Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 112
Offentligt
Kalbygaard den 14.02.2016
Brev til Skatteudvalget, klapjagt på deltidslandmænd
Igennem de senere år har der været adskillige sager, hvor SKAT har dømt deltidslandmænd og
skovdyrkers virksomheder for hobbybrug, med den begrundelse at virksomheden har givet
underskud og fortsat vil give underskud. Jeg bede skatteudvalget vurdere det rimelige i, at
deltidslandmænd og skovbruger, der ud over en arbejdsdag som lønmodtager, yder en indsats i
deres fritid som deltidslandmænd eller skovbruger, med en produktionsværdi på 25 milliarder for
samfundet og 22.000 arbejdspladser, skal stilles ringer og anderledes end heltidslandbrugene.
Landbrugsminister Eva Kjær Hansen genindførte begreb
sund fornuft,
da ministeriets
skrivebordsgeneraler forlangte, at efterafgrøder skulle sås 20. august, uanset om høsten var i hus
eller ej. Jeg foreslår skatteministeren, at genindfør begrebet
sund fornuft
i skatteministeriet og
bruge kræfterne på at sikre, at spekulanter i ind- og udland ikke fremover uhindret kan tapper den
danske statskasse for milliarder af vores surt tjente skattekroner. For de deltidslandmænd der
allerede er blevet dømt hobbylandbrug og for alle os andre, der i lyset af landbrugets dårlige tider
har svært ved at skaffe et overskud og går i frygten for at være de næste SKAT udtrækker, virker
det grotest, at SKAT freder store spekulanter og straffer deltidslandmænd der bruger deres fritid til
gavn for samfundsøkonomien.
I Magasinet VÆRDI som Videncentret for landbrug har udgivet er oplyst, at de ca. 30.000
deltidslandbrug, som udgør mellem 60 og 80 procent af alle landbrug, bidragene til
samfundsøkonomien med en total produktionsværdi på 25 milliarder kr. til den danske statskasse
og det danske samfund og yderligere med indtægter fra deres lønarbejde. Yderligere skabes der
direkte og indirekte ca. 21.400 fuldtidsjob årligt hovedsageligt i landområderne.
Problemet med SKAT er, at der sidder en skattemedarbejder f.eks. i Ringkøbing, og ud fra den
korrespondance jeg som bisidder har set, er det en skattemedarbejder uden begreb om landbrug,
og landbrugets økonomisk vanskelig situation. To væsentlige og af SKAT anerkendte punkter som
deltidslandmandes skal dømmes efter er, om landbruget drives
»Landbrugsmæssig fagligt
forsvarligt«
og om det er »Med
det formål efter en årrække at giver overskud«.
Problemet med SKAT er, at medarbejderen sidder og ser på tal og som situationer er og har været
i en del år med lave priser, så er det svært især for mindre brug at skaffe overskud.
Skattemedarbejderen konkluder ud fra tallene,
du har haft underskud i de forgående år, det vil
du også få de kommende år, derfor er dit landbrug et hobbylandbrug,
udelukkende anskaffet
for at tilgodese hobbyaktiviteter og det at bo på landet? Er landbruget anskaffet for at tilgodese
hobbyaktiviteter og det at bo på landet, så er det er hobbybrug, ellers ikke.
Mit spørgsmål er, i de situationer, hvor landbruget drives seriøst og med en skarp adskillelse
mellem privat og virksomhed, som vi for øvrigt betaler et regnskabskontor for at være garant for, er
det så rimeligt og med hvilken begrundelse, at det væsentlige punkt om landbruget drives
»Landbrugsmæssig fagligt forsvarligt«
overhoved ikke kommer i betragtning?
Side
1
af
3
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Henvendelse af 14/2-16 fra Poul Otto Hansen vedrørende SKATs jagt på deltidslandmænd
Skatteyderen kan klage, men SKAT udnytter, at landmanden allerede er blevet bedt om at betale 3
års underskud tilbage og SKAT ved, at omkostninger til hjælp fra landbrugskontor og advokater
løber op i astronomiske beløb for en mindre ejendom, samtidig med at udsigten til at vinde en
skattesag er minimal når fagligheden negligeres. Derfor opgiver deltidslandmanden deres sag på
forhånd, den behandling er ikke et retssamfund værdigt.
LandbrugsAvisen bragte den 18.9.2015 driftsresultater udregnet af SEGES, hvor det fremgår, at
1/3 af alle heltidsbrug i årerne 2010 til 2015 har haft og får et betydeligt underskud. Er de i SKATs
optik hobbybrug? Og hvorfor ikke? Og hvorfor skal driftsresultaterne være bedre for et deltidsbrug,
hvor de fast lovbestemte krav vægter højere per ejendom?
Efter offentlighedsloven er SKAT jagt på deltidslandmænd ulovlig, idet det offentlige/ SKAT skal
behandle alle borger/landmænd ens, dvs. alle landmænd med underskud i f.eks. 3 år skal udtages
til behandling og ikke kun de par tusinde, som en medarbejder i Ringkøbing kan nå at udtrække
årligt.
SKAT skylder også at forklare, hvorfor en ekstra indtjening ved udlejning af en avlsbygning til en
tømmermester ikke kan accepteres, hvorimod en udlejning af en tilsvarende avlsbygning til et
grisehold er ok., i begge tilfælde skabes et overskud? Hvad er der galt med indtægten fra
tømmermesteren? Er det SKATs mål at fremme sort økonomi?
Fortsætter SKAT sin ubegrundet og ihærdige nedlæggelse af mindre landbrug, så er der inden for
en kort årrække kun de ca. 10.000 heltidsbrug tilbage. Resultatet bliver et fattigere landskab, med
faldefærdige nedlagte landbrug, som ingen vil købe eller har råd til at vedligeholde. SKAT er og
bliver således en væsentlig bidragsyder til skabelsen af et udkantsDanmark.
Formålet med min henvendelse er
, at der fremover fortages en reel vurdering af hvert enkelt
deltidslandbrug, gerne efter de hidtidige kriterier:
1. At landbruget drives »Landbrugsmæssig fagligt forsvarligt«
2. Og »Med det formål efter en årrække at giver overskud«.
Men udgangspunktet skal være en bedømmelse efter pkt. 1 og ikke som i dag, hvor
bedømmelsen udelukkende foregår efter pkt. 2, af en ikke landbrugssagkyndig medarbejder i
SKAT.
Bedømmelsen efter pkt. 1 skal foretages af landbrugsfaglige kompetent personer og ikke
SKAT.
Der skal ikke være tvivl om, at de deltidslandbrug der vitterligt er hobbybrug og hvor drift og
investeringer ikke lever op til betegnelsen at være
»Landbrugsmæssig fagligt forsvarligt
drevet«,
skattemæssigt skal betegnes som hobbybrug.
Vurderingen af pkt. 2 bør også foretages af en landbrugsfaglig person, da maskine-, inventar-
og driftsinvesteringer kan påvirke driftsresultatet negativt i en årrække med de nuværende
rammevilkår, derfor er en 3 års grænse irrelevant.
Side
2
af
3
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Henvendelse af 14/2-16 fra Poul Otto Hansen vedrørende SKATs jagt på deltidslandmænd
1599491_0003.png
Hvor deltidslandmanden f.eks. bruger 30.000,- kr. på reparationer af maskiner, eller andet
vedligehold, udført af lokale håndværker, så bruger andre lønmodtageren f.eks. 30.000,- kr. på
ferie i udlandet. Samfundsmæssigt må jeg mene, at deltidslandmanden, både ved hans større
arbejdsindsats og ved at lægge sit forbrug indenlands, yder et væsentligt bidrag til vores fælles
samfundskasse. SKAT jagt på deltidslandmænd bør derfor stoppes nu, inden vi når total at få
udryddet arten.
Med venlig hilsen
Poul Otto Hansen
Ambassadør for
Borgerretsbevægelsen
Kalbygårdsvej 2
4684 Holmegaard
Mobil: 23 32 78 90
E-mail:
[email protected]
Side
3
af
3