Brønshøj 15/3 2016
Kære politiker jeg tillader mig hermed at gøre opmærksom på følgende
Emne: Lov om afgift på EL- biler.
I forbindelse med indførelsen af loven om afgifter på El- biler pr. 1. januar 2016 tillader, undertegnede sig
hermed at gøre opmærksom på en, forhåbentlig utilsigtet, forskels behandling af en lille gruppe bilejere.
De indførte afgifter beregnes efter to forskellige metoder:
Biler registeret efter 1997 betaler efter antal kørte km. pr. liter benzin. (Grøn afgift)
Hovedparten af de EL- biler der er indregistreret hører til i ovennævnte kategori.
Biler registeret før 1997 betaler efter egenvægt. (Vægtafgift)
Ca. 40 til 50 EL- biler hører til i kategorien der betaler vægtafgift.
I forbindelse med indførelse af afgiftsloven har SKAT udarbejdet en liste, hvoraf det fremgår hvor mange km./l
en EL- bil er fastsat til. (Alle EL- biler kører over 20km./l.)
Efter loven om grøn afgift skal biler der kører over 20 km./l betale 2 x 310 kr./år i grøn afgift.
Efter loven om vægtafgift skal der betales efter egenvægt.
Lad mig give et par eksempler:
Kewet El jet fra 1993, fastsat til ca. 117 km./liter, egenvægt 750 kg. Skal betale 2 x 1220 kr. i vægtafgift/år.
Tesla S fra 2014, fastsat til ca. 50 km./liter, egenvægt 2100 kg. Skal betale 2x 310 kr. i grøn afgift/år.
Da man har valgt at blande to forskellige afgifts former, betyder det at en af de mest energi effektive EL- biler
på det danske marked skal betale ca. 1500 – 2000 kr. mere i årlig afgift end andre EL- biler.
(For nogle borgere er en ekstra skat på 2000 kr. mange penge).
Dette medfører, at SKAT opkræver ejerne af de ca. 40 til 50 EL- biler registeret før 1997, ca. 100. 000 kr. ekstra
pr. år, i forhold til at alle EL- biler sidestilles og afgiftsbelægges efter samme regel, nemlig grønafgift.
I 1997 indførte man loven om grøn afgift, for at tilskynde befolkningen til at købe mere energi effektive biler.
Nu ca. 20 år efter vælger man så at bruge de gamle regler til at ekstra beskatte en lille gruppe El- bil ejere.
Da jeg anser det Danske folketing for at være ansvarligt og professionelt, går jeg ud fra ovennævnte forskels
behandling skyldtes en fejl. Så derfor kære politiker, er det ikke på tide at rette denne fejl, så der ikke vil ske et
dissideret fald i antallet af registrerede El-biler i Danmark?
For god ordens skyld, kan jeg oplyse at jeg er ejer af en Kewet El jet registeret før 1997.
Med venlig hilsen
Finn Mortensen
Enigheds Alle 6
2700 Brønshøj