SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 181: Reviderede grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde, KOM (2016) 0026 af 28. januar 2016 (Skatteundgåelsesdirektivet)

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 181
Offentligt

Notat

Klik og vælg dato

J.nr. 16-0107998

Selskab, Aktionær og

Erhverv

JLV

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til

skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde, KOM(2016) 26 af

28. januar 2016 (Skatteundgåelsesdirektivet).

Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat af 25. februar 2016. Nye afsnit eller afsnit,

hvor der er foretaget ændringer, er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 28. januar 2016 fremlagt et direktivforslag om regler til bekæmpelse af metoder

til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde, KOM(2016) 26. Direktiv-

forslaget indeholder regler til imødegåelse af selskabsskatteundgåelse. Der er tale om et minimumsdirektiv.

Det enkelte EU-land vil således have mulighed for at tilpasse reglerne og have mere restriktive regler.

Direktivforslaget indeholder dels en række af elementerne fra OECD’s projekt om skatteudhuling og

flytning af overskud, dels elementer fra direktivforslaget om et Fælles Konsolideret Selskabsskattegrundlag

(FKSSG), KOM (2011)121. Direktivforslaget indeholder seks specifikke regler, der skal imødegå de

mest udbredte former for selskabsskatteundgåelse. De seks regler er: Fradragsbegrænsning for rentebeta-

linger, exitbeskatning, switch over-klausul, generel anti-misbrugsregel, kontrollerede udenlandske selska-

ber og hybride mismatch.

Forslaget er en del af en pakke med tiltag mod skatteundgåelse på selskabsskatteområdet. Pakken består

derudover af et direktivforslag om ændring af direktivet om administrativt samarbejde (DAC4), som

indfører krav om automatisk og obligatorisk udveksling af land-for-land-rapporter for store multinationa-

le koncerner, en meddelelse om en ekstern strategi for effektiv selskabsbeskatning i forhold til tredjelande

samt en henstilling vedrørende indholdet af de enkelte EU-landes dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der

er tale om en samlet pakke af tiltag, som skal bidrage til at sikre effektiv selskabsbeskatning (at skatten

betales der, hvor værdierne er skabt) og større gennemsigtighed om skattebetalinger.

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasninger af dansk selskabsskattelovgivning.

2. Baggrund

I regi af OECD og G20 har der gennem de senere år været stor fokus på selskabsskatte-

området, særligt bekæmpelse af skatteundgåelse vedr. selskabsskat (såkaldt ”Base Erosion

and Profit Shifting” – BEPS). BEPS-projektet i OECD og G20 blev afsluttet i november

2015 med en række anbefalinger.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 181: Reviderede grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde, KOM (2016) 0026 af 28. januar 2016 (Skatteundgåelsesdirektivet)

EU-Kommissionen har ligeledes stor fokus på generelt at sikre mere fair og effektiv sel-

skabsbeskatning og fremlagde i juni 2015 en handlingsplan. Direktivforslaget er et led

heri. ECOFIN vedtog den 8. december 2015 rådskonklusioner, der bakker op om, at

gennemførelsen i EU af OECD’s BEPS-anbefalinger fortrinsvis bør ske i form af EU-

direktiver.

Forslaget er fremsat med hjemme i TEUF art. 115 og kan vedtages af Rådet med en-

stemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Kommissionen har den 28. januar 2016 fremlagt en pakke med tiltag mod skatteundgåel-

se på selskabsskatteområdet. I pakken indgår bl.a. skatteundgåelsesdirektivforslaget, der

bl.a. implementerer OECD’s BEPS-anbefalinger. Direktivforslaget indeholder regler til

imødegåelse af selskabsskatteundgåelse. Der er tale om et minimumsdirektiv. Det enkelte

EU-land vil således have mulighed for at tilpasse reglerne og have mere restriktive regler.

Kommissionen lægger vægt på, at skatteundgåelse har negativ effekt på EU’s indre mar-

ked gennem en forvridning af konkurrencen mellem selskaber, og at en ukoordineret og

uens implementering af OECD’s konklusioner kan skabe nye smuthuller, som selskaber-

ne vil kunne udnytte i forsøg på at undgå selskabsbeskatning.

Direktivforslaget indeholder seks forslag til regler, der ifølge Kommissionen skal imødegå

de mest udbredte former for selskabsskatteundgåelse. Det indeholder dels en række af

elementerne fra OECD’s BEPS-arbejde, dels elementer fra direktivforslaget om et Fælles

Konsolideret Selskabsskattegrundlag (FKSSG). De seks regler er: Fradragsbegrænsning

for rentebetalinger, exitbeskatning, switch over-klausul, generel anti-misbrugsregel, kon-

trollerede udenlandske selskaber og hybride mismatch.

Direktivet skal finde anvendelse på alle skattesubjekter, som er underlagt selskabsskat

(dvs. selskabsskattepligtige enheder) i en eller flere EU-lande. Dette omfatter også faste

driftssteder, der er beliggende i en medlemsstat, for selskaber mv., der er skattemæssigt

hjemmehørende uden for EU.

Fradragsbegrænsning for rentebetalinger

Der indgår en regel om begrænsning af koncerners rentefradrag, der skal hindre, at kon-

cerner placerer renteudgifter i lande med høj selskabsbeskatning, mens egenkapitalen

placeres i lavt beskattede lande. Reglen skal imødegå situationer, hvor en koncern kan

trække uforholdsmæssigt store renteudgifter fra i skat. Det kan for eksempel være tilfæl-

det, hvis et moderselskab etablerer et datterselskab (uden for EU), og placerer egenkapital

i datterselskabet, hvorefter at datterselskabet yder et lån (med høje renter) til modersel-

skabet i EU – og dermed stort fradrag i den skattepligtige indkomst. Det kan for eksem-

pel også være tilfældet, hvis en koncerns eksterne gæld placeres i selskaber i EU-lande,

mens egenkapitalen placeres uden for EU (med en lavere beskatning af afkastet).

Side 2 af 12

Det foreslås derfor, at selskaber som udgangspunkt ikke kan fradrage låneomkostninger

(herunder renteudgifter, kurstab på gæld og renteelementet i leasingkontrakter), der over-

stiger 30 pct. af den skattepligtige indkomst før fradrag for renter, skatter, og af- og ned-

skrivninger (EBITDA). Uanset bestemmelsen vil selskaber dog altid kunne fradrage net-

tofinansieringsudgifter på 7,5 mio. kr. (1 mio. EUR).

Kommissionen foreslår, at reglen ikke skal finde anvendelse, hvis selskabets egenkapital-

andel svarer til eller er højere end koncernens samlede egenkapitalandel. Ved opgørelsen

af egenkapitalen skal aktiver og passiver værdiansættes efter den samme metode, der an-

vendes i det konsoliderede regnskab. Undtagelsen finder dog alene anvendelse, hvis en

række betingelser er opfyldte, herunder at rentebetalinger til tilknyttede selskaber ikke

overstiger 10 pct. af koncernens samlede nettorenteudgifter.

De foreslåede rentefradragsbegrænsningsregler skal ikke finde anvendelse på finansielle

selskaber. Dette skyldes, at der endnu ikke er opnået international enighed om, hvordan

rentefradragsbegrænsningsregler skal udformes for finansielle selskaber, men der arbejdes

på emnet i OECD.

Exitbeskatning

Direktivforslaget indeholder også en regel om exitbeskatning af aktiver. Reglen skal imø-

degå, at indkomstskabende aktiver flyttes ud af et EU-land uden beskatning.

Det foreslås, at EU-lande skal beskatte, når selskaber laver en intern overførsel af aktiver

til eller fra en filial i udlandet, hvorved aktivet dermed ikke længere kan beskattes i oprin-

delseslandet. Bestemmelsen vil finde tilsvarende anvendelse, hvis selskabet bliver hjem-

mehørende i udlandet. Aktivet skal beskattes i forhold til markedsværdien på overførsels-

tidspunktet. Markedsværdien skal anvendes som aktivets skattemæssige indgangsværdi i

det EU-land, hvor aktivet overføres til.

Ved overførsler til andre EU/EØS-lande opgøres skatten ved overførslen, men selskabet

kan få henstand med betalingen af skatten. Skattebetalingen skal i stedet afdrages i rater

over mindst 5 år. Der kan opkræves renter på henstandsbeløbet. Det kan endvidere i

visse situationer kræves, at der stilles sikkerhed for henstandsbeløbet.

Switch over-klausul

Der foreslås tillige en såkaldt ”Switch-over klausul”. Forslaget skal imødegå, at ubeskattet

eller lavt beskattet indkomst fra tredjelande kommer ind i EU og cirkulerer mellem EU-

landene. De nuværende regler i mange EU-lande medfører, at der gives skattefrihed til

selskaber for udbytte og aktieavancer fra aktiebesiddelser i tredjelande samt skattefrihed

for indkomst fra selskabernes faste driftssteder (filialer mv.) i tredjelande, uanset skatteni-

veauet i tredjelandet.

Det foreslås, at udbytter og aktieavancer fra aktiebesiddelser i tredjelandet samt overskud

i faste driftssteder beliggende i tredjelande skal være skattepligtige for selskaber i EU-

lande. Det skal dog alene gælde, hvis selskabsskattesatsen i det pågældende tredjeland er

Side 3 af 12

mindre end 40 pct. af det pågældende EU-lands selskabsskattesats. Der skal gives nedslag

for den skat, der er betalt i tredjelandet (creditlempelse).

Generel anti-misbrugsregel

Der indgår også en generel omgåelsesklausul til at undgå misbrug i direktivforslaget. Det-

te indebærer, at der skal ses bort fra arrangementer, der ikke er reelle, og hvis hovedfor-

mål at opnå en utilsigtet skattefordel. Arrangementer er ikke reelle, i det omfang de ikke

er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virke-

lighed. Omgåelsesklausulen skal imødegå misbrug, der ikke er omfattet af de specifikke

værnsregler, der er indsat i direktivforslaget eller i øvrigt fremgår af national ret. Klausu-

len svarer i store træk til den omgåelsesklausul, der blev indført ved en ændring af moder-

/datterselskabsdirektivet i januar 2015.

Kontrollerede udenlandske selskaber

Der foreslås regler for beskatning af udenlandske datterselskaber, såkaldte CFC-regler

(Controlled Foreign Company). Reglerne skal imødegå, at koncernforbundne selskaber

kan undgå selskabsbeskatning ved at flytte indkomstskabende aktiver (fx finansielle eller

immaterielle aktiver) og dermed overskud fra (et højt beskattet) moderselskab til et lavere

beskattet udenlandsk datterselskab. Det vil fortsat være muligt for moderselskabet at

flytte sit overskud, men CFC-reglerne betyder, at moderselskaber vil blive beskattet af

indkomsten i de udenlandske datterselskaber.

Det foreslås, at moderselskaber i EU-lande skal beskattes af overskud i et udenlandsk

selskab, hvis følgende betingelser er opfyldte:

1) Der er tale om kontrolleret datterselskab (mere end 50 pct. af stemmerne, af

kapitalen eller af fortjenesten i datterselskabet).

2) Den effektive selskabsbeskatning i datterselskabslandet er lavere end 40 pct. af

den effektive selskabsbeskatning i EU-landet, hvor moderselskabet er hjemme-

hørende.

3) Mere end 50 pct. af indkomsten i datterselskabet er renter, indkomst fra imma-

terielle aktiver, udbytter, finansiel leasing, visse indkomster fra fast ejendom, fi-

nansiel virksomhedsindkomst samt indkomst fra levering af tjenester til moder-

selskabet eller dets tilknyttede selskaber (for finansielle selskaber skal mere end

50 pct. af disse indkomster stamme fra transaktioner med moderselskabet og

dets tilknyttede selskaber).

4) Datterselskabet er ikke børsnoteret, dvs. dets primære aktieklasse handles ikke

jævnligt på et anerkendt børsmarked.

Hvis datterselskabet er hjemmehørende i et andet EU-/EØS-land skal reglerne dog alene

gælde i omgåelsessituationer, dvs. i tilfælde af kunstige driftssteder eller ikke reelle arran-

gementer.

Hybride mismatch

Der indføres også en regel, som skal håndtere såkaldte hybride mismatches. Det vil sige

regler rettet mod de situationer, hvor to EU-lande skattemæssigt kvalificerer selskabsen-

Side 4 af 12

heder eller finansielle instrumenter forskelligt. Når to lande kvalificerer forskelligt, opstår

der risiko for, at ingen af landene opkræver skat (fradrag uden modsvarende beskatning,

dvs. dobbelt ikke-beskatning) eller at selskabet opnår fradrag for den samme renteudgift i

begge lande (dobbelt fradrag), mens renteindtægten kun medregnes en gang.

Der kan for eksempel opstå dobbelt ikke-beskatning, når et moderselskab indskyder kapi-

tal i et datterselskab, og datterselskabslandet kvalificerer den indskudte kapital som gæld,

mens moderselskabslandet kvalificerer den indskudte kapital som indskudt egenkapital.

Datterselskabslandet giver i givet fald fradrag for datterselskabets betalinger til modersel-

skabet, idet betalingerne kvalificeres som fradragsberettigede renteudgifter. Modersel-

skabslandet vil samtidigt skattefritage betalingerne, idet de kvalificeres som skattefrie

datterselskabsudbytter.

Det foreslås, at hvis to EU-landes forskellige kvalificering af et finansielt instrument med-

fører dobbelt ikke-beskatning, skal kvalifikationen følge kvalifikationen i det EU-land,

hvor betalingen stammer fra (dvs. kildelandet). I ovenstående eksempel skal modersel-

skabslandet kvalificere kapitalen som gæld, og moderselskabslandet kan dermed beskatte

betalingerne som renteindtægter.

Forskellig kvalificering af selskabsenheder opstår i situationer, hvor det ene land kvalifice-

rer en selskabsenhed som et selvstændigt skattesubjekt (fx hvis et andet EU-land anser et

dansk P/S for at være en skattepligtig enhed), mens den i det andet land kvalificeres som

transparent (fx Danmark som anser P/S’er for at være transparente enheder). Det fore-

slås, at hvis to EU-landes forskellige kvalificering af en selskabsenhed eller et fast drifts-

sted medfører dobbelt ikke-beskatning eller dobbelt fradrag, skal kvalifikationen i de to

EU-lande gøres ens. Det foreslås, at kvalifikationen i det EU-land, hvor betalingen stam-

mer fra, udgifterne pådrages eller tabene lides (dvs. kildelandet), skal anvendes af det

andet EU-land.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 115.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Der henvises af Kommissionen til, at områdets særlige karakter kræver et fælles tiltag i

hele det indre marked. Direktivets bestemmelser sigter mod at bekæmpe grænseoverskri-

dende skatteundgåelse og at skabe en fælles ramme for en koordineret implementering af

resultaterne af BEPS-rapporterne i medlemsstaternes nationale love. Dette formål kan

ikke i tilstrækkelig grad opnås gennem individuelle tiltag fra medlemsstaternes side. En

sådan tilgang vil blot føre til en gentagelse af og muligvis forværre den eksisterende frag-

mentering i det indre marked og fastholde den nuværende ineffektivitet og de forvridnin-

ger, der følger af samspillet mellem de mange forskellige foranstaltninger. Hvis målet er at

Side 5 af 12

nå til enighed om løsninger, der fungerer for det indre marked som helhed (bl.a. fjerne de

uoverensstemmelser, der følger af forskelle i nationale skattesystemer) og øger dets (in-

terne og eksterne) modstandsdygtighed over for aggressiv skatteplanlægning, er den bed-

ste vej frem at vedtage koordinerede foranstaltninger på EU-plan.

Et EU-initiativ vil efter Kommissionens opfattelse bringe større værdi sammenlignet med

de mange forskellige metoder, der ville følge af en rent national implementering. Efter-

som de påtænkte regler til bekæmpelse af misbrug har en grænseoverskridende dimensi-

on, er det særlig vigtigt, at der i forbindelse med alle forslag foretages en afvejning af de

divergerende interesser i det indre marked og tages udgangspunkt i et bredere perspektiv,

når der skal findes frem til fælles mål og løsninger. Dette kan kun sikres ved at udforme

lovgivningen på centralt plan. Hvis foranstaltningerne til gennemførelses af BEPS-

initiativet vedtages efter den gældende ret, vil skattesubjekter desuden have retssikkerhed

for, at de er i overensstemmelse med EU-reglerne.

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Det vurderes, at skatteundgåelse har negativ effekt, idet der skabes en forvridning af kon-

kurrencen mellem selskaber. Skatteundgåelse er desuden en international problemstilling,

hvor en koordineret implementering af BEPS-initiativet vil forstærke værnsreglerne.

6. Gældende dansk ret

Danmark har med gældende regler allerede værnsregler vedrørende de elementer, der

indgår i direktivforslaget.

Fradragsbegrænsning for rentebetalinger

De danske rentefradragsbegrænsningsregler findes i selskabsskattelovens §§ 11, 11B og 11

C. Efter § 11 kan der ske fradragsbegrænsning af renter på koncernintern gæld, hvis et

selskabs samlede gæld set i forhold til egenkapitalen overstiger forholdet 4:1. Efter § 11 B

har en koncern alene fradrag for nettofinansieringsudgifter, i det omfang udgifterne ikke

overstiger en standardforrentning (3,4 pct. i 2016) af koncernens skattepligtige aktiver.

Efter § 11 C kan en koncern maksimalt fradrage nettofinansieringsudgifter svarende til 80

pct. af koncernens indkomst før skatter og finansieringsudgifter (EBIT – earnings before

interest and taxes). Uanset §§ 11 B og 11C kan koncerner dog altid fradrage nettofinansie-

ringsudgifter på 21,3 mio. kr.

Exitbeskatning

De danske exit-beskatningsregler for selskaber findes i selskabsskattelovens §§ 5, 8, 26 og

27, og indebærer, at der sker beskatning, hvis aktiver som følge af en intern overførsel i

selskabet ikke længere beskattes her i landet. Ved overførsler til andre EU-lande kan der

gives henstand mod, at henstandsbeløbet afdrages i takt med løbende afkast fra de over-

førte aktiver eller over 7 år.

Switch over-klausul

Danmark har ikke nogen ”switch-over”-klausul, som er afhængig af beskatningsniveauet i

tredjelande, for så vidt angår faste driftssteder i udlandet eller udbytter og aktieavancer

Side 6 af 12

vedrørende aktiebesiddelser i udenlandske selskaber.

Det medfører imidlertid ikke, at indkomsterne altid vil være skattefrie. Den danske CFC-

beskatningsregel finder anvendelse på både kontrollerede udenlandske datterselskaber og

danske selskabers faste driftssteder i udlandet, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2, og § 32.

Herudover er danske moderselskaber skattepligtige af afkast fra aktier i selskaber, hvor

der ejes mindst 10 pct. af aktiekapitalen, når selskabet er hjemmehørende uden for EU i

et land, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, jf. aktieavance-

beskatningslovens § 9 og selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Danske selskaber er også

skattepligtige af afkast fra noterede porteføljeaktier (ejer mindre end 10 pct. af aktiekapi-

talen), jf. aktieavancebeskatningslovens § 9 og selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Endelig medregnes 70 pct. af udbyttebeløbet fra unoterede porteføljeaktier i den skatte-

pligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2.

Generel anti-misbrugsregel

Der findes ikke nogen generel omgåelsesklausul for selskabsbeskatning. I ligningslovens §

3 findes en omgåelsesklausul, der alene vedrører omgåelse af moder-

/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet og fusionsskattedirektivet. Derudover

findes der en omgåelsesklausul vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Kontrollerede udenlandske selskaber

Den danske CFC-beskatningsregel findes i selskabsskattelovens § 32. Den medfører, at

danske moderselskaber beskattes af indkomsten i kontrollerede datterselskaber, der har

mobile finansielle indkomster. Den danske CFC-beskatningsregel finder tilsvarende an-

vendelse på danske selskabers faste driftssteder i udlandet.

Hybride mismatch

Danmark har værnsregler, der skal forhindre hybride mismatch. Reglerne om mismatch

vedrørende selskabsenheder fremgår af selskabsskattelovens §§ 2 A og 2 C, og indebærer,

at Danmark følger den udenlandske kvalifikation, når selskabsenheden er placeret i Dan-

mark.

Reglerne om mismatch vedrørende finansielle instrumenter findes i selskabsskattelovens §

2 B og § 13, stk. 1, nr. 2. § 2 B indebærer, at Danmark omkvalificerer gæld til egenkapital i

et dansk selskab, når udlandet anser kapitalen for at være egenkapital. Dette indebærer, at

der nægtes fradrag for renteudgifter som følge af, at udlandet anser betalingen for at være

udbytte. § 13, stk. 1, nr. 2, medfører, at Danmark beskatter datterselskabsudbytter, hvis

udlandet giver fradrag for betalingen fx som følge af, at udlandet anser betalingen for at

være en rentebetaling.

Herudover findes der i ligningslovens § 5 G en generel bestemmelse, der værner mod

dobbelt fradrag for den samme udgift i både Danmark og udlandet. Der findes endvidere

en bestemmelse i selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt., der skal sikre, at underskud i

udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark ikke bliver fradraget dobbelt – både i

Danmark og i udlandet.

Side 7 af 12

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som beskrevet oven for har Danmark allerede værnsregler vedrørende de elementer, der

indgår i direktivforslaget. Der er dog ikke fuld overensstemmelse mellem de gældende

danske regler og direktivforslaget. I enkelte af tilfældene kan det derfor være nødvendigt

at justere de danske værnsregler, hvis Rådet skulle vedtage direktivet i sin nuværende

udgave, idet reglerne i direktivforslaget er skrappere end de eksisterende danske værnsreg-

ler. En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for visse tilpasninger af dansk selskabs-

skattelovgivning.

Fradragsbegrænsning for rentebetalinger

Den danske indkomstbaserede rentefradragsbegrænsningsregel i selskabsskattelovens § 11

C minder om den, der foreslås af Kommissionen. Den danske indkomstbaserede rente-

fradragsbegrænsningsregel beregnes dog på baggrund af indkomsten før renter og skatter

(EBIT), hvorimod den regel, der er foreslået af Kommissionen, beregnes på baggrund af

indkomsten før fradrag for renter, skatter og af- og nedskrivninger (EBITDA). Procent-

satsen i den danske regel er også højere (80 pct. mod 30 pct.), men beregnes således også

af et lavere beløb, idet indkomsten i den danske regel er inklusive af- og nedskrivninger.

Endvidere opgøres den danske regel på koncernniveau, mens direktivforslagets regel

opgøres på selskabsniveau. Det vurderes, at det vil afhænge af den enkelte virksomheds

forhold om den ene eller den anden er strammest.

Beløbsgrænsen i den danske regel er højere (ca. 3 gange) end beløbsgrænsen i Kommissi-

onens forslag, hvorfor Kommissionens forslag på det punkt umiddelbart synes stramme-

re. Det skal dog bemærkes, at den danske beløbsgrænse opgøres på koncernbasis, mens

bundgrænsen i direktivforslaget gøres op på selskabsniveau.

Exitbeskatning

De danske exit-beskatningsregler minder i stor stil om de regler, der er foreslået af Kom-

missionen. Der ses ikke at være behov for lovændringer som følge af direktivforslaget.

Det kan i den forbindelse bemærkes, at det er tilfældet, selvom Kommissionen foreslår, at

henstandsbeløbet ved overførsler til andre EU-lande skal afdrages over mindst fem år. I

de eksisterende danske regler skal henstandsbeløbet afdrages i takt med løbende afkast fra

de overførte aktiver eller over 7 år.

Switch over-klausul

Kommissionens forslag er strammere end de eksisterende danske regler for så vidt angår

lande, hvor selskabsbeskatningen er lavere end 40 pct. af den danske selskabsbeskatning

på 22 pct. (dvs. lavere end 8,8 pct.). Skattepligten for danske selskaber vil skulle udvides,

således at de altid er skattepligtige af indkomst fra aktiebesiddelser og faste driftssteder i

disse lande.

Generel anti-misbrugsregel

Der vil skulle indføres en generel omgåelsesklausul for selskabsbeskatning.

Side 8 af 12

Kontrollerede udenlandske selskaber

Der er forskelle mellem den eksisterende danske CFC-beskatningsregel og Kommissio-

nens forslag, men de overordnede principper for de centrale definitioner af kontrol og

indkomstarter, der anses for at være mobil indkomst (CFC-indkomst), er ensartede.

Kommissionen har dog medtaget indkomst fra levering af tjenester til moderselskabet

eller dets tilknyttede selskaber, som ikke er omfattet af de danske regler.

Det bemærkes, at den væsentligste forskel er, at Kommissionens forslag alene finder an-

vendelse på lande, der har en effektiv selskabsbeskatning, der er lavere end 8,8 pct. (40

pct. af det danske beskatningsniveau), mens den danske CFC-beskatningsregel finder

anvendelse, uanset hvor datterselskabet er hjemmehørende. Denne forskel vil imidlertid

ikke have betydning for dansk lovgivning, idet den danske regel er strammere end direk-

tivforslaget og der vil være tale om et minimumsdirektiv.

Hybride mismatch

Danmark har som nævnt regler, der håndterer mismatch med hensyn til hybride enheder

og instrumenter, der dog – i modsætning til direktivforslaget – alene finder anvendelse,

når visse ejerskabskrav er opfyldte (fx kontrol med den hybride enhed).

De danske regler om hybride enheder medfører, at Danmark – som enhedens hjemland

(kildelandet) – følger kvalifikationen i aktionærens/ejerens hjemland. Kommissionen

foreslår imidlertid, at aktionærens/ejerens hjemland skal følge kvalifikationen i kildelan-

det. Direktivforslaget vil derfor medføre, at Danmark vil skulle indføre en regel svarende

til Kommissionens forslag, der dog alene finder anvendelse mellem EU-lande. De eksiste-

rende regler er indført for at modvirke hybridsituationer, hvor Danmark er enhedens

hjemland. Direktivforslagets regler vil ikke kunne modvirke disse hybridsituationer. De

eksisterende regler vil derfor skulle opretholdes med henblik på at håndtere mismatch

situationer i forhold til lande uden for EU.

Den danske regel om beskatning af datterselskabsudbytter, der har været fradragsberetti-

gede for datterselskabet, medfører samme resultat som Kommissionens direktivforslag

vedrørende hybride instrumenter, nemlig beskatning af indkomsten. Metoden til at opnå

resultatet er dog forskellig, idet der – i modsætning til den danske regel – sker omkvalifi-

cering af instrumentet i Kommissionens direktivforslag.

Statsfinansielle konsekvenser

Overordnet set vil en implementering af direktivforslaget i de enkelte EU-lande medvirke

til at reducere virksomhedernes muligheder for skatteundgåelse. Set fra et dansk perspek-

tiv vil dette trække i retning en mere robust selskabsskattebase og dermed et større pro-

venu. Det er dog ikke umiddelbart muligt at kvantificere størrelsen af merprovenuet, da

det bl.a. vil afhænger af, i hvilket omfang de enkelte medlemslande vælger at have stram-

mere værnsregler end de, der er foreslået i direktivet.

Side 9 af 12

Som redegjort for i ovenstående har Danmark allerede værnsregler vedrørende de ele-

menter, der indgår i direktivforslaget, men på enkelte områder vil der være behov for

visse tilpasninger af dansk selskabsskattelovgivning. I forhold til en eventuel justering af

fradragsbegrænsningen for rentebetalinger vil forhøjelsen af beløbsgrænsen betyde, at

flere virksomheder vil blive berørt at begrænsningen, hvilket isoleret set vil medføre et

vist merprovenu, der vil skulle kvantificeres nærmere i forbindelse med fremsættelse af et

eventuelt lovforslag.

De øvrige justeringer vurderes umiddelbart ikke at have nævneværdige provenumæssige

konsekvenser. Her vil der dog også skulle foretages en nærmere vurdering i forbindelse

med fremsættelse af et eventuelt lovforslag.

Samfundsøkonomisk og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Direktivets forslag vil bidrage til at undgå selskabsskatteundgåelse. Set fra et samfunds-

økonomisk perspektiv vil det sikre mere ensartede skattemæssige og dermed konkurren-

cemæssige vilkår for erhvervslivet på tværs af grænserne i EU. Dette vil på sigt have en

positiv strukturvirkning på økonomien i EU som helhed og i de enkelte medlemslande,

herunder Danmark.

Med hensyn til forslaget om fradragsbegrænsningen for rentebetalinger vil en implemen-

tering af direktivet medføre, at flere virksomheder bliver berørt af fradragsbegrænsningen

end tilfældet er ved de gældende danske regler på området. Dette vil øge de administrative

omkostninger i de berørte virksomheder, og kan isoleret set trække i retning af, at deres

muligheder for at gældsfinansiere deres investeringer reduceres.

Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at direktivet medfører

administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret

yderligere. TER vil i forbindelse med implementering af direktivet foretage nærmere

kvantificering af de administrative konsekvenser.

I forhold til en implementering af direktivets øvrige elementer vurderes dette samlet set

ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative omkostninger for erhvervsli-

vet i Danmark, idet Danmark allerede har værnsregler vedrørende de elementer, der ind-

går i direktivforslaget.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Direktivforslaget blev den 5. februar 2016 sendt i høring hos Advokatsamfundet, Arbej-

derbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og Retssikkerhedschefen, CEPOS, Cevea, Dan-

marks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Danske Advokater, DI,

DVCA, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Finansrådet, Forsikring & Pensi-

on, FSR – danske revisorer, IBIS, Kraka, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke,

Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig Forening.

Side 10 af 12

Høringsfristen var fastsat til den 7. marts 2016. Der er modtaget høringssvar fra Advokat-

rådet, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering,

FSR – danske revisorer og SRF Skattefaglig Forening. Sidstnævnte havde ingen bemærk-

ninger.

Advokatrådet skriver, at de danske skatteregler vil skulle tilpasses, hvis direktivet vedta-

ges. Advokatrådet finder, at implementeringen af en bredt formuleret omgåelsesklausul af

mere politisk karakter som foreslået af EU-Kommissionen er særdeles problematisk.

Hermed udhules legalitetsprincippet. Vedtagelsen vil ifølge Advokatrådet indebære en

betydelig retsusikkerhed, som først kan forventes afklaret, når domstolene har haft lejlig-

hed til at tage stilling til et større antal sager. De første sager kan ikke forventes endeligt

afgjort af Højesteret inden for de næste 10-12 år.

Dansk Byggeri kan som udgangspunkt ikke støtte Kommissionens direktivforslag. For-

slaget vurderes at være for vidtgående, byrdefuldt og unødigt usikkerhedsskabende i lyset

af hvor stor en del af selskabsskatteindtægterne, der er fejlallokerede.

Dansk Erhverv er overordnet positiv over for, at der kommer flere fælles direkte skatte-

regler i EU. Dansk Erhverv mener, at en fælles selskabsskattebase (CCCTB-

direktivforslaget) på en mere enkel måde kunne bekæmpe skatteunddragelse, samtidig

med at der ville være administrative gevinster. I stedet har man valgt en administrativ tung

løsning, hvor de eksisterende forskelle mellem skattesystemerne kan spænde ben for at

løse skatteunddragelsesproblemerne. Dansk Erhverv er betænkelig ved, at man på EU-

niveau indfører skrappere skatteregler end i landene uden for EU. Dansk Erhverv advarer

mod, at Danmark vil gå endnu videre, da dette entydigt vil skade dansk erhvervsliv.

Dansk Erhverv mener ikke, at direktivet bør fremmes, førend der er udarbejdet en grun-

dig konsekvensanalyse.

DI påpeger, at forslaget lægger op til, at EU-landene skal indføre restriktive og kontrover-

sielle regler på væsentlige områder, som ikke er omfattet af OECD’s anbefalinger. DI

finder, at en vedtagelse af direktivet vil få en særlig varig karakter som følge af beslut-

nings-proceduren for skatteforslag (enstemmighed). Dette vil kunne stå i vejen for andre

skatteforslag i EU og skattereformer i landene. DI mener, at forslaget tilsigter at begrænse

skatteplanlægningen for nogle forholdsvis få store virksomheder, men påfører øget regu-

lering og skaber usikkerhed for langt flere virksomheder. Mere restriktive regler rettet

mod opgørelsen af selskabsskat kan have en negativ betydning for virksomhedernes øvri-

ge skatte- og afgiftsbidrag til statskassen. DI mener, at det er vigtigt med en grundig be-

handling af forslaget, herunder i forhold til de økonomiske konsekvenser. Det gælder i

særdeleshed, i det omfang forslaget går længere end OECD’s anbefalinger. Hverken EU

eller OECD har fuldt ud foretaget sådanne økonomiske konsekvensanalyser. DI støtter,

at OECD og EU-landene arbejder for, at det internationale skattesystem afspejler den

øgede internationalisering. Det er afgørende, at EU ikke vedtager regulering, som risikerer

at skade erhvervslivets konkurrenceevne eller investeringsklimaet.

Side 11 af 12

FSR er som udgangspunkt enige i, at det kan være nødvendigt og formålstjeneligt med

skatteregler, der så vidt muligt sikrer, at virksomheder ud fra en skattemæssig betragtning

kan handle på lige vilkår. Samtidigt er det fornuftigt, at det med direktivet forsøges at

koordinere BEPS implementeringen inden for EU. En ukoordineret implementering vil

indebære en betydelig risiko for, at virksomhederne vil opleve en urimelig administrativ

byrde som følge af store forskelle i reglerne fra land til land. FSR mener dog, at det er

vigtigt, at værnsreglerne ikke i unødig grad påvirker virksomhederne i negativ retning.

Direktivforslaget er ifølge FSR meget vidtgående og vil indebære en hel del ændringer i

dansk skattelovgivning. Dette gælder navnlig som følge af de foreslåede regler om en

generel omgåelsesklausul, rentefradragsbegrænsningsreglen og reglen om exitbeskatning.

Desuden vil der med forslaget om switch-over-klausulen ske en delvis ophævelse af terri-

torialprincippet for selskaber. FSR henstiller til, at der arbejdes for en så begrænset æn-

dring som overhovedet muligt af de allerede gældende danske skatteregler. FSR opfordrer

endvidere til, at der i forbindelse med en implementering af direktivet foretages en grun-

dig vurdering af, i hvilket omfang eksisterende værnsregler kan ”saneres”, således at di-

rektivet ikke blot føjer yderligere et lag af kompleksitet til allerede overordentligt kompli-

cerede regelsæt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der overordnet set vil være opbakning til formålet bag Kommis-

sionens pakke. Mange EU-lande har i OECD bakket op om arbejdet med bekæmpelse af

skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. En række lande ventes at lægge vægt

på, at EU-landene koordinerer implementeringen af OECD’s anbefalinger, og at der im-

plementeres et sæt fælles minimumsregler. Nogle EU-lande ventes at foretrække national

lovgivning frem for EU-lovgivning på nogle punkter.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Skatteundgåelsesdirektivet – i og med at de indeholder en udmøntning

af elementer fra arbejdet i OECD om selskabsbeskatning, som Danmark har bakket op

om.

Regeringen finder det vigtigt, at der er fokus på at dæmme op for skattespekulation og

derved sikre fair og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU samt at de enkelte lan-

des skattegrundlag ikke udvandes. Regeringen lægger vægt på, at ”Skatteundgåelsesdirek-

tivet” - som der også er lagt op til - bliver et minimumsdirektiv, således at de enkelte lan-

de selv kan have højere standarder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har den 11. februar 2016 været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN-mødet den 12. februar 2016.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 25. februar 2016.

Side 12 af 12