Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 169
Offentligt
1620549_0001.png
København d.13.04.2016
Kære skatteudvalgsmedlemmer
Jeg skriver til udvalget i relation til min tidligere henvendelse under
finanslovsforhandlingerne for 2016. Se
http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l61/spm/5/index.htm
Som det fremgår blev min henvendelse bragt på banen af Martin Lidegaard, der
bedte Skatteministeren bekræfte eller afkræfte hvorvidt forbrugere med
reservationer på elbiler, ligeledes var fritaget for afgift på lige fod med
forbrugere med skriftlig bindende købsaftaler.
I så fald at Skatteministeren kunne afkræfte at dette var tilfældet, så bedte
Martin Lidegaard Skatteministeren om at ” I afkræftende fald bedes ministeren
yde teknisk bistand til udfærdigelsen af et ændringsforslag, der imødekommer
dette”.
Skatteministerens svar fremstod i bedste fald forvirrende:
”Hvorvidt der er indgået en bindende købsaftale med en slutbruger senest den 8.
oktober 2015, beror på en konkret vurdering af det enkelte aftaleforhold. Denne
konkrete vurdering foretages af SKAT.”
http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l61/spm/5/index.htm#nav
Skatteministeren blev ikke bedt om at vurdere hvor vidt en reservation var
bindende eller ej. Han blev bedt om at bekræfte om en reservation også ville
være omfattet af lovteksten og i afkræftende tilfælde blev han bedt om at sørge
herfor.
Hverken min oprindelige henvendelse eller henvendelsen fra Martin Lidegaard
omhandlede spørgsmål omkring købsloven og fortolkning heraf, men om
ordentlighed overfor de forbrugere, som har valgt at investere i grøn omstilling.
Status er i dag at SKAT på baggrund af den vedtagne lovtekst har afvist at den
håndfuld reservationsholdere, som for år tilbage har betalt mellem 30.000-
250.000 DKK i reservationsgebyr, kan få deres bil uden afgift.
Som bekendt skal bilen være indregistreret og leveret inden d. 1.7.2016 for at
være kvalificeret til afgiftsfritagelse. For at nære et sidste håb for at få en bil
uden afgift, så har nogle af os reservationsholdere valgt at forsøge at få bilerne til
landet inden skæringsgrænsen. Dette er en lodseddel, som uden politisk
indblanding, vil resultere i at vi som forbrugere hænger på et køb, der er blevet
mere end 250.000 DKK dyrere end antaget. Derudover er der en risiko for et
alvorligt værditab såfremt en revision af elbilsaftalen til August fuldt eller delvist
ruller afgiften tilbage.
Jeg vil derfor igen bede udvalget tage stilling til problematikken, som ikke fik den
relevante belysningen under forhandlingerne. Der er brug for politisk handling
inden skæringsdatoen d. 1.7.2016.
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Henvendelse af 13/4-16 fra Thomas Fals vedrørende aftale omkring elbiler - fritagelse for afgift
København d.13.04.2016
Yderligere vil jeg bede Skatteudvalget og aftalepartierne have os
reservationsholdere i tankerne såfremt en revidering af elbilsaftalen byder på en
tilbagerulning eller reduktion af afgiften.
Det kan ikke være rigtig hvis os der agerer som first movers på det grønne
område bliver taget ved næsen i flere omgange. Dette vil på ingen måde skabe
incitament for mønsterbrydere.
Med venlig hilsen Thomas Fals