Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 193
Offentligt
1630836_0001.png
Pressemeddelelse
den 10. maj 2016
Behold PSO-afgiften og fasthold den grønne omstilling
Afskaffelse af PSO-afgiften og en flytning af udgifterne til finansloven er en rigtig dårlig idé, mener Det
Økologiske Råd på baggrund af dagens udmelding om, at Regeringen er klar til at afskaffe PSO-afgiften.
PSO-afgiften (Public Service Obligation) har skabt sikkerhed for finansiering af især den vedvarende energi.
Dette har medvirket stærkt til at Danmark er kommet så langt med den grønne omstilling og er blevet
blandt de førende lande i verden, når det drejer sig om vedvarende energi og effektiv energianvendelse.
PSO-afgiften belaster ikke husholdningerne, da et fald i el-prisen på 1 øre fører til en PSO-stigning på �½ øre.
Det giver alt i alt en lavere el-regning ved høj PSO-betaling.
For langt de fleste virksomheder er PSO-betaling heller ikke det store problem. Her er det andre udgifter,
som kan true konkurrenceevnen – især arbejdskraft. For en lille andel af virksomheder med højt el-forbrug
kan der være et problem – men de fleste af disse er allerede kompenseret maksimalt i forhold til EU’s
regler for statsstøtte.
Tilbage er især gartnerierne, som ikke er konkurrenceudsatte efter EU's regler, da det er EU intern
konkurrence med Holland og Sverige. De kan ikke kompenseres mere, da de stort set allerede er fritaget for
alt, hvad der kan lade sig gøre.
Endelig fremhæves det i debatten, at EU har underkendt den danske PSO-model. Men det kan let løses. EU
har meddelt, at der skal være en lille åbning for udlandet til at få dansk PSO, men den gælder begge veje,
og Tyskland har fået samme besked. Tallene peger på, at Danmark vil få flere PSO-penge fra Tyskland, end
vi skal levere den anden vej.
”Regeringen
risikerer at sætte Danmarks førerposition over styr ved at skabe usikkerhed om PSO-afgiftens
fremtid. Vi skal bevare det nuværende PSO-system, og problemet med EU kan let løses”
siger
sekretariatsleder Chr. Ege fra Miljøorganisationen Det Økologiske Råd.
Skatteministeriet har netop udsendt delanalysen om PSO ”Omkostningerne til offentlige forpligtelser”. Den
viser, at hvis industrien helt skal undlade at betale PSO ved en overflytning til Finansloven, vil elprisen i
husholdningerne stige med 93 øre pr. kWh i form af en yderligere el-afgift. Dertil kommer øget moms – i alt
en stigning i elprisen på ca. 50%. Eller de skal betale et tilsvarende beløb over skatten. Alt i alt en
betragtelig overflytning af betaling fra erhverv til husholdninger. Og langt det meste sker altså for at
begunstige virksomheder, hvor elprisen slet ikke er noget problem for konkurrenceevnen.
Samtidig viser delanalysen, at hvis hele PSO-afgiften overflyttes til indkomstskatten, vil elforbruget stige
med 3,3 mia. kWh/år eller ca. 10% af det samlede danske elforbrug. Kun en mindre del af stigningen må
forventes at erstatte brug af fossile brændsler eller biomasse – det meste vil være spild, fordi den lavere
elpris mindsker tilskyndelsen til at spare på el.
Det Økologiske Råd støtter derfor Klimarådet i at bevare PSO som den billigste måde at finansiere grøn
energiomstilling. Overflytning til indkomstskat vil være at stimulere energispild.
”Der er stor risiko for at den grønne omstilling sættes over styr blot for at løse nogle mindre problemer
med PSO-afgiftsmodellen, som kunne løses ved en gensidig åbning af PSO over grænserne” siger
sekretariatsleder i Det Økologiske Råd Chr. Ege.
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 193: Henvendelse af 10/5-16 fra Det Økologiske Råd vedrørende pressemeddelelse "Behold PSO-afgiften og fasthold den grønne omstilling"
1630836_0002.png
For mere information
sekretariatsleder Christian Ege, telefonnummer: 33 18 19 33 / 28 58 06 98
For uddybning, se
http://ecocouncil.dk/udgivelser/artikler/energi-og-klima/2685-justeret-pso-ordning-
giver-storst-stabilitet.