SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 143: 1. udkast til beretning om nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for initiativer af forebyggende karakter og til at styrke kontrollen af sort arbejde

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 143
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2015-16

Beretning afgivet af Skatteudvalget den 0. marts 2016

1. udkast

til

Beretning

nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal undersøge

mulighederne for initiativer af forebyggende karakter og til at styrke kontrollen

af sort arbejde

1. Udvalgsarbejde og motivation

Skatteudvalget har i løbet af foråret 2016 drøftet SKATs

muligheder for at begrænse sort arbejde. Udvalget anser sort

arbejde for at være et vedvarende problem i Danmark.

SKAT anslår, på baggrund af tal fra Rockwool Fondens

Forskningsenhed, at 22 pct. af befolkningen (18-65 årige)

arbejdede sort i gennemsnit 2,5 time pr. uge i 2012. Værdien

af det sorte arbejde er opgjort til 40 mia. kr. i 2012, og skat-

tegabet for gruppen er estimeret til 6,8 mia. kr., så sort ar-

bejde undergraver finansieringen af vores velfærd og forvri-

der virksomheders konkurrence.

Problemstillingerne omkring sort arbejde har løbende

været drøftet i Skatteudvalget. Udvalget besluttede derfor

den 4. februar 2016, med reference til beretning nr. 12 alm.

del (2014/2015) om opfølgning på præsidiets konference om

arbejdet i Folketingets udvalg, at nedsætte en hurtigtarbej-

dende parlamentarisk arbejdsgruppe, der har som overordnet

mål at undersøge bekæmpelsen af sort arbejde.

Ramme for arbejdsgruppen

Arbejdsgruppens arbejde har ud fra en nytænkende og

tværgående tilgang til formål at undersøge, om der kan etab-

leres en fælles platform for forståelse af de udfordringer sort

arbejde stiller vores samfund over for. Dernæst om den fæl-

les platform kan være springbræt til at drøfte nye mulighe-

der og løsninger, der kan bekæmpe sort arbejde. Arbejds-

gruppen vil løbende indsamle input fra interessenter, der kan

indgå i fælles løsningsforslag.

Arbejdsgruppen har både fokus på virksomheder og pri-

vatpersoners udbud og efterspørgsel af sort arbejde, og det

vil blive forsøgt at strukturere arbejdsprocessen efter et virk-

somhedsspor og et spor vedr. privatpersoner. Følgende

spørgsmål vil indgå i arbejdsgruppens arbejde:

A. Hvilke forebyggende initiativer kan reducere sort ar-

bejde?

1) Hvordan forebygges sort arbejde i andre lande, f.eks. i

de øvrige nordiske lande og kan det overføres til Dan-

mark?

2) Hvilke forebyggende initiativer findes der i Danmark,

og hvad er effekten af initiativerne?

3) Hvordan påvirker skatte- og afgiftsniveauet omfanget

af sort arbejde, herunder hvilke effekter har forskellige

skattetyper.

4) Hvordan kan den økonomiske gevinst ved at udføre el-

ler få udført sort arbejde blive mindre?

5) Hvilken virkning har boligjobordningen haft på sort ar-

bejde?

6) Hvordan kan oplysninger om konsekvenser af sort ar-

bejde blive bredt anerkendt og accepteret?

7) Hvor ligger bagatelgrænsen for sort arbejde, og skal

grænsen rykkes, så vennetjenester m.m. ikke falder

under kategorien sort arbejde?

B. Hvordan kan kontrollen af sort arbejde styrkes?

1) Findes der gode erfaringer med kontrolindsatsen mod

sort arbejde fra andre lande, f.eks. i de øvrige nordiske

lande, og kan de overføres til Danmark?

2) Hvilke kontrolmuligheder findes der i Danmark, hvad

er effekten af kontrollen, er kontrolmulighederne tids-

svarende og er kontrolindsatsen faldet over de seneste

10 år?

3) Hvilke sanktionsmuligheder findes i Danmark, og har

de en passende effekt?

4) Er der behov for nye alternative kontrolmetoder og/

eller effektivisering af eksisterende metoder? Herunder

f.eks. kontrollen med »arme-ben-virksomheder« (Ar-

DokumentId

Journalnummer

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 143: 1. udkast til beretning om nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for initiativer af forebyggende karakter og til at styrke kontrollen af sort arbejde

me-ben-virksomheder er her forstået som enkeltmands-

virksomheder, som registreres som selvstændige hos

SKAT med det formål at få en række skattefordele, og

så deres reelle arbejdsgiver kan undslippe overens-

komst.), udstationerede virksomheder og danske virk-

somheder, der benytter udenlandske underentreprenø-

rer, og udenlandske virksomheder, der opererer i Dan-

mark.

5) Hvordan sikres bedst muligt synergi mellem SKATs

kontrolindsats mod sort arbejde og andre myndigheds-

indsatser.

I arbejdet med ovenstående spørgsmål vil arbejdsgruppen

også have fokus på, om der er muligheder for at forenkle

regler, der undersøges, uden at der gås på kompromis med

formålet for reglerne.

Arbejdsgruppen kan ved sin afslutning pege på initiativer

til bekæmpelsen af sort arbejde i Danmark. Initiativer kan

f.eks. rettes imod SKATs kontrol med virksomheder og bor-

gere, så det sikres, at der er en høj efterrettelighed, ved bl.a.

at strømline, fokusere og effektivisere SKATs kontrolindsat-

ser for at sikre at alle, som skal betale skat, også gør det. Ini-

tiativer kan f.eks. også bestå af holdningsbearbejdning og

forebyggende aktiviteter både på udbuds- og efterspørgsels-

siden. Det drejer sig bl.a. om de økonomiske incitamenter,

der er med til at give grobund for at tilbyde eller efterspørge

sort arbejde, hvilket f.eks. kan være et højt niveau af skatter,

afgifter og moms. Det kan også være den kultur, der omgi-

ver sort arbejde, hvor det er acceptabelt.

3. Organisering

Arbejdsgruppen består af Jeppe Bruus (S) fmd., Dennis

Flydtkjær (DF) nfmd., Louise Schack Elholm (V), Rune

Lund (EL), Merete Riisager (LA), René Gade (ALT), Mar-

tin Lidegaard (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Brian

Mikkelsen (KF). Folketingets Udvalgssekretariat yder sekre-

tariatsbistand til arbejdsgruppen.

4. Tidsplan, proces og metode

Arbejdsgruppen forventes at færdiggøre det afklarende

arbejde i perioden fra marts til primo juni 2016. Udkast til

slutprodukt i form af f.eks. en beretning drøftes i august må-

ned med henblik på afgivelse i indeværende folketingssam-

ling.

Arbejdsgruppen mødes ca. hver 14. dag til arbejdsgrup-

pemøde eller anden aktivitet. Arbejdsgruppen kan f.eks.

vælge at tage initiativ til høringer, ekspertmøder, virksom-

hedsbesøg, stille spørgsmål til ministre eller andre landes

parlamenter via ECPRD (European Center for parliamentary

Research and Documentation) om praksis i andre lande m.v.

Skatteministeriet orienteres om arbejdsgruppen og invite-

res til udvalgets aktiviteter, hvor det vurderes relevant.

P.u.v.

Jens Joel (S) fmd.