REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 91: Nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, december 2015, om hvordan afsonings- og familieforme påvirker recidiv.

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 91
Offentligt

Nyt fra

December 2015

Fodlænkeafsonere gennemfører deres uddannelse

Undgå fængsel, afson med fodlænke og

fuldfør din uddannelse. Sådan kunne det

simple budskab være til unge under ud-

dannelse, som får tilbud om at afsone en

dom derhjemme.

En ny analyse fra Rockwool Fondens

Forskningsenhed og Aalborg Universitet

viser nemlig, at afsonere med fodlænke

har markant større sandsynlighed for at

bestå en ungdomsuddannelse efter endt

afsoning.

Det fremgår af figur 1, at 53 procent

af dem, der har fået tilbudt fodlænkeafso-

ning, har fået en uddannelse tre år efter

endt afsoning. For en tilsvarende gruppe,

der ikke fik samme tilbud, er det kun 42

procent, der har fået en uddannelse tre år

efter endt afsoning.

Umiddelbart er der altså en forskel på

11 procentpoint imellem henholdsvis

fod-

lænkegruppen

kontrolgruppen.

Ifølge ph.d.-studerende Britt Øster-

gaard Larsen fra Aalborg Universitet, er

der tale om en mærkbar effekt: ”Da man

i 2006 gav denne gruppe mulighed for at

afsone med fodlænke, var et af argumen-

terne netop at undgå en række af de ne-

gative konsekvenser, der er ved at kom-

me i fængsel. Afbrudt uddannelse er én

af de ting, vi som samfund meget gerne

vil undgå. Og indførelsen af afsoning med

fodlænke har altså i nogen grad haft den

ønskede virkning.”

Hun peger på, at andelen, der gennem-

fører uddannelsen, i virkeligheden er

større: ”De 11 procentpoint finder vi i en

umiddelbar sam menligning af de to grup-

per, hvoraf ikke alle i fodlænkegruppen

afsoner med fodlænke, selvom de får til-

buddet. Kigger vi udelukkende på dem,

der faktisk afsonede med fodlænke, er for-

skellen på hele 18 procentpoint.”

Figur 1

Uddannelsessituation tre år efter afsoning

100 Procent

Fodlænkegruppe

Afbrudt uddannelse

Kontrolgruppe

Uddannet

Under uddannelse

Kilde: . rocKwool Fondens ForsKningsenhed

Afsoning med fodlænke fremmer unges chancer for at gøre deres ung-

domsuddannelse færdig.

Helt unge fængslede bliver mere

kriminelle

Studiet af de unge dømtes uddannelsesad-

færd er en af flere analyser om krimina-

litet, som Rockwool Fondens Forsknings-

enhed offentliggør i dag.

En anden analyse viser, at fodlænke-

afsoning er godt for andet og mere end

uddannelsen. Også et parforhold har stør-

re chance for at overleve, når afsoningen

foregår derhjemme.

Andre resultater er, at ægteskab lægger

en dæmper på dømte mænds videre kri-

minelle løbebane, dog med én væsentlig

nuance: Hvis den tilkommende ægtefælle

selv har fået en dom, så har ægteskabet

ingen dæmpende effekt på ægtemanden.

Analysen viser herudover, at den krimi-

nalitetsdæmpende effekt af ægteskab sæn-

kes, hvis den tilkommende ægtefælle har

en dømt bror.

Derudover er der en tendens til et høje-

re tilbagefald til kriminalitet blandt unge,

der kommer hurtigere ind og afsone de-

res første fængselsstraf. Gennemførelsen

af den såkaldte voldspakke fra 1994 be-

tød, at unge dømte i gennemsnit var yngre

end hidtil, når de blev indsat i fængslet.

En række unge afsonede i umiddelbar for-

længelse af, at de var fyldt 19 år i stedet

for, som tidligere, at være tættere på de 20

år. Den tidligere indsættelse førte til, at

disse unge i de følgende år blev dømt for

mere kriminalitet.

Indhold> Side 2

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 91: Nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, december 2015, om hvordan afsonings- og familieforme påvirker recidiv.

Indhold

Færre parforhold brydes ved afsoning med fodlænke

En dømt mand har langt større chance for at beholde sit ægteskab eller parforhold

intakt, hvis han afsoner sin straf med fodlænke hjemme frem for i et fængsel . . . . . . . Side 3

Behandling øger selvkontrol og stabilitet i parforholdet

Det går ud over parforholdet, når den ene kommer i konflikt med loven.

Det gælder også spritbilister, og en ny analyse giver nu et indblik i, hvorfor

det forholder sig sådan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 4

Ægteskab reducerer ny kriminalitet

Er du tidligere dømt, og ønsker du en kriminalitetsfri fremtid – så gift dig . . . . . . . . . . Side 5

Mænd bliver mere kriminelle, hvis svogeren er det

Du risikerer at blive påvirket af andre end din kone, når du gifter dig.

Hvis din nye svoger er kriminel, så er der nemlig større sandsynlighed for,

at du også bliver det . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 6

Hurtigere fængsel giver lidt højere tilbagefald til kriminalitet

De, der fængsles som helt unge, begår efterfølgende mere kriminalitet

i forhold til dem, der må vente lidt med den første afsoning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 8

Den enkelte tilsynsførende spiller kun en lille rolle for tilbagefald til

kriminalitet

Det har kun lille betydning for, om en dømt vælger at fortsætte eller forlade

sin kriminelle løbebane, om han får den ene eller den anden tilsynsførende

socialrådgiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 9

Unge afsonere med fodlænke gennemfører i højere grad en uddannelse

Blandt unge, der får tilbudt at afsone med fodlænke, har 53 procent

afsluttet en uddannelse tre år senere. For en tilsvarende gruppe, der ikke

får samme tilbud, har kun 42 procent afsluttet en uddannelse efter tre år . . . . . . . Side 11

Undersøgelsens publicering

Dette nyhedsbrev bygger på en række samtidigt publicerede forskningsnotater. Se disse

på rff.dk.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed · december 2015

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 91: Nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, december 2015, om hvordan afsonings- og familieforme påvirker recidiv.

Færre parforhold brydes ved afsoning med fodlænke

En dømt mand har langt større chance for

at bevare sit ægteskab eller parforhold,

hvis han afsoner sin straf med fodlænke

hjemme frem for i et fængsel.

Det viser en analyse, der sammenlig-

ner 2.700 mænd, der er dømt efter straf-

feloven, og som har afsonet henholdsvis

før og efter fodlænkeordningen blev ind-

ført i 2008 som afsoningsform for perso-

ner over 25 år.

Risikoen for at miste den partner,

man havde på straftidspunktet, er lavere

blandt dømte, der afsonede efter reformen

i 2008, jf. figur 2.

Det var ikke alle dømte efter reformen,

der afsonede med fodlænke. Ved reformen

i 2008 blev fodlænke gjort tilgængelig for

visse dømte med en dom på op til tre må-

neder. Det betød, at hvor alle dømt før re-

formen afsonede i fængsel, så valgte om-

kring fire ud af ti dømte efter reformen nu

fodlænken.

Tallene i figur 2 sammenligner mænd

dømt før og efter reformen. Det betyder

alle

dem, der afsonede efter, altså også de

seks ud af ti som fortsat kom i fængsel.

Men tages der højde for, at det altså var

under halvdelen, der afsonede med fod-

lænke efter reformen, finder man, at for-

skellen i procentdelen, der har mistet sin

partner fire år efter afsoning, er på hele 21

procentpoint. De mænd, der faktisk afso-

nede med fodlænke, havde altså markant

bedre chance for at beholde deres partner

end sammenlignelige mænd, der afsonede

med tremmer for vinduerne.

Afsoning med fodlænke bidrager ikke

alene til færre opløste parforhold. Det på-

virker også, om afsonerne – uanset om de

havde en partner på afsoningstidspunk-

tet – siden bliver i stand til at finde en

partner. Fire år efter afsoningen havde

31 procent blandt mænd dømt før refor-

men en partner. Den tilsvarende andel

blandt mænd dømt efter reformen var 36

procent, altså lidt højere. Men tager man

igen højde for, at det er forskellige typer

af mænd, som henholdsvis afsoner med

fodlænke og i fængsel, er forskellen hele

12 procentpoint.

Figur 2

Andel, der har mistet sin partner fire år efter afsoningen, før og efter

fodlænkereformen

Procent

Før reformen

Efter reformen

Kilde: rocKwool Fondens ForsKningsenhed

De, der afsonede efter fodlænke blev en mulighed, var i højere grad i stand

til at bevare deres parforhold efterfølgende.

højere grad overlever afsoningen.

Den første er, at det er mindre soci-

alt skadeligt, stigmatiserende, at afsone

hjemme. Ikke kun er det stigmatiseren-

de for den, der skal i fængsel. Det gælder

også partneren – der fremstår som én, der

er sammen med en fængslet.

Den anden forklaring er, at fængsling

betyder tab af human kapital. Man mister

måske sit arbejde og lærer nye kriminelle

færdigheder, imens man er i fængsel.

Den tredje er, at afsoning hjemme gør

det muligt at bevare en bedre kontakt til

sin kone, fordi man ikke er fysisk ad-

skilt.

De tre ting samlet – mindre stigmati-

sering, større opretholdelse af human ka-

pital og den manglende fysiske adskillelse

– kan være afgørende for, at risikoen for

et brudt parforhold er mindre. Simpelt-

hen fordi man, alt i alt, forbliver en mere

attraktiv partner end en, der kommer i

fængsel og oplever følgevirkningerne af

at være inden for murene.

Mere end 40 dage

Det er de dømte med straffe over 40 dage,

hvis parforhold har størst fordel af fod-

lænkeordningen. Det er nemlig i denne

gruppe, at forskellen i hyppigheden af

skilsmisser og brudte samlivsforhold er

Tre mulige forklaringer

Der tegner sig en række mulige forklarin-

ger på, at fodlænkeafsoneres parforhold i

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed · december 2015

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 91: Nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, december 2015, om hvordan afsonings- og familieforme påvirker recidiv.

størst, når man sammenligner fængslede

og fodlænkestraffede.

Måske er det et udtryk for, at kortere

tids adskillelse fra partneren ikke er lige

så problematisk som længere tids adskil-

lelse. Den tolkning understøttes af anden

international forskning på området.

Brug af fodlænke

I 2005 blev det for første gang i Dan-

mark muligt for personer, der var idømt

en ubetinget fængselsstraf, at ansøge

Kriminalforsorgen om at afsone straf-

fen i hjemmet med elektronisk fodlæn-

ke.

Dengang kunne kun færdselslovs-

forbrydere, med en maksimal straf-

længde på tre måneder, komme i be-

tragtning til fodlænke. Siden da er bru-

gen af fodlænke steget markant, især

hjulpet på vej af politiske reformer, der

har tilladt afsoningsformen til stadig

flere grupper af afsonere. I dag kan

man således afsone en ubetinget fæng-

selsstraf på op til seks måneder i hjem-

met, uanset kriminalitetstypen.

Det er dog ikke alle ansøgere til fod-

lænkeafsoning, der får tilladelse. Kri-

minalforsorgen undersøger den dømtes

personlige forhold nærmere før og un-

der afsoningen. Det skal fx være muligt

for Kriminalforsorgen at overvåge afso-

neren på bopælen. Man må fx ikke bo

på hotel eller herberg.

Man skal som afsoner være i be-

skæftigelse eller uddannelse, hvis man

er dømt før den 1. juli 2013. Er man

dømt senere, er beskæftigelse ikke et

krav, hvis man er pensionist, førtids-

pensionist, efterlønsmodtager eller

langtidssygemeldt, eller hvis man kun

skal afsone 30 dage eller mindre. Per-

soner over 18 år, som afsoneren deler

bolig med, skal i øvrigt godkende afso-

ningen i hjemmet.

Afsoneren skal som udgangspunkt

deltage i et kriminalitetsforebyggende

program hos Kriminalforsorgen, lige-

som afsoneren skal acceptere overvåg-

ningen og uanmeldte kontrolbesøg.

I 2014 ansøgte i alt 3.102 dømte om

at komme til at afsone deres straf i fod-

lænke. Der blev givet 2.686 tilladelser.

256 blev tilbagekaldt, efter at afsonin-

gen var iværksat. De pågældende blev

herefter umiddelbart overført til fæng-

sel eller arresthus til fortsat afsoning.

Behandling øger selvkontrol og stabilitet i parforholdet

Det går ud over parforholdet, når den ene

kommer i konflikt med loven. Det gælder

også spritbilister, og en ny analyse giver

nu et indblik i, hvorfor det forholder sig

sådan.

I overensstemmelse med andre forsk-

ningsresultater, så viser denne analyse,

at spritbilister, der vælger alternativer til

klassisk fængsel, har større chance for at

bevare parforholdet.

Blandt en gruppe behandlede spritbili-

ster øger behandlingen procentdelen med

stabilt parforhold fra 33 til godt 40 pro-

cent.

Men analysen af denne særlige mål-

gruppe går skridtet videre og udpeger

den forbedrede selvkontrol hos spritbili-

ster, der får en alkoholistbehandling, som

den mest sandsynlige årsag til, at denne

gruppe har færre brudte parforhold. Det

er altså ikke fraværet af fængsel, men til-

valget af behandling, der skaber effekten.

Baggrunden for analysen er en reform

i 1990, som gjorde det muligt for spritbili-

ster med en dom på op til 40 dages fæng-

sel at veksle dommen til en étårig alkoho-

listbehandling, hvilket på det tidspunkt

i høj grad betød en antabusbehandling.

I analysen sammenlignes de, der mod-

tog dom det første år efter reformen, med

dem, der modtog dom seneste år inden.

Begge grupper består af godt 2.700 dømte.

Både korte og længere straffe

Før behandling blev en mulighed, var det

kun 33 procent af de spritdømte, der le-

vede i et stabilt forhold, hvilket vil sige,

at de havde en partner, når spritkørslen

fandt sted, og at forholdet til denne part-

ner var intakt et år efter, når fængsels-

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed · december 2015

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 91: Nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, december 2015, om hvordan afsonings- og familieforme påvirker recidiv.

straffen var udstået.

Efter reformen valgte fire ud af ti be-

handlingen i stedet for fængsel, og det

øgede andelen med stabilt forhold. I

gruppen, hvor nogle altså valgte behand-

lingen, var der tale om 36 procent med

stabilt parforhold. Men da det som nævnt

kun er fire ud af ti, som lader sig behand-

le, svarer det til, at effekten for dem er

7,5 procent flere med et stabilt parforhold.

Det er en forbedring med næsten en fjer-

dedel.

Den positive effekt på parforholdet af

at skifte fængselsstraffen ud med behand-

ling er lige stor, uanset om der er tale om

få dage eller helt op til 40 dages fængsel.

Det indikerer, at effekten ikke skyldes, at

parret undgår at blive adskilt på grund

af fængselsopholdet, men tilvalget af be-

handling.

Denne analyse er specifik for sprit-

dømte, men er generelt interessant for

overvejelserne om behandling kontra

straf. Selv om spritbilister, der kan kom-

me i betragtning til alkoholistbehandling,

i særlig grad er karakteriseret ved person-

lige problemer og manglende selvkontrol,

så er det træk, som andre forskere har

fundet som årsag til de fleste kriminelle

handlinger.

Om alkoholistbehandlingen

Alkoholistbehandlingen – eller betinget

dom med vilkår om struktureret, kon-

trolleret alkoholistbehandling – blev

indført som straftype den 15. juli 1990.

Det skete i forlængelse af en under-

søgelse, der konkluderede, at to tred-

jedele af alle spritbilister havde et be-

handlingskrævende alkoholmisbrug.

I første omgang var straftypen mål-

rettet spritbilister med fængselsdomme

på op til 40 dage, men den er senere

blevet udvidet til også at omfatte sprit-

bilister med fængselsdomme på op til

60 dage.

Når en spritbilist modtager en be-

handlingsdom, betyder det, at han skal

indgå i et behandlingstilbud af mindst

et års varighed, som er godkendt af

kriminalforsorgen. I disse tilbud vil

behandling med Antabus ofte indgå

som en afgørende komponent. Han

skal samtidig betale en bøde af en vis

størrelse. Fængselsdommen bortfalder,

hvis den dømte lever op til disse vil-

kår, og samtidig undlader at begå ny

kriminalitet i den efterfølgende to-åri-

ge periode.

Ægteskab reducerer ny kriminalitet

Er du tidligere dømt, og ønsker du en kri-

minalitetsfri fremtid – så gift dig.

Sådan lyder den ultrakorte konklusion

på en analyse af ægteskabs betydning for,

om mænd med en kriminel fortid fortsæt-

ter deres løbebane.

I analysen sammenlignes tidligere kri-

minelle mænd, der bliver gift, med nogle,

der forbliver ugifte. Og resultatet er klart:

De, der bliver gift, har mindre sandsyn-

lighed for at falde tilbage i kriminalitet.

Mens 3,3 procent af de gifte begår ny kri-

minalitet, som de senere dømmes for, in-

den for det første år efter ægteskabet, så

gør det samme sig gældende for 5,2 pro-

cent af de ugifte inden for et år og på sam-

me alder. Blandt de ugifte er tilbagefal-

det til kriminalitet altså mere end en halv

gang større end blandt de gifte.

Sammenligningen af de to grupper ta-

ger højde for, at der i udgangspunktet er

forskel på dem, der bliver gift, og dem,

der ikke gør. Mænd, der bliver gift, er –

i gennemsnit – forskellige fra mænd, der

forbliver ugifte.

Det er der i analysen renset for. Kun

mænd, der ligner hinanden på en lang

række baggrundsfaktorer (fx alder, ud-

dannelse, hidtidig kriminalitet og løn), er

sammenlignet.

Dømte hustruer øger tilbagefaldet

Resultatet – at ægteskab reducerer dømte

mænds kriminalitet – har dog én væsent-

lig begrænsning. Forudsætningen er, at

den kvinde, man gifter sig med, ikke har

nogen dom for kriminalitet.

Har hun det, så er situationen en gan-

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed · december 2015

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 91: Nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, december 2015, om hvordan afsonings- og familieforme påvirker recidiv.

Figur 3

Dømtes civilstand og tilbagefald til kriminalitet

Procent

I den sammenlignelige gruppe ugifte er

det tilsvarende tilbagefald på 22 procent

– hvilket ikke udgør nogen statistisk sik-

ker forskel.

De, der er blevet gift med en kriminel

kvinde, kan også sammenlignes med en

tilsvarende gruppe, som har giftet sig med

en ikke-kriminel. Her viser det sig igen, at

den ikke-kriminelle kvinde reducerer kri-

minaliteten for sin mand. Mens knap 25

procent af dem med en kriminel kone be-

går ny kriminalitet, gælder det samme for

blot 14 procent af den tilsvarende gruppe

med en ikke-kriminel kone.

Ugifte

Gifte

Social tvang

At ægteskab reducerer mænds kriminelle

adfærd, er ikke nogen ny erkendelse. Det

nye i denne analyse er, at den viser, at

det også gælder mænd med en kriminel

baggrund.

Der eksisterer flere bud på, hvorfor æg-

teskab har denne virkning på mænd. Et er,

at ægteskabet ændrer hans dagligdag. Han

befinder sig sjældnere i situationer, hvor

kriminalitet er en mulighed. En anden, at

kvinden udøver en form for uformel social

tvang over manden. Hun vil blive skuffet,

hvis han begår kriminalitet.

Manden bliver altså via ægteskabet

knyttet til samfundet med normer. Dog

ikke, hvis den kvinde, han gifter sig med,

er dømt. Igen er flere forklaringer mulige.

Måske er hun mere forstående over for, at

han opfører sig, som han altid har gjort.

Og måske synes hun endda, at lovbrud er

helt ok.

Note: Tilbagefaldet til kriminalitet i løbet af det første år efter brylluppet (som fandt sted i perioden

2001-2005) for dem, der bliver gift, og i løbet af 2003 for dem, der forblev ugifte.

Kilde: rocKwool Fondens ForsKningsenhed

Tidligere dømte nygifte begår mindre ny kriminalitet i forhold til sammen-

lignelige ugifte.

ske anden. Et ægteskab med en dømt

kvinde reducerer på ingen måde mænds

tendens til at begå ny kriminalitet.

Igen gælder det, at man skal sammen-

ligne med en gruppe, der rent faktisk er

sammenlignelig. Det er en bestemt type

dømte mænd, der gifter sig med dømte

kvinder, og de skal sammenlignes med til-

svarende typer blandt de ugifte. Igen sam-

menlignes kun mænd, der ligner hinan-

den på en lang række baggrundsfaktorer.

Det viser sig, at 25 procent af dem, der

er blevet gift med en dømt kvinde, fal-

der tilbage i kriminalitet i løbet af et år.

Mænd bliver mere kriminelle, hvis svogeren er det

Du risikerer at blive påvirket af andre end

din kone, når du gifter dig. Hvis din nye

svoger er kriminel, så er der nemlig større

sandsynlighed for, at du også bliver det.

Sådan er konklusionen på en analyse

af svogres betydning for en nygift mands

kriminalitetsniveau. Analysen, som er

den første af sin art, viser nemlig, at en

kriminel svoger påvirker brudgommens

kriminelle adfærd, efter han indgår æg-

teskabet.

Det viser sig, hvis man sammenligner

dem, der får en dømt svoger, med en til-

svarende gruppe af nygifte, hvis svoger

ikke er dømt. Det er gjort i figur 4.

Inden brylluppet ligner de to grupper

hinanden på en række parametre, herun-

der i forhold til kriminalitet. Men i åre-

ne efter brylluppet skiller de to grupper

sig ud fra hinanden. Blandt dem, der har

en dømt svoger, er procentdelen, der får

en ny dom, omkring halvanden gange så

høj som blandt dem, der har en ikke-dømt

svoger. I stedet for én procent med dom

pr. år er der tale om halvanden procent.

Det er værd at bemærke, at de to grup-

per faktisk er sammenlignelige på en

lang række baggrundskarakteristika. I

udgangspunktet er der forskel på, hvem

der gifter sig ind i en familie med krimi-

nalitet og domme, og hvem der ikke gør

det. Men det renses der for i analysen, fx i

forhold til de nygiftes uddannelsesniveau,

indkomst og tidligere kriminelle adfærd.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed · december 2015

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 91: Nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, december 2015, om hvordan afsonings- og familieforme påvirker recidiv.

Uvirksomt ægteskab

Resultatet i denne analyse er banebryden-

de, fordi det nuancerer en ellers ganske

sikker viden inden for den kriminologiske

forskning. Den ellers så sikre viden er, at

ægteskab har en række positive effekter

på mennesker, især mænd. I forhold til

ugifte, så tjener gifte mænd fx flere penge,

og de begår mindre kriminalitet.

Så den sikre viden, der nu bliver nu-

anceret, er, at ægteskab er godt for de im-

plicerede. Nuancen er: Ja, det er korrekt,

så længe den kommende svoger ikke er

dømt. Men hvis han er, så forsvinder nog-

le af de positive effekter. To mænd, der

måske før kun havde lidt med hinanden

at gøre, bliver bundet sammen på grund

af brylluppet, og dette kan altså påvirke

manden i negativ retning.

Det forholder sig dog ikke sådan, at en

dømt svoger lokker den nygifte mand med

ud i kriminalitet. Det er kun meget få af

dem, der indgår i analysen, der dømmes

for kriminalitet begået sammen med svo-

geren. Derimod peger resultaterne på, at

det at få en dømt svoger nedsætter den

kriminalitetssænkende effekt af ægte-

skab blandt tidligere dømte. Og ligeledes

giver den dømte svoger en højere procent-

del kriminelle debutanter blandt nygifte

mænd, der aldrig havde fået en dom før

brylluppet.

svoger

3 Procent

Figur 4

Domsrisiko for mænd, der bliver gift og får en dømt eller ikke-dømt

2,5

1,5

0,5

Tre år før

bryllup

Dømt svoger

To år før

bryllup

Et år før

bryllup

Ikke-dømt svoger

Et år efter

bryllup

To år efter

bryllup

Tre år efter

bryllup

Kilde: rocKwool Fondens ForsKningsenhed

Nygifte mænd, der får en dømt svoger, har efter brylluppet højere risiko for

at modtage en dom i sammenligning med en tilsvarende gruppe nygifte, der

får en ikke-dømt svoger.

Figur 5

Andel dømte mænd, der får en kriminel svoger, og andel dømte

mænd, der får en ikke-kriminel svoger

6 Procent

Dømt svoger

Ikke-dømt svoger

Meget mere kriminelle

Det er i øvrigt langt fra tilfældigt, om man

gifter sig til en kriminel svoger eller ej.

Hvis man, i modsætning til hvad der er

sket i analysen, bare kigger på de rå tal

for den ene og den anden gruppe, tegner

der sig et klart billede.

De, der får en kriminel svoger, har fra

de er 15 år, til de bliver 40 år, en markant

mere kriminel adfærd i forhold til dem,

der ikke får det.

Det fremgår af figur 5, at dem med den

kriminelle svoger igennem alle årene får

mere end dobbelt så mange domme som

de øvrige.

Bemærk i øvrigt, at en svoger i denne

artikel alene henviser til konens bror og

ikke, fx, til en søsters mand.

Kilde: rocKwool Fondens ForsKningsenhed

De, der får en kriminel svoger, er markant mere kriminelle end de, der får en

ikke-kriminel svoger. Det gælder lige fra de er 15 år, til de bliver 40 år.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed · december 2015

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 91: Nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, december 2015, om hvordan afsonings- og familieforme påvirker recidiv.

Hurtigere fængsel giver lidt højere tilbagefald til

kriminalitet

De, der indsættes i fængsel som helt unge,

begår efterfølgende mere kriminalitet i

forhold til dem, der må vente lidt med den

første afsoning.

Det viser en analyse af godt 500 me-

get unge mænd, der i midten af 1990’erne

måtte afsone deres første fængselsstraf.

Konkret sammenligner analysen unge

voldsmænd, som modtog deres straf før og

efter en praksisændring i 1994.

Ændringen, der kom i forbindelse med

den såkaldte voldspakke fra samme år,

gik ud på at sætte de unge voldsmænd i

fængsel straks efter, at de modtog dom-

men. Det betød, at dømte herefter kom i

fængsel et halvt år tidligere i livet: I stedet

for, som hidtil, at være 19,7 år ved indsæt-

telsen, så blev de nu sat ind som 19,1-åri-

ge.

Ved sammenligning af de to grupper

viser det sig, at de, der blev fængslet i den

helt unge alder, sidenhen dømtes for mere

kriminalitet. Dette ses af figur 6, som vi-

ser antallet af domme hvert år op til de

blev 30 år for de unge dømt før og efter

ændringen.

Figur 6

Forskellen på de unges kriminalitet var

statistisk sikker, da de unge mænd var 20

og 21 år. Her dømtes de, der blev fængslet

i den helt unge alder, i gennemsnit for 0,11

og 0,09 flere domme i forhold til dem, der

var lidt ældre ved indsættelsen.

Og det er ikke, fordi de var mere kri-

minelle i udgangspunktet. Før fængslin-

gen lignede de to grupper hinanden på

alle væsentlige baggrundskarakteristika.

Yngre mere modtagelige

At unge lovovertrædere skal mærke en

konsekvens straks, er et argument, der

ofte fremføres i den offentlige debat. Lo-

gikken bag argumentet er ikke svær at

forstå: Konsekvent sanktion må formodes

at afskrække den unge mere i forhold til

en sanktion, der falder på et senere tids-

punkt.

Men resultatet i denne analyse peger

i den modsatte retning. Forklaringen på

dette kan være, at fængselsstraf er vold-

somt stressende for den indsatte. Jo yngre

man er, desto mere modtagelig er man for

skadelige effekter af stress, der kan føre

til antisocial adfærd blandt unge. På sam-

me måde er det muligt, at det stresser, at

der er kortere tid til at forberede sin ind-

sættelse.

En anden forklaring kunne være, at de

unge mænd, der var lidt ældre ved ind-

sættelse, blev løsladt lige efter, at deres

generelle risiko for at begå kriminalitet

havde toppet. De unge mænd, der var lidt

yngre, blev løsladt, lige før den toppede.

Altså ganske enkelt en dårligere timing af

indsættelsen.

En tredje forklaring kunne være, at

ventetiden fra sigtelse til afsoning reelt

skal ses som en del af den samlede straf.

Er dette tilfældet, sænkede straksindsæt-

telserne den samlede straf for simpel vold.

Og den lavere afskrækkende betydning af

straffen gav så den højere efterfølgende

kriminalitet.

Domme til det fyldte 30. år – for dømte unge før og efter voldspakken

160 Domme

140

120

100

Alder

Sigtet før reformen

Sigtet efter reformen

Kilde: rocKwool Fondens ForsKningsenhed

Gruppen af unge, der blev indsat første gang i en tidligere alder, dømmes ef-

terfølgende for mere kriminalitet i forhold til gruppen, der var lidt ældre, da

de fik første indsættelse.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed · december 2015

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 91: Nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, december 2015, om hvordan afsonings- og familieforme påvirker recidiv.

Voldspakken fra 1994

I maj 1994 vedtog Folketinget en lov-

pakke, der blev kendt som voldspak-

ken. Denne indeholdt en række straf-

skærpelser – fx straf for gentagen vold,

for vold mod personer, der er særligt

udsatte for dette overgreb i arbejdet, og

for vold eller trusler imod vidner.

Til gengæld skete der ingen skær-

pelse i forhold til første dom for simpel

vold – altså de sager, som undersøges

i denne analyse. Men Rigsadvokaten

indskærpede, at sagsbehandlingstiden

skulle ned. Der måtte maksimalt gå 30

dage fra sigtelse til domsforhandlinger,

domsforhandlingerne måtte maksimalt

tage 7 dage, og der måtte heller ikke

gå mere end 30 dage, fra voldsmanden

modtog sit indsættelsesbrev, til han

faktisk blev indsat.

Det er disse indskærpelser samt det

faktum, at førstegangsvoldsmænd ikke

blev ramt af strafskærpelse i forbindel-

se med voldspakken, som analysen be-

nytter sig af.

Den enkelte tilsynsførende spiller kun en lille rolle for

tilbagefald til kriminalitet

Det har kun lille betydning for, om en

dømt vælger at fortsætte eller forlade sin

kriminelle løbebane, om han får den ene

eller den anden tilsynsførende socialråd-

giver. Om fremtiden bevæger sig i den

ene eller anden retning, afhænger nemlig

mest af den dømte selv.

Det viser en analyse af, hvilken betyd-

ning det har for prøveløsladte og menne-

sker med betingede domme, om de får den

ene eller anden tilsynsførende.

Det er undersøgt, om der er nogen

sammenhæng mellem den enkelte til-

synsførende, og hvordan det siden går den

dømte i forhold til fortsat kriminalitet, ar-

bejdsmarkedstilknytning og løn. Svarene

er henholdsvis en smule, en lille smule og

ikke noget.

Knap 22.000 tilsyn blandt godt 400 til-

synsførende i perioden 2002-2009 er un-

dersøgt, men eventuelle effekter er kun

målt på københavnske data. Forklarin-

gen på dette er simpel: I resten af landet

dækker de tilsynsførende hver deres bo-

ligområder. Og da der er stor forskel på,

hvem der bor hvor, vil bopælen (ikke den

tilsynsførende) kunne forurene et resul-

tat. Men ikke i København: Her roterer

tilsynene. En ny sag tilfalder den, der står

som den næste på listen. De københavn-

ske data indeholder godt 2.000 tilsyn ud-

ført af 36 tilsynsførende.

Tabel 1 viser, hvor stor en del af klien-

terne der falder tilbage til kriminalitet in-

denfor to år, alt efter om man kontrollerer

statistisk for forskelle mellem de tilsyns-

Tabel 1

Københavnske tilsynsklienters tilbagefald til kriminalitet alt efter om

man tager højde for betydningen af den tilsynsførende eller ej

Tilbagefald til kriminalitet

de 5 procent af tilsynsklienterne, der

har lavest tilbagefald

størstedelen (90 pct.) af klienterne

de 5 procent af tilsynsklienterne, der

har højest tilbagefald

Kilde: rocKwool Fondens ForsKningsenhed

uden betydning af

tilsynsførende

39 - 47 %

47 - 65 %

65 - 74 %

Med betydning af

tilsynsførende

10 - 45 %

45 - 64 %

64 - 81 %

Det er primært blandt de tilsynsklienter, der i forvejen havde det laveste til-

bagefald til kriminalitet, at det for alvor gør en forskel, om man får den ene

eller den anden tilsynsførende.

førende eller ej. Det ses, hvordan langt

størstedelen af klienterne – de 90 procent

– klarer sig stort set identisk, uanset om

man tager højde for den tilsynsførende el-

ler ej. Deres tilbagefald ligger på mellem

45 og 65 procent.

Blandt de fem procent, der klarer sig

dårligst, og altså har højest tilbagefald til

kriminalitet, betyder den tilsynsførende

en smule. Det vil sige, at nogle tilsyns-

førende faktisk fører til højere recidiv

blandt deres klienter.

Men blandt de fem procent, der klarer

sig bedst, og som altså har lavest tilbage-

fald til kriminalitet, betyder den tilsyns-

førende mere. Tager man ikke højde for

den tilsynsførendes betydning, er tilba-

gefaldet for denne gruppe på mellem 39

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed · december 2015

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 91: Nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, december 2015, om hvordan afsonings- og familieforme påvirker recidiv.

Tilsyn

Formålet med tilsyn er at begrænse

den dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Om man fx i forbindelse med en prøve-

løsladelse får tilkendt tilsyn, fastsættes

ved dom eller administrativt. Tilsynet

skal både hjælpe og kontrollere den

dømte (fx teste for brug af alkohol og

narkotika). Et tilsyn varer sædvanlig-

vis et år, men kan være længere.

De tilsynsførende er i overvejende

grad socialrådgivere, som har gennem-

gået nogle af Kriminalforsorgens egne

uddannelsesmoduler. Sammen med

klienten oprettes handleplaner, som

fastsætter målene med tilsynet.

Også personer, der får betingede

domme, kan blive tilkendt tilsyn. De

skal mødes med deres tilsynsførende

senest to uger efter tilsynsmyndighe-

den har modtaget afgørelsen. Prøve-

løsladte skal mødes med deres tilsyns-

førende i løbet af første uge efter løs-

ladelsen. Herefter fastlægges en indi-

viduel mødefrekvens efter behov. Dog

skal parterne som minimum være i

kontakt hver anden uge i løbet af de to

første måneder af tilsynet og som mi-

nimum én gang om måneden derefter.

I midten af 1990’erne var der om-

kring 5.500 nye tilsyn om året. Men ef-

ter årtusindeskiftet er tallet steget til

omkring 10.000 om året. Ændringen

skyldes primært den udvidede brug af

samfundstjeneste. I 2014 omhandlede

ca. 20 procent af samtlige 9.756 nye til-

syn samfundstjeneste, og ca. 20 procent

omhandlede prøveløsladte. Ca. 30 pro-

cent omhandlede foranstaltningsdom-

me til psykisk syge kriminelle (Straffe-

lovens §§ 68-69), men disse sager ind-

går ikke i analyserne. De resterende ca.

30 procent omhandlede så øvrige betin-

gede domme med vilkår om tilsyn.

Tilsyn reguleres efter straffuldbyr-

delsesloven, tilsynsbekendtgørelsen og

tilsynscirkulæret.

og 47 procent. Men nogle tilsynsførende

formår at få deres klienters kriminelle re-

cidiv helt ned på 10 procent – en markant

forbedring.

Samme billede gør sig gældende mht.

afhængighed af offentlig forsørgelse. Men

ikke mht. løn, her spiller forskellen på til-

synsførende ingen rolle.

Tre fund

I analyserne viser der sig tre ting.

Det ene er, som nævnt, at de tilsyns-

førende rent faktisk har en vis betydning

for klienterne. Nogle tilsynsførende yder

et bidrag til, at færre klienter falder til-

bage i kriminalitet. Andre har indflydelse

på, at de dømte har en lidt større tendens

end andre til at finde arbejde. Mens andre

igen har betydning på de samme områder,

men i negativ retning.

Det andet, der viser sig, er, at der ikke

er nogen former for systematik i den be-

tydning, de tilsynsførende har. Den til-

synsførendes alder, køn og civilstand spil-

ler ingen rolle. De forskelle, der er på de-

res betydning for klienterne, bunder til-

syneladende i noget individuelt hos den

tilsynsførende. Fx forskelle i, hvordan de

fører tilsyn.

Det tredje er, at betydningen af de til-

synsførende er lille, når man holder den

op mod betydningen af karakteristika ved

klienten. Netop forskelle klienterne imel-

lem betyder langt mere fx i forhold til til-

bagefald til kriminalitet. Risikoen for ny

kriminalitet er stor, hvis klienten er en

ung mand uden megen uddannelse, og

hvis han før straffen havde en ringe ind-

komst.

Lige behandling

Dømte får i to situationer tilsynsværger

– ved betingede domme (fx almindeligt

betingede domme og betingede domme

med vilkår om samfundstjeneste) og prø-

veløsladelser. En betinget dom med vilkår

om tilsyn er, udover bøde, den hyppigst

forekommende straf i Danmark og andre

vestlige lande. Den tilsynsførende skal

dels kontrollere, at klienten overholder

sine forpligtelser, dels hjælpe og støtte i

forhold til resocialisering.

I en del af litteraturen omkring emnet

er vurderingen, at det for klienten er lidt

af et lotteri, om man får en god eller dår-

lig tilsynsførende. Og det er vurderingen,

at det har betydning – præcis som læreren

har betydning for et barns fremtid.

Men de danske data kan altså kun i

begrænset omfang understøtte denne vur-

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed · december 2015

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 91: Nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, december 2015, om hvordan afsonings- og familieforme påvirker recidiv.

dering. En forklaring kan være, at dan-

ske tilsynsførende har mindre individu-

el handlefrihed i forhold til udenland-

ske kolleger. Et tilsynscirkulære fra 1996

strukturerer ganske stramt, hvad de skal

og ikke skal. På den måde kan det tænkes,

at der i Danmark er større lighed i straf-

fuldbyrdelsesloven end andre steder.

Der er i øvrigt intet i denne analyse,

som viser, hvilken effekt tilsyn som sådan

har. Forskellen på tilsyn og manglen på

samme er ikke målt.

Data i analysen er som nævnt fra 2002-

2009. Siden da har Kriminalforsorgen re-

struktureret området. Der er tale om en

større ensretning af de redskaber, man

bruger i tilsynsarbejdet, hvorfor formod-

ningen vil være, at forskellene mellem de

tilsynsførende i dag vil være endnu min-

dre.

Unge afsonere med fodlænke gennemfører i højere grad

deres uddannelse

Unge, der afsoner en dom med fodlænke,

gennemfører i højere grad end andre døm-

te en ungdomsuddannelse.

For de unge, der fik tilbudt at afsone

med fodlænke, gælder det, at 53 procent

tre år senere har fået en uddannelse. For

en tilsvarende gruppe, der ikke fik samme

tilbud, er det kun 42 procent, der efter tre

år har fået eksamensbeviset, jf. tabel 2.

Umiddelbart er der altså en forskel på

11 procentpoint mellem henholdsvis

fod-

lænkegruppen

kontrolgruppen.

I vir-

keligheden er effekten af fodlænke noget

større – faktisk hele 18 procentpoint. Men

for at kunne forklare dette, er det nødven-

digt kort at gennemgå den metode, der er

brugt til at analysere spørgsmålet.

Tabel 2

Uddannelsessituation tre år efter afsoning

Kontrolgruppen

antal

uddannet

under uddannelse

afbrudt uddannelse

i alt

afsonede i fængsel

afsonede med fodlænke

Kilde: rocKwool Fondens ForsKningsenhed

Fodlænkegruppen

antal

235

142

443

165

278

Procent

100

Procent

100

239

103

228

570

Efter reformen, der muliggjorde fodlænke for unge afsonere, gennemførte en

højere andel en uddannelse.

Fodlænkereformen

I 2006 blev loven ændret, så unge med en

fængselsdom på maksimalt tre måneder

fik mulighed for at få tilbud om afsoning

med fodlænke.

De unge skal leve op til visse kriterier

for at få fodlænken tilbudt – og de skal

selv ansøge om deltagelse i programmet.

Skal man rent forskningsmæssigt sam-

menligne fodlænkeafsonerne med dem,

der afsoner i fængslet, har man umiddel-

bart et problem. Det er nemlig næppe til-

fældigt, hvem der vælger det ene og det

andet. Og nogen vælger måske fodlænken,

men ender med at afsone i fængsel, fx for-

di de overtræder reglerne om at skulle af-

holde sig fra indtagelse af stoffer og al-

Figur 7

De to grupper i analysen

2003

Fodlænkereform 2006

÷ 3 år = 1.095 dage før reformen

+ 3 år = 1.095 dage efter reformen

2009

Unge lovovertrædere (15-25 år) med

fængselsdom på maks. 3 måneder, som

ville have opfyldt betingelserne for at

afsone med fodlænke.

Kontrolgruppe

Unge lovovertrædere (15-25 år) med

fængselsdom på maks. 3 måneder, som

opfylder betingelserne for at afsone

med fodlænke.

Fodlænkegruppe

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed · december 2015

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 91: Nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, december 2015, om hvordan afsonings- og familieforme påvirker recidiv.

kohol. Hvilket, rent analytisk, er proble-

matisk: Uden denne tilfældighed risikerer

man at måle noget helt andet end effekten

af fodlænken. Fx at dem, som ansøger og

bliver godkendt til afsoning med fodlæn-

ke, havde et bedre udgangspunkt for at

gennemføre en ungdomsuddannelse – al-

lerede før afsoning.

Det er her, at reformen i 2006 er cen-

tral, da den giver mulighed for at se på to

sammenlignelige grupper, som er under

uddannelse ved domsafsigelse: De unge,

der blev dømt op til tre år før denne re-

form, udgør kontrolgruppen (i alt 570

unge), mens unge, der blev dømt fra 2006

til 2009, udgør fodlænkegruppen (i alt

443 unge).

For konservativt

En simpel analyse, der sammenligner

disse to grupper, vil have en tendens til

at give for konservative resultater. Det

skyldes, at der i gruppen af unge, som får

tilbudt fodlænke, er 278 som ansøger og

bliver godkendt til programmet, mens 165

afsoner deres dom i fængsel.

Derfor anvendes en statistisk ana-

lysemetode, som netop tager højde for, at

ikke alle dem, der får tilbuddet, rent fak-

tisk ender med at afsone med fodlænke.

Når der måles på denne måde, så viser det

sig, at fodlænkeafsonerne har en 18 pro-

centpoint højere sandsynlighed for at gøre

deres ungdomsuddannelse færdig.

Det resultat må betragtes som værende

godt nyt til de politikere, der gennemfør-

te reformen. Et af argumenterne dengang

var netop, at fodlænkealternativet skulle

bidrage til, at flere gennemførte deres ud-

dannelse.

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN 1396-1217) udgives for at informere offentligheden om

resultaterne af den løbende forskning i Enheden.

Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse.

Du kan se andre af udgivelserne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed på adressen rff.dk