Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
11. november 2015
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen
Sagsnr.: 2015-750-0302
Dok.:
1786655
KOMMISSORIUM
for en undersøgelseskommission i sagen om politiets indgriben over
for demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg mv.
1.
Justitsministeren nedsætter herved i medfør af § 1, stk. 1, i lov om un-
dersøgelseskommissioner en kommission til undersøgelse af sagen om po-
litiets indgriben over for demonstrationer i forbindelse med kinesiske
statsbesøg mv.
Undersøgelseskommissionen har efter § 4, stk. 2, i lov om undersøgelses-
kommissioner til opgave at undersøge og redegøre for dels begivenheds-
forløbet, som knytter sig til politiets handlinger over for personer under det
kinesiske statsbesøg i København i 2012 og ved to senere kinesiske besøg i
København i 2013 og 2014, jf. pkt. 2 nedenfor, dels det efterfølgende for-
løb i forbindelse med besvarelser af spørgsmål fra Folketinget om politiets
handlinger ved de pågældende besøg, jf. pkt. 3 nedenfor.
2.
Undersøgelseskommissionen skal undersøge og redegøre for baggrun-
den for politiets handlinger i forhold til demonstrationer og andre menings-
tilkendegivelser fra personer i forbindelse med den kinesiske præsidents
besøg i København den 14. til den 16. juni 2012, et besøg fra formanden
for det kinesiske parlaments overhus i København den 4. til den 7. juni
2013 og et besøg fra et medlem af det kinesiske politbureaus stående ud-
valg i forbindelse med åbningen af det kinesiske kulturhus i København
den 11. juni 2014.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk