Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 157
Offentligt
1614770_0001.png
Virksomhedernes efterlevelse
af skattereglerne
Indkomståret 2012
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
Rapporten er udarbejdet af:
Indsats
Indsatsplanlægning og -analyse
Indsatsanalyse
Østbanegade 123
2100 København Ø
+45 72 22 18 18
www.skat.dk
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0003.png
F
ORORD
SKAT har, i overensstemmelse med de seneste ti års anbefalinger fra OECD, aktivt
arbejdet på at sikre en effektiv og retfærdig skatteadministration med udgangspunkt
i en såkaldt compliancetilgang. Tilgangen indebærer et fokus på at øge skatteydernes
regelefterlevelse gennem en bred vifte af tiltag, som sigter mod både at gøre det
enkelt at indberette korrekt for dem, der gerne vil efterleve reglerne, og mindske
mulighederne for bevidst at omgå reglerne for dem, der ikke vil efterleve reglerne.
For at kunne holde fokus på små og mellemstore virksomheders regelefterlevelse på
skatteområdet, har SKAT for hvert andet år foretaget en kortlægning heraf – de
såkaldte complianceundersøgelser.
Med den viden, der opsamles fra complianceundersøgelserne, er SKAT i stand til at
påvirke rammerne for de små og mellemstore virksomheders adfærd. Både i form af
input til ny lovgivning, forbedrede digitale løsninger, optimering af interne
processer og øget samarbejde med såvel relevante eksterne parter som på tværs af
offentlige myndigheder. Alt dette medvirker til at gøre det nemmere at indberette
korrekt og begrænse mulighederne for, at der sker fejl og omgåelse af reglerne.
Samtidig kan viden om regelefterlevelsen på de specifikke områder anvendes til en
mere effektiv ressourceallokering og danne udgangspunkt for mere målrettede
vejlednings- og kontrolaktiviteter. På den måde undgås ikke alene en lang række fejl,
men skaber også en synlig konsekvens for de skatteydere, der bevidst begår fejl.
Resultaterne af complianceundersøgelsen af de små og mellemstore virksomheder
for indkomståret 2012 kan således anskues som en tilstandsrapport, der både
fungerer som et nyttigt redskab for såvel den interne styring i organisationen og for
udviklingen
og
planlægningen
af
SKATs
indsats
på
området.
Complianceundersøgelserne er et centralt omdrejningspunkt i SKATs
vidensfunderede indsatsarbejde og hjælper dermed SKAT som myndighed til at
gøre tingene enkelt, effektivt og korrekt.
Overordnet set viser resultaterne for de små og mellemstore virksomheder for skat
og moms samlet set, at regelefterlevelsen i kroner og ører – det såkaldte skatte- og
momsgab – stort set er uforandret i forhold til 2010. Sættes dette i forhold til den
angivne skat og moms, er der sket et mindre fald i forhold til 2010.
SKAT, Indsats, november 2015
I
NDHOLDSFORTEGNELSE
3
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0004.png
I
NDHOLDSFORTEGNELSE
1. S
AMMENFATNING
........................................................................................ 7
Hovedresultater .............................................................................................................................................................. 7
Skatte- og momsgab....................................................................................................................................................... 7
Fejlprocenten................................................................................................................................................................... 8
Compliancegrad – den samlede regelefterlevelse ..................................................................................................... 8
2. I
NDLEDNING
............................................................................................... 10
3. U
DVIKLINGEN FRA
2008
TIL
2012 ................................................................ 11
Udviklingen fra 2008 til 2012 vedrørende skat ...................................................................... 11
Udviklingen fra 2008 til 2012 vedrørende moms .................................................................. 15
4. R
EGELEFTERLEVELSEN I
2012 .................................................................... 18
Regelefterlevelsen i 2012 vedrørende skat.............................................................................. 18
Regelefterlevelsen i 2012 vedrørende moms.......................................................................... 22
5. S
KATTEGAB OG MOMSGAB FOR DE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I
2012 .............................................................................................................24
Skattegabet................................................................................................................................... 24
Momsgabet .................................................................................................................................. 29
6. F
EJLTYPER
..................................................................................................32
Fejltyper for selskaber - skat ..................................................................................................... 32
Fejltyper for selvstændigt erhvervsdrivende – skat ............................................................... 34
Fejltypen private udgifter .......................................................................................................... 36
Fejltyper vedrørende momsgabet ............................................................................................ 38
7. A
PPENDIKS
.................................................................................................. 41
Afgrænsning og definitioner ..................................................................................................... 41
Afgrænsning mellem borgere og virksomheder ..................................................................................................... 41
Ekstreme observationer .............................................................................................................................................. 42
Omregning af skattegab fra årets priser til faste priser ......................................................................................... 43
Kontrolomfang og usikkerheder ............................................................................................................................... 44
Beregning af vægtede gennemsnit ............................................................................................................................. 45
Fejlprocent kontra træfprocent ................................................................................................................................. 46
SKATs complianceskala ............................................................................................................................................. 47
Skat og moms ................................................................................................................................................................ 50
Skattegabet og momsgabet ......................................................................................................................................... 51
Fejltyper 2012 – skat og moms ................................................................................................ 54
Selskaber: Fejltyper og anvendte skatteprocenter i 2012 ...................................................................................... 54
Selvstændigt erhvervsdrivende: Fejltyper og anvendte skatteprocenter i 2012 ................................................ 58
Fejltyper for moms ...................................................................................................................................................... 62
4
I
NDHOLDSFORTEGNELSE
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0005.png
T
ABELOVERSIGT
Tabel 1. Fejlprocent og andel af virksomheder, der bevidst har forsøgt at omgå skattereglerne. 2008, 2010 og 2012. Ekskl.
moms................................................................................................................................................................................... 11
Tabel 2. Fejlprocent og andel af virksomheder, der bevidst har forsøgt at omgå skattereglerne fordelt på branche. 2008, 2010
og 2012. Ekskl. moms ....................................................................................................................................................... 12
Tabel 3. Gennemsnitlig compliancegrad og gennemsnitligt provenugab. 2008, 2010 og 2012. Ekskl. moms .............................. 13
Tabel 4. Provenugabet i årets og faste priser. 2008, 2010 og 2012. Mia. kr. ...................................................................................... 14
Tabel 5. Provenugabets andel af beregnet slutskat. 2008, 2010 og 2012. Ekskl. moms. .................................................................. 15
Tabel 6. Fejlprocent, gennemsnitlig compliancegrad og gennemsnitligt momsgab. 2008, 2010 og 2012. Vedr. moms alene ..... 15
Tabel 7. Momsgabet i årets og faste priser. 2008, 2010 og 2012. Mio. kr. ......................................................................................... 17
Tabel 8. Momsgabets andel af momstilsvaret. 2008, 2010 og 2012. Pct. ........................................................................................... 17
Tabel 9. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og gennemsnitlig compliancegrad. 2012. Ekskl. moms........................................ 18
Tabel 10. Procentvis fordeling af compliancegrader på værdierne fra 0 til 6. 2012. Ekskl. moms ................................................. 19
Tabel 11. Forhøjelser og nedsættelser samt gennemsnitligt provenugab. 2012. Ekskl. moms. ....................................................... 21
Tabel 12. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og gennemsnitlig compliancegrad fordelt på omsætningens størrelse. 2012.
Ekskl. moms ....................................................................................................................................................................... 21
Tabel 13. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og gennemsnitlig compliancegrad fordelt på antal ansatte i virksomheden.
2012. Ekskl. moms ............................................................................................................................................................ 22
Tabel 14. Fejlprocent, gennemsnitligt momsgab og gennemsnitlig compliancegrad. 2012. Vedr. moms alene ............................ 22
Tabel 15. Forhøjelser og nedsættelser samt gennemsnitligt momsgab. 2012. Ekskl. moms............................................................ 23
Tabel 16. Provenugabet inkl. konfidensinterval og provenugabets andel af slutskatten. 2012. Ekskl. moms ............................... 24
Tabel 17. Skattegabet for virksomheder fordelt på compliancegrader. 2012. Ekskl. moms ............................................................ 25
Tabel 18. Provenugabet og andel af provenugabet fordelt efter antal ansatte. 2012. Ekskl. moms ............................................... 26
Tabel 19. Skattegabet for selskaber fordelt på brancher. 2012. Sorteret efter skattegab (faldende) ................................................ 27
Tabel 20. Skattegabet for selvstændigt erhvervsdrivende fordelt på brancher. 2012. Sorteret efter skattegab (faldende) ........... 28
Tabel 21. Momsgabet inkl. konfidensgrænser og momsgabets andel af momstilsvaret. 2012 ......................................................... 29
Tabel 22. Momsgab for virksomheder fordelt på brancher i 2012. Sorteret efter momsgab (faldende) ........................................ 30
Tabel 23. Skattegab for selskaber fordelt på hovedkategorier af fejl i 2012. Sorteret efter skattegab (faldende) .......................... 33
Tabel 24. Skattegab for selvstændigt erhvervsdrivende fordelt på hovedkategorier af fejl i 2012. Sorteret efter skattegab
(faldende) ............................................................................................................................................................................ 35
Tabel 25. Selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende med fejl vedr. private udgifter og gnst. reguleringsbeløb og provenugab
vedr. private udgifter. 2010 og 2012 ................................................................................................................................ 38
Tabel 26. Fordeling af reguleringsbeløb (før skat) vedr. private udgifter for hhv. selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende.
2010 og 2012. Pct. ............................................................................................................................................................. 38
Tabel 27. Momsgab fordelt på hovedkategorier af fejl. 2012. Sorteret efter momsgab (faldende) ................................................. 39
I
NDHOLDSFORTEGNELSE
5
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0006.png
F
IGUROVERSIGT
Figur 1. Fordeling af reguleringsbeløb før skat (histogram). 2012 ..................................................................................................... 20
A
PPENDIKSTABELLER
Appendikstabel 1. Udvalgte prisindeks. 2008-2012. Indeks .............................................................................................................. 43
Appendikstabel 2. Procentvis prisudvikling for udvalgte indeks. 2008-2012. Pct. ........................................................................... 44
Appendikstabel 3. Antal selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber i stikprøven i hele landet. ................................................... 45
Appendikstabel 4. Skatteydere og -arter omfattet af SKATs kontroller af tilfældigt udvalgte borgere og virksomheder ........... 52
A
PPENDIKSFIGURER
Appendiksfigur 1. SKATs complianceskala for skatteydernes evne til at efterleve reglerne .......................................................... 47
Appendiksfigur 2. Procesdiagram for ratingen ..................................................................................................................................... 48
Appendiksfigur 3. Kriterier for virksomhedernes indplacering på SKATs complianceskala.......................................................... 48
Appendiksfigur 4. Eksempler på complianceskalaen for virksomhederne ....................................................................................... 49
6
I
NDHOLDSFORTEGNELSE
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0007.png
1. S
AMMENFATNING
Complianceundersøgelsen kortlægger de små og mellemstore virksomheders
regelefterlevelse på skatteområde og fungerer som et nyttigt redskab for såvel den
interne styring i SKAT som for udviklingen og planlægningen af SKATs indsats på
området. Med viden om virksomhedernes regelefterlevelse er SKAT fremadrettet i
stand til at påvirke rammerne for virksomhedernes adfærd. Det sker både ved input
til forbedrede digitale løsninger, optimering af interne processer, regelændringer og
øget samarbejde med såvel relevante eksterne parter som på tværs af offentlige
myndigheder.
Regelefterlevelsen belyses via tre forskellige opgørelser
1
:
Skatte- og momsgabet
(forskellen mellem det, der burde angives i henholdsvis
skat og moms, hvis alle regler var overholdt, og det, der rent faktisk
angives).
Fejlprocenten
(den procentvise andel af virksomhederne, der har én eller flere
fejl i selvangivelsen).
Compliancegraden
(de små og mellemstore virksomheders samlede
regelefterlevelse i ét tal på en skala fra 0 til 6, hvor 0 modsvarer ingen
regelefterlevelse og 6, at alle regler er fulgt til punkt og prikke).
H
OVEDRESULTATER
Det overordnede resultat er, at regelefterlevelsen for de små og mellemstore
virksomheder i 2012 er fastholdt på samme niveau som ved tidligere opgørelser.
Resultaterne viser mere specifikt, at
skattegabet
for de små og mellemstore
virksomheder er faldet fra 13 pct. i 2010 til 12 pct. i 2012, når der sammenlignes
med virksomhedernes samlede skat.
Momsgabet
er faldet fra 2,7 pct. i 2010 til 2,2 pct.
i 2012 målt i procent som andel af virksomhedernes samlede moms. Ændringerne
er imidlertid ikke statistisk signifikante og kan således skyldes tilfældig variation.
Fejlprocenten
blandt samtlige små og mellemstore virksomheder (når der ses bort fra
momsforhold) er steget fra 54 pct. i 2010 til 56 pct. i 2012. Dette er en marginal
ændring, og stigningen er ikke statistisk signifikant. Stigningen fra 2008, hvor
fejlprocenten var 52 pct., til 2012 er imidlertid statistisk signifikant.
Den gennemsnitlige
compliancegrad
for virksomhederne under ét er på 3,98. Der er
tale om en svagt reduceret regelefterlevelse ift. 2010, hvor compliancegraden var
4,05. Det kan dog skyldes tilfældigheder (dvs. faldet er ikke statistisk signifikant).
S
KATTE
-
OG MOMSGAB
Skattegabet i kroner og ører for små og mellemstore virksomheder er
isoleret set opgjort til 9,2 mia. kr. for indkomståret 2012, hvilket er en svag
stigning fra 8,7 mia. kr. i 2010 (2012-priser). Denne ændring kan skyldes
statistisk usikkerhed.
1
Definitionerne findes i afsnittet Appendiks.
1.
S
AMMENFATNING
7
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0008.png
Målt i procent som andel af virksomhedernes beregnede slutskat er
skattegabet faldet fra 13 pct. i 2010 til 12 pct. i 2012.
Skattegabet kan skyldes både fejl og bevidste forsøg på at omgå reglerne.
Halvdelen af skattegabet for små og mellemstore virksomheder kan
henføres til virksomheder, der bevidst forsøger at omgå skattereglerne.
Disse udgør kun 10 pct. af det samlede antal små og mellemstore
virksomheder.
Virksomheder uden ansatte bidrager isoleret set med godt 65 pct. af
skattegabet.
Momsgabet i kroner og ører for små og mellemstore virksomheder er
isoleret set opgjort til 2,8 mia. kr. Dette er på niveau med momsgabet i 2010
(2012-priser).
Målt i procent som andel af virksomhedernes samlede moms er momsgabet
faldet fra 2,7 pct. i 2010 til 2,2 pct. i 2012.
F
EJLPROCENTEN
Fejlprocenten blandt samtlige små og mellemstore virksomheder (når der
ses bort fra momsforhold) er steget fra 54 pct. i 2010 til 56 pct. i 2012.
Dette er en marginal ændring, og stigningen er ikke statistisk signifikant.
Stigningen fra 2008, hvor fejlprocenten var 52 pct., til 2012 er imidlertid
statistisk signifikant.
Deler man virksomhederne op i selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende,
er de tilsvarende fejlprocenter for 2012 henholdsvis 46 pct. og 61 pct.
Andelen af virksomheder med fejl vokser med omsætningens størrelse.
Fejlprocenten er betydelig højere blandt virksomheder med omsætning over
10 mio. kr., end den er for virksomheder med 0 kr. i omsætning – 74 pct.
mod 38 pct.
Fejl optræder hyppigst i fire brancher:
Hotel og restauration
(75 pct.),
Transport
(75 pct.),
Kultur og fritid
(74 pct.) samt
Undervisning
(73 pct.). Branchen
Finansiering og forsikring
klarer sig bedst med fejl i 25 pct. af virksomhederne.
C
OMPLIANCEGRAD
–
DEN SAMLEDE REGELEFTERLEVELSE
Den gennemsnitlige
compliancegrad
for virksomhederne under ét er på 3,98.
Der er tale om en svagt reduceret regelefterlevelse ift. 2010, hvor
compliancegraden var 4,05. Det kan dog skyldes tilfældigheder (dvs. faldet
er ikke statistisk signifikant).
Andelen af små og mellemstore virksomheder, der bevidst forsøger at omgå
skattereglerne, udgør 10 pct. af virksomhederne i 2012 (lig 2008 og 2010).
Der er altså en meget klar overvægt af virksomheder, der ønsker at følge
reglerne.
Selskaber er overordnet mere efterrettelige end selvstændigt
erhvervsdrivende. De gennemsnitlige compliancegrader er henholdsvis 4,33
og 3,79. Andelen af virksomheder, der bevidst forsøger at omgå
8
1.
S
AMMENFATNING
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0009.png
skattereglerne, er dog stort set den samme for de selvstændigt
erhvervsdrivende som for selskaberne (10 pct. og 9 pct.).
Der er en klar tendens til, at regelefterlevelsen falder med stigende omsæt-
ning. Regelefterlevelsen falder også, jo flere ansatte der er i virksomheden.
Andelen af virksomheder, der bevidst forsøger at omgå skattereglerne, er
højest i
Hotel- og restaurationsbranchen
på 27 pct. Brancherne
Bygge og anlæg
og
Transport
har også høje andele på hhv. 17 og 16 pct. I den anden ende af
spektret klarer branchen
Finansiering og forsikring
sig bedst med blot 4 pct. af
virksomhederne, der bevidst forsøger at omgå skattereglerne.
1.
S
AMMENFATNING
9
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0010.png
2. I
NDLEDNING
SKAT gennemfører for hvert andet indkomstår en såkaldt complianceundersøgelse,
hvor danskernes efterlevelse af skattereglerne kortlægges. I denne rapport
præsenteres resultaterne for indkomståret 2012 for de små og mellemstore
virksomheder. Hertil hører både selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber.
Forhold vedrørende told og afgifter samt vedrørende skat for store virksomheder
med mere end 250 ansatte er ikke omfattet af undersøgelsen og indgår derfor ikke i
skatte- og momsgabet for de små og mellemstore virksomheder. SKAT arbejder på
at udvikle metoder, så det samlede omfang af den manglende regelefterlevelse for
alle typer skatteydere kan kortlægges og for både skat, moms og afgifter.
For de små og mellemstore virksomheder baserer undersøgelsen sig på en
dybdegående kontrol af 2.998 virksomheder. Denne stikprøve er udvalgt, så den
udgør et repræsentativt udsnit af alle de små og mellemstore virksomheder med op
til 250 ansatte. Ved hver enkelt kontrol er der foretaget en grundig gennemgang af
alle virksomhedens skattemæssige forhold. Blandt alle kontrollerede virksomheder,
som er momsregistrerede, er der tillige foretaget en kontrol af virksomhedens
momsforhold (i alt 1.877 kontroller). Som hovedregel har SKAT ved kontrollen
aflagt virksomheden et på forhånd aftalt besøg. I hvert tilfælde, hvor der ikke er
selvangivet korrekt, registreres de forskellige typer af fejl, og den samlede ændring af
beskatningsgrundlaget opgøres.
På basis af det omfattende kontrolarbejde kan man følge, hvordan
efterretteligheden udvikler sig blandt de små og mellemstore virksomheder.
Resultaterne giver værdifuld viden om, hvilke områder der er særligt risikobetonede,
og dermed også input til planlægning af den nødvendige indsats.
Undersøgelsen bidrager desuden til at sikre, at alle typer af små og mellemstore
virksomheder har en sandsynlighed for at blive udtaget til kontrol – uanset om alt
på overfladen ser ud til at være i orden. Dette er væsentligt i forhold til at
opretholde retssikkerheden, og er et vigtigt redskab til, at SKAT løbende kan
overvåge, om nye typer af fejl opstår.
Rapporten er organiseret på følgende måde. Først følger en beskrivelse af
udviklingen fra 2010 til 2012 – dog med enkelte tilbageblik tilbage til 2008 – i
regelefterlevelsen samt en opgørelse af skatte- og momsgabet for de små og
mellemstore virksomheder. Herefter præsenteres resultater for regelefterlevelsen og
skattegabet og momsgabet for virksomhederne i 2012. Til sidst ses nærmere på de
konstaterede fejltyper. Endelig afrundes rapporten med appendiks med
gennemgang af metoder og definitioner.
10
2.
I
NDLEDNING
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0011.png
3. U
DVIKLINGEN FRA
2008
TIL
2012
Resultaterne fra SKATs tre seneste complianceundersøgelser belyser samlet forskel-
lene i virksomhedernes regelefterlevelse fra 2008 til 2012. Udviklingen belyses
overordnet ved de gennemsnitlige compliancegrader, fejlprocenter og skatte- og
momsgab. Resultaterne præsentres først vedrørende skat og dernæst for moms.
U
DVIKLINGEN FRA
2008
TIL
2012
VEDRØRENDE SKAT
Den procentvise andel af virksomhederne, der har én eller flere fejl i selvangivelsen,
som resulterer i en skattemæssig regulering, benævnes fejlprocenten. En opgørelse
af fejlprocenten er således god til at sige noget om, hvor udbredt det er, at
virksomhederne begår fejl, men siger til gengæld ikke umiddelbart noget om
størrelsen af fejlene eller alvoren heraf. Det er imidlertid altid væsentligt at vide, om
det er mange eller et fåtal af virksomheder, der ikke formår eller ønsker at angive
korrekt.
Som det ses i tabel 1, er der sket en svag stigning i fejlprocenten for alle virksom-
heder fra 52 i 2008 til 54 i 2010 og yderligere til 56 i 2012. Stigningen fra 2010 til
2012 er ikke statistisk signifikant, mens stigningen fra 2008 til 2012 er statistisk
signifikant. I tabellen er der set bort fra moms.
Fejlprocenterne er for alle årene højere for de selvstændigt erhvervsdrivende end
for selskaberne. For selskaberne er fejlprocenten på 46 i 2012 igen på niveau med
fejlprocenten i 2008, mens der i 2010 oplevedes et svagt fald i fejlprocenten til 44.
Faldet fra 2008 til 2010 og stigningen fra 2010 til 2012 er ikke statistisk signifikante.
For de selvstændigt erhvervsdrivende er der sket en stigning i fejlprocenten fra 54 i
2008 til 60 i 2010 og endelig til 61 i 2012. Stigningen fra 2008 til 2010 er statistisk
signifikant, mens dette ikke er tilfældet for stigningen mellem 2010 og 2012.
Tabel 1. Fejlprocent og andel af virksomheder, der bevidst har forsøgt at omgå skattereglerne.
2008, 2010 og 2012. Ekskl. moms
Fejlprocent
Ejerform
2008
Pct.
Selskaber
Selvstændigt erhvervsdrivende
I alt
46
54
52
2010
Pct.
44
60
54
2012
Pct.
46
61
56
Andel af virksomheder, der bevidst har
forsøgt at omgå skattereglerne
2008
Pct.
9
10
10
2010
Pct.
9
10
10
2012
Pct.
9
10
10
Det ses også af tabellen, at andelen af virksomheder, der bevidst har forsøgt at
omgå skattereglerne, har ligget konstant på 10 pct. for alle indkomstårene.
Samme udvikling gør sig gældende for både selskaber og selvstændigt erhvervsdri-
vende, hvor andelen af hhv. selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende, der bevidst
har forsøgt at omgå skattereglerne er fastholdt på 2008 niveau i både 2010 og 2012.
Andelen af virksomheder, der bevidst har forsøgt at omgå skattereglerne er svagt
højere for selvstændigt erhvervsdrivende (10 pct.) end for selskaber (9 pct.). For-
3.
U
DVIKLINGEN
FRA
2008
TIL
2012
11
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0012.png
skellen i andelen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber er langt fra
statistisk signifikant.
Tabel 2 viser udviklingen fra 2008 til 2012 i fejlprocent og andel virksomheder, der
bevidst har forsøgt at omgå skattereglerne fordelt på brancher.
Der er gengangere i de brancher med de højeste fejlprocenter i årene 2008 til 2012.
Danner man en top-5 liste med de brancher, som har de højeste fejlprocenter i
hvert år, fremgår det af tabellen, at 7 forskellige brancher optræder på top-5 liste i et
eller flere af årene.
Det drejer sig om brancherne:
Hotel og restauration, Transport, Kultur og fritid,
Undervisning, Sundhed og socialvæsen, Bygge og anlæg
samt
Information og kommunikation.
Hotel og restaurationsbranchen
har i alle tre undersøgelser enten den højeste eller
næsthøjeste fejlprocent. Branchen
Undervisning
har ligget blandt de fire højeste
fejlprocenter i hvert af de tre år. Denne branche omfatter bl.a. computerkurser,
personlig coaching m.v. samt køreskoler. Ligeledes ligger
Transport, Kultur og fritid,
Sundhed og socialvæsen
samt
Bygge- og anlægsbranchen
relativt stabilt med en placering i
top-5 i to af de tre senest undersøgte indkomstår.
Tabel 2. Fejlprocent og andel af virksomheder, der bevidst har forsøgt at omgå skattereglerne
fordelt på branche. 2008, 2010 og 2012. Ekskl. moms
Fejlprocent
Branche
2008
Pct.
Hotel og restauranter
Transport
Kultur og fritid
Undervisning
Sundhed og socialvæsen
Industri
Information og kommunikation
Vidensservice
Rejsebureauer, rengøring og anden
operationel service
Handel
Bygge og anlæg
Landbrug, skovbrug, fiskeri og
råstofudvinding
Andre serviceydelser
Ejendomshandel og udlejning
Uoplyst erhverv
Finansiering og forsikring
Øvrige (<15 fejl pr. branche)
I alt
71
73
64
65
61
63
59
58
60
58
64
44
51
44
44
30
31
52
2010
Pct.
71
62
63
78
66
61
67
64
62
64
67
55
57
53
39
28
50
54
2012
Pct.
75
75
74
73
67
64
64
63
63
62
62
61
56
55
47
25
54
56
Andel af virksomheder, der bevidst
har forsøgt at omgå skattereglerne
2008
Pct.
23
16
10
19
6
8
11
12
16
14
17
8
9
6
6
4
0
10
2010
Pct.
28
25
12
17
10
9
9
9
10
15
12
10
9
11
5
6
16
10
2012
Pct.
27
16
12
3
7
12
11
14
12
14
17
9
7
9
5
4
11
10
Note: At andelen af virksomheder, der har forsøgt at omgå skattereglerne for undervisningsbranchen, kun er på 3 pct. i 2012, kan skyldes,
at der blot er omkring 30 observationer i stikprøven og usikkerheden er derfor stor.
12
3.
U
DVIKLINGEN
FRA
2008
TIL
2012
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0013.png
Ved at fokusere på andelen af virksomheder, som bevidst har forsøgt at omgå
skattereglerne, er der – som for fejlprocenten - tale om få brancher, der tegner sig
for de største andele i en eller flere af de seneste tre undersøgelser.
På top-5 listen over højeste andel af virksomheder, som bevidst har forsøgt at omgå
skattereglerne i en eller flere af undersøgelserne er der tale om 7 brancher, der går
igen, og det er stort set de samme brancher som lå på fejlprocentens top-5 liste. Det
drejer sig om brancherne:
Hotel- og restauration, Bygge- og anlæg, Transport, Undervisning,
Handel, Vidensservice
samt
Kultur og fritid.
For alle årene findes den største andel af virksomheder, der har forsøgt at omgå
skattereglerne bevidst, i hotel- og restaurationsbranchen med andele mellem 23-27
pct. Også transportbranchen samt
bygge- og anlægsbranchen
ligger i alle tre
undersøgelser blandt de brancher i top-5 med andele mellem 16-25 pct. for
transportbranchen
og 12-17 pct. for
bygge- og anlægsbranchen.
Ses der bort fra virksomheder med uoplyst branche, er fejlprocenten og andelen af
virksomheder, der bevidst har forsøgt at omgå skattereglerne, i 2012 lavest i
brancherne:
Finansiering og forsikring, Ejendomshandel og udlejning
samt
Andre serviceydelser.
Fejlprocenten i
Finansiering og forsikringsbranchen
er faldet til 25 pct. i 2012, mens
fejlprocenten i brancherne
Ejendomshandel og udlejning
samt
Andre serviceydelser
ligger
omkring gennemsnittet for alle brancher på omkring 55-56 pct. Andelen af
virksomheder, der bevidst har forsøgt at omgå skattereglerne, ligger for alle tre
brancher under gennemsnittet på 10 pct.
I tabel 3 ses den gennemsnitlige compliancegrad og det gennemsnitlige provenugab
for alle virksomheder og opdelt på ejerform.
Det gennemsnitlige provenugab – dvs. netto efter skat - for alle virksomheder ligger
på 28.500 kr. i 2012. Dette er på samme niveau som i 2010 (i 2012-priser) og svagt
lavere end i 2008 (2012-priser).
For selskaber er det gennemsnitlige provenugab for 2012 faldet svagt i forhold til
det gennemsnitlige provenu i 2010 (2012-priser), men steget svagt i forhold til 2008
(2012-priser). For selvstændigt erhvervsdrivende er det gennemsnitlige provenugab i
2012 på samme niveau som i 2010 (2012-priser) og faldet i forhold til 2008 (2012-
priser).
Tabel 3. Gennemsnitlig compliancegrad og gennemsnitligt provenugab. 2008, 2010 og 2012.
Ekskl. moms
Gennemsnitlig compliancegrad
Ejerform
2008
Index (0-6)
Selskaber
Selvstændigt erhvervsdrivende
I alt
4,29
4,05
4,13
2010
Index (0-6)
4,40
3,86
4,05
2012
Index (0-6)
4,33
3,79
3,98
Gennemsnitligt provenugab
(2012-priser)
2008
Kr.
45.300
24.700
30.600
2010
Kr.
49.600
20.500
28.500
2012
Kr.
47.300
21.000
28.500
Note: Der er set bort fra reguleringer mht. moms. Det gennemsnitlige provenugab er kun beregnet for de virksomheder, hvor der er sket
en regulering. Der er set bort fra to ekstreme observationer i 2008 og en i 2010.
Forbrugerprisindekset er benyttet ved omregning fra årets til faste priser (2012-priser).
I tabel 3 ses også den gennemsnitlige compliancegrad for alle virksomheder og
opdelt på ejerform. Compliancegraden er det enkeltstående tal, der bedst udtrykker
3.
U
DVIKLINGEN
FRA
2008
TIL
2012
13
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0014.png
den samlede regelefterlevelse. I hver kontrol vurderes den respektive virksomheds
grad af compliance på en skala fra 0 til 6, hvor 6 er bedst.
Den gennemsnitlige compliancegrad for alle virksomheder er faldende over årene
fra 4,13 i 2008 til 4,05 i 2010 og 3,98 i 2012. Faldet fra 2010 til 2012 er ikke statistisk
signifikant, men det er til gengæld faldet fra 2008 til 2012. Compliancegraden i 2012
på 3,98 ligger i kategorien lys grøn – som i 2010 og 2008.
Compliancegraden er – for alle årene - signifikant højere blandt selskaber end
blandt selvstændigt erhvervsdrivende. Dvs. at selskaber har en højere regelefter-
levelse end selvstændigt erhvervsdrivende.
For selskaber ligger compliancegraden for 2012 på 4,33 og er dermed er lidt lavere
end compliancegraden på 4,40 i 2010, men højere end 4,29 i 2008. Compliance-
graden for selskaber over alle årene har således svaret til en lys grøn rating – hvilket
betyder, at selskaberne, som en gennemsnitsbetragtning, har viljen til at følge
skattereglerne, og at enkle fejl skyldes forglemmelse eller manglende viden.
Compliancegraden for selvstændigt erhvervsdrivende er faldet over årene og ligger i
2012 på 3,79. Faldet fra 2008 til 2010 er statistisk signifikant, mens faldet fa 2010 til
2012 ikke er statistisk signifikant.
Provenugabet fremgår af tabel 4. Tabellen viser provenugabet opdelt på selskaber
og selvstændigt erhvervsdrivende i årets priser og i faste priser. Skattegabet vises
uden få men ekstreme observationer.
2
Tabel 4. Provenugabet i årets og faste priser. 2008, 2010 og 2012. Mia. kr.
Årets priser
Ejerform
Selskaber
Selvstændigt erhvervsdrivende
I alt
2008
3,6
4,8
8,4
2010
3,9
4,3
8,3
2012
4,4
4,8
9,2
2008
3,9
5,2
9,1
Faste priser
2010
4,2
4,5
8,7
2012
4,4
4,8
9,2
Note: Forbrugerprisindekset er benyttet ved omregning fra årets til faste priser (2012-priser).
At summen af skattegabet for hhv. selskaber og erhvervsdrivende ikke for alle år er lig det samlede skattegab skyldes afrunding af beløbene.
Der er set bort fra to ekstreme observationer i 2008 og en i 2010.
Når provenugabet skal sammenlignes for år til år er det mest korrekt at
sammenligne provenugabene i faste priser. Ligesom i undersøgelsen af borgernes
regelefterlevelse er der her valgt at anvende udviklingen i forbrugerprisindekset,
som Danmarks Statistik opgør, for at korrigere for inflationen.
Det fremgår af tabellen, at provenugabet opgjort i faste priser er stort set det samme
i 2008 og 2012 på hhv. 9,1 og 9,2 mia. kr. Sammenligner man alene udviklingen fra
2010 til 2012, er provenugabet steget med ca. 500 mio. kr. målt i 2012-priser. Denne
stigning er imidlertid langt fra statistisk signifikant.
Identifikationen af de ekstreme reguleringer er som tidligere nævnt bestemt ved en metode udarbejdet af lektor ved
Københavns Universitet, Anders Milhøj. I indkomståret 2012 var der ingen ekstreme observationer. I indkomstårene 2010 og
2008 var der hhv. to og en ekstrem observation vedr. skat.
2
14
3.
U
DVIKLINGEN
FRA
2008
TIL
2012
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0015.png
Provenugabet i faste priser er steget fra 2010 til 2012 for både selskaber og
selvstændigt erhvervsdrivende – med ca. 200 mio. kr. for selskaberne og ca. 300
mio. kr. for de selvstændigt erhvervsdrivende.
Sammenlignes med 2008 ses, at provenugabet fra 2008 til 2010 dækker over
modsatrettede bevægelser. Således er provenugabet steget svagt for selskaberne fra
3,9 mia. i 2008 til 4,2 mia. i 2010. Omvendt er provenugabet faldet noget for de
erhvervsdrivende fra 5,2 mia. i 2008 til 4,5 mia. kr. i 2010. Faldet i provenugabet for
de erhvervsdrivende kan navnlig henføres til et fald i taksationer på over 800 mio.
kr. - taksationer omfatter de sager, hvor den erhvervsdrivende slet ikke har
selvangivet noget beløb.
Tabel 5 viser fordelingen af skattegabet i forhold til slutskatten for alle virksom-
heder
Tabel 5. Provenugabets andel af beregnet slutskat. 2008, 2010 og 2012. Ekskl. moms.
Provenugab i pct. af beregnet slutskat
2008
Alle virksomheder
13,0
Note: Der er set bort fra to ekstreme observationer i 2008 og en i 2010.
2010
13,0
2012
12, 1
Af tabel 5 ses, at provenugabet over årene har ligget mere eller mindre konstant på
12-13 pct. af slutskatten.
U
DVIKLINGEN FRA
2008
TIL
2012
VEDRØRENDE MOMS
Tabel 6 viser udviklingen i fejlprocent for momsforhold isoleret set, den samlede
rating blandt de virksomheder, der er kontrolleret for moms, og det gennemsnitlige
momsgab for indkomstårene 2008, 2010 og 2012.
For alle virksomheder er fejlprocenten vedrørende moms alene steget fra 40 og 41
pct. i hhv. 2008 og 2010 til 46 pct. i 2012. Stigningen på 5 pct.-point fra 2010 til
2012 er statistisk signifikant, mens den marginale stigning fra 2008 til 2010 ikke var
statistisk signifikant.
Tabel 6. Fejlprocent, gennemsnitlig compliancegrad og gennemsnitligt momsgab. 2008, 2010
og 2012. Vedr. moms alene
Fejlprocent
Ejerform
2008
Pct.
Selskaber
Selvstændigt erhvervsdrivende
I alt
40
40
40
2010
Pct.
34
44
41
2012
Pct.
38
49
46
Gennemsnitlig
compliancegrad
2008
Index
(0-6)
3,70
3,87
3,82
2010
Index
(0-6)
3,92
3,64
3,72
2012
Index
(0-6)
3,71
3,54
3,59
Gennemsnitlige momsgab
(2012-priser)
2008
Kr.
40.700
15.700
22.800
2010
Kr.
30.300
15.300
18.900
2012
Kr.
24.700
14.400
17.000
Note: Resultaterne omfatter ændringer mht. moms. Det gennemsnitlige momsgab er kun beregnet for de virksomheder, hvor der er
sket en regulering.
Der er set bort fra en ekstrem observation i 2008.
Forbrugerprisindekset er benyttet ved omregning fra årets til faste priser (2012-priser).
3.
U
DVIKLINGEN
FRA
2008
TIL
2012
15
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0016.png
Fejlprocenten er også steget for hhv. selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende fra
2010 til 2012, og har begge år ligget højere for de selvstændigt erhvervsdrivende (44
pct. i 2010 og 49 pct. i 2012) end for selskaber (34 pct. i 2010 og 38 pct. i 2012).
Fejlprocenten for selskaber ligger dog fortsat lavere i 2012 end fejlprocenten på 40 i
2008. Faldet i fejlprocenten fra 2008 til 2010 for selskaberne var lige akkurat
statistisk signifikant, mens stigningen fra 2010 til 2012 for selskaberne ikke er
statistisk signifikant.
Fejlprocenten for selvstændigt erhvervsdrivende er steget hvert år fra 2008 til 2012.
Således ligger fejlprocenten i 2012 på 49 pct., mens den var 44 pct. i 2010 og 40 pct.
i 2008. Stigningen fra 2008 til 2010 så vel som stigningen fra 2010 til 2012 er begge
statistisk signifikante.
Det gennemsnitlige momsgab er kun beregnet for de virksomheder, hvor der er
sket en regulering. For virksomheder i Danmark er det gennemsnitlige momsgab
faldet fra 20.900 kr. i 2008 til 18.000 kr. i 2010 og 17.000 kr. i 2012.
Det gennemsnitlige momsgab for selskaber er faldet fra 37.300 kr. i 2008 til 28.800
kr. i 2010 og igen til 24.700 kr. i 2012. Det gennemsnitlige momsgab for selvstæn-
digt erhvervsdrivende er langt lavere end for selskaber og har over alle årene ligget
mere eller mindre konstant på ca. 14.500 kr.
I selve ratingen er der ikke foretaget en skelnen mellem moms og skat. Ratingen i
tabel 6 er altså udtryk for den samlede rating i de virksomheder, der både er
kontrolleret for moms og skat.
Som det fremgår af tabellen, er der sket et mindre fald i ratingen for virksomheder
fra år til år. I 2008 var ratingen på 3,82, hvorefter den faldt til 3,72 i 2010, og i 2012
er den faldet til 3,59. Faldene i ratingen mellem 2008 og 2010 og mellem 2010 og
2012 er statistisk signifikante.
Ratingen for selvstændigt erhvervsdrivende er – som for virksomheder under et -
faldet fra år til år og faldt fra 3,64 i 2010 til 3,54 i 2012. Ratingen for selskaber faldt
også fra 2010 (3,92) til 2012 (3,71), men steg fra 2008 (3,70) til 2010. Ratingen i
2012 er nu på samme niveau som i 2008.
Ligesom for provenugabet opgøres momsgabet både i årets og i faste priser.
Momsgabet vises uden få men ekstreme observationer.
3
Udviklingen i momsgabet fremgår af tabel 7.
Identifikationen af de ekstreme reguleringer er som tidligere nævnt bestemt ved en metode udarbejdet af lektor ved
Københavns Universitet, Anders Milhøj. Der er ingen ekstreme reguleringer vedrørende moms i indkomstårene 2010 og
2012. I indkomståret 2008 var der blot en enkelt ekstrem regulering og momsgabet for 2008 med den ekstreme observation er
2,7 mia.
3
16
3.
U
DVIKLINGEN
FRA
2008
TIL
2012
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0017.png
Tabel 7. Momsgabet i årets og faste priser. 2008, 2010 og 2012. Mio. kr.
Årets priser
Ejerform
Selskaber
Selvstændigt erhvervsdrivende
I alt
2008
1.596
1.563
3.159
2010
1.062
1.640
2.702
2012
1.049
1.749
2.798
2008
1.741
1.705
3.445
Faste priser
2010
1.118
1.726
2.843
2012
1.049
1.749
2.798
Note: Forbrugerprisindekset er benyttet ved omregning fra årets til faste priser (2012-priser).
Der er set bort fra en ekstrem observation i 2008.
Ligesom i forbindelse med estimering af provenugabet i faste priser er det her valgt
at anvende udviklingen i forbrugerprisindekset, som Danmarks Statistik opgør, for
at korrigere for inflationen.
Det fremgår af tabel 7, at momsgabet i faste priser er faldet fra 3,4 mia. kr. i 2008 til
godt 2,8 mia. kr. i 2010 og knap 2,8 mia. kr. i 2012.
I 2008 var selskaber og selvstændigt erhvervsdrivendes andel af momsgabet i faste
priser mere eller mindre lige store med ca. 1,7 mia. kr. for hver ejerform.
Selskabernes momsgab er derefter faldet til 1,1 mia. kr. i 2010 (2012-priser) og
endelig 1 mia. kr. i 2012. For de selvstændigt erhvervsdrivende har momsgabet
ligget mere eller mindre stabilt over årene på omkring 1,7 mia. kr. (2012-priser).
Som det fremgår af tabel 8 har momsgabet som andel af momstilsvaret ligget
mellem 2-3 pct. over de seneste tre undersøgelser, med et fald til 2,2 pct. i 2012. For
selskaber er andelen af momstilsvaret faldet fra 1,8 pct. i 2008 til 1,2 pct. i 2012. For
de selvstændigt erhvervsdrivende er momsgabets andel af momstilsvaret faldet fra
7,3 pct. i 2008 til 6 pct. i 2010 og 4,8 pct. i 2012.
Tabel 8. Momsgabets andel af momstilsvaret. 2008, 2010 og 2012. Pct.
Momsgabets i pct. af momstilsvar
Ejerform
Selskaber
Selvstændigt erhvervsdrivende
I alt
2008
1,8
7,3
2,9
2010
1,4
6,0
2,7
2012
1,2
4,8
2,2
3.
U
DVIKLINGEN
FRA
2008
TIL
2012
17
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0018.png
4. R
EGELEFTERLEVELSEN I
2012
I dette kapitel beskrives regelefterlevelsen for indkomstår 2012, dog vil der fra tid til
anden sammenholdes med tal fra indkomstårene 2010 og 2008. Først gennemgås
regelefterlevelsen vedrørende skat og dernæst vedrørende moms. Resultaterne
vedrørende skat er fordelt på ejerform, omsætningsstørrelse, antal ansatte og
brancher. Resultaterne vedrørende moms er præsenteret for alle virksomheder
under ét og pr. ejerform.
R
EGELEFTERLEVELSEN I
2012
VEDRØRENDE SKAT
Dette afsnit præsenterer resultaterne vedrørende skat for indkomstår 2012. Der ses
bort fra moms.
Tabel 9 viser fejlprocenten og den samlede rating blandt samtlige kontrollerede
virksomheder, samt det gennemsnitlige skattegab i de virksomheder, hvor der er
fundet fejl.
Som tidligere nævnt, angiver fejlprocenten den procentvise andel af virksom-
hederne, der har én eller flere fejl i selvangivelen, der resulterer i en skattemæssig
regulering.
Det fremgår af tabellen, at fejlprocenten er 56 for samtlige kontrollerede virksom-
heder. Fejlprocenten er højere for de selvstændigt erhvervsdrivende på 61 sammen-
lignet med selskaberne, hvor fejlprocenten er 46.
Tabel 9. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og gennemsnitlig compliancegrad. 2012. Ekskl.
moms
Gennemsnitligt skattegab
Ejerform
Selskaber
Selvstændigt erhvervsdrivende
I alt
Fejlprocent
Pct.
46
61
56
Provenu
Kr.
47.300
21.000
28.500
Bruttoprovenu
Kr.
50.300
24.700
32.000
Gennemsnitlig Virksomheder
compliancegrad i stikprøven
Index (0-6)
4,33
3,79
3,98
Antal
959
2.039
2.998
Note: Der er set bort fra reguleringer mht. moms. Det gennemsnitlige skattegab er kun beregnet for de virksomheder, hvor der er sket en
regulering.
Tabel 9 viser også de gennemsnitlige provenugab og bruttoprovenugab pr.
virksomhed, hvor der er sket en regulering. Som tidligere nævnt, udtrykker det
gennemsnitlige provenugab nettoværdien (altså forhøjelser minus nedsættelser),
mens det gennemsnitlige bruttoprovenugab er den numeriske værdi, dvs. der tages
ikke højde for fortegnet af skatteværdien af reguleringen.
Det gennemsnitlige provenugab for virksomheder, hvor der er fundet fejl, er på
28.500 kr. i 2012. Korrigerer man yderligere for, at der er fejl i 56 pct. af sagerne,
svarer det til et gennemsnitligt provenugab på knap 16.000 kr. blandt samtlige
kontroller og ikke blot blandt de regulerede.
For selskaberne udgør de gennemsnitlige provenugab 47.300 kr. mod 21.000 kr. for
de selvstændigt erhvervsdrivende. Dvs. at det gennemsnitlige skattegab for selskaber
18
4.
R
EGELEFTERLEVELSEN
I
2012
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0019.png
i 2012 er mere end dobbelt så stort som det gennemsnitlige skattegab for
selvstændigt erhvervsdrivende. Ofte er selskaberne større end de selvstændigt
erhvervsdrivende og derfor er der mere at kontrollere og det er dermed nemmere at
begå fejl. Desuden vil de fejl, der begås, ofte være større i kraft af virksomhedens
størrelse.
Det gennemsnitlige bruttoprovenugab – dvs. gennemsnittet af den skattemæssige
værdi af alle fejl både nedsættelser og forhøjelser lagt sammen uden brug af fortegn
- for virksomheder i Danmark er på 32.000 kr. i 2012. Det gennemsnitlige
bruttoprovenugab er – som det gennemsnitlige provenugab - dobbelt så højt for
selskaber (50.300 kr. i 2012) som for selvstændigt erhvervsdrivende (24.700 kr. i
2012).
I tabel 10 er fordelingen af regelefterlevelsen på de syv compliancegrader opgjort
for alle virksomheder i 2012, samt for selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende
hver for sig.
For alle virksomheder under ét er det knap 10 pct., der havner i en af de tre
kategorier for virksomheder, der bevidst har forsøgt at omgå skattereglerne (rating
0-2). Hovedparten heraf er samtidig i den pæneste ende af kategorierne – dvs. lys
gule. Med andre ord er det godt 90 pct. af virksomhederne, der har vilje til at
efterleve reglerne. Dette var også mønstret for undersøgelserne i 2008 og 2010.
Tabel 10. Procentvis fordeling af compliancegrader på værdierne fra 0 til 6. 2012. Ekskl.
moms
Compliance grader
Ejerform
0
1
2
3
Andel i procent
Selskaber
Selvstændigt erhvervsdrivende
I alt
0,2
0,1
0,1
1,1
2,3
1,9
7,9
7,6
7,7
31,6
48,0
42,2
10,8
11,5
11,3
11,6
11,0
11,2
36,8
19,5
25,6
4
5
6
Rating
Gnst.
4,33
3,79
3,98
Den største andel af virksomhederne findes i kategorien 3, hvilket også har været
tilfældet for de tidligere indkomstår. I 2012 er andelen af virksomheder med mørk
grøn rating på godt 42 pct. I 2010 var andelen på knap 39 pct. og i 2008 på knap 36
pct. Dvs. at andelen af virksomheder i gruppen, hvor det er svært at afgøre, om
fejlen skyldes forglemmelse fra virksomhedens side eller om der er tale om bevidst
forsøg på omgåelse af skattereglerne, har været stigende over de seneste indkomstår.
Stigningen mellem 2008 og 2010 samt stigningen mellem 2010 og 2012 er begge
statistisk signifikante. Som nævnt tidligere (jf. Kap 2), får mange virksomheder, der
har udeholdt omsætning eller har trukket åbenlyst private udgifter fra i
virksomhedens regnskaber, ofte ratingen mørk grøn (altså rating 3).
Samtidig er andelen af virksomheder i kategorierne 4, 5 og 6 faldet svagt over de
seneste indkomstår og udgør samlet set i indkomståret 2012 godt 48 pct. Det
betyder, at de virksomheder, der vurderes at have viljen til at følge reglerne og hvor
der ikke laves fejl eller kun få, som vurderes at skyldes glemsomhed eller mangel på
viden, er faldet over årene.
Figur 1 viser den faktiske fordeling af alle de gennemførte reguleringer (før skat)
efter beløbets størrelse. Antallet af reguleringer er illustreret med søjlerne (værdi-
4.
R
EGELEFTERLEVELSEN
I
2012
19
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0020.png
aksen til venstre), mens den s-formede kurve er den kumulerede hyppighed i
procent (værdiaksen til højre).
Fordelingen er koncentreret om intervallet 0 til 20.000 kr., hvor 37 pct. af alle regu-
leringer er foretaget. Halvdelen af alle reguleringer ligger under 20.318 kr. (medianen)
og resten tilsvarende over. Samlet udgør beløbsstørrelser over 59.251 kr. præcis 25
pct. af det totale antal reguleringer.
Figur 1. Fordeling af reguleringsbeløb før skat (histogram). 2012
750
100%
80%
Antal reguleringer
500
60%
40%
250
20%
0
0%
-80-60
-40-20
0-20
40-60
80-100
120-140
160-180
200-220
240-260
280-300
< -100
Beløbsgrænser i tusinde kr.
Blandt de sager, hvor der er sket en regulering, er beløbet sat ned i knap 12 pct. af
tilfældene, dvs. her har virksomheden betalt for meget i skat, jf. Tabel 11. I de re-
sterende tilfælde er der sket en forhøjelse.
Det fremgår også af Tabel 11, at det gennemsnitlige provenugab for virksomheder,
der har fået en forhøjelse mere end dobbelt så stort, som det er for virksomheder,
der får en nedsættelse (34.400 kr. mod 14.800 kr.).
20
4.
R
EGELEFTERLEVELSEN
I
2012
>300
Kumulativ pct.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0021.png
Tabel 11. Forhøjelser og nedsættelser samt gennemsnitligt provenugab. 2012. Ekskl. moms.
Fordeling af reguleringer
Pct.
Nulresultat
Nedsættelser
Forhøjelser
I alt
0,2
11,8
88,0
100
Gennemsnitlige
provenugab
Kr.
0
-14.816
34.405
28.540
Virksomheder med fejl i
stikprøven
Antal
4
200
1.497
1.701
Tabel 12 viser sammenhængen mellem omsætningens størrelse og den observerede
regelefterlevelse. Ser man på fejlprocenten er det tydeligt, at denne vokser med
omsætningen. Samtidig er der en klar tendens til, at compliancegraden falder med
stigende omsætning.
Tabellen viser også, at både det gennemsnitlige provenugab og det gennemsnitlige
bruttoprovenugab stiger med omsætningen. Dog bortset fra virksomhederne med
omsætning mellem 10.000-100.000 og 0,5-1 mio. kr., som har et lavere
gennemsnitligt skattegab end virksomheder i forudgående omsætningsinterval.
Tabel 12. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og gennemsnitlig compliancegrad fordelt på
omsætningens størrelse. 2012. Ekskl. moms
Gennemsnitligt skattegab
Omsætning
Uoplyst
0
1-10.000
10.000 - 100.000
100.000 - 500.000
500.000 - 1 mio.
1 mio. – 10 mio.
> 10 mio.
I alt
Fejlprocent
Pct.
53
38
55
56
67
66
68
74
56
Provenu
Kr.
10.300
40.100
18.300
16.600
35.500
28.700
35.600
36.300
28.500
Bruttoprovenu
Kr.
14.000
42.600
18.700
17.700
36.500
33.100
41.500
45.900
32.000
Gennemsnitlig Virksomheder
compliancegrad i stikprøven
Index (0-6)
4,25
4,66
3,92
3,77
3,57
3,55
3,46
3,51
3,98
Antal
640
702
60
323
477
227
449
120
2.998
Note: Der er set bort fra reguleringer mht. moms. Det gennemsnitlige skattegab er kun beregnet for de virksomheder, hvor der er sket en
regulering.
I 2012 ligger de gennemsnitlige provenugab i gruppen uden omsætning højere end
for alle øvrige omsætnings-intervaller. Det samme gjorde sig gældende i 2008 og
2010 undersøgelserne. Der er altså bestemt også noget ”at komme efter” i gruppen
uden omsætning, selvom compliancegraderne ligger i den pæne ende.
Betydningen af virksomhedens størrelse målt på antallet af ansatte for graden af
regelefterlevelse er belyst i tabel 13.
Betydningen af virksomhedens størrelse målt på antallet af ansatte for graden af
regelefterlevelse er belyst i tabel 13. Overordnet kan det siges, at jo flere ansatte, der
er i virksomheden, desto højere er fejlprocenten og desto lavere er ratingen. Dog
med få undtagelser, fx stiger compliancegraden mellem grupperne 1-12 og 13-24
ansatte. For virksomheder med mellem 50 til 250 ansatte ligger ratingen i 2012 på
3,36, hvilket er klart den dårligste rating. Der er imidlertid tale om en bedring af
4.
R
EGELEFTERLEVELSEN
I
2012
21
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0022.png
ratingen for denne gruppe i forhold til 2008 og 2010, hvor den lå endnu lavere på
hhv. 2,88 og 3,11.
Tabel 13. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og gennemsnitlig compliancegrad fordelt på
antal ansatte i virksomheden. 2012. Ekskl. moms
Gennemsnitligt skattegab
Antal ansatte
0 ansatte
1-12 ansatte
13-24 ansatte
25-49 ansatte
50-250 ansatte
I alt
Fejlprocent
Pct.
53
65
72
72
78
56
Provenu
Kr.
25.800
37.100
25.100
800
74.200
28.500
Bruttoprovenu
Kr.
28.600
40.400
33.300
31.500
74.400
32.000
Gennemsnitlig Virksomheder
compliancegrad i stikprøven
Index (0-6)
4,12
3,53
3,61
3,51
3,36
3,98
Antal
2.322
535
73
37
31
2.998
Note: Der er set bort fra reguleringer mht. moms. Det gennemsnitlige skattegab er kun beregnet for de virksomheder, hvor der er sket
en regulering.
Forklaringen på, at det gennemsnitlige provenu for virksomheder med 25-49 ansatte er på blot 800 kr. er, at der i denne gruppe er flere
virksomheder med store negative reguleringer (nedsættelser) og at stikprøven er lille (dvs. større usikkerhed).
R
EGELEFTERLEVELSEN I
2012
VEDRØRENDE MOMS
Tabel 14 viser fejlprocenten for momsforhold isoleret set, det gennemsnitlige
momsgab (netto samt brutto) og den samlede rating blandt de virksomheder, der er
blevet kontrolleret for moms.
For alle virksomheder ligger fejlprocenten i snit på 46. Fejlprocenten for selskaber
ligger 11 pct.-point lavere end for selvstændigt erhvervsdrivende.
Det gennemsnitlige momsgab for virksomheder i hele landet er 17.000 kr., mens det
gennemsnitlige bruttomomsgab ligger på 21.400 kr.
I selve ratingen er der ikke foretaget en skelnen mellem moms og skat. Ratingen i
tabel 14 er altså udtryk for den samlede rating i de virksomheder, der både er
kontrolleret for moms og skat. Som det fremgår af tabellen, ligger den gennem-
snitlige rating på 3,59 for hele landet. Igen ligger ratingen for selskaber højere end
ratingen for selvstændigt erhvervsdrivende.
Tabel 14. Fejlprocent, gennemsnitligt momsgab og gennemsnitlig compliancegrad. 2012.
Vedr. moms alene
Gennemsnitligt momsgab
Ejerform
Selskaber
Selvstændigt erhvervsdrivende
I alt
Fejlprocent
Pct.
38
49
46
Provenu
Kr.
24.700
14.400
17.000
Bruttoprovenu
Kr.
35.200
16.600
21.400
Index (0-6)
3,71
3,54
3,59
Gennemsnitlig Virksomheder
compliancegrad i stikprøven
Antal
538
1.339
1.877
Note: Resultaterne omfatter ændringer mht. moms. Det gennemsnitlige momsgab er kun beregnet for de virksomheder, hvor der er
sket en regulering.
22
4.
R
EGELEFTERLEVELSEN
I
2012
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0023.png
Eftersom der både er kontrolleret for skat og moms, er det ikke overraskende, at
den gennemsnitlige regelefterlevelse her bliver lavere end blandt de virksomheder,
der udelukkende er kontrolleret for skat (rating 3,98). Der er simpelthen flere
forhold, der kan være fejl i. Ser man derimod på fejlprocenten, er denne udregnet
for momsforholdene isoleret. I forhold til fejlandelen på 56 pct. på skattesiden, er
der altså færre fejl på momssiden (46 pct.). Dette var også tilfældet i de foregående
undersøgelser i 2008 og 2010.
Tabel 15 viser, om der er sket en regulering op eller ned i de sager, hvor der fundet
fejl. Som det ses, er momsen blevet sat ned i 13 pct. af tilfældene, dvs. her har
virksomheden betalt for meget i moms. I de resterende tilfælde er der sket en
forhøjelse. Andelen af regulerede virksomheder, der har betalt for meget i moms, er
dermed på samme niveau som mht. skat, jf. tabel 11.
Tabel 15. Forhøjelser og nedsættelser samt gennemsnitligt momsgab. 2012. Ekskl. moms.
Fordeling af reguleringer
Pct.
Nulresultat
Nedsættelser
Forhøjelser
I alt
0,1
13,0
86,9
100
Gennemsnitlige
momsprovenugab
Kr.
0
-16.600
22.000
17.000
Virksomheder med fejl i
stikprøven
Antal
1
114
762
877
I 2012 er det gennemsnitlige momsgab for virksomheder, der får forhøjelser, på
22.000 kr. og er dermed en tredjedel større end den gennemsnitlige momsnedsæt-
telse – altså når virksomheden skal have penge tilbage.
4.
R
EGELEFTERLEVELSEN
I
2012
23
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0024.png
5. S
KATTEGAB OG MOMSGAB FOR DE SMÅ OG
MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I
2012
En anden måde at udtrykke regelefterlevelsen blandt de små og mellemstore
virksomheder som helhed fås ved at opgøre skatte- og momsgabet. Skatte- og
momsgabet kan så at sige kvantificere den manglende regelefterlevelse i kroner og
ører – noget som måske er mere håndgribeligt end fejlprocenter og den
gennemsnitlige compliancegrad.
Med udgangspunkt i de beløb, som slutskatten og momsen er ændret med for alle
de kontrollerede virksomheder i stikprøven, er skatte- og momsgabet beregnet og
derefter aggregeret op til en samlet sum for alle små og mellemstore virksomheder.
S
KATTEGABET
I rapporten her – så vel som i rapporterne for indkomstårene 2008 og 2010 - er
skattegabet opgjort i provenu. For at opgøre skattegabet i provenu er der i hver
enkelt sag, hvor der er konstateret fejl, gennemført en mere detaljeret registrering af
fejltypen, idet alle fejl er identificeret efter art og beløb – se også afsnittet om
fejltyper side 32. Til hver fejltype er der koblet en skattesats.
Med kendskab til skattesatser for de forskellige typer af fejl og med en kobling til de
gennemførte reguleringer, er skattegabet målt som provenu beregnet.
Tabel 16 viser skattegabet i provenu for alle virksomheder samt for hhv. selskaber
og selvstændigt erhvervsdrivende. Det samlede provenugab for virksomhederne i
2012 er 9,2 mia. kr. Provenugabet er størst for de selvstændigt erhvervsdrivende på
4,8 mia. kr., mens skattegabet for selskaber er estimeret til 4,4 mia. kr. for 2012.
Dette er det samme billede, som undersøgelserne for indkomstårene 2008 og 2010
viste.
Tabel 16. Provenugabet inkl. konfidensinterval og provenugabets andel af slutskatten. 2012.
Ekskl. moms
Ejerform
Selskaber
Selvstændigt erhvervsdrivende
I alt
Provenugab
Mia. kr.
4,4
4,8
9,2
Nedre grænse
Mia. kr.
3,3
3,7
7,6
1
Øvre grænse
Mia. kr.
5,5
5,9
10,8
Provenugabets
andel af
slutskatten
Pct.
25,0
8,3
12,1
Note: I forbindelse med provenugabets andel af den beregnede slutskat skal bemærkes, at der er set bort fra om slutskatten er betalt til
tiden, eller om den er betalt overhovedet.
1) Da der er tale om en stratificeret stikprøve, bliver de nedre og øvre konfidensgrænser for summen anderledes end ved blot at
summere for hhv. selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende.
Med en konfidensinterval på 95 pct. ses det af tabel 16, at spændet for provenu-
gabet for 2012 ligger mellem 7,6 og 10,8 mia. kr. Ligesom i compliancerapporten
24
5.
S
KATTEGAB
OG MOMSGAB FOR DE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I
2012
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0025.png
for borgere kan der også beregnes en relativ usikkerhed på middelskønnet.
4
Den
relative usikkerhed på provenugabet for virksomheder kan beregnes til 17 pct.,
hvilket er på næsten samme niveau som for borgerne, hvor den relative usikkerhed
ligger på 19 pct. (jf. tabel 7 i borgerrapporten).
Tabel 16 viser også provenugabets andel af slutskatten for alle virksomheder så vel
som for hhv. selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber. Det skal bemærkes, at der
er set bort fra, om slutskatten er betalt til tiden, eller om den er betalt overhovedet.
Tabellen viser, at provenugabets andel af slutskatten for 2012 er på 12 pct. Der er
stor forskel på andelens størrelse for hhv. selskaber og selvstændigt erhvervsdriven-
de. Hvor provenugabets andel af slutskatten er på blot 8,3 pct. for de selvstændigt
erhvervsdrivende, er andelen tre gange så stor for selskaberne (25 pct.).
Som nævnt tidligere i rapporten, skal fordelingen tolkes med nogen forsigtighed,
idet billedet af slutskatten i nogen grad vil være sløret af, at slutskatten er opgjort
efter brug af fremførbare underskud. For selskaber skal man være ekstra forsigtig,
da det i en sambeskattet koncern er slutskatten vedrørende hele koncernen, der
indgår i slutskatten – og ikke kun det enkelte datterselskabs reelle andel af
koncernens slutskat.
Tabel 17 viser skattegabet fordelt på ratingskalaen. Det største skattegab på 4,4 mia.
kr. er i kategorien mørk grøn, efterfulgt af 3,3 mia. kr. i kategorien lys gul.
Tabel 17. Skattegabet for virksomheder fordelt på compliancegrader. 2012. Ekskl. moms
Compliancegrad
Skattegabet
0
1
2
3
Bidrag i mia. kr.
I alt
0,1
1,0
3,3
4,4
0,3
0,01
0,08
4
5
6
Ialt
Mia. kr.
9,2
Knap halvdelen af gabet placeres blandt de virksomheder, der bevidst har forsøgt at
omgå skattereglerne (rating 0-2). Den samme andel af provenugabet placeres i den
mørk grønne kategori, mens andelen i de resterende kategorier (rating 4-6) udgør
under 5 pct. af provenugabet.
Skattegabet er fordelt efter antal ansatte i tabel 18. Det er interessant at bemærke, at
over halvdelen af skattegabet findes blandt de helt små virksomheder uden ansatte.
Så selv om fejlandelen i denne gruppe faktisk er lidt lavere end gennemsnittet for
alle virksomheder (53 pct. vs. 56 pct.), jf. tabel 13, bidrager gruppen alligevel med
knap to tredjedele af skattegabet.
Den relative usikkerhed er defineret som den afstand, der er fra midten af konfidensintervallet ud til den øvre eller nedre
grænse, sat i forhold til middelskønnet. Med andre ord er usikkerheden et mål for, hvor mange procent den sande værdi kan
tænkes at afvige fra det bedste skøn.
4
5.
S
KATTEGAB
OG MOMSGAB FOR DE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I
2012
25
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0026.png
Tabel 18. Provenugabet og andel af provenugabet fordelt efter antal ansatte. 2012. Ekskl.
moms
Antal ansatte
0 ansatte
1-12 ansatte
13-24 ansatte
25-49 ansatte
50-250 ansatte
I alt
Provenugab
Mio. kr.
5.983
2.573
262
4
369
9.191
Andel af totale
provenugab
Pct.
65,1
28,0
2,9
0,0
4,0
100
Virksomheder med fejl
i stikprøven
Antal
1.246
351
53
27
24
1.701
Note: Der er set bort fra reguleringer mht. moms. Det gennemsnitlige skattegab er kun beregnet for de virksomheder, hvor der er sket en
regulering.
Forklaringen på, at det gennemsnitlige provenugab for virksomheder med 25-49 ansatte er på blot 4 mio. kr. er, at der i denne gruppe er
flere virksomheder med store negative reguleringer (nedsættelser).
Tabel 19 og tabel 20 viser skattegabet for hhv. selskaber og selvstændigt erhvervs-
drivende fordelt på de enkelte brancher.
For selskaberne ses det, at branchen
Finansiering og forsikring
har det største skattegab
i 2012 på knap 840 mio. kr. svarende til godt 19 pct. af selskabernes skattegab.
Dette er mere end en fordobling af skattegabet i denne branche fra blot 390 mio. kr.
i indkomståret 2010. Det skyldes i høj grad, at der er kommet 8 pct.-point flere
selskaber i branchen
Finansiering og forsikring
fra 2010 til 2012, og samtidig er der sket
et fald på 8,7 pct.-point i branchen
Uoplyst erhverv.
SKAT har i perioden fra 2010 til
2012 haft særligt fokus på at nedbringe andelen af virksomheder med uoplyst
branchekode, hvor virksomheden samtidig er registreret for en eller flere aktive
pligter i fht. SKATs lovgivning. Det har resulteret i, at der navnlig er kommet flere
selskaber med branchekode 64.20.20 (Ikke-finansielle holdingselskaber), som i 2010
stod som uoplyst.
Derefter følger branchen
Ejendomshandel og udlejning
med knap 580 mio. kr. og godt
13 pct. af skattegabet. I denne branche er der sket en fordobling i skattegabet fra
2010 til 2012, idet skattegabet i 2010 var på blot 265 mio. kr. (svarende til 6,7 pct. af
skattegabet).
På 3. pladsen ligger
Uoplyst erhverv
med et skattegab på knap 460 mio. efterfulgt af
branchen
Handel
med et skattegab på knap 450 mio. kr., svarende til godt 10 pct. af
selskabernes skattegab. I forhold til 2010 er provenugabet mere end halveret,
hvilket hænger sammen med, at andelen af selskaber med uoplyst branche er faldet,
jf. ovenfor.
I forhold til indkomståret 2010 genfindes tre af de samme brancher på selskabernes
top-5 liste over største skattegab i 2012 også på top-5 listen fra 2010. Det drejer sig
om brancherne:
Finansiering og forsikring
(nr. 4 i 2010),
Uoplyst erhverv
(nr. 1 i 2010) og
Handel
(nr. 2 i 2010). Derudover findes på sjettepladsen i 2012
Bygge- og anlægs-
branchen,
som lå nr. 3 i 2010.
Den største andel af fejl findes i brancherne
Handel
(19,3 pct.),
Vidensservice
(15,9
pct.) og
Bygge og anlæg
(11,0).
Ved et kik på fordelingen af virksomheder med fejl ses, at
Handel
er den branche,
hvori andelen af virksomheder, der laver fejl, er størst (18,6 pct.) efterfulgt af
Vidensservice
(12,5 pct.) og
Finansiering og forsikringsbranchen
(10,7 pct.). Andelen af
selskaber med fejl, hvor selskabet ikke har oplyst branchekode er på godt 11 pct.
26
5.
S
KATTEGAB
OG MOMSGAB FOR DE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I
2012
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0027.png
Tabel 19. Skattegabet for selskaber fordelt på brancher. 2012. Sorteret efter skattegab
(faldende)
Andel af
totale
skattegab
Pct.
19,2
13,2
10,5
10,2
7,3
7,3
7,2
4,7
4,2
4,1
12,2
100
Virksomheder med fejl
i stikprøven
Antal
47
43
49
82
55
37
29
17
20
18
43
440
Pct.
10,7
9,8
11,1
18,6
12,5
8,4
6,6
3,9
4,5
4,1
9,8
100
Gnst. antal
fejl pr.
virksomhed
med fejl
Gnst.
2,62
3,49
1,69
3,66
4,49
4,59
3,52
3,88
4,40
3,83
3,58
3,53
Branche
Finansiering og forsikring
Ejendomshandel og
udlejning
Uoplyst erhverv
Handel
Vidensservice
Bygge og anlæg
Industri
Sundhed og socialvæsen
Information og
kommunikation
Rejsebureauer, rengøring og
anden operationel service
Øvrige (<15 virksomheder
med fejl pr. branche)
I alt
Skattegab
Mio. kr.
838
579
457
448
320
319
313
207
182
179
532
4.375
Fejl i stikprøven
Antal
123
150
83
300
247
170
102
66
88
69
154
1.552
Pct.
7,9
9,7
5,3
19,3
15,9
11,0
6,6
4,3
5,7
4,4
9,9
100
Note: Hotel og restaurationsbranchen og transportbranchen har mindre end 15 virksomheder med fejl pr. branche, hvorfor de falder ind
under gruppen Øvrige.
Tabel 19 viser også, hvor mange fejl der i gennemsnit er hos de virksomheder, som
begår fejl, opdelt på brancher. Her ses, at branchen
Bygge og anlæg
topper med 4,59
fejl pr. virksomhed med fejl, efterfulgt af
Vidensservice
med 4,49 fejl pr. virksomhed
med fejl.
Samtidig ses, at branchen
Finansiering og forsikring,
som har det største skattegab, er
en af de brancher, hvor det gennemsnitlige antal fejl pr. selskab, der laver fejl, er
lavest.
For de selvstændigt erhvervsdrivende ses det i tabel 20, at branchen
Landbrug,
skovbrug mv.
har det største skattegab på godt 910 mio. kr., hvilket svarer til knap 19
pct. af skattegabet. Derefter følger
Ejendomshandel og udlejning
og
Uoplyst erhverv
med
nogenlunde samme omfang på omkring 640-645 mio. kr. eller ca. 13 pct. af
skattegabet.
Det fjerdestørste skattegab blandt selvstændigt erhvervsdrivende optræder i
branchen
Handel
med knap 470 mio. kr. – svarende til knap 10 pct. af skattegabet.
Efterfulgt af
Bygge- og anlægsbranchen
med et skattegab på knap 360 mio. kr. i 2012.
På de selvstændigt erhvervsdrivendes top-10 liste over brancher med de største
skattegab i 2012 var 9 af dem også at finde på top-10 listen i 2010. Det drejer sig om
brancherne:
Landbrug mv.
(nr. 3 i 2010),
Ejendomshandel og udlejning
(nr. 7 i 2010),
Uoplyst erhverv
(2 i 2010),
Handel
(nr. 1 i 2010),
Bygge og anlæg
(6 i 2010),
Sundhed og
socialvæsen
(nr. 10 i 2010),
Vidensservice
(4 i 2010),
Hotel og restauranter
(9 i 2010), og
endelig
Transport
(8 i 2010).
Ligesom for selskaberne er der også for selvstændigt erhvervsdrivende tale om et
nogenlunde stabilt mønster ift. 2010. Dog oplever branchen
Landbrug mv.
en kraftig
stigning i skattegabet fra 530 mio. kr. i 2010 til godt 910 mio. kr. i 2012, svarende til
5.
S
KATTEGAB
OG MOMSGAB FOR DE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I
2012
27
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0028.png
en stigning i andel af skattegabet på knap 7 pct.-point. Branchen
Ejendomshandel og
udlejning
har oplevet en fordobling i andel af skattegab fra 6,5 pct. af skattegabet i
2010 til godt 13 pct. i 2012. Endelig er skattegabet for branchen
Handel
faldet fra
780 mio. kr. i 2010 (svarende til godt 18 pct. af de selvstændigt erhvervsdrivendes
skattegab) til knap 470 mio. kr. og knap 10 pct. af skattegabet i 2012.
Tabel 20. Skattegabet for selvstændigt erhvervsdrivende fordelt på brancher. 2012. Sorteret
efter skattegab (faldende)
Andel af
totale
skattegab
Pct.
18,9
13,4
13,3
9,7
7,4
6,7
6,6
5,0
5,0
3,9
3,0
2,7
1,5
1,4
1,0
0,5
100
Virksomheder med fejl
i stikprøven
Antal
171
66
341
120
64
73
129
54
40
44
49
30
34
21
23
6
1.265
Pct.
13,5
5,2
27,0
9,5
5,1
5,8
10,2
4,3
3,2
3,5
3,9
2,4
2,7
1,7
1,8
0,5
100
Gnst. antal
fejl pr.
virksomhed
med fejl
Gnst.
3,93
4,30
3,41
4,28
4,19
5,00
5,25
3,89
6,43
4,30
3,90
4,03
4,35
3,90
4,83
6,83
4,18
Branche
Landbrug, skovbrug,
fiskeri og råstofudvinding
Ejendomshandel og
udlejning
Uoplyst erhverv
Handel
Bygge og anlæg
Sundhed og socialvæsen
Vidensservice
Rejsebureauer, rengøring
og anden operationel
service
Hotel og restauranter
Transport
Information og
kommunikation
Industri
Andre serviceydelser
Undervisning
Kultur og fritid
Øvrige (<15 virksomheder
med fejl pr. branche)
I alt
Skattegab
Mio. kr.
912
645
640
469
358
320
316
243
241
190
144
131
70
66
48
23
4.816
Fejl i stikprøven
Antal
672
284
1.162
514
268
365
677
210
257
189
191
121
148
82
111
41
5.292
Pct.
12,7
5,4
22,0
9,7
5,1
6,9
12,8
4,0
4,9
3,6
3,6
2,3
2,8
1,5
2,1
0,8
100
Den største andel af fejl findes i gruppen af selvstændigt erhvervsdrivende, som
ikke har oplyst branchekode (22,0 pct.), efterfuldt af brancherne
Vidensservice
(12,8
pct.),
Landbrug mv.
(12,79,5 pct.) og
Handel
(9,7 pct.).
Ved et kik på fordelingen af virksomheder (selvstændigt erhvervsdrivende), som
begår fejl, genfindes de samme brancher:
Landbrug mv.
(13,5 pct.),
Vidensservice
(10,2
pct.) og
Handel
(9,5 pct.). Igen skiller selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke har
angivet branchekode, sig ud, idet hele 27 pct. af virksomhederne i denne gruppe
laver fejl i deres angivelser.
Tabel 20 viser også for hver branche, det gennemsnitlige antal fejl pr. selvstændig
erhvervsdrivende, der begår fejl. Her ses, at
hotel og restaurationsbranchen
topper med
gennemsnitligt 6,43 fejl pr. virksomhed med fejl. Efterfulgt af brancherne
Videnservice
(5,25 fejl) og
Sundhed og socialvæsen
(gennemsnitlig 5 fejl pr. selvstændigt
erhvervsdrivende med fejl i angivelsen).
28
5.
S
KATTEGAB
OG MOMSGAB FOR DE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I
2012
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0029.png
M
OMSGABET
Beregningerne
med moms
vedrører udelukkende moms. For så vidt angår beløbene
vedr. moms, er der tale om rent provenu. Det fremgår af tabel 21, at momsgabet
kan opgøres til i alt 2,8 mia. kr. i 2012.
Momsgabet er størst for de selvstændigt erhvervsdrivende med godt 1,7 mio. kr.,
mens momsgabet for selskaber i 2012 er på godt 1 mia. kr. Med en
konfidensinterval på 95 pct. ses af tabel 21, at spændet for momsgabet i 2012 ligger
mellem 2,1 og 3,5 mia. kr.
Ligesom for provenugabet for virksomhederne vedr. skat kan der også beregnes en
relativ usikkerhed på middelskønnet.
5
Den relative usikkerhed på momsgabet for
virksomheder kan beregnes til lige knap 25 pct., hvilket er lidt højere end vedr.
provenugabet for skat for virksomhederne (17 pct.) samt provenugabet for
borgerne, hvor den relative usikkerhed ligger på 19 pct. (jf. tabel 7 i borgerrap-
porten).
Tabel 21. Momsgabet inkl. konfidensgrænser og momsgabets andel af momstilsvaret. 2012
Ejerform
Selskaber
Selvstændigt erhvervsdrivende
I alt
Momsgab
Mio. kr.
1.049
1.749
2.798
Nedre grænse
Mio. kr.
495
1.328
2.104
1
Øvre grænse
Mio. kr.
1.604
2.171
3.493
Momsgabets andel
af momstilsvaret
Pct.
1,2
4,8
2,2
Note: Resultaterne omfatter alene ændringer mht. moms.
1) Da der er tale om en stratificeret stikprøve, bliver de nedre og øvre konfidensgrænser for summen anderledes end ved blot at
summere for hhv. selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende.
Tabel 21 viser også momsgabet for indkomståret 2012 i forhold til det samlede
momstilsvar (ekskl. virksomheder med mere end 250 ansatte). Af tabellen ses, at
momsgabets andel af momstilsvaret for 2012 er på 2,2 pct. For de selvstændigt
erhvervsdrivende udgør momsgabet 4,8 pct. af momstilsvaret for denne gruppe,
mens momsgabets andel af momstilsvaret for selskaber er på blot 1,2 pct. For
provenugabet var andelen langt højere for selskaber end for erhvervsdrivende –
altså omvendt af momsgabet.
Som tidligere nævnt i rapporten skal provenugabets andel af slutskatten for
selskabernes vedkommende tolkes med nogen forsigtighed, idet billedet af
slutskatten i nogen grad vil være sløret af, at slutskatten er opgjort efter brug af
fremførbare underskud. For selskaber skal man også være ekstra forsigtig, fordi det i
en sambeskattet koncern er slutskatten vedrørende hele koncernen, der indgår i
slutskatten – og ikke kun det enkelte datterselskabs reelle andel af koncernens
slutskat.
Tabel 22 viser momsgabet for virksomheder fordelt på brancher. Det største
momsgab findes i branchen
Handel
på godt 446 mio. kr. svarende til 16 pct. af det
Den relative usikkerhed er defineret som den afstand, der er fra midten af konfidensintervallet ud til den øvre eller nedre
grænse, sat i forhold til middelskønnet. Med andre ord er usikkerheden et mål for, hvor mange procent den sande værdi kan
tænkes at afvige fra det bedste skøn.
5
5.
S
KATTEGAB
OG MOMSGAB FOR DE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I
2012
29
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0030.png
samlede momsgab. I både 2008 og 2010 havde
Handel
også det største momsgab på
omkring 600 mio. kr. begge år svarende til hhv. 23 pct. (i 2010) og 19 pct. (i 2008) af
det samlede momsgab.
Branchen med det næststørste momsgab i 2012 er – som i 2010 -
hotel og restaurations-
branchen
med et momsgab på godt 410 mio. kr., hvilket udgør knap 15 pct. af
momsgabet. I 2010 udgjorde momsgabet for denne branche godt 9 pct. af det total
momsgab.
Tabel 22. Momsgab for virksomheder fordelt på brancher i 2012. Sorteret efter momsgab
(faldende)
Andel af
totale
momsgab
Pct.
16,0
14,7
11,9
11,1
9,9
6,6
5,1
4,1
4,0
3,8
3,6
3,0
1,9
0,8
3,5
100
Virksomheder med
fejl i stikprøven
Antal
147
43
131
119
80
36
37
46
44
17
55
46
30
19
27
877
Pct.
16,8
4,9
14,9
13,6
9,1
4,1
4,2
5,3
5,0
1,9
6,3
5,3
3,4
2,2
3,1
100
Gnst. antal
fejl pr.
virksomhed
med fejl
Gnst.
2,44
3,09
2,53
2,35
2,10
2,25
1,86
1,48
2,32
2,71
1,89
2,33
2,03
2,32
1,93
2,29
Branche
Handel
Hotel og restauranter
Vidensservice
Landbrug, skovbrug, fiskeri
og råstofudvinding
Bygge og anlæg
Industri
Transport
Sundhed og socialvæsen
Information og
kommunikation
Kultur og fritid
Ejendomshandel og
udlejning
Rejsebureauer, rengøring
og anden operationel
service
Andre serviceydelser
Undervisning
Øvrige (<15 virksomheder
med fejl pr. branche)
I alt
Momsgabet
Mio. kr.
446
410
334
310
278
186
142
114
111
107
101
85
54
23
97
2.798
Fejl i stikprøven
Antal
358
133
331
280
168
81
69
68
102
46
104
107
61
44
52
2.004
Pct.
17,9
6,6
16,5
14,0
8,4
4,0
3,4
3,4
5,1
2,3
5,2
5,3
3,0
2,2
2,6
100
Note: Uoplyst erhverv har mindre end 15 virksomheder med fejl, hvorfor den falder ind under gruppen Øvrige.
Hvis man ser på top-5 listen over brancherne med de største momsgab i 2012,
genfindes de alle på top-5 listen for 2010. Det drejer sig om brancherne:
Handel
(som nævnt også nr. 1 i 2010),
Hotel og restauranter
(også nr. 2 i 2010),
Vidensservice
(nr. 4 i 2010),
Landbrug, skovbrug m.v.
(nr. 5 i 2010) og
Bygge og anlæg
(nr. 3 i 2010).
For brancherne med det sjette til tiende største momsgab i 2012 genfindes tre
brancher på listen i 2010. Disse er:
Industri
(nr. 9 i 2010),
Transport
(nr. 10 i 2010) og
Kultur og fritid
(nr. 8 i 2010). Mens brancherne
Sundhed og socialvæsen
og
Information og
kommunikation,
som også er på top-10 listen for 2012, ikke genfindes på top-10 listen
for 2010.
Ser man på de brancher, hvor andelen af virksomheder med fejl er højest, genfinder
man brancherne
Handel
med knap 17 pct. af alle virksomheder, der laver fejl i
30
5.
S
KATTEGAB
OG MOMSGAB FOR DE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I
2012
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0031.png
forbindelse med momsangivelser,
Vidensservice
med knap 15 pct. og
Landbrug mv.
knap 14 pct.
Hotel og restaurationsbranchen
står blot for knap 5 pct. af virksomhederne med fejl,
men til gengæld er det den branche, hvor det gennemsnitlige antal fejl pr.
virksomhed med fejl er størst på knap 3,1. Dvs. hver virksomhed, der begår fejl,
laver i gennemsnit over 3 fejl. For de øvrige brancher ligger antallet af fejl pr.
virksomhed, der laver fejl, på mellem 1,5 til 2,7 fejl pr. virksomhed.
5.
S
KATTEGAB
OG MOMSGAB FOR DE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I
2012
31
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0032.png
6. F
EJLTYPER
En mere specifik fejltypeanalyse af selvangivelsen for hhv. selskaber og selvstændigt
erhvervsdrivende er også udarbejdet.
Fejltypeanalysen tager afsæt i en gennemgang af alle de virksomhedssager, hvor der
er fundet én eller flere fejl med hensyn til både skat og moms. Formålet med
gennemgangen er at kortlægge, hvor hyppigt de forskellige typer af fejl opstår, og
hvad de betyder i skatte- og momsprovenu.
I hver enkelt sag er alle fejl identificeret efter art og beløb. Herudfra er der foretaget
en samlet opgørelse af, hvor mange gange hver fejltype optræder, og hvor stort et
beløb de andrager.
Med kendskab til skattesatser for de forskellige typer af fejl og med en kobling til de
gennemførte reguleringer er der beregnet et estimat af skattegabet målt i provenu.
På den måde er det også muligt at underopdele provenutabet på hver af de forskel-
lige fejltyper.
De anvendte fejltyper og skatteprocenter til beregning af provenutabet fremgår af
appendiks.
På skatteområdet bygger opgørelsen af de typiske fejl på en gennemgang af de 1.701
virksomheder, som har fejl i angivelsen af den skattepligtige indkomst, ud af totalt
2.998 kontrollerede virksomheder. For momsens vedkommende er fejltypeanalysen
baseret på en gennemgang af 877 virksomheder, hvor den angivne moms ikke var
korrekt, ud af de 1.877 virksomheder, der i alt er kontrolleret for moms.
I det følgende foretages en opdeling af fejl på hovedposterne.
F
EJLTYPER FOR SELSKABER
-
SKAT
Tabel 23 viser, hvor selskaberne typisk begår fejl. Tabellen er sorteret efter faldende
skattegab.
Det største skattegab findes ved fejl i hovedkategorien vedr.
Ikke selvangivne personlige
indtægter,
som i 2012 udgør godt 440 mio. kr. svarende til godt 10 pct. af det samlede
skattegab. I 2010 optrådte denne fejltype som nummer 5 på listen med blot 145
mio. kr. eller godt 4 pct. af det totale skattegab for selskaber. Fejltypen omfatter
personlige indtægter for hovedaktionær, der fejlagtigt ikke er selvangivet, dog
bortset fra fejl vedr. hovedaktionærs personlige selvangivelse (fejltype 37) og fejl i
den skattepligtige indkomst vedr. hovedaktionærs selvstændige virksomhed (fejltype
45), jf. også beskrivelsen i appendiks. Den langt hyppigste fejltype her er
renteindtægter eller renteudgifter mellem interesseforbundne parter, der ikke er
blevet selvangivet.
Den næststørste fejl vedrører
Fikseret rente og leje med personer
og udgør knap 395 mio.
kr. eller 9 pct. af selskabernes totale skattegab i 2012. I 2010 lå denne kategori
nummer 3 på listen og udgjorde knap 6 pct. af skattegabet (lig godt 230 mio. kr.).
Fejltypen omfatter fiksering af rente, leje mv. mellem selskab og hovedaktionær
som følge af, at parterne ikke har handlet til almindelige markedspriser.
32
6.
F
EJLTYPER
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0033.png
Tabel 23. Skattegab for selskaber fordelt på hovedkategorier af fejl i 2012. Sorteret efter
skattegab (faldende)
Nr.
32
28
5
58
19
34
15
70
12
11
2
17
27
23
13
20
35
8
41
14
50
21
18
47
38
Selskaber
Fejltyper
Ikke selvangivne personlige indtægter
Fikseret rente og leje med personer
Yderligere udbytte - hovedaktionærbeskatning
Tab/undeskud til fremførsel
Fri bil
Befordringsfradrag og -godtgørelse
Fejlagtige lønudbetalinger
Etablerings- og formueudgifter
Ikke fradragsberettigede udgifter
Yderligere løn - hovedaktionærbeskatning
Yderligere udbytte - private udgifter
Aktiver, der fejlagtigt er straksafskrevet
Ikke selvangivne selskabsindtægter
Tab på debitorer mv. - periodisering
Nedsættelse af afskrivnings-grundlaget (og årets
foretagne afskrivninger)
Yderligere løn - div. private udgifter
Naturaliegoder - ansatte m.fl.
Repræsentationsudgifter
Frie multimedier
Udgifter til bøder
Ikke fradragsberettiget stiftelsesprovision mv.
Afledte afskrivninger
Afledt fradrag for moms og afgifter
Yderligere fradrag - skat
Sammentællingsfejl og overførselsfejl
Øvrige (<15 fejl pr. fejltype)
I alt
Skattegab
Mio. kr.
440
394
271
263
189
171
160
158
128
122
114
101
95
95
86
54
42
24
18
18
13
-22
-40
-60
-73
1.612
4.375
Andel af
totale
skattegab
Pct.
10,1
9,0
6,2
6,0
4,3
3,9
3,7
3,6
2,9
2,8
2,6
2,3
2,2
2,2
2,0
1,2
1,0
0,5
0,4
0,4
0,3
-0,5
-0,9
-1,4
-1,7
36,9
100
Fejl i stikprøven
Antal
50
108
127
16
63
49
20
35
93
68
134
32
19
21
23
84
43
48
63
38
17
37
112
27
23
202
1.552
Pct.
3,2
7,0
8,2
1,0
4,1
3,2
1,3
2,3
6,0
4,4
8,6
2,1
1,2
1,4
1,5
5,4
2,8
3,1
4,1
2,4
1,1
2,4
7,2
1,7
1,5
13,0
100
Note: En oversigt over alle de anvendte fejltyper og de anvendte skatteprocenter til beregning af skattegab findes i appendikset.
Derpå følger hovedkategorien
Yderligere udbytte - hovedaktionærbeskatning
(fejltype nr. 5,
jf. appendiks) med et skattegab på godt 270 mio. kr. svarende til ca. 6 pct. af
skattegabet for selskaber. I 2010 var denne fejltype den absolut største og udgjorde
hele 780 mio. kr. svarende til en femtedel af skattegabet. Fejltypen omfatter alle
former for maskeret udlodning til hovedaktionær, der beskattes som yderligere
udbytte, og endvidere rene formuedispositioner i selskabet, der alene har medført
en yderligere udbyttebeskatning af hovedaktionær.
Som eksempler på denne fejltype kan nævnes: Et selskab har betalt bøder for
hovedaktionær, hovedaktionæren er ikke beskattet af den betalte udgift som
udlodning. Et andet selskab har betalt en privat udgift til vægtafgift for en
veteranbil, uden hovedanpartshaveren er blevet beskatte af den betalte udgift som
udlodning. Som et tredje eksempel kan nævnes et selskab, der har betalt udgifter til
advokat og revisor vedrørende generationsskifte. Udgiften er afholdt i hoved-
6.
F
EJLTYPER
33
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0034.png
anpartshavers interesse, hvorfor han er skattepligtig af beløbet som udbytte, jf.
ligningslovens § 16 A.
Nederst i tabel 23 fremgår det, at den hovedkategori af fejl, hvor selskabet ”snyder
sig selv” mest er fejltypen
Sammentællingsfejl og overførselsfejl.
Her er skattegabet lig -73
mio. kr. svarende til -1,7 pct. af skattegabet for selskaber. Denne fejltype var i 2010
positiv med et skattegab på 56 mio. kr.
Hvis man sammenligner en top-10 liste med fejl defineret ved skattegabets størrelse
for den enkelte fejltype, som angivet i tabel 23, med en tilsvarende liste for 2010,
viser det sig, at 7 af fejltyperne i 2012 også optræder på top-10 listen over
selskabernes fejl i 2010. Det drejer sig om fejltyperne: 32
Ikke selvangivne personlige
indtægter
(nr. 5 i 2010), 28
Fikseret rente og leje med personer
(nr. 3 i 2010), 5
Yderligere
udbytte – hovedaktionærbeskatning
(nr. 1 i 2010), 19
Fri bil
(nr. 4 i 2010), 34
Befordrings-
fradrag og godtgørelse
(nr. 9 i 2010), 12
Ikke fradragsberettigede udgifter
(nr. 7 i 2010) og 11
Yderligere løn – hovedaktionæsbeskatning
(nr. 8 i 2010). Rangordningen er ikke helt den
samme, men det viser trods alt, at der er tale om et forholdsvist stabilt mønster i
typen af fejl, som selskaberne begår.
Fejltyperne 58
Tab/underskud til fremførsel
og 15
Fejlagtige lønudbetalinger
som bidrager
med hhv. fjerde største og syvende største skattegab i 2012 optrådte ikke på listen
over hovedkategorier af fejl, der bidrog til selskabernes skattegab i 2010.
F
EJLTYPER FOR SELVSTÆNDIGT ERHVERVSDRIVENDE
–
SKAT
Tabel 24 viser hvilke fejl de selvstændigt erhvervsdrivende typisk begår. Ligesom
tabel 23 (for selskaber) er tabellen sorteret efter faldende skattegab.
De tre største fejltyper i 2012 er identiske med de tre største fejltyper i 2010 – i
samme rangordning og på mere eller mindre samme niveau som i 2010.
Ikke selvangivne erhvervsmæssige indtægter
udgør den mest omfattende fejl med godt 600
mio. kr., svarende til knap 13 pct. af skattegabet for de selvstændigt
erhvervsdrivende i 2012. Fejltypen omfatter nettoomsætning, der ikke er
selvangivet, samt offentlige tilskud, der skal medregnes til nettoomsætningen. Som
de hyppigste eksempler på fejltypen i 2012 kan nævnes (i overskriftsform):
Indtægter fra udleje af jord og bygninger, Nettoomsætning - konkrete fakturaer ikke
indtægtsført/ ikke bogført nettoomsætning opgjort på grundlag af fakturakopier
samt Nettoomsætning – opgjort på andet grundlag end fakturaer og bankindsæt-
ninger. Dette var også den største fejltype i 2010.
Den næststørste fejltype udgøres af
Taksationer,
som dækker over de
erhvervsdrivende, som ikke indsender en selvangivelse, og hvor SKAT
efterfølgende må foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens
skattepligtige indkomst. Denne fejltype udgør 528 mio. kr. svarende til 11 pct. af
skattegabet for de selvstændigt erhvervsdrivende. Denne fejltype lå også nr. 2 i 2010
på nogenlunde samme niveau.
34
6.
F
EJLTYPER
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0035.png
Den tredjestørste fejltype er
Private udgifter,
som omfatter udgifter, der fejlagtigt er
fratrukket i virksomheden som erhvervsmæssige udgifter, men som rimelig åbenbart
er udgifter, der skal kvalificeres som private udgifter. Denne fejltype udgør i 2012
knap 490 mio. kr. svarende til godt 10 pct. af skattegabet for de selvstændigt
erhvervsdrivende. I 2010 lå private udgifter på samme niveau.
Tabel 24. Skattegab for selvstændigt erhvervsdrivende fordelt på hovedkategorier af fejl i
2012. Sorteret efter skattegab (faldende)
Nr.
6
14
1
36
16
37
33
30
34
26
28
25
20
55
7
17
44
70
31
18
23
72
46
50
59
10
13
60
35
57
22
48
39
27
38
67
11
Selvstændigt erhvervsdrivende
Fejltyper
Ikke selvangivne indtægter - erhvervsmæssige
Taksation
Private udgifter
Fejl i VSL
Skønsmæssig ansættelse
Fikseret leje mv.
Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget
Ikke fradragsberettigede udgifter
Ikke erhvervsmæssig virksomhed
Erhvervsmæssig befordring
Sammentællingsfejl og overførselsfejl
Private andele
Forbedring ctr. vedligeholdelse – fast ejendom
Udgifter og tab på debitorer - periodisering
Renter - erhverv
Værdiansættelse - varelager
Blandet ejendom
Etablerings- og formueudgifter
Indtægter/ avance - periodisering
Solcellevirksomhed
Repræsentation
Kost og logi
Afskrivning på installationer
Fradrag for arbejdsvær. og husleje i egen bolig
Uddannelsesudgifter
Frie multimedier
Fri bil
Værelsesudlejning
Aktiver, der fejlagtigt er straksafskrevet
Afledte ændringer hos bl.a. medarbejdere
Udgifter til bøder mv.
Bankgebyrer og låneomkostninger
Fejl i årets afskrivninger
Privatsfæren - 3. parts indberetninger mv.
Blandet benyttet driftsmiddel
BoligJobordningen – håndværker-/servicefradrag
Skønsmæssig ansættelse – konkrete udgiftsposter
Skattegab
Mio. kr.
602
528
489
395
284
225
215
189
168
131
126
120
103
83
82
78
75
62
46
43
41
37
35
34
34
29
25
24
20
19
13
12
9
9
8
8
2
Andel af
totale
skattegab
Pct.
12,5
11,0
10,1
8,2
5,9
4,7
4,5
3,9
3,5
2,7
2,6
2,5
2,1
1,7
1,7
1,6
1,6
1,3
1,0
0,9
0,8
0,8
0,7
0,7
0,7
0,6
0,5
0,5
0,4
0,4
0,3
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,0
Fejl i stikprøven
Antal
243
27
736
196
29
102
58
400
53
153
224
142
86
105
136
42
171
77
41
34
121
28
101
35
20
174
21
24
24
16
98
26
24
235
31
37
18
Pct.
4,6
0,5
13,9
3,7
0,5
1,9
1,1
7,6
1,0
2,9
4,2
2,7
1,6
2,0
2,6
0,8
3,2
1,5
0,8
0,6
2,3
0,5
1,9
0,7
0,4
3,3
0,4
0,5
0,5
0,3
1,9
0,5
0,5
4,4
0,6
0,7
0,3
6.
F
EJLTYPER
35
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0036.png
9
51
45
62
49
47
8
42
Afledte afskrivninger
Klassifikationsfejl
Fejlkontering i bogføringen
Lønmodtagerforhold – erhvervsmæssig virksomhed
Ændringer i ejendomsværdiskat
For meget medregnet indtægt
Afledt fradrag/indtægt vedr. moms og afg.
Yderligere fradrag - driftsomkostninger
Øvrige (<15 fejl pr. fejltype)
I alt
-6
-7
-9
-15
-21
-28
-42
-46
589
4.816
-0,1
-0,1
-0,2
-0,3
-0,4
-0,6
-0,9
-0,9
12,2
100
56
130
215
16
88
23
399
126
151
5.292
1,1
2,5
4,1
0,3
1,7
0,4
7,5
2,4
2,9
100
Note: En oversigt over alle de anvendte fejltyper og de anvendte skatteprocenter til beregning af skattegab findes i appendikset.
Ligesom på selskabsdelen er der for de selvstændigt erhvervsdrivende en del
gengangere på top-10 listen over fejl for 2012 sammenlignet med 2010. Hvis top-10
listen defineres som skattegabets størrelse for den enkelte fejltype, som angivet i
tabel 24, og sammenlignes med en tilsvarende liste for 2010, viser det sig, at 7 af
fejltyperne fra 2012 top-10 listen også findes på top-10 listen for 2010. Det drejer
sig om fejltyperne: 6
Ikke selvangivne indtægter – erhvervsmæssige
(nr. 1 i 2010), 14
Taksation
(nr. 2 i 2010), 1
Private udgifter
(nr. 3 i 2010), 36
Fejl i VSL
(nr. 10 i 2010),
16
Skønsmæssig ansættelse
(nr. 4 i 2010), 33
Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget
(nr. 5 i
2010) og 30
Ikke fradragsberettigede udgifter
(nr. 30 i 2010). Som nævnt ovenfor, er de
tre største fejltyper identiske på begge lister, men derudover er rangordningen ikke
den samme, men det viser trods alt, at der ligesom for selskabernes vedkommende
er tale om et forholdsvist stabilt mønster i typen af fejl, som de erhvervsdrivende
begår.
Som ny på listen over hovedkategorier af fejl for selvstændigt erhvervsdrivende
findes
BoligJobordningen,
der blev introduceret i 2011. Fejltypen udgør ca. 8 mio. kr.
efter skat, men skattegabet for fejltypen udgør dog under 0,2 pct. af det samlede
skattegab. Det er interessant at bemærke, at skattegabet vedr. BoligJobordningen
ikke er større.
6
Men resultatet underbygges af kontrolaktiviteter i SKAT rettet mod
både brugere af BoligJobordningen samt virksomheder, der har udført arbejde
under ordningen. Kontrolaktionerne i SKAT har ikke afsløret et stort snyd med
ordningen.
F
EJLTYPEN PRIVATE UDGIFTER
Fejltyperne
Private udgifter
(fejltype 1 for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. tabel 24)
og
Yderligere udbytte - private udgifter
(fejltype 2 for selskaber, jf. tabel 23) har ligget i
den øverste halvdel af hovedkategorierne af fejl i alle de gennemførte
complianceundersøgelser.
Denne fejltype omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i virksomheden som
erhvervsmæssige udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, der skal
kvalificeres som private udgifter.
De ca. 8 mio. efter skat svarer til 16 mio. kr. før skat. I 2012 udgjorde udgiften til BoligJobordningen 5.410 mio. kr. før skat
ifølge Skatteministeriet. Fejltypen vedr. BoligJobordningen udgør altså knap 3 promille.
6
36
6.
F
EJLTYPER
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0037.png
Den oftest forekommende kategori af fejl for de selvstændigt erhvervsdrivende er
Tøj, private beklædningsgenstande og personlig pleje.
Som eksempler kan nævnes: Privat
udgift til habit, bælte, 2 par bukser, sko, 2 T-shirts og en strikbluse, Privat udgift til
jagtstøvler, bukser og skjorte, Privat udgift til køb af 2 stk. Helly Hansen
Fleecejakker, størrelse XL og M, en Helly Hansen regnjakke i str. M samt sokker.
De næsthyppigst forekommende typer af fejl kan grupperes under overskriften
Livs-
og sundhedsforsikringer samt sundhedsfremmende behandlinger.
Som eksempler kan nævnes:
Privat udgift til coaching hos en psykolog, Privat udgift til kiropraktorbehandling og
Privat udgift til kostuddannelse samt træningsprogram.
En tredje gruppe meget hyppigt forekommende fejl ligger under overskriften
Privatbolig, forsikring og vedligeholdelse mv. af helårsbolig og sommerhus
med flg. eksempler:
Privat udgift til anlæg af gulv samt udgift til husleje vedrørende den private bolig,
Privat udgift til ejendomsforsikring af ejerens private ejendom og Privat udgift til
ejendomsforsikring af ejerens private sommerhus.
Fra 2010 undersøgelsen er SKATs medarbejdere stødt på følgende typer af
åbenbart private udgifter: Udgifter til køb af kamera og kortlæser, hovedaktionærs
private udgifter til ombygning og istandsættelse af sin privatbolig (fratrukket i sel-
skabet som kontorartikler og fremmed arbejde), udgifter til vedligeholdelse og drift
af hovedaktionærs privatbil, private udgifter til forsikringer og private udgifter til
pension, som tillige er fratrukket i hovedaktionærs personlige selvangivelse, udgifter
til anlæg af have og istandsættelse af kontor for hovedaktionær privat samt privat
rejse til USA for ægtefælle og søn.
I 2012 undersøgelsen udgjorde denne fejltype for selskaber 114 mio. kr. svarende til
2,6 pct. af skattegabet for selskaber (jf. tabel 23). De tilsvarende tal var for 2010 140
mio. kr. (svarende til 3,5 pct. af skattegabet) og for 2008 154 mio. kr. (svarende til
4,3 pct. af selskabsskattegabet).
For selvstændigt erhvervsdrivende var skattegabet for private udgifter i 2012 på
knap 490 mio. kr., svarende til godt 10 pct. af skattegabet for selvstændigt erhvervs-
drivende (jf. tabel 24). De tilsvarende tal for 2010 og 2008 var hhv. 491 mio. kr.
(godt 11 pct. af skattegabet) og 409 mio. kr. (knap 9 pct. af skattegabet)
Complianceundersøgelsen for 2012 viser altså, at skattegabet i kroner og øre vedr.
private udgifter er mere end 4 gange så stort for selvstændigt erhvervsdrivende som
for selskaber. I 2010 var skattegabet vedr. private udgifter for selvstændigt erhvervs-
drivende mere end 3 gange så stort som for selskaber.
Det fremgår også af tabel 23 og tabel 24, at målt på antallet af fejl er fradrag af
private udgifter den hyppigst forekommende fejltype både for selvstændigt
erhvervsdrivende og selskaber.
Derfor er der i tabel 25 set nærmere på, hvor stor en andel af hhv. selskaberne og de
selvstændigt erhvervsdrivende, der egentlig fratrækker private udgifter i virksom-
hedens regnskaber.
Det fremgår af tabel 25, at det i 2012 er 13 pct. af selskaberne, der fratrækker
private udgifter i virksomhedens regnskab. Der er her tale om en svag stigning ift.
2010, hvor andelen var 12 pct. Omvendt er der sket et fald i reguleringsbeløbene fra
24.400 kr. i gennemsnit før skat i 2010 (2012-priser) til 16.100 kr. i 2012. Opgjort i
skatteværdi af regulering er der sket et fald fra 6.100 kr. i 2010 (2012-priser) til 4.000
kr. i 2012.
6.
F
EJLTYPER
37
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0038.png
Tabel 25. Selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende med fejl vedr. private udgifter og gnst.
reguleringsbeløb og provenugab vedr. private udgifter. 2010 og 2012
Fejlprocent
Ejerform
2010
2012
Gnst. reguleringsbeløb
(før skat)
2010
2012
2012-priser
Pct.
Selskaber
Selvstændigt erhvervsdrivende
12
28
Pct.
13
32
Kr.
24.400
9.200
Kr.
16.100
7.400
Kr.
6.100
4.600
Gnst. provenugab
2010
2012
2012-priser
Kr.
4.000
3.700
Note: Forbrugerprisindekset er benyttet ved omregning fra årets til faste priser (2012-priser).
For de selvstændigt erhvervsdrivende er der sket en stigning på 4 pct.-point i
andelen af selvstændigt erhvervsdrivende, som fratrækker private udgifter i
virksomhedens regnskab, fra knapt 28 pct. i 2010 til 32 pct. i 2012. Opgjort i
skatteværdi af regulering er der sket et fald fra 4.600 kr. i 2010 (2012-priser) til 3.700
kr. i 2012.
Blandt de selskaber, der har trukket private udgifter fra, er det i 2012-undersøgelsen
83 pct., som har trukket under 25.000 kr. fra, jf. tabel 26. I 2010-undersøgelsen lå
denne andel på 79 pct. For de selvstændigt erhvervsdrivende er andelen af
virksomheder, der har fratrukket private udgifter for under 25.000 kr., på hele 95
pct. i 2012 og 93 pct. i 2010.
Tabel 26. Fordeling af reguleringsbeløb (før skat) vedr. private udgifter for hhv. selskaber og
selvstændigt erhvervsdrivende. 2010 og 2012. Pct.
Selskaber
Reguleringsbeløb (før skat)
1 – 4.999 kr.
5.000 – 24.999 kr.
25.000 – 49.999 kr.
50.000+ kr.
I alt
2010
32
47
12
8
100
2012
35
48
12
5
100
Selvstændigt erhvervsdrivende
2010
58
35
5
3
100
2012
61
34
4
1
100
Note: At summen ikke for alle år er lig 100 skyldes afrunding.
F
EJLTYPER VEDRØRENDE MOMSGABET
Virksomhedernes fejl mht. moms fremgår af tabel 27. Den største fejltype vedrører
For lidt angivet momstilsvar ift. bogføringen,
som udgør godt 721 mio. kr. svarende til godt
en fjerdedel af det samlede momsgab på 2,8 mia. kr. Fejltypen omfatter
virksomhedens afstemning og opgørelse af skyldig moms, som virksomheden dog
(på trods af korrekt opgørelse af den skyldige moms) har undladt at afregne.
Fejltypen var også den største i 2010, hvor den også udgjorde godt en fjerdedel af
det samlede momsgab. I 2008 udgjorde fejltypen blot 12 pct. af det samlede
momsgab.
Virksomhederne begår også mange fejl mht.
Manglende dokumentation for købsmomsen,
som udgør den næststørste fejltype for indkomstår 2012. Godt 509 mio. kr.
38
6.
F
EJLTYPER
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0039.png
svarende til 18 pct. af momsgabet kan tilskrives denne fejltype. Fejltypen omfatter
ikke godkendt fradrag for købsmoms som følge af manglende dokumentation for
udgiften. Sammenlignes med indkomstår 2010 og 2008 ses, at momsgabet for
fejltypen begge år var af samme størrelse, og udgjorde 19 pct. af momsgabet for
2010 og 16 pct. af momsgabet for 2008.
Tabel 27. Momsgab fordelt på hovedkategorier af fejl. 2012. Sorteret efter momsgab
(faldende)
Nr.
Moms
Fejltyper
Momsgab
Mio. kr.
499 For lidt angivet momstilsvar ift. bogføring
540 Manglende dokumentation for købsmomsen
12
13
Ikke selvangivet salgsmoms
Skønsmæssig ansat salgsmoms
721
509
337
216
211
177
154
104
99
58
56
34
22
22
19
17
15
14
12
3
-29
-92
-106
-111
340
2.798
Andel af
totale
momsgab
Pct.
25,8
18,2
12,0
7,7
7,5
6,3
5,5
3,7
3,5
2,1
2,0
1,2
0,8
0,8
0,7
0,6
0,6
0,5
0,4
0,1
-1,0
-3,3
-3,8
-4,0
12,1
100
Fejl i stikprøven
Antal
126
145
116
49
29
316
134
41
129
209
50
39
33
31
17
31
44
17
20
33
20
63
16
98
198
2.004
Pct.
6,3
7,2
5,8
2,4
1,4
15,8
6,7
2,0
6,4
10,4
2,5
1,9
1,6
1,5
0,8
1,5
2,2
0,8
1,0
1,6
1,0
3,1
0,8
4,9
9,9
100
136 Periodefejl - salgsmoms
161 Div. private udgifter
460 Opgørelse af afgiftstilsvaret - bogføringsfejl
164 Ikke fradragsberettiget køb
Kontoen for købsmoms skal indeholde de
526 fradragsberettigede beløb, som er faktureret til
virksomheden
308 Privat andel
307 Delvis fradragsret
389 Anskaffelse og drift af personmotorkøretøj
141 Periodefejl – købsmoms
387 Udgifter til gaver og repræsentation
95
59
Moms af erhvervelser købt i EU
Forbrug af egne varer
701 Ændring af afgiftsgrundlag
607 Elafgift – ikke fradragsberettiget
386 Naturalaflønning – virksomhedens personale
388 Udgifter til restaurationsbesøg
602 Elafgift – ikke fratrukket
500 For meget angivet momstilsvar ift. bogføringen
10
Hobbyvirksomhed
162 Fradragsberettiget køb
Øvrige (<15 fejl pr. fejltype)
I alt
Note: En oversigt over alle de anvendte fejltyper for moms findes i appendikset.
Den tredjestørste fejltype omfatter
Ikke selvangivet salgsmoms,
som udgør 337 mio. kr.
svarende til 12 pct. af momsgabet i 2012. Fejltypen omfatter ikke angivet salgsmoms
fastsat på baggrund af konkrete fakturaer. Endvidere omfatter fejltypen
momspligtig omsætning, hvor salgsmomsen fejlagtigt ikke er opkrævet og angivet.
Fejltypen var også den tredjestørste fejltype i 2010, hvor den udgjorde knap 16 pct.
af momsgabet. I forhold til 2008 er der sket et meget stort fald, idet andelen af
momsgabet i 2008 udgjorde knap 45 pct. af det samlede momsgab (største fejltype i
2008) svarende til godt 1,4 mia. kr.
6.
F
EJLTYPER
39
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0040.png
Virksomhederne snyder til tider sig selv. Af tabel 27 fremgår det, at fejltypen
Fradragsberettiget køb
udgør godt -110 mio. kr., svarende til -4 pct. af momsgabet.
Fejltypens andel udgjorde også knap -4 pct. af momsgabet i 2010.
Fejltypen dækker dels over glemte fradrag, men det hænger i høj grad også sammen
med, at der er foretaget en forhøjelse i skatten som følge af ikke selvangivne
indtægter (dvs. fejltype nr. 6 for de selvstændigt erhvervsdrivende og fejltype nr. 27
for selskaberne). I forbindelse med, at den skattepligtige indkomst forhøjes som
følge af manglende selvangivelse af indtægter, gives også et fradrag for momsen i
det omfang, det er relevant.
En anden fejltype, hvor virksomhederne snyder sig selv, er
For meget angivet
momstilsvar ift. Bogføringen.
Det fremgår af tabellen, at der er tale om godt -92 mio. kr.
svarende til godt -3 pct. af momsgabet. Dette er en halvering i forhold til 2010, hvor
virksomhederne snød sig selv for -194 mio. kr. svarende til godt -7 pct. af
momsgabet.
Ligesom for skatten for selskaber og de selvstændigt erhvervsdrivende er der en hel
del gengangere på top-10 listen over fejl vedr. moms, hvor top-10 listen er sorteret
efter faldende momsgab som i tabel 27.
Blandt de 10 største fejl i 2012, var hele 9 fejltyper også på top-10 listen i 2010. Det
drejer sig om fejltypenumrene: 499
For lidt angivet moms ift. bogføring,
540
Manglende
dokumentation for købsmomsen,
12
Ikke selvangivet salgsmoms,
13
Skønsmæssig ansat
salgsmoms,
161
Div. private udgifter,
460
Opgørelse af afgiftstilsvaret – bogføringsfejl,
164
Ikke
fradragsberettiget køb,
526
Kontoen for købsmoms skal indeholde de fradragsberettigede beløb, som
er faktureret til virksomheden
og 308
Privat andel.
Rangordningen er identisk for de fire
største fejltyper i både 2012 og 2010, mens rangordningen ikke den samme for de
øvrige fejltyper på top-10 listen. Det viser trods alt, at der er tale om et forholdsvis
stabilt mønster i typen af fejl.
40
6.
F
EJLTYPER
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0041.png
7. A
PPENDIKS
A
FGRÆNSNING OG DEFINITIONER
I dette appendiksafsnit gennemgås den særlige terminologi, der anvendes i
rapporten. . Samtidig beskrives nogle af de valg, der er truffet i forhold til afgræns-
ningen af det, der måles. Også en del af metoden i forhold til beregning af diverse
resultater er skitseret.
Først redegøres for den grundlæggende opdeling mellem borgere og virksomheder.
Herefter følger en diskussion af betydningen af ekstreme observationer i stikprøven,
og der forklares, hvordan spørgsmålet er håndteret. Efterfølgende beskrives
omregningen fra årets til faste priser. Derpå beskrives omfanget af de gennemførte
kontroller og den overordnede usikkerhed ved resultaterne. Dette efterfølges af en
beskrivelse af, hvordan de vægtede gennemsnit konstrueres. Så fremlægges en
definition af fejlprocenten, og hvordan denne forholder sig til træfprocenten, som
tidligere har været anvendt i SKAT. Dernæst præsenteres complianceskalaen, som
SKAT har udviklet for at kunne rangordne skatteydernes evne til at efterleve
reglerne. Herefter følger afsnittet med en kort forklaring af princippet for opdeling
af resultaterne på skat og moms. Afsnittet afsluttes med en definition af skattegabet
og momsgabet.
A
FGRÆNSNING MELLEM BORGERE OG VIRKSOMHEDER
I undersøgelserne af regelefterlevelsen er det en prioritet, at alle aspekter af
henholdsvis borgernes og virksomhedernes skatteforhold bliver belyst. I kontroller-
ne og den efterfølgende opgørelse for de to grupper er det således vigtigt, at der
ikke er noget, der er udeladt, men omvendt heller ikke noget, der tælles med både
på borger- og på virksomhedssiden.
Revisionen af en selvstændigt erhvervsdrivende omfatter både privatsfæren og
virksomhedssfæren, da de to dele ikke kan adskilles skattemæssigt på en menings-
fuld måde. Personer, der er selvstændigt erhvervsdrivende, er således ikke udsøgt på
borgersiden, da der anses at være fuld identitet mellem personen og virksomheden.
7
Revisionen af virksomheder i selskabsform omfatter kun selskabets virksomhed.
Selskabets hovedaktionær er alene omfattet af revisionen på virksomhedssiden for
så vidt angår skatterelationerne mellem selskabet og hovedaktionæren, fx fri bil,
mellemregningskonti, maskerede udlodninger mv.
Alle øvrige forhold vedrørende hovedaktionærens selvangivelse kontrolleres i
forbindelse med en eventuel kontrol af hovedaktionæren på borgersiden. Personer,
Ægtefæller til selvstændigt erhvervsdrivende er derimod omfattet af borgerdelen af complianceprojektet, da disse optræder
på lige fod med alle andre borgere. En evt. medarbejdende ægtefælle til en selvstændigt erhvervsdrivende betragtes således
som en ansat i forhold til virksomheden. I forbindelse med revisionen af en selvstændigt erhvervsdrivende kontrolleres skat-
terelationerne mellem virksomheden og ægtefællen – i det omfang det ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko findes
relevant. Alle øvrige forhold i ægtefællens selvangivelse kontrolleres i forbindelse med en eventuel kontrol af ægtefællen på
borgersiden.
7
7.
A
PPENDIKS
41
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0042.png
der er hovedaktionærer, kan med andre ord være udsøgt på borgersiden, da hoved-
aktionær og selskab betragtes som to selvstændige skattesubjekter.
I en sambeskattet koncern er det alene det selskab i koncernen, som er udtaget til
compliancerevision, der skal revideres.
For så vidt angår virksomhedens oplysnings- og indberetningspligter i forhold til de
ansatte med hensyn til lønudbetalinger, personalegoder mv. kontrolleres disse
forhold som en naturlig del af revisionen af virksomheden, hvad enten virksom-
heden er organiseret i personligt regi eller i selskabsform.
Afgrænsningerne her sikrer, at vi så at sige ”kommer hele vejen rundt”. På borger-
siden antages oplysninger om udbetalt løn og evt. personalegoder fra virksom-
hederne således som værende rigtige. På borgersiden er det altså skatteyderens egen
ageren, der undersøges.
På virksomhedssiden sikres det ved kontrol af virksomhedens udbetaling af løn og
personalegoder m.v. – herunder udbetalinger til evt. hovedaktionærer – at disse er
korrekte. Det er således en vigtig del af compliancekontrollerne på virksomheds-
siden, at udbetalinger af løn mv. er korrekte. Desuden kontrolleres selvsagt virk-
somhedens ageren mht. skatte- og momsmæssige forhold. Hvis der er fejl i
udbetalte lønninger og personalegoder, tilskrives fejlen virksomhedssiden, da det er
her, fejlen er opstået.
Det fremgår af appendikstabel 3, at med den anvendte definition af hhv.
selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber, er der 202.430 selskaber og 373.597
selvstændigt erhvervsdrivende. Andelen af selskaber udgør altså 35 pct. af alle
576.027 virksomheder.
For både borgere og virksomheder er der i de tilfælde, hvor en person eller virk-
somhed ikke længere eksisterer, valgt en ny borger eller virksomhed fra en ligeledes
tilfældig udtrukket bufferliste. Hermed sikres det, at stikprøven har den planlagte
størrelse og sammensætning. For selskaberne er 7,6 pct. af de oprindeligt udtrukne
blevet erstattet med en sag fra bufferlisten og for de selvstændigt erhvervsdrivende
er 19,7 pct. erstattet. Tallene i appendikstabel 3 er angivet efter korrektion for dette
bortfald, idet den endelige population (med et teknisk udtryk: ”Store N”) ikke er
kendt.
E
KSTREME OBSERVATIONER
Når man opgør gennemsnit og summer for en hel population på baggrund af en
stikprøve herfra, er der altid en fare for, at et mindre antal ekstreme observationer
kommer til at veje for tungt i billedet. Hvis fx virksomheden med det største
beløbsmæssige antal fejl i landet tilfældigvis er med i stikprøven, vil den dermed
kunne trække gennemsnittet for højt op i forhold til det sande landsgennemsnit.
For at undgå denne situation er det normal procedure, at man forsøger at rense
datamaterialet for sådanne ekstreme observationer. Der findes imidlertid ikke en
alment accepteret standardmetode til at foretage denne selektion. Udfordringen er –
i og med fordelingen i hele populationen selvfølgelig ikke er kendt – at det kan være
svært at vurdere, om de største og mindste observationer i stikprøven vitterligt er
ekstreme i forhold til den sande fordeling for hele landet.
For at få bedre styr på identifikationen af ekstreme observationer har SKAT fået
lektor ved Københavns Universitet, Økonomisk Institut, Anders Milhøj til at
42
7.
A
PPENDIKS
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0043.png
udarbejde en metode, der kan identificere ekstreme observationer – også kaldet
”outliere”. Anders Milhøj har udarbejdet notatet ”Outlier tests”, som kan fås ved
henvendelse til SKAT.
Erfaringen fra mange års kontroller i SKAT viser, at der hvert år forekommer sager
med meget store reguleringer, og det er derfor vanskeligt at sige skråsikkert, om
disse ekstremer er ”unormale” og bør udelades, eller om de skal tælles med.
For 2012 undersøgelsen er der ved hjælp af denne metode ikke observeret ekstreme
observationer, hverken mht. skat eller moms.
O
MREGNING AF SKATTEGAB FRA ÅRETS PRISER TIL FASTE PRISER
Opgørelsen af skattegab har i alle SKATs tidligere undersøgelser været opgjort i det
respektive indkomstårs priser. Det der normalt betegnes enten
årets priser
eller
løbende
priser.
Når man betragter et udviklingsforløb, er det imidlertid naturligt, at man
gerne vil kunne se bort fra den del af bevægelsen fra år til år, som helt enkelt
skyldes, at priserne er steget. For at foretage en sådan omregning af skattegabene til
faste priser,
skal man først tage stilling til, hvilke prisers udvikling der er relevante at
korrigere for.
Af appendikstabel 1 fremgår bevægelsen i nogle af de prisindeks, der ofte anvendes
til at måle
inflation
og som kunne give mening at bruge til at ”rense” skattegabene
for prisudvikling.
Appendikstabel 1. Udvalgte prisindeks. 2008-2012. Indeks
Tabelnavn
PRIS61
PRIS71
ILON12
NAN2
NAN2
Beskrivelse
Forbrugerprisindeks
(2000 = 100)
Nettoprisindeks
(2000 = 100)
Lønindeks for virksomheder og organisationer
(1. kvartal 2005 = 100)
1)
Prisindeks på BNP (BNP-deflatoren)
(2012 = 100)
Prisindeks på BNI (BNI-deflatoren)
(2012 = 100)
2008
118,1
119,7
113,4
93,3
93,5
2010
122,4
124,6
119,6
96,8
95,8
2012
128,8
130,2
123,6
100,0
100,0
Kilde: Statistikbanken fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Tabelnavnet er navnet på det datasæt i Statistikbanken, hvor
prisindeksene er fundet. De to øverste, forbruger- og nettoprisindeks er fundet under emnet
Priser og forbrug
Forbrugerpriser.
Lønindekset er fundet under emnet
Arbejde, løn og indkomst
Løn- og arbejdsomkostninger
Lønindeks.
De to sidste indeks for
BNP- og BNI-deflatoren er beregnet ved at sammenholde nationalregnskabstal i hhv. løbende og faste priser for både
bruttonationalproduktet og bruttonationalindkomsten. Disse størrelser er fundet under emnet
Nationalregnskab og offentlige
finanser
Årligt nationalregnskab.
1) Kvartalstallene i serien er omregnet til tal for hele året som et simpelt gennemsnit af tallene for hvert af årets fire kvartaler
Ud fra disse indeks kan man beregne den procentvise tilvækst i priserne fra
henholdsvis 2008 til 2012 og fra 2010 til 2012. Disse tal er præsenteret i
appendikstabel 2.
7.
A
PPENDIKS
43
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0044.png
Tabel
Appendikstabel 2. Procentvis prisudvikling for udvalgte indeks. 2008-2012. Pct.
Udvalgt prisindeks
Forbrugerprisindeks
Nettoprisindeks
Lønindeks for virksomheder og organisationer
Prisindeks på BNP (BNP-deflatoren)
Prisindeks på BNI (BNI-deflatoren)
Fra 2008 til 2012
9,06
8,77
9,02
7,14
7,00
Fra 2010 til 2012
5,23
4,49
3,41
3,28
4,43
I denne rapport – som i borgerrapporten - benyttes forbrugerprisindekset til
inflationskorrektionen. For at omregne skattegabene for indkomståret 2008 til
2012-prisniveauet skal der altså tillægges lige godt 9 pct., mens det tilsvarende tal for
indkomståret 2010 er godt 5 pct.
For hele rapporten gælder det, at der altid er tale om årets priser (løbende priser),
såfremt andet ikke er nævnt.
K
ONTROLOMFANG OG USIKKERHEDER
SKAT foretager for hvert andet indkomstår et complianceprojekt, hvor regelefter-
levelsen for virksomhederne i Danmark kortlægges – senest for indkomståret 2012.
Virksomhedsdelen omfatter virksomheder, der er organiseret i såvel personligt regi
(selvstændigt erhvervsdrivende) som i selskabsform, men ikke virksomheder med
mere end 250 ansatte.
De udvalgte virksomheder er kontrolleret med fokus på alle aspekter af virksomhe-
dens skatteforhold. Det betyder, at
transfer pricing,
punktafgifter og told ikke er
dækket af analysen. Af det samlede antal (uvægtede) kontroller er der for 2012
gennemført 2.039 kontroller blandt selvstændigt erhvervsdrivende og 959 kontroller
blandt selskaber. Dermed udgør selskaberne 32 pct. af virksomhederne i den uvæg-
tede stikprøve. I den vægtede stikprøve udgør selskabsandelen 35 pct., jf.
appendikstabel 3.
Ud over kontrollen af virksomhedernes skatteforhold er der i alle virksomheder,
som er momsregistrerede, samtidig foretaget en koordineret kontrol af momsfor-
holdene (1.877 kontroller).
Virksomhederne er alle helt tilfældigt udvalgt. Dermed opnås et repræsentativt
billede for hele landet, og det er således muligt at udtale sig om den samlede
regelefterlevelse. Regelefterlevelsen beskrives i rapporten ved virksomhedernes
fejlprocent og compliancegrad samt hvor stort et beløb fejlene medfører – se
beskrivelser nedenfor. Generelt er usikkerheden mindre, hvad angår fejlprocenter
og compliancegrader, end det er tilfældet for beløbsstørrelserne. Det skyldes, at
spredningen i de beløbsmæssige værdier er væsentligt større.
Mange steder i rapporten sammenholdes fx fejlprocenter eller gennemsnitlige
skattegab for virksomheder opdelt på ejerform eller brancher, og der er i visse
tilfælde foretaget en vurdering af, om disse forskelle er
signifikante.
I rapporten
anvendes termen
signifikant
om, hvorvidt den observerede forskel, når den testes ud
44
7.
A
PPENDIKS
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0045.png
fra den relevante statistiske metode (uden andre forklarende variable), findes
statistisk signifikant eller ej på 5 pct. signifikansniveau.
8
De signifikante resultater
kan med andre ord anses for ret robuste. Man bør derfor sætte væsentlig større lid
hertil end til de resultater, som ikke er signifikante.
B
EREGNING AF VÆGTEDE GENNEMSNIT
Stikprøven er udtrukket ved stratificeret tilfældig udvælgelse. I 2012 er stratifice-
ringen alene foretaget efter ejerform. Det vil sige, der er to strata i stikprøven: én for
selvstændigt erhvervsdrivende og én for selskaber. I de tidligere compliance-
undersøgelser blev der foruden ejerform også stratificeret efter region. I 2010 var
der 6 regioner, hvilket altså gav 12 strata i alt. Årsagen til, at der ikke længere
stratificeres efter region, er, at SKAT pr. 1. april 2013 overgik til at være en
enhedsorganisation, hvormed der ikke længere er fokus på regionale opdelinger af
resultaterne.
Der er som tidligere nævnt gennemført kontroller af 2.039 tilfældigt udvalgte
selvstændigt erhvervsdrivende og 959 kontroller af tilfældigt udvalgte selskaber. Når
resultater for landet som helhed præsenteres, kan man imidlertid ikke anvende en
simpel sum eller gennemsnit af tallene for de selvstændigt erhvervsdrivende og
sekslaber, da der er vidt forskellige antal selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende.
For at få et retvisende billede af den faktiske situation på landsplan er alle resultater
fastlagt ved at lade resultaterne for de to ejerformer indgå med en forskellig vægt.
Som vægte er anvendt den relative andel, som populationen af skatteydere i de to
ejerformer udgør af den samlede population i hele landet.
I alle tabellerne i rapporten og de tilhørende kommentarer er det de vægtede antal,
gennemsnit eller sumstørrelser, som er vist, såfremt der ikke eksplicit er angivet
andet. Det faktiske antal af kontroller, der ligger til grund for resultaterne, er opgjort
i appendikstabel 3 fordelt på ejerform.
Appendikstabel 3. Antal selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber i stikprøven i hele
landet.
Ejerform
Antal i stikprøven
Uvægtet
Antal
Selskaber
Selvstændigt erhvervsdrivende
I alt
959
2.039
2.998
Vægtet
Antal
1.053
1.945
2.998
Antal i hele
landet
Antal
202.430
373.597
576.027
Andel af
virksomheder
Pct.
35
65
100
Note: Antal selvstændige og selskaber i hele landet er opgjort efter korrektion for bortfald i stikprøven, idet den endelige population
ikke kendes med 100 pct. sikkerhed. F.eks. kan en selvstændig erhvervsdrivende stadig stå i SKATs systemer som selvstændig, selv
om virksomheden er lukket. I sådant et tilfælde udgår ”virksomheden” af stikprøven.
Signifikansniveauet angiver sandsynligheden for, at resultatet er fremkommet ved en tilfældighed. Nulhypotesen er den
hypotese, man gerne vil afprøve – fx om compliancegraden er den samme for selvstændigt erhvervsdrivende som for
selskaber. Når denne hypotese afvises, betyder det, at compliancegraderne for de to ejerformer er signifikant forskellige.
Signifikansniveauet er den accepterede sandsynlighed for fejlagtigt at forkaste nulhypotesen, når den i virkeligheden er sand.
8
En afvisning af nulhypotesen er således ikke ensbetydende med, at nulhypotesen er forkert. Det indebærer blot, at man på
grundlag af de observerede data ikke mener at kunne opretholde hypotesen. Ved at vælge et lavt signifikansniveau mindsker vi
altså risikoen for at drage forkerte konklusioner i form af at afvise en hypotese, der i virkeligheden er sand! Signifikanssand-
synligheden er et mål for graden af overensstemmelse mellem data og den opstillede nulhypotese.
7.
A
PPENDIKS
45
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0046.png
For virksomheder er der i de tilfælde, hvor en virksomhed ikke længere eksisterer,
valgt en ny virksomhed fra en ligeledes tilfældig udtrukket bufferliste for at sikre, at
antallet af kontroller bliver lige mange i hver region. På denne måde sikres dels, at
fejlprocenterne er beregnet på baggrund af reelt eksisterende virksomheder, dels at
usikkerheden på fejlprocenten bliver ens i hvert stratum. For selskaberne er 7,6 pct.
af de oprindeligt udtrukne blevet erstattet med en sag fra bufferlisten og for de
selvstændige er 19,7 pct. erstattet med en sag fra bufferlisten.
F
EJLPROCENT KONTRA TRÆFPROCENT
I rapporten introduceres begrebet
fejlprocenten.
Det er vigtigt at skelne mellem
begrebet fejlprocent og SKATs traditionelle term træfprocent. Hvis der er sket en
regulering
9
– positiv eller negativ – taler vi her om en
fejl. Fejlprocenten
fremkommer
dermed som andelen af det samlede antal sager med fejl i. Når ordet
træfprocent,
der
tidligere traditionelt blev anvendt i SKAT, ikke anvendes her, skyldes det, at
afgrænsningen på flere væsentlige punkter er forskellig fra, hvad man er vant til. Det
ville derfor let kunne give anledning til misvisende tolkninger, hvis den samme term
blev anvendt i den aktuelle fremstilling.
Den traditionelle træfprocent kan ikke umiddelbart sammenlignes med fejl-
procenten. Grunden til dette er for det første, at enheden i complianceprojektet for
de selvstændigt erhvervsdrivende er personen (CPR-nummeret) og ikke SE-num-
meret. I SKATs normale opgørelse af træfprocenten er enheden antallet af
kontroller. Hvis en selvstændig har mere end et SE-nummer, og der er fejl i det ene
men ikke i det andet, vil det i SKATs normale opgørelse af træfprocenten give en
træfprocent på 50 pct., mens det i complianceregi indebærer en fejlprocent på 100.
For det andet inddrages langt flere lovområder i complianceprojektet. Ved en
traditionel kontrol vil kontrollen typisk være begrænset til et konkret lovområde,
såsom moms eller arbejdsgiverkontrol. Compliancekontrollen er derimod en
samordnet kontrol. Kontrollen af skatten omfatter således en kontrol af virksom-
hedsbeskatning, arbejdsgiverområdet og alle de underliggende områder inden for
skatteområdet, såsom hovedaktionærer og investeringer i passiv virksomhed
(anpartsprojekter). For de selvstændigt erhvervsdrivende omfatter compliancekon-
trollen af virksomhedsbeskatningen også en kontrol af privatsfæren.
For det tredje har compliancerevisionen en større kontrolbredde end den traditio-
nelle revision. Ved kontrolbredde forstås antallet af hovedposter og underposter,
der indgår i revisionen af den pågældende virksomhed. I compliancerevision er der
ikke som i den traditionelle revision mulighed for fravalg af hovedposter og
underposter ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Compliancerevision er
med andre ord en 360°-revision, hvor alle dele af resultatopgørelse og balance
kontrolleres.
Når SKAT kontrollerer en skatteyders oplysninger, og der afsløres fejl, ændrer SKAT i det selvangivne beløb. Forskellen på
det tidligere og det nye beløb kaldes for en
regulering.
Når reguleringsbeløbet er positivt – dvs. i SKATs favør – er der tale om
en
forhøjelse.
Omvendt en nedsættelse hvis reguleringsbeløbet er negativt.
9
46
7.
A
PPENDIKS
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0047.png
Den større kontrolbredde trækker altså i retning af et større antal sager med fejl i
forhold til den traditionelle revision. Omvendt vil det nok også i gennemsnit trække
i retning af mindre alvorlige forhold.
Til gengæld for den større kontrolbredde anvendes som udgangspunkt en lavere
kontroldybde i compliancerevisionen. Det indebærer, at hvert forhold i virksom-
heden afsøges med et antal stikprøver. Hvis der konstateres fejl inden for et bestemt
område øges kontroldybden til at afdække hele dette specifikke område, men det
har normalt ikke betydning for kontrollen af virksomhedens øvrige forhold.
Afsløres der fejl på andre områder, vil disse også blive underlagt en fuldstændig
kontrol. Kontroldybden kan altså være enten større eller mindre end ved den
traditionelle revision. Det kan man ikke sige noget om på forhånd.
Af ovennævnte grunde kan den traditionelle træfprocent altså ikke anvendes til
sammenligning med fejlprocenten i complianceprojektet. Det er derfor helt bevidst,
at der i rapporten konsekvent anvendes betegnelsen fejlprocent om den relative
andel af sager, der resulterer i en skattemæssig regulering.
SKAT
S COMPLIANCESKALA
Når sagsbehandlerne har afsluttet sagen, skal vedkommende vurdere, i hvilken grad
reglerne er blevet efterlevet. Derved fås en samlet konklusion på revisionen udtrykt
i ét tal –
compliancegraden.
Der er tale om en form for karaktergivning på en skala fra
0 til 6, hvor et højere tal modsvarer en højere grad af regelefterlevelse, jf.
appendiksfigur 1.
Appendiksfigur 1. SKATs complianceskala for skatteydernes evne til at efterleve reglerne
Ej vilje
Vilje
Alvorlige fejl
Enkle fejl
Ingen fejl
I vurderingen indgår både, om der er lavet fejl og i givet fald hvor mange og hvor
store fejlene er. Desuden bruges den opgjorte compliancegrad til at skelne mellem
dels de mere eller mindre undskyldelige enkle fejl, som opstår ved ukendskab til
regler, forglemmelser eller misforståelser o.l., og så mere grove fejl, der tyder på en
bevidst omgåelse af reglerne fra virksomhedens side og unddragelse af skatte-
betaling uagtet, at de har forstået reglerne eller ej.
I appendiksfigur 2 findes et procesdiagram, som alle sagsbehandlerne har anvendt i
forbindelse med indplaceringen af hver kontrolleret virksomhed på skalaen.
Appendiksfigur 3 giver desuden en nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte
kategorier på complianceskalaen.
7.
A
PPENDIKS
47
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0048.png
Appendiksfigur 2. Procesdiagram for ratingen
Ja
Giver kontrollen anledning til
ændring af den skattepligtige
indkomst/afgiftstilsvaret?
Enkle fejl
Nej
Grove fejl
Ja
Håndteres sagen som
en straffesag?
Vurderes reguleringer
at være resultat af en
bevidst adfærd?
Nej
Er der givet påtale vedr.
bogførings- eller
regnskabsgrundlaget?
Konstateres flere fejl
og/eller gives påtale?
Nej
Nej
Nej
Er enkeltstående fejl af
en ”vis” størrelse?
Ja
Nej
Lys
grøn
Var der bemærkninger af
nogen art eller fejl under
bagatelgrænsen?
Ja
Nej
Sendes sagen til
ansvarsvurdering?
Ja
Ja
Mørk
gul
Nej
Lys
gul
Rød
Mørk grøn
Brækket hvid
Hvid
Appendiksfigur 3. Kriterier for virksomhedernes indplacering på SKATs complianceskala
Vilje og evne til at
Vilje, men manglende evne til at
angive korrekt
Ingen
angive korrekt
Én eller flere
fejl
simple
fejl
Værdi 6
Hvid
Værdi 5
Brækket hvid
Ved compliance revisionen er der
ikke
konstateret fejl af nogen art. Revisionen har
ikke
givet anledning til bemærkninger af nogen art.
Compliance revisionen har
ikke
givet anledning til ændring af den skattepligtige
indkomst/afgiftstilsvaret, men der er evt. konstateret fejl under bagatelgrænsen. Der er i et
vist omfang givet vejledning for eksempel i form af henstilling om fremadrettet korrektion.
Revisionen har
ikke
givet anledning til bemærkninger til bogførings- eller
regnskabsgrundlagets beskaffenhed.
Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige
indkomst/afgiftstilsvaret. Fejlen er enkeltstående og vurderes at være ubevidst. Der kan i et
vist omfang være givet vejledning, men ikke påtale. Revisionen har ikke givet anledning til
bemærkning til bogførings- eller regnskabsgrundlagets beskaffenhed.
Compliance revisionen har giet anledning til ændring af den skattepligtige
indkomst/afgiftstilsvaret. Der kan være flere fejl, men det vurderes ikke at være udslag af
egentlig bevidst omgåelse af reglerne fra virksomhedens side. Der kan være givet påtale og
vejledning. Har revisionen
specifikt
givet anledning til
påtale
vedrørende bogførings- eller
regnskabsgrundlaget, er dette tilstrækkeligt til bedømmelsen mørk grøn, uanset om
revisionen har givet anledning til en ændring af den skattepligtige indkomst/afgiftstilsvaret
eller ej.
Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige
indkomst/afgiftstilsvaret. Fejlen vurderes at være bevidst eller baseret på en risikovillig
fortolkning af love, regler. Sagen sendes
ikke
til ansvarsvurdering
Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige
indkomst/ansvarstilsvaret. Fejlen vurderes at være bevidst eller baseret på en yderst
tvivlsom fortolkning af love, regler. Grove fejl! Sagen sendes til ansvarsvurdering
Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige
indkomst/afgiftstilsvaret. Fejlen vurderes at være en bevidst lovovertrædelse. Grove fejl!
Sagen håndteres som straffesag
Værdi 4
Lys grøn
Værdi 3
Mørk grøn
Manglende vilje + evt.
manglende evne
Én eller
flere alvorlige/grove fejl
Værdi 2
Lys gul
Værdi 1
Mørk gul
Værdi 0
Rød
48
7.
A
PPENDIKS
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0049.png
På en måde giver complicegraden et bedre billede af den samlede regelefterlevelse,
end isoleret at betragte fejlprocenter, reguleringsbeløb eller skattegab. Disse kan dog
opfattes som delkomponenter af compliancegraderne og er derfor vigtige for at
kunne forstå udviklingen i regelefterlevelsen.
Når en virksomhed vurderes at have viljen til at følge skatte- og momsreglerne, men
hvor enkelte fejl optræder, rates den med en af kategorierne 3-6 på compliance-
skalaen. Kategorien 3 indeholder dog de virksomheder, der læner sig op af en
adfærd, hvor virksomheden bevidst søger at omgå skatte- og momsreglerne (rating
0-2). For virksomheder, som får ratingen 3, fx virksomheder, der har udeholdt
omsætning eller har trukket åbenlyst private udgifter fra i virksomhedens
regnskaber, er det vanskeligt at afgøre, om det er en forglemmelse fra
virksomhedens side eller der er tale om bevidst forsøg på omgåelse af
skattereglerne.
I appendiksfigur 4 ses eksempler på virksomheders indplacering på compliance-
skalaen.
Appendiksfigur 4. Eksempler på complianceskalaen for virksomhederne
Værdi 6
Hvid
Værdi 5
Brækket hvid
Værdi 4
Lys Grøn
Eks. nr. 1.
Sagen omfatter 1 ændring med en samlet nedsættelse på 101 t.kr.
Virksomheden har selvangivet en skattepligtig indkomst på 0 kr. Ifølge virksomhedens
regnskab og opgørelse af skattepligtig indkomst er virksomhedens skattepligtige indkomst
imidlertid et underskud på 101 t.kr.
Eks. nr. 2.
Sagen omfatter 1 ændring med en samlet forhøjelse på 10 t.kr.
Virksomheden har solgt aktier og har i den forbindelse afholdt udgifter til advokat.
Udgifterne er fejlagtigt fratrukket i virksomhedens skattepligtige indkomst. Udgifterne
skal rettelig indgå i avanceopgørelsen vedrørende aktierne (som i øvrigt er skattefri).
Eks. nr. 3.
Sagen omfatter 1 ændring med en samlet forhøjelse på 223 t.kr.
Virksomheden har ved en fejl fratrukket en udgift på 223 t.kr. til advokat vedrørende salg
af datterselskab. Salget af datterselskabet er imidlertid aldrig blevet gennemført, hvorfor
der alene af den grund ikke er fradrag for udgiften.
Eks. nr. 1.
Sagen omfatter 2 ændringer med en samlet forhøjelse på 145 t.kr.
Selskabet har stilet fri bil og frie multimedier til rådighed for virksomhedens ejer.
Virksomhedens ejer er ikke blevet beskattet af de frie goder.
Eks. nr. 2.
Sagen omfatter 1 ændring med en samlet forhøjelse på 25 t.kr.
Selskabet har undladt at give SKAT meddelelse om selskabets ændrede sam-
beskatningsforhold og har ikke indleveret en opgørelse af koncernens
sambeskatningsindkomst og underskudssaldi i 3 på hinanden følgende indkomstår.
Eks. nr. 3.
Sagen omfatter 1 ændring med en samlet forhøjelse på 40 t.kr.
Virksomheden har foretaget fradrag for tab på debitorer – uden at tabet er endeligt
konstateret.
Eks. nr. 1.
Sagen omfatter 7 ændringer med en samlet forhøjelse på 180 t.kr.
Private udgifter til forbedring af en ejendom tilhørende den erhvervsdrivendes datter.
Garageport, vinduer, VVS-arbejde, hårde hvidevarer og møbler.
Private hævninger af kontanter på selskabets bankkonto.
Eks. nr. 2.
Sagen omfatter 5 ændringer med en samlet forhøjelse på 160 t.kr.
Private udgifter til tøj, forsikring, broafgifter, ejendomsskatter og udgifter til drift af bil.
Skattepligtig nettoomsætning, der ikke er bogført og ikke er selvangivet.
Eks. nr. 1.
Sagen omfatter 2 ændringer med en samlet forhøjelse på 880 t.kr.
Virksomheden har ikke opgjort og afregnet punktafgifter i 3 på hinanden følgende år.
Virksomheden har foretaget en skattemæssig nedskrivning af selskabets varelager med
550 t.kr. Nedskrivningen er helt uden baggrund i de faktiske forhold omkring selskabets
køb, salg og ukurans.
Eks. nr. 2.
Sagen omfatter 2 ændringer med en samlet forhøjelse på 135 t.kr.
Virksomheden har bogført, men har ikke angivet og afregnet skyldig moms.
Ifølge kontoudtog fra banken har virksomheden erhvervet en momspligtig omsætning på
125 t.kr. (fordelt på flere beløb), som helt systematisk ikke er bogført.
Eks. nr. 3.
Sagen omfatter 5 ændringer med en samlet forhøjelse på 875 t.kr.
7.
A
PPENDIKS
Værdi 3
Mørk Grøn
Værdi 2
Lys gul
Værdi 1
Mørk gul
49
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0050.png
Den erhvervsdrivende ejer aktierne i et selskab. Den erhvervsdrivende har i året ladet sig
udbetale 50 t.kr. i aktieudbytte – uden indeholdelse af udbytteskat og uden indsendelse
af udbytteangivelse til SKAT.
Virksomheden har fratrukket en udgift på 250 t.kr. til det selskab, som den
erhvervsdrivende ejer aktierne i. Udgiftens art og erhvervsmæssige begrundelse er
udokumenteret.
Virksomheden har fratrukket private udgifter for ca. 300 t.kr. til tøj, smykker, briller, ferie,
cykel, golfkontingent mv. Der er afløftet moms af udgifterne.
Virksomheden har solgt et Rolex ur uden at der er beregnet moms af vederlaget.
Virksomheden har i øvrigt ikke været i stand til at godtgøre, at uret er solgt til en kunde i
udlandet (og på den baggrund skulle være fritaget for dansk moms).
Eks. nr. 4.
Sagen omfatter 13 ændringer med en samlet forhøjelse på 530 t.kr.
Private udgifter til spansk undervisning, private flybilletter og rejseudgifter vedrørende
ferie (med familien) i Spanien og Italien.
Private udgifter til køb af møbler (3-personers sofa, seng mv.) afskrevet som driftsmidler i
selskabets indkomstopgørelse.
Ombygning af privat bolig fratrukket som skattemæssige afskrivninger vedrørende lejede
lokaler i selskabets indkomstopgørelse.
Selskabet har købt en bolig i Spanien som hovedaktionær bebor. Hovedaktionær er ikke
beskattet af fri bolig i Spanien.
Værdi 0
Rød
Når der i rapporten sammenlignes mellem fx ejerform eller brancher, refereres ofte
til gennemsnitlige compliancegrader, der har den store fordel, at de udtrykker
niveauet for regelefterlevelsen i ét tal. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på
variationen i den underliggende fordeling. Fx giver en fordeling med halvdelen
mørk grøn og den anden halvdel knækket hvid det samme snit på 4,0 som en
fordeling, hvor alle er lysegrønne. Samme gennemsnitlige compliancegrad er altså
ikke ensbetydende med ens fordelinger!
Bemærk også, at en absolut forskel på blot 0,1 i gennemsnitlig compliancegrad
svarer til, at 10 pct. flere af samtlige virksomheder ligger én kategori forskudt på
complianceskalaen. Selv små afvigelser i de gennemsnitlige compliancegrader
mellem fx regioner eller ejerform kan altså godt være væsentlige.
Det er også vigtigt, at fejlprocenter, reguleringsbeløb og compliancegrader bliver set
i sammenhæng. Høje fejlprocenter er ikke så alarmerende, hvis de optræder i
kombination med høje compliancegrader og/eller små reguleringsbeløb. En sådan
situation kan give et fingerpeg om, at der er et behov for information og vejledning.
For de virksomheder, som både er kontrolleret for skat og moms (i alt 1.877 virk-
somheder) er der kun foretaget én samlet rating, og man kan ikke opdele denne
compliancegrad på de to typer. Regelefterlevelsen opgøres ganske enkelt i disse
sager som en helhedsbedømmelse af virksomhedens skatte- og momsforhold.
S
KAT OG MOMS
Resultaterne for virksomhederne er opgjort henholdsvis
med og uden moms.
I
tabellerne
uden moms
indgår reguleringer for de selvstændigt erhvervsdrivendes
skattepligtige indkomst (herunder privatsfæren), selskabets skattepligtige indkomst,
ændring af hovedaktionærs skattepligtige indkomst, ændringer af skattepligtig
indkomst for ansatte og ægtefæller samt ændringer af skattepligtig indkomst for
medinteressenter.
I tabellerne
med moms
vedrører fejlprocenten udelukkende moms af de virksom-
heder, der både er kontrolleret for moms og skat, mens de gennemsnitlige beløb
alene vedrører moms.
50
7.
A
PPENDIKS
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0051.png
Vedrørende compliancegraden gælder der dog særlige forhold. Som nævnt ovenfor
er det ikke muligt at opdele compliancegraden på skat og moms for de
virksomheder, som er kontrolleret for begge forhold.
S
KATTEGABET OG MOMSGABET
En anden måde at udtrykke regelefterlevelsen i landet som helhed fås ved at opgøre
skattegabet. Skattegabet opgøres efter skat og er lig forskellen mellem skatteværdien
af det virksomhederne rent faktisk selvangiver, og skatteværdien af det de burde
have selvangivet. Skattegabet kan så at sige kvantificere den manglende regel-
efterlevelse i kroner og øre.
I denne rapport skelnes mellem to termer af skattegabet, nemlig skattegabet opgjort
netto (provenugabet) eller brutto (bruttoprovenugabet).
Provenugabet
(dvs. netto-termen)
fremkommer ved blot at trække skatteværdien af nedsættelser fra forhøjelser, mens
bruttoprovenugabet
(brutto-termen) anvendes som den numeriske sum af forhøjelser
og nedsættelser, dvs. når de lægges sammen uden brug af fortegnet.
Hvis man eksempelvis har forhøjelser og nedsættelser efter skat på 1 mia. kr. hver,
så vil provenugabet opgøres til nul, mens bruttoprovenugabet opgøres til 2 mia. kr.
Provenugabet vil i så fald give et misvisende indtryk af, at der ikke er noget at
komme efter. Dermed er bruttoprovenuet bedre til at belyse det samlede omfang af
den manglende regelefterlevelse. Mens provenugabet alene siger noget om, hvor
stort et beløb staten netto risikerer at gå glip af, kan bruttoprovenugabet give
overblik over, hvor mange penge, der reelt bør omfordeles før de gældende regler
kan siges at være overholdt.
Til gengæld skal man være opmærksom på, at selv et mindre antal virksomheder
med betydelige reguleringsbeløb kan flytte det samlede skattegab ganske meget,
hvilket ikke er tilfældet med compliancegraden (jf. ovenfor), der jo kun kan variere
mellem værdierne fra 0 til 6. Dette tages der dog delvist højde for ved at frasortere
eventuelle ekstreme observationer.
Et andet opmærksomhedspunkt med skattegabet er, at der ikke er en direkte
sammenhæng mellem reguleringsbeløbenes størrelse og de respektive virksom-
heders grad af regelefterlevelse. Compliancegraden kan altså i visse tilfælde være
højere for en virksomhed med et stort reguleringsbeløb end for en anden virksom-
hed med et lavere reguleringsbeløb. Skattegabets store styrke er imidlertid, at det
konkret kan sige, hvor stort et beløb, det offentlige risikerer at gå glip af som følge
af, at virksomheder ikke i fuld udstrækning angiver korrekt.
Appendikstabel 4 viser, hvilke områder der dækkes i SKATs compliance-
undersøgelser baseret på kontroller af tilfældigt udvalgte borgere og virksomheder.
De grønne felter er de områder, der belyses ved hjælp af kontrollerne af de tilfældigt
udvalgte borgere og virksomheder. Gabet for de uregistrerede er således ikke belyst,
men for de registrerede virksomheder er nogle af de væsentligste komponenter
belyst med både skatte- og momsdelen for alle selvstændigt erhvervsdrivende og for
alle selskaber med op til 250 ansatte.
7.
A
PPENDIKS
51
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0052.png
Appendikstabel 4. Skatteydere og -arter omfattet af SKATs kontroller af tilfældigt udvalgte
borgere og virksomheder
Borgere
Virksomheder
Uregistrerede
Selvstændigt
erhvervsdrivende
Skat
Moms
Afgift
Told
Note: Selskaber omfatter aktie- og anpartsselskaber, interessentskaber og kommanditselskaber. Derudover indeholder selskaber
også andelsforeninger. Øvrige virksomheder indeholder med den her valgte afgrænsning fx offentlig virksomhed m.v.
Borgerdelen er dækket nogenlunde ind, da unddragelse med moms, afgift og told
ikke er lige så relevant for borgernes vedkommende – heraf de skraverede felter. I
disse kategorier er det hovedsageligt ulovlig indførsel af varer til eget forbrug, der
tæller. Er der omvendt tale om videresalg af indførte varer med fortjeneste for øje,
som ikke selvangives, er der de facto tale om uregistreret virksomhed, og det hører
således til i opgørelsen af gabet for de uregistrerede.
I denne rapport fokuseres der på de dele af det totale skatte- og afgiftsgab, der
vedrører henholdsvis
skat
og
moms
på virksomhederne. De to bidrag benævnes
hhv.
Skattegabet for virksomheder
og
Momsgabet for virksomheder.
Førstnævnte defineres som følger
Skattegabet for virksomheder
er skatteværdien af forskellen
mellem det beløb, der for et givet indkomstår – for alle skattepligtige
selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende med op til 250 ansatte –
er selvangivet i skat, og det beløb, der burde være angivet, såfremt
virksomhederne havde selvangivet præcis det, de er pligtige til ifølge
reglerne – hverken mere eller mindre.
I stil hermed defineres
Momsgabet for virksomheder
således
Momsgabet for virksomheder
er forskellen mellem det beløb, der
for et givet indkomstår – for alle momspligtige selskaber og
selvstændigt erhvervsdrivende med op til 250 ansatte – er angivet i
moms, og det beløb, der burde være angivet, såfremt virksomhederne
havde oplyst præcis det, de er pligtige til ifølge reglerne – hverken
mere eller mindre
52
7.
A
PPENDIKS
Udlændinge i DK
uden tilladelse
Uregistrerede
virksomheder
Selskaber
0-250 ansatte
Øvrige
virksomheder
Selskaber
> 250 ansatte
Mellemrisiko
Højrisiko
Lavrisiko
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0053.png
B
EREGNING AF SKATTE
-
OG MOMSGABET FOR VIRKSOMHEDER UD FRA
COMPLIANCEUNDERSØGELSEN
Ovenfor er defineret, hvad der forstås ved henholdsvis skattegabet og momsgabet
for virksomheder. Hvordan måles så disse størrelser? Der er generelt flere tilgange
til at opgøre skattegab. Overordnet set skelner man typisk i skatteadministrationerne
rundt omkring i verden mellem en
top-down-
og en
bottom-up-tilgang.
10
En form for
top-down
metode tager sit udgangspunkt i makrodata – tal for
økonomien som helhed. De personlige indkomster, som de fremstår i national-
regnskaberne, sammenlignes med de tilsvarende tal fra skattemyndighedernes
registre for på denne måde at identificere inkonsistens. Disse diskrepanser kan så
med en række forbehold tages som et samlet mål for skattegabet – i dette tilfælde
for personer.
Bottom-up-metoden
hedder sådan, fordi den så at sige opgør gabet nedefra og op.
Fejl og snyd fastlægges på individniveau for et repræsentativt udsnit af virksom-
heder, og resultaterne skaleres derefter til et samlet beløb for hele populationen. Det
er denne tilgang, som er udgangspunkt for opgørelsen af både skattegabet og
momsgabet for virksomhederne, som præsenteres senere i denne rapport.
Med udgangspunkt i de 2.998 gennemførte skattekontroller opgøres et gennem-
snitligt skattegab for selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende hver for sig.
Herefter ganges de to gennemsnitsbeløb med de respektive populationer af de to
virksomhedstyper. Beløbene for selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende kan nu
lægges sammen til et samlet beløb for skattegabet for alle virksomheder. Dette giver
et troværdigt billede af omfanget for hele landet, netop fordi resultaterne for de to
ejerformer er repræsentative på grund af den stratificerede tilfældige udvælgelse.
Momsgabet er konstrueret på helt tilsvarende vis.
Da opgørelsen her baserer sig på et relativt stort antal kontroller opnås en for-
holdsvis høj præcision i opgørelsen. Desuden giver
bottom-up-metoden
mulighed for
at dekomponere resultaterne i mange forskellige dimensioner – fx efter region,
omsætning, brancher, compliancegrader osv. Dette er ikke muligt med
top-down
tilgangen. Endelig har vi her et unikt materiale med registrering af fejltyper koblet til
alle gennemførte reguleringer. På den måde er det sågar muligt at underopdele
skattegabet på forskellige fejltyper, hvilket er meget værdifuldt i forhold til den
fremtidige ressourcedisponering og indsatsplanlægning.
I forskningsverdenen skelnes ofte mellem direkte og indirekte metoder. Som en indirekte metode kan nævnes den såkaldte
nationalregnskabsmetode, mens kontroller af tilfældigt udvalgte borgere og virksomheder betegnes som en direkte metode.
10
7.
A
PPENDIKS
53
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0054.png
F
EJLTYPER
2012 –
SKAT OG MOMS
S
ELSKABER
: F
EJLTYPER OG ANVENDTE SKATTEPROCENTER I
2012
Fejltyper og anvendte skatteprocenter i 2012 for
selskaber
Nr.
01
Fejltype (Overskrift +
Beskrivelse)
Skattepligtigt aktionærlån
Fejltypen omfatter selskabers udbetaling af lån mv. til personaktionærer foretaget efter den
14. august 2012. Efter denne dato beskattes lån, som en aktionær har taget i sit eget
selskab som udbytte hos aktionæren, medmindre udbetalingen ud fra en konkret vurdering
kan betragtes som yderligere løn.
Yderligere udbytte – Private udgifter
Fejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i selskabet som erhvervsmæssige
udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, der skal kvalificeres som private udgifter.
(Fejltypen omfatter dog ikke private aktiver, der fejlagtigt er afskrevet som
erhvervsmæssige aktiver, jf. fejltype 13)
Gaver til godkendte foreninger
Fejltypen omfatter gaver til foreninger, der ikke er fradragsberettiget, fordi foreningen ikke
har indberettet indbetalingen til SKAT
Indtægter/avance – periodisering
Fejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende omsætning, herunder igangværende
arbejder
Yderligere udbytte - hovedaktionærbeskatning
Fejltypen omfatter alle former for maskeret udlodning til hovedaktionær, der beskattes
som yderligere udbytte Dvs. den personlige afledte beskatning af hovedaktionær, jf.
fejltypen 1, 2, 3, 6, 10, 27, 28, 33 m.fl.
Og endvidere rene formuedispositioner i selskabet, der alene har medført en yderligere
udbyttebeskatning af hovedaktionær
Renteindtægter og renteudgifter
Fejltypen omfatter en manglende selvangivelse af skattepligtige renteindtægter eller en
fejlagtig selvangivelse af ikke fradragsberettigede renteudgifter
Repræsentationsudgifter
Fejltypen omfatter fejl vedrørende fradrag for repræsentationsudgifter generelt.
Taksation
Fejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst som følge
af manglende rettidig indsendelse af behørig selvangivelse, skattekontrolloven § 5
Yderligere løn – hovedaktionærbeskatning
Fejltypen omfatter alle former for maskeret udlodning til hovedaktionær, der beskattes
som yderligere løn - dog bortset fra fejltypenr. 34 og 32. Dvs. den personlige afledte
beskatning af hovedaktionær, jf. fejltypenr. 20
Ikke fradragsberettigede udgifter
Fejltypen omfatter forskellige former for udgifter, der rimelig åbenbart ikke kan bringes til
fradrag. Dvs. udgifter der ikke opfylder de almindelige dokumentationskrav (/manglende
dokumentation). Udgifter, hvor selskabet ikke er rette omkostningsbærer, eller hvor
selskabet har taget fradrag for samme udgift flere gange. Og endelig udgifter, hvor
modtager af et personalegode eller en gave ikke beskattes – mod at selskabet samtidig
nægtes fradrag for udgiften som lønudgift (efter aftale med SKAT).
Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget (og årets foretagne afskrivninger)
Fejltypen omfatter nægtet fradrag for afskrivninger og nedsættelse af afskrivnings-
grundlaget som følge af, at hele eller dele af afskrivningsgrundlaget ikke kan anses for
afskrivningsberettiget. Endvidere omfatter fejltypen installationer i en- og tofamiliehuse,
der skattemæssigt ikke er fradragsberettiget og heller ikke afskrivningsberettiget
Udgifter til bøder
Fejltypen omfatter udgifter af strafbar karakter, der skattemæssigt ikke er fradrags-
berettiget
Fejlagtige lønudbetalinger
Fejltypen omfatter udbetaling af løn, der ikke er lønoplyst, og hvor der ikke er trukket
A-skat efter kildeskatteloven
Aktiver, der fejlagtigt er straksafskrevet
Fejltypen omfatter driftsmidler, der efter afskrivningsloven § 6 ikke kan straksafskrives. Dvs.
aktiver, der overstiger beløbsgrænsen, herunder aktiver i samlesæt
Skattepct.
2012
50
02
25
03
25
04
25
05
41
06
25
08
10
25
25
11
50
12
25
13
25
14
25
15
50
17
25
54
7.
A
PPENDIKS
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0055.png
18
19
20
21
22
23
24
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
37
38
39
40
Afledt fradrag for moms og afgifter
Fejltypen omfatter yderligere skattemæssigt fradrag for driftsomkostninger, som følge af
ændringer vedrørende moms og afgifter. Og endvidere yderligere skattemæssige
indtægter, som følge af ændringer vedrørende moms og afgifter
Fri bil
Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri bil
Yderligere løn – private udgifter
Fejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i selskabet som erhvervsmæssige
udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, der skal kvalificeres som private udgifter.
(Fejltypen omfatter dog ikke private aktiver, der fejlagtigt er afskrevet som
erhvervsmæssige aktiver, jf. fejltype 13)
Afledte afskrivninger
Fejltypen omfatter afledte afskrivninger af driftsmidler, bygninger mv. – som følge af ikke
godkendte straksafskrivninger mv., jf. fejltype 17, 24 og 31
Indretningsudgifter - lejede lokaler
Fejltypen omfatter fejl vedrørende fradrag for indretningsudgifter vedrørende lejede
lokaler generelt efter afskrivningsloven § 39
Tab på debitorer mv. – periodisering
Fejltypen omfatter fejl i periodiseringen af fradrag for debitorer, samt fejl i periodisering af
generelle driftsudgifter og -indtægter
Afskrivning – rettigheder
Fejltypen omfatter fejl vedrørende afskrivninger af rettigheder generelt
Udgifter til sponsorater – tillægsydelser
Fejltypen omfatter tillægsydelser, der fejlagtigt er behandlet skattemæssigt på samme
måde som det samtidige køb af reklameydelser, jf. SKM 2006, 398 HR
Ikke selvangivne selskabsindtægter
Fejltypen omfatter manglende indtægtsførsel af nettoomsætning, der ikke er
periodiseringsfejl, og manglende indtægtsførsel af tilskud fra det offentlige samt
erstatningsbetalinger mv. fra forsikringsselskab
Fikseret rente og leje med personer
Fejltypen omfatter fiksering af rente, leje mv. mellem selskab og hovedaktionær som følge
af, at parterne ikke har handlet til almindelige markedspriser
Ændret sambeskatningsindkomst
Fejltypen omfatter fejlagtig opgørelse af sambeskatningsindkomsten for sambeskattede
selskaber
Varelagernedskrivning
Fejltypen omfatter fejlagtig nedskrivning af varelager og fejlagtig værdiansættelse af
varelager ultimo generelt
Forbedringsudgifter fratrukket som vedligeholdelse
Fejltypen omfatter forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler og fast ejendom, der
fejlagtigt er fratrukket som vedligeholdelsesudgifter
Ikke selvangivne personlige indtægter
Fejltypen omfatter personlige indtægter for hovedaktionær, der fejlagtigt ikke er
selvangivet, dog bortset fra fejltype 37 og 45
Skønsmæssig ansættelse – skattepligtig indkomst
Fejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst som følge
af manglende indlevering af bilagsmateriale
Befordringsfradrag og -godtgørelse
Fejltypen omfatter fejlagtig udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag, der
er fejlagtige allerede af den grund, at fradragene optræder i kombination med fri bil
Naturaliegoder – ansatte m.fl.
Fejltypen omfatter forskellige former for personalegoder til ansatte, hvor den ansatte
fejlagtigt ikke er beskattet korrekt af godets værdi. Fejltypen omfatter ikke personalegoder i
form af fri bil, fri telefon mv., jf. fejltype 19, 40,41,42 og 72
Privatsfæren – 3. parts indberetninger og afledte ændringer
Fejltypen omfatter fejl vedrørende hovedaktionærs personlige selvangivelse, dog bortset
fra fejltype 32 og 45
Sammentællingsfejl og overførselsfejl
Fejltypen omfatter overførselsfejl og rene konverteringsfejl i forbindelse med opgørelsen af
selskabets skattepligtige indkomst, der ikke har en specifik lovhjemmel
Skattepligtigt tilskud
Fejltypen omfatter forskellige former for tilskud, der skattemæssigt er behandlet forkert
Fri helårsbolig
Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri helårsbolig med
tillæg af udgifter til El, vand, varme, ejendomsskat og renovation afholdt af selskabet, LL §
16
25
50
25
25
25
25
25
25
25
50
25
25
25
50
25
50
50
50
25
25
50
7.
A
PPENDIKS
55
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0056.png
41
42
44
45
46
47
48
49
50
51
53
54
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
68
69
Frie telefon
Fejltypen omfatter en hel eller delvis manglende beskatning af fri telefon
Fri sommerbolig
Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri sommerbolig
Fri motorcykel
Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri motorcykel stillet
til rådighed for hovedaktionær
Selvstændig virksomhed – hovedaktionær
Fejltypen omfatter fejl i den skattepligtige indkomst vedrørende hovedaktionærs
selvstændige virksomhed
Afskrivning installationer
Fejltypen omfatter fejl vedrørende skattemæssige afskrivninger på installationer, herunder
installationer i en- og tofamiliehuse, der skattemæssigt ikke er fradragsberettiget og heller
ikke afskrivningsberettiget
Yderligere fradrag – skat
Fejltypen omfatter forskellige former for fradrag for selskabet, der fejlagtigt ikke er
selvangivet
Tillæg – anskaffelsessum
Fejltypen omfatter udgifter i forbindelse med køb af aktiver, der fejlagtigt er fratrukket som
driftsomkostninger. Udgifterne er rettelig en del af aktivets anskaffelsessum, som først kan
fratrækkes på det tidspunkt, hvor aktivet sælges
Straksfradrag – bygninger
Fejltypen omfatter fejlagtigt beregnede straksafskrivninger vedrørende afskrivnings-
berettigede bygninger
Ikke fradragsberettiget stiftelsesprovision mv.
Fejltypen omfatter stiftelsesprovisioner, engangspræmier mv. i forbindelse med optagelse
af lån, der fejlagtigt er fratrukket på tidspunktet for lånets optagelse
Afskrivning – udlejningsaktiver
Fejltypen omfatter udlejningsaktiver, der fejlagtigt er afskrevet i anskaffelsesåret
Fikseret rente og leje med selskaber
Fejltypen omfatter fiksering af rente og leje mv. mellem interesseforbundne juridiske parter
som følge af, at parterne ikke har handlet på almindelige markedsvilkår
Udbytte af udenlandske aktier
Fejltypen omfatter selskabets manglende selvangivelse af udbytte af udenlandske aktier
Territorialprincippet
Fejltypen omfatter fejlagtig selvangivelse af indkomst fra fast driftssted i udlandet
Udbytte fra ikke-datterselskaber
Fejltypen omfatter en fejlagtig selvangivelse af udbytte fra ikke-datterselskaber
Tab/ underskud til fremførsel
Fejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af fremførbare underskud generelt
Avance/tab – driftsmidler
Fejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af avance og tab i forbindelse med salg af
driftsmidler
Avance/tab – fast ejendom
Fejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af avance og tab i forbindelse med salg af fast
ejendom
Gevinst/ tab – investeringsbeviser
Fejltypen omfatter en fejlagtig skattemæssig behandling af investeringsbeviser
Gevinst/tab – fordringer og gæld
Fejltypen omfatter en fejlagtig skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og
gæld
Foreningsvirksomhed
Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for udgifter vedrørende foreningers ikke-
erhvervsmæssige virksomhed
Avance/tab – aktier
Fejltypen omfatter selskabets selvangivelse af avance og tab på aktier
Yderligere løn – løn til hovedaktionærs børn
Fejltypen omfatter løn udbetalt til hovedaktionærs børn, der ikke står i rimeligt forhold til
barnets arbejdsindsats, hvorfor den udbetalte løn anses for yderligere løn til hovedaktionær
Fri campingvogn
Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri campingvogn
Anpartsprojekter – afskrivningsgrundlag
Fejltypen omfatter nægtet fradrag for afskrivninger og nedsættelse af
afskrivningsgrundlaget vedrørende masseanpartsprojekter - som følge af, at
afskrivningsgrundlaget er opgjort til et for højt beløb.
Fri kunst
50
50
50
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
50
25
50
56
7.
A
PPENDIKS
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0057.png
70
71
73
74
Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri kunst
Etablerings- og formueudgifter
Fejltypen omfatter etablerings- og formueudgifter generelt, der fejlagtigt er fratrukket ved
opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst
Tilslutningsafgifter
Fejltypen omfatter fejl vedrørende afholdte tilslutningsudgifter til offentlige anlæg generelt
efter afskrivningsloven § 43.
Ophør – selskabets virksomhed
Fejltypen omfatter fejl i forbindelse med ophør af selskabets virksomhed
Ikke selvangivet aktieudbytte
Fejltypen omfatter deklareret udbytte fra hovedaktionærs selskab, hvor selskabet ikke har
indsendt udbytteangivelse vedrørende hovedaktionær, og hvor hovedaktionær ikke har
selvangivet det modtagne udbytte i sin personlige selvangivelse
25
25
25
25
7.
A
PPENDIKS
57
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0058.png
S
ELVSTÆNDIGT ERHVERVSDRIVENDE
: F
EJLTYPER OG ANVENDTE
SKATTEPROCENTER I
2012
Fejltyper og skatteprocenter i 2012 for
selvstændigt erhvervsdrivende
Nr.
01
Fejltype (Overskrift +
Beskrivelse)
Private udgifter
Fejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i virksomheden som erhvervsmæssige
udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, der skal kvalificeres som private udgifter.
(Fejltypen omfatter dog ikke private aktiver, der fejlagtigt er afskrevet som erhvervsmæssige
aktiver, jf. fejltype 33)
Forbedring ctr. vedligeholdelse - driftsmidler
Fejltypen omfatter forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler, der fejlagtigt er fratrukket som
vedligeholdelsesudgifter
Afskrivning – ibrugtagningstidspunkt
Fejltypen omfatter ikke godkendte afskrivninger på driftsmidler og bygninger, hvor fradrag er
nægtet alene som følge af, at aktivet endnu ikke er taget i erhvervsmæssig anvendelse i
indkomståret
Ejendomsavance/ tab, der ikke er selvangivet
Fejltypen omfatter manglende selvangivelse af avance eller tab ved salg af fast ejendom.
(Fejltypen omfatter ikke avance/tab, der er selvangivet, men hvor der er fejl i
avanceopgørelsen, jf. fejltype 24)
Afskrivning – salgsåret.
Fejltypen omfatter aktiver, hvorpå der fejlagtigt er afskrevet i det indkomstår, hvor aktivet er
solgt, herunder i forbindelse med ophør af virksomhed, jf. fejltype 19
Ikke selvangivne indtægter - erhvervsmæssige
Fejltypen omfatter nettoomsætning, der ikke er selvangivet, herunder nettoomsætning, der
ansat ud fra et skøn og offentlige tilskud, der skal medregnes til nettoomsætningen. Og
endvidere erhvervsmæssige driftsindtægter og forsikringsbetalinger, herunder tilbagebetalte
forsikringspræmier som følge af salg af driftsmidler, hvor tilbagebetalingen fra forsikringen ikke
er indtægtsført. (Fejltypen omfatter ikke konkrete bogføringsfejl, jf. fejltype 45)
Renter – erhverv
Fejltypen omfatter alene fejl vedrørende erhvervsmæssige renteindtægter og renteudgifter.
(Fejltypen omfatter ikke renteindtægter og renteudgifter vedrørende privatsfæren, jf. fejltype
27)
Afledt fradrag/ indtægt vedr. moms og afgifter
Fejltypen omfatter yderligere skattemæssigt fradrag for driftsomkostninger, som følge af
ændringer vedrørende moms og afgifter. Og endvidere yderligere skattemæssige indtægter,
som følge af ændringer vedrørende moms og afgifter. Fx en skattepligtig indtægt, som ikke er
momspligtig, men hvor indtægten fejlagtigt er bogført under momspligtig omsætning
Afledte afskrivninger
Fejltypen omfatter yderligere afskrivninger af driftsmidler, bygninger mv. som følge af ikke
godkendte straksafskrivninger mv. – jf. fejltype. 2, 20, 21, 35
Fri telefon
Fejltypen omfatter en hel eller delvis manglende beskatning af fri telefon
Skønsmæssig ansættelse – konkrete udgiftsposter
Fejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af konkrete udgiftsposter – bortset fra
kørselsudgifter, jf. fejltype 26
Fri bil
Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri bil
Taksation
Fejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtige indkomst som
følge af manglende rettidig indsendelse af behørig selvangivelse. (Til den skønsmæssigt ansatte
virksomhedsindkomst er evt. tillagt konto for opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen,
idet manglende indsendelse af selvangivelse kan anses for fravalg af virksomhedsskatte-
ordningen). Fejltypen omfatter ikke skønsmæssig ansættelse som følge af manglende
indlevering af bilagsmateriale, jf. fejltype 16. Skattekontrolloven § 5
Ægtefælle – overvejende drift
Fejltypen omfatter fejl som følge af, at resultat af virksomhed er selvangivet hos den ægtefælle,
der ikke i overvejende grad driver virksomheden
Skønsmæssig ansættelse
Fejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtige indkomst som
følge af manglende indlevering af bilagsmateriale, SKL § 6 og skønsmæssig ansættelse af
virksomhedens skattepligtige indkomst som følge af tilsidesættelse af hele regnskabsgrundlaget
Værdiansættelse – varelager
7.
A
PPENDIKS
Skattepct.
2012
50
02
25
03
25
04
25
05
25
06
50
07
25
08
25
09
25
10
11
25
25
13
14
50
50
15
25
16
50
17
25
58
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0059.png
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
Fejltypen omfatter fejlagtig nedskrivning af varelager og fejlagtig værdiansættelse af varelager
ultimo generelt
Solcellevirksomhed
Fejltypen omfatter fejl vedrørende solcellevirksomhed generelt
Ophør virksomhed
Fejltypen omfatter ikke selvangivet avance eller tab i forbindelse med ophør af virksomhed,
herunder ved overdragelse af aktiver til privat brug
Forbedring ctr. vedligeholdelse – fast ejendom
Fejltypen omfatter forbedringsudgifter vedrørende fast ejendom, der fejlagtigt er fratrukket
som vedligeholdelsesudgifter
Indretningsudgifter - lejede lokaler
Fejltypen omfatter indretningsudgifter vedrørende lejede lokaler generelt efter
afskrivningsloven § 39
Udgifter til bøder mv.
Fejltypen omfatter udgifter af strafbar karakter, der skattemæssigt ikke er fradragsberettiget
Repræsentation
Fejltypen omfatter fejl vedrørende fradrag for repræsentationsudgifter generelt
Ejendomsavance – fejl i avanceopgørelse
Fejltypen omfatter avance/tab, der er selvangivet, men hvor der er fejl i avance-
/tabsopgørelsen. (Fejltypen omfatter ikke manglende selvangivelse af avance eller tab ved salg
af fast ejendom, jf. fejltype 04
Private andele
Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter mellem privat og erhverv,
jf. modsætningsvis fejltype
38,
som omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af
anskaffelsessummen i forbindelse med anskaffelse af blandede driftsmidler og fejltype 44, der
omfatter driftsudgifter, tilbygningsudgifter og ændret benyttelse af en blandet ejendom.
Endvidere indeholder fejltypen værdi af eget vareforbrug mv. (opgjort efter standardsatser)
Erhvervsmæssig
befordring
Fejltypen omfatter al erhvervsmæssig kørsel efter LL § 9B, jf. dog fejltype 25, som omfatter
procentvise ændringer af private andele og fejltype 30, som omfatter kørselsudgifter uden
dokumentation
Privatsfæren – 3. parts indberetninger mv.
Privatsfæren – 3. parts indberetninger og afledte ændringer: Fejltypen omfatter ændringer
vedrørende den erhvervsdrivendes privatsfære, dog bortset fra personlige indtægter, som den
erhvervsdrivende ikke har selvangivet korrekt, og hvor der ikke er en afstemningsmulighed i
forhold til 3. parts indberetninger, jf. fejltype 29
Sammentællingsfejl og overførselsfejl
Fejltypen omfatter overførselsfejl og rene konverteringsfejl, der ikke har en specifik lovhjemmel
Ikke selvangivne indtægter – personlige
Fejltypen omfatter personlige indtægter, der fejlagtigt ikke er selvangivet, dog bortset fra A-
indkomstdifferencer, jf. fejltype 27 og fejltype 71
Ikke fradragsberettigede udgifter
Fejltypen omfatter udgifter, der ikke opfylder de almindelige dokumentationskrav eller som i
øvrigt helt åbenbart ikke kan bringes til fradrag på grund af forkert omkostningsbærer. Og
udgifter, hvor en ansat mv. efter aftale mellem SKAT og virksomheden ikke beskattes – mod at
virksomheden samtidig nægtes fradrag for udgiften (som lønudgift). Endelig omfatter fejltypen
fejl som følge af dobbeltfradrag i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Dvs. fejl, der ikke har baggrund i egentlige bogføringsfejl, jf. fejltype 45
Indtægter/ avance – periodisering
Fejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende nettoomsætning, herunder igangværende
arbejder for fremmed regning
Løn til børn
Fejltypen omfatter løn til den erhvervsdrivendes børn, der ikke står i et rimeligt forhold til
arbejdsindsatsen, hvorfor den erhvervsdrivende er skattepligtig af lønnen
Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget (og årets foretagne afskrivninger)
Fejltypen omfatter et for højt opgjort afskrivningsskrivningsgrundlag generelt, hvorfor
afskrivningsgrundlaget og årets afskrivninger er nedsat
Ikke erhvervsmæssig virksomhed
Fejltypen omfatter nægtelse af fradrag for underskud som følge af, at virksomheden ikke kan
anses for erhvervsmæssigt drevet (hobbyvirksomhed)
Aktiver, der fejlagtigt er straksafskrevet
Fejltypen omfatter driftsmidler, der efter afskrivningsloven § 6 ikke kan straksafskrives. Dvs.
aktiver, der overstiger beløbsgrænsen, herunder aktiver i samlesæt. L.V. E.C.2.4.6.2.
Fejl i VSL
Fejltypen omfatter kun direkte fejl vedrørende virksomhedsskatteordningen - og ikke afledte
ændringer vedrørende virksomhedsskatteordningen. Eksempelvis en forhøjelse, der udløser en
ændret opsparing mv. i virksomhedsskatteordningen)
50
50
25
25
25
25
25
50
50
34
25
50
25
25
50
25
50
25
25
7.
A
PPENDIKS
59
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0060.png
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
Fikseret leje mv.
Fejltypen omfatter fiksering af leje mv. mellem interesseforbundne parter som følge af, at
parterne ikke har handlet til almindelige markedspriser
Blandet benyttet driftsmiddel
Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af anskaffelsessummen og dermed årets
afskrivninger mellem privat og erhverv vedrørende nyanskaffede driftsmidler med blandet
benyttelse, jf. modsætningsvis fejltype 25 (driftsudgifter generelt med blandet benyttelse) og
fejltype 44 (driftsudgifter og tilbygningsudgifter vedrørende ejendom med blandet benyttelse)
Fejl i årets afskrivninger
Afskrivning på kunst
Fejltypen omfatter en forkert skattemæssig behandling af afskrivninger på kunst
Anpartsprojekter – fælles udlejning
Fejltypen omfatter fejl vedrørende anpartsprojekter generelt
Yderligere fradrag – driftsomkostninger
Fejltypen omfatter nedsættelse af den skattepligtige indkomst i forhold til det selvangivne –
bortset fra nedsættelser som følge af konkrete bogføringsfejl (fejltype 45) og yderligere
afskrivninger (fejltype 43) samt skønsmæssig ansættelse af konkrete udgiftsposter (fejltype 11)
Yderligere afskrivninger
Fejltypen omfatter nedsættelse af den skattepligtige indkomst som følge af ”glemte”
afskrivninger, dog ikke afledte afskrivninger, jf. fejltype 9 og småaktiver, der fejlagtigt er
aktiveret, idet de godkendes straksafskrevet, jf. fejltype 35
Blandet ejendom
Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig for deling af vedligeholdelsesudgifter, driftsudgifter
og tilbygningsudgifter mellem privat og erhverv vedrørende ejendom med blandet benyttelse,
jf. modsætningsvis fejltype 25 (driftsudgifter generelt med blandet benyttelse) og fejltype 38
(nyanskaffede driftsmidler med blandet benyttelse)
Fejlkontering i bogføringen
Fejltypen omfatter konkrete bogføringsfejl. Fejltypen omfatter ikke sammentællingsfejl mv. i
forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. fejltype 28
Afskrivning på installationer
Fejltypen omfatter installationer, der fejlagtigt er straksafskrevet, men som skal aktiveres og
afskrives, AL § 17. Og installationer i en- og tofamiliehuse, der ikke kan straksfradrages eller
afskrives, AL § 15
For meget medregnet indtægt
Fejltypen omfatter for meget selvangivet nettoomsætning og erhvervsindtægter i øvrigt.
Fejltypen omfatter således ikke for meget selvangivet lønindkomst og andre indkomster
omfattet af 3-parts indberetning, jf. fejltype 27. Fejltypen omfatter heller ikke konkrete
bogføringsfejl, jf. fejltype 45
Bankgebyrer og låneomkostninger
Fejltypen omfatter stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende ydelser for lån, hvor
lånets løbetid er over 2 år, hvorfor der ikke er fradrag for disse stiftelsesprovisioner mv., jf. LL §
8, stk. 3
Ændringer i Ejendomsværdiskat
Fejltypen omfatter ændringer af ejendomsværdiskatten i forhold til den erhvervsmæssige
benyttelse. Andre ændringer af ejendomsværdiskatten, jf. fejltype 27
Fradrag for arbejdsværelse og husleje i egen bolig
Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for arbejdsværelse i eget hjem, da forudsætningerne
for fradrag ikke er opfyldt
Klassifikationsfejl
Fejltypen omfatter indtægter og udgifter, der er klassificeret forkert, således at fejlen både
medfører en forhøjelse og en nedsættelse af den skattepligtige indkomst, dog bortset fra
problematikken omkring lønmodtager ctr. selvstændig erhvervsdrivende, jf. fejltype 62
Sponsorudgifter
Fejltypen omfatter nægtet fradrag for sponsorudgifter på grund af den erhvervsdrivendes
personlige interesse
Tillæg til anskaffelsessum – fast ejendom
Fejltypen omfatter udgifter, der ikke kan fratrækkes som driftsudgifter, men som skal aktiveres
som en del af ejendommens anskaffelsessum
Blandet driftsmiddel – avance/tab
Fejltypen omfatter selvangivelse af avance/tab vedrørende blandede driftsmidler generelt
Udgifter og tab på debitorer – periodisering
Fejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i et indkomstår før eller efter det
indkomstår, hvor udgiften er pådraget og dermed fradragsberettiget. Endvidere tab på
debitorer, der fejlagtigt er fratrukket før tabet er endeligt konstateret
Ændring af udbytteskat
Fejltypen omfatter en fejlangivelse og indberetning af udbytteskat
Afledte ændringer hos bl.a. medarbejdere
7.
A
PPENDIKS
50
50
25
50
25
25
25
50
25
25
25
25
100
50
25
25
25
50
25
50
50
60
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0061.png
58
59
60
61
62
64
65
67
68
70
71
72
Fejltypen omfatter den afledte beskatning af naturalgoder mv. hos ansatte og ægtefæller
Kildeartsbestemte tab
Fejltypen omfatter fremførbart tab på aktier mv., som fejlagtigt ikke er selvangivet.
Uddannelsesudgifter
Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for uddannelsesudgifter som følge af fejlagtig eller
manglende afgrænsning af udgifter til efteruddannelse i forhold til udgifter til.
videreuddannelse
Værelsesudlejning
Fejltypen omfatter fejlagtig opgørelse af overskud ved udlejning af værelser til beboelse efter
LL § 15P
Erhvervsmæssige kursgevinster / kurstab
Lønmodtagerforhold – erhvervsmæssig virksomhed
Fejltypen omfatter fejl i selvangivelsen som følge af forkert afgrænsning af selvstændig
virksomhed i forhold til lønmodtagervirksomhed
Tilslutningsafgifter
Fejltypen omfatter fejl vedrørende afholdt tilslutningsudgift til offentlige anlæg generelt efter
AL § 43.
Afskrivning – Rettigheder
Fejltypen omfatter afskrivninger vedrørende rettigheder
BoligJobordning – håndværker-/Servicefradrag, jf. LL § 8 V
Fejltypen omfatter fejl vedrørende fradrag for arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i hjemmet,
der hører under BoligJobordningen, herunder manglende dokumentation.
Straksfradrag – bygninger
Fejltypen omfatter straksfradrag vedrørende bygninger generelt
Etablerings- og formueudgifter
Fejltypen omfatter etablerings- og formueudgifter generelt, der fejlagtigt er fratrukket ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst
Fejlagtige lønudbetalinger
Fejltypen omfatter udbetaling af løn, der ikke er lønoplyst, og hvor der ikke er trukket A-skat
efter kildeskatteloven
Kost og logi
Fejltypen omfatter forkert anvendelse af reglerne om kost- og logifradrag som
erhvervsdrivende efter LL § 9A, stk. 8
45
50
50
25
50
25
25
50
25
25
50
50
7.
A
PPENDIKS
61
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0062.png
F
EJLTYPER FOR MOMS
Nr.
10
12
§
3
4
Fejltype (Overskrift +
Beskrivelse)
Hobbyvirksomhed
Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for moms, da virksomhedens aktiviteter ikke er erhvervsmæssige
Ikke selvangivet salgsmoms
Fejltypen omfatter ikke angivet salgsmoms fastsat på baggrund af konkrete fakturaer. Endvidere omfatter
fejltypen momspligtig omsætning, hvor salgsmomsen fejlagtigt ikke er opkrævet og angivet
Skønsmæssig ansat salgsmoms
Fejltypen omfatter momspligtigt salg, der er ansat skønsmæssigt på baggrund af vareforbrug, bruttoavance,
negativt privatforbrug mv.
Udtagning til privat benyttelse
Fejltypen omfatter ikke angivet moms i forbindelse med overførsel af aktiver fra erhverv til privat
benyttelse
Forbrug af egne varer.
Fejltypen omfatter ikke angivet moms af forbrug af egne varer
Momspligt af byggeri for egen regning (værdi af eget arbejde)
Fejltypen omfatter momspligt af byggeri m.v. for egen regning. Arbejdet skal vedrøre bygninger, til salg
eller udlejning, bygninger til virksomhedens brug eller bygninger til privat brug for virksomhedens
indehaver med henblik på salg som led i næring eller erhvervsmæssig udlejning
Byggeri for egen regning til virksomhedens brug
Fejltypen omfatter fejl vedrørende byggeri for egen regning til virksomhedens brug
Salg af aktiver
Fejltypen omfatter salgsmoms ved salg af aktiver, hvor der fejlagtigt ikke er beregnet salgsmoms
Moms af erhvervelser købt i EU
Fejltypen omfatter erhvervelsesmoms ved køb fra andre EU-lande, hvor erhvervelsesmomsen fejlagtigt ikke
er beregnet
Moms ved indførsel af varer uden for EU
Fejltypen omfatter importmoms ved køb fra lande uden for EU, hvor importmomsen fejlagtigt ikke er
beregnet
Momsfri levering af varer
Fejltypen omfatter forskellige varer og ydelser, der er fritaget for moms, men som ved en fejl ikke er blevet
solgt momsfrit
Ikke momsfritaget levering af varer og ydelse
Fejltypen omfatter levering af varer og ydelser, som er blevet solgt som momsfritaget, men hvor
leverancerne ikke kan omfattes af momsfritagelserne
Leveringsstedet for varen
Fejltypen omfatter fejlagtig momsmæssig behandling af grænseoverskridende salg og køb, hvor
virksomheden fejlagtigt ikke har taget hensyn til varens leveringssted
Leveringsstedet for ydelser
Fejltypen omfatter fejlagtig momsmæssig behandling af grænseoverskridende salg og køb, hvor
virksomheden fejlagtigt ikke har taget hensyn til ydelsens leveringssted
Periodefejl - salgsmoms
Fejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende salgsmoms
Periodefejl – købsmoms
Fejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende købsmoms
Tab på debitor
Fejltypen omfatter fradrag for moms vedrørende tab på debitorer, hvor momsen er fratrukket førend tabet
er endeligt konstateret
Momsgrundlaget
Fejltypen omfatter levering af varer og ydelser, hvor momsen fejlagtigt ikke er beregnet af det fulde
momsgrundlag
Salg af biler der har været anvendt til udlejning eller køreskole
Fejltypen omfatter fejl vedrørende beregnet salgsmoms ved salg af biler, der har været anvendt til
køreskole mv.
Momssatsen
Fejltypen omfatter en forkert momssats som følge af fejl vedrørende opsætningen af bogføringssystemet
Div. private udgifter
Fejltypen omfatter fejlagtige fradrag for købsmomsen af udgifter til varer og ydelser, der rimelig åbenbart
er indkøbt med henblik på udelukkende privat brug for virksomhedens ejer
Fradragsberettiget køb
Fejltypen omfatter fradrag for købsmoms, som virksomheden fejlagtigt ikke har afløftet
Husleje
Fejltypen omfatter fradrag for købsmoms af husleje, der fejlagtigt er afløftet, idet der ikke har været en
frivillig registrering. Endvidere omfatter fejltypen fradrag for købsmoms af husleje, der fejlagtigt ikke er
13
58
5
59
75
6
77
81
95
7
8
11
108
12
110
13
111
13
126
14
127
15
136
141
142
23
25
27
143
153
30
155
161
33
37
162
163
62
7.
A
PPENDIKS
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0063.png
164
307
38
308
309
365
39
368
367
375
40
41
376
377
385
386
387
388
389
390
391
392
42
393
394
436
437
43
51
52
460
499
56
57
500
522
69
afløftet på trods af frivillig registrering
Ikke fradragsberettiget køb
Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter, der korrekt er faktureret med moms, men
hvor momsen ikke kan afløftes, idet udgifterne ikke er anvendt til virksomhedens momspligtige aktiviteter
Delvis fradragsret
Fejltypen omfatter en fejlagtig afgrænsning af momsfrie aktiviteter overfor momspligtige aktiviteter,
hvorved det forholdsmæssige fradrag for købsmoms er opgjort forkert
Privat andel
Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter mellem privat og erhverv, hvor
fradrag for købsmoms er nægtet
Delvis fradrag – for lidt fratrukket
Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter mellem momsfrie og momspligtige
aktiviteter, hvor yderligere fradrag for købsmoms er godkendt
Delvis fradrag – bygninger
Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af udgifter vedrørende bygninger, der tjener et
blandet formål
2/3 fradrag vedligeholdelse veje landbrug
Fejltypen omfatter købsmomsen af udgifter til vedligeholdelse af veje til landbrugsejendomme – 2/3
fradrag for købsmoms
Medarbejdertelefon
Fejltypen omfatter købsmomsen af udgifter til anskaffelse og drift af medarbejdertelefoner generelt
Leasing af varebiler
Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af leasingudgifter vedrørende varebil, der tjener et
blandet formål
Køb af varebil – blandet anvendelse
Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af købsudgiften vedrørende varebil, der tjener et
blandet formål
Driftsudgifter på varebil
Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter vedrørende varebil, der tjener et
blandet formål
Moms af sponsoraftaler
Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til sponsoraftaler
Naturalieaflønning - virksomhedens personale
Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af naturalaflønning til virksomhedens personale
Udgifter til gaver og repræsentation
Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til gaver og repræsentation generelt
Udgifter til restaurationsbesøg
Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til restaurationsydelser generelt
Anskaffelse og drift af personmotorkøretøj
Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til køb og drift af bil på hvide plader
Kursusudgifter
Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af kursusudgifter generelt
Autoleasing personbil
Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til leje af personbil generelt
Anskaffelse og drift af bolig for indehaver og personale
Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til køb og drift af bolig for indehaver og
personale generelt
Reguleringsforpligtelse – investeringsgoder
Fejltype omfatter fejl vedrørende regulering af investeringsgoder, jf. momsloven § 43, stk. 1
Moms af køb af ydelser i andre EU-lande med omvendt betalingspligt
Fejltypen omfatter køb af ydelser i andre EU-lande med omvendt betalingspligt, hvor ej beregnet moms
Frivillig registrering for udlejning af fast ejendom
Fejltypen omfatter fejl vedrørende frivillig registrering for udlejning af fast ejendom, jf. momslovens § 51
Fejlagtig fratrukket købsmoms – fakturakrav
Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for købsmomsen af udgifter, hvor de almindelige fakturakrav ikke
er opfyldt, hvorfor fradrag for købsmomsen er nægtet
Opgørelse af afgiftstilsvaret - Bogføringsfejl
Fejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af afgiftstilsvaret som følge af konkrete bogføringsfejl
For lidt angivet momstilsvar i forhold til bogføringen
Fejltypen omfatter virksomhedens afstemning og opgørelse af skyldig moms, som virksomheden dog (på
trods af korrekt opgørelse af den skyldige moms) har undladt at afregne
For meget angivet momstilsvar i forhold til bogføringen
Fejltypen omfatter for meget angivet momstilsvar i forhold til bogføringen
Brugtmomsordningen
Fejltypen omfatter en forkert behandling af moms, der er omfattet af brugsmomsordningen
7.
A
PPENDIKS
63
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0064.png
MOMSBEKENDTGØRELSEN
526
56
Kontoen for købsmoms skal indeholde de fradragsberettigede beløb, som er faktureret til virksomheden
Fejltypen omfatter udgifter, der korrekt ikke er faktureret med moms, men hvor den købende virksomhed
alligevel har beregnet og afløftet en købsmoms. Endvidere omfatter fejltypen udgifter, hvor den købende
virksomhed ikke er rette omkostningsbærer og derfor allerede af den grund ikke har fradrag for momsen af
de omhandlede udgifter.
540
58
Manglende dokumentation for købsmomsen
Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for købsmoms som følge af manglende dokumentation for
udgiften
Elafgift
600
Elafgift – rumopvarmning
Fejltypen omfatter fejlagtig fratrukket elafgift til rumopvarmning generelt
602
Elafgift – ikke fratrukket
Fejltypen omfatter yderligere fradrag for el-afgift, som virksomheden fejlagtig ikke har fratrukket
603
Elafgift – privat andel
Fejltypen omfatter privat andel af elafgift, der fejlagtigt ikke er beregnet
604
Elafgift – manglende dokumentation
Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for elafgift som følge af manglende dokumentation for udgiften
605
Eldistributionsbidrag
Fejltypen omfatter fejlagtige fradrag for eldistributionsbidrag generelt
606
Elafgift – for meget angivet i forhold til bogføringen
Fejltypen omfatter for meget fratrukket elafgift i forhold til virksomhedens bogføring.
607
Elafgift – ikke fradragsberettiget.
Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for elafgift som følge af, at elafgiften ikke er forbrugt i
virksomheden eller hvor virksomhedens aktiviteter ikke berettiger til fradrag for elafgift.
608
Elafgift – delvis fradrag
Fejltypen omfatter delvis fradrag for elafgift som følge af at virksomheden både har momspligtige og
momsfrie aktiviteter
609
Elafgift – bogføringsfejl
Fejltypen omfatter bogføringsfejl vedrørende elafgifter
610
Elafgift – for lidt angivet i forhold til bogføringen
Fejltypen omfatter for lidt angivet elafgift i forhold til bogføringen
Olieafgift
611
Farvet dieselolie
Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for udgifter til farvet dieselolie som følge af, at dieselolien ikke er
anvendt til fradragsberettiget formål
612
613
Olieafgift - opvarmning
Fejltypen omfatter fejlagtig godtgørelse af olieafgift som følge af, at olien er anvendt til opvarmning (ikke
godtgørelsesberettiget formål)
615
Olieafgift – ikke godtgørelsesberettiget
Fejltypen omfatter fejlagtig godtgørelse af olieafgift som følge af, at olien er anvendt til øvrige ikke
godtgørelsesberettigede formål
616
Olieafgift – godtgørelsesberettiget
Fejltypen omfatter yderligere fradrag for olieafgift
Vandafgift
621
Vandafgift – ikke fradragsberettiget
Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for vandafgift som følge af, at vandafgiften ikke er forbrugt i
virksomheden
622
Vandafgift – fradragsberettiget
Fejltypen omfatter fradrag for vandafgift, som virksomheden fejlagtigt ikke har taget fradrag for
CO
2
-afgift
637
Gasafgift – rumopvarmning
Fejltypen omfatter fejlagtig fradrag for gasafgift generelt
638
Råstofafgift
Fejltypen omfatter fejlagtig fradrag for råstofafgift generelt
Lønsumsafgift
700
Lønsumsafgift
Fejltypen omfatter momsfri omsætning, som virksomheden fejlagtigt ikke har anset for
lønsumsafgiftspligtig
701
Ændring af afgiftsgrundlag
Fejltypen omfatter tilbagebetaling af lønsumsafgift som følge af, at virksomhedens afgiftsgrundlag er
ændret
702
For lidt angivet lønsumsafgift i forhold til bogføringen
Fejltypen omfatter virksomhedens afstemning og opgørelse af skyldig lønsumsafgift, som virksomheden
64
7.
A
PPENDIKS
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Orientering om Complianceundersøgelse 2012 for virksomheder
1614770_0065.png
703
707
dog (på trods af korrekt opgørelse af den skyldige lønsumsafgift) har undladt at afregne
Lønsumsafgift – ikke registreringspligtig
Fejltypen omfatter regulering af angivet lønsumsafgift som følge af at virksomheden ikke er
registreringspligtig da enten afgiftsgrundlaget ikke overstiger registreringsgrænsen eller aktiviteterne falder
uden for lønsumsafgiftslovens anvendelsesområde
Punktafgifter
Fejltypen omfatter ej afregnede punktafgifter
7.
A
PPENDIKS
65