REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme), fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 50
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

30. september 2015

Kontor:

Straffuldbyrdelseskontoret

Sagsbeh: Michael Schaumburg-

Müller

Sagsnr.: 2015-1902-0268

Dok.:

1740096

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven

(Udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme)

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1308 af 9. december 2014, som

ændret senest ved § 5 i lov nr. 740 af 1. juni 2015, foretages følgende æn-

dring:

§ 115, stk. 1, nr. 3,

affattes således:

”3) samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og po-

litiet (KSP-samarbejdet) som led i indsatsen over for

a) dømte, der løslades fra institutioner under kriminalforsorgen,

b) dømte under 18 år, der løslades fra institutioner m.v. uden for kri-

minalforsorgen, hvor de er anbragt i henhold til § 78, stk. 2, i lov

om fuldbyrdelse af straf m.v., og

c) personer, der løslades fra varetægtsfængsling eller anden frihedsbe-

røvende foranstaltning efter kapitel 70, hvis de skønnes at være ra-

dikaliserede eller i risiko for at blive det.”

§2

Loven træder i kraft den 1. marts 2016.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.Indledning

2. Udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og

ekstremisme

2.1. Gældende ret

2.1.1. Retsplejelovens § 115

2.1.2. Forvaltningsloven

2.1.3. Persondataloven

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Forholdet til anden lovgivning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme), fra justitsministeren

1. Indledning

Danmark har i de senere år stået over for en stigende terrortrussel fra radi-

kaliserede og ekstremistiske miljøer.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” fra juni

2015, vil regeringen styrke værnet mod terror og sætte ind over for truslen

fra religiøs radikalisering og ekstremisme.

Regeringen vil i den forbindelse sætte ind på en række konkrete områder

for at beskytte danskernes sikkerhed, bl.a. ved at styrke indsatsen mod ra-

dikalisering i fængslerne, arresthusene og de sikrede institutioner.

Formålet med dette lovforslag er at styrke myndighedssamarbejdet mellem

kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet i forhold til udveks-

ling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme.

Med retsplejelovens § 115, stk. 1, nr. 3, er der i dag etableret et systemati-

seret myndighedssamarbejde mellem kriminalforsorgen, de sociale myn-

digheder og politiet (KSP-samarbejdet) om koordinering af indsatsen i

forbindelse med løsladelse af dømte med henblik på at forebygge ny kri-

minalitet. Samarbejdet indebærer bl.a., at der regelmæssigt kan ske hurtig

og smidig udveksling af oplysninger mellem de involverede myndigheder.

Retsplejelovens § 115, stk. 1, nr. 3, omfatter imidlertid alene videregivelse

af oplysninger, herunder oplysninger om tegn på radikalisering og ekstre-

misme, inden for KSP-samarbejdet som led i indsatsen over for dømte, der

løslades. Det indebærer, at de involverede myndigheder ikke i medfør af

retsplejelovens § 115 kan udveksle oplysninger om tegn på radikalisering

og ekstremisme i forhold til personer, der løslades fra varetægtsfængsling

eller anden frihedsberøvende foranstaltning, der træder i stedet herfor.

Justitsministeriet finder det afgørende at sikre, at de involverede myndig-

heder som led i indsatsen mod radikalisering og ekstremisme kan udveksle

arbejdsmetoder og erfaringer i forhold til enhver indsat, der skønnes at væ-

re radikaliseret eller i risiko for at blive det, med henblik på at finde mål-

rettede og sammenhængende løsninger for den enkelte, sådan at den på-

gældende ikke udvikler (eller fortsætter) en kriminel adfærd, og sådan at

den pågældende hjælpes på en ordentlig måde i forbindelse med løsladel-

se.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme), fra justitsministeren

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der i relation til

udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme ikke

bør være forskel på, om der er tale om en person, der bliver løsladt fra af-

soning, eller om den pågældende løslades fra varetægtsfængsling eller an-

den frihedsberøvende foranstaltning, der træder i stedet herfor.

Det foreslås derfor, at der etableres hjemmel til videregivelse af oplysnin-

ger om varetægtsfængslede mv., der skønnes at være radikaliserede eller i

risiko for at blive det, som led i KSP-samarbejdet.

2. Udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremis-

2.1. Gældende ret

2.1.1. Retsplejelovens § 115

Efter retsplejelovens § 115, stk. 1, nr. 3, kan politiet videregive oplysnin-

ger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis

videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til samarbejdet mellem

kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet som led i indsatsen

over for dømte, der løslades fra institutioner under kriminalforsorgen, og

dømte under 18 år, der løslades fra institutioner m.v. uden for kriminalfor-

sorgen, hvor de er anbragt i henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse

af straf m.v. (KSP-samarbejdet).

Efter § 115, stk. 2, kan en myndighed i samme omfang som nævnt i stk. 1

videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre myndighe-

der, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1. Oplys-

ningerne må i forbindelse med de nævnte former for samarbejde ikke vide-

regives med henblik på efterforskning af straffesager.

Det følger desuden af § 115, stk. 3, at der i samme omfang som nævnt i

stk. 1 og 2 kan udveksles oplysninger mellem myndigheder og selvejende

institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social-, under-

visnings- og beskæftigelsesområdet eller social- og behandlingspsykiatri-

en, hvis de nævnte institutioner inddrages i de former for samarbejde, som

er nævnt i stk. 1.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme), fra justitsministeren

Efter retsplejelovens § 115, stk. 4, er de myndigheder og institutioner, der

indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, ikke forpligtet til

at videregive oplysninger efter stk. 1-3.

Bestemmelsen i § 115, stk. 1, nr. 3, om KSP-samarbejdet blev indsat i for-

bindelse med lov nr. 1549 af 21. december 2010 om ændring af retspleje-

loven (skærpede straffe for hæleri og tæt samarbejde om udveksling af op-

lysninger mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet i

forbindelse med dømtes løsladelse (KSP-samarbejdet)), hvorved § 115,

stk. 1, fik sin nuværende ordlyd.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. Folketingsti-

dende 2010-11 (1. samling), A, L 3 som fremsat, side 8, at udveksling af

oplysninger som led i KSP-samarbejdet kan ske uden samtykke fra den,

som oplysningerne vedrører, forudsat at udvekslingen er nødvendig af

hensyn til samarbejdet. Det følger heraf, at oplysninger om rent private

forhold kun kan videregives, hvis de er nødvendige for, at de involverede

myndigheder kan tilrettelægge en koordineret indsats over for den pågæl-

dende person. Det indebærer bl.a., at de deltagende myndigheder i hvert

enkelt tilfælde skal vurdere, om det konkret er nødvendigt at videregive

bestemte oplysninger om privatpersoner, for at samarbejdet kan fungere.

Bestemmelsen i § 115, stk. 1, nr. 3, omfatter alene udveksling af oplysnin-

ger, der sker med henblik på koordinering af indsatsen over for dømte med

henblik på at forebygge ny kriminalitet.

Videregivelse af oplysninger i andre tilfælde skal i stedet vurderes efter de

almindelige regler om videregivelse af oplysninger i forvaltningsloven og

persondataloven, jf. nærmere nedenfor under pkt. 2.1.2-2.1.3.

2.1.2. Forvaltningsloven

Adgangen for en forvaltningsmyndighed til at videregive oplysninger om

enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed

reguleres af persondatalovens regler, uanset om videregivelsen sker manu-

elt eller elektronisk, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1.

I det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en

oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyn-

dighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme), fra justitsministeren

virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, jf. for-

valtningslovens § 31, stk. 1.

2.1.3. Persondataloven

2.1.3.1.

Det følger af persondatalovens § 2, stk. 1, at regler om behandling,

herunder videregivelse, af personoplysninger i anden lovgivning, som gi-

ver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i personda-

taloven.

Bestemmelsen indebærer, at persondataloven finder anvendelse, hvis reg-

ler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning giver den regi-

strerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid af forarbejderne til

persondataloven, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 4057, at

dette ikke gælder, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øv-

rigt ikke strider mod databeskyttelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-

veksling af sådanne oplysninger). Om forholdet til databeskyttelsesdirekti-

vet henvises til pkt. 7 nedenfor.

2.1.3.2.

Der er i persondatalovens § 5 fastsat en række grundlæggende

principper for behandling af personoplysninger, herunder at behandling af

personoplysninger skal ske i overensstemmelse med god databehandlings-

skik, jf. § 5, stk. 1.

Persondatalovens § 6, stk. 1, indeholder de generelle betingelser for, hvor-

når behandling, herunder videregivelse, af personoplysninger må finde

sted. Af bestemmelsen følger, at behandling af personoplysninger kun må

finde sted, hvis en af de i nr. 1-7 angivne betingelser er opfyldt, herunder

hvis den registrerede har givet sit samtykke (nr. 1), hvis behandlingen er

nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse (nr.

5), eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en op-

gave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataan-

svarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået

pålagt (nr. 6).

Videregivelse og anden behandling af oplysninger om enkeltpersoners rent

private forhold er reguleret i persondatalovens §§ 7 og 8. Bestemmelsen i

§ 7 omfatter oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, re-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme), fra justitsministeren

ligiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold

og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold.

Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der ikke behandles oplysninger om

de rent private forhold, der er opregnet i bestemmelsen. Efter § 7, stk. 2,

nr. 1, finder bestemmelsen i stk. 1 dog ikke anvendelse, hvis den registre-

rede har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling. Bestem-

melsen i § 7, stk. 1, finder endvidere ikke anvendelse, hvis behandlingen er

nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsva-

res, jf. § 7, stk. 2, nr. 4. Dette kan bl.a. være tilfældet med hensyn til of-

fentlige myndigheders behandling af oplysninger som led i myndigheds-

udøvelse.

Endvidere følger det af § 7, stk. 6, at en forvaltningsmyndighed kan be-

handle, herunder videregive, personoplysninger omfattet af § 7, stk. 1, hvis

behandlingen er nødvendig af hensyn til en offentlig myndigheds vareta-

gelse af sine opgaver på det strafferetlige område. Bestemmelsen omfatter

bl.a. politiets og anklagemyndighedens behandling af sager inden for straf-

feretsplejen, dvs. behandling af traditionelle sager, som er under efter-

forskning, eller hvor der skal tages stilling til strafansvar og strafudmåling.

Endvidere kan politiets og anklagemyndighedens aktiviteter af mere gene-

rel karakter på det strafferetlige område – f.eks. virksomhed forbundet med

at forebygge, efterforske og forfølge strafbare forhold – efter omstændig-

hederne være omfattet. Endelig omfatter § 7, stk. 6, behandling af oplys-

ninger, som foretages af kriminalforsorgen i sager om fuldbyrdelse af

straffedomme mv.

Persondatalovens § 8 regulerer videregivelse af personoplysninger vedrø-

rende strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private

forhold end dem, der er nævnt i persondatalovens § 7, stk. 1.

Det følger af § 8, stk. 2, at oplysninger omfattet af § 8, stk. 1, ikke må vi-

deregives. Videregivelse kan dog bl.a. finde sted, hvis den registrerede har

givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen (nr. 1), hvis videregivel-

sen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart over-

stiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder

hensynet til den oplysningen angår (nr. 2), eller hvis videregivelsen er

nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for

en afgørelse, som myndigheden skal træffe (nr. 3).

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme), fra justitsministeren

Det bemærkes, at det i forbindelse med videregivelse af oplysninger i med-

før af § 8, stk. 2, nr. 3, er underordnet, om videregivelsen er nødvendig af

hensyn til den myndighed, der videregiver oplysningerne, eller af hensyn

til den myndighed, der modtager oplysningerne.

Bestemmelsen sikrer bl.a., at oplysninger kan videregives, når væsentlige

hensyn til offentlige interesser klart taler for det, f.eks. det offentliges inte-

resse i, at alvorlige forbrydelser søges forebygget, efterforsket og retsfor-

fulgt. Oplysninger omfattet af § 8 kan tillige videregives, hvis betingelser-

ne i § 7 er opfyldt, jf. § 8, stk. 6.

Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfø-

rer opgaver inden for det sociale område, kun videregive oplysninger om-

fattet af § 8, stk. 1, og § 7, stk. 1, hvis betingelserne i § 8, stk. 2, nr. 1 eller

2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens be-

handling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- el-

ler kontrolopgaver.

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.1.

Erfaringerne fra Danmark og andre lande viser, at der er udfordrin-

ger med radikalisering og ekstremisme i fængsler mv. Det gælder bl.a. i

forhold til indsatte, der er sigtet eller dømt for terrorisme eller andre eks-

tremistisk motiverede forbrydelser. Også indsatte, der ikke er sigtet eller

dømt for sådanne forbrydelser, kan imidlertid være radikaliserede eller

ekstremistiske. Samtidig findes der indsatte, som er i risiko for at blive ra-

dikaliseret, fordi de bl.a. søger identitet og fællesskaber.

Indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i forbindelse med løsladelse

drejer sig navnlig om – som led i tilrettelæggelsen af et hensigtsmæssigt

udslusningsforløb – at sikre fortsættelse af eventuelt påbegyndte behand-

lings- og exitforløb, herunder at sikre videregivelse af oplysninger om den

indsatte fra kriminalforsorgen til relevante myndigheder uden for fængslet

eller arresthuset. Udvekslingen af oplysninger sikrer, at disse myndigheder

kan fortsætte eller iværksætte relevante foranstaltninger i anledning af løs-

ladelsen, herunder i forhold til at understøtte den indsattes resocialisering

efter løsladelsen.

Med retsplejelovens § 115, stk. 1, nr. 3, er der i dag etableret et systemati-

seret myndighedssamarbejde mellem kriminalforsorgen, de sociale myn-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme), fra justitsministeren

digheder og politiet (KSP-samarbejdet) om koordinering af indsatsen over

for dømte med henblik på at forebygge ny kriminalitet.

Det er et helt centralt element i KSP-samarbejdet, at der regelmæssigt kan

ske en hurtig og smidig udveksling af oplysninger mellem de involverede

myndigheder. Med bestemmelsen i retsplejelovens § 115 er der derfor

skabt hjemmel til, at myndighederne uden samtykke kan udveksle oplys-

ninger om enkeltpersoners rent private forhold, hvis videregivelsen af op-

lysningerne må anses for nødvendig af hensyn til samarbejdet mellem kri-

minalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet som led i indsatsen

over for dømte, der løslades fra institutioner under kriminalforsorgen, og

dømte under 18 år, der løslades fra institutioner mv. uden for kriminalfor-

sorgen, hvor de er anbragt i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 78, stk.

2. Med retsplejelovens § 115 sikres også, at vurderingen af, hvorvidt vide-

regivelse af oplysninger kan finde sted, sker efter et fælles ensartet regel-

sæt målrettet et sådant systematisk samarbejde.

Myndighederne i KSP-samarbejdet kan således efter de gældende regler i

retsplejelovens § 115 udveksle oplysninger om tegn på radikalisering og

ekstremisme i forbindelse med løsladelse af dømte, hvis udvekslingen sker

som led i koordinering af indsatsen over for den pågældende med henblik

på at forebygge ny kriminalitet.

Retsplejelovens § 115 om udveksling af oplysninger som led i KSP-

samarbejdet omfatter imidlertid alene udveksling af oplysninger som led i

indsatsen over for dømte. Det indebærer, at de myndigheder, som deltager

i KSP-samarbejdet, ikke i medfør af retsplejelovens § 115 kan udveksle

oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme i forhold til perso-

ner, der løslades fra varetægtsfængsling eller anden frihedsberøvende for-

anstaltning, der træder i stedet herfor.

Justitsministeriet finder det afgørende at sikre, at myndighederne i KSP-

samarbejdet som led i indsatsen mod radikalisering og ekstremisme kan

udveksle arbejdsmetoder og erfaringer i forhold til enhver indsat, der

skønnes at være radikaliseret eller i risiko for at blive det, med henblik på

at finde målrettede og sammenhængende løsninger for den enkelte, sådan

at den pågældende ikke udvikler (eller fortsætter) en kriminel adfærd, og

sådan at den pågældende hjælpes på en ordentlig måde i forbindelse med

løsladelse.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme), fra justitsministeren

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der i relation til

udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme ikke

bør være forskel på, om der er tale om en person, der bliver løsladt fra af-

soning, eller om den pågældende løslades fra varetægtsfængsling eller an-

den frihedsberøvende foranstaltning, der træder i stedet herfor.

2.2.2.

Det foreslås derfor, at den gældende bestemmelse i retsplejelovens §

115, stk. 1, nr. 3, om udveksling af oplysninger som led i KSP-samarbejdet

nyaffattes, så bestemmelsen udvides til også at omfatte udveksling af op-

lysninger om varetægtsfængslede personer, som skønnes at være radikali-

serede eller i risiko for at blive det.

Ved vurderingen af, om en person er radikaliseret eller i risiko for at blive

det, skal det holdes for øje, at radikalisering er en proces, som kan foregå

på forskellige måder, og som kan ske over kortere eller længere tid. Der er

ingen simple årsagssammenhænge, og radikaliseringen kan igangsættes på

baggrund af mange forskellige faktorer og have forskellige endemål. Radi-

kaliseringen kan komme til udtryk ved en støtte til radikale synspunkter el-

ler ekstremistisk ideologi og kan også medføre accept af brugen af vold el-

ler andre ulovlige midler for at opnå et politisk eller religiøst mål.

Ekstremisme er bl.a. kendetegnet ved forenklede verdensopfattelser og

fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som tru-

ende, samt intolerance og manglende respekt for andre menneskers syns-

punkter, frihed og rettigheder. Begrebet omfatter endvidere afvisning af

grundlæggende demokratiske værdier og normer, manglende accept af

demokratiske beslutningsprocesser og anvendelse af ulovlige og eventuelt

voldelige metoder for at opnå et politisk eller religiøst ideologisk mål.

Den foreslåede bestemmelse vil således kunne finde anvendelse både i

forhold til personer, der har eller er i risiko for at udvikle radikale og eks-

tremistiske holdninger, men som ikke nødvendigvis søger at fremme disse

gennem ulovlige midler, og i forhold til personer, der søger at fremme ra-

dikale og ekstreme holdninger gennem vold eller andre ulovlige midler.

Efter lovforslaget vil udvekslingen af oplysninger om sådanne personer – i

lighed med hvad der gælder i forhold til det eksisterende KSP-samarbejde

– fremover kunne ske uden samtykke fra den, som oplysningerne vedrører,

forudsat at udvekslingen er nødvendig af hensyn til samarbejdet.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme), fra justitsministeren

At udvekslingen af oplysninger skal være nødvendig af hensyn til samar-

bejdet indebærer, at en myndighed alene vil kunne videregive de oplysnin-

ger, som er nødvendige for, at de involverede myndigheder kan tilrette-

lægge en koordineret indsats over for den pågældende person med henblik

på at forebygge kriminalitet. Oplysninger om tegn på radikalisering og

ekstremisme hos en person vil typisk kunne udveksles mellem myndighe-

derne i KSP-samarbejdet med henblik på at forebygge, at den pågældende

begår kriminalitet i form af terror, opfordring eller støtte til terrorhandlin-

ger og andre ekstremistisk motiverede forbrydelser.

Hvis kriminalforsorgen bliver bekendt med, at en varetægtsarrestant, der er

indsat i en af kriminalforsorgens institutioner, er radikaliseret eller er ved

at blive det, vil kriminalforsorgen således i medfør af den foreslåede be-

stemmelse kunne videregive oplysninger herom til kommunen med hen-

blik på tilrettelæggelse af en kriminalitetsforebyggende indsats, når den

pågældende løslades fra varetægt. Oplysningerne kan f.eks. vedrøre den

indsattes adfærd, udtalelser, litteratur, effekter, symboler og besøgende.

Er der tale om en person, der er anbragt i varetægtssurrogat i en institution

uden for kriminalforsorgen, og som skønnes at være radikaliseret eller i ri-

siko for at blive det, vil den pågældende institution tilsvarende kunne vide-

regive oplysninger herom til kommunen med henblik på tilrettelæggelse af

en kriminalitetsforebyggende indsats i forbindelse med løsladelsen.

De deltagende myndigheder vil dog i hvert enkelt tilfælde skulle vurdere,

om det konkret er nødvendigt at videregive bestemte oplysninger om pri-

vatpersoner, for at samarbejdet kan fungere.

Videregivelsen af oplysninger inden for KSP-samarbejdet vil endvidere

være omfattet af retsplejelovens § 115, stk. 4, der indebærer, at myndighe-

derne ikke har pligt til at udveksle de omhandlede oplysninger.

Hvis der sker videregivelse af fortrolige oplysninger inden for KSP-

samarbejdet i strid med de foreslåede regler, vil der efter omstændigheder-

ne være tale om et brud på tavshedspligten, som vil kunne være omfattet af

straffelovens § 152 om strafansvar for uberettiget videregivelse af fortroli-

ge oplysninger fra en myndighedsperson. Efter straffelovens § 152 a finder

§ 152 tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været be-

skæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med det offentlige.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme), fra justitsministeren

2.2.3.

Ved vurderingen af, om der bør tilvejebringes særskilt hjemmel til

videregivelse af oplysninger, har Justitsministeriet lagt vægt på, at lovfors-

laget alene indebærer en udvidelse af den eksisterende adgang til at vide-

regive oplysninger i det omfang, dette sker af hensyn til den væsentlige

samfundsopgave, som udgør formålet med KSP-samarbejdet.

Det bemærkes, at den foreslåede adgang til videregivelse af personoplys-

ninger vil være undergivet en række begrænsninger. Udvekslingen kan så-

ledes kun ske af hensyn til det nævnte formål, og udvekslingen skal – som

hidtil – være nødvendig for KSP-samarbejdet. Udvekslingen må endvidere

ikke ske med henblik på efterforskning af strafbare forhold. Endelig er

myndighederne ikke forpligtede til at videregive oplysninger i KSP-regi.

Hertil kommer, at udvekslingen af oplysninger sker i en kreds af myndig-

hedspersoner, der er uddannet til at håndtere fortrolige oplysninger og er

underlagt en strafbelagt tavshedspligt.

På den baggrund finder Justitsministeriet, at der inden for dette snævert af-

grænsede område bør indføres en bestemmelse, som giver adgang til ud-

veksling af personoplysninger mellem kriminalforsorgen, de sociale myn-

digheder og politiet som led i indsatsen over for personer, der løslades fra

varetægtsfængsling mv., og som skønnes at være radikaliserede eller i risi-

ko for at blive det, uden samtykke fra den person, som oplysningerne ved-

rører.

2.2.4.

Ansvaret for etableringen af KSP-samarbejdet påhviler i dag krimi-

nalforsorgen (i praksis Kriminalforsorgen i Frihed), og de overordnede

rammer for KSP-samarbejdet fastlægges ligeledes af kriminalforsorgen.

Der henvises i den forbindelse til forarbejderne til lov nr. 1549 af 21. de-

cember 2010 om ændring af retsplejeloven (skærpede straffe for hæleri og

tæt samarbejde om udveksling af oplysninger mellem kriminalforsorgen,

de sociale myndigheder og politiet i forbindelse med dømtes løsladelse

(KSP-samarbejdet)), jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), A, L 3

som fremsat, side 9, samt pkt. 3 i vejledning nr. 90 af 17. november 2011

om kriminalforsorgens samarbejde med de sociale myndigheder som led i

indsatsen i forbindelse med dømte personers løsladelse (KSP-samarbejdet)

og om videregivelse af oplysninger i forbindelse med samarbejdet. Ju-

stitsministeriet finder på den baggrund, at kriminalforsorgen tilsvarende

bør være ansvarlig for at udvide KSP-samarbejdet til også at omfatte vare-

tægtsfængslede personer, der viser tegn på radikalisering og ekstremisme.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme), fra justitsministeren

Der tilsigtes i øvrigt ingen ændringer i det eksisterende KSP-samarbejde,

herunder adgangen til udveksling af oplysninger som led i indsatsen over

for dømte personer, der løslades fra fængsler mv.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, samt bemærkningerne her-

til.

2.3. Forholdet til anden lovgivning

Hvis en videregivelse af personoplysninger er reguleret af den foreslåede

bestemmelse i retsplejelovens § 115, stk. 1, nr. 3, indebærer det, at behand-

lingsreglerne i persondatalovens §§ 6-8 ikke finder anvendelse. Personda-

talovens øvrige regler vil derimod – i det omfang det er relevant – finde

anvendelse på forhold, der ikke er reguleret af den foreslåede § 115, stk. 1,

nr. 3. Det indebærer bl.a., at persondatalovens regler om den registreredes

rettigheder, den dataansvarliges anmeldelsespligt og behandlingssikkerhed

finder anvendelse i det omfang, det er relevant, også for behandling af per-

sonoplysninger som led i KSP-samarbejdet.

Om forholdet til databeskyttelsesdirektivet henvises til pkt. 7 nedenfor.

Videregivelse af oplysninger om privatpersoner, hvoraf det direkte eller

indirekte kan udledes, at de pågældende er sigtet for et strafbart forhold,

eller om privatpersoners religiøse overbevisning, er et indgreb i de pågæl-

dende personers ret til respekt for privatliv efter Den Europæiske Menne-

skerettighedskonventions artikel 8, stk. 1. Offentlige myndigheder kan

imidlertid gøre indgreb i denne ret, hvis det sker i overensstemmelse med

loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund, herunder for at forebyg-

ge uro eller forbrydelse, jf. artikel 8, stk. 2.

Som det fremgår af pkt. 2.2 vil kriminalforsorgen, de sociale myndigheder

og politiet efter lovforslaget få adgang til at udveksle oplysninger om bl.a.

enkeltpersoners strafbare forhold og religiøse eller filosofiske overbevis-

ning som led i indsatsen over for personer, der løslades fra varetægts-

fængsling mv., med henblik på at indsatsen over for disse personer koordi-

neres, så de får den rette hjælp, og kriminalitet dermed forebygges. Ju-

stitsministeriet finder, at indgrebet således vil have klar hjemmel i den fo-

reslåede bestemmelse og vil forfølge et lovligt formål omfattet af konven-

tionens artikel 8, stk. 2 (forebyggelse af uro eller forbrydelse).

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme), fra justitsministeren

Ændringen af retsplejelovens § 115, stk. 1, nr. 3, om udveksling af oplys-

ninger omfatter som anført – i forhold til den gældende bestemmelse –

alene udveksling af oplysninger mellem myndigheder som led i indsatsen

over for personer, der løslades fra varetægtsfængsling eller anden friheds-

berøvende foranstaltning efter kapitel 70 i retsplejeloven, og som skønnes

at være radikaliserede eller i risiko for at blive det, og udvekslingen kan

alene ske, hvis den må anses for nødvendig af hensyn til samarbejdet som

led i denne indsats. Justitsministeriet finder på den baggrund, at den fore-

slåede regel er proportional med det forfulgte formål.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Henset til de begrænsede administrative byrder, der er forbundet med vide-

regivelse af de omhandlede oplysninger, skønnes den foreslåede udvidelse

af området for udveksling af oplysninger om enkeltpersoners rent private

forhold ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det

offentlige af betydning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Det følger af databeskyttelsesdirektivets (direktiv 95/46/EF af 24. oktober

1995) artikel 8, stk. 1, at behandling af oplysninger om racemæssig eller

etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagfore-

ningsmæssigt tilhørsforhold og oplysninger om helbredsforhold og seksu-

elle forhold som udgangspunkt skal forbydes af medlemsstaterne. Artikel

8, stk. 2, opregner en række undtagelser hertil, herunder hvis den pågæl-

dende udtrykkeligt har givet sit samtykke, eller hvis behandlingen er nød-

vendig for at beskytte den pågældendes eller andres vitale interesser.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme), fra justitsministeren

Efter artikel 8, stk. 4, kan medlemsstaterne – med forbehold for, at der gi-

ves tilstrækkelige garantier – af grunde, der vedrører hensynet til vigtige

samfundsmæssige interesser, fastsætte andre undtagelser end dem, der er

nævnt i stk. 2, enten ved national lovgivning eller ved en afgørelse truffet

af tilsynsmyndigheden.

Efter artikel 8, stk. 5, må behandling af oplysninger om lovovertrædelser,

straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger kun foretages under kontrol

af en offentlig myndighed, eller hvis der gælder tilstrækkelige, specifikke

garantier i medfør af den nationale lovgivning med forbehold af de undta-

gelser, som medlemsstaten kan fastsætte på grundlag af nationale lovbe-

stemmelser, hvorefter der gives tilstrækkelige, specifikke garantier.

Undtagelser som omhandlet i stk. 4 og 5 skal meddeles til Kommissionen,

jf. artikel 8, stk. 6.

Der er ikke i artikel 8 fastsat materielle behandlingskriterier for oplysnin-

ger om strafbare forhold. Dette spørgsmål må derfor antages at skulle vur-

deres ud fra direktivets artikel 7, som bl.a. fastsætter, at behandling af per-

sonoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn

til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller henhørende under

offentlig myndighedsudøvelse, som den registeransvarlige eller en tredje-

mand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt (litra e), eller

behandlingen er nødvendig, for at den registeransvarlige eller den tredje-

mand eller de tredjemænd, til hvem oplysningerne videregives, kan forføl-

ge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser eller de

grundlæggende rettigheder eller frihedsrettigheder, der skal beskyttes i

henhold til direktivet, går forud herfor (litra f).

Medlemsstaterne har uafhængigt af de generelle regler i direktivet mulig-

hed for at fastsætte særlige betingelser for databehandling på specifikke

områder, jf. direktivets artikel 5 og præambelbetragtning 22.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget ligger inden for ram-

merne af databeskyttelsesdirektivet. Ministeriet finder i den forbindelse, at

det snævre formål med udvidelsen af KSP-samarbejdet og den strafbelagte

tavshedspligt for de myndigheder, der er omfattet af forslaget, jf. straffelo-

vens § 152, må antages at udgøre tilstrækkelige specifikke garantier i data-

beskyttelsesdirektivets forstand.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme), fra justitsministeren

Justitsministeriet vil i givet fald i overensstemmelse med direktivets artikel

8, stk. 6, underrette Kommissionen om den gennemførte regulering på om-

rådet.

Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. november 2015 til den 1.

december 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvo-

katen, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentli-

ge Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Danske

Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty International,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Krimi-

nalpræventive Råd, Foreningen af Fængselsinspektører m.fl., Foreningen

af Socialchefer, Fængselsforbundet i Danmark, HK Landsklubben Dan-

marks Domstole, HK Landsklubben for Kriminalforsorgen, Institut for

Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgens lokale præstefor-

ening, Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen KRIM, Landsklub-

ben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, Retspolitisk Forening,

Retssikkerhedsfonden, Rådet for Socialt Udsatte og Socialpædagogernes

Landsforbund.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/

mindreudgifter

Ingen af betydning

Negative konse-

kvenser/

merudgifter

Ingen af betydning

Økonomiske konse-

kvenser for stat,

kommuner og regi-

oner

Administrative kon-

sekvenser for stat,

kommuner og regi-

oner

Økonomiske konse-

Ingen af betydning

Ingen

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme), fra justitsministeren

kvenser for

hvervslivet

Administrative

sekvenser for

hvervslivet

Miljømæssige

sekvenser

Administrative

sekvenser for

gerne

Forholdet til

retten

er-

kon-

er-

kon-

bor-

EU-

Ingen

Lovforslaget vurderes at ligge inden for da-

tabeskyttelsesdirektivets (direktiv 95/46/EF

af 24. oktober 1995) rammer. Der henvises

til pkt. 7 ovenfor.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter retsplejelovens § 115, stk. 1, nr. 3, kan politiet videregive oplysnin-

ger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis

videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til samarbejdet mellem

kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet som led i indsatsen

over for dømte, der løslades fra institutioner under kriminalforsorgen, og

dømte under 18 år, der løslades fra institutioner m.v. uden for kriminalfor-

sorgen, hvor de er anbragt i henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse

af straf m.v. (KSP-samarbejdet).

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen med henblik på at udvide KSP-

samarbejdet til at omfatte såvel dømte som varetægtsfængslede personer,

der viser tegn på radikalisering og ekstremisme.

Der tilsigtes i øvrigt ingen ændringer i KSP-samarbejdet.

De foreslåede bestemmelser i § 115, stk. 1, nr. 3, litra a og b, svarer ind-

holdsmæssigt til den gældende bestemmelse i § 115, stk. 1, nr. 3. Efter be-

stemmelserne kan myndighederne i KSP-samarbejdet således – som hidtil

– udveksle oplysninger om dømtes rent private forhold, herunder om tegn

på radikalisering og ekstremisme, hvis udvekslingen sker som led i koor-

dinering af indsatsen over for de pågældende med henblik på at forebygge

kriminalitet. Der henvises herved til Folketingstidende 2010-11 (1. sam-

ling), A, L 3 som fremsat, side 7-9 og 12-13.

Den foreslåede bestemmelse i § 115, stk. 1, nr. 3, litra c, indebærer, at

myndighederne i KSP-samarbejdet endvidere kan udveksle oplysninger

om tegn på radikalisering og ekstremisme i forbindelse med løsladelse af

varetægtsfængslede fra institutioner mv. såvel inden for som uden for kri-

minalforsorgen.

Ændringen forudsætter således, at det eksisterende samarbejde mellem

kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet (KSP-samarbejdet)

udvides til også at omfatte varetægtsfængslede, der udviser tegn på radika-

lisering og ekstremisme.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme), fra justitsministeren

Radikaliseringen kan komme til udtryk ved en støtte til radikale synspunk-

ter eller ekstremistisk ideologi og kan også medføre accept af brugen af

vold eller andre ulovlige midler for at opnå et politisk eller religiøst mål.

Den foreslåede bestemmelse vil således kunne finde anvendelse både i

forhold til personer, der har radikale og ekstremistiske holdninger, men

som ikke nødvendigvis søger at fremme disse gennem ulovlige midler, og i

forhold til personer, der søger at fremme radikale og ekstreme holdninger

gennem vold eller andre ulovlige midler.

Det er en betingelse for videregivelse af oplysninger efter den foreslåede

bestemmelse i § 115, stk. 1, nr. 3, litra c, at videregivelsen er nødvendig af

hensyn til KSP-samarbejdet som led i indsatsen over for personer, der løs-

lades fra varetægtsfængsling eller anden frihedsberøvende foranstaltning

efter retsplejelovens kapitel 70, og som skønnes at være radikaliserede el-

ler i risiko for at blive det.