Daniel & Troels Bennike - Paludan Müllers Vej 3, sttv
DK-1815 Frederiksberg C
Tlf. 2373 9471
Emails:
Det Radikale Venstre
Att.: Martin Lidegaard
d. 10. oktober 2015
Skat af fritidsarbejde
I forbindelse med, at Daniel er startet med fritidsarbejde som ungarbejder en detail, er vi som far og
søn blevet opmærksom på en urimelig forskelsbehandling mellem skilsmissebørn og andre børn.
Forskelsbehandlingen fremgår ganske tydeligt af vedlagte beskrivelse af den gældende ret som den
beskrives hos Familieadvokaterne. Det fremgår, at lovgiver gør børnebidrag ud over normalbidraget
til skattepligtig indkomst for barnet. Det betyder, at Daniel opnår et faktisk meget mindre fradrag
end alle andre børn. Børnebidraget udbetales til Daniels mor og skal jo bruges til Daniels mad og tøj
mv. som det besluttes af Daniels mor, og kan ikke træde i stedet for ret til fribeløb.
Daniel har ramt det meget beskedne fribeløb han har, allerede i maj måned og får derfor for sine
timers indsats ved sit arbejde et meget mindre beløb udbetalt ind sine kollegaer – de andre
ungarbejdere. Det virker urimeligt og helt i modstrid med grundprincipper som ligebehandling.
Vi har skrevet et brev til Skatteministeren, da Daniel som skatteyder føler sig forskelsbehandlet og
Troels som far oplever denne forskelsbehandling som uretfærdig. Men vi er slet ikke blevet hørt
eller forstået.
Vi håber meget at du og de Radikale kan tage sagen op til egentlig behandling da det må antages at
være i tråd med jeres politik at anspore alle – også unge – til at gøre indsats for at holde hjulene i
gang. Det synspunkt som vi repræsenterer mener vi helt klart er i tråd med liberale
grundholdninger og derved kunne fremmes ganske nemt og kun have en beskeden økonomisk
betydning for landet, men en meget positiv effekt for de børn og unge, der gerne vil have et
ungarbejde.
Vi ser frem til at høre fra jer.
Med venlig hilsen
Daniel Bennike Bekesi
Troels Bennike