SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 181: Reviderede grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde, KOM (2016) 0026 af 28. januar 2016 (Skatteundgåelsesdirektivet)

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 181
Offentligt

Klik og vælg dato

J.nr. 16-0107998

Høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende Kommissionens forslag til

Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvir-

ker det indre markeds funktionsmåde, KOM(2016) 0026).

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 181: Reviderede grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde, KOM (2016) 0026 af 28. januar 2016 (Skatteundgåelsesdirektivet)

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet påpeger, at OECD’s

BEPS initiativ bl.a. indeholder et

aktionspunkt (nr. 12) om, at rådgi-

vere i visse tilfælde skal foretage

indberetning vedrørende deres kli-

enters dispositioner og overvejel-

ser. Advokatrådet præciserer, at

dette vil være en kompromittering

af advokatens tavshedspligt.

Anbefalingerne i BEPS aktionspunkt

nr. 12 er ikke omfattet af direktivfor-

slaget. Kommissionen ønsker, at ad-

færdskodeksgruppe skal drøfte denne

del af BEPS som led i drøftelserne

om åbenhed.

Advokatrådet skriver, at de danske

skatteregler vil skulle tilpasses, hvis

direktivet vedtages.

Det er korrekt. Omfanget vil afhænge

af det endelige indhold af et vedtaget

direktiv.

Advokatrådet finder, at implemen-

teringen af en bredt formuleret

omgåelsesklausul af mere politisk

karakter som foreslået af EU-

Kommissionen er særdeles pro-

blematisk. Hermed udhules legali-

tetsprincippet. Vedtagelsen vil

ifølge Advokatrådet indebære en

betydelig retsusikkerhed, som først

kan forventes afklaret, når dom-

stolene har haft lejlighed til at tage

stilling til et større antal sager. De

første sager kan ikke forventes en-

deligt afgjort af Højesteret inden

for de næste 10-12 år.

Der henvises til kommentaren til DI.

Advokatrådet fremfører endvide-

re, at fraværet af en direkte og let

adgang til forelæggelse i medfør af

Voldgiftskonventionen indebærer

en særlig retssikkerhedsmæssig be-

tænkelig situation.

Voldgiftskonventionen vil for så vidt

angår transfer pricing spørgsmål kun-

ne anvendes til undgåelse af dobbelt-

beskatning, medmindre der er tale om

handlinger fra en af virksomhederne,

der kan udløse alvorlig straf. Det skal

endvidere bemærkes, at EU-

Kommissionen har bebudet, at den

vil præsentere nye tiltag på dette om-

Side 2 af 18

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

råde i løbet af sommeren 2016.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri gør opmærksom

på, at de ikke optræder på hørings-

listen. Dansk Byggeri ønsker at

blive hørt i EU-relaterede sager.

Dansk Byggeri kan som udgangs-

punkt ikke støtte Kommissionens

direktivforslag. Forslaget vurderes

at være for vidtgående, byrdefuldt

og unødigt usikkerhedsskabende i

lyset af hvor stor en del af sel-

skabsskatteindtægterne, der er fejl-

allokerede.

Dansk Byggeri mener, at små lan-

de bliver hårdest ramt af Kommis-

sionens forslag, idet fælles mini-

mumsbeskyttelsesregler vil have en

tendens til at forstærke incitamen-

terne til selskabskoncentration i de

store lande.

Dansk Byggeri mener, at EU-

Kommissionen burde finde fælles

fodslag med andre OECD-lande

uden for EU, bl.a. USA. Det er

problematisk med ”multiple stan-

dards” internationalt.

Det er en fejl. Skatteministeriet vil be-

stræbe sig på, at Dansk Byggeri i

fremtiden altid vil blive hørt i EU-

relaterede sager.

Med direktivforslaget vil der blive

skabt en minimumsstandard for

værnsregler i EU, hvilket vil medvirke

til mere ens konkurrencevilkår. Dette

vurderes at kunne være en fordel for

Danmark og dansk erhvervsliv.

Der kan henvises til kommentaren til

DI vedrørende rentefradragsbegræns-

ning.

Det vil være hensigtsmæssigt med en

fælles global standard, hvilket delvist

er opnået med BEPS-anbefalingerne.

Samtidigt forekommer det hensigts-

mæssigt med en fælles minimums-

standard i EU fremfor 28 forskellige

standarder.

Dansk Byggeri påpeger, at

”switch-over” og ”exit-

beskatning” ikke er en del af

OECD’s BEPS-pakke, og især

sidstnævnte risikerer at føre til

dobbeltbeskatning. Desuden gøres

rentefradragsbegrænsningsreglerne

bindende.

Det er korrekt, at ”switch-over” og

”exit-beskatning” ikke er en del af

OECD’s BEPS-anbefalinger. Ele-

menterne er medtaget af Kommissio-

nen, da de ligeledes kan medvirke til

bekæmpelse af skatteundgåelse. Exit-

beskatningen burde ikke føre til dob-

beltbeskatning, idet Kommissionen

netop sikrer, at det land, hvor akti-

verne flyttes til, skal anvende handels-

Side 3 af 18

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

værdien ved den fremtidige beskat-

ning (dvs. ved beregning af efterføl-

gende gevinster og ved efterfølgende

afskrivninger). Når direktivet skal vir-

ke som en minimumsstandard, er det

nødvendigt at gøre rentefradragsbe-

grænsningsreglerne bindende.

Dansk Byggeri mener, at land-for-

land-rapportering hører hjemme i

en bilateral skattekontrolsammen-

hæng og ikke bør være offentligt

tilgængelig.

Direktivforslaget om land-for-land

rapportering, som er fremsat samti-

digt med skatteundgåelsesdirektivet,

medfører alene, at rapporterne auto-

matisk udveksles mellem skattemyn-

dighederne i EU. EU-Kommissionen

har den 12. april 2016 fremsat et di-

rektivforslag COM (2016)198 om æn-

dring af direktivet om årsregnskaber,

konsoliderede regnskaber og tilhø-

rende beretninger for visse virksom-

hedsformer, som indeholder forslag

om offentlig tilgængelig land-for-land

rapportering.

Dansk Byggeri mener, at direktiv-

forslaget er på kant med medlems-

staternes suverænitet i skatte-

spørgsmål – og modproduktivt i

forhold til vækstskabelse.

Retsgrundlaget for EU-lovgivning om

direkte skatter findes i artikel 115 i

traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF). Efter denne

bestemmelse kan der vedtages direk-

tiver om tilnærmelser af love og ad-

ministrative bestemmelser, som direk-

te indvirker på det indre markeds op-

rettelse eller funktionalitet.

Direktivforslaget vurderes endvidere

at være i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, idet skatteundgåelse

og manglende bekæmpelse heraf kan

skabe en forvridning af konkurrencen

mellem selskaber i EU. Samtidig vil

forslaget sikre en koordineret og ens-

artet implementering af BEPS-

Side 4 af 18

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

initiativet i EU.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv er overordnet po-

sitiv over for, at der kommer flere

fælles direkte skatteregler i EU.

Dansk Erhverv mener, at en fælles

selskabsskattebase (CCCTB-

direktivforslaget) på en mere enkel

måde kunne bekæmpe skatteund-

dragelse, samtidigt med at der ville

være administrative gevinster. I

stedet har man valgt en admini-

strativt tung løsning, hvor de eksi-

sterende forskelle mellem skattesy-

stemerne kan spænde ben for at

løse skatteunddragelsesproblemer-

ne.

Dette direktivforslag forhindrer ifølge

Kommissionen ikke en fælles sel-

skabsskattebase. EU-Kommissionen

har således bebudet, at den vil trække

det nuværende CCCTB-forslag tilbage

og i stedet fremsætte et nyt forslag.

Det præcise indhold af det nye forslag

er ikke kendt på nuværende tidspunkt.

Kommissionen har dog oplyst, at det i

første omgang ikke vil indeholde den

del af det eksisterende forslag, der in-

debar konsolidering på tværs af lan-

degrænserne. Den har endvidere op-

lyst, at den fælles selskabsskattebase

skal være obligatorisk for i hvert fald

store multinationale koncerner.

Regeringen afventer det nye forslag

om en fælles selskabsskattebase, inden

der tages stilling til forslaget.

Dansk Erhverv er betænkelig ved,

at man på EU-niveau indfører

skrappere skatteregler end i lande-

ne uden for EU. Dansk Erhverv

advarer mod, at Danmark vil gå

endnu videre, da dette entydigt vil

skade dansk erhvervsliv.

Med direktivforslaget vil der blive

skabt en minimumsstandard for

værnsregler i EU, hvilket vil medvirke

til mere ens konkurrencevilkår. Dette

vurderes at kunne være en fordel for

Danmark og dansk erhvervsliv.

Implementeringen af direktivet og

dets betydning for eksisterende dan-

ske værnsregler vil afhænge af den

endelige udformning af et vedtaget di-

rektiv og vil blive vurderet efter en

evt. vedtagelse. Vedtagelsen af en mi-

nimumsstandard bør dog ikke medfø-

re, at hensigtsmæssige og nødvendige

Side 5 af 18

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

værnsregler fjernes i Danmark.

Dansk Erhverv mener ikke, at di-

rektivet bør fremmes, førend der

er udarbejdet en grundig konse-

kvensanalyse.

Der henvises til kommentaren til DI.

Dansk Erhverv mener, at det er

svært at se, hvordan Danmark og

andre små eksportorienterede lan-

de kan tilslutte sig, at skatten skal

betales der, hvor fortjenesten ge-

nereres, og værdien skabes, da en

stor del af overskuddet i en lang

række af Danmarks største virk-

somheder kan henføres til eksport.

Hvis skatten af de varer, der eks-

porteres, fremover skal betales i

andre lande end Danmark, så står

Danmark til at miste et stort pro-

venu.

Det er ikke opfattelsen, at værdien (el-

ler væsentlige dele heraf) skabes i det

land, hvor varerne importe-

res/forbruges. I BEPS-anbefalingerne

er det netop fastslået, at fortjenester-

ne efter armslængdeprincippet fortsat

skal anses for at være genereret der,

hvor koncernen udfører funktioner,

anvender aktiver og påtager sig risiko.

Formålet med BEPS-anbefalingerne

og direktivforslaget er, at koncernerne

ikke via aggressiv skatteplanlægning

kan placere fortjenesten andetsteds.

Rentefradragsbegrænsningsregel

Dansk Erhverv mener, at hvis

Danmark overvejer at indføre

EBITDA-reglen, så bør de eksiste-

rende rentefradragsbegrænsnings-

regler fjernes, da dansk erhvervsliv

ellers stilles dårligere end konkur-

renterne i udlandet.

Der henvises til kommentaren til

FSR.

Exit-beskatning, hybrid mismatch og

CFC

Dansk Erhverv mener, at konse-

kvensen af en vedtagelse af disse

regler må være, at man indfører

dem ens i alle medlemslande, og

dermed ophæver de eksisterende

danske regler.

Implementeringen af direktivet vil af-

hænge af den endelige udformning af

et vedtaget direktiv. Som nævnt oven-

for bør vedtagelsen af en minimums-

standard ikke medføre, at hensigts-

mæssige og nødvendige værnsregler

Side 6 af 18

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ophæves i Danmark.

Omgåelsesklausul

Dansk Erhverv mener, at generelle

værnsregler medfører stor retsu-

sikkerhed for virksomhederne.

Det bør derfor overvejes nøje, om

man i Danmark ikke allerede er

dækket ind af de mange specielle

værnsregler. Hvis der indføres en

generel omgåelsesklausul, så bør

alle de specielle værnsregler fjer-

nes. Dermed vil danske virksom-

heder blive ligestillet med deres

konkurrenter i andre EU-lande.

Der henvises til kommentaren til DI.

DI finder det kritisabelt, at forsla-

get bl.a. i grund- og nærhedsnota-

tet udlægges som blot at være en

udmøntning af OECD’s BEPS

anbefalinger. Forslaget lægger op

til, at EU-landene skal indføre re-

striktive og kontroversielle regler

på væsentlige områder, som ikke

er omfattet af OECD’s anbefalin-

ger

Det er korrekt, at direktivforslaget

både indeholder elementer, der er ta-

get direkte fra OECD’s BEPS anbefa-

linger, og elementer, der er taget fra

EU-Kommissionens direktivforslag

om en fælles konsolideret selskabs-

skattebase (CCCTB). De sidstnævnte

elementer er medtaget af Kommissi-

onen, da de ligeledes kan medvirke til

bekæmpelse af skatteundgåelse. Dette

er nu præciseret i grund- og nærheds-

notatet.

DI finder, at en vedtagelse af di-

rektivet vil få en særlig varig karak-

ter som følge af beslutningsproce-

duren for skatteforslag (enstem-

mighed). Dette vil kunne stå i ve-

jen for andre skatteforslag i EU og

skattereformer i landene.

Det er korrekt, at det i lyset af beslut-

ningsproceduren for skatteforslag kan

være vanskeligt at ændre i eksisteren-

de direktiver. Ændringer kræver såle-

des, at Kommissionen fremsætter et

direktivforslag, og at der kan opnås

enighed mellem medlemslandene om

ændringerne.

DI mener, at forslaget tilsigter at

begrænse skatteplanlægningen for

Det er formentligt korrekt, at den ag-

gressive skatteplanlægning, som direk-

Side 7 af 18

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nogle forholdsvis få store virk-

somheder, men påfører øget regu-

lering og skaber usikkerhed for

langt flere virksomheder. Mere re-

striktive regler rettet mod opgørel-

sen af selskabsskat kan have nega-

tiv betydning for virksomhedernes

øvrige skatte- og afgiftsbidrag til

statskassen.

tivet tilsigter at bekæmpe, primært fo-

retages af et relativt begrænset antal af

virksomheder. Direktivforslaget kan

således medføre, at de øvrige virk-

somheder påføres øget regulering – til

gengæld opnår disse virksomheder

mere lige konkurrencevilkår.

DI mener, at det er vigtigt med en

grundig behandling af forslaget,

herunder i forhold til de økonomi-

ske konsekvenser. Det gælder i

særdeleshed, i det omfang forsla-

get går længere end OECD’s an-

befalinger. Hverken EU eller

OECD har fuldt ud foretaget så-

danne økonomiske konsekvens-

analyser.

Elementerne i direktivforslaget er

analyseret enten i forbindelse med

OECD’s BEPS arbejde eller i forbin-

delse med Kommissionens CCCTB-

direktivforslag. Det er samtidigt nød-

vendigt med hurtige fremskridt på

området, hvis der skal sikres en koor-

dineret implementering af tiltagene til

bekæmpelse af skatteundgåelse. Der

er således EU-lande, der allerede er i

gang med deres egen implementering

af BEPS-anbefalingerne, herunder fx

Storbritannien.

DI anfører, at det i grund- og

nærhedsnotatet anføres, at forsla-

get på sigt vil have positive struk-

turvirkninger på økonomien i EU

som helhed og i de enkelte med-

lemslande. Efter DI’s opfattelse er

der ikke belæg for denne udlæg-

ning.

Forslaget vil bidrage til at mindske

mulighederne for selskabsskatte-

undgåelse i EU. Herved undgås, at

enkeltstående selskaber opnår en un-

fair konkurrencefordel via skatteund-

gåelse. Forslaget vil således bidrage til

mere ensartede konkurrenceforhold i

EU, og det er på denne baggrund, at

forslaget kan have en positiv struk-

turvirkning.

Efter DI’s opfattelse underspilles

omfanget af nødvendige ændringer

af dansk lovgivning, som nærmere

fremgår af afsnittet om lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser i

grund- og nærhedsnotatet, når det

Grund- og nærhedsnotatet er justeret.

I vurderingen af de statsfinansielle

konsekvenser er der taget udgangs-

punkt i, at Danmark allerede har ro-

buste værnsregler vedrørende de ele-

menter, der indgår i direktivforslaget.

Side 8 af 18

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

i samme notat under statsfinansiel-

le konsekvenser anføres ”men på

enkelte områder vil der være be-

hov for mindre tilpasninger af

dansk selskabslovgivning”.

Det er på denne baggrund, at det

umiddelbart vurderes, at justeringerne

ikke vil have større provenumæssige

konsekvenser. En nærmere kvantitativ

vurdering vil dog først kunne gen-

nemføres i forbindelse med evt. lov-

givning.

DI støtter, at OECD og EU-

landene arbejder for, at det inter-

nationale skattesystem afspejler

den øgede internationalisering.

Det er afgørende, at EU ikke ved-

tager regulering, som risikerer at

skade erhvervslivets konkurrence-

evne eller investeringsklimaet.

Direktivforslaget vil bl.a. have den ef-

fekt, at der skabes mere lige vilkår for

virksomhederne i EU. Det vil således

kunne gavne dansk erhvervslivs kon-

kurrenceevne, at der indføres en mi-

nimumsstandard for værnsregler i

EU.

Rentefradragsbegrænsning

DI anfører, at ved koncernfinan-

siering igennem et moderselskab

kan store lande have en fordel i

forhold til den foreslåede rente-

fradragsbegrænsningsregel. DI

henviser til et notat fra Business

Europe, hvor det anføres, at det

ultimative moderselskab i multina-

tionale koncerner ofte foretager

den samlede låntagning for hele

koncernen. Hvis det ultimative

moderselskab er hjemmehørende i

et stort land med et stort hjem-

memarked, vil moderselskabets

EBITDA formentlig være større,

end hvis det er hjemmehørende i

et mindre land med et mindre

hjemmemarked. Dette kan have

betydning, hvis to koncerner

kæmper om at opkøbe et selskab,

og begge koncerner vil lånefinan-

siere opkøbet. Business Europe

anfører endvidere, at det ofte ikke

er muligt at flytte renteudgifter fra

De danske erfaringer fra tiden inden

indførslen af de danske rentefra-

dragsbegrænsningsregler svarer ikke

til det billede, der anføres af Business

Europe. De danske erfaringer er, at

de udenlandske moderselska-

ber/kapitalfonde alene havde brug for

en midlertidig lånefinansiering i for-

bindelse med opkøbet af danske sel-

skaber. Efter opkøbet blev gælden

overflyttet til de opkøbte danske sel-

skaber. Denne gældsoverførsel med-

førte, at de opkøbte danske selskaber

som følge af renteudgifterne på gæl-

den fik fjernet den danske selskabsbe-

skatning helt.

De danske erfaringer viser således helt

klart, at det i praksis har været muligt

at overføre renteudgifterne fra mo-

derselskabet til dets datterselskaber.

Det opkøbende moderselskab skal

derfor alene rent kortvarigt finansiere

anskaffelsessummen ved opkøbet.

Side 9 af 18

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

moderselskabet til datterselskaber.

DI mener, at dette bør belyses

nærmere i den økonomisk konse-

kvensanalyse.

Som følge heraf ses bestemmelsen ik-

ke at have forskellige virkninger på

store og små lande.

DI mener, at definitionen af renter

i forslaget artikel 2 bør præciseres i

forhold til OECD anbefalingen.

DI mener, at rentedefinitionen bør

være tilstrækkelig fleksibel i for-

hold til ændringer af regnskabs-

standarderne.

Rentedefinitionen bør afspejle, hvad

der er finansieringsudgifter – uanset

den formelle betegnelse eller kvalifi-

kationen i henhold til regnskabsstan-

darderne.

Exit-beskatning

DI anfører, at denne del af forsla-

get ikke er omfattet af OECD’s

BEPS anbefalinger.

DI anfører videre, at den foreslåe-

de bestemmelse synes at gå længe-

re end nødvendigt for at opnå

formålet om at begrænse uønsket

skatteplanlægning.

Det er korrekt, at exit-beskatning ikke

indgår i BEPS-anbefalingerne. Kom-

missionens forslag er imidlertid en

opfølgning på EU-domstolens praksis

på området, som er udviklet gennem

en række domme. Med den foreslåede

bestemmelse sikres, at der hverken

opstår dobbelt beskatning eller dob-

belt-ikke beskatning. Det fremgår så-

ledes af forslaget, at der skal ske be-

skatning til handelsværdien i det land,

som aktivet flyttes fra. Til gengæld

skal det land, hvor aktivet flyttes til,

anvende handelsværdien som ind-

gangsværdi ved den fremtidige be-

skatning. Denne koordinering af be-

skatningsretten er et fremskridt.

Switch-over-klausul

DI anfører, at denne del af forsla-

get ikke er omfattet af OECD’s

BEPS anbefalinger.

DI anfører videre, at bestemmel-

sen går imod det danske udgangs-

punkt med territorialbeskatning af

Denne del af direktivforslaget skal ses

i lyset af moder-/datterselskabs-

direktivet. De fleste medlemslande,

herunder Danmark, har valgt den me-

tode i direktivet, hvorefter modersel-

skabslandet undlader at beskatte ud-

bytter fra datterselskaber. Dette sker

Side 10 af 18

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

selskaber og imod det generelle

princip om, at beskatningen skal

foregå der, hvor den økonomiske

aktivitet finder sted.

for at undgå dobbeltbeskatning af

indkomsten optjent i datterselskabet.

Det forventes således, at indkomsten i

datterselskabet allerede er blevet be-

skattet. Hvis et medlemsland ikke har

regler, som sikrer, at der sker beskat-

ning, når ubeskattet eller lavt beskat-

tet indkomst kommer ind i landet,

medfører det således, at ubeskattet el-

ler lavt beskattet indkomst kan cirku-

lere i EU uden beskatning som følge

af moder-/datterselskabsdirektivet.

Kommissionen har derfor foreslået, at

der skal ske beskatning af udbytter og

avancer og af indkomst fra faste

driftssteder i lande med lav eller ingen

beskatning.

Danmark har allerede regler, der skal

sikre, at der sker beskatning af ind-

komsten (udbytter og avancer) i dan-

ske datterselskaber, hvis der ikke sker

beskatning i de underliggende selska-

ber. De danske regler er imidlertid ik-

ke så vidtgående som direktivforsla-

get. Efter de eksisterende regler sker

der fx ikke beskatning af afkast fra

datterselskaber, som er hjemmehø-

rende i lande, der har en dobbeltbe-

skatningsoverenskomst med Dan-

mark.

Generel omgåelsesklausul

DI anfører, at denne del af forsla-

get ikke er omfattet af OECD’s

BEPS anbefalinger.

Det er korrekt, at der ikke findes en

omgåelsesklausul med et så bredt an-

vendelsesområde i BEPS-anbefa-

lingerne. I BEPS-anbefalingerne fin-

des dog en tilsvarende omgåelsesklau-

sul vedrørende dobbeltbeskatnings-

overenskomsterne.

Formålet med den foreslåede omgåel-

sesklausul er at imødegå, at skatteplig-

DI mener, at hovedindholdet vil

medføre betydelig retsusikkerhed.

Side 11 af 18

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI påpeger, at der ved indførslen

af den internationale omgåelses-

klausul i ligningslovens § 3 var ud-

bredt bekymring. Det nye forslag

vil indebære en helt generel be-

stemmelse – og den negative be-

tydning for retssikkerheden må

derfor være tilsvarende større.

tige opnår skattefordele, som de ellers

ikke ville være berettigede til. De fle-

ste EU-lande har allerede sådanne ge-

nerelle omgåelsesklausuler. Ved at

skabe en international standard und-

går man forskellige standarder i EU-

landene. Denne fælles standard kan

bedømmes og efterprøves af EU-

domstolen, hvorved der opnås en hø-

jere grad af retssikkerhed for de virk-

somheder, der opererer i EU.

Beskatning af kontrollerede udenlandske

selskaber (CFC-beskatning)

Det er DI’s opfattelse, at det kan

skabe betydelig uklarhed at anven-

de den effektive selskabsbeskat-

ning som grundlag for CFC-

beskatningen. For koncerner med

aktivitet i en lang række EU-lande

kan reglen skabe væsentlig usik-

kerhed om reglernes anvendelse

og øgede administrative byrder.

Kommissionens forslag om at anven-

de den effektive selskabsbeskatning er

på dette punkt i overensstemmelse

med den ”bedste praksis”, som

OECD har udarbejdet som led i

BEPS-anbefalingerne.

Hybride mismatch

DI anfører, at den foreslåede be-

stemmelse ikke er i overensstem-

melse med BEPS anbefalingerne.

Det er korrekt, at EU-Kommis-

sionens forslag vil medføre, at BEPS-

anbefalingerne ikke følges. Det er

vurderingen, at der kan være fordele

ved i stedet for at have regler, der

flugter med BEPS-anbefalingerne,

idet det vil mindske kompleksiteten,

hvis landenes regler er ensartede in-

den for og uden for EU.

Erhvervsstyrelsen –

Team Effektiv Regule-

ring (TER)

TER vurderer, at direktivet med-

fører administrative konsekvenser

på under 4 mio. kr. årligt. De bli-

ver derfor ikke kvantificeret yder-

ligere.

TER’s vurdering er indarbejdet i

grund- og nærhedsnotatet.

Side 12 af 18

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

TER vil i forbindelse med imple-

mentering af direktivet foretage

nærmere kvantificering af de ad-

ministrative konsekvenser.

FSR - Danske reviso-

rer

FSR er som udgangspunkt enige i,

at det kan være nødvendigt og

formålstjeneligt med skatteregler,

der så vidt muligt sikrer, at virk-

somheder ud fra en skattemæssig

betragtning kan handle på lige vil-

kår. Samtidigt er det fornuftigt, at

det med direktivet forsøges at ko-

ordinere BEPS implementeringen

inden for EU. En ukoordineret

implementering vil indebære en

betydelig risiko for, at virksomhe-

derne vil opleve en urimelig admi-

nistrativ byrde som følge af store

forskelle i reglerne fra land til land.

Der vil, som beskrevet af FSR, være

fordele ved en koordineret BEPS-

implementering inden for EU.

FSR mener dog, at det er vigtigt, at

værnsreglerne ikke i unødig grad

påvirker virksomhederne i negativ

retning. Direktivforslaget er ifølge

FSR meget vidtgående og vil inde-

bære en hel del ændringer i dansk

skattelovgivning. Dette gælder

navnlig som følge af de foreslåede

regler om en generel omgåelses-

klausul, rentefradragsbegræns-

ningsreglen og reglen om exitbe-

skatning. Desuden vil der med

forslaget om switch-over-

klausulen ske en delvis ophævelse

af territorialprincippet for selska-

ber. FSR skal henstille til, at der

arbejdes for en så begrænset æn-

dring som overhovedet muligt af

de allerede gældende danske skat-

teregler.

Det er væsentligt at være opmærksom

på, at det ikke vil være muligt at opnå

enighed i EU, hvis alle landene insi-

sterer på, at direktivet skal svare til

deres nationale regler. Det vil derfor

næppe være muligt at undgå, at en

evt. vedtagelse af et direktiv vil inde-

bære ændringer i dansk skattelovgiv-

ning. Ved implementeringen bør det

tilstræbes at foretage så begrænsede

ændringer af gældende regler som

muligt.

Side 13 af 18

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR opfordrer endvidere til, at der

i forbindelse med en implemente-

ring af direktivet foretages en

grundig vurdering af, i hvilket om-

fang eksisterende værnsregler kan

”saneres”, således at direktivet ik-

ke blot føjer yderligere et lag af

kompleksitet til allerede overor-

dentligt komplicerede regelsæt.

Spørgsmålet om implementering vil

afhænge af det endelig kompromis

mellem medlemslandene. Ved imple-

mentering bør det tilstræbes at be-

grænse kompleksiteten, hvor det er

muligt og forsvarligt uden at påvirke

værnsreglernes effektivitet.

Generel omgåelsesklausul

FSR mener, at bestemmelsen giver

anledning til store retssikkerheds-

mæssige bekymringer. FSR mener,

at der vil blive skabt usikkerhed

om, hvorvidt der kan støttes ret på

ordlyden af lovgivningen. Det vil

ligeledes medføre risiko for en væ-

sentlig forøgelse af antallet af skat-

tesager og på længere sigt medføre

en væsentlig ændring på grundlæg-

gende danske retsprincipper på

skatteområdet.

Der henvises til kommentaren til DI.

FSR anbefaler indtrængende, at

der arbejdes for, at anvendelses-

området begrænses mest muligt,

og at klausulen kun kan anvendes

vedrørende områder, der på for-

hånd er fastsat i lovgivningen.

Formålet med bestemmelsen er, at

værne mod uforudset misbrug, hvor

der (endnu) ikke er indsat specifikke

værnsregler. Det vil derfor være over-

ordneligt vanskeligt på forhånd at

fastsætte, hvilke områder den skal

finde anvendelse på.

FSR mener, at der er behov for en

bestemmelse om, at omgåelses-

klausulen – hvis den bringes i an-

vendelse i forhold til en grænse-

overskridende transaktion eller

struktur i én jurisdiktion med den

virkning, at der ved beskatningen i

denne stat ses bort fra den pågæl-

Der vil kunne indledes en procedure

om en gensidig aftale til undgåelse af

dobbeltbeskatning efter den artikel i

dobbeltbeskatningsoverenskomsten,

der svarer til artikel 25 i modelover-

enskomsten. For så vidt angår trans-

fer pricing spørgsmål vil voldgifts-

konventionen også kunne anvendes

Side 14 af 18

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dende transaktion eller arrange-

ment – tillige skal finde anvendelse

ved beskatningen i den anden stat.

til undgåelse af dobbeltbeskatning,

medmindre der er tale om handlinger

fra en af virksomhederne, der kan ud-

løse alvorlig straf. Det skal endvidere

bemærkes, at EU-Kommissionen har

bebudet, at den vil præsentere nye til-

tag på dette område i løbet af somme-

ren 2016.

Rentefradragsbegrænsningsregel

FSR mener, at direktivforslagets

EBITDA-regel i forhold til den

danske EBIT-regel i mange tilfæl-

de vil medføre en væsentlig reduk-

tion af selskabernes mulighed for

at fradrage renteudgifter til skade

for fremtidige investeringer.

OECD’s BEPS-anbefaling er, at lan-

dene bør sætte grænsen for fradrags-

berettigede renteudgifter til mellem 10

og 30 pct. af EBITDA. I den forbin-

delse undersøgte OECD, hvad de

forskellige procentsatser ville betyde

for multinationale koncerner. Det

fremgår af OECD’s rapport, at en

sats på 30 pct. som foreslået af

Kommissionen ville medføre, at 87

pct. af koncernerne i princippet ville

kunne opnå fradrag for deres eksterne

renteudgifter, hvis renteudgifterne

fordeles mellem koncernselskaberne i

forhold til EBITDA-indkomsten.

FSR opfordrer til, at Danmark ar-

bejder for, at direktivets bund-

grænse hæves til fx 3 mio. kr. En

bundgrænse på 1 mio. kr. vil med-

føre, at et betydeligt antal selska-

ber og koncerner, der ikke er om-

fattet af den danske EBIT-regel,

fremover vil blive det.

Efter BEPS-anbefalingerne kan lan-

dene indsætte en bundgrænse i rente-

fradragsbegrænsningsreglerne. OECD

har ikke sat størrelse på denne bund-

grænse, da størrelsen vil afhænge af

lokale faktorer. I Danmark er der en

bundgrænse på 21,3 mio. kr. på kon-

cernbasis. I direktivforslaget er der fo-

reslået en bundgrænse på ca. 7,5 mio.

kr. (1 mio. euro), som imidlertid gæl-

der pr. selskab.

FSR anbefaler, at der ved en im-

plementering foretages en grund-

læggende revurdering og omskriv-

I OECD’s rapport om rentefradrags-

begrænsningsregler anerkendes det, at

landene kan have andre rentefra-

Side 15 af 18

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ning af de danske rentefradragsbe-

grænsningsregler. Først og frem-

mest bør det overvejes, om det

virkelig er nødvendigt med tre for-

skellige regelsæt for dette område.

Danmark er et af de få – hvis ikke

det eneste – lande med så stort et

antal forskellige regler på området.

Den internationale tendens synes

at gå mod, at selskabernes rente-

fradrag begrænses til en nærmere

fastsat procentdel af selskabets re-

sultat før renter (eventuelt før ren-

ter og afskrivninger).

dragsbegrænsningsregler, som kan

understøtte den anbefalede EBITDA-

regel, eller som forfølger andre skat-

tepolitiske mål. Bestemmelsen i sel-

skabsskattelovens § 11 B (renteloftet)

sikrer, at der kun opnås rentefradrag, i

det omfang renteudgifterne vedrører

virksomhedens skattepligtige aktivitet.

Der kan derfor maksimalt indrømmes

fradrag for renter af en gæld svarende

til investeringer vedrørende virksom-

heden, der ikke allerede er trukket fra

i virksomhedens overskud, og som

derfor skal finasieres ved enten lån-

tagning eller indskud af egenkapital.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens

§ 11 C (EBIT-reglen) og reglen i di-

rektivforslaget (EBITDA-reglen) skal

derimod sikre, at renteudgifterne står i

et rimeligt forhold til den skattepligti-

ge indkomst, og derved forhindre

koncerner i at udnytte koncerninterne

renteudgifter til at opnå et samlet fra-

drag for nettorenteudgifter, der over-

stiger de eksterne renteudgifter.

Det skal endvidere erindres, at mer-

provenuet fra rentefradragsbegræns-

ningsreglerne blev anvendt som en

del af finansieringen af nedsættelsen

af selskabsskattesatsen fra 28 pct. til

25 pct. Formålet var således at skabe

et robust skattesystem, der samtidigt

var (og er) konkurrencedygtigt.

Exit-beskatning

FSR henleder opmærksomheden

på, at bestemmelsen indeholder en

stramning i forhold til danske reg-

ler, idet henstandsperioden ned-

sættes fra 7 år til 5 år.

Det er korrekt. Henstandsperioden på

5 år svarer til perioden i de tyske reg-

ler, der er anset for at være proporti-

onal af EU-Domstolen i præmis 64 i

C-164/12 (DMC Be-

teiligungsgesellschaft MbH).

Side 16 af 18

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det er FSR’s opfattelse, at der er

uhensigtsmæssigheder i regelsæt-

tet, herunder at der udløses skat af

aktiver, der udelukkende er an-

skaffet af selskabet med henblik på

at indgå i selskabets drift.

Skattemæssigt bør der – som ud-

gangspunkt – ikke være forskel på,

om den danske virksomhed etablerer

et datterselskab i udlandet eller etable-

rer et fast driftssted. Hverken datter-

selskabets indkomst eller det faste

driftssteds indkomst indgår i det dan-

ske (moder)selskabs indkomstopgø-

relse i Danmark. Det er derfor natur-

ligt, at overdragelser af aktiver, her-

under driftsaktiver, udløser beskat-

ning af evt. gevinster og genvundne

afskrivninger i begge tilfælde.

FSR hilser det dog meget vel-

komment, at der med direktivfor-

slaget vil blive indført regler mel-

lem medlemslandene om fastsæt-

telse af indgangsværdi i det land,

der flyttes til, svarende til handels-

værdien. Det er dog en forudsæt-

ning for, at dette kan være med til

at opveje de uhensigtsmæssighe-

der, der er ved exitbeskatningen, at

indgangsværdien får fuld skatte-

mæssig værdi i det land, der flyttes

til, ligesom en eventuel afskriv-

ningshorisont ikke skal overstige

perioden for betaling af exitskat-

ten.

Det er en væsentlig del af bestemmel-

sen, at der indføres regler om fastsæt-

telse af indgangsværdier i det land,

som aktiverne flyttes til.

Eventuelle efterfølgende afskrivninger

bør følge de almindelige afskrivnings-

regler. Afskrivningshorisonten i de

almindelige afskrivningsregler bør

(ideelt set) svare til aktivets

(rest)levetid.

FSR mener, at det i den forbindel-

se også nøje bør overvejes, om der

skal ske forrentning af henstands-

saldoen. Exitbeskatningen er blot

en fordeling af beskatningsretten

mellem to stater, og der er således

ikke noget reelt grundlag for, at

fraflytterlandet pålægger selskabet

en rentebyrde, der ikke opvejes af

det land, der flyttes til.

Exit-skatten udløses ved den interne

overdragelse. Med henstandsordnin-

gen opnår selskabet en udskydelse af

skattebetalingen. Også i andre situati-

oner, hvor skatteydere opnår udsky-

delse med skattebetalingen, vil der

blive beregnet en rente. Det er derfor

naturligt, at der også sker forrentning,

når der opnås udskydelse med skatte-

betalingen i forbindelse med exit-

Side 17 af 18

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beskatningen.

SRF Skattefagligfor-

ening

SRF har ingen bemærkninger.

Side 18 af 18