Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
29. april 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 554
I Kristian Brårud Larsens bog ”Den 9. kreds – Politiet indefra” (People’s Press,
2016) står på side 199: ”Måltallene førte også til et helt unødvendigt bureau-
krati. Hvis en betjent skrev en almindelig bødetilkendegivelse til en person,
der kørte uden lygter på cyklen, talte den ikke nødvendigvis med i måltallene.
Kategorien ”forkert lygteføring”, som Rigspolitiet målte på, stod nemlig ikke i
det lille gule bødehæfte, betjenten havde med på gaden. Der faldt manglende
lygter normalt ind under rubrikken ”fejl og mangler”, som ikke talte med i mål-
tallene. Derfor skulle betjenten notere sagen på stedet og så siden sætte sig
ved computeren på stationen og oprette en sag i POLSAS. Det kunne let tage
20 minutter pr. sag, og en morgens arbejde på gaden kunne på den måde gø-
re et solidt indhug i en arbejdsdag.” Kan ministeren bekræfte, at der i forbin-
delse med politiets måltal-system har eksisteret en incitamentsstruktur, der
fremmer en procedure som den beskrevne, og oplyse, om denne incitaments-
struktur stadig findes i måltal-systemet, og vil ministeren i forlængelse heraf
oplyse, om ministeren finder en sådan incitamentsstruktur hensigtsmæssig i
forhold til at sikre, at politiet udfører sit arbejde på en hensigtsmæssig og ef-
fektiv måde?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
På udvalgets vegne
Peter Skaarup
formand
1/1