Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
Att.: Tina Grønlund
København, den 16. oktober 2015
Fri eksport og import af investeringsfonde – Investeringsfondsbranchens
foretræde for Folketingets Skatteudvalg
Baggrunden for Investeringsfondsbranchens (IFB) anmodning om foretræde er, at Skatteministeriet inden
for ganske kort tid vil offentliggøre en analyse af skattereglerne for danske og udenlandske investeringsfor-
eninger og deres investorer. Dette arbejde blev igangsat af daværende Skatteminister Thor Möger Peder-
sen og har nu været mere end tre år undervejs.
Analysen har været ventet med stor spænding fra branchen, da de nuværende danske skatteregler funge-
rer som en skattemur, der kraftigt begrænser eksport og import af investeringsbeviser. Derfor fungerer
EU's indre marked for investeringsfonde ikke i Danmark.
I dag kan branchen ikke udnytte det store eksportpotentiale, der knytter sig til, at danske investeringsfonde
giver nogle af de højeste afkast i Europa. Det betyder reelt, at Danmark hver dag går glip af investeringer,
der kan skabe vækst og beskæftigelse, jf. nærmere om fakta og tal om investeringsfondsbranchen i ved-
lagte bilag. Det betyder også, at danske forbrugere ikke har adgang til at investere i udenlandske fonde,
som er tilpasset til de danske skatteregler. Årsagen er, at de danske skatteregler er så indviklede, at kun én
enkelt større udenlandsk udbyder har valgt at tilpasse sig de danske skatteregler. De øvrige har valgt Dan-
mark og danske investorer fra.
IFB vurderer, at en forenkling af skattereglerne vil medføre øget eksport af danske investeringsfonde og
kapitalforvaltningsydelser, der over en periode på fem år forventes at skabe et betydeligt antal højproduk-
tive arbejdspladser.
IFB mener derfor, at skattereglerne bør ændres, så danske investeringsfonde kan sælge deres produkter i
udlandet, og så udenlandske investeringsfonde tilsvarende kan sælge deres produkter til danske forbru-
gere. Det vil skabe vækst og beskæftigelse i Danmark og samtidig give danske opsparere flere valgmulighe-
der. De eksportorienterede ændringer kan efter IFB’s vurdering gennemføres provenu-neutralt. Der kan
etableres værnsregler, der imødekommer Skatteministeriets bekymringer om, at enkelte regler kan udnyt-
tes af andre aktører.
For at nå dette mål foreslår IFB fem konkrete ændringer af skattereglerne:
Foretræde FT Skatteudvalg 151016 (E)
Side 1 af 4
Amaliegade 31
DK 1256 København K
Tlf. +45 3332 2981
www.investering.dk