SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 172
Offentligt

Oversigt over høringssvar vedr. beretning om

arbejdsgruppe om sort arbejde

Indholdsfortegnelse

Skatteministeriet

...............................................................................................................................................

Dansk Byggeri

....................................................................................................................................................

SRF – Skattefaglig forening

…………………………………………………………………………………………………………………………

3F – Fagligt Fælles Forbund

………………………………………………………………………………………………………………………

Dansk Told- og Skatteforbund

………………………………………………………………………………………………………………….

FTF

……………………………………………………………………………………………………………………………………………………………

Finansforbundet.……………………………………………………………………………………………………………………………………… 17

Håndværksrådet

………………………………………………………………………………………………………………………………………

Landbrug & Fødevarer

……………………………………………………………………………………………………………………………..

Dansk Industri

………………………………………………………………………………………………………………………………………….

Advokatrådet

…………………………………………………………………………………………………………………………………………..

FSR – Revisorerne

…………………………………………………………………………………………………………………………………….

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

11. april 2016

Jeppe Bruus

[email protected]

J.nr. 16-0426521

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 – København K

Telefon +45 33 92 33 92

Mail [email protected]

Kære Jeppe Bruus

Skatteministeriet er blevet bedt om at afgive høringssvar vedr. beretning fra Folketingets

Skatteudvalg om nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe om sort arbejde.

Skatteministeriet har overordnet set ingen bemærkninger til, hvordan Folketinget arbejder

gennem parlamentariske arbejdsgrupper. Ministeriet vil naturligvis bidrage til og bistå

arbejdsgruppens arbejde i det omfang, arbejdsgruppen ønsker det. Jeg kan i den forbin-

delse henvise til gennemgangen af indsatsen mod sort arbejde for arbejdsgruppen den 8.

april 2016.

Det bemærkes dog, at der i beretningen for den parlamentariske arbejdsgruppe henvises

til Rockwool Fondens Forskningsenheds tal fra 2012 vedr. omfanget af sort arbejde, men

at Rockwool Fondens Forskningsenhed har præsenteret nyere tal fra 2014.

Det bemærkes endvidere, at mens det er SKAT, der estimerer skattegabet, er det Rock-

wool Fondens Forskningsenhed, der anslår omfanget af befolkningens sorte arbejde.

Endelig bemærker Skatteministeriet, at det er væsentligt at arbejde for at finde metoder til

at vurdere virkningen af indsatsen mod sort arbejde, men gør opmærksom på, at der eksi-

sterer en række udfordringer ved at vurdere effekterne af de konkrete initiativer. Dette

skyldes både grundlæggende udfordringer ved at isolere effekten af den konkrete indsats

og det sorte arbejdes karakter af at foregå i det skjulte, hvilket gør det vanskeligt at regi-

strere. Effektvurderinger af indsatser mod sort arbejde er heller ikke udbredt i andre lan-

de.

Jeg ser frem til at modtage og forholde mig til arbejdsgruppens resultater, når arbejdet er

afsluttet.

www.skm.dk

Med venlig hilsen

Karsten Lauritzen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

Folketingets Skatteudvalg

pr. mail, att. udvalgskonsulenter

Jesper Olsen og Anders Helmuth Knudsen

8. april 2016

Høring vedr. nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om sort arbejde

Dansk Byggeri takker for det spændende, nyskabende og ambitiøse initiativ om nedsættelse

af en parlamentarisk arbejdsgruppe vedr. initiativer til at bekæmpe sort arbejde.

Vi kvitterer for budskabet om, at arbejdsgruppen løbende vil indsamle input fra interessen-

ter, der kan indgå i fælles løsningsforslag. På den baggrund er det vigtigste budskab fra

Dansk Byggeri da også, at vi naturligvis stiller os til rådighed for dialog med den parlamenta-

riske arbejdsgruppe og dens sekretariat i de kommende måneder.

Indenfor det seneste godt og vel halve år har vi overfor Skatteudvalget tilkendegivet vores

synspunkter og iagttagelser omkring bekæmpelsen af sort arbejde og beslægtede problem-

stillinger bl.a. ved flg. fire ”officielle” anledninger: 1) I vores høringssvar vedr. genindførelse

af Boligjobordningen 4. august 2015, 2) I vores høringssvar om retssikkerhedspakke I 14.

september 2015, 3) I vores oplæg netop om bekæmpelse af sort arbejde ved udvalgets ek-

sperthøring 9. december 2015 samt 4) vores høringssvar vedr. indførelse af den nye grønne

Boligjobordning 4. januar 2016, som vi derfor også henviser til.

Konklusionen i Dansk Byggeris præsentation ved eksperthøringen i december 2015 var:



Vigtigt at gå på to ben i indsats mod sort arbejde: Gulerod og pisk

Udvidet og permanent Boligjobordning efter svensk forbillede

Sikre, at SKAT udnytter de eksisterende kontrolbeføjelser fuldt ud

Ro om flerårige bevillinger til tværgående myndighedssamarbejde

Inddrage organisationerne og forbedre servicekulturen i SKAT

Konkret anbefaling: Sænk grænsen for kontant betaling til 5.000 kr.

På ”gulerodssiden”

anbefaler vi således at gøre brug af de positive svenske erfaringer

med deres permanente RUT- og ROT-avdrag. I Sverige har både den tidligere borgerlige og

den nuværende socialdemokratiske regering med vidtåbne øjne valgt at bruge over 20 mia.

SEK (23,3 mia. SEK i 2015) på dette strukturelle redskab, der bl.a. gør sort arbejde hvidt og

sikrer en højere kvalitet i boligmassen. Det er ganske enkelt blevet en vigtig og meget suc-

cesfuld hjørnesten i Sveriges økonomiske politik.

Sverige er langt længere fremme i det økonomiske opsving, end vi er herhjemme. Alligevel

vælger man altså i Sverige at bruge over 20 mia. kr. årligt på RUT- og ROT-avdragene. På

den baggrund fremstår de kræfter, der herhjemme i vores egen lille andedam forsøger at

reducere Boligjobordningen til et rent konjunkturredskab, temmelig forpjuskede.

Også set i en integrationssammenhæng, har RUT- og ROT-ordningerne i Sverige en særde-

les positiv effekt. Således er der på rengørings-/hjemmeserviceområdet sket mere end en

tredobling i antal iværksættervirksomheder – stort set kun bemandet af kvinder med anden

etnisk oprindelse end svensk – fra ca. 5.800 i 2009 til 17.100 i 2015 (Kilde:

http://www.skatteverket.se/omoss/omskatteverket/statistik.4.6704c7931254eefbe718000121

.html?q=RUT+statistik).

Nørre Voldgade 106

1358 København K

Telefon 72 16 00 00

Telefax 72 16 00 10

www.danskbyggeri.dk

[email protected]

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

Dansk Byggeri finder, at vores egen Boligjobordning er blevet unødigt miskrediteret bl.a. af

nogle aldeles verdensfjerne og teoretiske beregningsmæssige forudsætninger fra Finansmi-

nisteriet, der i efteråret 2014 nåede frem til, at kun én sekstendedel (!) af ordningens objek-

tivt registrerbare bruttoeffekt fik lov at tælle med i opgørelsen af ordningens nettoeffekt.

Der er megen positiv evidens for, at Boligjobordningen siden 2011 har virket efter hensigten

på sort arbejde. Bl.a. følgende:



Ifølge Danmarks Statistik faldt antallet af personer, som udførte sort arbejde fra 268.000

i 2011 til 158.000 i 2013.

Ligeledes ifølge Danmarks Statistik faldt andelen af beskæftigede i bygge- og anlæg,

som angiver at have udført sort arbejde fra 25% i 2011 til 14% i 2013.

Ifølge Rockwool-Fondens Forskningsenhed faldt det gennemsnitlige ugentlige timefor-

brug på sort arbejde i bygge- og anlæg fra ca. 4 timer i 2011 til ca. 3 timer i 2012.

Ifølge en befolkningsrundspørge fra Yougov i 2015 (for Dansk Byggeri) fik Boligjobord-

ningen 45% af brugerne til at ændre efterspørgselsadfærd (heraf konverterede 16% af

brugerne fra ”100% sort” til ”100% hvidt”).

Senest er Rockwool Fondens Forskningsenhed i 2016 nået frem til, at det samlede sorte

arbejde i Danmark faldt fra ca. 45 mia. kr. i 2012 til ca. 31 mia. kr. i 2014, dvs. netop i

den periode, hvor Boligjobordningen i stigende omfang vandt fodfæste herhjemme (Kil-

de:

http://www.skm.dk/aktuelt/nyheder/2016/marts/skatteminister-stort-fald-i-sort-

arbejde-er-glaedeligt).

I bedømmelsen af den effekt, et redskab som Boligjobordningen har på sort arbejde, er det

endvidere afgørende ikke at se på dette område isoleret – for de samme økonomiske inci-

tamenter, der virker positivt på reduktion af det sorte arbejde, virker nemlig også positivt på

det volumenmæssigt endnu større gør-det-selv-område, der bl.a. er kilde til negativ produk-

tivitetsudvikling i dansk økonomi.

Bl.a. på den baggrund konkluderede Tænketanken Kraka i efteråret 2015 flg. om Boli-

gjobordningen (2011-2015): 1) Den forbedrer det eksisterende skattesystem strukturelt. 2)

Der er positiv velfærdsgevinst ved ordningen. 3) Der er ikke tale om selektiv erhvervsstøtte.

4) Den anvendte danske fradragssats på ca. 30% af lønomkostningerne er tæt på sam-

fundsøkonomisk optimal.

På

”kontrolsiden”

indgår Dansk Byggeri gerne i dialog om, hvorvidt man i højere grad end i

dag kan påvirke efterspørgselssiden ved bedre at håndhæve gældende regler.

Det er svært at opgøre en økonomisk bundlinje for samfundets kontrol med sort arbejde -

men det kan vel sammenlignes lidt med billetkontrollen i S-tog. Kontrollørerne tjener næppe

deres løn ind i bøder, men tabte billetindtægter ville mangedobles, hvis der ikke var kontrol.

Som allerede nævnt, ser Dansk Byggeri frem til en løbende og konstruktiv dialog med den

parlamentariske arbejdsgruppe om bl.a. ovennævnte emner.

Med venlig hilsen

Dansk Byggeri

Bo Sandberg, cheføkonom ([email protected])

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

SRFs 10 bud til skatteministerens Task Force om bekæmpelsen af sort

arbejde

1. Indfør åbne skattebøger for både private borgere og selskaber. For selskabers

vedkommende, herunder de multinationale selskaber skal sådanne åbne

skattebøger vise hvor meget der betales i skat i DK og ikke kun koncernens

samlede skattebeløb. Se på erfaringer fra blandt andet Norge og Sverige.

2. Kriminalisering af aftagere af sort arbejde.

3. Hæftelsesordning - Kan eksempelvis en byggeopgave ikke dokumenteres ved

en momsbelagt faktura, hæfter modtager af ydelsen/opgaven for momsen og

skatten.

4. Obligatorisk ordning ved visse former for arbejde - det skal gøres obligatorisk,

at arbejde vedr. opførelse og forbedringer af fx fast ejendom, biler mm skal

kunne dokumenteres i form af faktura og pengeoverførsler via bank.

Skattemyndighederne skal kunne kræve sådanne bilag indsendt m.h.p.

vurdering, krydsrevision og evt. bødegivning mv. i tilfælde af krympning

og/eller ”bortkomst”.

5. Indførelse af beskatning af fast ejendom, med deraf følgende synergieffekter på

det sorte arbejde, fx muligheden for at opnå fradrag for udført arbejde på

ejendommen.

6. Holdningsbearbejdelse med øget fokus på aftagerne af sort arbejde, herunder

informationskampagner om vigtigheden af at virksomheder benytter

kasseapparat, at der udstedes kvittering/bon, at der på fakturaer er cvr-nr og at

der beregnes moms osv.

7. Adgang for SKAT til private boliger, bede om dokumentation for forskellige

ting, især når SKAT positivt har kendskab til sort arbejde.

8. Adgang til private konti.

9. Afskaf pligten til at betale AM-bidrag for unge under 18 år, som ikke tjener

mere end personfradraget og markedsfør massivt, at unges småjobs ikke

(længere) er sort arbejde.

10. Bijob/fradrags – kriminaliserings – ordning.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

Bemærkninger til SRFs 10 bud.

Der er tale om en ikke prioriteret liste, som er blevet til efter en række inputs fra medlemmer af SRF

landet over.

Det skal præciseres, at det ikke er alle forslag der er udtryk for SRFs generelle holdning til området,

herunder til hvilke løsningsforslag der efter SRFs opfattelse bør fremmes.

Bestyrelsen har således ikke gjort sig til dommer over de af medlemmerne indsendte forslag.

Nogle forslag er mere udførligt beskrevet end hvad der fremgår af ovennævnte pinde, hvorfor de

konkrete forslag følger vedlagt i separat dokument.

Det skal dog specielt bemærkes, at SRF i flere år har været fortaler for indførelsen af åbne

skattebøger, jf. vedlagte pressemeddelelse fra maj 2006.

Endvidere foreslog SRF tilbage i 2004 en styrket holdningsbearbejdelse i relation til skat og moral,

herunder stillede SRF forslag om lovgivningsmæssige initiativer om kriminalisering af modtagere

af det sorte arbejde samt muligheden for fradrag på selvangivelsen for byggearbejde eller lignende,

jf. blandt andet artikel fra Berlingske fra 2004.

Er der behov for yderligere oplysninger er SRF selvsagt villig til at svarer herpå.

Med venlig hilsen

Leo Holm

Landsformand

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

Afskaf pligten til at betale AM-bidrag for unge under 18 år,

som ikke tjener mere end personfradraget og markedsfør

massivt, at unges småjobs ikke (længere) er sort arbejde

Fakta om bundgrænser mm

Efter momslovens § 49 indtræder der ikke registreringspligt eller momspligt såfremt de samlede

afgiftspligtige leverancer udgør under 50.000 kr. årligt. Overstiger grænsen skal der betales afgifts

af samtlige leverancer.

Efter personskattelovens § 10 har alle personer over 18 år i 2010 et personfradrag på kr. 42.900 som

betyder, at man kan tjene op til dette beløb for der skal betales skat. (Beløbet er reelt nærmere

49.000 på grund af systemet opbygning med AMB samt beskæftigelsesfradrag). Der skal dog altid

betales AMB. Dette gælder hvad enten du er avisbud og tjener 5.000 årligt eller direktør og tjener

1.000.000 kr.

Unge under 18 år

Ovennævnte bundfradrag synes ikke at have den fornødne fokus i debatten om sort arbejde. Fx

høres det ofte fremført, at det selvfølgelig ikke bør være skattepligtigt når naboens datter hjælper

med at servere til sølvbrylluppet eller hjælper med hundeluftningen og får en skilling herfor – fx

200 kr. om ugen.

Modtager synsvinklen – pigen:

Med den nuværende lovgivning er beløbet skattepligtigt, men medmindre pigen under 18 år tjener

mere end knapt 33.000 kr. årligt så udløser betalingen ikke skat på grund af personfradraget.

Derimod vil der skulle betales AM-bidrag af hele beløbet.

Personfradraget på 33.000 kr. svarer til 2.750 kr. om måneden eller 630 kr. som den unge kan tjene

skattefrit.

Størrelsen af personfradraget til unge under 18 år er et politisk valg – men et lovgivningsmæssigt

tiltag om at afskaffe AM-bidrag for unge under 18 år, når der er tale om beløb under

personfradraget vil samtidig kunne bruges massivt til generelt at markedsføre, at unge under 18 år,

der tjener op til 33.000 ikke er skattepligtig af fx småjobs for venner og bekendte. Det vil være

medvirkende til at debatten om sort arbejde ikke bliver forfejlet.

Størrelsen af provenutabet for afskaffelse af AM-bidraget er ikke undersøgt.

Betaler synsvinklen – naboen:

Naboen er glad han får luftet sin hund til en rimelig pris, som hvis det sker hele året, bliver til knapt

10.000 kr. Han ved sikkert ikke om pigen tjener penge ved siden af og slet ikke hvor mange. Han er

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

ikke indberetningspligtig som reglerne er i dag og han kan ikke straffes for medvirken til skattesvig

– såfremt pigen tjente over personfradraget.

Hvis han eventuelt skulle havde nogle moralske problemer med sine betalinger kunne han sikkert

godt ønske sig, at han på en eller anden måde kunne føle sig i ”sikker havn” med hensyn til hvor

meget han maksimalt vil kunne betale pigen.

En sådan ”sikker havn” situation kan løses på flere måder alt efter politisk vilje, men der kan fx

peges på følgende muligheder:



Det accepteres lovgivningsmæssigt, at der altid (for unge under 18 år) kan udbetales fx op til

personfradraget, eller en procentdel heraf eller et fast grænse fx 10.000 kr. årligt. Grænsen

styrer ikke skattepligten for modtageren, men alene en ”sikker havn” betragtning – som kan

kombineres med en generel kriminalisering som skattehæler, hvis der udbetales beløb

udover den fastsatte grænse.

Åbne (fx kvartalsmæssige) skattebøger (e-indkomstregisteret) – hvor man som udbetaler kan

sikre sig at unge under 18 år ikke tjener ud over personfradragsgrænsen.



Bijob/fradrags – kriminaliserings - ordning

Ifølge Rockwool-fondens (RF) seneste rapport om sort arbejde i Danmark er det kun omkring 2 %

af alle dem, der arbejder sort, der gør det 20 timer om ugen eller mere. Så derfor slå Rockwool fast

at sort arbejde er bijobs.

Når RF siger, at sort arbejde har karakter af et bijob - ikke noget man skal leve af - er det primært

ud fra den iagttagelse, at det gennemsnitlige ugentlige timetal brugt på sort arbejde blandt dem, der

arbejder sort, er 3 timer (2008-09). Det er altså "den almindelige danskers" unddragelse.

Ifølge vedlagte artikel fra Weekendavisen antages det, at 79% af det sorte arbejde udføres af folk på

arbejdsmarkedet, men de 21% antages at være på overførselsindkomster.

Af disse 79% er det altså kun omkring 2% der arbejder mere end 20 timer pr. uge og gennemsnittet

pr. uge er omkring 3 timer. Den gennemsnitlige sorte timeløn ifølge RF er 143 kr.

Såfremt man ønsker en afkriminalisering af ”vennetjenester” og muligheden for at straffe aftagere

af sort arbejde – synes det således relevant at inddrage RFs undersøgelser om sort arbejde som bijob

(79% af det sorte arbejde).

Et forslag er således, at der indføres en bijobs-ordning, som alene gælder for bijob for private

opdragsgivere (modtagere). Dvs ikke bijob fra en registreret arbejdsgiver og ordningen gælder kun

såfremt bijobberen har anden lønnet indkomst, eventuelt over et vist beløb, hvilket typisk vil

udelukke folk på overførelsesindkomster (21% af det sorte arbejde).

Bijobsindtægten er som udgangspunkt fuldt skattepligtigt og beløbet kan eventuelt maksimeres til

fx 50.000 kr. som man kender det fra momslovens § 49 for at være omfattet af en sådan særlig

bijob-ordning.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

Bijobberen vil dog have mulighed for at opnå et automatisk genereret fradrag på årsopgørelsen,

såfremt den private opdragsgiver foretager en indberetning (via TAST SELV) af beløb samt

bijobberens cpr. nr. Det er en politisk vurdering om fradraget skal være det fulde beløb eller et

mindre beløb, fx 25.000. Det er ligeledes en politisk vurdering om fradraget skal gives i den

personlige indkomst eller eventuelt som ligningsmæssigt fradrag til en lavere skatteværdi.

Det skal endvidere analyseres om ordningen alene skal finde anvendelse ved kontant afregnet bijob

– eller den også skal finde sted ved det som RF benævner ”venne-/gentjenester”, fx i form af en

form for skemafastsat værdiansættelse.

Tjenes der mere end fx 50.000 kr. skal det afklares om hele beløbet bliver skattepligtigt uden

fradrag (som det gælder på momsområdet) eller der fortsat skal gælde et fradrag ud fra devisen, at

man måske får gjort denne del af det sorte arbejde legitim.

For den private opdragsgiver (modtagere af arbejdet) indføres der en generel kriminalisering som

skattehæler, som man alene kan frigøres fra, såfremt man via TAST SELV har foretaget den

fornødne indberetning af beløb og bijobberens cpr. nr.

Er der politisk vilje til at sætte trumf under kriminaliseringen kunne det fx ske ved følgende

lovgivningsmæssige initiativer:



Adgang til private boliger, bede om dokumentation for forskellige ting, især når SKAT

positivt har kendskab til sort arbejde fra anden indberetning

Adgang til private konti

Er der omvendt politisk vilje til, at der ud over ”pisken” også skal være en ”gulerod” for aftagerne

indbygget i ordningen – så kunne det fx være:



Fradrag for beløbet i beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten eller direkte i

ejendomsværdiskatten

Godtgørelsesbeløb

Fradrag

Forøgelse af personfradraget eller beskæftigelsesfradraget

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

Skatteudvalget

Christiansborg, 1240 København K

Udvalgskonsulent Jesper Olsen,

jesper.ol-

[email protected]

samt

Udvalgskonsulent Anders Helmuth Knudsen,

an-

[email protected]

8. april 2016

3Fs høringssvar til beretning nr. 5 om nedsættelse af en parlamenta-

risk arbejdsgruppe om sort arbejde under Skatteudvalget

Hermed fremsendes 3Fs bemærkninger til ovennævnte beretning:

Den parlamentariske arbejdsgruppe opfordres til også at stille skarpt på

bekæmpelse af den udbredte svindel, der sker ved, at almindelige ansæt-

telsesforhold pakkes ind i entreprisekontrakter, arbejdsudleje og de i be-

retningen nævnte ”arme & ben”-firmaer, hvormed man undslår sig nor-

mal skattebetaling.

Ligeledes vil 3F opfordre til, at smuthuller på transportområdet granskes

meget nøje – både for så vidt angår internationale transporter, cabotage-

kørsel og kombinerede transporter, der er undtaget fra reglerne om ar-

bejdsudleje-skat. Her bør det nøjere undersøges, hvorvidt disse undtagel-

ser tilskynder til etablering af postkasseselskaber.

Endvidere vil vi påpege, at der med de gennemførte ændringer i 2014 af

det såkaldte styresignal vedr. arbejdsudleje er åbnet op for en øget an-

vendelse af entrepriseaftaler. Ved entrepriseaftaler er arbejdsgiveren ikke

forpligtet til at opkræve skat, ligesom entrepriseaftalerne har ført til mas-

siv social dumping inden for f.eks. gartnerisektoren. Endvidere er der

konstateret en øget anvendelse af såkaldte ”arme & ben”-firmaer inden

for byggeriet.

Den parlamentariske arbejdsgruppe opfordres derfor til nærmere at un-

dersøge, om der er øget risiko for skatteunddragelse som følge af æn-

dringen af styresignalet vedr. arbejdsudleje, samt undersøge om ændrin-

gen af styresignalet har gjort det vanskeligere for SKAT at bevise og

sikre, at udenlandsk arbejdskraft betaler den retmæssige skat i Danmark.

Afslutningsvis vil 3F kvittere for, at den parlamentariske arbejdsgruppe i

sin beretning tilkendegiver, at den løbende vil indsamle input fra interes-

senter, der kan indgå i fælles løsningsforslag, hvilket 3F gerne bidrager

til.

Venlig hilsen

Søren Heisel

forbundssekretær

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

FOLKETINGET

Skatteudvalget

Att. Jesper Olsen og Anders Helmuth Knud-

sen

Dansk Told & Skatteforbund

SKATTE- OG AFGIFTSUDVALGET

8. april 2016

Høring vedr. beretning nr. 5 om nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe

om sort arbejde under Skatteudvalget.

Dansk Told & Skatteforbunds Skatte- og Afgiftsudvalg har modtaget ovennævnte be-

retning i høring.

Skatte- og Afgiftsudvalgets høringssvar er opdelt i følgende afsnit:



Indledning

Bemærkninger til de oplistede konkrete spørgsmål i beretningen

Yderligere bemærkninger

Afslutning og kontakt

Indledning

Dansk Told & Skatteforbund er den faglige organisation i Skatteministeriet med tilhø-

rende styrelse, der repræsentere halvdelen af de ansatte under ministeriets ressortområ-

de. Dansk Told & Skatteforbunds Skatte- og Afgiftsudvalg, der udelukkende består af

tillidsvalgte medarbejdere i SKAT, har dermed en stor berøringsflade ud blandt medar-

bejdere i hele organisationen SKAT, og kan derfor bidrage med konkrete oplysninger

og information i øvrigt omkring ressourceanvendelsen, opgavevaretagelsen mv. Herun-

der arbejdet med de daglige udfordringer der er i forhold til sort arbejde og de udfor-

dringer sort arbejder stiller vores samfund over for.

Nærværende høringssvar er som udgangspunkt udarbejdet som korte bemærkninger til

de enkelte spørgsmål mv. der fremgår af beretningen, samt kortfattede forslag til initia-

tiver, der kan styre kontrollen af sort arbejde og dermed reducere omfanget af samme.

Derfor stiller Skatte- og Afgiftsudvalget sig efterfølgende til rådighed i forbindelse med

eventuelle ønsker om uddybning, præcisering mv.

DANSK TOLD & SKATTEFORBUND

HJALMAR BRANTINGS PLADS 8 . POSTBOKS 2507 . 2100 KØBENHAVN Ø

TELEFON 35 26 34 60 . TELEFAX 35 26 34 66 . [email protected] . WWW.DTS.NU

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

Bemærkninger til de oplistede konkrete spørgsmål i beretningen

A. Hvilke forebyggende initiativer kan reducere sort Arbejde?

1) Hvordan forebygges sort arbejde i andre lande, f.eks. i de øvrige nordiske lande, og

kan det overføres til Danmark?

DTS Skatte- og Afgiftsudvalg har umiddelbart ikke nærmere kendskab til, hvordan sort

arbejde i andre lande forebygges. Udvalget vil dog henvise til Notat udarbejdet af

SKAT om initiativer til bekæmpelse af sort arbejde i Tyskland, Sverige, Norge, Holland

og Belgien. Notatet er sendt til Folketingets Skatteudvalg som SAU Alm.del, endeligt

svar på spørgsmål 278, den 5. april 2016.

2) Hvilke forebyggende initiativer findes der i Danmark, og hvad er effekten af initiati-

verne?

Her vil Skatte- og Afgiftsudvalget indledningsvis henvise til den af Folketingets ved-

tagne lovpakke mod sort arbejde, unfair konkurrence og illegal arbejdskraft, der trådte i

kraft henholdsvis den 1. juli 2012 - digital betaling ved beløb over 10.000 kroner- og 1.

januar 2013 - kravene om skiltning på gulpladebiler og byggepladser.

Et andet forebyggende initiativ er de nye regler fra 1. januar 2013 som lemper for hvor

hvad der er lovligt ”sort arbejde” – her tænkes bl.a. på:



at unge under 16 år kan arbejde skattefrit i private hjem



at folkepensionister kan arbejde skattefrit i private hjem for op til 10.000 kroner

om året, samt



at der er blevet tydeligere, hvad du må, når du får hjælp eller selv hjælper fami-

lie og venner.

Boligjobordningen er også et initiativ, hvor der gives fradrag for energiforbedringer på

boliger – hvor borgere skal selvangive ”arbejdslønnen” for det udførte arbejde samt

oplyse CVR/SE nr. på leverandøren.

Det er ikke muligt, at måle effekten af de forebyggende initiativer, idet antallet af borger

og virksomheder, som udfører sort arbejde, ikke kendes. En ny undersøgelse fra Rock-

wool Fondens Forsikringsenhed (RFF) for borgere viser dog, at omfanget af den sorte

økonomi i Danmark er faldet fra 2012 til 2014 fra ca. 45 mia. til ca. 31 mia. kr. – i alt

ca. 14 mia. kr.

3) Hvordan påvirker skatte- og afgiftsniveauet omfanget af sort arbejde, herunder hvil-

ke effekter forskellige skattetyper har?

Helt overordnet set, er det Skatte- og Afgiftsudvalgets opfattelse, at det ikke er skatte-

og afgiftsniveauet, der regulerer omfanget af sort arbejde. Det er nærmere et holdnings-

spørgsmål blandt borgere og borgere med selvstændige erhverv, og det er her initiati-

verne bør sættes ind, således der kan ske en holdningsændring.

Tager man eksemplet Grækenland, hvor skatte- og afgiftsniveauet er betydeligt lavere

end i Danmark, så florerer der i Grækenland en betydelig større sort økonomi, og der

kan sikkert også findes andre eksempler.

-2-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

4) Hvordan kan den økonomiske gevinst ved at udføre eller få udført sort arbejde blive

mindre?

Ses der isoleret på den økonomiske gevinst ved sort arbejde, så vil en sænkning af skat-

te- og afgiftstrykket betyde, at den økonomiske gevinst bliver mindre. Her er det dog

Skatte- og Afgiftsudvalgets opfattelse, at uanset størrelsen på den økonomiske gevinst,

så vil sort arbejde stadig florere. Det handler igen om, at der skal ske en holdningsæn-

dring blandt borgere og borgere med selvstændigt erhverv, idet vi antager, at når der er

en økonomisk gevinst, uanset størrelse, så vil det der også florere sort arbejde.

5) Hvilken virkning har boligjobordningen haft på sort arbejde?

Skatte- og Afgiftsudvalget har ikke nogen præcis viden om, hvilken virkning boli-

gjobordningen har haft på sort arbejde, men det formodes, at ordningen har haft en posi-

tiv virkning.

6) Hvordan kan oplysninger om konsekvenser af sort arbejde blive bedre anerkendt og

accepteret?

Som nævnt tidligere, så er det Skatte- og Afgiftsudvalgets opfattelse, at der altid, og så

længe der er en økonomisk gevinst, være et vist omfang af sort arbejde. Derfor skal der

ske en holdningsændring blandt borgere og borgere med selvstændig erhverv.

Oplysninger om konsekvenser mv. bør endvidere målrettes således, at det er de rigtige

”grupper” af borgere og borgere med selvstændige erhverv, der er fokus på. Erfaringer-

ne fra arbejdet mod omfanget af sort arbejde i SKAT viser, at det er særlige grupper af

borgere, der primært udfører og/eller modtager sort arbejde. Derfor tror vi også det er

vigtigt, at der tages udgangspunkt i ”de gode historier”, hvor SKAT kan oplyse om den

konkrete risiko for at blive opdaget. En pressestrategi, der tidligere har været anvendt af

SKAT.

Et tættere samarbejde med de faglige organisationer omkring oplysning om konsekvens

mv. kunne også være formålstjenligt. Dog selvfølgelig med respekt for tavshedspligt

mv.

7) Hvor ligger bagatelgrænsen for sort arbejde, og skal grænsen rykkes, så vennetjene-

ster m.v. ikke falder under kategorien sort arbejde?

Skatte- og Afgiftsudvalget har ingen bemærkninger til dette punkt.

B. Hvordan kan kontrollen af sort arbejde styrkes?

1) Findes der god erfaringer med kontrolindsatsen mod sort arbejde i andre lande,

f.eks. i de nordiske lande, og kan de overføres til Danmark?

DTS Skatte- og Afgiftsudvalgt har umiddelbart ikke nærmere kendskab til, hvilke erfa-

ringer med effekten af kontrolindsatsen mod sort arbejde i andre lande. Udvalget vil dog

henvise til Notat udarbejdet af SKAT om initiativer til bekæmpelse af sort arbejde i

Tyskland, Sverige, Norge, Holland og Belgien. Notatet er sendt til Folketingets Skatte-

udvalg som SAU Alm.del, endeligt svar på spørgsmål 278, den 5. april 2016.

-3-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

2) Hvilke kontrolmuligheder findes der i Danmark, hvad er effekten af kontrollen, er

kontrolmulighederne tidssvarende, og er kontrolindsatsen faldet over de seneste 10 år?

Skatte- og Afgiftsudvalget har alene bemærkninger til spørgsmålet om, hvorvidt kon-

trolindsatsen er faldet over de seneste 10 år. Svaret på dette har de seneste år været stati-

stisk bestemt. Hertil skal lægges, at det er udvalgets opfattelse at opgørelsesmetoderne i

SKAT i forhold til kontrolindsats mv. er blevet ændret, således sammenlignelighed mel-

lem årene kan være vanskelige. SKAT har oplyst, at antallet af kontroller på momsom-

rådet opgjort til at udgøre 3% af de erhvervsdrivende. Det er Skatte- og Afgiftsudvalgets

opfattelse, at der er sket et markant fald i kontrolindsatsen. Det skal selvfølgelig også

ses i sammenhæng med ”måden” at arbejde på samt det markante fald i antallet af res-

sourcer/kontrolmedarbejdere.

3) Hvilke sanktionsmuligheder findes i Danmark, og har de en passende effekt?

Skatte- og Afgiftsudvalget har ingen bemærkninger til dette punkt.

4) Er der behov for nye alternative kontrolmetoder og/eller effektivisering af eksisteren-

de metoder? Det gælder f.eks. kontrollen med ”arme-ben-virksomheder” (arme-ben-

virksomheder er her forstået som enkeltmandsvirksomheder, som registreres som selv-

stændige hos SKAT med det formål at få en række skattefordele, og så deres arbejdsgi-

ver kan undslippe overenskomst), udstationerede virksomheder og danske virksomhe-

der, der benytter udenlandske underleverandører, og udenlandske virksomheder, der

opererer i Danmark.

I forhold til ”arme-ben-virksomhederne” er det Skatte- og Afgiftsudvalgets opfattelse, at

brugen heraf ville begrænses, hvis der via lovgivning kunne gøres ansvar gældende over

for de virksomheder, der benytter sig af ”arme-ben-virksomheder” (kædeansvar), og at

der i øvrigt ses på skattepligtsbegrebet i Kildeskatteloven/Selskabsskatteloven og de

mobile muligheder der er i dag for arbejde på tværs af landegrænser.

Herudover har Skatte- og Afgiftsudvalget en række forslag til kontrolmetoder, der i

punktform er oplistet nedenfor. Oplistningen er således ikke forklaret detaljeret og ud-

dybet nærmere, men Skatte- og Afgiftsudvalget stiller sig selvfølgelig til rådighed for

yderligere forklaring mv.

Forslag:



Udvidelse af skattekontrollovens §§ 13 B og 13 C til også at omfatte andre end

erhvervsdrivende. Her henvises til de regelsæt, der er beskrevet i momslovens §

81, stk.4 og stk. 5 (bestemmelser omkring økonomisk medvirken, eks. i form af

omfakturering, og skattehæleri.

Indførelse af online-adgang for SKAT til bankkonti samt indberetningspligt for

banker, såfremt de støder på fiskale udfordringer.

Forbedret og obligatorisk kontrol og korrekt segmentering i forbindelse med ny-

registrering af virksomheder.

Ændring af lovgivning, så der er omvendt betalingspligt for moms og solidarisk

hæftelse for A-skat.

Udvidelse af muligheden på SKATs hjemmeside for virksomheder, at få oplyst

om andre virksomheder er aktivt registreret som indeholdelsespligtige af A-skat.



-4-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde



Udvidelse af SKATs kontrolbeføjelser set i forhold til grænsefladerne over til

Politiet.

Skærpende straf, hvis virksomheder ikke reagerer på SKATs henvendelser om at

indsende dokumentation.

Løbende indberetning af virksomheders bankkonti fra pengeinstitutter.

Indførelse af adgang til kriminalregistret (KR) for SKAT.

Genindførelse af revisionspligt for visse virksomheder.

Genindførelse af virksomheders pligt til at indsende årsregnskab (elektronisk),

herunder skattemæssige specifikationer.

Skærpet indberetningspligt til listesystemet (Lovinitiativ, idet det bemærkes, at

listesystemet (VIES) ikke har fungeret i en række år, hvilket efter Skatte- og Af-

giftsudvalgets opfattelse giver øgede muligheder for svig i Danmark og andre

EU-lande).

Indberetning af fuldmagtshaver på banker, der opretter en konto i et dansk pen-

geinstitut og en udenlandsk virksomhed, hvor indehaveren af firmaet har et

dansk cpr.nr.

Obligatorisk logbog i samtlige restauranter – som der er i Sverige.



Genindførelse af SKATs anonyme ”anmelderfunktion” på SKAT.dk.

5) Hvordan sikres bedst muligt synergi mellem SKATs kontrolindsats mod sort arbejde

og andre myndighedsindsatser?

Dansk Told & Skatteforbunds Skatte- og Afgiftsudvalg hilser samarbejde med andre

relevante myndigheder velkommen, for på den måde at optimere arbejdet med at fore-

bygge sort arbejde. Her tænkes specielt på Politiet, Anklagemyndigheden og Erhvervs-

styrelsen, men også samarbejde med kommuner og andre myndigheder kan være rele-

vante. Det skal dog påpeges, at i nogle tilfælde vil tavshedspligten mellem myndighe-

derne være en hæmmende faktor, men selvfølgelig skal den enkeltes retssikkerhed ind-

tænkes.

Yderligere bemærkninger

Sort arbejde og svindel med moms

Dansk Told & Skatteforbund vil gerne gøre opmærksom på, at der i forbindelse med

området ”svindel med moms” er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der ser på

denne problemstilling. Udvalget hilser dette initiativ velkommen og anbefaler, at der

gøres noget tilsvarende i forhold til udfordringerne omkring sort arbejde.

Afslutning og kontakt

Som nævnt indledningsvis stiller Dansk Told & Skatteforbund sig til rådighed i forbin-

delse med eventuelle ønsker om uddybning, præcisering mv. i forhold til det fremsendte

høringssvar, herunder deltagelse i eventuelle møder og andre initiativer i forbindelse

med arbejdsgruppens arbejde. I den forbindelse kan undertegnede kontaktes for yderli-

gere.

Med venlig hilsen

Jan Nørner

Faglig sekretær

Dansk Told & Skatteforbund

-5-

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

HØRING

16-0400 - LIBA - 06.04.2016

KONTAKT: LISBETH BAASTRUP - [email protected] - TLF: 33 36 88 00

Nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe

om sort arbejde

FTF hilser initiativet til nedsættelsen af arbejdsgruppen velkommen. Der mangler

dog, at der fokuseres på initiativer til at undgå sort arbejde i plat-

forms/deleøkonomi.

Folketinget har sendt beretning nr. 5 om nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe om

sort arbejde under skatteudvalget i høring.

Først og fremmest vil FTF gerne hilse initiativet med nedsættelse af en arbejdsgruppe vel-

komment. For FTF er det et centralt emne at enhver form for skatteunddragelse og skatte-

snyd bekæmpes, således at alle yder til fællesskabet efter de fælles regler, og dermed med-

virker til at finansiere vores fælles velfærdssamfund.

Beretningen, der skal danne baggrund for arbejdsgruppen, indeholder en række initiativer,

der kan reducere sort arbejde og en række initiativer til at styrke kontrollen af sort arbejde.

FTF finder disse initiativer gode og kan kun støtte, at arbejdsgruppen tage fat på de spørgs-

mål, der ligger bag disse.

Til gengæld undrer det FTF, at der i hele beretningen ikke findes en eneste reference til den

risiko for sort arbejde og skatteunddragelse, som der potentielt er i den digitale økonomi, ofte

omtalt som deleøkonomi eller platformsøkonomi.

FTF må betragte det som en spildt chance for at gribe fat om dette problem, hvis arbejds-

gruppen afslutter sit arbejde uden at bringe dette i spil.

Bestræbelserne gennem en lang årrække på, at indberetninger til skat ikke bliver overladt til

den enkelte, men beror på tredje-mand-indberetninger, har reduceret muligheder for skatte-

unddragelser og det er en udvikling, der bør fortsættes. Arbejdsgruppen bør derfor efter FTF’s

opfattelse inddrage dette aspekt i arbejdet særligt i forhold til platforms/deleøkonomi.

Som led i bekæmpelsen af sort arbejde og den uformelle økonomi er krav om betaling via

elektroniske betalingsformer blevet indført. Det letter muligheden for kontrol med betalinger,

og den type instrumenter bør også indgå i arbejdsgruppens tiltag overfor platformsøkonomi-

en, hvor der kan være mistanke om udeklarerede indtægter og måske samtidig misbrug af

sociale ydelser.

Side 1 af 1

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

Skatteudvalget

HØRINGSSVAR VEDR. BERETNING NR. 5 OM

NEDSÆTTELSE AF ARBEJDSGRUPPE OM SORT ARBEJDE

Finansforbundet har modtaget høringen, og været i kontakt med FTF, som har

udarbejdet høringssvar.

Finansforbundet slutter fuldt op om det svar, som FTF har givet.

18. APRIL 2016

KMM

201301504

FINANSFORBUNDET

APPLEBYS PLADS 5

POSTBOKS 1960

1411 KØBENHAVN K

TELEFON 32 96 46 00

TELEFAX 32 96 12 25

[email protected]

DIREKTE TLF +4532661360

[email protected]

WWW.FINANSFORBUNDET.DK

Med venlig hilsen

Klaus Mosekjær Madsen

CVR-NR 15320613

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

[email protected]

30. marts 2016

Håndværksrådets svar til Skatteudvalget vedr. arbejdsgruppen om sort arbejde

Håndværksrådet hilser Skatteudvalgets initiativ til nedsættelse af en parlamentarisk ar-

bejdsgruppe om sort arbejde meget velkommen.

I Håndværksrådet anser vi sort arbejde som et alvorligt samfundsproblem. Statskassen

går glip af et ganske anseeligt milliardbeløb i mistede skatteindtægter. Derudover bidra-

ger sort arbejde også til en unfair konkurrencesituation, hvor lovlydige virksomheder mi-

ster omsætning og arbejdspladser.

Håndværksrådet støtter derfor overordnet set de fleste politiske initiativer til bekæmpelse

af sort arbejde.

Håndværksrådet støttede derfor de politiske initiativer, der blev vedtaget tilbage i 2012,

hvor SKAT fik mulighed for at gå ind på privat ejendom, hvor der var synlig byggeaktivitet.

Vi har støttet kravet om elektroniske betalinger for over 10.000 kr., samt kravet om skilt-

ning ved opgaver over 50.000 kr.

Tilsvarende er Håndværksrådet af den helt klare overbevisning, at BoligJobordningen

har haft en meget gavnlig virkning på begrænsningen af det sorte arbejde. Det bekræftes

af Håndværksrådets egne analyser, og vi har tidligere været meget skeptiske over for de

analyser fra Rockwool-Fonden, der ikke kunne påvise denne sammenhæng.



Fra Håndværksrådets side foreslår vi konkret, at man politisk genindfører SKATs

mulighed for at gå ind på privat ejendom, da vi mener, at ordningen har haft en klar

præventiv virkning på boligejernes lyst til at købe sort arbejde. En effekt, som vi

mener bekræftes af den seneste undersøgelse fra Rockwool-Fonden.

Håndværksrådet støtter som nævnt kravet om digitale betalinger for håndværker-

regninger over 10.000 kr. – men vi ser gerne beløbsgrænsen sænket markant til fx

3.000 kr. Vi er overbeviste om, at den digitale betalingsform vil lægge en dæmper



SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

på virksomhedernes lyst til at føre beløb uden om skattevæsenets kontrol, lige som

det vil bidrage til, at køberne i højere grad vil insistere på at få udskrevet regninger

for det udførte arbejde.



På trods af, at kort-betalinger og digitale betalinger vinder frem, har der aldrig været

så mange kontanter i omløb som nu. En af forklaringerne kan være, at store penge-

sedler bliver brugt til at afregne kriminelle aktiviteter såsom narkotika, prostitution,

menneskehandel og sort arbejde. Håndværksrådet foreslår derfor, at Nationalban-

ken stopper trykningen af og inddrager 1.000 kr.-sedlerne, så den højeste pålydende

pengeseddel bliver 500 kr.

BoligJobordningen er blevet ændret siden indførelsen i 2011, og beløbsgrænsen er

reelt sænket fra 15.000 til 12.000 kr. for håndværkerydelser. I Håndværksrådet er vi

bekymrede for, om ændringerne betyder en genopblusning af de sorte arbejde, og

vi vil på det kraftigste advare imod at afskaffe ordningen. Vores grundlæggende

holdning er tværtimod, at fradragsgrænsen skal hæves til det niveau, man kender i

Sverige, og hvor sort arbejde inden for visse byggerelaterede brancher stort set er

udryddet.

Fra Håndværksrådets side foreslår vi desuden, at SKATs kontrolindsats bliver styr-

ket. Vi mener, at både de anmeldte og de uanmeldte kontroller har en klar præventiv

effekt på både sælgere og købere af sort arbejde. Vi ved, at blandt andet frisørbran-

chen er hårdt plaget af sort arbejde, og vi anerkender SKATs indsats og samarbejde

med brancheorganisationerne. Vi foreslår derfor denne indsats skærpet.



Håndværksrådet støtter den fællesindsats i mod udenlandske virksomheder, som udfø-

res af SKAT, Arbejdstilsynet og Politiet. Selv om flere udenlandske virksomheder er op-

ført i RUT-registret, er opfindsomheden stor til at flyve under radaren blandt mange uden-

landske virksomheder. Håndværksrådet vil derfor advare imod at slække på kontrolind-

satsen over for de udenlandske virksomheder.

Med venlig hilsen

Frank Korsholm

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

Folketingets udvalgskonsulenter

Att.: Jesper Olsen og Anders Helmuth Knudsen

7. april 2016

Høring vedr. beretning nr. 5 om nedsættelse af en parlamentarisk arbejds-

gruppe om sort arbejde under skatteudvalget

SEGES takker for at have modtaget ovenstående i høring.

SEGES har følgende bemærkninger til beretningen:

Det fremgår under punkt A nr. 7, at spørgsmålet om en evt. bagatelgrænse og forhold vedrøren-

de vennetjenester skal vurderes i relation til sort arbejde.

SEGES opfordrer til, at der fastsættes en bagatelgrænse for sort arbejde, ligesom SEGES opfor-

drer til, at vennetjenester ikke skal falde ind under kategorien sort arbejde.

Ved lov nr. 593 af 18. juni 2012 blev ligningslovens § 7 Å indsat i ligningsloven. Af denne fremgår

at vennetjenester, der udføres inden for privatsfæren som et udslag af almindelig hjælpsomhed,

gavmildhed eller socialt engagement, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst, når følgende er opfyldt:

Ydelserne må ikke

være af kommerciel karakter,

indgå i organiseret byttehandel,

bestå i forud aftalt udveksling af ydelser eller

inkludere betaling med kontanter eller andre likvide midler

Af lovens forarbejder fremgår, at ved sædvanlige ydelser inden for privatsfæren ydelser, som

naturligt eller normalt udveksles mellem personer, der har en personlig relation og godt kendskab

til hinanden. Med den foreslåede anvendelse af ordet »sædvanlig« sigtes til, at værdien af ydel-

sen ikke må stå i misforhold til, hvad der normalt ydes af tjenester mellem familie eller venner.

Som eksempel på ydelser, som ligger inden for det skattefri område, nævner forarbejderne ydel-

ser i og omkring hjemmet og i relation til familielivet, som normalt udføres af personerne i hus-

standen selv, såsom husholdningsarbejde (f.eks. indkøb, madlavning, strygning, vask, opvask og

rengøring).

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

Det kan også omfatte hjælp til løsning af arbejdsopgaver i dagligdagen i forhold til familiens børn i

form af at hente og bringe børn til og fra daginstitution, skole, fritidshjem og fritidsaktiviteter samt

pasning af børn om eftermiddagen, aftenen eller i forbindelse med rejseaktiviteter.

Eller der kan være tale om andre opgaver i relation til bolig og omgivelser f.eks. havearbejde,

vedligeholdelse og småreparationer på boligen.

Bestemmelsen udelukker ifølge forarbejderne ikke, at der kan ske gentjenester mellem parterne.

Men er ydelserne af en sådan værdi eller karakter, at de objektivt set må være ydet for at opnå

en tilsvarende modydelse, vil der ikke være tale om, at ydelserne er ydet som et udslag af almin-

delig hjælpsomhed m.v. Ved gentjenester gælder, at jo større ydelsernes værdi er, eller jo mere

tidskrævende og omfattende ydelserne er, desto mere bevæger man sig væk fra det skattefri

område.

Den negative afgrænsning er ikke en udtømmende opregning over hvilke elementer, der ikke kan

optræde i en skattefri familie- og vennetjeneste, men supplerer den positive afgrænsning af be-

grebet.

Ved betingelse nr. 2 skal der ifølge forarbejderne forstås ydelser, som hver for sig umiddelbart

kan opfylde betingelserne for en skattefri familie- eller tjenesteydelse, men som er sat i system og

ydet med henblik på at opnå en tilsvarende modydelse, f.eks. i form af byttebørser.

Betingelse nr. 3 medfører jf. forarbejderne ikke, at eksempelvis håndværkere ikke kan udføre

skattefri familie- og vennetjenester inden for deres fag, men at samtidig udveksling af hånd-

værksydelser af en vis større værdi har karakter af en kommerciel aftale og ikke en vennetjene-

ste.

Som det fremgår af ovenstående uddrag af fortolkningsbidrag til bestemmelsen i ligningslovens §

7 Å, er det ikke entydigt, hvornår der er tale om en vennetjeneste, og hvornår der er tale om en

skattepligtig ydelse.

Det anbefales derfor, at der i forbindelse med, at arbejdsgruppen skal vurdere på, om vennetje-

nester er sort arbejde eller ikke, laves et katalog, der med fyldige eksempler viser, hvad der falder

ind under vennetjenester.

Udvalget kan også overveje, om der skal laves en udtømmende liste over, hvilke specifikke ydel-

ser, der i hvilke situationer falder ind under kategorien vennetjenester.

Det kan gøres på samme måde som ved boligjobordningen, hvor der er udarbejdet et bilag, der

angiver, hvilke ydelser der kan gives fradrag til efter bestemmelsen i ligningslovens § 8 V.

2/3

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

De nugældende regler om vennetjenester bidrager ikke til klarhed over, hvornår man befinder sig

på sikker grund, og hvornår der er tale om en skattepligtig ydelse. Dette er retssikkerhedsmæs-

sigt betænkeligt.

Venlig hilsen

Lone Hauge

Specialkonsulent, Master i skat LLM

Økonomi & Virksomhedsledelse

+ 45 8740 5190

+45 2926 8132

[email protected]

3/3

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

Til arbejdsgruppen om sort arbejde under Folketingets Skatteudvalg

Den 18. marts 2016 har arbejdsgruppen om sort arbejde under Folketingets Skatteudvalg udbedt sig Dansk

Industris eventuelle bemærkninger til Skatteudvalgets beretning nr. 5 om nedsættelse af en parlamentarisk

arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for initiativer af forebyggende karakter og til at styrke

kontrollen af sort arbejde.

I den anledning kan DI henholde sig til sit høringssvar af 14. marts 2012 om udkastet til lovforslag om

skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af visse persongruppers indtægter ved arbejde i

private hjem samt initiativer rettet mod sort arbejde mv. Høringssvaret er vedhæftet til orientering.

Fra høringssvaret skal her fremhæves, at DI som anført i de indledende bemærkninger i svaret generelt kan

støtte, at sort arbejde søges imødegået. Dog bør indsatsen målrettes, således at initiativer ikke belaster

dansk erhvervsliv generelt, men specifikt retter sig mod de aktører, der udfører eller medvirker til sort

arbejde. Endvidere bør det sikres, at initiativer, som medfører nye byrder for virksomhederne, reelt hindrer

sort arbejde.

I forhold til arbejdsgruppens fokus skal det endvidere anbefales, at de to grundlæggende spørgsmål

vedrørende henholdsvis forebyggelse og kontrol af sort arbejde perspektiveres med en nærmere analyse af

det sorte arbejde, der udføres, og de samfundsøkonomiske konsekvenser heraf:

Blandt andet kan belysningen af følgende spørgsmål bidrage til at identificere, hvilke forebyggende

henholdsvis kontrollerende initiativer, der med fordel kan prioriteres:

a) I hvor høj grad er alternativet til sort arbejde (for efterspørgeren) ikke hvidt arbejde, men snarere

gør-det-selv arbejde eller at arbejdet slet ikke udføres?

b) I det omfang sort arbejde erstattes med gør-det-selv arbejde (fra efterspørgeren), påvirker dette så

arbejdsudbuddet (udføres det pågældende gør-det-selv arbejde på bekostning af fritid eller

arbejdstid)?

c) Er svarene på ovenstående forskellige for forskellige typer (sort) arbejde?

d) Er der bestemte typer sort arbejde, der typisk udbydes "på toppen af" et almindelig hvidt

arbejdsudbud og andre, der typisk udbydes som supplement til offentlig fuldtidsforsørgelse?

e) Hvordan påvirker en sort "sideindkomst" gevinsten ved at gå fra passiv forsørgelse til beskæftigelse?

f) Hvad vil adfærdseffekterne være af en øget forebyggende indsats / kontrolindsats over for de to

typer sort arbejde?

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål mv., står jeg naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Lene Nielsen

Juridisk konsulent

(+45) 3377 3563

(+45) 29494402 (Mobile)

[email protected]

di.dk

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

Advokatrådet

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.

33 96 97 98

DATO: 7. april 2016

SAGSNR.: 2016 - 1046

ID NR.: 396208

[email protected]

Høring - vedr. beretning nr. 5 om nedsættelse af en parlamentarisk

arbejdsgruppe om sort arbejde under Skatteudvalget

Ved e-mail af 18. marts 2016 har Folketingets Skatteudvalg anmodet om

Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:

Advokatrådet har modtaget Folketingets Skatteudvalgs beretning af 17. marts 2016

om nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne

for initiativer af forebyggende karakter og til at styrke kontrollen af sort arbejde.

Advokatrådet finder det positivt med Skatteudvalgets nedsættelse af en

parlamentarisk arbejdsgruppe til at gennemgå et nærmere afgrænset emne, der vil

kunne blive genstand for mulige lovgivningsinitiativer. Det er Advokatrådets

opfattelse, at nedsættelsen af den parlamentariske arbejdsgruppe er udtryk for et

parlamentarisk initiativ, der åbner den politiske proces, forinden mulig lovgivning

iværksættes – dette giver grundlag for at øge debatten og undersøge faktiske forhold

og tydeliggøre politiske opfattelser. Dette opfatter Advokatrådet som en stor fordel

for retssikkerheden og en eventuel efterfølgende gennemførelse af lovgivning.

Danmark er et retssamfund, hvor borgerne følger loven. Lighed for loven og

reglernes forudsigelighed gør Danmark til et trygt samfund med høj grad af

retssikkerhed. Det er dog uomtvisteligt, at der udføres sort arbejde i Danmark, også i

et sådant omfang, at det har betydning for samfundsøkonomien. Kontrol af indtægter

og indtægtsskabende aktiviteter er derfor nødvendig.

Da Folketinget for nogle år siden gav mulighed for gennemførelse af kontrol i private

haver uden retskendelse, reagerede Advokatrådet skarpt heroverfor. Det er

Advokatrådets opfattelse, at kontrol af indtægter og indtægtsskabende aktiviteter ikke

behøver at være omfattet af en undtagelse til grundlovens § 72 om boligens

ukrænkelighed. Denne mulighed er da også siden blevet afskaffet.

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

Advokatrådet

Det er endvidere Advokatrådets opfattelse, at skattemyndighedens kontrol med

borgernes indtægter og indtægtsskabende aktiviteter i vidt omfang kan forbedres

inden for forvaltningens sædvanlige sagsbehandling – i praksis uden nye

lovinitiativer.

Efter etableringen af SKAT som en statslig enhedsorganisation pr. 1. november 2005

har kontrolarbejdet ændret karakter. Det har været et politisk ønske at reducere

udgifterne til kontrol, og antallet af beskæftigede hos SKAT er tilsvarende nedbragt.

Kontrolindsatsen fokuseres på udvalgte områder og emner, der skifter fra indkomstår

til indkomstår. Det betyder, at den almindelige, sædvanlige og regelmæssige kontrol

er reduceret eller helt afskaffet. Selv om digitalisering af mange processer har været

medvirkende til reduktionen af omkostningerne hos SKAT har digitalisering

tydeligvis ikke kunnet træde i stedet for kontrol og ligning. Dengang kontrol og

ligning var kommunal, gennemgik f.eks. Københavns Kommune hvert år alle

selvstændiges selvangivelser og regnskaber. Viden om, at virksomhedens

oplysninger gennemgås hvert år må antages at øge efterretteligheden for den

skattepligtige. Hvis dette kombineres med krydsrevision, øges opdagelsesrisikoen og

derved et øget kontroltryk.

SKAT har i en undersøgelse offentliggjort i december 2013 ved en

stikprøvegennemgang opgjort andelen af fejlbehæftede selvangivelser. Andelen var

42 pct. i 2006, men steg til 54 pct. i 2010. Det er måske sandsynligt, at den stigende

andel af fejlbehæftede selvangivelser kan være en følge af reduktionen i

opdagelsesrisikoen. Dette passer godt med skatterådgivernes erfaringer, som viser, at

virksomhederne i større omfang end hidtil afviser skatterådgivernes råd og i stedet

efterspørger råd andetsteds. Samtidig er pligten til revision mindsket eller helt

ophævet for en række mindre selskabers vedkommende. Det kunne derfor overvejes

at se på reglerne om revisionspligt.

Borgerne skal kunne stole på, at deres skattesager hos den offentlige forvaltning

behandles korrekt. Dette betyder samtidig, at borgerne skal kunne have tillid til, at

også de andre borgeres skattesager kontrolleres og behandles korrekt, således at

borgerne ikke oplever, at andre kan gå fri af kontrol og skattebetaling.

Sort arbejde forudsætter ikke alene en leverandør, men også en aftager. Det kunne

derfor overvejes, om der skulle indføres medansvar og hæftelsesansvar for aftagere

af sort arbejde i større omfang end hidtil. Det er i den sammenhæng dog

Advokatrådets opfattelse, at et generelt øget kontroltryk vil være af større betydning

for nedbringelsen af sort arbejde end blot en skærpelse af sanktioner.

Advokatrådet skal afslutningsvis bemærke, at jf. beretningens afsnit A, nr. 7, så er

vennetjenester allerede i dag uden for begrebet sort arbejde, jf. Ligningslovens § 7Å.

Med venlig hilsen

Torben Jensen

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Høringssvar vedrørende beretning om arbejdsgruppe om sort arbejde

Folketingets

udvalgssekretariat

Christiansborg

DK-1240 København K

8. april 2016

Høring vedrørende beretning nr. 5 om nedsættelse

af en parlamentarisk arbejdsgruppe om sort

arbejde under Folketingets Skatteudvalg, H083-16.

Folketingets sekretariat har den 18. marts 2016 fremsendt ovennævnte beretning

med anmodning om bemærkninger hertil.

FSR - danske revisorer er som udgangspunkt enige i, at sort arbejde skal

begrænses, og at en styrkelse af SKAT kan have betydning herfor. Dog er det FSR

– danske revisorers opfattelse, at lovgivning på området forudsætter en grundig

analyse af de administrative byrder for virksomhederne og myndighedernes

kontrol.

Det foreslås derfor, at arbejdsgruppen samtidig reflekterer over de byrder og

ulemper, eventuelle tiltag vil medføre.

FSR – danske revisorer har for nærværende ikke yderligere bemærkninger, men

står gerne til rådighed for arbejdsgruppen, hvis dette ønskes.

FSR – danske

revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Med venlig hilsen

Bjarne Gimsing

Formand for skatteudvalget

Kasper Bring Truelsen

Skattekonsulent