SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 194
Offentligt

10. maj 2016

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016

1) Direktiv om skatteundgåelse mv.

Rådskonklusioner mv.

KOM(2016) 26

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Status for bankunionen

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

3) Kommissionens handlingsplan på momsområdet

Rådskonklusioner

KOM(2016) 148

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Europæisk semester: Landerapporter

Rådskonklusioner

KOM(2016) 95

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Forordning om pengemarkedsforeninger

Tidlig forelæggelse

KOM(2013) 615

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Dagsordenspunkt 1:

Direktiv om skatteundgåelse mv.

KOM(2016) 26

1. Resume

Kommissionen har 28. januar 2016 fremlagt en pakke med tiltag rettet mod skatteundgåelse på

selskabsskatteområdet. Pakken indeholder bl.a. et direktivforslag om regler til bekæmpelse af

metoder til skatteundgåelse (”skatteundgåelsesdirektivet”).

Direktivforslaget indeholder seks specifikke regler, der skal imødegå de mest udbredte former for

selskabsskatteundgåelse: 1) fradragsbegrænsning for rentebetalinger, 2) exitbeskatning, 3) switch

over-klausul, 4) generel anti-misbrugsregel, 5) kontrollerede udenlandske selskaber og 6) hybride

mismatch. Der forhandles på teknisk niveau om et kompromisforslag med justeringer af direk-

tivforslaget. Der er endnu ikke enighed om udformningen af nogle af de konkrete regler (især

regel 1, 3 og 5). Der ventes enighed om tekniske justeringer af de øvrige regler. Det er uklart, om

der kan opnås politisk enighed om direktivet på det kommende ECOFIN.

Forslaget til et skatteundgåelsesdirektiv er langt hen af vejen på linje med danske regler på om-

rådet, men vil medføre behov for tilpasninger af dansk selskabsskattelovgivning. På nogle områ-

der er de danske regler dog strammere end direktivets ventede regler (fx CFC-beskatning), mens

direktivets regler på andre områder er strammere end de danske regler (fx switch-over klausulen).

Der er tale om et minimumsdirektiv, og de enkelte EU-lande kan have mere restriktive regler.

Det er dermed ikke nødvendigt at lempe gældende danske regler, som er mere stramme end EU-

reglerne, men nødvendigt at stramme gældende danske regler, som er mindre stramme end EU-

reglerne.

Pakken med tiltag mod skatteundgåelse

omfatter derudover en meddelelse om en ekstern strategi

for effektiv selskabsbeskatning i forhold til tredjelande samt en henstilling vedrørende indholdet af

de enkelte EU-landes dobbeltbeskatningsoverenskomster. Disse ventes behandlet i rådskonklusi-

oner på det kommende ECOFIN.

2. Baggrund

I globalt regi har der gennem de senere år været stor fokus på selskabsskatteom-

rådet, og OECD og G20 færdiggjorde i november 2015 såkaldte BEPS-

anbefalinger (”Base Erosion and Profit Shifting”) om bekæmpelse af selskabsskat-

teundgåelse. Kommissionen har ligeledes stor fokus på generelt at sikre mere fair

og effektiv selskabsbeskatning og fremlagde i juni 2015 en handlingsplan. Forsla-

get til skatteundgåelsesdirektiv implementerer blandt andet BEPS-anbefalingerne i

EU.

Et sidste element i Kommissionens skatteundgåelsespakke fra januar er forslaget om ændring af direktivet om administra-

tivt samarbejde (DAC4), som indfører krav om automatisk og obligatorisk udveksling af ”land-for-land-rapporter” for

store multinationale koncerner. Der blev opnået enighed om DAC4 på ECOFIN 8. marts 2016. Der henvises til samleno-

tatet af 25. februar 2016 herom.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

3. Formål og indhold

Forslaget til et skatteundgåelsesdirektiv indeholder forslag til seks regler, der ifølge

Kommissionen skal imødegå de mest udbredte former for selskabsskatteundgåel-

se:

Fradragsbegrænsning for rentebetalinger, exitbeskatning, switch over-klausul, generel anti-

misbrugsregel, kontrollerede udenlandske selskaber

hybride mismatch, jf. nedenfor og bilag 1.

Der er tale om et minimumsdirektiv, så det enkelte EU-land kan tilpasse reglerne

og have mere restriktive regler, men ikke mindre restriktive regler. Formandskabet

har med sit kompromisforslag i vid udstrækning søgt at følge OECD’s BEPS-

anbefalinger.

Direktivet omfatter alle selskabsskattepligtige enheder underlagt selskabsskat i et

eller flere EU-lande. Det omfatter også datterselskaber samt filialer og faste drifts-

steder i EU-lande af (moder)selskaber hjemmehørende uden for EU. Forslaget til

et skatteundgåelsesdirektiv har hjemmel i TEUF art. 115, hvorefter Rådet vedta-

ger forslaget med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Fradragsbegrænsning for rentebetalinger

Reglen skal forhindre en koncern i at trække uforholdsmæssigt store renteudgifter

fra i skat,

jf. bilag 1 (afsnit 1).

Det kan for eksempel være, hvis et moderselskab

etablerer et datterselskab (uden for EU), og placerer egenkapital i datterselskabet,

hvorefter datterselskabet yder et lån (med høje renter) til moderselskabet i EU –

og moderselskabet dermed kan få et stort fradrag i sin skattepligtige indkomst.

Reglen indebærer grænser for, hvor meget koncerner kan fradrage nettofinansie-

ringsudgifter såsom renteudgifter målt i forhold til deres skattepligtige indkomst.

EU-landene er endnu ikke enige om, præcist hvor stram reglen for rentefradrags-

begrænsninger skal være.

Exitbeskatning

Reglen skal imødegå, at indkomstskabende aktiver flyttes ud af et EU-land uden

beskatning. Reglen sikrer et EU-land beskatningsret, når fx selskaber laver en in-

tern overførsel af aktiver til en filial i udlandet. Aktivet skal beskattes i forhold til

markedsværdien på overførselstidspunktet,

jf. bilag 1(afsnit 2).

Reglen finder anven-

delse, uanset om aktiverne flyttes til et andet EU-land eller til et land uden for EU.

Der foreslås dog nogle særregler ved flytning af aktiver internt i EU. Der ventes

enighed mellem EU-landene om kompromisforslaget, der indeholder nogle min-

dre tekniske justeringer til Kommissionens forslag til regler for exitbeskatning.

Switch-over klausul

Reglen skal imødegå, at ubeskattet eller lavt beskattet indkomst fra tredjelande

kommer ind i EU uden beskatning,

jf. bilag 1 (afsnit 3).

De nuværende regler i man-

ge EU-lande medfører, at der fx gives skattefrihed til selskaber for udbytte og

aktieavancer fra aktiebesiddelser i tredjelande uanset skatteniveauet i tredjelandet.

Reglen indebærer, at sådanne indkomster genereret i tredjelande bliver skatteplig-

tige ved indførelsen i EU (under visse betingelser, afhængig af bl.a. hvor lav skat-

ten er i de pågældende tredjelande), hvor der pålægges skat efter reglerne i det

relevante EU-land. Der er endnu ikke enighed mellem EU-landene. Formands-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

skabet har foreslået nogle ændringer i forhold til Kommissionens forslag, som

begrænser rækkevidden af reglen.

Generel anti-misbrugsregel

Omgåelsesklausulen skal imødegå misbrug, der ikke er omfattet af de specifikke

værnsregler, der er indsat i direktivforslaget eller i øvrigt fremgår af national ret.

Klausulen indebærer, at der i beskatningen skal ses bort fra arrangementer, der er

indgået med det formål at opnå en skattefordel og således ikke er tilrettelagt af

velbegrundede kommercielle årsager. Der synes generelt at være relativ bred

enighed mellem EU-landene om dette element.

Kontrollerede udenlandske selskaber

Der foreslås endvidere regler for beskatning af udenlandske datterselskaber (så-

kaldte CFC-regler – Controlled Foreign Company). Det skal imødegå, at koncern-

forbundne selskaber kan undgå selskabsbeskatning ved at flytte indkomstskaben-

de aktiver (fx finansielle aktiver) og dermed overskud fra et højt beskattet moder-

selskab i et EU-land til et lavere beskattet udenlandsk datterselskab i et land uden

for EU. Det foreslås, at moderselskaber i EU-lande beskattes af overskud i uden-

landsk kontrollerede selskaber under visse betingelser, herunder om beskatningen

er relativt lav i datterselskabets land sammenlignet med moderselskabets land,

jf.

bilag 1(afsnit 4).

Der er endnu ikke enighed mellem EU-landene om den præcise

regel.

Hybride mismatch

Her er tale om regler rettet mod situationer, hvor to EU-lande skattemæssigt vur-

derer (skatteretligt ”kvalificerer”) selskabsenheder eller finansielle instrumenter

forskelligt. Når to lande har forskellige skattemæssige vurderinger, opstår der risi-

ko for, at ingen af landene opkræver skat (dvs. dobbelt ikke-beskatning) eller at et

selskab opnår fradrag for den samme renteudgift i to EU-lande (dobbelt fradrag),

jf. bilag 1 (afsnit 5).

Det foreslås, at hvis de skattemæssige vurderinger i to EU-lande

er forskellige så skal dobbelt ikke-beskatning eller dobbelt fradrag forhindres.

Formandskabet har foreslået nogle præciseringer, herunder at reglen alene skal

finde anvendelse på hybride mismatch mellem associerede selskaber. Der ventes

enighed mellem EU-landene.

Rådskonklusioner om Kommissionens øvrige udspil

ECOFIN ventes også at vedtage konklusioner om Kommissionens meddelelse

om en

ekstern strategi for effektiv selskabsbeskatning i forhold til tredjelande

samt om

Kommissionens henstilling vedrørende indholdet af de enkelte

EU-landes dobbeltbe-

skatningsoverenskomster.

Rådskonklusionerne støtter etableringen af en

fælles EU-sortliste over skattely

baseret

på efterlevelse af globale standarder for transparens og informationsudveksling

samt på hvorvidt der eksisterer skadelige ordninger på selskabsområdet, som defi-

neret i EU’s adfærdskodeks. EU’s adfærdskodeksgruppe opfordres til at påbegyn-

de udarbejdelsen af sortlisten mhp. godkendelse i Rådet i 2017.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Konklusionerne imødeser også iværksættelsen af et pilotprojekt om

automatisk

udveksling mellem EU-lande af oplysninger om endeligt ejerskab af selskaber mv.,

som støttet

af alle EU-lande. Desuden opfordres til videre arbejde med Kommissionens for-

slag om

offentlighed af visse selskabsoplysninger

. Endelig noterer konklusionerne sig

Kommissionens anbefalinger vedr. de enkelte EU-landes dobbeltbeskatningsover-

enskomster og erklærer sig enig i hensynet til at undgå dobbelt-ikke-beskatning,

som imidlertid kan nås på flere forskellige måder inden for rammerne af OECD’s

BEPS-anbefalinger.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 115

udtale sig om skatteundgåelsesdirektivet. Udtalelsen foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Den danske regering er enig med Kommissionens vurdering af, at skatteundgåel-

sesdirektivet er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det vurderes, at skat-

teundgåelse reducerer skatteprovenuet og forvrider konkurrencen mellem selska-

ber, hvilket kan mindskes med fælles minimumsstandarder som foreslået.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark har allerede værnsregler vedrørende de elementer, der indgår i skatte-

undgåelsesdirektivforslaget. Det vil være nødvendigt at justere nogle af de danske

værnsregler, idet nogle af de ventede EU-regler (også i formandskabets seneste

forslag) er strammere end de eksisterende danske værnsregler. Der skal omvendt

ikke foretages lempelser af gældende danske regler, som er strammere end de ven-

tede EU-regler, idet der er tale om et minimumsdirektiv. Den overordnede vurde-

ring af de ventede EU-regler i forhold til de danske regler er flg. (Der henvises til

bilag 1

for uddybning):



fradragsbegrænsning for rentebetalinger:

De ventede EU-regler er baseret på samme

principper som de gældende danske regler, men vurderes at kunne være mere

eller mindre stramme end de danske regler (pga. tekniske forskelle), afhængig

af den konkrete virksomheds forhold.

exitbeskatning:

De ventede EU-regler ligger på linje med de gældende danske

regler, som det alene vurderes nødvendigt at ændre i begrænset omfang.

Switch-over klausul:

De ventede EU-regler er strammere end de gældende dan-

ske regler i nogle tilfælde, og skattepligten for danske selskaber vil således

skulle udvides for indkomst fra visse aktiebesiddelser i særligt lavskattelande.

generel anti-misbrugsregel:

De ventede EU-regler er strammere end de gældende

danske regler i den forstand, at de danske regler aktuelt har omgåelsesklausuler

vedr. konkrete EU-selskabsskattedirektiver og dobbeltbeskatningsoverens-



KOM(2016)198 som vedrører ændringer i regnskabsdirektivet, og behandles af konkurrenceevneministrene (COMPET)

Konklusionerne opfordrer desuden adfærdskodeksgruppen til at se på mulige referencer til good governance på skatteom-

rådet i EU’s aftaler med tredjelande, og vigtigheden understreges af at hjælpe udviklingslande med at leve op til good

governance på skatteområdet.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget



komster, men først i medfør af direktivet skal indføre en helt generel omgåel-

sesklausul.

kontrollerede udenlandske selskaber:

De ventede EU-regler er mindre stramme end

de gældende danske regler, idet EU-reglerne kun anvendes på aktiver overført

til lande med relativt lav beskatning, mens de danske regler finder anvendelse

på alle lande. Det vil være nødvendigt at lave en mindre justeringer af de typer

af indkomster, der omfattes af CFC-beskatningen. De danske regler vil ikke

skulle lempes.

hybride mismatch:

De ventede EU-regler er på nogle områder strammere end de

danske (hybride mismatch mellem Danmark og et EU-land), mens de danske

regler på andre områder er strammere (hybride mismatch mellem Danmark og

et tredjeland). De eksisterende danske regler vil derfor skulle strammes i for-

hold førstnævnte. Mens de danske regler på vil kunne opretholdes i forhold til

lande uden for EU.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Overordnet set vil en implementering af direktivforslaget medvirke til at reducere

virksomhedernes muligheder for skatteundgåelse og fjerne eventuelle skattemæs-

sige incitamenter til at placere aktivitet i andre lande end Danmark. Set fra et

dansk perspektiv vil dette trække i retning af et større provenu. Det er umiddel-

bart ikke muligt at kvantificere størrelsen heraf. Der vil dog skulle foretages en

nærmere vurdering i forbindelse med fremsættelse af et eventuelt lovforslag.

Samfundsøkonomisk og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsen vurderer, at direktivet medfører administrative konsekvenser

under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. Erhvervssty-

relsen vil i forbindelse med implementering af direktivet foretage nærmere kvanti-

ficering af de administrative konsekvenser. I forhold til en implementering af di-

rektivets øvrige elementer vurderes dette samlet set ikke at have nævneværdige

økonomiske eller administrative omkostninger for erhvervslivet i Danmark, da

Danmark allerede har værnsregler på direktivets område.

8. Høring

Der henvises til bilag 2.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til skatteundgåelsesdirektivets formål. EU-landene har i

OECD bakket op om BEPS-anbefalingerne og den 8. december 2015 konklude-

rede ECOFIN, at anbefalingerne fortrinsvist bør gennemføres gennem EU-

direktiver. En række lande støtter direktivet med justeringer på linje med forslaget

fra formandsskabet, om end der udestår enighed på nogle punkter, særligt switch-

over klausulen, reglen om kontrollerede udenlandske selskaber, og reglen om fra-

dragsbegrænsning for rentebetalinger. Det er uklart, om der kan opnås politisk

enighed om direktivet på det kommende ECOFIN.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter skatteundgåelsesdirektivet og fokus på at dæmme op for skat-

teundgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt at sikre fair og

lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Regeringen lægger vægt på, at skat-

teundgåelsesdirektivet - som der også er lagt op til - bliver et minimumsdirektiv,

således at de enkelte lande selv kan have højere standarder.

Regeringen støtter formandskabets kompromisforslag, men kan acceptere de løs-

ninger, der kan opnås enighed om.

Danmark kan støtte rådskonklusionerne. Fra dansk side arbejdes der på, at defini-

tionen af et skattelyland i relation til sortlisten baseres på objektive kriterier, der

drejer sig om hvorvidt, et land automatisk vil udveksle oplysninger med alle EU-

lande eller ej, og ikke baseres på beskatningens størrelse o.l. mere subjektive krite-

rier, der kan forhindre hurtig enighed om en fælles EU-sortliste.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens skatteundgåelsespakke blev 11. februar 2016 forelagt til oriente-

ring for Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-mødet 12. februar 2016.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Bilag 1: Regler i forslaget til et skatteundgåelsesdirektiv

1. Begrænsning af koncerners rentefradrag

Kommissionens forslag

Reglen vil eksempelvis finde anvendelse, hvis en koncerns eksterne gæld placeres i

selskaber i EU-lande, mens egenkapitalen placeres uden for EU (med en lavere

beskatning af afkastet),

jf. figur 1.

Det foreslås, at selskaber som udgangspunkt ikke kan fradrage låneomkostninger

(herunder renteudgifter, kurstab på gæld og renteelementet i leasingkontrakter),

der overstiger 30 pct. af den skattepligtige indkomst før fradrag for renter, skatter,

og af- og nedskrivninger (såkaldt EBITDA-indkomst). Det fremgår af OECD’s

anbefalinger, at en overgrænse på 30 pct. vil medføre, at ca. 87 pct. af koncernerne

i princippet ville kunne opnå fradrag for deres eksterne renteudgifter, hvis rente-

udgifterne fordeles mellem koncernselskaberne i forhold til EBITDA-

indkomsten. Overgrænsen på 30 pct. er derfor i anbefalingerne fundet passende

som den højeste anvendelige overgrænse. OECD anbefaler således, at grænsen

skal være mellem 10 og 30 pct.

Uanset bestemmelsen vil selskaber dog altid kunne fradrage nettofinansieringsud-

gifter på 7,5 mio. kr. (1 mio. EUR). Formålet med denne bundgrænse er at undta-

ge små og mellemstore selskaber fra reglen, da det vurderes, at risikoen for aggres-

siv skatteplanlægning er mindre for disse selskaber.

Yderligere foreslår Kommissionen regler, som skal imødekomme periodiske ud-

sving i koncernernes indkomst. For det første foreslås det, at finansieringsudgifter,

hvor der er nægtet fradrag som følge af reglen, kan fremføres til fremtidige ind-

komstår, hvor renteudgifterne kan fradrages, hvis de samlede renteudgifter for

indkomståret er mindre end 30 pct. af EBITDA-indkomsten. Desuden kan der

ske fremførelse af overskydende EBITDA-indkomst, der ikke er anvendt til dæk-

ning af nettofinansieringsudgifter.

Kommissionen foreslår desuden, at reglen for begrænsning af koncerners rente-

fradrag ikke skal finde anvendelse, hvis selskabets egenkapitalandel svarer til eller

er højere end koncernens samlede egenkapitalandel. Denne undtagelse skal ligele-

des håndtere de periodiske udsving i indkomsten. Undtagelsen skal også ses i lyset

af reglens overordnede formål om at forhindre, at koncernens gæld placeres i høj-

skattelande. Hvis eksempelvis et datterselskabs egenkapitalniveau svarer til kon-

cernens egenkapitalniveau, vil der ikke være tale om, at koncernen har placeret

uforholdsmæssig megen gæld i det pågældende datterselskab. Ved opgørelsen af

egenkapitalen skal aktiver og passiver værdiansættes efter den samme metode, der

anvendes i det konsoliderede regnskab. Undtagelsen finder dog alene anvendelse,

hvis en række betingelser er opfyldte, herunder at rentebetalinger til tilknyttede

selskaber ikke overstiger 10 pct. af koncernens samlede nettorenteudgifter.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

De foreslåede regler for rentefradragsbegrænsning skal ikke finde anvendelse på

finansielle selskaber. Dette skyldes, at der endnu ikke er opnået international enig-

hed om, hvordan regler for rentefradragsbegrænsning skal udformes for finansiel-

le selskaber, men der arbejdes på emnet i OECD.

Figur 1

Illustativt eksempel af regel om begrænsning af koncerners

rentefradrag

Før:

Moderselskabet overfører egenkapital til et datterselskab, der ligger i et

land uden for EU med lavere beskatning. Datterselskabet yder et lån til

moderselskabet, der kan få fradrag for renteudgifterne.

Efter:

Med reglen begrænses moderselskabets rentefradrag. Det betyder, at

skattebetalingen i EU-landet øges.

Formandskabets ændringer af forslaget

Formandsskabet har foreslået, at rentefradragsbegrænsningen kan opgøres på

koncernniveau, hvis EU-landet anvender sambeskatningsregler eller lignende, som

medfører, at underskud kan overføres mellem koncernforbundne selskaber. Dette

svarer til princippet i de danske regler.

Formandsskabet har derudover i overensstemmelse med BEPS-anbefalingerne

foreslået visse justeringer, som vil give mulighed for, at EU-landene kan lempe

reglen om fradragsbegrænsning for rentebetalinger,

jf. nedenfor.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Der er bl.a. foreslået, at:

- Der altid vil kunne fradrages nettofinansieringsudgifter på 3 mio. euro

(dvs. 22,5 mio. kr.), hvilket tilnærmelsesvis svarer til den danske beløbs-

grænse på 21,3 mio. kr.

- Enkeltstående selskaber, der ikke er en del af en koncern og ikke har faste

driftssteder i andre lande, kan fritages fra reglen, idet risikoen for aggressiv

skatteplanlægning anses for at være begrænset.

- Der kan indføres en overgangsregel, der fritager renter på eksisterende lån

til ikke-koncernforbundne selskaber. Der er endnu uvished om, hvorvidt

formandskabet vil foreslå, at overgangsreglen maksimalt skal gælde i de

første 5 år eller længere.

- Der kan ske undtagelser (og dermed ingen begrænsning af rentefradrag)

for langsigtede offentlige infrastrukturprojekter vedrørende store aktiver,

der anses for at være i offentlighedens interesse.

- Det er oprindeligt foreslået, at reglen ikke skal finde anvendelse, hvis sel-

skabets egenkapitalandel mindst svarer til koncernens samlede egenkapi-

talandel. Formandskabet foreslår at supplere med en alternativ regel. Den

betyder, at EU-landene kan tillade fradrag for et selskabs nettofinansie-

ringsudgifter, i det omfang forholdet mellem koncernens nettofinansie-

ringsudgifter og EBITDA-indkomst er højere end selskabets. Hensigten er

at selskabet ikke skal straffes unødigt ved at få beskåret rentefradraget, når

selskabet relativt set ikke har større renteudgifter end koncernen har gene-

relt. Det tyder op, at koncernen dermed ikke har placeret uforholdsmæssig

meget af sin gæld i selskabet.

Endelig foreslår formandsskabet en ændring af regler for fremførsel af rentefra-

drag. Hensigten er atimødekomme de periodiske udsving i koncernernes ind-

komst. I Kommissionens oprindelige direktivforslag kan EU-landene tillade, at

der sker uendelig fremføring af overskydende EBITDA-indkomst, der ikke er

anvendt til dækning af nettofinansieringsudgifter. Formandsskabet foreslår, at

denne fremførsel maksimalt kan være på 5 år, således at selskabet de næste 5 år

kan opnå fradrag for flere renteudgifter. Samtidigt foreslås det, at EU-landene

alternativt kan tillade at tilbageføre renteudgifter i op til 3 år og dermed opnå stør-

re rentefradrag (ved at genåbne tidligere regnskaber). Hensigten er at tage hensyn

til at indkomsten og renteudgifterne svinger fra år til år.

Danske regler

Der er visse tekniske forskelle på de danske regler for begrænsning af rentefradrag

og reglen i Kommissionens forslag og Formandskabets kompromisforslag.

Den danske indkomstbaserede rentefradragsbegrænsningsregel beregnes på bag-

grund af indkomsten før renter og skatter (EBIT), hvorimod den regel, der er

foreslået af Kommissionen, beregnes på baggrund af indkomsten før fradrag for

renter, skatter og af- og nedskrivninger (EBITDA). Procentsatsen i den danske

regel er også højere (80 pct. mod 30 pct.), men beregnes således også af et lavere

beløb, idet indkomsten i den danske regel er inklusive af- og nedskrivninger. Det

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

vurderes, at det vil afhænge af den enkelte virksomheds forhold om den ene eller

den anden er strammest.

Ifølge de danske regler kan der endvidere ske fradragsbegrænsning af renter på

koncernintern gæld, hvis et selskabs samlede gæld er mindst 4 gange større end

egenkapitalen. Derudover kan en koncern alene fradrage nettofinanseringsudgifter

i det omfang, at udgifterne ikke overstiger en standardforrentning (3,4 pct. i 2016)

af koncernens skattepligtige aktiver.

2. Exitbeskatning

Kommissionens forslag

Det foreslås, at EU-lande skal beskatte, når selskaber foretager en intern overfør-

sel af aktiver til eller fra en filial i udlandet, hvorved aktivet dermed ikke længere

kan beskattes i oprindelseslandet,

jf. figur 2.

Bestemmelsen vil finde tilsvarende

anvendelse, hvis selskabet overgår til at blive hjemmehørende i udlandet. Reglen

skal imødegå situationer, hvor indkomstskabende aktiver med urealiserede skatte-

pligtige avancer flyttes ud af et EU-land uden beskatning. Aktivet skal beskattes i

forhold til markedsværdien på overførselstidspunktet. Hvis aktivet flyttes til et

andet EU-land, skal markedsværdien anvendes som aktivets skattemæssige ind-

gangsværdi i det EU-land, hvor aktivet overføres til.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Figur 2

Illustrativt eksempel af regel om exitbeskatning af aktiver

Før:

Et selskab overfører et aktiv til en filial, der ligger i et land uden for EU.

Det kan betyde, at den urealiserede avance på aktivet ikke beskattes i EU,

hvorved indkomsten, der kan beskattes i EU, bliver mindre.

Efter:

Med reglen kan aktivet stadigvæk overføres til en filial, men aktivet

kan ved overførslen, beskattes i det EU-land, som selskabet ligger.

Ved overførsler til andre EU/EØS-lande opgøres skatten ved overførslen, men

selskabet kan få henstand med betalingen af skatten. Skattebetalingen skal i stedet

afdrages i rater over mindst 5 år. Der kan opkræves renter på henstandsbeløbet.

Det kan endvidere i visse situationer kræves, at der stilles sikkerhed for hen-

standsbeløbet. Ved overførsler til lande uden for EU/EØS er der ikke mulighed

for henstand, hvorfor betalingen af skatten skal ske i forbindelse med overførslen.

Formandskabets ændringer af forslaget

Formandskabet har foreslået, at henstandsperioden skal være ”fem år” i stedet for

”mindst 5 år”, således at der bliver ens regler i EU på dette område. Danmark kan

støtte denne mindre stramning af bestemmelsen, selvom det medfører, at Dan-

mark skal justere lovgivningen, idet ændringen er i overensstemmelse med EU-

Domstolens retspraksis. Der er ikke foreslået andre væsentlige ændringer af

Kommissionens oprindelige forslag.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Danske regler

I de eksisterende danske regler skal henstandsbeløbet afdrages i takt med løbende

afkast fra de overførte aktiver eller over 7 år. De danske regler minder i stor stil

om forslaget i skatteundgåelsesdirektivet. Det vil dog være nødvendigt at ændre

henstandsperioden fra 7 år til 5 år. Ændringen vurderes ikke at have nævneværdi-

ge provenumæssige konsekvenser.

3. Switch-over klausul

Kommissionens forslag

Det foreslås, at udbytter og aktieavancer fra aktiebesiddelser i tredjelandet og

overskud i faste driftssteder beliggende i tredjelande skal være skattepligtige for

selskaber i EU-lande. Indkomsten vil dermed blive pålagt skat efter reglerne i det

pågældende EU-land, hvor indkomsten indføres,

jf. figur 3.

Det skal dog alene gæl-

de, hvis selskabsskattesatsen i tredjelandet er mindre end 40 pct. af det pågælden-

de EU-lands selskabsskattesats. Der skal gives nedslag for den skat, der er betalt i

tredjelandet (såkaldt creditlempelse).

Figur 3

Illustativt eksempel af switch-over klausul

Før:

Et selskab i EU investerer i et selskab, der ligger i et land uden for EU.

Det udenlandske selskab betaler et udbytte tilbage til selskabet i EU. EU-

landet kan anse udbyttet som skattefrit med henblik på at undgå

dobbeltbeskatning af indkomsten optjent i det udenlandske selskab, men der

er kun i meget begrænset omfang sket beskatning af indkomsten.

Efter:

Med reglen kan skattemyndigheden i EU-landet beskatte udbyttet, der

kommer fra det udenlandske selskab. Evt. skat, der er betalt uden for EU,

kan modregnes.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Formandskabets ændringer af forslaget

Formandsskabet har foreslået fire væsentlige ændringer, som begrænser rækkevid-

den af reglen.

For det første skal reglen ikke anvendes på udenlandsk indkomst fra tredjelande,

hvis indkomsten stammer fra en såkaldt aktiv virksomhedsaktivitet. Aktiv virk-

somhedsaktivitet er ikke nærmere defineret, men vil skulle fortolkes i modsætning

til passiv virksomhed, der traditionelt bl.a. omfatter investeringer i aktier og ud-

lånsvirksomhed, som ikke er et led i bankvirksomhed.

For det andet skal reglen ikke anvendes, hvis der er en dobbeltbeskatningsover-

enskomst mellem EU-landet, hvor skatteyderen er hjemmehørende, og tredjelan-

det. Dette skal ses i lyset af, at EU-lande ved at indgå overenskomster med de

pågældende lande uden for EU/EØS anerkender, at der er risiko for dobbeltbe-

skatning mellem landene, hvorfor der ikke burde være tale om lavskattelande.

Formandsskabet har for det tredje foreslået, at faste driftssteder tages ud af be-

stemmelsen. Reglen om kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-reglen) sup-

pleres i stedet med en beskatning af faste driftssteder i lavskattelande, som ville

være omfattet af CFC-reglen, hvis det var et selvstændigt selskab. Løsningen in-

debærer en ligestilling af datterselskaber og faste driftssteder, hvilket er positivt,

idet skatteyderen frit kan vælge, om der sker etablering via et datterselskab eller et

fast driftssted. Det er derfor reelt ikke muligt at have strammere værnsregler for

faste driftssteder end for datterselskaber, idet de ikke vil være effektive.

De tre første forslag vil bringe direktivet tættere på de eksisterende danske regler,

og Danmark kan støtte disse ændringer.

Danske regler

Danmark har ikke nogen switch-over klausul, som er afhængig af beskatningsni-

veauet. Det medfører midlertidig ikke, at indkomst fra udenlandske faste drifts-

steder eller aktiebesiddelser i udlandet efter de danske regler altid vil være skatte-

frie.

Den nuværende danske CFC-beskatningsregel finder anvendelse på både kontrol-

lerede udenlandske datterselskaber og danske selskabers faste driftssteder i udlan-

det. Herudover er danske moderselskaber skattepligtige af afkast fra aktier i sel-

skaber, hvor der ejes mindst 10 pct. af aktiekapitalen, når selskabet er hjemmehø-

rende uden for EU i et land, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark. Danske selskaber er også skattepligtige af afkast fra noterede por-

teføljeaktier (ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen). Endelig medregnes 70 pct.

af udbyttebeløbet fra unoterede porteføljeaktier i den skattepligtige indkomst.

Kommissionens oprindelige forslag til ”switch-over” klausul er strammere end de

eksisterende danske regler for så vidt angår lande, hvor selskabsbeskatningen er

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

lavere end 40 pct. af den danske selskabsbeskatning på 22 pct. (dvs. lavere end 8,8

pct.-point). Skattepligten for danske selskaber vil skulle udvides, således at de altid

er skattepligtige af indkomst fra aktiebesiddelser og faste driftssteder i disse lande.

Formandskabets kompromisforslag lemper reglerne på en række områder, men

det vurderes dog fortsat at forslaget på nogle områder er strammere end de dan-

ske regler fx vedr. beskatning af avancer for unoterede porteføljeaktier.

4. Generel anti-misbrugsregel

Kommissionens forslag

I direktivforslaget indgår der også en generel omgåelsesklausul til at undgå mis-

brug. Dette indebærer, at skattemyndighederne skal se bort fra arrangementer, der

ikke er reelle, og hvis hovedformål at opnå en utilsigtet skattefordel. Ved ikke-

reelle arrangementer forstås arrangementer, der ikke er tilrettelagt af såkaldt velbe-

grundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Formandskabets ændringer af forslaget

Formandskabet foreslår, at ordlyden tilpasses den ordlyd, som Rådet vedtog for så

vidt angår moder-/datterselskabsdirektivet i januar 2015. Danmark kan støtte

formandskabets forslag.

Danske regler

Der findes ikke nogen generel omgåelsesklausul for selskabsbeskatning. I den

danske lovgivning findes en omgåelsesklausul, der alene vedrører omgåelse af

moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet og fusionsskattedirekti-

vet. Derudover findes der en omgåelsesklausul vedrørende dobbeltbeskatnings-

overenskomsterne.

5. Beskatning af udenlandske datterselskaber (CFC-regler)

Kommissionens forslag

Det foreslås, at moderselskaber i EU-lande beskattes af overskud i et udenlandsk

kontrolleret selskab hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

1) Der er tale om kontrolleret datterselskab (dvs. der ejes mere end 50 pct.

af stemmerne, af kapitalen eller af fortjenesten i datterselskabet).

2) Den effektive selskabsbeskatning i datterselskabslandet er lavere end 40

pct. af den effektive selskabsbeskatning i EU-landet, hvor moderselska-

bet er hjemmehørende.

3) Mere end 50 pct. af indkomsten i datterselskabet er renter, indkomst fra

immaterielle aktiver, udbytter, finansiel leasing, visse indkomster fra fast

ejendom, finansiel virksomhedsindkomst samt indkomst fra levering af

tjenester til moderselskabet eller dets tilknyttede selskaber (for finansielle

selskaber skal mere end 50 pct. af disse indkomster stamme fra transak-

tioner med moderselskabet og dets tilknyttede selskaber).

4) Datterselskabet er ikke børsnoteret, dvs. dets primære aktieklasse handles

ikke jævnligt på et anerkendt børsmarked.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Hvis datterselskabet er hjemmehørende i et andet EU/EØS-land skal reglerne

dog alene gælde i omgåelsessituationer, dvs. i tilfælde af kunstige driftssteder eller

ikke-reelle arrangementer.

Figur 4

Illustativt eksempel af regler for beskatning af udenlandske

datterselskaber (CFC-regler)

Før:

Et immaterielt aktiv flyttes til et datterselskab, der ligger i et land med

lav selskabskat uden for EU, og derved kan moderselskabets have et mindre

overskud, der kan beskattes i EU-landet.

Efter:

Med CFC-regler kan aktiver stadigvæk flyttes til et datterselskab uden

for EU, men overskuddet (afkastet fra det immaterielle aktiv) kan nu

beskattes i det EU-land, som moderselskabet ligger i.

Formandskabets ændringer af forslaget

Formandsskabet har opstillet to mulige modeller for CFC-beskatning.

Den første model svarer til Kommissionens forslag med nogle tekniske justerin-

ger,

jf. nedenfor.

Det foreslås, at

CFC-beskatning gælder, når mere end 1/3 af indkomsten i datterselskabet

er CFC-indkomst m.v. I Kommissionens oprindelige forslag var kravet

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

mere end 50 pct. Det betyder, at betingelserne for at være omfattet af

CFC-beskatning er strammet

der ikke skal være en undtagelse for børsnoterede datterselskaber.

begrænse listen over de typer af indkomster, der er omfattet af CFC-

beskatning, så der ikke inkluderes visse indkomster fra fast ejendom. (For

finansielle selskaber skal mere end 1/3 af disse indkomster stamme fra

transaktioner med associerede selskaber).

Den anden model vil begrænse CFC-beskatning til indkomst fra ikke-reelle arran-

gementet.

Formandsskabet har endvidere foreslået, at faste driftssteder omfattes af CFC-

beskatningen i stedet for af reglen om switch-over klausul. Det vil ligeledes trække

i retning af mere lempelig beskatning end foreslået af Kommissionen.

Danske regler

Der er forskelle mellem den eksisterende danske CFC-beskatningsregel og Kom-

missionens/formandsskabets (model 1) forslag, men de overordnede principper

for de centrale definitioner af kontrol og indkomstarter, der anses for at være mo-

bil indkomst (”CFC-indkomst”), er ensartede.

Den danske CFC-beskatningsregel medfører, at danske moderselskaber beskattes

af indkomsten i kontrollerede datterselskaber, der har mobile finansielle indkom-

ster. Den danske CFC-beskatningsregel finder tilsvarende anvendelse på danske

selskabers faste driftssteder i udlandet. I Kommissionens og formandsskabets

forslag inkluderes også indkomst fra levering af visse tjenester ved køb og salg

mellem selskaber i en koncern. Disse er ikke omfattet af de danske regler.

En anden væsentlig forskel på reglerne er, at Kommissionens og formandskabets

forslag alene finder anvendelse på lande, der har en effektiv selskabsbeskatning,

der er lavere end 8,8 pct. (40 pct. af det danske beskatningsniveau), mens den dan-

ske CFC-beskatningsregel finder anvendelse, uanset hvor datterselskabet er

hjemmehørende. Denne forskel vil imidlertid ikke have betydning for dansk lov-

givning, idet den danske regel er strammere end direktivforslaget og der vil være

tale om et minimumsdirektiv.

6. Hybride mismatch

Kommissionens forslag

Der indføres også en regel, som skal håndtere såkaldte hybride mismatches, der

opstår som følge af forskellige skattemæssig vurderinger på tværs af EU-landene.

Et eksempel er forskellige skattemæssige vurderinger af betalinger på et finansielt

instrument mellem et moder- og et datterselskab, hvor ét land karakteriserer beta-

lingen som ”udbytte”, men som et andet land opfatter den som en ”rente”. Den

situation kan forekomme, hvis et moderselskab indskyder kapital i et dattersel-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

skab. Overførslen anses i moderselskabets hjemland for at være et indskud af

egenkapital i datterselskabet. Det betyder, at datterselskabets betalinger på det

finansielle instrument til moderselskabet betragtes som et udbytte, der ikke betales

skat af. Hvorimod datterselskabets hjemland anser kapitalindskuddet som et lån.

Det betyder, at datterselskabets betalinger til moderselskabet betragtes som rente-

udgifter, der er fradragsberettiget,

jf. figur 5.

Det foreslås, at hvis der opstår dobbelt ikke-beskatning, fordi to EU-lande har

forskellige skattemæssige vurderinger (skatteretlige kvalificeringer) af et finansielt

instrument, så skal uoverensstemmelsen fjernes ved at begge lande følger vurde-

ringen i det EU-land, hvor betalingen stammer fra (dvs. kildelandet). I ovenståen-

de eksempel ville betalingerne fra datterselskabet til moderselskabet dermed blive

betragtet som renteindtægter, som moderselskabet ville blive beskattet af.

Forskellig skattemæssig vurdering af selskabsenheder opstår i situationer, hvor det

ene land betragter en given selskabsenhed som et selvstændigt skattesubjekt (dvs.

en skattepligtig enhed), mens selskabsenheden i det andet land betragtes som en

såkaldt transparent enhed. Ved en transparent enhed forstås en enhed, der ikke er

et selvstændigt skattesubjekt (hvorved ejerne af den transparente enhed beskattes

af enhedens indkomst).

Det foreslås, at hvis to EU-landes forskellige kvalificering af en selskabsenhed

(eller et fast driftssted) medfører dobbelt ikke-beskatning eller dobbelt fradrag,

skal den skattemæssige vurdering i de to EU-lande ensrettes. Det foreslås, at kvali-

fikationen i det EU-land, hvor betalingen stammer fra, udgifterne pådrages eller

tabene lides (dvs. kildelandet), skal anvendes af det andet EU-land.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Figur 5

Illustativt eksempel af regler for hybride mismatches (dobbeltfradrag)

Før:

Et moderselskab overfører kapital til et datterselskab i et andet EU-land.

I det ene EU-land betragtes overførslen som et indskud af kapital, og dermed

er datterselskabets betalinger retur til moderselskabet et (skattefri) udbytte. I

det andet EU-land betragtes overførslen af kapital som et lån til

datterselskabet, og dermed er betalingerne retur til moderselskabet

renteudgifter. Datterselskabet kan derved få et fradrag for renteudgifterne.

Efter:

Med reglen fjernes uoverensstemmelserne mellem de to EU-lande, og

overførslen betragtes som et lån fra moderselskabet til datterselskabet.

Betalingerne retur fra datterselskabet til moderselskabet betragtes i begge

lande som rentebetalinger. Det betyder, at modelselskabets beskattes af

renteindtægten og datterselskabet får et fradrag for renteudgifterne.

Formandskabets ændringer af forslaget

Formandskabet foreslår markante tekniske ændringer af reglen mod hybride mis-

match. Formandsskabet foreslår en regel, der i højere grad svarer til BEPS-

anbefalingerne end Kommissionens oprindelige forslag. Formandsskabets forslag

indebærer, at hvis et selskab opnår fradrag i et EU-land, så skal kildelandet ikke

også yde fradrag. Derudover må kildelandet ikke yde fradrag for renteudgifter,

såfremt at et andet EU-land ikke har beskattet indkomsten Det vil sikre, at hybri-

de mismatch ikke medføre dobbelt fradrag eller fradrag uden korresponderende

beskatning. Formandskabet har endvidere i tråd med BEPS-anbefalingerne fore-

slået, at reglen skal begrænses, således at den alene finde anvendelse på hybride

mismatch mellem såkaldt associerede selskaber, hvor risikoen for skatteundgåelse

er størst.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Ved et associeret selskab forestås:

- et datterselskab, hvori skatteyderselskabet direkte eller indirekte ejer

mindst 25 pct. af stemmerne eller kapitalen,

- et moderselskab, som direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af stem-

merne eller kapitalen i skatteyderselskabet, eller

- et søsterselskab, dvs. hvor en fysisk person eller et selskab direkte eller in-

direkte ejer mindst 25 pct. af stemmerne eller kapitalen i både den pågæl-

dende virksomhed og skatteyderselskabet.

Danske regler

De danske regler om hybride enheder medfører, at Danmark – som enhedens

hjemland (kildelandet) – følger kvalifikationen i aktionærens/ejerens hjemland.

Kommissionen foreslår imidlertid, at aktionærens/ejerens hjemland skal følge

kvalifikationen i kildelandet. Direktivforslaget vil derfor medføre, at Danmark vil

skulle indføre en regel svarende til Kommissionens forslag, der dog alene finder

anvendelse mellem EU-lande. De eksisterende danske regler er indført for at

modvirke hybridsituationer, hvor Danmark er enhedens hjemland. Direktivforsla-

gets regler vil ikke kunne modvirke disse hybridsituationer. De eksisterende regler

vil derfor skulle opretholdes med henblik på at håndtere mismatch situationer i

forhold til lande uden for EU.

Den danske regel om beskatning af datterselskabsudbytter, der har været fra-

dragsberettigede for datterselskabet, medfører samme resultat som Kommissio-

nens direktivforslag vedrørende hybride instrumenter, nemlig beskatning af ind-

komsten. Metoden til at opnå resultatet er dog forskellig, idet der – i modsætning

til den danske regel – sker omkvalificering af instrumentet i Kommissionens di-

rektivforslag.

Formandsskabets forslag svarer til princippet i den danske værnsregel, der skal

forhindre dobbeltfradrag ved betaling mellem koncernforbundne selskaber. Den-

ne værnsregel vil dog skulle tilpasses i lyset af formandsskabets forslag, således at

der fx ikke ydes fradrag, når den korresponderende indkomst ikke beskattes i det

andet EU-land. Desuden ville de danske regler skulle tilpasses, da formandskabets

foreslår en definition af associerede selskaber, som betyder, at der anvendes en

ejerskabsgrænse på 25. pct. i modsætning til den gældende danske grænse på 50.

pct.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Bilag 2: Høringssvar

Forslaget til skatteundgåelsesdirektiv blev den 5. februar 2016 sendt i høring med

frist den 7. marts 2016hos Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Borger- og Retssikkerhedschefen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening,

Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Danske Advokater, DI, DVCA, Er-

hvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Finansrådet, Forsikring & Pension,

FSR – danske revisorer, IBIS, Kraka, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvir-

ke, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig

Forening.

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,

DI, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, FSR – danske revisorer og

SRF Skattefaglig Forening. Sidstnævnte havde ingen bemærkninger.

Advokatrådet skriver, at de danske skatteregler vil skulle tilpasses, hvis direktivet

vedtages. Advokatrådet finder, at implementeringen af en bredt formuleret omgå-

elsesklausul af mere politisk karakter som foreslået af Kommissionen er særdeles

problematisk. Hermed udhules legalitetsprincippet. Vedtagelsen vil ifølge Advo-

katrådet indebære en betydelig retsusikkerhed, som først kan forventes afklaret,

når domstolene har haft lejlighed til at tage stilling til et større antal sager. De før-

ste sager kan ikke forventes endeligt afgjort af Højesteret inden for de næste 10-12

år.

Dansk Byggeri kan som udgangspunkt ikke støtte Kommissionens direktivforslag.

Forslaget vurderes at være for vidtgående, byrdefuldt og unødigt usikkerhedsska-

bende i lyset af hvor stor en del af selskabsskatteindtægterne, der er fejlallokerede.

Dansk Erhverv er overordnet positiv over for, at der kommer flere fælles direkte

skatteregler i EU. Dansk Erhverv mener, at en fælles selskabsskattebase (CCCTB-

direktivforslaget) på en mere enkel måde kunne bekæmpe skatteunddragelse, sam-

tidig med at der ville være administrative gevinster. I stedet har man valgt en ad-

ministrativ tung løsning, hvor de eksisterende forskelle mellem skattesystemerne

kan spænde ben for at løse skatteunddragelsesproblemerne. Dansk Erhverv er

betænkelig ved, at man på EU-niveau indfører skrappere skatteregler end i lande-

ne uden for EU. Dansk Erhverv advarer mod, at Danmark vil gå endnu videre, da

dette entydigt vil skade dansk erhvervsliv. Dansk Erhverv mener ikke, at direktivet

bør fremmes, førend der er udarbejdet en grundig konsekvensanalyse.

DI påpeger, at forslaget lægger op til, at EU-landene skal indføre restriktive og

kontroversielle regler på væsentlige områder, som ikke er omfattet af OECD’s

anbefalinger. DI finder, at en vedtagelse af direktivet vil få en særlig varig karakter

som følge af beslutnings-proceduren for skatteforslag (enstemmighed). Dette vil

kunne stå i vejen for andre skatteforslag i EU og skattereformer i landene. DI

mener, at forslaget tilsigter at begrænse skatteplanlægningen for nogle forholdsvis

få store virksomheder, men påfører øget regulering og skaber usikkerhed for langt

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

flere virksomheder. Mere restriktive regler rettet mod opgørelsen af selskabsskat

kan have en negativ betydning for virksomhedernes øvrige skatte- og afgiftsbidrag

til statskassen. DI mener, at det er vigtigt med en grundig behandling af forslaget,

herunder i forhold til de økonomiske konsekvenser. Det gælder i særdeleshed, i

det omfang forslaget går længere end OECD’s anbefalinger. Hverken EU eller

OECD har fuldt ud foretaget sådanne økonomiske konsekvensanalyser. DI støt-

ter, at OECD og EU-landene arbejder for, at det internationale skattesystem af-

spejler den øgede internationalisering. Det er afgørende, at EU ikke vedtager regu-

lering, som risikerer at skade erhvervslivets konkurrenceevne eller investerings-

klimaet.

FSR er som udgangspunkt enige i, at det kan være nødvendigt og formålstjeneligt

med skatteregler, der så vidt muligt sikrer, at virksomheder ud fra en skattemæssig

betragtning kan handle på lige vilkår. Samtidigt er det fornuftigt, at det med direk-

tivet forsøges at koordinere BEPS implementeringen inden for EU. En ukoordi-

neret implementering vil indebære en betydelig risiko for, at virksomhederne vil

opleve en urimelig administrativ byrde som følge af store forskelle i reglerne fra

land til land. FSR mener dog, at det er vigtigt, at værnsreglerne ikke i unødig grad

påvirker virksomhederne i negativ retning. Direktivforslaget er ifølge FSR meget

vidtgående og vil indebære en hel del ændringer i dansk skattelovgivning. Dette

gælder navnlig som følge af de foreslåede regler om en generel omgåelsesklausul,

rentefradragsbegrænsningsreglen og reglen om exitbeskatning. Desuden vil der

med forslaget om switch-over-klausulen ske en delvis ophævelse af territorialprin-

cippet for selskaber. FSR henstiller til, at der arbejdes for en så begrænset ændring

som overhovedet muligt af de allerede gældende danske skatteregler. FSR opfor-

drer endvidere til, at der i forbindelse med en implementering af direktivet foreta-

ges en grundig vurdering af, i hvilket omfang eksisterende værnsregler kan ”sane-

res”, således at direktivet ikke blot føjer yderligere et lag af kompleksitet til allere-

de overordentligt komplicerede regelsæt.

Skatteministeren har kommenteret høringssvarene i forbindelse med oversendel-

sen af et

opdateret

grund- og nærhedsnotat til Folketinget Europaudvalg den 27.

april 2016

. Det fremgår bl.a. af kommentarerne:

”Det er korrekt, at direktivforslaget både indeholder elementer, der er taget direk-

te fra OECD’s BEPS anbefalinger, og elementer, der er taget fra EU-

Kommissionens direktivforslag om en fælles konsolideret selskabsskattebase

(CCCTB). De sidstnævnte elementer er medtaget af Kommissionen, da de ligele-

des kan medvirke til bekæmpelse af skatteundgåelse.”

”Elementerne i direktivforslaget er analyseret enten i forbindelse med OECD’s

BEPS arbejde eller i forbindelse med Kommissionens CCCTB-direktivforslag.

Det er samtidigt nødvendigt med hurtige fremskridt på området, hvis der skal

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om skatteundgåelsesdirektivet den 25. februar 2016.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

sikres en koordineret implementering af tiltagene til bekæmpelse af skatteundgåel-

se. Der er således EU-lande, der allerede er i gang med deres egen implementering

af BEPS-anbefalingerne, herunder fx Storbritannien.”

”Forslaget vil bidrage til at mindske mulighederne for selskabsskatteundgåelse i

EU. Herved undgås, at enkeltstående selskaber opnår en unfair konkurrencefordel

via skatteundgåelse. Forslaget vil således bidrage til mere ensartede konkurrence-

forhold i EU, og det er på denne baggrund, at forslaget kan have en positiv struk-

turvirkning.”

”Direktivforslaget vil bl.a. have den effekt, at der skabes mere lige vilkår for virk-

somhederne i EU. Det vil således kunne gavne dansk erhvervslivs konkurrence-

evne, at der indføres en minimumsstandard for værnsregler i EU.”

”Implementeringen af direktivet og dets betydning for eksisterende danske værns-

regler vil afhænge af den endelige udformning af et vedtaget direktiv og vil blive

vurderet efter en evt. vedtagelse. Vedtagelsen af en minimumsstandard bør dog

ikke medføre, at hensigtsmæssige og nødvendige værnsregler fjernes i Danmark.”

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Dagsordenspunkt 3:

Kommissionens handlingsplan på momsområdet

KOM(2016) 148

1. Resume

ECOFIN skal drøfte forslag til rådskonklusioner om moms, herunder bekæmpelse af moms-

svindel, i lyset af blandt andet Kommissionens handlingsplan på momsområdet af 7. april 2016.

Rådskonklusionerne vil danne grundlag for Kommissionens arbejde og lovgivningsforslag i de

kommende par år.

Der foreligger endnu ikke et endeligt udkast til rådskonklusioner. Der ventes generel opbakning

til konklusioner om at imødekomme momssvig og modernisere det europæiske momssystem. EU-

landene ventes dog at have forskellige holdninger på en række områder, herunder om udformnin-

gen af det endelige momssystem og muligheden for mere fleksibilitet til at fastsætte differentierede

momssatser.

Kommissionen har fremlagt en undersøgelse af et fælles projekt om ”Transaction Network Ana-

lysis” (TNA), som er et analyseværktøj til bekæmpelse af momsvig. Undersøgelsen omhandler

værktøjets udvikling og anvendelse, herunder bl.a. data og software samt en række juridiske

aspekter. Undersøgelsen vil danne grundlag for fremtidige drøftelser af TNA på teknisk niveau.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 7. april 2016 en handlingsplan for momsområdet.

Handlingsplanen indeholder forslag til konkrete tiltag og en række hensigtserklæ-

ringer samt forslag til på længere sigt at ændre momssystemet i EU mere grund-

læggende,

jf. tabel 1 og bilag 1.

Tabel 1

Forventet tidsplan for tiltag i Kommissionens handlingsplan om moms

1. Tilpasning af momssystemet til den digitale økonomi og små og mellemstore virksomheder SMV’ers

behov

2016

2017

Forslag til modernisering og simplificering af moms på grænseoverskridende e-handel

En momspakke for små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

2. Mod et robust fælles momsområde

2016

2017

Forslag til forbedring af samarbejde mellem skatte-, told- og retshåndhævende

myndigheder.

Evaluering af direktivet om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse

med skatter, afgifter og andre foranstaltninger.

Forslag til øget momssamarbejde og Eurofisc (samarbejde mellem skattemyndighederne).

Forslag til det endelige momssystem ved grænseoverskridende handel – første skridt

mod et fælles europæisk momsområde.

3. Mod en moderniseret fastsættelse af momssatser

2017

Reform af momssatser – øget fleksibilitet for landene til at fastsætte differentierede momssatser.

Kilde: EU-Kommissionen.

Den Europæiske Revisionsret offentliggjorde i marts 2016 en særberetning vedrø-

rende bekæmpelse af momssvig inden for EU, som indeholder en række anbefa-

linger til både Kommissionen, Rådet og EU-landene,

jf. bilag 2.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

3. Formål og indhold

Rådets konklusioner om momshandlingsplanen skal give Kommissionen politiske

retningslinjer for det kommende arbejde på området, herunder hvilke lovgiv-

ningsmæssige forslag der skal fremsættes og prioriteres.

Det nederlandske formandskab lægger op til, at Rådet vedtager konklusioner om

handlingsplanen, som fokuserer på fire områder:

1. Hastende foranstaltninger til bekæmpelse af momssvig samt håndtering af momsgab

2. Foranstaltninger på kort og mellemlang sigt på momsområdet samt for SMV’er

3. Det endelige momssystem

4. Momssatser

1. Hastende foranstaltninger til håndtering af momsgabet

Det foreløbige udkast til konklusioner på dette område omhandler:



administrativt samarbejde og informationsudveksling mellem skattemyndigheder



midlertidige undtagelser fra det generelle momssystem.

Administrativt samarbejde og informationsudveksling mellem skattemyndigheder

Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret har fremhævet, at der i kampen

mod momssvindel er behov for at forbedre det administrative samarbejde om

moms mellem skattemyndighederne i EU.

Kommissionen foreslår i sin handlingsplan,

jf. bilag (afsnit 2),

at forbedre samarbej-

det mellem skatte-, told- og retshåndhævende myndigheder i og mellem EU-

landene, så kriminelle netværk kan bekæmpes effektivt. Kommissionen vil i løbet

af 2017 stille et konkret lovgivningsforslag herom. Forslaget ventes bl.a. at inde-

holde en udvidelse af det administrative samarbejde mellem skattemyndighederne

i Eurofisc

og implementering af et analyseværktøj kaldet

”Transaction Network

Analysis”

(TNA),

jf. bilag 1 (afsnit 2).

TNA er et analyseværktøj til bekæmpelse af

momsvig, som kan bidrage til at afsløre mistænkelige mønstre i momstransaktio-

nerne.

EU-landene ventes at bakke op om dette. Konklusionsudkastet anfører således, at

automatisk udveksling af oplysninger er et vigtigt redskab til bekæmpelse af

momssvig, og fremhæver behovet for at have en bred tilgang til metoder og tiltag

for udveksling af oplysninger, samt at analyser af momssvig skal forbedres. I

konklusionsudkastet anføres det, at yderligere tiltag på dette område skal bygge på

allerede eksisterende tiltag og overholde de høje standarder for datasikkerhed.

Momsgabet er forskellen mellem den moms, der faktisk opkræves, og det samlede momsgrundlag. Et momsgab skyldes

provenutab som følge af fx svindel, omgåelse og konkurser. Kommissionen skønner, at det samlede momsgab i EU er i

størrelsesordenen 170 mia. euro, heraf udgør grænseoverskridende momssvindel i EU skønsmæssigt 50 mia. euro årligt.

Sidstnævnte skøn er dog beregnet på et yderst usikkert grundlag. Kommissionen vurderer yderligere, at størrelsen af

momsgabet varierer fra 5 pct. til 40 pct. på tværs af EU-landene. Kommissionen skønner, at momsgabet i Danmark er 9,3

pct. i 2013.

Eurofisc er et netværk af embedsmænd i EU, der udveksler information om momssvindel.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Midlertidige undtagelser fra det normale momssystem

Kommissionen anerkender i handlingsplanen behovet for at finde praktiske me-

toder på kort sigt til at takle momssvindel. Kommissionen har bebudet, at de

kommer med en situationsrapport over igangværende nationale tiltag, som afviger

fra det generelle momssystem.

Udkastet til rådskonklusioner opfordrer Kommissionen til at præsentere en grun-

dig analyse vedrørende mulige midlertidige undtagelser fra det generelle momssy-

stem på ECOFIN-mødet 17. juni. Det skal bl.a. ses i lyset af nogle landes ønske

om øget anvendelse af ’omvendt betalingspligt’ for moms (hvor momsen på leve-

rancer mellem virksomheder indbetales af den købende virksomhed i stedet for –

som normalt – den sælgende virksomhed), som blev drøftet på ECOFIN 15. ja-

nuar 2016.

2. Foranstaltninger på kort og mellemlang sigt på momsområdet og for SMV’er

Konklusionsudkastet udtrykker støtte til at arbejde for at reducere de administra-

tive byrder for virksomheder (især SMV’er) i forbindelse med moms på grænse-

overskridende handel. Hensigten er at nedbringe de administrative byrder til et

niveau, der er tættere på de administrative byrder ved indenlandsk handel.

Rådet ventes yderligere at fremhæve, at byrderne for mikro-SMV’er i forbindelse

med momssystemet ligeledes overvejes med henblik på at fremme vækst og be-

skæftigelse uden at indføre konkurrenceforvridninger.

I udkastet til rådskonklusioner anerkender Rådet behovet for at simplificere

momsreglerne for grænseoverskridende e-handel med varer, og Kommissionens

intention om at udvide den såkaldte ”One-Stop-Shop” for momsregistering.

Den nuværende ”One-Stop-Shop”-ordning indebærer, at moms på en række spe-

cifikke ydelser solgt til endelige forbrugere (B2C) i EU-lande, der pålægges moms

i de respektive lande (forbrugslandsbeskatning), rent praktisk kan afregnes i et

enkelt EU-land. Ordningen gælder pt. for salg af elektroniske ydelser, teleydelser

og radio- og tv-spredningstjenester (fx ydelser fra virksomheden Netflix).

Kommissionen foreslår at udvide ”One-Stop-Shop”-ordningen til at omfatte virk-

somheders online-salg af alle typer

fysiske

varer til

endeligt forbrug, jf. bilag 1 (afsnit 1).

Udvidelsen skal gælde for både sælgere i EU-lande og tredjelande.

Rådet opfordrer i konklusionsudkastet til, at der udføres yderligere analyser, her-

under af mulighederne for at fastsætte en EU-registreringsgrænse (en fælles fjern-

salgsgrænse

) som erstatning for de nationale grænser for hvornår, der skal pålæg-

ges moms ved grænseoverskridende handler mellem EU-lande.

I dag er fjernsalgsgrænserne forskellig i EU-landene. I Danmark er fjernsalgsgrænsen 280.000 kr. årligt. Såfremt fjernsalgs-

grænsen ikke overskrides, så vil salget blive behandlet efter de regler, der gælder i virksomhedens hjemland.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

3. Det endelige momssystem

Konklusionsudkastet noterer, at Kommissionen i sin handlingsplan annoncerer et

forslag om et ’endeligt momssystem’ i 2017. Kommissionen lægger op til et gene-

relt princip om forbrugslandsbeskatning.

Forbrugslandsbeskatning gælder i dag kun for

salg fra virksomheder til endelige forbruge-

re (B2C) (ved

salg over fjernsalgsgrænsen), dvs. at en vare, som fx forbruges i

Danmark, pålægges dansk moms, uanset om varen kommer fra Danmark eller et

andet land.

Forbrugslandsbeskatning gælder i dag ikke

grænseoverskridende salg fra virksomhed til

virksomhed (B2B).

Salget sker i dag uden moms, og den købende virksomhed sælger

varen videre til den endelige forbruger og indbetaler salgsmomsen. Kommissio-

nens ønske om at indføre forbrugslandsbeskatning på grænseoverskridende B2B-

salg vil fx betyde, at der altid vil blive opkrævet dansk moms på en vare, som sæl-

ges fra en virksomhed i et andet EU-land til en virksomhed i Danmark (virksom-

heden i det andet EU-land indbetaler så salgsmomsen til de danske myndigheder,

mens virksomheden i Danmark, der så køber inklusive dansk moms, også får

dansk momsfradrag og fortsat sælger med dansk moms, som indbetales),

jf. bilag 1

(afsnit 2).

Kommissionen vurderer, at fuld forbrugslandsbeskatning vil sikre en ensartet be-

handling af nationale og grænseoverskridende salg samt mindske risikoen for

grænseoverskridende momssvig. Kommissionen ønsker at kombinere forbrugs-

landsbeskatning med en udvidelse af ”One-Stop-Shop”-ordningen for grænse-

overskridende handel mellem virksomheder, så virksomheden kan afregne moms

på dens salg til andre EU-lande ét sted (i virksomhedens eget land).

Konklusionsudkastet giver udtryk for et behov for, at der er fortsatte analyser og

drøftelser mhp. udviklingen af EU’s momssystem. Det afspejler, at EU-landene

har forskellige holdninger til momssystemet på kort og længere sigt. Nogle EU-

lande støtter en overgang til fuld forbrugslandsbeskatning, så princippet også gæl-

der grænseoverskridende salg til virksomheder (B2B) og ikke kun salg til forbruge-

re (B2C) over fjernsalgsgrænsen i overensstemmelse med Kommissionens forslag.

Andre EU-lande mener, at det er mere hensigtsmæssigt at forbedre det nuværende

system. Nogle EU-lande mener, at momssystemet skal ændres grundlæggende og

overgå til såkaldt generel omvendt betalingspligt (hvor momsen på leverancer

mellem virksomheder indbetales af den købende virksomhed i stedet for – som

normalt – den sælgende virksomhed).

4. Momssatser

Konklusionsudkastet noterer, at Kommissionen i sin handlingsplan annoncerer et

forslag i 2017 om nye principper for differentierede momssatser, som skal give

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

EU-landene mere fleksibilitet til at fastsætte differentierede momssatser (de fleste

lande har en ’standardsats’, og et begrænset antal nedsatte momssatser eller nulsat-

ser),

jf. bilag 1 (afsnit 3).

En mulighed er, at Kommissionen skal fremsætte et forslag, som giver EU-

landene en større fleksibilitet vedr. momssatser, hvor allerede gældende særord-

ninger i EU-landene om reducerede satser og nulsatser kan anvendes af alle EU-

lande. En sådan løsningsmodel skal have et tilstrækkeligt harmoniseringsniveau og

skal være omhyggeligt afbalanceret, således at konkurrenceforvridende effekter,

øgede omkostninger til erhvervslivet og negative konsekvenser for det indre mar-

ked undgås.

Konklusionsudkastet ventes at opfordre Kommissionen til at integrere et forslag

om momssatser på e-publikationer i det kommende lovgivningsforslag om det

digitale indre marked, som forventes fremsat i slutningen af 2016. Udkastet ventes

også at opfordre Kommissionen til at fremsætte et forslag så tidligt som muligt,

der skal gøre det muligt at indføre nulmomssats på hygiejneprodukter til kvinder,

jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råd 17.-18. marts 2016.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

Rådskonklusionerne om handlingsplanen på momsområdet skal give politisk ret-

ning til Kommissionens videre arbejde på området de kommende år. Der er såle-

des på nuværende tidspunkt ikke tale om egentlige lovgivningsforslag, der får kon-

sekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv statsfinansielle, erhvervs- eller samfundsøko-

nomiske konsekvenser. Det vil blive foretaget vurderinger heraf, når der fremsæt-

tes konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

1. Hastende foranstaltninger til håndtering af momsgabet

Der forventes at være bred støtte til bedre samarbejde mellem skattemyndigheder

og udveksling af oplysninger. Det er uklart, hvad der kan opnås enighed om mht.

konklusioner vedrørende midlertidige undtagelser (fx indførsel af generel om-

vendt betalingspligt) fra momssystemet. På ECOFIN 15. januar 2016 var der dog

bred politisk opbakning blandt EU-landene til at imødekomme bl.a. Tjekkiets

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

ønske om at gennemføre et pilotprojekt, der indfører generel omvendt betalings-

pligt for moms på indenlandsk handlede varer i Tjekkiet.

2. Foranstaltninger på kort og mellemlang sigt på momsområdet og for SMV’er

Der forventes overordnet enighed blandt EU-landene om, at de administrative

byrder for virksomhederne forbundet med momssystemet skal reduceres.

3. Det endelige momssystem

Det forventes, at EU-landene generelt vil være delte i spørgsmålet om udformnin-

gen af det endelige momssystem, og at der vil blive lagt op til opfølgende drøftel-

ser i de kommende år.

4. Momssatser

EU-landene ventes generelt at være delte i spørgsmålet om mere fleksibilitet til at

fastsætte nationale momssatser.

10. Regeringens generelle holdning

Overordnet holdning

Fra dansk side støttes overordnet rådskonklusioner om moms på linje med udka-

stet, og Danmark kan bakke op om det forslag, som der kan opnås enighed om.

Danmark vil tage konkret stilling til de enkelte lovgivningsmæssige forslag, når de

fremsættes, og når der foreligger nærmere konsekvensanalyser.

1. Hastende foranstaltninger til håndtering af momsgabet

Danmark støtter generelt tiltag på EU-plan for at bekæmpe momssvig, herunder

øget samarbejde og udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne. Fra

dansk side støttes også det konkrete forslag om, at der udvikles et fælles analyse-

værktøj (TNA), som ventes at være et nyttigt værktøj mod momssvig i Danmark

og øvrige EU-lande.

Danmark kan acceptere, at Tjekkiets ønske om et pilotprojekt vedr. generel om-

vendt betalingspligt for moms imødekommes, hvis der er flertal for det.

2. Foranstaltninger på kort og mellemlang sigt på momsområdet og for SMV’er

Fra dansk side støttes de ventede konklusioner, herunder at muligheden for at

bruge ”One-Stop-Shop”-ordningen udvides til at gælde virksomheders grænse-

overskridende online-salg af alle typer fysiske varer til endeligt forbrug (B2C).

3. Det endelige momssystem

Danmark støtter Kommissionens forslag om, at der arbejdes hen mod et system

med fuld forbrugslandsbeskatning, så princippet også gælder grænseoverskridende

handel mellem virksomheder (B2B) og ikke kun salg til forbrugere (B2C) over

fjernsalgsgrænsen, sammen med forslaget om en udvidelse af ”One-Stop-Shop”-

ordningen for grænseoverskridende handel mellem virksomheder (B2B). En over-

gang til forbrugslandsbeskatning også for B2B-salg vil betyde, at leverancer fra

virksomheder i andre EU-lande til virksomheder i Danmark skal pålægges dansk

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

moms, uanset i hvilket EU-land en sælgende virksomhed er etableret. Fra dansk

side noterer man, at der er forskellige holdninger til udviklingen af EU’s momssy-

stem blandt landene, og kan støtte fortsatte drøftelser mhp. at undersøge mulig-

heden for løsninger.

4. Momssatser

Danmark mener, at man bør være varsom med at indføre mere fleksibilitet til at

fastsætte reducerede momssatser i de enkelte EU-lande. Det skyldes, at differenti-

erede momssatser skaber forbrugsvridninger og efficienstab samt provenutab,

hvilket er et principielt argument for snarere at gå i retning af mere homogen

moms i alle lande. Det er dansk holdning, at brugen af reducerede (og dermed

differentierede) momssatser i det nuværende momssystem generelt er uhensigts-

mæssig.

Danmark vil dog have mindre imod forslagene om mere fleksible momssatser,

såfremt der opnås enighed blandt EU-landene om at overgå til generel forbrugs-

landsbeskatning og en udvidelse af ”One-Stop-Shop”-ordningen for grænseover-

skridende handel mellem virksomheder (B2B). Det skyldes, at generel forbrugs-

landsbeskatning betyder, at reducerede momssatser i andre EU-lande ikke får den

nuværende konkurrenceforvridende effekt til ugunst for de danske virksomheder,

som konkurrerer med virksomheder, der leverer varer til endeligt forbrug under

den såkaldte fjernsalgsgrænse (dvs. uden dansk moms).

Danmark kan acceptere de konklusioner om momssatser, som der kan opnås

enighed om, men vil foretrække, hvis Kommissionen ikke opfordres til at stille

forslag, der indebærer øget brug af reducerede momssatser.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Bilag 1. Kommissionens handlingsplan om moms

1. Tilpasning af momssystemet til den digitale økonomi og SMV’ers behov

(tiltag på kort sigt)

Forslag til modernisering og simplificering af moms på grænseoverskridende e-handel (2016)

Det nuværende momssystem ved grænseoverskridende salg fra virksomheder til

forbrugere (B2C) indebærer såkaldt forbrugslandsbeskatning over den såkaldte

fjernsalgsgrænse

jf. figur 1.

Figur 1. Nuværende momssystem ved grænseoverskridende B2C-handel (over fjernsalgsgrænsen)

Kilde: Skatteministeriet

Når det gælder grænseoverskridende e-handel vurderer Kommissionen, at det

nuværende momssystem er komplekst og administrativt tungt både for myndig-

heder og virksomheder. Kommissionen vil fremsætte et lovgivningsforslag i slut-

ningen af 2016, som skal modernisere og simplificere momsopkrævningen på

grænseoverskridende e-handel med varer.

Boks 2

Den nuværende ”One-Stop-Shop”- ordning for moms

Den nuværende ”One-Stop-Shop”-ordning indebærer, at moms på en række specifikke ydelser solgt til endelige

forbrugere (B2C) i EU-lande rent praktisk kan afregnes i et enkelt EU-land. Ordningen gælder pt. for salg af

elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester (fx de ydelser som tilbydes af virksomheder

som Netflix).

Eksempelvis vil et teleselskab i Tyskland, der sælger en teleydelse til en forbruger i Danmark, skulle pålægge

ydelsen dansk moms, hvilket normalt kræver, at virksomheden momsregistreres i Danmark. ”One-Stop-Shop”-

ordningen betyder, at det tyske teleselskab kan registrere sig i ”One-Stop-Shoppen” og derigennem afregne danske

moms til de danske skattemyndigheder uden at momsregistrere sig i Danmark. Ordningen betyder, at virksomheder

undgår at skulle momsregistreres i alle de EU-lande, hvor denne har kunder.

Kilde: Skatteministeriet.

Fjernsalgsgrænsen er forskellig i EU-landene. I Danmark er fjernsalgsgrænsen 280.000 kr. årligt. Såfremt fjernsalgsgrænsen

ikke overskrides, så vil salget blive behandlet efter de regler, der gælder i virksomhedens hjemland.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Udvidelse af ”One-Stop-Shop”-ordningen til EU-landes og tredjelandes online-salg af fysiske

varer til endelig forbruger

Kommissionen foreslår bl.a., at udvide ”One-Stop-Shop”-ordningen til at omfatte

virksomheders online-salg af

alle typer af fysiske varer

til

endelige forbrugere,

samt at

udvidelsen skal gælde for både sælgere i EU-lande og tredjelande,

jf. figur 2.

Figur 2. Momssystem ved grænseoverskridende B2C-handel inkl. udvidelse af ”One-Stop-Shop”-ordning

Kilde: Skatteministeriet

Indførsel af en fælles EU ”momstærskel” for at hjælpe små e-handelsvirksomheder i opstartsfa-

sen

Kommissionen foreslår, at indføre en fælles EU-registreringsgrænse (en såkaldt

”momstærskel”) for hvornår små e-handelsvirksomheder skal momsregistreres i

det EU-land, som ydelserne sælges til (eller i ”One-Stop-Shoppen”). Det vil være

en administrativ lettelse, hvis virksomhederne ikke længere skal momsregistreres

og dermed kan sælge varer (op til en vis grænse) momsfrit.

Fjernelse af momsundtagelsen for import af småforsendelser fra tredjelande

Virksomheder etableret udenfor EU kan i dag sende småforsendelser (dvs. varer

af mindre værdi) momsfrit til forbrugere i EU. Definitionen af en småforsendelse

varierer på tværs af EU-landene. I Danmark betragtes en vare til 80 kr. eller der-

under som en småforsendelse.

Kommissionen foreslår, at fjerne momsundtagelsen for småforsendelser fra tred-

jelande. Det vil betyde, at småforsendelser skal pålægges moms efter reglerne i det

EU-land varerne importeres til. Dermed fjernes den konkurrencefordel, som små-

forsendelser (uden moms) fra virksomheder i tredjelande har i dag. Det vurderes,

at tiltaget primært vil komme mindre virksomheder i EU til gavn.

Samtidig findes der en registreringsgrænse (den såkaldte fjernslagsgrænse) for salg

fra en virksomhed i et EU-land til en endelig forbruger i et andet EU-land. Ved

salg over fjernsalgsgrænsen pålægges der moms efter forbrugslandets regler. Ved

salg under fjernsalgsgrænsen pålægges der moms efter oprindelseslandets regler.

Det medfører, at virksomheder registreret i et EU-land med en lav momssats, i et

vist omfang (op til fjernsalgsgrænsen) kan sælge varer til forbrugere i andre EU-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

lande til en potentielt lavere momssats, som gælder i virksomhedens oprindelses-

land. Det er et forstærkende problem, at det er op til oprindelseslandet at fastsætte

fjernsalgsgrænsen, herunder at fastsætte høje grænser.

En momspakke for SMV’er (2017)

Kommissionen vil yderligere i løbet af 2017 præsentere en SMV-pakke, som skal

skabe bedre konkurrencevilkår for SMV’er. Kommissionen vil bl.a. revidere den

eksisterende særordning for små virksomheder. Særordningen indebærer bl.a. at

EU-landene kan fastsætte en registreringsgrænse for, hvornår små virksomheder

behøver at blive registeret i andre EU-lande, og dermed kan handle momsfrit. Det

vil være forbundet med administrative lettelser for virksomhederne, hvis ikke de

skal momsregisteres ved grænseoverskridende handel. Registreringsgrænsen varie-

rer på tværs af EU-landene. I Danmark er registreringsgrænsen 50.000 kr. årligt.

Kommissionen har ikke på nuværende tidspunkt et forslag til det nærmere ind-

hold af SMV-pakken, da dette vil afhænge af resultatet af en undersøgelse, som

Kommission har igangsat.

2. Mod et robust fælles europæisk momsområde

Forslag til forbedring af samarbejde mellem skatte-, told- og retshåndhævende myndigheder samt

øget administrativt momssamarbejde og Eurofisc (2017) (Tiltag på kort sigt)

Kommissionen foreslår en række tiltag og skitserer mulighederne for øget samar-

bejder og tiltag, der sigter mod at reducere momsgabet på kort og mellemlangt

sigt.

På kort sigt fremhæver Kommissionen behovet for tiltag under fire områder:



bedre samarbejde inden for EU og i forhold til tredjelande



mere effektive skatteforvaltninger



større frivillig efterlevelse af reglerne



ny tilgang til skatteopkrævning af e-handel

Bedre samarbejde inden for EU og i forhold til tredjelande

Kommissionen foreslår en række tiltag, herunder at forbedre samarbejdet mellem

skatte-, told- og retshåndhævende myndigheder i og mellem EU-landene, således

at kriminelle netværk kan bekæmpes effektivt. Derudover vil Kommissionen i

løbet af 2017 stille forslag om at udvide det administrative samarbejde mellem

skattemyndighederne i Eurofisc. Det kan fx gælde samarbejde om analyseværktø-

jer samt fælles kontroller og assistance til skatteopkrævning. Konkret udvikler

Kommissionen i samarbejde med EU-landenes skatteadministrationer et IT-

værktøj kaldet ”Transaction Network Analysis” (TNA),

jf. boks 3.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Boks 3

Transaction Network Analysis (TNA)

TNA er en metode til at foretage risikoanalyser på baggrund af data mining, hvorved mønstre og forbindelser

mellem personer i et netværk (eller en gruppe) kortlægges. Det ventes, at TNA kommer til at baseres på data, der i

forvejen udveksles mellem EU-landene (i Eurofisc-netværket). Det er ambitionen, at skatteadministrationer med

TNA hurtigere end i dag vil kunne identificere og dermed reagere på bl.a. momskarruselsvig. Fra dansk side

deltager SKAT i arbejdsgruppen om TNA.

Kilde: Skatteministeriet.

Mere effektive skatteforvaltninger

Der er forskelle på, hvordan EU-landenes skatteadministrationer fungerer, hvilket

påvirker skatteopkrævningen og virksomhederne. Kommissionen foreslår en ræk-

ke tiltag, herunder at EU-landenes skattemyndigheder udvikler en fælles strategi

og minimumsstandarder for kerneopgaver inden for skatteadministration.

Større frivillig efterlevelse af reglerne

Kommissionen vil fremme samarbejdet mellem virksomheder og skatteadmini-

strationer, da det er vigtigt for at forbedre den frivillige efterlevelse af reglerne.

Konkret foreslår Kommissionen en række tiltag, herunder at gennemføre eller

sponsorere projekter om fx effektiv tvistforebyggelse eller tvistbilæggelse samt

fremme at der laves aftaler mellem skatteforvaltninger og erhvervssektorer.

Skatteopkrævning af e-handel

Kommissionen opfordrer til, at EU-landene arbejder sammen for at fastlægge og

udveksle bedste praksis i forhold til at håndtere e-handel, deleøkonomi og andre

nye former for virksomhed.

Øvrige tiltag på kort sigt

Kommissionen anerkender behovet for at finde praktiske metoder på kort sigt til

at tackle momssvindel. Kommissionen vil analysere forslag fra EU-lande, som

ønsker at indføre nationale tiltag til bekæmpelse af momssvig, der afviger fra det

fælles momssystem. Eksempelvis har Tjekkiet tidligere stillet forslag om at gen-

nemføre et pilotprojekt, der indfører generel omvendt betalingspligt for moms på

indenlandsk handlede varer i Tjekkiet.

I et generelt system med omvendt betalingspligt "suspenderes" momsen i hele

handelskæden og opkræves først hos forbrugeren. Det betyder, at hele momsop-

krævningen flyttes over på detailleddet,

jf. boks 4.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Boks 4

Illustrativ skitsering af forskellen på normal og omvendt betalingspligt for moms

Som hovedregel afregner en momsregistreret virksomhed moms ved sit salg af varer eller

tjenesteydelser, men har samtidig fradrag for moms betalt til leverandører for varer og

tjenesteydesler (input) solgt til virksomheden.

”Omvendt” betalingspligt indebærer, at den virksomhed, der køber en vare, køber varen

uden at betale momsen til den sælgende virksomhed, men til gengæld selv betaler

momsen af sine input direkte til skattemyndighederne og fortsat får fradrag, mens den

virksomhed, der sælger, ikke modtager eller afregner momsen.

Kommissionen argumenterer i handlingsplanen for, at et momssystem med gene-

rel omvendt betalingspligt ikke har den samme grad af egenkontrol, som det nu-

værende system, hvor momsbetalingen sker i flere led. Derudover kan der opstå

andre former for svig, f.eks. svindlere som hævder at være momspligtige personer,

således at de momsfrit kan erhverve varer, der er bestemt til endeligt forbrug.

Kommissionens vurderer samlet set, at der er en risiko for en stigning i forekom-

sten af svig og tilfælde, hvor privat forbrug ikke momsbelægges.

Kommissionen understreger dog, at det er vigtigt, at de politiske, juridiske og

økonomiske konsekvenser ved konkrete forslag gennemanalyseres dybdegående.

Derudover vil Kommissionen stå til rådighed for de EU-lande, som har behov for

assistance til at forbedre deres inddrivelse- og kontrolområde. Kommissionen

påpeger, at det er nødvendigt med fælles EU-tiltag for at bekæmpe grænseover-

skridende momssvindel.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Forslag om det endelige momssystem for grænseoverskridende handel (fælles europæisk momsom-

råde) (Tiltag på mellemlangt sigt)

På den lidt længere bane (i 2017) vil Kommissionen komme med et forslag til et

fælles og ensartet momssystem for grænseoverskridende handel

mellem virksomhe-

der.

I det nuværende momssystem bliver der ikke pålagt moms ved grænseoverskri-

dende handel

mellem virksomheder

(B2B) inden for EU,

jf. figur 3.

Figur 3. Nuværende momssystem ved grænseoverskridende B2B handel

Kilde: Skatteministeriet

Kommissionen anfører, at dette er en indbygget svaghed ved det nuværende

momssystem, hvilket er roden til grænseoverskridende momssvig. Kommissionen

foreslår derfor, at ”forbrugslandsbeskatning” for grænseoverskridende leverancer

mellem virksomheder

indføres fuldt ud.

Forbrugslandsbeskatning er det bærende princip i det europæiske momssystem,

men gælder i dag bl.a. på grund af tekniske begrænsninger, kun fuldt ud for græn-

seoverskridende handel til

endeligt forbrug

over fjernsalgsgrænsen,

jf. ovenfor.

Der vil

derfor være tale om en gennemgribende ændring af momssystemet for grænse-

overskridende handel

mellem virksomheder.

Forbrugslandsbeskatning ved grænseoverskridende leverancer

mellem virksomheder

betyder, at når virksomhed 2 (i land A) leverer varer eller ydelser til virksomhed 3 i

et andet EU-land (land B), så skal der opkræves moms i henhold til reglerne i land

jf. figur 4.

Virksomhed 2 skal dermed indbetale momsen til skattemyndigheder-

ne i land B.

Figur 4. Momssystem med ”forbrugslandsbeskatning” ved grænseoverskridende B2B-handel

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Kilde: Skatteministeriet

Dette system vil kræve, at en virksomhed skal momsregistres i alle de EU-lande,

hvortil den leverer varer eller ydelser, hvilket vil være meget byrdefuldt for virk-

somheder. Kommissionen foreslår derfor, at en omstilling til fuld forbrugslands-

beskatning for grænseoverskridende B2B-handel skal ledsages af en udvidelse af

”One-Stop-Shop”-ordningen.

Det betyder, at virksomhederne kan vælge at lade sig registrere i ”One-Stop-

Shoppen” i deres hjemland og indbetale momsen herigennem. Det medfører, at

virksomheden ikke vil skulle registrere sig i alle EU-lande, hvortil der leveres varer

og ydelser,

jf. figur 5.

Figur 5. Momssystem med ”forbrugslandsbeskatning” ved grænseoverskridende B2B-handel inkl. udvidelse af

”One-Stop-Shop”-ordning

Kilde: Skatteministeriet

Det foreslåede momssystem med forbrugslandsbeskatning af grænseoverskriden-

de leverancer

mellem virksomheder

vil sikre ensartet behandling af nationale og græn-

seoverskridende leverancer i hele produktions- og distributionskæden. Samtidig vil

systemet genindføre de grundlæggende egenskaber ved moms i grænseoverskri-

dende handel, dvs. et system med betaling i flere led med karakter af egenkontrol.

Det er Kommissionens vurdering, at denne ændring vil kunne mindske grænse-

overskridende momssvig betydeligt (ca. 40 mia. euro om året i EU). Det vurderes,

at der er tale om et meget usikkert skøn.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Et sådant system vil kræve større tillid og mere samarbejde mellem EU-landenes

skatteforvaltninger, da det EU-land, hvortil varerne ankommer, vil skulle stole på,

at afsenderlandets skatteforvaltning via ”One-Stop-Shop”-ordningen opkræver

den skyldige moms.

Kommissionen lægger derfor op til, at en evt. overgang til et nyt momssystem og

udvidelse af ”One-stop-Shoppen” for grænseoverskridende B2B-handel skal ske

gradvist og i takt med, at samarbejdet mellem skattemyndighederne i EU styrkes.

I det nuværende system sker grænseoverskridende handel mellem virksomheder

momsfrit. Det betyder, at der er mulighed for svig fx ved at en virksomhed fore-

giver at have transporteret varer til et andet EU-land, men varerne i virkeligheden

forbruges momsfrit lokalt.

3. Modernisering af momssatserne - Reform af momssatser (2017)

Det nuværende momssystem har været i brug siden 1993. Kommissionen vurde-

rer, at de nuværende regler om momssatser ikke i tilstrækkelig grad har fulgt med

den teknologiske og økonomiske udvikling, fx har bøger og aviser reducerede

momssatser i mange lande, mens elektroniske alternativer ikke har det. I det nu-

værende momssystem skal EU-landene have en standardmomssats på mindst 15

pct. Derudover er det muligt at have op til to reducerede momssatser på mindst 5

pct. på visse varer og ydelser. I Danmark anvendes som udgangspunkt kun én sats

på 25 pct., dvs. at der forekommer ikke reducerede satser i det danske momssy-

stem. Der er nogle fritagelser og undtagelser, herunder for aviser og dagblade,

som er pålagt en såkaldt nulmoms. Dette er teknisk set ikke en reduceret moms-

sats, men derimod en undtagelse Danmark har fået lov til at benytte for så vidt

angår aviser.

Kommissionen opfordrer derfor til en politisk diskussion af mulighederne for at

gøre det mere fleksibelt for EU-landene at fastsætte nationale momssatser.

Kommissionen er dog stadig af den opfattelse, at brugen af differentierede moms-

satser er uhensigtsmæssig, samt at det ikke er effektivt værktøj til at påvirke for-

brugsadfærd.

Det skyldes for det første, at reducerede momssatser i det nuværende momssy-

stem har en konkurrenceforvridende effekt på virksomhederne. For det andet

indebærer et system med differentierede momssatser øgede administrationsom-

kostninger både for virksomheder og myndigheder. For det tredje kan muligheden

for at indføre reducerede momssatser føre til, at udvalgte sektorer tilkæmper sig

fordele, der ligeledes kan have konkurrenceforvridende virkning på markedet.

Slutteligt kan det nævnes, at reducerede momssatser vil være forbundet med et

mindreprovenu og på længere sigt kan føre til udhuling af skattebasen.

I det nuværende momssystem kan virksomheder have en konkurrencefordel ved

at etablere sig i et land med lav moms og herfra sælge til forbrugere i lande med

en højere moms. Virksomheder etableret i fx Tyskland kan sælge varer til forbru-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

gere i Danmark til den lavere tyske momssats, såfremt virksomhedens samlede

salg til Danmark er under den danske fjernsalgsgrænse. Danske momspligtige

virksomheder skal derimod sælge med den højere danske momssats til danske

forbrugere. Kommissionen bemærker, at hvis momssystemet ændres til fuld for-

brugslandsbeskatning, så vil virksomheder ikke have nævneværdige fordele ved at

etablere sig i lande med lav moms. Det skyldes, at ved forbrugslandsbeskatning vil

leverancer altid skulle pålægges den nationale momssats, hvor leverancen forbru-

ges. Dvs. at leverancer til Danmark altid vil skulle pålægges dansk moms. Herved

vil det i mindre grad have indflydelse på danske virksomheders konkurrenceevne,

hvilke momssatser der er i andre EU-lande, hvilket gør det mindre problematisk

end nu at give EU-landene mere fleksibilitet til at fastsætte momssatser. Dog kan

reducerede momssatser fortsat påvirke omfanget af grænsehandel på tværs af EU-

landene.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016, som er relevante for udvalget

Bilag 2. Den Europæiske Revisionsrets særberetning vedr. be-

kæmpelse af momssvindel inden for EU

Revisionsrettens hovedanbefalinger er:

EU-Kommissionen bør:

a) tage initiativ til en koordineret indsats fra EU-landenes side for at etablere et

fælles system til indsamling af statistik om momssvig inden for EU.

b) foreslå lovgivningsmæssige ændringer, der kan gøre det muligt at foretage ef-

fektiv krydskontrol mellem told- og momsoplysninger.

c) Tage initiativ og tilskynde EU-landene til at afhjælpe svagheder ved Eurofisc.

d) tilskynde at EU-landene i højere grad at koordinere deres regler om omvendt

betalingspligt.

e) som led i evalueringen af ordningerne for administrativt samarbejde fokuserer

på at forbedre rettidigheden af EU-landenes svar på anmodninger om oplysnin-

ger, pålideligheden af oplysninger i VIES

og opfølgningen på resultaterne fra

tidligere rapporter om det administrative samarbejde.

f) sammen med EU-landene fjerne lovgivningsmæssige hindringer for udveksling

af oplysninger mellem de administrative, juridiske og retshåndhævende myn-

digheder på nationalt niveau og på EU-niveau. Navnlig bør OLAF

og Europol

have adgang til oplysninger fra VIES og Eurofisc, og EU-landene bør få gavn af

de oplysninger, som de leverer.

EU-landene bør bekæmpe ulovlige aktiviteter, der skader EU’s finansielle interes-

ser, ved hjælp af foranstaltninger, som virker afskrækkende og effektivt, herunder

lovgivningsmæssige foranstaltninger. Rådet bør navnlig:

a) godkende Kommissionens forslag om solidarisk hæftelse

b) bemyndige Kommissionen til at forhandle aftaler om gensidig bistand med

de lande, hvor de fleste udbydere af digitale tjenester (eksempelvis ITunes

eller Netflix) er etableret, og indgå disse aftaler.

Med henblik på effektivt at beskytte EU’s finansielle interesser bør Europa-

Parlamentet og Rådet:

a) Sørge for, at moms bliver omfattet af direktivet om bekæmpelse af svig (PIF-

direktivet) og forordningen om Den Europæiske Anklagemyndighed

b) Give OLAF klare beføjelser og værktøjer til at efterforske momssvig inden for

EU.

VIES er et IT-system til udveksling af oplysninger om momsregistrering (dvs. om gyldigheden af momsnumre) for EU-

registrerede selskaber. Desuden benytter EU-landenes skattemyndigheder også VIES til at udveksle oplysninger om leve-

ringer inden for EU.

OLAF er EU’s anti-svindel enhed, som undersøger svig begået mod EU’s budget, korruption og alvorlige tjeneste forse-

elser inden for EU’s institutioner samt udvikler EU-Kommissionens anti-svindel strategi.

Forslaget vedrører indførsel af grænseoverskridende solidarisk hæftelse mellem sælger og køber for betaling af moms ved

en vareleverance inden for EU.