Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 80
Offentligt
1574522_0001.png
Til Justitsministeriet
Lovafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Thoravej 11
2400 København NV
[email protected]
2727 6165
www.veron.dk
30. november 2015
Høringssvar
Vi har i Veron læst betænkning nr. 1553/2015 om offentligt
ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger.
Ud over nogle indledende bemærkninger omkring udval-
gets sammensætning, har vi følgende kommentarer til ud-
valgets konklusioner, som vi hermed genfremsender til det
nuværende retsudvalg.
Sammensætning
Det fremgår af kommissoriet for udvalget bag betænknin-
gen, at det er bredt sammensat. Vi hilser inddragelsen af
de ansattes organisationer og eksperter velkommen, men
savner inddragelse af rettighedsorganisationer som Amne-
sty, Transparency og Institut for Menneskerettigheder samt
repræsentanter for whistleblowerne selv. Siden udvalgets
nedsættelse er Veron blevet stiftet som Danmarks første
whistleblowerorganisation med fremtrædende whistle-
blowere i bestyrelsen, og vi håber derfor, at Justitsministe-
riet vil tillægge vores høringssvar vægt.
Indhold
Vi noterer os, at et flertal i udvalget ikke finder, at der er
behov for at lovgive om offentligt ansattes ytringsfrihed el-
ler meddeleret og at et enigt udvalg ikke mener, at der bør
lovgives omkring whistleblowerordninger.
Samtidig ser vi tydeligt, at der stadig er uløste problemer
på området. Undersøgelser fra blandt andet FTF viser, at
mange offentligt ansatte frygter for negative konsekven-
ser, hvis de bruger deres ytringsfrihed kritisk.
1
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Henvendelse af 30/11-15 fra Veron Danmark om betænkning nr. 1553/2015 om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger
1574522_0002.png
Thoravej 11
2400 København NV
[email protected]
2727 6165
I en række sager har vi set, hvordan offentligt ansatte bliver
udsat for formelle såvel som uformelle repressalier, når de
fortæller om alvorlige lovovertrædelser og andre kritisable
forhold af væsentlig samfundsmæssig interesse, som de
er kommet til kendskab med i kraft af deres arbejde.
Det gælder særligt på forsvars-, politi- og efterretnings-
området, hvor lukkede arbejdspladskulturer og korpsånd
kombineret med arbejdsopgaver, hvor udøvelsen af magt
spiller en central rolle, har ført til voldsomme reaktioner,
når ansatte offentligt har fortalt om misbrug af denne magt.
Ofte bliver de ansatte, der fortæller om problemer, som de
eneste retsforfulgt, mens de lovbrud, de afslører, aldrig bli-
ver fyldestgørende undersøgt.
Det gælder eksempelvis sagerne om FE-analytiker Frank
Grevil og efterretningsofficer Anders Kærgaard, som afslø-
rede alvorlige forhold i forbindelse med den danske delta-
gelse i krigen i Irak.
I andre tilfælde ser vi, hvordan en lukket kultur fører til
voldsomme uformelle repressalier, som i en nylig sag om
en fængselsbetjent, der fortalte om vold mod indsatte, og
blev udsat fra grov mobning og chikane fra sine kolleger.
Vi er i Veron enige med udvalget i, at det er problemer,
som ikke løses alene gennem lovgivning.
For Veron er det ikke afgørende, hvordan regeringen tager
initiativ til at løse disse problemer. Det afgørende er, at der
bliver taget hånd om det.
Forbedret lovgivning på området vil løse noget af proble-
met, og samtidig sende et vigtigt signal til både offentlige
arbejdsgivere og ansatte om nødvendigheden af, at ansat-
te kan og tør bruge deres ytringsfrihed til at fortælle om
lovbrud og andre kritisable forhold af væsentlig samfunds-
mæssig interesse på deres arbejdsplads.
www.veron.dk
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Henvendelse af 30/11-15 fra Veron Danmark om betænkning nr. 1553/2015 om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger
1574522_0003.png
Thoravej 11
2400 København NV
[email protected]
2727 6165
Vi har derfor følgende centrale anbefalinger:
1. Offentligt ansattes ytringsfrihed eller meddeleret skal
gøres tydelig i loven. Her er vi enige med det mindre-
tal, som i betænkningen skriver at “en lovfæstelse vil
indeholde et nødvendigt og værdifuldt signal om poli-
tisk opbakning til offentligt ansattes ytringsfrihed.” En
mulig lovfæstelse af de gældende regler om offentligt
ansattes ytringsfrihed er beskrevet i betænkningens
afsnit 5.1.1.1.2.
Offentligt ansatte, der aktivt bruger deres ytringsfri-
hed, løfter den demokratiske debat og mulighederne
for at sikre bedre arbejdsforhold. Derfor bør det un-
derstreges, at offentligt ansatte har både ydtringsret-
og pligt.
2. Offentligt ansatte skal sikres styrket ansættelsesret-
lig beskyttelse, når de bruger denne ytringsfrihed. Vi
tilslutter os anbefalingen af delt bevisbyrde og øget
godtgørelse, som også flere har talt for i udvalget, og
som man kender det fra Norge. Herudover kan man
overveje at gøre det strafbart for arbejdsgivere at
efterforske identiteten på en anonym whistleblower,
som man kender det fra Sverige.
3. Det skal gøres lovpligtigt for alle offentlige myndig-
heder at have eller tilslutte sig en uafhængig whistle-
blowerordning, hvor ansatte anonymt kan melde om
lovbrud eller andre væsentlige kritisable forhold uden
at frygte repressalier, og hvor der er pligt til at sikre en
reel undersøgelse af anklagerne.
Vi mener ikke i Veron, at det er tilstrækkeligt at lade
det være op til den enkelte myndighed at overveje,
om der skal oprettes whistleblowerordninger, sådan
som udvalget lægger op til. De myndigheder, hvor vi
særligt har set problemer med offentligt ansattes brug
af ytringsfriheden når alvorlige lovbrud afdækkes,
www.veron.dk
3
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Henvendelse af 30/11-15 fra Veron Danmark om betænkning nr. 1553/2015 om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger
1574522_0004.png
Thoravej 11
2400 København NV
[email protected]
2727 6165
er myndigheder, der ikke af sig selv ser ud til at ville
etablere sådanne ordninger. Blot at overlade over-
vejelsen til myndigheden selv vil derfor lade de helt
centrale problemer på området uløste.
I betænkningen fremhæves klart de massive demokra-
tiske fordele ved whistleblowerordninger i den offent-
lige forvaltning. Eksempelvis hedder det, at ordninger
kan øge de ansattes mulighed for at ytre sig om kritisa-
ble forhold, bidrage til at sikre grundlag for demokratisk
debat og kontrol, kan medvirke til at højne niveauet i en
myndigheds ydelser og styrke myndighedens trovær-
dighed udadtil og medarbejdernes tillid indadtil.
Omvendt er argumenterne imod primært begrundet
i risiko for misbrug i form af eksempelvis chikane,
fejlanmeldelser og besværliggørelse af sagsgang som
følge af anmelders anonymitet.
Vi mener i Veron ikke, at disse risici opvejer de mas-
sive demokratiske fordele ved at sikre offentligt an-
sattes ytringsfrihed gennem krav om whistleblower-
ordninger. Undersøgelser af eksisterende ordninger
i eksempelvis Københavns Kommune har samtidig
vist, at ansattes misbrug af whistleblowerordninger er
forsvindende lille.
Hvis der ikke kan sikres umiddelbar politisk opbak-
ning til et lovfæstet krav om whistleblowerordninger,
foreslår vi, at regeringen som minimum sikrer, at der
etableres whistleblowerordninger på forsøgsbasis
på forsvars-, politi- og efterretningsområdet, hvor
de alvorligste sager som tidligere nævnt har været.
En sådan forsøgsordning vil medvirke til at afdække
faktiske behov og udfordringer med denne sikring
af offentligt ansattes mulighed for at rapportere om
alvorlige lovovertrædelser og andre kritisable forhold
af væsentlig samfundsmæssig interesse.
www.veron.dk
4
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Henvendelse af 30/11-15 fra Veron Danmark om betænkning nr. 1553/2015 om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger
1574522_0005.png
Thoravej 11
2400 København NV
[email protected]
2727 6165
Vi deltager i Veron gerne i det fortsatte arbejde, ligesom
spørgsmål og kommentarer til dette høringssvar er velkomne.
www.veron.dk
Mads Pramming,
formand, Veron
5