17. marts 2016
J.nr. 16-0343977
Til Folketinget – Skatteudvalget
Det er beklageligt, at SKATs it-projekt eKapital har behov for en betydelig budgetudvi-
delse for at muliggøre moderniseringen af en række indberetningsløsninger på det finan-
sielle område.
Projektet viser desværre meget klart, hvilke udfordringer SKAT generelt har med at drive
it-projekter, når nye eller moderniserede løsninger skal integreres til SKATs gamle it-sy-
stemer, der mestendels ligger hos eksterne leverandører.
Disse integrationer er ofte nødvendige, fordi de gamle it-systemer driver helt centrale
programmer i SKAT og bl.a. er afgørende for årsopgørelsen. SKAT har ofte svært ved at
estimere omkostningerne til it-projekter, der er afhængige af integration til de gamle it-
systemer, fordi it-systemerne ejes af leverandørerne.
Statusrapporten for større it-projekter for 2. halvår 2015, der offentliggøres d. 17. marts,
bekræfter desværre også dette. Jeg har derfor bedt SKAT om at gennemgå samtlige it-
projekter mhp. at afdække, om yderligere projekter mod forventning er i risiko for at
blive fordyret. Denne liste vil blive tilsendt Skatteudvalget snarest muligt.
På længere sigt er der brug for en gennemgribende fornyelse af SKATs fundamentale it-
systemer, så den samlede kompleksitet nedbringes.
SKAT har derfor gennemført omfattende analyse af it-understøttelsen på skatteområdet,
og der peges på behovet for igangsættelse af transformationsprogrammer mhp. at skabe
mere fleksible systemer, frigøre sig fra leverandørafhængighed samt at it-projekter gene-
relt skal gennemføres i mindre projekter mere agilt og tæt på opgavevaretagelsen.
Karsten Lauritzen
/ Kiann Stenkjær Hein