Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
29. april 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 555
I Kristian Brårud Larsens bog ”Den 9. kreds – Politiet indefra” (People’s Press,
2016) er det på side 200-201 beskrevet, hvordan Nordsjællands Politi gør sig
store anstrengelser for at nå et måltal for kontrol med dyretransporter til trods
for, at der ikke ligger mange slagterier i politikredsen. I den forbindelse rede-
gøres der for en stort set resultatløs kontrol omkring Charlottenlund Travbane,
hvor det viser sig, at de meget dyre travheste ikke har lidt overlast under
transport. Og det nævnes, at Nordsjællands Politi får lov at operere i Midt- og
Vestsjællands Politikreds, hvor der er flere slagterier, alene med det formål at
nå måltallet vedrørende kontrol med dyretransporter. Kan ministeren bekræf-
te, at der i forbindelse med politiets måltal-system har eksisteret en incita-
mentsstruktur, der fremmer procedurer som de beskrevne, og oplyse, om
denne incitamentsstruktur stadig findes i måltal-systemet, og vil ministeren i
forlængelse heraf oplyse, om ministeren finder en sådan incitamentsstruktur
hensigtsmæssig i forhold til at sikre, at politiet udfører sit arbejde på en hen-
sigtsmæssig og effektiv måde?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
På udvalgets vegne
Peter Skaarup
formand
1/1