Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 67
Offentligt
1569156_0001.png
Justitsministeriet  
Politi-­‐  og  Strafferetsafdelingen  
Slotsholmsgade  10  
1216  København  K  
 
 
Fremsendt  pr.  e-­‐mail  til:  [email protected]  
 
 
Vedrørende   høring   over   udkast   til   lovforslag   om   ændring   af   straffeloven   (Skærpelse   af  
straffen  for  voldtægt,  samleje  med  et  barn  under  15  år  ved  udnyttelse  af  fysisk  eller  psykisk  
overlegenhed  og  for  falsk  anklage)  –  Deres  sagsnr.  2015-­‐731-­‐0057.  
 
Foreningen  Joan-­‐Søstrene  har  den  23.  oktober  2015  modtaget  ovennævnte  udkast  til  ændring  
af  straffeloven  til  høring.  
 
Joan-­‐Søstrene,  som  i  snart  40  år  har  rådgivet  kvinder  udsat  for  vold,  voldtægt,  incest  og  sexuel  
chikane,   hilser   Justitsministeriets   interesse   for   voldtægtsofres   situation   velkommen.   Joan-­‐
Søstrene   har   med   tilfredshed   noteret   sig,   at   lovforslaget   ”vil   blive   fulgt   op   af   en   række  
initiativer,  som  bl.a.  skal  medvirke  til  at  sikre,  at  flest  mulige  af  de  begåede  seksuelle  overgreb  
meldes  til  politiet,  og  sagerne  håndteres  på  betryggende  vis  af  myndighederne”  (Indledning,  
pkt.   1),   idet   Joan-­‐Søstrene   forudsætter,   at   der   dermed   menes,   at   politiet   fremover   vil   blive  
pålagt  at  modtage  alle  anmeldelser  af  voldtægter  og  voldtægtsforsøg  og  i  den  forbindelse  at  
overholde  retsplejelovens  regler  om  beskikkelse  af  bistandsadvokat  for  anmelderen.  
 
Lovforslagets   sammenkobling   af   strafskærpende   initiativer   på   nærmest   modsatrettede  
forhold   forekommer   imidlertid   uheldig.   Lovforslaget   lægger   op   til   en   større   anerkendelse   af  
ofrene   og   deres   behov,   men   ved   at   forslaget   om   strengere   straffe   for   falsk   anmeldelse   er  
fremsat   i   samme   lovforslag,   sker   der   en   måske   utilsigtet,   men   meget   upassende  
sammenkædning   af   nogle   meget   forskellige   strafbare   forhold.   Hermed   risikerer   man,   at   fokus  
fjernes   fra   det,   som   vel   er   lovforslagets   hovedformål,   nemlig   at   skærpe   straffen   for   sexuelle  
overgreb.   Henset   til   det   ringe   antal   af   falske   anmeldelser,   jf.   den   meget   begrænsede  
retspraksis,  ikke  mindst  vedrørende  sexualforbrydelser  mod  børn(se  pkt.  4.1.2  Falsk  anklage)  
forekommer  sammenkædningen  af  bestemmelserne  i  lovforslaget  urimelig  og  at  indebære  et  
temmelig  uheldigt  signal  til  voldtægtsofre  om  at  undlade  anmeldelse  af  sexuelle  overgreb.          
 
En   skærpelse   af   strafniveauet   for   de   sexuelle   overgreb,   der   er   omfattet   af   lovforslaget,  
forekommer  rimelig,  ikke  mindst  set  i  lyset  af,  at  der  i  dag  idømmes  så  lave  straffe,  at  nogle  
gerningsmænd  løslades  efter  dom  med  henblik  på  senere  afsoning  i  stedet  for  at  blive  sendt  
direkte   til   afsoning   eller   blive   varetægtsfængslet   frem   til   afsoning.   Særligt   det   nuværende  
strafniveau  for  udnyttelse  af  personer,  som  er  ude  af  stand  til  at  modsætte  sig  ”handlingen”,  
forekommer  nærmest  stødende.  Det  er  dog  i  den  forbindelse  besynderligt,  at  man  i  forslaget  
lægger   op   til   en   forhøjelse   af   straffen   for   udnyttelse   af   en   person,   som   er   ude   af   stand   til   at  
modsætte   sig   handlingen   med   kun   seks   måneders   fængsel   (jf.   pkt.   2.3.   Lovforslagets  
udformning,   afsnit   3).   Den   foreslåede   forhøjelse   vil   set   i   sammenhæng   med   de   øvrige  
foreslåede   strafforhøjelser   på   gennemgående   et   år   medfører,   at   den   relative   forskel   i  
strafniveauet   på   typerne   af   voldtægt   øges.   Joan-­‐Søstrene   havde   dog   i   øvrigt   også   gerne   set  
Joan-­‐Søstrene,  c/o  Danner,  Nansensgade  1,  1366  København  K  
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 67: Henvendelse af 16/11-15 fra Joan-Søstrene om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed og for falsk anklage)
initiativer   til   behandling   af   gerningsmændene   under   afsoningen,   idet   fængselsstraffe   jo   ikke  
nødvendigvis  i  sig  selv  forebygger  forbrydelser.      
 
Selvom   Joan-­‐Søstrene   værdsætter   Justitsministeriets   forståelse   af,   at   voldtægt   ”er   en   særlig  
form  for  personfarlig  kriminalitet,  der  indebærer  en  voldsom  og  traumatiserende  krænkelse  
af   offerets   værdighed,   integritet   og   selvbestemmelsesret”,   og   at   ”voldtægt   kan   medføre  
langvarige   psykiske   konsekvenser   for   offeret”   er   det   dog   særdeles   påtrængende,   at  
ministeriet  i  den  forbindelse  også  beskæftiger  sig  med  de  forbløffende  lave  torterstatninger,  
som  tilkendes  ofre  for  sexuelle  overgreb.    
 
Af  
Betænkning   afgivet   af   Justitsministeriets   arbejdsgruppe   vedrørende   revision   af  
erstatningsansvarsloven  m.v.  
fra   2001   fremgår   det   af   arbejdsgruppens   overvejelser   under   pkt.  
4.2.6.3.2.,  at  ”Med  hensyn  til  udmålingsniveauet  bør  der  efter  arbejdsgruppens  opfattelse  som  
udgangspunkt  være  tale  om  en  fordobling  af  godtgørelsesbeløbene  i  forhold  til  det  hidtidige  
niveau   ved   seksualforbrydelser”.   På   daværende   tidspunkt   var   ”normalerstatningen”   ved  
fuldbyrdet   voldtægt   30.000   kr.   Det   er   tilsyneladende   14   år   senere   fortsat   tilfældet,   hvis   man   i  
øvrigt  kan    fæste  lid  til  blandt  andet  pressens  referat  af  en  sag,  hvor  en  mand,  der  var  fundet  
skyldig  i  fuldbyrdet  voldtægt  af  sin  11-­‐årige  datter,  blev  pålagt  en  tortgodtgørelse  til  hende  på  
30.000   kr.   (jf.   Berlingske   21.   oktober   2015,   ”Pind   vil   hæve   straffen   for   pædofili”).   Joan-­‐
Søstrene   er   naturligvis   bevidste   om,   at   en   forhøjelse   af   torterstatningerne   vil   medføre   en  
merudgift   for   staten,   men   henset   til   antallet   er   sager,   der   faktisk   fører   til   domfældelse,   må  
udgiften   dog   være   begrænset.   Til   gengæld   ville   en   forhøjelse   indebære   en   anerkendelse   af  
overgrebets  alvorlige  karakter.  
 
Vi  står  naturligvis  til  rådighed,  såfremt  ovenstående  ønskes  uddybet  og  vedhæfter  i  øvrigt  en  
folder  om  os  og  vores  arbejde.  
 
 
Med  venlig  hilsen  
 
 
Joan-­‐Søstrene  
Joan-­‐Søstrene,  c/o  Danner,  Nansensgade  1,  1366  København  K