Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 163
Offentligt
1618644_0001.png
Notat
J.nr. 16-0278092
Inddrivelse
Offentlige restancer – status pr. december 2015 – samt
særlig orientering om aktiviteter til genopretning af
inddrivelsen
Kvartalsredegørelsen for 4. kvartal 2015 indeholder den faste rapportering om de offent-
lige restancer, som de fremgår af SKATs restancestatistik pr. ultimo december 2015.
Herudover indeholder redegørelsen en særlig orientering om status på aktiviteterne på
inddrivelsesområdet i forlængelse af handlingsplanen ”SKAT ud af krisen”, som blev
sendt til Skatteudvalget og Finansudvalget den 25. september 2015.
Endelig indeholder redegørelsen - i forlængelse af tidligere orienteringer om utilsigtet for-
ældelse i 2013 og 2014 - en opdateret orientering om afskrivning af utilsigtet forældede
restancer i 2015.
1. Aktiviteter på inddrivelsesområdet
Suspenderingen af al automatisk inddrivelse og beslutningen om at nedlukke EFI med-
førte i efteråret 2015 et behov for hurtigt at etablere et organisatorisk set-up, som kunne
håndtere manuel inddrivelse, oprydning i datagrundlaget, udvikling af et interimssystem
samt forenkling af lovgivningen. Varetagelsen af disse opgaver er fordelt mellem:
Implementeringscenter for inddrivelse (ICI), som er placeret i Skatteministeriets
departement, og som bl.a. har ansvaret for it-udvikling og lovændringer.
SKATs midlertidige inddrivelse (SMI), som er placeret i SKAT, og som varetager
driftssiden af inddrivelsen og oprydningsaktiviteterne.
Systemudvikling
Der arbejdes i regi af ICI på at udvikle et nyt – i første omgang midlertidigt – inddrivel-
sessystem som erstatning for EFI og tilknyttede støttesystemer som fx DMI. Skattemini-
steriet forventer at kunne idriftsætte en første version af systemet primo 2017, men tids-
planen kan først endeligt fastlægges, når det igangværende anskaffelsesforløb er afsluttet
forventeligt i august 2016. Anskaffelsesforløbet vil, via en såkaldt konkurrencepræget dia-
log, hvor tre leverandører parallelt demonstrerer funktionalitet i deres standard inddrivel-
sesløsninger, afklare, hvorvidt der kan anskaffes en løsning, som på kort sigt kan komme
hurtigt i drift med en enkel funktionalitet, og på længere sigt udvides til at dække SKATs
behov for en permanent inddrivelsesløsning.
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 163: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. december 2015
Det undersøges som led i anskaffelsesprocessen, hvilke kunder, fordringer og funktionali-
teter systemet i første omgang vil kunne understøtte, men det må forventes, at systemets
funktionalitet vil være yderst begrænset til at begynde med.
Parallelt med at systemet udvikles, vil det blive vurderet, om systemet er egnet til at ud-
gøre et fundament for et nyt, permanent inddrivelsessystem, som dækker SKATs fremad-
rettede behov for it-understøttelse på inddrivelsesområdet. Hvis dette er tilfældet, vil sy-
stemet skulle udvides med yderligere funktionalitet frem mod en endelig it-understøttelse
forventeligt i 2019.
Lovgivning
Analyserne af EFI-projektet har vist, at der er behov for at forenkle dele af inddrivelses-
lovgivningen og forældelseslovgivningen, så en mere simpel it-understøttelse af inddrivel-
sesprocesserne muliggøres. Folketinget vedtog den 12. november 2015 et lovforslag, som
udskyder forældelsen af fordringer, hvilket sikrer, at ingen fordringer forældes, mens op-
rydningsarbejdet pågår. Herudover vedtog Folketinget den 17. marts et lovforslag om
bl.a. modregning uden partshøring og indhentning af oplysninger om personers betalings-
evne. Lovforslagene vil blive fulgt op af yderligere forslag til forenklinger i efteråret 2016
og i 2017.
Dataoprydning
Analyserne af datagrundlaget i EFI og DMI viste i efteråret 2015, at der er betydelige fejl i
stamdata – både som følge af fejl i oplysninger fra fordringshavere og systemgenererede
fejl i EFI. Dette indebærer, at der er usikkerhed om en stor del af fordringernes retskraft.
Derfor pågår et omfattende arbejde med at analysere og segmentere fordringsmassen og
– i det omfang det er muligt – at validere fordringernes retskraft. Dette arbejde foretages
dels via maskinel dataanalyse og dels via manuel gennemgang og retskraftvurdering af for-
dringer. Herudover arbejdes der på løsninger, som skal sikre, at datagrundlaget i fremti-
den er pålideligt og kan overføres til det nye inddrivelsessystem.
På trods af ovenfor nævnte arbejde forventes det, at der vil skulle foretages en ekstraordi-
nær afskrivning af et betydeligt antal fordringer, hvor det ikke vil være muligt at validere
retskraften maskinelt, og hvor udgifterne til en ekstraordinær manuel gennemgang ikke vil
stå mål med fordringernes værdi. Skatteministeriet er i gang med at udarbejde en model
og et beslutningsgrundlag for, hvilke fordringer der skal udvælges til manuel gennemgang
og retskraftvurdering, og hvilke der vil blive foreslået afskrevet ekstraordinært.
Driftsopgaver
Siden suspenderingen af den automatiske inddrivelse og beslutningen om at nedlukke
EFI har driftsopgaverne i SKAT i særdeleshed bestået af manuel inddrivelse og opryd-
ning i fordringsmassen.
Der er tilført betydelige ressourcer til SKAT, som en del af aftalen om ”SKAT ud af kri-
sen” for at kunne varetage omfanget af opgaver, ligesom der udarbejdes vejledninger og
uddannes sagsbehandlere til at kunne forestå manuel inddrivelse og oprydning.
2
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 163: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. december 2015
Inddrivelse af gæld til det offentlige foregår i dag udelukkende manuelt og kun på den del
af fordringsmassen, som er blevet vurderet retskraftig. Den konkrete inddrivelsesindsats
har fokus på håndtering af frivillige indbetalinger og indsatser over for virksomhedsre-
stancer, hvor risikoen for tab vurderes høj. I den forbindelse vil SKAT også prioritere nye
krav, der sendes til inddrivelse i SKAT, og øvrige udvalgte restancer baseret på væsentlig-
hed og risiko, i det omfang der er ressourcer til rådighed. SKATs restanceinddrivelse vil
være baseret på manuel sagsbehandling indtil et nyt midlertidigt inddrivelsessystem kan
tage over, hvilket medfører en markant reduktion af inddrivelsesprovenuet og med dertil
hørende stigning i de samlede offentlige restancer.
Vedrørende oprydningsopgaverne er der særligt fokus på etableringen af manuelle pro-
cesser i forbindelse med retskraftvurdering af fordringsmassen. Der er i januar 2016 påbe-
gyndt manuel retskraftvurdering af fordringer, hvor der er tvivl om retskraften, og indsat-
sen forventes at blive opskaleret over de kommende år. Herudover pågår analyser og
identifikation af omfanget af sager, som skal genoptages, fordi SKAT har foretaget ind-
drivelse på et uhjemlet grundlag. Det er endnu ikke kortlagt, hvor mange sager der vil
skulle genoptages.
Herudover arbejdes der på at kunne genoptage den automatiske modregning i bl.a. udbe-
talingen af overskydende skatter i forbindelse med årsopgørelsen for 2015.
2. Utilsigtet forældelse
SKAT afskriver hvert år, som det er hensigten i inddrivelsesloven, krav som forældede,
når betingelserne herfor er opfyldt. Det betyder, at SKAT lader være med at forældelses-
afbryde krav, hvis det må anses for åbenbart formålsløst eller forbundet med uforholds-
mæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen. Dette sker for at sikre, at der ikke bruges
unødige ressourcer på at inddrive håbløs gæld.
Utilsigtet forældelse er derimod krav, der er forældet,
uden
at SKAT selvstændigt har vur-
deret, om betingelserne for at lade kravene forælde, var til stede.
Utilsigtet forældelse kan opgøres på forskellige måder. For det første kan det opgøres ud
fra
forældelsestidspunktet.
Dvs. det tidspunkt, hvor den pågældende fordring er forældet.
Dernæst kan det opgøres ud fra
opdagelsestidspunktet.
Dvs. det tidspunkt, hvor SKAT kon-
staterer, at den pågældende fordring er forældet. Endelig kan den utilsigtede forældelse
opgøres ud fra
afskrivningstidspunktet.
Dvs. det tidspunkt, hvor fordringen konkret afskri-
ves i SKATs systemer.
SKAT har i tidligere afrapporteringer opgjort omfanget af utilsigtet forældelse ud fra
opda-
gelsestidspunktet.
Dette er hovedsageligt sket ved, at SKAT i forbindelse med det forældel-
sesafbrydende arbejde har gennemgået lister med fordringer og vurderet, om fordringerne
var forældede samt foretaget forældelsesafbrydende skridt, hvis fordringerne ikke var for-
ældede. SKAT har i notat af 13. maj 2014 (SAU Alm. del Bilag 199, 2013-2014) redegjort
for at, der i 2013 var sket utilsigtet forældelse af fordringer for i alt 902 mio. kr., hvoraf
333 mio. kr. kunne tilskrives udfordringerne med EFI.
3
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 163: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. december 2015
I restanceredegørelsen for fjerde kvartal 2014 af 26. marts 2015 (SAU Alm. del Bilag 134,
2014-2015) er der desuden redegjort for, at der i 2014 var forekommet utilsigtet foræl-
delse af fordringer for i alt 1,3 mia. kr. Opgøres den utilsigtede forældelse i 2015 på
samme måde, dvs. på opdagelsestidspunktet, er der konstateret utilsigtet forældelse i ca.
132.000 fordringer svarende til ca. 458 mio. kr. i nominel værdi. En betydelig andel af de
forældede restancer er dog reelt ikke inddrivelige, så de ville skulle afskrives, når betingel-
serne herfor efter inddrivelsesloven er opfyldt.
Som det også fremgik af ovennævnte redegørelser, blev den faktiske afskrivning af de for-
dringer, som blev konstateret forældet utilsigtet i 2013 og 2014, ikke foretaget i samme
regnskabsår, som forældelsen blev opdaget. Dette er først sket efterfølgende, og skyld-
nerne er på det tidspunkt blevet underrettet om afskrivning.
I forbindelse med det videre arbejde med de konkrete fordringer, har der vist sig udfor-
dringer ved den måde, som den utilsigtede forældelse var blevet opgjort på. På grund af
manglende datakvalitet på opgørelsestidspunkterne, har det i forbindelse med oprydning i
sagerne vist sig, at udvalgte krav alligevel ikke er utilsigtet forældet, men afskrevet af an-
dre årsager fx som følge af afslutning af en bobehandlingssag.
Herudover er der i nogle tilfælde opstået tvivl om, hvorvidt de fordringer, som blev anset
for utilsigtet forældede, faktisk er forældede. Disse fordringer afventer i nogle tilfælde en
nærmere kvalitetssikring og vurdering inden fordringerne evt. afskrives.
Endelig har de tidligere opgørelser delvist indeholdt estimater baseret på skøn, og har så-
ledes ikke i fuldt omfang været opgjort på baggrund af konstaterede tilfælde af utilsigtet
forældelse, hvorfor disse heller ikke nødvendigvis har medført en konkret afskrivning.
Der blev i starten af 2015 igangsat større analyser af datagrundlaget i EFI og DMI, og re-
sultaterne viste i efteråret 2015, at der er betydelige fejl i fordringernes stamdata, herunder
forældelsesdatoen, og dermed risiko for, at fordringer i EFI og DMI ikke er retskraftige.
Analyserne bekræftede således det billede, som SKATs forældelsesafbrydende aktiviteter
hidtil havde tegnet af, at der var problemer med bl.a. utilsigtet forældelse i fordringsmas-
sen.
Det stod som følge af analyseresultaterne klart, at den tidligere tilgang med forældelsesaf-
brydelse af fordringer ud fra forældelseslister baseret på den registrerede forældelsesdato i
EFI ikke var tilstrækkeligt og måtte erstattes af mere omfattende tiltag. Der er derfor ble-
vet igangsat et arbejde i regi af ICI med at rydde op i data og segmentere hele fordrings-
massen i en del, hvor der er sikkerhed for, at fordringerne er retskraftige, og en del, hvor
der er usikkerhed. Arbejdet indebærer, at der foretages datarens via en særlig, maskinel
dataanalyse, samt at SKAT foretager manuel retskraftvurdering af dele af fordringsmas-
sen. Med vedtagelsen af lovforslaget om udskydelse af fordringernes forældelse er det sik-
ret, at fordringer ikke forældes inden den 21. november 2021, hvilket giver ro til, at
4
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 163: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. december 2015
SKAT kan gennemføre oprydningsarbejdet uden at yderligere fordringer forælder utilsig-
tet.
Selv om vedtagelsen af lovforslaget om udskydelse af fordringernes forældelse betyder, at
der ikke i de kommende år vil forekomme nye utilsigtede forældelser, kan der fortsat være
utilsigtede forældelser i fordringsmassen, som endnu ikke er identificeret. Derfor vil der
også fremadrettet være behov for at kunne orientere Skatteudvalget om utilsigtet foræl-
delse.
Der arbejdes i den forbindelse på at etablere en mere præcis opgørelsesmetode, der i hø-
jere grad afspejler de faktiske afskrivninger. Som følge af ovennævnte usikkerheder for-
bundet med at anvende
opdagelsestidspunktet,
må der forventes at være behov for en juste-
ring af de hidtil opgjorte tal ift. de faktiske afskrivninger.
Analyser har desuden vist, at det for en gruppe fordringer ikke vil være muligt at validere
retskraften maskinelt, samt at udgifterne til en ekstraordinær manuel indsats ikke vil stå
mål med fordringernes værdi. Det forventes derfor, at en del af fordringerne vil skulle af-
skrives ekstraordinært, hvilket Skatteudvalget vil blive orienteret nærmere om, når der se-
nere i 2016 foreligger et beslutningsgrundlag for afskrivningen.
3. Måltal på finansloven - Inddrivelsesprocent
På finansloven fremgår måltal om inddrivelsesprocent for restanceinddrivelsesopgaven.
Måltallet for 2015 udgør 110 i inddrivelsesprocent for øvrige restancer beregnet som et
simpelt gennemsnit for årets måneder. Måltallet omfatter inddrivelige restancer fra andre
fordringshavere end SKAT. Måltallet blev i sin tid fastsat ud fra en forventning om et
fuldt implementeret og funktionsdygtigt EFI, for så vidt angår alle automatiske processer.
Måltallet for 2015 vil derfor ikke blive opfyldt.
I Kammeradvokatens legalitetsanalyse er det bl.a. konkluderet, at SKAT ikke har hjemmel
til at indhente og opbevare de indhentede oplysninger om forsørgere til brug ved opgø-
relse af nettoindkomst og betalingsevne som grundlag for opdeling af restancer i aktuelt
inddrivelige og aktuelt ikke inddrivelige. Uden disse data har det ikke været muligt at op-
gøre en inddrivelsesprocent for inddrivelige restancer ved udgangen af december 2015.
Der er, som omtalt ovenfor, den 12. februar 2016 fremsat lovforslag om bl.a. modregning
uden partshøring, som er vedtaget ved 3. behandlingen 17. marts. Lovændringen etablerer
hjemmel til at indsamle og anvende oplysninger om personers nettoindkomst og beta-
lingsevne. Der er derfor skabt grundlag for, at der fremover kan foretages rapportering til
Folketinget af den sædvanlige restancestatistik, hvor restancerne opdeles i aktuelt inddri-
velige og ikke inddrivelige restancer. Denne opdeling danner også grundlag for kursfast-
sættelse af restancerne og beregning af målopfyldelsen på finanslovsmålet.
Der arbejdes som led i hele genopbygningen af inddrivelsessystemet på et bedre og mere
sigende finanslovsmål, der fokuserer på de samlede offentlige restancer, som rent faktisk
er inddrivelige, og som SKAT derfor har mulighed for at påvirke, når forholdene på ind-
5
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 163: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. december 2015
1618644_0006.png
drivelsesområdet er normaliseret. Det kan fx være mål for inddrivelsesprovenuet og iden-
tifikation og hurtig afskrivning af ikke-inddrivelig gæld. Et sådant nyt inddrivelsesmål for-
ventes at kunne indgå på FFL 18 eller FFL 19.
4. Samlede offentlige restancer
De samlede offentlige restancer er ved udgangen af december 2015 opgjort til 82,7 mia.
kr., jf. tabel 1. De reelt inddrivelige restancer er dog markant lavere. Det vurderes på bag-
grund af opgørelser i restanceredegørelsen pr. juni 2015, at under 1/3 af de samlede re-
stancer kan inddrives, når der tages højde for skylderens betalingsevne. De reelt inddrive-
lige restancer vurderes på denne baggrund beregningsteknisk at udgøre i størrelsesorde-
nen 28 mia. kr.
Tabel 1. Samlede offentlige restancer
Mio. kr. (PL-2015)
Skatte- og afgiftsrestancer
Kommunale restancer
Statslige restancer inkl. underholdsbidrag
Andre offentlige restancer
Samlede offentlige restancer
dec-14
46.094
3.098
19.810
1.831
70.833
mar-15
46.240
3.122
19.919
1.823
71.104
jun-15
46.099
3.213
20.721
1.874
71.907
sep-15
51.362
3.311
21.474
1.930
78.077
dec-15
54.840
3.515
22.307
2.014
82.676
Anm.: Beløbene i tabellen vises i afrundede mio. kr., hvilket kan medføre sammentællingsdifferencer. For så vidt angår restancer for
tidligere år henvises til tidligere fremsendte redegørelser. Det bemærkes, at restanceopgørelser for før 2013 er opgjort efter en anden
opgørelsesmetode og kan ikke direkte sammenlignes med opgørelserne fra 2013 og senere.
Det fremgår af tabel 1, at restancerne er steget med ca. 11,8 mia. kr. (2015 priser) siden
ultimo 2014. Stigningen kan især henføres til en stigning i skatte- og afgiftsrestancerne og
inddrivelsesrenterne.
Den aktuelle situation betyder i øvrigt, at inddrivelsesprovenuet er stærkt reduceret i for-
hold til de gennemsnitligt ca. 450-500 mio. kr., som månedligt blev inddrevet, før automa-
tiseret inddrivelse via EFI blev standset. I månederne oktober til december 2015 lå prove-
nuet ifølge inddrivelsesstatistikken i gennemsnit på 66 mio. kr. pr. måned, som bl.a. stam-
mer fra frivillige indbetalinger og manuelle modregninger i overskydende skatter mv. Alle
indbetalinger skal efter ophør af de automatiske inddrivelsesprocesser i EFI i september
2015 placeres manuelt, så der er sikkerhed for, at beløbene dækker retskraftige fordringer.
Ved udgangen af december 2015 henstod modtagne betalinger på 577 mio. kr., som ikke
var placeret som betalinger på fordringer i systemet. Det potentielle inddrivelsesprovenu
herfra har dermed ikke nedskrevet restancerne ved årets udgang.
Det igangværende oprydningsarbejde i data kan påvirke opgørelserne i tabel 1 og de efter-
følgende tabeller.
6
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 163: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. december 2015
1618644_0007.png
5. Inddrivelige og ikke inddrivelige restancer
Redegørelsen indeholder normalt afsnit, hvor restancerne - fordelt på forskellige restance-
arter - er opgjort i beløbsstørrelser for restancer, som på opgørelsestidspunktet anses for
inddrivelige og ikke inddrivelige restancer. Som nævnt i afsnit 3 om måltal kan SKAT af
hjemmelsmæssige årsager pt. ikke statistisk opgøre restancerne som inddrivelige eller ikke
inddrivelige. Tabellerne 2-6 indeholder derfor kun denne opdeling pr. december 2014,
mens alene totalrestancer fremgår pr. december 2015. Ved udgangen af juni 2015 blev de
inddrivelige restancer opgjort til knap 30 pct. af totalrestancen.
Tabel 2 viser restancerne opgjort på hovedgrupper i lighed med tabel 1, mens tabel 3-6 er
opgjort på restancearter.
Tabel 2. Inddrivelige og ikke inddrivelige restancer
dec-14
Mio. kr. (PL-2015)
Skatte- og afgiftsrestancer
Kommunale restancer
Statslige restancer
Andre offentlige restancer
Samlede offentlige restancer
Inddrivelige
22.022
1.852
9.642
1.235
34.752
Ikke inddri-
velige
24.072
1.246
10.168
596
36.081
Total
46.094
3.098
19.810
1.831
70.833
Inddrivelige
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
dec-15
Ikke inddri-
velige
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
Total
54.840
3.515
22.307
2.014
82.676
Anm.: Beløbene i tabellen vises i afrundede mio. kr., hvilket kan medføre sammentællingsdifferencer. I forbindelse med Kammeradvo-
katens legalitetsanalyse er det konkluderet, at SKAT ikke har hjemmel til at indhente og opbevare de indhentede oplysninger om for-
sørgere til brug ved opgørelse af nettoindkomst og betalingsevne, som bl.a. er grundlag for opdeling af restancer i aktuelt inddrivelige
og aktuelt ikke inddrivelige. December 2015 indeholder derfor alene opgørelse af samlede SKAT restancer.
Tabel 3 viser, at de samlede skatte- og afgiftsrestancer er steget med ca. 8,7 mia. kr. fra
december 2014 til december 2015 og udgør ca. 54,8 mia. kr. Stigningen skyldes flere for-
hold. Dels er virksomhedsrestancerne steget med ca. 6,0 mia. kr. til ca. 21,6 mia. kr. Det
skyldes, at ophobede krav fra skattekontoen, som ikke er blevet betalt, er blevet overført
til EFI, jf. omtale i tidligere kvartalsredegørelser. Dels er inddrivelsesrenterne steget med
ca. 2,0 mia. kr. til ca. 5,0 mia. kr. Dertil kommer som nævnt et reduceret inddrivelsespro-
venu i sidste kvartal 2015.
7
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 163: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. december 2015
1618644_0008.png
Tabel 3. SKATs krav
dec-14
Mio. kr. (PL-2015)
Personskat
Personskat - restskat mv.
Personskat - b-skat
AM-bidrag - restbidrag mv.
AM bidrag – aconto
I alt
Virksomhedsskatter
Moms
A-skat
Selskabsskat- og fondsskat
Punktafgifter
AM-bidrag
Lønsum
Told
Øvrige skatte- og afgiftskrav
I alt
Vægtafgift
Vægtafgift mv.
I alt
Renter
Opkrævningsrente
Inddrivelsesrente
I alt
Civilretlige krav
Civilretlige krav
Gebyr, retsafgift mv.
I alt
SKAT i alt
8
209
217
22.022
2
189
191
24.072
10
398
408
46.094
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
9
525
533
54.840
4.514
1.261
5.774
5.376
1.761
7.137
9.890
3.021
12.911
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
8.877
5.010
13.887
31
31
37
37
68
68
N/A
N/A
N/A
N/A
182
182
3.705
1.279
660
192
276
49
202
424
6.786
4.585
1.546
764
266
275
11
227
1.103
8.776
8.290
2.825
1.423
458
550
60
430
1.526
15.563
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
11.526
4.988
1.709
607
1.127
62
439
1.121
21.580
6.510
1.874
629
199
9.213
5.917
1.104
725
184
7.930
12.428
2.978
1.354
383
17.143
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
13.319
3.728
1.264
348
18.658
Inddrive-
lige
Ikke ind-
drivelige
Total
Inddrivelige
dec-15
Ikke ind-
drivelige
Total
Anm.: Beløbene i tabellen vises i afrundede mio. kr., hvilket kan medføre sammentællingsdifferencer. I forbindelse med Kammerad-
vokatens legalitetsanalyse er det konkluderet, at SKAT ikke har hjemmel til at indhente og opbevare de indhentede oplysninger om
forsørgere til brug ved opgørelse af nettoindkomst og betalingsevne, som bl.a. er grundlag for opdeling af restancer i aktuelt inddri-
velige og aktuelt ikke inddrivelige. December 2015 indeholder derfor alene opgørelse af samlede SKAT-restancer.
8
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 163: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. december 2015
1618644_0009.png
Tabel 4 viser, at de kommunale restancer er steget fra december 2014 til december 2015
med 404 mio. kr. til ca. 3,5 mia. kr. Stigningen i restancerne kan især henføres til stigning i
ejendomsskatter, der er steget med 80 mio. kr., og stigning i inddrivelsesrenter, der er ste-
get med 144 mio. kr. Dertil kommer som nævnt et reduceret inddrivelsesprovenu i sidste
kvartal 2015.
Tabel 4. Kommunale krav
dec-14
Inddrive-
lige restan-
cer
327
156
263
379
65
288
81
116
77
100
1.852
Ikke ind-
drivelige
restancer
335
22
20
280
29
269
66
90
56
79
1.246
Total
662
178
283
659
95
556
148
205
134
179
3.098
Inddrive-
lige restan-
cer
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
dec-15
Ikke ind-
drivelige
restancer
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
Total
675
207
363
708
105
594
148
349
149
218
3.515
Mio. kr. (PL-2015)
Boligstøtte
Daginstitution mv.
Ejendomsskat mv.
Kontanthjælp mv.
Parkeringsafgift
Øvrige kommunale krav
Opkrævningsrente
Inddrivelsesrente
Civilretlige krav
Gebyr, retsafgift mv.
I alt
Anm.: Beløbene i tabellen vises i afrundede mio. kr., hvilket kan medføre sammentællingsdifferencer. I forbindelse med Kammerad-
vokatens legalitetsanalyse er det konkluderet, at SKAT ikke har hjemmel til at indhente og opbevare de indhentede oplysninger om
forsørgere til brug ved opgørelse af nettoindkomst og betalingsevne, som bl.a. er grundlag for opdeling af restancer i aktuelt inddri-
velige og aktuelt ikke inddrivelige. December 2015 indeholder derfor alene opgørelse af samlede kommunale restancer.
9
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 163: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. december 2015
1618644_0010.png
Tabel 5 viser, at de statslige restancer er steget fra december 2014 til december 2015 med
ca. 2,5 mia. kr. til 22,3 mia. kr. Stigningen kan især henføres til politibøder mv., der er ste-
get med 811 mio. kr. til ca. 7,4 mia. kr., underholdsbidrag, der er steget med 592 mio. kr.
til ca. 7,7 mia. kr., og inddrivelsesrenter, der er steget med 700 mio. kr. til ca. 1,6 mia. kr.
Dertil kommer som nævnt et reduceret inddrivelsesprovenu i sidste kvartal 2015.
Tabel 5. Statslige krav
dec-14
Inddrive-
lige
4.217
2.508
1.521
186
60
4
149
400
501
47
49
9.643
Ikke ind-
drivelige
2.850
4.071
2.011
154
57
1
114
411
429
29
40
10.168
Total
7.067
6.579
3.532
340
118
5
263
812
930
76
90
19.811
Inddrive-
lige
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
dec-15
Ikke ind-
drivelige
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
Total
7.659
7.390
3.885
341
116
5
341
764
1.630
67
109
22.307
Mio. kr. (PL-2015)
Underholdsbidrag
Politibøder mv.
Statsgaranteret studielån og for meget
udbetalt studiestøtte
Statslån/garanti fra erhverv
Gæld til fiskeribanken
Parkeringsafgift
Øvrige statslige krav
Opkrævningsrente
Inddrivelsesrente
Civilretlige krav
Gebyr, retsafgift mv.
I alt
Anm.: Beløbene i tabellen vises i afrundede mio. kr., hvilket kan medføre sammentællingsdifferencer. I forbindelse med Kammerad-
vokatens legalitetsanalyse er det konkluderet, at SKAT ikke har hjemmel til at indhente og opbevare de indhentede oplysninger om
forsørgere til brug ved opgørelse af nettoindkomst og betalingsevne, som bl.a. er grundlag for opdeling af restancer i aktuelt inddri-
velige og aktuelt ikke inddrivelige. December 2015 indeholder derfor alene opgørelse af samlede statslige restancer.
10
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 163: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. december 2015
1618644_0011.png
Tabel 6 viser, at restancer vedrørende krav fra andre offentlige virksomheder mv. er ste-
get fra december 2014 til december 2015 med 183 mio. kr. og udgør ca. 2,0 mia. kr. Stig-
ningen kan især henføres til gæld til A-kasser, der er steget med 42 mio. kr. til 256 mio.
kr., og inddrivelsesrenter, der er steget med 89 mio. kr. til 215 mio. kr. Dertil kommer
som nævnt et reduceret inddrivelsesprovenu i sidste kvartal 2015.
Tabel 6. Krav fra andre offentlige virksomheder mv.
dec-14
Mio. kr. (PL-2015)
Inddrive-
lige
597
108
174
2
138
3
67
83
16
48
1.236
Ikke inddri-
velige
75
107
152
1
65
8
61
42
28
55
596
Total
672
214
326
3
203
11
128
126
44
104
1.831
Inddrive-
lige
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
dec-15
Ikke inddri-
velige
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
Total
701
256
322
4
222
13
116
215
49
115
2.014
Licensgæld fra DR
Gæld til A-kassen
Kontrolafgifter personbefordring
Gæld til regioner
Forsyningsselskaber
Øvrige offentlige krav
Opkrævningsrente
Inddrivelsesrente
Civilretlige krav
Gebyr, retsafgift mv.
I alt
Anm.: Beløbene i tabellen vises i afrundede mio. kr., hvilket kan medføre sammentællingsdifferencer. I forbindelse med Kammerad-
vokatens legalitetsanalyse er det konkluderet, at SKAT ikke har hjemmel til at indhente og opbevare de indhentede oplysninger om
forsørgere til brug ved opgørelse af nettoindkomst og betalingsevne, som bl.a. er grundlag for opdeling af restancer i aktuelt inddri-
velige og aktuelt ikke inddrivelige. December 2015 indeholder derfor alene opgørelse af samlede restancer fra andre offentlige virk-
somheder.
11