Beretning nr.
00
Folketinget 2015-16
Beretning afgivet af Skatteudvalget den 0. marts 2016
1. udkast
til
Beretning
om
nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal undersøge
mulighederne for initiativer af forebyggende karakter og til at styrke kontrollen
af sort arbejde
1. Udvalgsarbejde og motivation
Skatteudvalget har i løbet af foråret 2016 drøftet SKATs
muligheder for at begrænse sort arbejde. Udvalget anser sort
arbejde for at være et vedvarende problem i Danmark.
SKAT anslår, på baggrund af tal fra Rockwool Fondens
Forskningsenhed, at 22 pct. af befolkningen (18-65 årige)
arbejdede sort i gennemsnit 2,5 time pr. uge i 2012. Værdien
af det sorte arbejde er opgjort til 40 mia. kr. i 2012, og skat-
tegabet for gruppen er estimeret til 6,8 mia. kr., så sort ar-
bejde undergraver finansieringen af vores velfærd og forvri-
der virksomheders konkurrence.
Problemstillingerne omkring sort arbejde har løbende
været drøftet i Skatteudvalget. Udvalget besluttede derfor
den 4. februar 2016, med reference til beretning nr. 12 alm.
del (2014/2015) om opfølgning på præsidiets konference om
arbejdet i Folketingets udvalg, at nedsætte en hurtigtarbej-
dende parlamentarisk arbejdsgruppe, der har som overordnet
mål at undersøge bekæmpelsen af sort arbejde.
Ramme for arbejdsgruppen
Arbejdsgruppens arbejde har ud fra en nytænkende og
tværgående tilgang til formål at undersøge, om der kan etab-
leres en fælles platform for forståelse af de udfordringer sort
arbejde stiller vores samfund over for. Dernæst om den fæl-
les platform kan være springbræt til at drøfte nye mulighe-
der og løsninger, der kan bekæmpe sort arbejde. Arbejds-
gruppen vil løbende indsamle input fra interessenter, der kan
indgå i fælles løsningsforslag.
Arbejdsgruppen har både fokus på virksomheder og pri-
vatpersoners udbud og efterspørgsel af sort arbejde, og det
vil blive forsøgt at strukturere arbejdsprocessen efter et virk-
somhedsspor og et spor vedr. privatpersoner. Følgende
spørgsmål vil indgå i arbejdsgruppens arbejde:
A. Hvilke forebyggende initiativer kan reducere sort ar-
bejde?
1) Hvordan forebygges sort arbejde i andre lande, f.eks. i
de øvrige nordiske lande og kan det overføres til Dan-
mark?
2) Hvilke forebyggende initiativer findes der i Danmark,
og hvad er effekten af initiativerne?
3) Hvordan påvirker skatte- og afgiftsniveauet omfanget
af sort arbejde, herunder hvilke effekter har forskellige
skattetyper.
4) Hvordan kan den økonomiske gevinst ved at udføre el-
ler få udført sort arbejde blive mindre?
5) Hvilken virkning har boligjobordningen haft på sort ar-
bejde?
6) Hvordan kan oplysninger om konsekvenser af sort ar-
bejde blive bredt anerkendt og accepteret?
7) Hvor ligger bagatelgrænsen for sort arbejde, og skal
grænsen rykkes, så vennetjenester m.m. ikke falder
under kategorien sort arbejde?
B. Hvordan kan kontrollen af sort arbejde styrkes?
1) Findes der gode erfaringer med kontrolindsatsen mod
sort arbejde fra andre lande, f.eks. i de øvrige nordiske
lande, og kan de overføres til Danmark?
2) Hvilke kontrolmuligheder findes der i Danmark, hvad
er effekten af kontrollen, er kontrolmulighederne tids-
svarende og er kontrolindsatsen faldet over de seneste
10 år?
3) Hvilke sanktionsmuligheder findes i Danmark, og har
de en passende effekt?
4) Er der behov for nye alternative kontrolmetoder og/
eller effektivisering af eksisterende metoder? Herunder
f.eks. kontrollen med »arme-ben-virksomheder« (Ar-
DokumentId
Journalnummer