Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 18
Offentligt
1559090_0001.png
23. oktober 2015
J.nr. 15-1604999
Resumé af forslag til lov om ændring af registrerings-
afgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskel-
lige andre love (Indfasning af eldrevne og brændsels-
celledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registrerings-
afgift m.v.)
Lovforslaget har til formål at udmønte aftalen mellem regeringen (Venstre), Soci-
aldemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre af den 9. oktober 2015 om
de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler, herunder brintbiler.
Aftalen har følgende indhold:
Eldrevne køretøjer indfases gradvist i registreringsafgiften over en 5-årig peri-
ode fra den 1. januar 2016 og med et loft på 800.000 kr. Loftet på 800.000 kr.
betyder, at der gennem hele indfasningsperioden skal afregnes fuld registre-
ringsafgift for køretøjet for den del af registreringsafgiften, der overstiger
800.000 kr. Under loftet betales en nærmere bestemt andel af afgiften, som
stiger gradvist over indfasningsperioden: 20 pct. i 2016, 40 pct. i 2017, 65 pct.
i 2018, 90 pct. i 2019 og 100 pct. i 2020. Eldrevne køretøjer vil være fuldt ud
indfaset i registreringsafgiften fra den 1. januar 2020. I tillæg til den gradvise
indfasning ydes i 2016 og 2017 et bundfradrag i registreringsafgiften på 10.000
kr., dog maksimalt afgiftsbeløbet. Eldrevne køretøjer indpasses endvidere i
reglerne om grøn ejerafgift og vægtafgift fra den 1. januar 2016.
Reglerne om opgørelsen af brændstofforbruget ved beregningen af grøn ejer-
afgift og registreringsafgift for plug-in-hybridkøretøjer, dvs. køretøjer, der dri-
ves af el i kombination med benzin, diesel m.v., og hvor opladning kan ske
ved hjælp af en ekstern strømforsyning, justeres, så reglerne svarer til opgørel-
sen af brændstofforbruget for eldrevne køretøjer. Ændringen vil medføre en
væsentligt højere registreringsafgift for plug-in-hybridkøretøjer, og ændringen
indfases derfor gradvist i registreringsafgiften på så vidt muligt samme måde
som for eldrevne køretøjer, dvs. over en 5-årig periode fra den 1. januar 2016
og med et loft på 800.000 kr. Loftet på 800.000 kr. betyder, at der gennem he-
le indfasningsperioden afregnes fuld registreringsafgift for den del af afgiften,
der overstiger 800.000 kr., mens der alene gives nedslag i den del af registre-
ringsafgiften, der udgør en lavere værdi end 800.000 kr. Heraf betales en nær-
mere bestemt andel af afgiften, som stiger gradvist over indfasningsperioden:
20 pct. i 2016, 40 pct. i 2017, 65 pct. i 2018, 90 pct. i 2019 og fuld indfasning
100 pct. i 2020. I tillæg til den gradvise indfasning ydes i 2016 og 2017 et
bundfradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr., dog maksimalt afgiftsbeløbet.
De ændrede regler for opgørelsen af brændstofforbruget for plug-in-
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 18: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love (Indfasning af eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v.)
1559090_0002.png
hybridkøretøjer vil være fuldt ud indfaset i registreringsafgiften fra den 1. ja-
nuar 2020.
Der foreslås en 3-årig afgiftsfritagelse for brændselscelledrevne køretøjer, her-
under brintdrevne køretøjer, fra den 1. januar 2016. Brændselscelledrevne kø-
retøjer indfases herefter gradvist i registreringsafgiften over en 5-årig periode
fra den 1. januar 2019 og med et tilsvarende loft over den maksimale afgifts-
rabat på 800.000 kr., som gælder for eldrevne køretøjer. Brændselscelledrevne
køretøjer vil således være fuldt ud indfaset i registreringsafgiften fra den 1. ja-
nuar 2023. Brændselscelledrevne køretøjer indpasses desuden i reglerne om
grøn ejerafgift og vægtafgift fra den 1. januar 2019.
Den midlertidige særregel om, at der gives en delvis godtgørelse i elafgiften til
momsregistrerede virksomheder for elektricitet anvendt til opladning af batte-
rier til registrerede elbiler, herunder elektricitet anvendt i ladestandere, der dri-
ves for virksomhedens regning og risiko, videreføres ikke.
Som led i finansieringen af aftalen afskaffes særreglen om skematisk værdian-
sættelse i forbindelse med beregningen af registreringsafgiften for brugte biler
og motorcykler, der er under 1 år, da denne regel indebærer en utilsigtet be-
gunstigelse i registreringsafgiften for bl.a. de såkaldte ”valutaudlejningsbiler”
ved videresalg af disse biler som brugte biler. Desuden reduceres radiofradra-
get i registreringsafgiften med 40 pct. fra 2016. Det indebærer, at indfasningen
er fuldt finansieret i 2016, mens der fortsat skønnes at være et finansierings-
behov på 100 mio. kr. i 2017, 150 mio. kr. i 2018 og 175 mio. kr. i 2019.
Aftaleparterne er enige om, at finansieringen for 2017til 2019 skal tilvejebrin-
ges i 2016 inden for bilområdet. Med henblik på at sikre at aftalen inden for
rammerne af budgetloven ikke reducerer udgiftslofterne og dermed råderum-
met til offentlige serviceudgifter og øvrige prioriteringer, er finansieringsbeho-
vet for 2017 til 2019 teknisk set tilvejebragt i dette lovforslag ved at afskaffe
radiofradraget fuldt ud fra 2017 og at udvide tillægget i den grønne ejerafgift
for manglende partikelfilter til også at omfatte ældre dieselvarebiler fra den 1.
januar 2017, men aftaleparterne er som nævnt enige om, at finansieringen
først aftales i 2016. Af tekniske årsager er tillægget for de ældre dieselbiler for
manglende partikelfilter i lovforslaget fastsat til 400 kr. i 2017, 600 kr. i 2018,
og 1000 kr. i 2019.
Det bemærkes, at indfasningsordningerne for eldrevne køretøjer, plug-in-
hybridkøretøjer og brændselscelledrevne køretøjer som udgangspunkt skal træde i
kraft den 1. januar 2016. Indfasningsordningerne kan imidlertid udgøre statsstøtte,
og ordningerne er derfor anmeldt til Europa-Kommissionen. Hvis Europa-
Kommissionen vurderer, at indfasningsordningerne indebærer statsstøtte, kan
ordningerne først træde i kraft, når en statsstøttegodkendelse foreligger.
Lovforslagets finansieringselementer træder i kraft den 1. januar 2016.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 18: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love (Indfasning af eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v.)
1559090_0003.png
Eldrevne køretøjer, der anmeldes til registrering inden udgangen af 2015, er frita-
get for registreringsafgift. Eldrevne køretøjer, for hvilke der er underskrevet en
bindende købsaftale mellem forhandler og slutbruger senest den 8. oktober 2015,
og som anmeldes til registrering i perioden fra og med den 1. januar 2016 til og
med den 1. juli 2016, er ligeledes fritaget for registreringsafgift.
For plug-in-hybridkøretøjer, der anmeldes til registrering inden udgangen af 2015,
betales registreringsafgift efter de hidtil gældende regler. For plug-in-
hybridkøretøjer, for hvilke der er underskrevet en bindende købsaftale mellem
forhandler og slutbruger senest den 8. oktober 2015, og som anmeldes til registre-
ring i perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med den 1. juli 2016, betales
tilsvarende registreringsafgift efter de hidtil gældende regler.
Side 3 af 3