Energi-, forsynings- & klimaminister Lars Christian Lilleholt
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen
Skatteminister Karsten Lauritzen
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Miljø- og Fødevareudvalget
Skatteudvalget
Ideologi og realisme ofte uforeneligt
For at landets besluttende aktører har kunnet iføre sig grønne førertrøjer og fremmet egen ideologi, har de
fristet villige investorer med god betaling til med tilskud/overpriser, gunstige afskrivnings- og
beskatningsregler til opførelse af mange el-producerende VE-anlæg.
Udgifter til udvidelse af infrastruktur for transport af el med tilhørende omformeranlæg, vejanlæg med
fremkommelighed for tunge og lange vinger samt dele til vindmøller m.m. er overladt til el-forbrugere/
skatteborgere.
Markedspriser
Fra VE-anlæg produceres nu så meget energi, at el-markedet er oversvømmet i en sådan grad, at den
gennem mange år gældende markedspris på ca. 40 øre/kWh i 2015 kun var 17,6 øre/kWh.
Svigtende produktion fra vind og sol skaber stærk ubalance i el-priser.
Markedsprisen 19/01/16 kl. 08:00 var 140 øre / kWh i både Østdanmark og Sverige tirsdag eftermiddag
mellem 17 og18.
I Vestdanmark var prisen i samme time 52,3 øre / kWh.
Den 1. januar var prisen 12,4 øre kilowatttime.
Prisudsvingene skyldes stærk kulde og højt forbrug af energi, men også mindre produktion fra vind-, sol-
og vandkraft.
De høje markedspriser i østdanmark var påvirket af transportproblemer, da maksimalt kun 1.300 MW kan
overføres over Øresund.
Forbindelsen over Storebælt er kun på 600 MW, hvorfor muligheden for overførsel fra det energistærke
Jylland er begrænset.
I december 2015 var den gennemsnitlige markedspris i Vestdanmark 14,1 øre/kWh og 14,6 øre/kWh i
Østdanmark.
Det glade vanvid
Danske el-forbrugeres regninger har været og er stadig omkring 230 øre/kWh, selv om markedprisen på
få år er mere end halveret.
Faldende el-priser udlignes af øget betaling for VE-produktion.
Ejere af små vindmøller får op til 250 øre/kWh.
El fra biogasanlæg betales med op til ca. 150 øre/kWh.
El fra Anholt havvindmøllepark betales med fast pris på 105,1 øre/kWh for
afgrænsede
el-mængder,
der leveres i anlæggets første ca. 8 år.
El fra solceller på den tidligere Vandel Flyveplads er garanteret 102 øre/kWh for ubegrænsede el-
mængder i op til 20 år.
Landvindmøller får tilskud af forskellig størrelse.
Afgrænset af leveringsmængde i f.eks. 22.000 fuldlasttimer.
Dog – alle vindmøller på land får 2,3 øre/kWh i såkaldt balanceomkostninger i hele møllens levetid.