslås, at hjemlandet for moderselskabet kan beskatte indkomst i et udenlandsk

kontrolleret selskab (”CFC-beskatte”), hvis:

1) Der er tale om kontrolleret datterselskab eller fast driftssted (dvs. der ejes

mere end 50 pct. af stemmerne, af kapitalen eller af fortjenesten i datter-

selskabet eller det faste driftssted).

2) Den effektive selskabsbeskatning i datterselskabslandet eller det faste

driftssted er lavere end 50 pct. af den effektive selskabsbeskatning i EU-

landet, hvor moderselskabet er hjemmehørende (dvs. i tilfælde, hvor sat-

sen i datterselskabslandet fx er under 10 pct., hvis satsen i modersel-

skabslandet er fx 20 pct.).

3) Mere end 1/3 af indkomsten i datterselskabet eller det faste driftssted er

renter, indkomst fra immaterielle aktiver, udbytter, finansiel leasing, fi-

nansiel virksomhedsindkomst samt indkomst fra levering af tjenester til

moderselskabet eller dets tilknyttede selskaber.

Der er endvidere lagt op til, at

model A

kan indeholde en undtagelsesbestemmelse.

Undtagelsesbestemmelsen tilsiger, at reglen om CFC-beskatning ikke skal gælde

såfremt, at der er tale om et datterselskab eller fast driftssted, der er etableret af

såkaldte velbegrundede kommercielle årsager og udfører økonomisk aktivitet ba-

seret på tilstrækkeligt omfang af medarbejdere, udstyr, aktiver og lokaliteter som

retfærdiggør den indkomst, der er skabt i selskabet. Denne undtagelsesbestemmel-

se kan begrænses til CFC-beskatning inden for EU.

Model B

vil begrænse CFC-beskatning alene til indkomst fra ikke-reelle arrange-

menter, uanset om det udenlandske kontrollerede datterselskab er hjemhørende

indenfor eller uden for EU. Det medfører, at moderselskaber i EU-lande udeluk-

kende skal beskattes af overskud i et udenlandsk kontrolleret datterselskab eller

det faste driftssted, hvis der er tale om indkomst fra såkaldte ikke-reelle arrange-

menter (i stedet for pkt. 3 ovenfor). Til forskel fra

model A,

så vil reglerne for

CFC-beskatning i

model B

udelukkende gælde, når den egentlige økonomiske akti-

vitet fortsat er placeret i moderselskabet. Det betyder, at hvis den egentlige øko-

nomiske aktivitet er placeret i et andet koncernforbundet selskab, så vil det ikke

være muligt at CFC-beskatte overskuddet.

Ved ikke-reelle arrangementer forstås arrangementer, der ikke er tilrettelagt af

såkaldt velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virke-

lighed.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

Danske regler

Der er forskelle mellem den eksisterende danske CFC-beskatningsregel og kom-

promisforslagets (model

forslag, men de overordnede principper for de centrale

definitioner af kontrol og indkomstarter, der anses for at være mobil indkomst

(”CFC-indkomst”), er ensartede.

Den danske CFC-beskatningsregel medfører, at danske moderselskaber beskattes

af indkomsten i kontrollerede datterselskaber, der har mobile finansielle indkom-

ster. Den danske CFC-beskatningsregel finder tilsvarende anvendelse på danske

selskabers faste driftssteder i udlandet. I kompromisforslagets forslag til

model A

inkluderes bl.a. indkomst fra levering af visse tjenester ved køb og salg mellem

selskaber i en koncern på listen over indkomstartet omfattet af CFC-indkomst.

Disse er ikke omfattet af de danske regler og det vil således nødvendiggøre en

stramning.

En anden væsentlig forskel på reglerne er, at kompromisforslagets forslag til

model

alene vil finde anvendelse på lande, der har en effektiv selskabsbeskatning, der

er lavere end 11 pct. (50 pct. af den danske selskabsskattesats), mens den eksiste-

rende danske CFC-beskatningsregel finder anvendelse, uanset selskabsskattesatsen

i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Der gives nedslag for den

skat, der er betalt i datterselskabslandet (såkaldt creditlempelse). Dertil kommer, at

de danske regler ikke indeholder en undtagelsesbestemmelse, som den, der ventes

foreslået i

model A.

Disse forskelle vil imidlertid ikke have betydning for dansk

lovgivning, idet der er tale om et minimumsdirektiv, og den danske regel er

strammere end de foreslåede EU-regler.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

Dagsordenspunkt 2:

Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

KOM(2013) 71

1. Resume

ECOFIN ventes 17. juni 2016 at have en ny statusdrøftelse i sagen om et forstærket samarbej-

de om en afgift på finansielle transaktioner (FTT). Siden forslagets fremsættelse i februar 2013

har der været forhandlinger på politisk og teknisk niveau. ECOFIN har senest drøftet status i

december 2015. I den forbindelse havde de deltagende lande fremsat en fælleserklæring om en

rammeaftale for FTT’en. Der foreligger imidlertid ikke noget nyt kompromisforslag, og der er

således ikke enighed om en konkret model. Det er således fortsat uklart, hvilken form for FTT

der evt. vil kunne opnås endelig enighed om blandt de deltagende lande.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget til forstærket samarbejde oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg i april 2013. Der henvises desuden til samlenotater om sagen forelagt

Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN d. 8. december 2015.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte d. 28. september 2011 forslag til EU-direktiv om be-

skatning af finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax – FTT). Drøftel-

serne heraf i ECOFIN viste imidlertid, at der ikke kunne opnås den nødvendige

støtte til Kommissionens forslag (EU27-forslaget) eller andre former for finansiel

transaktionsafgift blandt alle EU-lande. Dette blev konkluderet endeligt på ECO-

FIN i juni 2012.

Som opfølgning herpå anmodede 11 lande – Tyskland, Frankrig, Belgien, Portu-

gal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien, Slovakiet og Estland (Estland

har dog siden forladt samarbejdet) – herefter Kommissionen om at kunne indlede

et forstærket samarbejde om en FTT. ECOFIN vedtog 22. januar 2013 en be-

myndigelse af det forstærkede samarbejde efter forslag fra Kommissionen, idet

ECOFIN vurderede, at kriterierne for forstærket samarbejde var opfyldt. EU-

kommissionen fremsatte 14. februar 2013 sit forslag til FTT-direktiv for det for-

stærkede samarbejde.

Samtidigt med vedtagelse af bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde vedtog

flere lande erklæringer. Danmark, Sverige, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn

(som alle står uden for det forstærkede samarbejde) indgik i en fælles erklæring.

Erklæringen udtrykker støtte til bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde og

en forventning om, at der i arbejdet med Kommissionens forslag til en FTT tages

højde for ikke-deltagende landes interesser. UK afstod fra at stemme om bemyn-

digelsen og fremsatte i den forbindelse ligeledes en erklæring, hvori det bl.a. un-

derstregedes, at en FTT skal respektere det indre marked samt EU-retten og ikke-

deltagerlandes beskatningskompetencer.

ECOFIN ventes 17. juni 2016 at have en ny drøftelse af sagen om det forstærkede

samarbejde. ECOFIN drøftede senest sagen d. 8. december 2015, hvor de delta-

gende lande fremsatte en erklæring om en rammeaftale for en fremtidig FTT, jf.

nedenfor.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

3. Indhold

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde forhandles

på politisk og teknisk niveau i Rådet, hvor alle 28 EU-lande, heriblandt Danmark,

deltager i drøftelserne. Kun deltagende lande har stemmeret om forslaget.

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde har et bredt

anvendelsesområde og omfatter transaktioner med generelt alle værdipapirer og

andre finansielle instrumenter. Det gælder fx transaktioner med aktier, obligatio-

ner, investeringsbeviser og derivater, fx optioner, forwards, futures og swaps.

Ifølge forslaget skal afgiften som hovedregel pålægges finansielle transaktioner,

hvor mindst en af deltagerne i transaktionen er en finansiel institution mv., der

ifølge forslaget anses for etableret i et land, der deltager i det forstærkede samar-

bejde om FTT’en.

Forslaget fastlægger regler (beskatningsprincipper) for, hvornår en finansiel insti-

tution mv., som er part i en finansiel transaktion, iht. forslaget skal betragtes som

etableret i et deltagende land og derfor skal betale FTT. Kommissionens forslag

fastlægger to beskatningsprincipper (hvoraf blot et enkelt skal være opfyldt), som

bestemmer om en transaktion beskattes og i givet fald hvilket deltagende land,

som kan beskatte transaktionen. Disse principper er:



Et bredt etableringsprincip (modpartsprincippet), som indebærer, at der skal

betales FTT til et deltagerland, når der handles med (eller mellem) finansiel-

le institutioner mv. fra det pågældende deltagende land. Dette princip ligger

til grund for både det oprindelige EU27-forslag og forslaget som led i det

forstærkede samarbejde.



Et udstedelsesprincip, som indebærer, at der skal betales FTT til et deltager-

land, hvis der handles et værdipapir udstedt i det pågældende deltagende

land mellem parter, som er etableret uden for de deltagende lande. Dette

princip er nyt ift. EU27-forslaget.

Etableringsprincippet har ifølge Kommissionens forslag prioritet over udstedel-

sesprincippet, dvs. det vurderes først om en finansiel institution, som indgår i en

transaktion, opfylder betingelserne for beskatning efter etableringsprincippet og –

for finansielle institutioner uden for de deltagende lande – evt. derefter udstedel-

sesprincippet.

Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer,

at EU-landene selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau højere end et mini-

mumsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handelsværdien for alle finansielle

transaktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01 pct.

af værdien af de underliggende aktiver. Afgiften skal afregnes af de finansielle in-

stitutioner mv.

Etableringsprincippet i den af Kommissionen foreslåede form betyder bl.a., at danske finansielle institutioner iht. forslaget

vil blive anset som etableret i et deltagende land i det omfang, de handler med finansielle institutioner i deltagende lande –

uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles. Dvs. en dansk bank, der handler en dansk aktie med en tysk bank, vil ifølge

forslaget blive anset for etableret i Tyskland og dermed blive afgiftspligtig til Tyskland.

Udstedelsesprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at danske banker ville skulle betale FTT til et

deltagende land, hvis de handler med et værdipapir udstedt i et deltagende land, fx til Tyskland hvis der handles med en

aktie udstedt af et selskab i Tyskland.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal vedtages med enstemmighed

blandt de deltagende lande i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

Erklæringen fra de deltagende lande fra december 2015

Da ECOFIN senest drøftede sagen 8. december 2015 fremsatte de nu kun 10

deltagende lande en erklæring om en rammeaftale for en fremtidig FTT. Ramme-

aftalen lægger overordnet op til, at FTT’en skal omfatte handler med aktier og

derivater, idet der dog samtidig skal tages højde for derivater, som har sammen-

hæng med offentlig gæld. Det understreges i rammeaftalen, at det er nødvendigt

yderligere at analysere FTT’ens konsekvenser for økonomien og for pensionsord-

ninger, og at negative konsekvenser skal mindskes. Erklæringen supplerer en tidli-

gere erklæring fra januar 2015, hvor de deltagende lande erklærede, at ville arbejde

for en afgift omfattende så mange aktiver (med så bred en skattebase) som muligt

og en lav skattesats.

De 10 deltagende lande gav udtryk for, at de anså erklæringen som et vigtigt skridt

frem mod en endelig aftale, mens flere ikke-deltagende EU-lande udtrykte bekym-

ringer om bl.a. påvirkningen på deres økonomi. I fælleserklæringen blev endvidere

givet udtryk for, at den endelige udformning og løsning af udeståender ønskedes

klar inden udgangen af juni 2016.

På trods af rammeaftalen i fælleserklæringen fra december 2015 er det fortsat

uklart, hvilken form for FTT de deltagende lande evt. vil kunne opnå endelig

enighed om, herunder hvilke beskatningsprincipper afgiften skal bygge på, af-

grænsningen af anvendelsesområdet (dvs. hvilke aktiver den skal omfatte) og

hvem der skal undtages fra afgiften, samt hvordan afgiften i sidste ende skal op-

kræves. Der udestår ligeledes enighed om, hvordan det opkrævede provenu fra

afgiften skal fordeles mellem de deltagende lande.

Der er således fortsat væsentlige udeståender, hvor der er behov for drøftelse på

både politisk og teknisk niveau. Derudover diskuteres tekniske, juridiske og øko-

nomiske aspekter, herunder i relation til administrative og økonomiske konse-

kvenser af forslaget for EU-lande, der ikke deltager i det forstærkede samarbejde.

Der er endnu ikke fremlagt et samlet kompromisforslag, og der ventes ikke frem-

lagt et samlet kompromisforslag forud for det kommende ECOFIN. Løsning af

udeståender inden udgangen af juni 2016 således som angivet i fælleserklæringen

fra december 2015 synes derfor ikke realistisk. Overordnet er det fortsat uklart,

om de deltagende lande kan og vil finde svar på de tekniske, juridiske og økono-

miske udfordringer, som er forbundet med en FTT.

Vurdering fra Rådets juridiske tjeneste (RJT)

Etableringsprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at fi-

nansielle institutioner udenfor de deltagende lande iht. forslaget vil blive anset

som etableret i et deltagende land, hvis de handler med finansielle institutioner

mv. i det pågældende deltagende land – uafhængigt af hvilke værdipapirer der

handles, og derfor skal betale afgiften til dette deltagende land, når der handles.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

EU’s Ministerråds juridiske tjeneste (RJT) vurderede i september 2013 dette etab-

leringsprincip. RJT’s vurdering er, at denne form for etableringsprincip ikke er i

overensstemmelse med gældende international ret og EU-retten, herunder ram-

merne for det forstærkede samarbejde som fastlagt i EU-traktaten. RJT vurderede

i september alene etableringsprincippet og ikke andre elementer i Kommissionens

forslag, herunder udstedelsesprincippet.

RJT vurderer, at denne form for etableringsprincip ikke respekterer ikke-

deltagende EU-landes beskatningskompetencer samt diskriminerer og vil kunne

føre til konkurrenceforvridning til skade for ikke-deltagende lande. RJT vurderer

desuden, at denne form for etableringsprincip rejser spørgsmål vedr. EU-

traktatens principper om kapitalens fri bevægelighed, som er et grundlæggende

princip for EU’s indre marked. RJT vurderer på den baggrund, at afgiften ikke kan

indføres baseret på denne form for etableringsprincip. EU-kommissionens juridi-

ske tjeneste er uenig i den konklusion.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres om forslaget til forstærket samarbejde, jf. TEUF

artikel 113. Parlamentet udtalte sig i juni 2013 om sagen. Parlamentet støttede det

forstærkede samarbejde om en FTT. Parlamentet støttede en FTT med en bred

skattebase, men lavere satser for pensionsfonde samt for handel med statsobliga-

tioner end foreslået af Kommissionen. Parlamentet støttede en styrkelse af etable-

ringsprincippet samt en styrkelse af regler mod unddragelse af afgiften.

5. Nærhedsprincippet

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde, hvorfor nærhedsprincippet

her ikke er direkte relevant for Danmark.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde. Forslaget vil således ikke

skulle gennemføres i Danmark. Danmark har ingen tilsvarende lovgivning. En

vedtagelse af forslaget i den foreliggende form vurderes ikke at ville kræve æn-

dringer af gældende dansk lovgivning.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Da Danmark ikke vil deltage i det forstærkede samarbejde, vil direktivforslaget

ikke direkte indebære et merprovenu for staten. Der vil derimod være administra-

tive omkostninger for staten ved, at lande som ikke deltager, ifølge forslaget skal

være behjælpelige med at indhente oplysninger samt hjælpe med at inddrive afgif-

ten fra danske finansielle institutioner mv. til deltagerlandene (ud fra principperne

om administrativt samarbejde på skatteområdet i EU).

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Selvom Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde vil forslaget givetvist

have samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for Danmark via en

påvirkning af de finansielle markeder, herunder via mindre likvide og effektive

markeder. Derigennem vil en FTT kunne belaste husholdninger og virksomheder

i Danmark, herunder i form af højere finansieringsomkostninger på gæld, som

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

indebærer handel med værdipapirer. Ifølge Kommissionens forslag vil danske

finansielle institutioner skulle betale FTT til deltagende lande, når de handler med

finansielle institutioner i deltagende lande (jf. etableringsprincippet), eller handler

med finansielle instrumenter udstedt i deltagende lande (jf. udstededsesprincip-

pet). Der vil dog alt andet lige være færre finansielle transaktioner som beskattes,

når Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde.

En FTT i de deltagende lande vil på den anden side kunne medføre udflytning af

finansiel aktivitet til ikke-deltagende EU-lande, herunder Danmark.

Samlet er den umiddelbare vurdering, at en FTT i de deltagende lande på længere

sigt kan indebære et afledt mindre fald i BNP-vækst og beskæftigelse i Danmark.

Størrelsen heraf er usikker.

For deltagende lande vil en FTT også kunne indebære et fald i BNP-vækst og

beskæftigelse. De negative konsekvenser af en FTT må alt andet lige forventes at

være større for deltagende lande end for ikke-deltagende lande.

9. Høringer

Der henvises til resumé af høringssvarene om forslaget til forstærket samarbejde,

som fremgår af grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Europaudvalg i april

2013.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke enighed mellem de deltagende lande angående, hvilken form for FTT

de skal samarbejde om. Ikke-deltagende lande er generelt optaget af, hvordan en

FTT i det forstærkede samarbejde vil påvirke ikke-deltagende lande, herunder via

afgiftens beskatningsprincipper, jf. erklæringerne fremsat ifm. bemyndigelsen af

det forstærkede samarbejde. Det er fortsat uklart, hvornår og hvad der vil kunne

opnås endelig enighed om. Særlige udeståender som fortsat diskuteres, er de be-

skatningsprincipper, som afgiften skal bygge på, samt afgiftens præcise anvendel-

sesområde. Det drøftes i den forbindelse, hvordan og om en FTT kan udformes,

så den mindsker sin negative effekt på realøkonomien.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen ønsker ikke at indføre en afgift på finansielle transaktioner, og ønsker

ikke at deltage i det forstærkede samarbejde herom.

En afgift på finansielle transaktioner indebærer nogle udfordringer i form af risiko

for mindsket likviditet og effektivitet af de finansielle markeder, og vil som ud-

gangspunkt belaste husholdninger og virksomheder i form af højere finansierings-

omkostninger. En afgift på finansielle transaktioner blandt en gruppe af lande

indebærer en risiko for udflytning og forvridninger af finansiel aktivitet til skade

for realøkonomien.

Regeringen lægger vægt på, at der tages højde for ikke-deltagende EU-landes inte-

resser i arbejdet med en afgift på finansielle transaktioner.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat i sagen om det forstærkede samarbejde er senest forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 8. december 2015. Der henvises i øvrigt til

grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forstærket samarbejde

oversendt til Folketingets Europaudvalg i april 2013.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

Dagsordenspunkt 8:

Indenlandsk generel omvendt betalingspligt som

midlertidig undtagelse fra EU’s momssystem

1. Resume

ECOFIN vedtog 25. maj 2016 konklusioner vedr. Kommissionens handlingsplan (af april

2016) for momsområdet. Konklusionerne opfordrer bl.a. Kommissionen til at præsentere en

dybdegående analyse vedrørende mulige midlertidige undtagelser fra det generelle momssystem på

ECOFIN-mødet 17. juni 2016. Det skal bl.a. ses i lyset af nogle landes ønske om øget anven-

delse af såkaldt omvendt betalingspligt for moms (hvor momsen på indenlandske leverancer mel-

lem virksomheder indbetales af den købende virksomhed i stedet for – som normalt – den sæl-

gende virksomhed). ECOFIN ventes på den baggrund at skulle drøfte Kommissionens analyse,

som dog ikke foreligger på nuværende tidspunkt.

Omvendt betalingspligt for moms er en undtagelse fra det almindelige momssystem og bruges i dag

på særlige typer af varer og tjenesteydelser, når der er særlig stor risiko for svig med momsbetalin-

gen. I Danmark er der bl.a. omvendt betalingspligt på CO2-kvoter, metalskrot, mobiltelefoner

og bærbare computere.

Mulighederne for at indføre indenlandsk generel omvendt betalingspligt for moms i enkelte EU-

lande er tidligere blevet drøftet, herunder på ECOFIN 15. januar 2016, hvor landene var delte

i spørgsmålet, men hvor relativt mange lande syntes villige til at imødekomme bl.a. Tjekkiets

ønske om at gennemføre et pilotprojekt om generel anvendelse af omvendt betalingspligt.

2. Baggrund

Rådet vedtog 25. maj 2016 konklusioner vedr. Kommissionens handlingsplan (af

april 2016) for momsområdet. Det fremgår af konklusionerne, at Kommissionen

skal fremlægge en dybdegående analyse på ECOFIN i juni om muligheden for at

indføre indenlandsk generel omvendt betalingspligt på moms som en midlertidig

undtagelse fra momssystemet. Der ventes ikke et lovgivningsmæssigt forslag på

nuværende tidspunkt.

Kommissionens analyse foreligger ikke på nuværende tidspunkt, hvorfor det

nærmere indhold ikke kendes.

3. Formål og indhold

Omvendt betalingspligt

I det nuværende momssystem er momsbetalingspligten i forbindelse med

indenlandske

handler mellem to virksomheder som udgangspunkt pålagt den

sælgende

virksomhed (virksomhed 1), som opkræver moms for sine salg og

indbetaler salgsmomsen til skattemyndighederne. Den

købende

virksomhed

(virksomhed 2) kan herefter fradrage den købsmoms, som virksomheden har

betalt for sine køb, når den indbetaler momsen på salget til det endelige forbruger,

jf. figur 1.

Figur 1. Illustration af det nuværende momssystem (for indenlandsk handel)

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

Skattemyndighed

Provenu: 20 kr. – 20 kr. + 50 kr. = 50 kr.

Indbetaling af

salgsmoms: 20 kr.

Fradrag for

købsmoms:

20 kr.

Indbetaling af

salgsmoms: 50 kr.

Virksomhed 1

Salg af vare

100 kr.

Virksomhed 2

Salg af vare

250 kr.

Forbruger

Omvendt betalingspligt indebærer i stedet, at den

sælgende

virksomhed

(virksomhed 1) ikke længere opkræver og betaler moms ved sit salg til den

købende

virksomhed (virksomhed 2). Den

købende

virksomhed (virksomhed 2) opgør og

betaler i stedet salgsmomsen for sit køb fra virksomhed 1 direkte til

skattemyndighederne samtidig med, at virksomheden tager fradrag for

købsmomsen. Herved udligner salgs- og købsmommsen hinanden, således at

salget mellem virksomhederne i praksis sker uden moms. Når virksomhed 2

videresælger varen til en forbruger opkræver virksomhed 2 moms og indbetaler

den til myndighederne. Omvendt betalingspligt flytter således den samlede

momsbetaling for hele værdikæden til virksomhed 2 (fx en detailhandelsvirksom-

hed),

jf. figur 2.

Momsbetalingen var før fordelt på virksomhed 1 og virksomhed 2.

Den samlede momsbetaling for værdikæden (og dermed provenuet til skattemyn-

digheden) er uændret.

Figur 2. Generel omvendt betalingspligt

Mulighederne for at indføre omvendt betalingspligt i det nuværende momssystem

Omvendt betalingspligt anvendes i dag ved

grænseoverskridende

handel mellem virk-

somheder (dvs. situationer, hvor den købende og den sælgende virksomhed er

hjemmehørende i forskellige EU-lande), og den konkrete sag vedrører således

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

alene muligheden for at indføre omvendt betalingspligt for

indenlandske

handler

mellem virksomheder (dvs. situationer, hvor den købende og den sælgende virk-

somhed er hjemmehørende i det samme EU-land).

Dog findes der i dag en række muligheder i henhold til momsdirektivet for at ind-

føre omvendt betalingspligt på indenlandske handler mellem virksomheder. EU-

landene kan vælge at anvende omvendt betalingspligt på specifikke typer af varer

og tjenesteydelser,

jf. bilag 1.

Disse varer er kendetegnet ved at være let omsætteli-

ge, at have høj værdi og er derfor er særligt udsat for momssvig.

Herudover har hvert EU-land mulighed for at ansøge om yderligere enkeltstående

undtagelser til at indføre omvendt betalingspligt på andre særlige varer eller tjene-

steydelser. Tilladelse til at indføre omvendt betalingspligt på sådanne særligt udsat-

te varer eller tjenesteydelser kræver Kommissionens indstilling og enstemmighed i

Rådet. Tilladelser er tidsbegrænsede med mulighed for forlængelse.

I Danmark er der i forskelligt omfang omvendt betalingspligt på guld, gas, elektri-

citet, CO2-kvoter, CO2-kreditter, gas- og elektricitetscertifikater, metalskrot, mo-

biltelefoner, computerchips, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare computere,

hvilket er i overensstemmelse med momsdirektivet. Danmark har i øjeblikket ikke

øvrige særlige undtagelsesbestemmelser.

Momssvig

Momssvig kan i det nuværende system foregå ved, at sælgeren unddrager sig af-

regningen af momsen ved f.eks. at lukke sin momsregistrering ned, mens køberen

fortsat kan fradrage beløbet. Det betyder, at skattemyndighederne ikke modtager

momsbetalingen i forbindelse med salget af varer eller ydelser, men yder et fradrag

til den momsregistrerede køber. Momssvig kan være organiseret gennem en række

sælgere og købere, hvorved den samme vare eller ydelse cirkulerer adskillige gange

mellem forskellige virksomheder og der ved hver transaktion opnås fradrag for

købsmoms uden at den skyldige salgsmoms betales (såkaldt ”momskarruselsvig”).

Omvendt betalingspligt udelukker i teorien momskarruselsvig. Den sælgende virk-

somhed ligger således ikke inde med momsbetalinger, som kan ”forsvinde” uaf-

hængigt af, at den købende virksomhed har opnået fradrag herfor. Hermed und-

gås svig i en handelskæde, men til gengæld øges risikoen for svig i sidste led i vær-

dikæden (detailleddet), da virksomheden her vil have opkrævet momsen for hele

værdikæden, som kan forsvinde, hvis virksomheden lukker el. lign. Samtidig kan

omvendt betalingspligt betyde øget misbrug af momsregistreringsnumre. Det skal

ses i lyset af, at virksomheder i detailledet både kan have virksomheder og forbru-

gere som kunder (fx et byggemarked). I system med omvendt betalingspligt, skal

byggemarkedet opkræve moms for salg til forbrugere, mens der ikke skal opkræ-

ves moms for salg til virksomheder. Det vil skabe incitament til at misbruge

momsnumre, således at ikke-momsregistrerede personer kan købe momsfrit i de-

tailledet.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

Kommissionen argumenterer i sin momshandlingsplan for, at et momssystem

med generel omvendt betalingspligt ikke har den samme grad af egenkontrol, som

det nuværende system, hvor momsbetalingen sker i flere led. Kommissionen vur-

derer samlet set, at der er en risiko for en stigning i forekomsten af svig fx i form

af tilfælde, hvor virksomhedernes private forbrug ikke momsbelægges.

Tilladelse af indenlandsk generel omvendt betalingspligt som pilotprojekt kan på

længere sigt betyde, at de EU-lande, som har fået en tilladelse, ikke ønsker, at

vende tilbage til nuværende system, da det kan være besværligt både for myndig-

hederne og virksomhederne.

Kommissionen understreger i sin handlingsplan for moms, at det er vigtigt, at de

politiske, juridiske og økonomiske konsekvenser ved konkrete forslag til pilotpro-

jekter gennemanalyseres dybdegående. Kommissionen påpeger, at det er nødven-

digt med fælles EU-tiltag – fremfor pilotprojekter i enkelte lande - for at bekæmpe

grænseoverskridende momssvindel.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant for så vidt angår Kommissionens dybdegående analyse.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens analyse foreligger ikke på nuværende tidspunkt, og der foreligger

ikke konkrete lovgivningsforslag. Der ventes ikke initiativer med konsekvenser for

dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens analyse foreligger ikke på nuværende tidspunkt, men analysen vil

ikke i sig selv indebære statsfinansielle, erhvervs- eller samfundsøkonomiske kon-

sekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring. Det kan dog nævnes, at bl.a. Dansk Erhverv

tidligere har udtrykt sig skeptisk overfor brugen af omvendt betalingspligt, som

Dansk Erhverv vurderer, vil påføre virksomhederne betydelige administrative

byrder.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Analysen har endnu ikke været drøftet mellem EU-landene. På ECOFIN 15. ja-

nuar 2016 var landene var delte i spørgsmålet, men hvor relativt mange lande sy-

nes at være villige til at imødekomme bl.a. Tjekkiets ønske om at gennemføre et

pilotprojekt, der indfører generel omvendt betalingspligt for moms på inden-

landsk handlede varer i Tjekkiet.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

10. Regeringens generelle holdning

Danmark vil kunne acceptere, at andre EU-lande får øget mulighed for at indføre

indenlandsk omvendt betalingspligt for moms som et midlertidigt pilotprojekt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev i forbindelse med rådsmødet (ECOFIN) 15. ja-

nuar 2016 og rådsmødet (ECOFIN) 25. maj 2016 orienteret om Tjekkiets ønske

om et at indføre indenlandsk omvendt betalingspligt for moms på varer og tjene-

steydelser som et pilotprojekt.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

Bilag 1

EU-landene kan vælge at anvende omvendt betalingspligt på følgende typer af

varer og tjenesteydelser:



levering af brugt materiale, også brugt materiale, som ikke kan genanvendes i

uforandret stand, skrot, industriaffald og andet affald, genbrugsaffald, delvis for-

arbejdet affald (Danmark har indført omvendt betalingspligt på metalskort).

overdragelse af kvoter til udledning af drivhusgasser som defineret i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003, som kan

overdrages i henhold til artikel 12 i nævnte direktiv (Danmark har indført om-

vendt betalingspligt på CO2-kvoter og CO2-kreditter).

levering af mobiltelefoner i deres egenskab af apparater, der er fremstillet eller

tilpasset til anvendelse i forbindelse med et net med licens og benyttet på speci-

fikke frekvenser, uanset om de har anden anvendelse eller ej (Omvendt beta-

lingspligt i Danmark).

levering af integrerede kredsløbsanordninger såsom mikroprocessorer og cen-

trale databehandlingsenheder i den tilstand, som de er i, inden de integreres i

slutbrugerprodukter (Omvendt betalingspligt i Danmark).

levering af gas og elektricitet til en afgiftspligtig videreforhandler (Omvendt beta-

lingspligt i Danmark).

levering af gas- og elektricitetscertifikater(Omvendt betalingspligt i Danmark).

levering af spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere (Omvendt beta-

lingspligt i Danmark).

levering af råmetal og halvfabrikata af metal, herunder ædelmetaller (Danmark

har indført omvendt betalingspligt på investeringsguld, guld som råmetal eller

som halvforarbejdede produkter).

levering af teleydelser.

bygningsarbejde, herunder reparation, rengøring, vedligeholdelse, ombygnings-

og nedrivningsarbejde i forbindelse med fast ejendom.

levering af personale til bygningsarbejde.

levering af fast ejendom i form af nye bygninger eller byggegrunde, hvis leve-

randøren har valgt at erlægge afgift for ydelsen.

levering af varer, som en afgiftspligtig person har stillet som garanti til fordel for

en anden afgiftspligtig person med henblik på opfyldelse af denne garanti.

levering af varer efter afståelsen af ejendomsforbehold til en rettighedserhver-

ver og dennes udøvelse af denne ret.

levering af fast ejendom, der bliver solgt af domsskyldneren som led i en

tvangsauktion.

overdragelse af andre enheder, som driftsledere kan benytte med henblik på

overholdelse af nævnte direktiv.

levering af korn og industriafgrøder, herunder oliefrø og sukkerroer, der normalt

ikke er beregnet til endeligt forbrug i uforarbejdet stand.



SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

Dagsordenspunkt 9:

1. Resume

Adfærdskodeks vedr. erhvervsbeskatning

Arbejdsgruppen vedr. adfærdskodeks for erhvervsbeskatning (”Adfærdskodeksgruppen”) har

præsenteret en rapport om sit arbejde under det nederlandske EU-formandskab. ECOFIN

ventes 17. juni 2016 at vedtage rådskonklusioner, der tager adfærdskodeksgruppens rapport til

efterretning.

Adfærdskodeksgruppen undersøger løbende, om EU-landene overholder aftalen om ikke at have

skatteordninger i strid med adfærdskodeksets regler, dvs. dels at afvikle gældende skadelige ord-

ninger for erhvervsbeskatning i strid med kodekset, dels ikke at indføre nye sådanne ordninger.

Gruppen har desuden andre arbejdsopgaver vedr. anti-misbrug af skatteregler, administrativ

praksis og forholdet til tredjelande på selskabsskatteområdet.

2. Baggrund

I december 1997 vedtog EU-landene et adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

(”Code of Conduct”). Adfærdskodekset er en politisk aftale om, at et land ikke må

have skadelige særordninger med diskriminerende beskatning på selskabsområdet

med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. Alle EU-lande har tilsluttet

sig kodekset.

Adfærdskodekset angiver adfærdskriterier for, hvornår en skatteordning anses

som skadelig,

jf. boks 1.

Boks 1

EU’s adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Hovedkriteriet er, at en ordning kan være skadelig, hvis den medfører et betydeligt lavere effektivt

beskatningsniveau (f.eks. nul-beskatning) i forhold til den normale beskatning i det pågældende land.

Herudover skal mindst én af de følgende kriterier være opfyldt for, at en ordning anses for skadelig:

den indrømmes kun til udenlandske selskaber,

den er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandsk ejede

virksomheder eller kun for transaktioner med udenlandske virksomheder),

den kan indrømmes, uden selskabet har en realøkonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse i det

pågældende EU-land,

den overholder ikke armslængdeprincippet for koncerninterne transaktioner (armslængdeprincippet betyder, at

der skal anvendes de priser og vilkår, som kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem

uafhængige parter), eller

den mangler gennemsigtighed (fx som følge af mangel på udveksling af oplysninger med de relevante andre EU-

landene).

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodekset (”standstill”), og

de skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige

elementer fjernes (”rollback”).

ECOFIN etablerede i 1998 adfærdskodeksgruppen til at overvåge, at kodekset

overholdes.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

Adfærdskodeksgruppen har derudover løbende mandat til at undersøge andre

forhold vedrørende selskabsbeskatning fx:



udarbejde retningslinjer for bedste praksis vedrørende særlige emner, der

kan give anledning til skatteundgåelse (fx retningslinjer om beskatning af

indgående og udgående udbytter).



administrativ praksis med at lempe beskatning i et omfang, der kan anses

som skadeligt.



forholdet til tredjelande uden for EU.

Gruppen rapporterer løbende (halvårligt) til Rådet (ECOFIN).

ECOFIN har opfordret

Højniveau Arbejdsgruppen for Skattesamarbejde

til at undersø-

ge ændringer af adfærdskodeksgruppens overordnede organisering, arbejdsform

og gennemsigtighed samt behovet for en revision af adfærdskodeksgruppens

mandat.

3. Formål og indhold

Gruppens arbejde med ”standstill” og ”rollback” af skadelige skatteordninger

ECOFIN ventes den 17. juni 2016 at skulle godkende adfærdskodeksgruppens

havårlige rapport om gruppens arbejde under det indeværende EU-formandskab.

I arbejdet med ”standstill” og ”rollback” har patentskatteordninger været hoved-

punktet i gruppens arbejde i de seneste år. Der er tale om særligt favorable skatte-

ordninger for indkomsten fra patenter og tilsvarende øvrige immaterielle aktiver

(fx ophavsretsbeskyttet software).

Gruppen har vurderet om patentskatteordninger i EU-landene er forenelige med

adfærdskodekset. Der eksisterer patentskatteordninger i 11 EU-lande

. Gruppen

har vurderet, at alle de eksisterende patentskatteordninger skal justeres i lyset af

adfærdskodeksen. Til dato har 10 af de berørte EU-lande (alle undtagen Frankrig)

underrettet gruppen om de tiltag, som landene har foretaget for at bringe eksiste-

rende ordninger i overensstemmelse med adfærdskodekset. Frankrig mener ikke,

at deres patentskatteordning er skadelig og ser dermed ikke behovet for at afskaffe

den. Gruppen har anmodet Frankrig om at påvise, at deres patentskatteordning er

i overensstemmelse med adfærdskodekset.

Gruppen har herudover, i samarbejde med OECD, drøftet tekniske detaljer ved-

rørende en fælles standard for patentskatteordninger, der vil være i overensstem-

melse med kodekset.

Gruppen har også undersøgt Gibraltars selskabsskatteregler for såkaldte ”asset

holding companies” (holdingselskaber, der alene besidder aktiver). Gruppen er

enig om, at dele af Gibraltars selskabsskatteregler er skadelige. Kroatien og Neder-

landene (på vegne af Aruba, som er et oversøisk nederlandsk territorium) har hver

Rådsarbejdsgruppe med deltagelse af embedsmænd på højt niveau.

Frankrig, Storbritannien, Belgien, Luxembourg, Ungarn, Spanien, Italien, Malta, Cypern, Nederlandene og Portugal.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

især indrapporteret nye skatteordninger. Gruppen har anmodet Kommissionen

om at undersøge skatteordningerne og rapportere tilbage til gruppen.

Gruppens arbejde vedrørende retningslinjer og administrativ praksis

Gruppen har bl.a. udarbejdet retningslinjer for situationer med mismatch i den

skattemæssige opfattelse af et fast driftssted (såkaldt ”hybride faste driftssteder”)

mellem EU-lande og tredjelande

. Hybride faste driftssteder opstår, når to lande

har forskellige opfattelser af, om et selskab i det ene land har et fast driftssted i det

andet land. Den forskellige skattemæssige opfattelse kan fx give anledning til dob-

belt fradrag. Retningslinjerne, som ligger i forlængelse af tilsvarende retningslinjer

for lignende tilfælde inden for EU, skal sikre, at dobbelt fradrag undgås.

Gruppen har desuden arbejdet på retningslinjer for udstedelsen af skatteafgørelser

(fx de processuelle regler for udstedelsen af bindende svar fra skattemyndigheder-

ne til selskaber om de skattemæssige konsekvenser af en fusion mellem to selska-

ber eller oprettelsen af et fast driftssted) med henblik på at skabe en bedste praksis

inden for EU. Der arbejdes videre på retningslinjerne.

Forholdet til tredjelande uden for EU

Gruppen undersøger ligeledes skattemæssige forhold mellem EU og tredjelande.

Gruppen har tidligere besluttet, at den i første omgang prioriterede undersøgelsen

af selskabsskattereglerne i Schweiz og Liechtenstein. Gruppen opfordrede derfor

Kommissionen til at tage kontakt til de to lande for at undersøge, i hvilket omfang

landene kan tilslutte sig adfærdskodeksens principper og kriterier. Dialogen med

Schweiz er afsluttet i oktober 2014 med accept af en afskaffelse af fem skadelige

skatteregimer, der var identificeret som led i dialogen.

I dialogen med Liechtenstein er der ligeledes identificeret fem skatteregimer, som

kan være problematiske i forhold til adfærdskodeksens principper og kriterier.

Dialogen med Liechtenstein er endnu ikke afsluttet.

ECOFIN har i maj 2016 bedt gruppen om at påbegynde arbejdet med en EU-liste

over ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner (”sortliste over skattely”) senest i sep-

tember 2016. Gruppen skal bl.a. fastlægge, hvilke tredjelande der bør indledes

dialoger med, og undersøge mulighederne for defensive foranstaltninger på EU-

plan. Gruppen har indledt arbejdet, og nedsat en undergruppe, der indledende vil

fokusere på hvilke tredjelande, der skal prioriteres, og kriterierne for udvælgelsen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Rådet ventes, at ville opfordre Kommissionen til at fremsætte et direktivforslag med en regel mod hybride mismatches i

forhold til lande uden for EU, som ventes at kunne trække på adfærdskodeksgruppens arbejde herom.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, men begrænsning af ska-

delig skattekonkurrence som følge af afvikling af skadelige ordninger kan have posi-

tive statsfinansielle konsekvenser. Ligeledes har rapporten ikke i sig selv erhvervs-

eller samfundsøkonomiske konsekvenser, men begrænsning af skadelig skattekon-

kurrence som følge af afvikling af skadelige ordninger i andre EU-lande vil have po-

sitive erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle EU-lande ventes at være enige i rapporten og at kunne tage rapporten til efter-

retning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i rapportens konklusioner og kan støtte de ventede rådskonklusi-

oner, der tager adfærdskodeksgruppens rapport til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om adfærdskodeksgruppens rapporter blev senest forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering forud for ECOFIN 19. juni 2015.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

Dagsordenspunkt 10:

Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske

emner samt rapport om skatteemner under Konkur-

renceevnepagten

1. Resume

ECOFIN ventes at godkende to faktuelle statusrapporter om skattesager. Det drejer sig om

ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd (DER) vedr. arbejdet med skattesager under det

nederlandske formandskab og en rapport vedr. den såkaldt strukturerede dialog om skattepolitik

i Konkurrenceevnepagten (Europluspagten).

2. Baggrund

ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd vedr. arbejdet med skattesager

ECOFIN ventes at præsentere en faktuel rapport til DER, der gør status for ar-

bejdet med skattesager under det nederlandske formandskab, hvilket også er sket i

forbindelse med tidligere formandsskaber.

Rapport vedr. dialog om skattepolitik i Konkurrenceevnepagten

Konkurrenceevnepagten fastslår, at de deltagende lande

i pagten skal føre en

struktureret dialog om koordinering af skattepolitik. På den baggrund udarbejdes

der en statusrapport vedr. de deltagende EU-landes forpligtelser på skatteområdet

under Konkurrenceevnepagten.

3. Formål og indhold

ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd vedr. arbejdet med skattesager

ECOFIN’s rapport til DER vedr. arbejdet med skattesager under det nederland-

ske formandskab redegør for status ved at gennemgå de vigtigste skattesager en-

keltvis. Rapporten redegør især for følgende skattesager:

Skatteundgåelsespakken

Kommissionen fremlagde 28. januar 2016 en pakke med tiltag mod skatteundgåel-

se. Pakken består af følgende fire elementer:

1) Et direktivforslag (skatteundgåelsesdirektivet) der bl.a. implementerer OECD’s

BEPS-anbefalinger

. Der er tale om et minimumsdirektiv med seks regler, der

skal imødegå de mest udbredte former for skatteundgåelse på selskabsskatteområ-

det. Direktivforslaget indeholder en rentefradragsbegrænsningsregel, en exitbe-

skatningsregel, en ”switch-over” regel, en regel om beskatning af kontrollerede

udenlandske selskaber (CFC-regel), en regel om såkaldte ”hybride mismatches” og

en generel antimisbrugs-regel. Direktivforslaget har været drøftet på ECOFIN 25.

maj 2016 og det ventes, at der kan opnås politisk enighed om direktivet på ECO-

FIN 17. juni,

jf. særskilt kommenteret dagsorden om skatteundgåelsesdirektivet.

2) Et direktivforslag om ændring af direktivet om administrativt samarbejde

(DAC4) der indfører krav om, at store multinationale selskaber skal udarbejde en

Der er krav til, at alle eurolande skal deltage i Konkurrenceevnepagten. Derudover har alle øvrige EU-lande på nær Stor-

britannien, Sverige, Kroatien, Tjekkiet og Ungarn valgt at tilslutte sig pagten.

OECD og G20 færdiggjorde i nov. 2015 det såkaldte BEPS-projekt (”Base Erosion and Profit Shifting”) med en række

anbefalinger til bekæmpelse af skatteundgåelse på selskabsskatteområdet.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

land-for-land-rapportering til skattemyndighederne, og at skattemyndighederne i

EU-landene skal udveksle denne information. Der blev opnået politisk enighed

om forslaget på ECOFIN 8. marts 2016. Forslaget blev formelt vedtaget på

ECOFIN 25. maj 2016.

3) En meddelelse om en

ekstern strategi for effektiv beskatning i forhold til tredjelande.

Rådskonklusionerne herom blev vedtaget på ECOFIN 25. maj 2016. Rådskonklu-

sionerne støtter etableringen af en

fælles EU-sortliste over skattely.

Kriterierne for

listen ventes at blive baseret på efterlevelse af globale standarder for transparens

og informationsudveksling samt på hvorvidt der eksisterer skadelige ordninger på

selskabsskatteområdet, som defineret i EU’s adfærdskodeks. Adfærdskodeksgrup-

pen

opfordres til at påbegynde udarbejdelsen af sortlisten mhp. Rådets godken-

delse i 2017. Konklusionerne imødeser også iværksættelsen af et pilotprojekt om

automatisk udveksling af oplysninger om endeligt ejerskab af selskaber mv. mellem EU-lande.

Pilotprojektet

støttes af alle EU-lande. Desuden opfordres der til videre arbejde med

Kommissionens forslag om

offentlighed af visse selskabsoplysninger

4) En

henstilling

til indholdet af EU-landenes aftaler om ikke at dobbeltbeskatte (de

såkaldte dobbeltbeskatningsoverenskomster). Der blev på ECOFIN 25. maj 2016

ligeledes vedtaget rådskonklusioner vedrørende henstillingen. Konklusionerne

noterer sig Kommissionens anbefalinger

Handlingsplan for moms

Kommissionen fremlagde 7. april 2016 en handlingsplan for momsområdet.

Handlingsplanen indeholder konkrete tiltag mod momssvig og tiltag for virksom-

heder samt overvejelser om den langsigtede udvikling af det fælles europæiske

momssystem. Handlingsplanen fokuserer overordnet på bekæmpelse af momssvig

samt reduktion af de administrative byrder for erhvervslivet. Der indgår elementer

som øget samarbejde mellem skattemyndighederne på tværs af EU-landene, en

forbedring af informationsudvekslingen mellem skattemyndighederne samt udvik-

ling af fælles analyseværktøjer, fx såkaldt ”Transaction Network Analysis”

(TNA)

Handlingsplanen lægger desuden op til, at der overgås til såkaldt forbrugslandsbe-

skatning ved grænseoverskridende handel

mellem virksomheder.

Forbrugslandsbe-

skatning indebærer, at der altid pålægges moms efter reglerne i det land, hvortil en

vare eller ydelse bliver solgt. Grænseoverskridende handel

mellem virksomheder

fore-

går i dag uden moms. Handlingsplanen lægger ligeledes op til, at der indføres fuld

forbrugslandsbeskatning ved grænseoverskridende salg fra en virksomhed til for-

brugere. Grænseoverskridende handel fra en virksomhed til en forbruger foregår i

Adfærdskodeksgruppen er en embedsmandsgruppe bestående af repræsentanter fra alle EU-lande, hvis primære opgave

er at overvåge, at EU-landene ikke indfører nye skatteordninger i strid med det såkaldte adfærdskodeks for selskabsbeskat-

ning samt at eksisterende skadelige ordninger fjernes.

KOM(2016)198 som vedrører ændringer i regnskabsdirektivet, og behandles af konkurrenceevneministrene (COMPET).

Konklusionerne opfordrer desuden adfærdskodeksgruppen til at se på mulige referencer til good governance på skatte-

området i EU’s aftaler med tredjelande, og understreger vigtigheden af at hjælpe udviklingslande med at leve op til good

governance på skatteområdet.

Det ventes, at TNA kan anvendes til at analysere udvekslet data om moms mere effektivt, således at myndighederne

hurtigere kan opdage mistænkelige mønstre i momstransaktioner og netværk af momssvig.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

dag med forbrugslandsbeskatning, såfremt den såkaldte fjernsalgsgrænse

er over-

skredet.

Endelig lægger handlingsplanen op til, at EU-landene skal have større fleksibilitet

til at fastsætte nationale momssatser, herunder i forhold til reducerede satser.

Der blev på ECOFIN 25. maj 2016 vedtaget en række rådskonklusioner vedrø-

rende handlingsplanen. Konklusionerne fokuserer på fire områder:

Hasteforanstaltninger til bekæmpelse af momssvig samt håndtering af momsgab,

herun-

der bl.a. opbakning til øget administrativt samarbejde ml. myndigheder og

informationsudveksling (herunder TNA).

Foranstaltninger på kort og mellemlang sigt på momsområdet samt for små og mellemsto-

re virksomheder (SMV’er),

herunder bl.a. støtte til tiltag, der reducerer de ad-

ministrative byrder for SMV’er og andre virksomheder.

Det endelige momssystem,

herunder en opfordring til flere analyser og drøftelser

de kommende år med henblik på, om der skal overgås til fuld forbrugs-

landsbeskatning for grænseoverskridende handel mellem virksomheder.

Momssatser,

herunder opbakning til øget fleksibilitet om reducerede moms-

satser og en konkret opfordring til, at Kommissionen skal fremsætte et for-

slag, der hurtigst muligt tillader at afskaffe momsen på hygiejneprodukter til

kvinder.

Rente-/royalty-direktivet

Kommissionen fremsatte 11. november 2011 et forslag til et nyt rente-/royalty-

direktiv, der stadig behandles på teknisk niveau. Der foreslås bl.a. en ændring af

definitionen af koncernforbundne selskaber (associerede selskaber). Det foreslås

også at indsætte en betingelse om minimumsbeskatning. Det betyder, at det land

hvorfra renter og royalties betales, kun skal have pligt til at undlade beskatning,

hvis der i det land, hvor modtageren er hjemmehørende, sker en vis effektiv mi-

nimumsbeskatning af betalingerne. Endelig foreslås der en omgåelsesbestemmelse

til bekæmpelse af misbrug. Sagen har ikke været drøftet politisk under nederlandsk

formandskab.

Rentebeskatningsaftaler med tredjelande

ECOFIN vedtog 14. maj 2013 et mandat til Kommissionen om forhandling med

Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om revision af rentebe-

skatningsaftalerne mellem EU og disse tredjelande. Rentebeskatningsaftalerne

sikrer beskatning af rentebetalinger fra banker i disse lande til personer i EU-

lande. Det sker i de hidtidige rentebeskatningsaftaler ved opkrævning af såkaldt

kildeskat af disse betalinger, hvorefter provenuet deles med personens bopæls-

land. Revisionen indebærer, at ordningen med kildebeskatning afløses af en ord-

I dag er fjernsalgsgrænserne forskellig i EU-landene. I Danmark er fjernsalgsgrænsen 280.000 kr. årligt. Det vil sige, at en

virksomhed i et andet EU-land skal momsregistreres i Danmark og pålægge dansk moms på salg direkte til forbrugere i

Danmark, så snart virksomhedens samlede salg af varer til forbrugere i Danmark overstiger den danske fjernsalgsgrænse på

280.000 kr. årligt. Omvendt skal danske virksomheder momsregistreres i andre EU-lande, når virksomhedens samlede salg

overstiger de enkelte EU-landes fjernsalgsgrænser.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

ning med automatisk udveksling af oplysninger om konti og indeståender i over-

ensstemmelse med det ændrede direktiv om administrativt samarbejde (DAC2) og

den globale OECD-standard herom. Det medfører, at kildebeskatningen bortfal-

der, og at rentebetalinger i stedet for bliver beskattet efter reglerne i bopælslandet.

Der er herefter indgået nye reviderede rentebeskatningsaftaler med henholdsvis

Schweiz og Liechtenstein, som blev godkendt 8. december 2015, samt en ny revi-

deret rentebeskatningsaftale med San Marino, som blev godkendt 21. april 2016.

For så vidt angår Andorra fik Kommissionen mandat til at underskrive aftalen 12.

februar 2016. Der forhandles fortsat med Monaco.

Forslaget om afgift på finansielle transaktioner

Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til et direktiv om gennemførelse

af et forstærket samarbejde mellem en række EU-lande

på området for afgift på

finansielle transaktioner. ECOFIN vedtog 22. januar 2013 en bemyndigelse hertil.

Forslaget drøftes fortsat på teknisk og politisk niveau. Det er fortsat uklart, hvad

der kan opnås enighed om.

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.

Arbejdsgruppen vedr. adfærdskodeks for erhvervsbeskatning (”Adfærdskodeks-

gruppen”) har fortsat sit arbejde under det nederlandske formandskab.

Der har endvidere under det nederlandske formandskab været en drøftelse af ad-

færdsgruppens fremtid. ECOFIN vedtog i rådskonklusioner fra 8. marts 2016

ændringer af adfærdskodeksgruppens overordnede organisering, arbejdsform og

gennemsigtighed. Der blev bl.a. truffet beslutning om at justere reglerne for be-

slutningstagning, således at processen for adfærdsgruppens bedømmelser af skat-

teregimer bliver hurtigere.

Desuden opfordrede ECOFIN til, at

Højniveau Arbejdsgruppe for Skattesamarbejde

(Rådsarbejdsgruppe med deltagelse af embedsmænd på højt niveau) efterser ad-

færdskodeksgruppens beslutningsprocedure, gennemsigtighed og arbejdsform.

Der opfordres til særlig fokus på effektiviteten i beslutningstagningen, herunder at

reglen om bedømmelser af skatteregimer træffes med bred konsensus. Undersø-

gelsen skal afrapporteres til ECOFIN i december 2017. Derudover opfordrede

ECOFIN i rådskonklusionerne af 8. marts 2016

Højniveau Arbejdsgruppe for Skatte-

samarbejde

til at undersøge spørgsmålet om revision af adfærdskodeksgruppens

mandat.

Højniveau Arbejdsgruppe for Skattesamarbejde

skal undersøge de nærmere be-

stemmelser for udvidelse af mandatet og ajourføring af kriterierne i adfærdsko-

dekset.

Rapport vedr. dialog om skattepolitik i Konkurrenceevnepagten

Statusrapporten vedr. den såkaldt strukturerede dialog om skattepolitik under

Konkurrenceevnepagten henviser til ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd

vedr. arbejdet med skattesagerne. Rapporten uddyber de sager, der har relevans

Tyskland, Frankrig, Grækenland, Belgien, Portugal, Østrig, Slovenien, Italien, Spanien, Estland og Slovakiet. Estland

meddelte i marts 2016, at de ikke længere ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde om en afgift på finansielle transak-

tioner. Deltagerkredsen er således reduceret fra 11 til 10 lande.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 215: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 17/6-16

for forpligtelserne under Konkurrenceevnepagten. Der er særligt fokus på skatte-

undgåelsesdirektivet, direktivet (DAC4) om obligatorisk og automatisk udveksling

af store multinationale koncerners ”land for land-rapportering” mellem skatte-

myndighederne, rente-/royaltydirektivet og rentebeskatningsaftaler med tredjelan-

de.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at godkende de to statusrapporter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage de to statusrapporter til efterretning og kan støtte en godken-

delse.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.