Beretning nr.
6
Folketinget 2015-16
Beretning afgivet af Skatteudvalget den 26. maj 2016
Beretning
om
svindel med refusion af udbytteskat
1. Udvalgsarbejde
Skatteministeren orienterede første gang udvalget om
sagen om svindel med refusion af udbytteskat i et oriente-
ringsbrev den 25. august 2015. Udvalget har herefter løben-
de beskæftiget sig med sagen.
Møder
Udvalget har behandlet sagen på en række møder, herun-
der møder med skatteministeren om SKATs udfordringer og
fremtid og et møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen
om Statsrevisorernes beretning om SKATs forvaltning af og
Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
11/2015 og den generelle tilstand i Skatteministeriet og
SKAT.
Samråd
Udvalget har stillet 10 samrådsspørgsmål til skattemini-
steren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret på
henholdsvis et samråd den 3. september 2015 og et åbent
samråd den 7. april 2016.
Temamøder
Udvalget har endvidere afholdt 2 temamøder med en
række interessenter om SKATs generelle udfordringer.
Spørgsmål
Udvalget har stillet en række spørgsmål til skatteministe-
ren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) fin-
der grundlag for på det skarpeste at påtale Skatteministeri-
ets, herunder departementets og SKATs, håndtering af refu-
sionen af udbytteskat.
Gennemgangen af forløbet om svindlen med refusion af
udbytteskat foretaget af Rigsrevisionen og Statsrevisorerne
afslører, at der har været helt utilstrækkelig styring af orga-
niseringen og kontrollen af refusion af udbytteskat, se Stats-
revisorernes beretning 11/2015 om SKATs forvaltning af og
Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat, jf.
SAU alm. del – bilag 125.
SKAT har reelt ikke forholdt sig til udviklingen i udbeta-
lingen af refusion af udbytteskat, og på trods af flere advars-
ler har der ikke været draget omsorg for, at refusionen er
sket på betryggende vis. Endvidere har SKAT, som det
fremgår af kritikken fra Statsrevisorerne, ikke haft en klar
ansvars- og opgavefordeling eller forretningsgange og it-sy-
stemer, der kunne understøtte kontrollen.
Skatteministeriet og SKATs ledelse har ikke evnet at rea-
gere effektivt på flere af de indikationer på problemer med
refusionen af udbytteskat, som de modtog. Partierne finder
det stærkt kritisabelt, at Skatteministeriet ikke har ført det
fornødne tilsyn med SKAT, som skulle have forhindret sag-
en i at udvikle sig til det kendte omfang.
Partierne er positive over for den tilførsel af mandskab på
bl.a. udbytteområdet, som blev besluttet i efteråret 2015 som
led i den fælles forståelse om »bedre rammer for SKATs op-
gavevaretagelse« (uagtet at ikke alle partier medvirker i den-
ne). I lyset af at regeringen har det overordnede politiske an-
svar for administrationen af området, opfordrer partierne re-
geringen til i efteråret 2016 at redegøre for ressourcebehovet
på området over for Folketingets Skatteudvalg og herunder
konkret vurdere, om de ekstra tilførte 50 årsværk er tilstræk-
kelige, og om de iværksatte procedurer på området har givet
en betryggende sikkerhed for, at der ikke igen vil forekom-
me alvorlig svindel med refusion af udbytteskat.
Partierne konstaterer, at det er skatteministeren og
SKATs ledelse, der har mulighed og ansvar for at drage per-
sonalemæssige konsekvenser og indlede tjenstlige forhør.
Partierne opfordrer skatteministeren til at efterkomme
ønsket fra de tre hjemsendte tjenestemænd og deres faglige
organisationer om, at de tjenstlige forhør sker i åbenhed,
som der er mulighed for, jf. Moderniseringsstyrelsens Perso-
naleadministrative Vejledning. Partierne er indforstået med,
at åbenheden konkret skal udformes i respekt for, at der
foregår en politimæssig efterforskning, som ikke må kom-
promitteres.
AX018873