REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 9: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af besiddelse af mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i varetægtssurrogat), fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 9
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh.:

Sagsnr.:

Dok.:

9. oktober 2015

Strafferetskontoret

Morten E. G. Jørgensen

2015-730-0747

1694638

UDKAST

Forslag til lov om ændring af straffeloven

(Kriminalisering af besiddelse af mobiltelefon og lignende kommunikati-

onsudstyr i varetægtssurrogat)

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. juli 2015, [som ændret

ved…], foretages følgende ændring:

§ 124, stk. 4,

indsættes som

3. pkt.:

»Tilsvarende straffes en varetægtsarrestant, der som frihedsberøvet i insti-

tution m.v. uretmæssigt besidder en mobiltelefon eller lignende kommuni-

kationsudstyr på institutionen m.v.«.

§2

Loven træder i kraft den 1. marts 2016.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 9: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af besiddelse af mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i varetægtssurrogat), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.2. Justitsministeriets overvejelser

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationerne mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Efter straffelovens § 124, stk. 4, er det strafbart som anholdt eller

fængslet uretmæssigt at besidde en mobiltelefon eller lignende kommuni-

kationsudstyr i et arresthus eller et lukket fængsel. Formålet med lovfors-

laget er at udvide anvendelsesområdet for straffelovens § 124, stk. 4, til

også at omfatte personer, der er varetægtsfængslet i surrogat.

Baggrunden for forslaget er bl.a., at der har været eksempler på, at tilste-

deværelsen af mobiltelefoner under varetægtsfængsling i surrogat har van-

skeliggjort eller hindret efterforskningen af en straffesag. Besiddelse af

kommunikationsudstyr er således et reelt problem, og flere politikredse har

oplyst, at problemets karakter er det samme i relation til surrogatanbragte

arrestanter som i relation til arrestanter, der er anbragt i kriminalforsorgens

fængsler og arresthuse.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at de hensyn, der lig-

ger bag kriminalisering af uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner og lig-

nende kommunikationsudstyr som anholdt eller fængslet i et arresthus eller

et lukket fængsel, også gør sig gældende i forhold til personer, der er vare-

tægtsfængslet i surrogat. Det foreslås derfor, at straffelovens § 124, stk. 4,

ændres, således at besiddelse af mobiltelefoner og lignende kommunikati-

onsudstyr i varetægtssurrogat ligeledes bliver kriminaliseret.

1.2. Lovforslaget indebærer således, at det bliver strafbart for varetægtsar-

restanter, der er frihedsberøvet i institution mv., uretmæssigt at besidde

mobiltelefoner eller lignende kommunikationsudstyr under opholdet på in-

stitutionen mv. Det drejer sig om personer, som i medfør af retsplejelovens

§ 765, stk. 2, nr. 3, efter rettens bestemmelse i stedet for varetægtsfængs-

ling har ophold i egnet hjem eller institution, eller som i medfør af retsple-

jelovens § 765, stk. 2, nr. 4, skal undergive sig psykiatrisk behandling eller

afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende, om

fornødent på hospital eller særlig institution (surrogatanbragt), samt vare-

tægtsarrestanter, som i medfør af retsplejelovens § 777 er anbragt i anstalt

for personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, eller i hospital mv.

(overført til fuldbyrdelsesanstalt mv.).

Varetægtsarrestanter, som i medfør af retsplejelovens § 770, stk. 2, af hel-

bredsmæssige grunde er anbragt uden for varetægtsfængsel, vil også være

omfattet.

Der foreslås ikke nogen tilsvarende udvidelse af straffelovens § 124, stk. 4,

for så vidt angår besøgende og andre udefrakommendes uretmæssige med-

tagen af mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr i institutionen

mv. Det bemærkes dog, at den udvidede kriminalisering af varetægtsarre-

stanters uretmæssige besiddelse af mobiltelefoner og lignende kommuni-

kationsudstyr medfører, at besøgende eller andre udefrakommende, som

medbringer sådan udstyr med henblik på at sætte en varetægtsarrestant i

besiddelse af udstyret, efter omstændighederne vil kunne straffes for med-

virken (eller forsøg herpå).

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.1.1. Gældende ret for uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner og lig-

nende kommunikationsudstyr i arresthus eller lukket fængsel

Straffelovens § 124, stk. 4, blev indført ved lov nr. 527 af 6. juni 2007 om

ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven

(Kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler m.v.). Bestemmel-

sen kriminaliserer uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner og lignende

kommunikationsudstyr og omfatter anholdte og fængslede personer i ar-

resthuse og lukkede fængsler. Overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4,

straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Baggrunden for straffelovens § 124, stk. 4, er bl.a., at mobiltelefoner mv.

gør det muligt for varetægtsarrestanter, der enten er fængslet i isolation el-

ler underlagt brev- og besøgskontrol, at omgå disse kontrolforanstaltninger

og derved eventuelt modvirke politiets efterforskning. Hertil kommer, at

mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr kan være med til at gø-

re det nemmere for indsatte at planlægge undvigelse fra fængsler og ar-

resthuse samt at begå ny kriminalitet, herunder narkokriminalitet inden for

kriminalforsorgens institutioner. Justitsministeriet fandt på den baggrund,

at en kriminalisering kunne være et effektivt middel til at nedbringe antal-

let af mobiltelefoner.

2.1.2. Ved en fængslet forstås en person, der afsoner fængselsstraf eller

forvandlingsstraf for bøde, eller som er varetægtsfængslet.

Udtrykket arresthus omfatter 36 arresthuse i Danmark fordelt over hele

landet. Herudover er der Københavns Fængsler (Vestre Fængsel, Bleg-

damsvejens Fængsel og Politigårdens Fængsel mv.) samt arrestafdelinger i

nogle af de åbne og lukkede fængsler. Hertil kommer endvidere Institutio-

nen for Frihedsberøvede Asylansøgere, Ellebæk. Omfattet af udtrykket

lukket fængsel er de lukkede fængsler, der for tiden er Statsfængslet

i Vridsløselille, Anstalten ved Herstedvester, Statsfængslet i Nyborg,

Statsfængslet i Ringe, Statsfængslet Østjylland og en række lukkede fæng-

selsafdelinger i de åbne fængsler.

Endvidere gælder bestemmelsen om straf for uretmæssig besiddelse af

mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr også for personer, der i

medfør af straffelovens § 70 er anbragt i forvaring i arresthuse og lukkede

fængsler, jf. straffelovens § 124, stk. 6.

Bestemmelsen omfatter desuden udlændinge, som er frihedsberøvet i et ar-

resthus eller lukket fængsel efter de særlige regler i udlændingeloven.

Bestemmelsen om uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner mv. omfatter

ikke tvangsanbragte personer. Uden for bestemmelsen falder således f.eks.

personer, der i medfør af straffelovens §§ 68 og 69 er dømt til anbringelse

i hospital for sindslidende eller i institution for personer med vidtgående

psykiske handicap.

Uden for bestemmelsen falder endvidere personer, der er varetægtsfængs-

let i surrogat, eksempelvis unge mennesker, der i stedet for varetægtsfæng-

sel i arresthuse og lukkede fængsler er frihedsberøvet i institution mv.,

samt personer, der i medfør af straffelovens § 74 a er idømt ungdomssank-

tion og er frihedsberøvet i institution mv.

2.1.3. I uretmæssig besiddelse af en mobiltelefon eller lignende kommuni-

kationsudstyr ligger, at den pågældende skal have det omhandlede udstyr

enten på sin person eller i sit opholdsrum, i sit skab på arresthusets eller

fængslets arbejdsplads eller andre steder, der er undergivet vedkommendes

rådighed. Der kan i den forbindelse afhængigt af omstændighederne fore-

ligge besiddelse, selv om den pågældende har gemt udstyret på fællesarea-

ler. Det bemærkes, at selv en meget kortvarig besiddelse af udstyret er

strafbar efter bestemmelsen.

Strafbar medvirken (eller forsøg herpå) til en indsats uretmæssige besid-

delse vil eksempelvis kunne foreligge, hvis en person kaster en mobiltele-

fon ind over muren til et arresthus eller lukket fængsel med henblik på at

bringe telefonen i en indsats besiddelse. På samme måde vil det kunne ud-

gøre strafbar medvirken at sende en mobiltelefon med posten til en indsat.

For så vidt angår besøgende og andre, der opdages med udstyret i et ar-

resthus eller lukket fængsel, må det bero på en konkret vurdering, om ud-

styret opbevares af den pågældende med henblik på at sætte en indsat i be-

siddelse af udstyret.

2.1.4. Det er endvidere strafbart som besøgende eller anden udefrakom-

mende uretmæssigt at medtage en mobiltelefon eller lignende kommunika-

tionsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel.

Dette omfatter alle, der får adgang til et arresthus eller lukket fængsel, ek-

sempelvis medarbejdere, eksterne håndværkere samt besøgende, herunder

forsvarere.

Der kan straffes for uretmæssigt at medtage en mobiltelefon mv., selv om

det i det pågældende tilfælde ikke kan lægges til grund, at f.eks. en besø-

gende har haft forsæt til at overdrage en medbragt mobiltelefon til en an-

holdt eller fængslet person.

Hermed kan eksempelvis en besøgende i et lukket fængsel, der medtager

(eller forsøger at medtage) en mobiltelefon uden om sikkerhedsforanstalt-

ningerne, straffes, selv om det anføres, at telefonen blev medbragt med

henblik på, at den pågældende selv kunne gennemføre telefonsamtaler i

fængslet.

2.1.5. Det kommunikationsudstyr, som er omfattet af forbuddet, er elek-

tronisk udstyr, der sætter – eller sammen med andre enheder vil kunne sæt-

te – en person i stand til at kommunikere med andre i lyd, tale eller på

skrift.

Det er f.eks. tilfældet, når der er tale om besiddelse af hele mobiltelefoner,

satellittelefoner, walkie talkie-enheder, (håndholdte) computere og person-

søgere. Omfattet er også f.eks. trådløse telefoner og trådløse hovedtelefon-

sæt (såkaldte headset), der sætter besidderen i stand til at kommunikere via

en enhed, der er tændt i det omgivende område. Visse tv-spil (såkaldte

spillekonsoller) vil også kunne være omfattet.

Besiddelse af tilbehør eller enkelte dele af kommunikationsudstyret, her-

under f.eks. et batteri til en mobiltelefon, en enhed, der kan oplade et så-

dant batteri, eller et sim-kort, der etablerer forbindelsen fra en mobiltele-

fon, kan straffes som forsøg, hvis det bevises, at der foreligger forsæt til at

fuldbyrde en overtrædelse af bestemmelsen om straf for uretmæssig besid-

delse af mobiltelefon mv.

2.1.6. Med hjemmel i straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 4, 2. pkt., og rets-

plejelovens § 776, 1. pkt., har justitsministeren fastsat regler om indsattes

adgang til at medtage, besidde og råde over mobiltelefoner og lignende

kommunikationsudstyr, jf. § 2, stk. 1, nr. 11, i bekendtgørelse nr. 406 af 9.

april 2015 (genstandsbekendtgørelsen) og tilhørende vejledning nr. 9213

af 13. april 2015 (genstandsvejledningen).

Med hjemmel i straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 1, 1. pkt., har justitsmi-

nisteren fastsat regler om gennemførelsen af afsoneres ret til besøg, herun-

der besøgendes retmæssige besiddelse af mobiltelefoner og lignende

kommunikationsudstyr, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 407 af 9. april 2015

(besøgsbekendtgørelsen) og tilhørende vejledning nr. 9215 af 13. april

2015 (besøgsvejledningen).

Endvidere er der med hjemmel i retsplejelovens § 776 fastsat regler om va-

retægtsarrestanters ret til besøg, herunder de besøgendes adgang til at

medbringe mobiltelefoner mv., jf. § 50, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 419 af

9. april 2015 (varetægtsbekendtgørelsen) og vejledning nr. 9197 af 13.

april 2015 (varetægtsvejledningen).

I kriminalforsorgens institutioner er der i dag lokale regler eller praksis om

ansattes mulighed for at medtage og anvende private mobiltelefoner i tje-

nesten.

I flere af kriminalforsorgens lukkede fængsler er der indført et generelt

forbud mod at medbringe og anvende private mobiltelefoner af hensyn til

risikoen for, at indsatte ulovligt sætter sig i besiddelse af telefonerne eller i

værste fald måske gennem trusler eller lignende får telefonerne overdraget.

De ansattes private mobiltelefoner placeres derfor i institutionernes nøgle-

bokse eller lignende. I særlige tilfælde kan en ansat få tilladelse til at med-

bringe en mobiltelefon i fængslet.

I kriminalforsorgens arresthuse, herunder Københavns Fængsler og åbne

fængsler, skal mobiltelefonerne som altovervejende hovedregel placeres i

institutionernes garderobeskab eller lignende. De ansatte kan lejlighedsvis

kontrollere mobiltelefonerne for opkald og beskeder. Anvendelse af mobil-

telefon må ikke finde sted, hvor der er indsatte til stede.

2.1.7. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lov nr. 527 af 6. juni

2007 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og

retsplejeloven (Kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler

m.v.), jf. lovforslag nr. L 201 af 28. marts 2007, pkt. 3.4.11, at det som ud-

gangspunkt for strafudmålingen forudsættes, at en overtrædelse af be-

stemmelsen i straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt., om indsattes uretmæssige

besiddelse i førstegangstilfælde straffes med fængsel i 7 dage.

For så vidt angår indsatte i kriminalforsorgens arresthuse og lukkede

fængsler fremgår det, at fængselsstraffen almindeligvis bør fastsættes ube-

tinget, da gerningsmanden er tidligere straffet og udstår straf eller er vare-

tægtsfængslet på gerningstidspunktet. Hvis en ikke-indsat indsmugler eller

forsøger at indsmugle ulovligt kommunikationsudstyr til en indsat, således

at der kan straffes for (forsøg på) medvirken til uretmæssig besiddelse, vil

fængselsstraffen for den ikke-indsatte i førstegangstilfælde normalt kunne

fastsættes betinget, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Er en ikke-

indsat under 18 år og ikke tidligere straffet af relevans for sagen, bør over-

trædelsen i førstegangstilfælde dog normalt kunne afgøres med bøde.

Det angivne strafniveau er vejledende og kan fraviges af domstolene i op-

eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpen-

de eller formildende omstændigheder.

Overtrædes et forbud mod besiddelse af mobiltelefoner og lignende kom-

munikationsudstyr, vil dette i øvrigt kunne få betydning for spørgsmålet

om nægtelse af udgang mv., udelukkelse fra fællesskab og prøveløsladelse.

2.1.8. Gældende ret for uretmæssig brug af mobiltelefoner mv. for unge

varetægtsarrestanter i surrogat

For så vidt angår unge, der varetægtsfængsles efter § 762 i retsplejeloven,

skal vedkommende som udgangspunkt – når den sigtede er under 18 år –

anbringes i varetægtssurrogat på en sikret døgninstitution, hvis den unge

samtykker hertil, medmindre der foreligger særlige grunde til at påstå en

almindelig varetægtsfængsling under kriminalforsorgen. Unge, som har

ophold på en sikret afdeling som led i en varetægtsfængsling, er omfattet

af reglerne om magtanvendelse i lov om social service, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 150 af 16. februar 2015 med senere ændringer (serviceloven), §§

123 og 123 a. Dette gælder, uanset om vedkommende er over eller under

18 år.

Det følger af servicelovens § 123, stk. 6, at for unge, der efter reglerne i

retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelinger i stedet for varetægtsfængs-

ling, finder retsplejelovens § 771 og 772, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., om be-

søg og brevveksling mv. anvendelse, således at politiet kan træffe beslut-

ning om besøgs- og brevkontrol. Dette er nærmere reguleret i § 29 i be-

kendtgørelse nr. 186 af 20. februar 2015 om magtanvendelse over for børn

og unge anbragt uden for hjemmet (magtanvendelsesbekendtgørelsen).

Det følger af § 29, stk. 6, i magtanvendelsesbekendtgørelsen, at politiet af

hensyn til varetægtsfængslingens øjemed kan modsætte sig, at en ung i va-

retægtssurrogat fører telefonsamler eller foretager anden kommunikation,

eller betinge telefonsamtaler og anden kommunikation af, at samtalen

overhøres.

Unge i varetægtssurrogat kan modtage besøg i det omfang, opretholdelse

af orden og sikkerhed i den sikrede afdeling tillader det. Politiet kan af

hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at en ung, der er

anbragt i varetægtssurrogat, modtager besøg eller forlange, at besøg finder

sted under kontrol, jf. retsplejelovens § 771, stk. 1, jf. servicelovens § 123,

stk. 6.

For unge i varetægtssurrogat finder reglerne i servicelovens § 123 a an-

vendelse for så vidt angår undersøgelse af opholdsrum eller person. Efter

servicelovens § 123 a kan institutionen ligeledes træffe bestemmelse om at

tilbageholde effekter, der findes i barnets eller den unges besiddelse, hvis

det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Endvidere følger det af servicelovens § 123, stk. 7, at unge over 18 år er

omfattet af § 123, stk. 1 og 3-6, om magtanvendelse over for børn og unge,

der er anbragt uden for hjemmet, hvis den pågældende er anbragt på et an-

bringelsessted, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en

strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse. Det er bl.a. tilfældet,

når opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling i medfør af retsplejelo-

vens § 765. Bestemmelsen medfører bl.a., at personalet på anbringelses-

stedet således også kan anvende magt over for unge over 18 år i form af

fysisk magtanvendelse, aflåsning af værelser i sikrede afdelinger, isolation

på sikrede afdelinger, undersøgelse af børn og unges person, opholdsrum

samt tilbageholdelse af effekter.

2.1.9. I forbindelse med varetægtssurrogat af frihedsberøvende karakter i

medfør af retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3 og 4, kan politiet træffe be-

stemmelse om besøgs- og brevkontrol i medfør af en analogi af retspleje-

lovens § 771 og 772, jf. Østre Landsrets dom af 18. februar 1999 (gengivet

i UfR 1999.933 Ø). Politiet kan således træffe bestemmelse om brev- og

besøgskontrol for personer, der måtte være varetægtsfængslet i surrogat på

eksempelvis en psykiatrisk afdeling.

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.1. Det er Justitsministeriets opfattelse, at de hensyn, der ligger bag den

nuværende kriminalisering af uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner el-

ler lignende kommunikationsudstyr som anholdt eller fængslet i et arrest-

hus eller lukket fængsel i straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt., også gør sig

gældende i forhold til personer, der er varetægtsfængslet i surrogat. Det er

derfor Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelsen i straffelovens § 124,

stk. 4, 1. pkt., også bør finde anvendelse på varetægtsarrestanter, der er fri-

hedsberøvet i institution mv., således at uretmæssig besiddelse af mobilte-

lefoner og lignende kommunikationsudstyr i varetægtssurrogat ligeledes

bliver kriminaliseret.

Der har været eksempler på, at tilstedeværelsen af mobiltelefoner under

varetægtsfængsling i surrogat har vanskeliggjort eller hindret efterforsk-

ningen af en straffesag. Besiddelse af kommunikationsudstyr er således et

reelt problem, og flere politikredse har oplyst, at problemets karakter er det

samme i relation til surrogatanbragte arrestanter som i relation til arrestan-

ter, der er anbragt i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse

Rigsadvokaten har ligeledes oplyst at være bekendt med, at der i et antal

sager – uanset at denne personkreds ikke er omfattet af de gældende regler

– er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, hvor

besiddelsen af mobiltelefon mv. har fundet sted, mens den domfældte var

(surrogatvaretægts)fængslet i en ungdomsinstitution eller på en psykiatrisk

afdeling. Rigsadvokaten vil gennemgå de sager, hvor man er bekendt med,

at der uden det fornødne retlige grundlag er sket domfældelse for besiddel-

se af mobiltelefon mv. i forbindelse med surrogatvaretægtsfængsling i en

ungdomsinstitution eller på en psykiatrisk afdeling, med henblik på at vur-

dere eventuelle tiltag i den forbindelse.

2.2.2. Med forslaget udvides den personkreds, der allerede i dag er omfat-

tet af bestemmelsen om straf for uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner

mv., således at kriminaliseringen også kommer til at omfatte personer, som

i medfør af retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3, efter rettens bestemmelse i

stedet for varetægtsfængsling har ophold i egnet hjem eller institution, el-

ler som i medfør af retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 4, skal undergive sig

psykiatrisk behandling eller afvænningsbehandling for misbrug af alkohol,

narkotika eller lignende, om fornødent på hospital eller særlig institution

(surrogatanbragt), samt varetægtsarrestanter, som i medfør af retsplejelo-

vens § 777 er anbragt i anstalt for personer, der udstår fængselsstraf eller

forvaring, eller i hospital mv. (overført til fuldbyrdelsesanstalt mv.).

Varetægtsarrestanter, som i medfør af retsplejelovens § 770, stk. 2, af hel-

bredsmæssige grunde er anbragt uden for varetægtsfængsel, vil også være

omfattet.

Omfattet af forslaget er eksempelvis surrogatvaretægtsfængslede unge un-

der 18 år på en sikret døgninstitution og surrogatvaretægtsfængslede på en

psykiatrisk afdeling.

Uden for den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde falder unge, der

er frihedsberøvet som led i fuldbyrdelse af en strafferetlig afgørelse, her-

under unge under 18 år, der afsoner fængselsstraf på en sikret døgninstitu-

tion, eller unge, der har ophold på en sikret afdeling som følge af en ung-

domssanktion efter straffelovens § 74 a. Uden for bestemmelsens anven-

delsesområde falder endvidere unge, der ikke er varetægtsfængslet, men

som er anbragt på sikrede afdelinger af sociale årsager, uanset at disse

uretmæssigt måtte være i besiddelse af en mobiltelefon eller lignende

kommunikationsudstyr som følge af regler fastsat ud fra ordens- og sik-

kerhedsmæssige hensyn.

Uden for bestemmelsen falder endelig personer, der i medfør af straffelo-

vens §§ 68 og 69 er dømt til anbringelse i hospital for sindslidende eller i

institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Baggrunden for denne afgrænsning er navnlig, at problemer med mobilte-

lefoner i institutionerne mv. i praksis er størst i forbindelse med varetægts-

fængsling, hvor tilstedeværelsen af mobiltelefoner kan vanskeliggøre eller

hindre efterforskningen af en straffesag.

Der foreslås ikke nogen tilsvarende udvidelse af straffelovens § 124, stk. 4,

for så vidt angår besøgendes og andre udefrakommendes uretmæssige

medtagen af mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr i instituti-

onen mv. Det bemærkes dog, at den udvidede kriminalisering af vare-

tægtsarrestanters uretmæssige besiddelse af mobiltelefoner og lignende

kommunikationsudstyr medfører, at besøgende eller andre udefrakom-

mende, som medbringer sådant udstyr med henblik på at sætte en vare-

tægtsarrestant i besiddelse af udstyret, efter omstændighederne kan straffes

for medvirken (eller forsøg herpå).

2.2.3. Uretmæssig besiddelse af mobiltelefon mv. foreligger efter forsla-

get, når en person i varetægtssurrogat besidder en mobiltelefon mv., og det

f.eks. efter politiets bestemmelser eller regler fastsat af institutionen mv.

ikke er tilladt for den pågældende at være i besiddelse af en mobiltelefon

mv. på den pågældende institution mv. Der vil eksempelvis være tale om

uretmæssig besiddelse, når en varetægtsarrestant er underlagt besøgs- og

brevkontrol, og som følge deraf ikke må være i besiddelse af en mobiltele-

fon.

Det forudsættes, at institutionen mv. – i det omfang der ikke allerede er

fastsat sådanne regler – fastsætter regler for, hvornår besiddelse af mobil-

telefoner og lignende kommunikationsmidler på institutionen mv. er uret-

mæssig.

2.2.4. Kriminaliseringen vil også omfatte alle, der ved tilskyndelse, råd el-

ler dåd har medvirket til gerningen, jf. herved straffelovens § 23, stk. 1.

Det bliver dermed også strafbart for andre personer end den surrogatvare-

tægtsfængslede at (forsøge at) indsmugle en mobiltelefon mv. Medvirken-

sansvar forudsætter fornøden tilregnelse (forsæt) til alle led i den fuldbyr-

dede forbrydelses gerningsindhold.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes, at institutionen mv. i

relevant omfang orienterer besøgende og andre udefrakommende om reg-

lerne for besiddelse af mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr

på institutionen mv.

2.2.5. Det forudsættes, at det beskrevne strafniveau, der fremgår af de al-

mindelige bemærkninger til lov nr. 527 af 6. juni 2007 om ændring af

straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Krimina-

lisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler m.v.), jf. lovforslag nr. L

201 af 28. marts 2007, pkt. 3.4.11, videreføres med den foreslåede § 124,

stk. 4, jf. forslagets § 1, nr. 1. Der henvises endvidere til punkt 2.1.9.

En varetægtsarrestants overtrædelse af bestemmelsen vil således som ud-

gangspunkt i førstegangstilfælde skulle straffes med fængsel i 7 dage. Hvis

en ikke-varetægtsarrestant indsmugler eller forsøger at indsmugle ulovligt

kommunikationsudstyr til en varetægtsarrestant, således at der kan straffes

for (forsøg på) medvirken til uretmæssig besiddelse, vil fængselsstraffen

for ikke-varetægtsarrestanten i førstegangstilfælde normalt kunne fastsæt-

tes betinget, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Er en ikke-

varetægtsarrestant under 18 år og ikke tidligere straffet af relevans for sa-

gen, bør overtrædelsen i førstegangstilfælde dog normalt kunne afgøres

med bøde.

Det angivne strafniveau er vejledende og kan fraviges af domstolene i op-

eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpen-

de eller formildende omstændigheder.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om at udvide den personkreds, der er omfattet af bestemmelsen

om straf for uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner og lignende kommu-

nikationsudstyr, må antages at medføre en marginal forøgelse af straf-

mængden, som samlet set vurderes at kunne håndteres inden for den nuvæ-

rende kapacitet, herunder kapacitet inden for de sikrede institutioner.

Den personkreds, der er omfattet af forslaget, opholder sig på institutioner,

der hører under regionerne, og – for så vidt angår Sønderbro – Den Sikrede

Institution – Københavns Kommune. Lovforslaget indebærer imidlertid

ingen nye opgaver for regionernes eller Københavns Kommunes instituti-

oner, eftersom de personer, der – hvis lovforslaget vedtages – vil kunne

straffes for uretmæssig besiddelse af mobiltelefon mv., heller ikke i dag

må være i besiddelse af mobiltelefon mv., hvis eksempelvis de er under-

lagt besøgs- og brevkontrol. Med lovforslaget vil de imidlertid fremover –

som noget nyt – kunne straffes for den uretmæssige besiddelse.

Med lovforslaget vil institutionerne således skulle politianmelde den på-

gældende varetægtsarrestant for forholdet. Opgaven forbundet hermed

vurderes dog at være af meget begrænset omfang for institutionerne.

Der lægges med lovforslaget ikke op til yderligere opgaver for institutio-

nerne mv. eller øget kontrol med de pågældende varetægtsarrestanter.

Det forudsættes, at institutionerne mv. i relevant omfang orienterer besø-

gende mv. til en varetægtsarrestant, der f.eks. er underlagt brev- og be-

søgskontrol, om, at den pågældende arrestant ikke må være i besiddelse af

en mobiltelefon. Det forudsættes ligeledes at være tilfældet i dag, hvorfor

forslaget heller ikke på dette punkt indebærer nye opgaver for institutio-

nerne mv.

På denne baggrund vurderes det, at lovforslaget ikke har økonomiske eller

administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og orga-

nisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbun-

det, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvo-

kater, Amnesty International, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive

Råd, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Københavns Kommu-

ne, Landsforeningen KRIM, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Faggruppen af Socialrådgivere i Kri-

minalforsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsin-

spektører, Fængselsforbundet, HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen,

Kriminalforsorgsforeningen, SAVN, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,

Børns Vilkår, Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen af Socialchefer,

Red Barnet, Dansk Sygeplejeråd, Foreningen af Danske Lægestuderende,

Lægeforeningen og Sundhedsstyrelsen.

9. Sammenfattende skema

Negative konsekven-

Positive konsekvenser/

ser/

mindreudgifter

merudgifter

Økonomiske

konse-

kvenser for stat, kom- Ingen

muner og regioner

Ingen af betydning.

Administrative konse-

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Økonomiske

konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Miljømæssige konse-

kvenser

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen

Ingen af betydning

Ingen

Lovforslaget

aspekter.

Ingen

indeholder

ikke

EU-retlige

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter den gældende § 124, stk. 4, i straffeloven straffes den, der i et arrest-

hus eller lukket fængsel som anholdt eller fængslet uretmæssigt besidder

en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr, med bøde eller

fængsel indtil 6 måneder. Bestemmelsen gælder også for personer, der i

medfør af straffelovens § 70 er anbragt i forvaring, jf. straffelovens § 124,

stk. 6.

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for straffelovens § 124, stk. 4,

således at varetægtsarrestanter, der er frihedsberøvet i institution mv.,

fremover omfattes af bestemmelsen. Det drejer sig om den persongruppe,

der i dag er omfattet af straffelovens § 124, stk. 5, nr. 2. Det vil sige perso-

ner, som i medfør af retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3, efter rettens be-

stemmelse i stedet for varetægtsfængsling har ophold i egnet hjem eller in-

stitution, eller som i medfør af retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 4, skal un-

dergive sig psykiatrisk behandling eller afvænningsbehandling for misbrug

af alkohol, narkotika eller lignende, om fornødent på hospital eller særlig

institution (surrogatanbragt), samt varetægtsarrestanter, som i medfør af

retsplejelovens § 777 er anbragt i anstalt for personer, der udstår fængsels-

straf eller forvaring, eller i hospital mv. (overført til fuldbyrdelsesanstalt

mv.).