Notat
3. marts 2016
J.nr. 16-0115195
Proces og Administration
Kommentarer til høringssvar
Dansk Erhverv:
Vil koncerner blive pålagt at foretage rapportering på eksempelvis fransk?
Svar:
Den foreslåede bestemmelse vedrører myndighedernes udveksling af oplysninger
og ikke selve indberetningen. Det er således i givet fald myndighederne, der skal ud-
veksle oplysningerne på et af unionens officielle sprog – formentligt engelsk.
Bør et datterselskab blive pålagt rapporteringspligt for hele koncernen?
Svar:
På baggrund af drøftelser landende i mellem, er der fremsat et kompromisfor-
slag, hvorefter datterselskaber ikke er forpligtet til at indrapportere oplysninger, de ik-
ke er i besiddelse af. Datterselskabet er kun forpligtet til at indberette de oplysninger,
de er i besiddelse af, men skal oplyse herom, hvis det ultimative moderselskab ikke har
givet datterselskabet de fornødne oplysninger.
Efter den danske implementering af OECD-standarden har datterselskaber med mo-
derselskaber i lande, som ikke har implementeret standarden, pligt til at foretage land
for land-rapportering. I de situationer, hvor datterselskabet ikke er i besiddelse af de
fornødne oplysninger og forgæves har forsøgt at få oplysningerne fra moderselskabet,
vil de imidlertid ikke kunne sanktioneres for manglende indberetning af oplysninger
for hele koncernen.
DI:
Beklager, at der ikke er gennemført en økonomisk konsekvens analyse af forslaget
Svar:
I forbindelse med gennemførelsen af OECD’s standard i dansk ret, er der fore-
taget en vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser, hvilket fremgår
af lovforslaget L 46. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderede, at de
administrative byrder for erhvervslivet ikke vil overstige 4 mio. kr. årligt på samfunds-
niveau.
Direktivet bør ikke være et minimumsdirektiv
Svar:
Sigtet med direktivforslaget er, at medlemsstaterne er underlagt samme krav ved-
rørende land for land-rapportering. Forslaget sikrer således en ensartet implemente-
ring i EU, og det er vaskeligt at forestille sig, at medlemslandene gennemfører regler,
der går videre end den harmoniserede tilgang.