REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 49
Offentligt

Dato:

Kontor:

9. oktober 2015

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Pernille Bjørnholk

Sagsnr.: 2015-1902-0267

Dok.:

1754022

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte)

§1

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj

2012, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 152 af 18. februar 2015, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 21, stk. 3, nr. 1, § 22, stk. 3, § 23, stk. 2, nr. 5, § 25, stk. 2, § 26, stk.

1, nr. 4,

§ 28, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »institutionen«: »eller som

led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme«.

§ 27, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »arresthuset«: »eller som led i krimi-

nalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme«.

§2

Loven træder i kraft den [1. marts 2016].

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-

ordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,

som de færøske forhold tilsiger.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Placering af dømte i kriminalforsorgens institutioner

2.1. Gældende ret

2.1.1. Anbringelse og overførsel af dømte

2.1.2. Kompetence- og klageregler

2.1.3. Negativt stærke indsatte

2.1.4. Varetægtsarrestanter

2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

2.4. Forholdet til internationale konventioner

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder mv.

9. Sammenfattende skema

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

1. Indledning

Som det fremgår af regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” fra juni

2015, vil regeringen styrke værnet mod terror og sætte ind over for truslen

fra religiøs radikalisering og ekstremisme.

Det er i den forbindelse vigtigt at styrke indsatsen for at begrænse tilgan-

gen af personer til de voldelige ekstremistiske miljøer, bl.a. ved at minime-

re mulighederne for at rekruttere andre til de ekstremistiske miljøer.

Et af de steder, hvor der er risiko for en sådan rekruttering, er i fængslerne.

Under frihedsberøvelse vil de indsatte således være i en sårbar situation,

ligesom de eventuelt kan føle sig vrede og uretfærdigt behandlet af sam-

fundet uden for murene. Under disse omstændigheder kan der være en ri-

siko for, at de vil være særligt modtagelige for negativ påvirkning.

På den anden side giver frihedsberøvelse også myndighederne en mulig-

hed for at påvirke de indsatte i en positiv retning gennem iværksættelse af

målrettede resocialiserende foranstaltninger. I den forbindelse er det vig-

tigt, at der støttes op om personer i de ekstremistiske miljøer, der nærer et

reelt ønske om at forlade miljøet.

Fængslerne skal naturligvis ikke bruges som rekrutteringsplatforme for

ekstremistisk virksomhed, men tværtimod til at hjælpe de indsatte til et liv

uden kriminalitet.

Kriminalforsorgen arbejder allerede i dag for at begrænse voldelige eks-

tremisters muligheder for at påvirke andre indsatte i en negativ retning,

men der er kun begrænsede muligheder for at tage højde for denne påvirk-

ningsrisiko i forbindelse med placeringen af de indsatte i institutionerne.

Justitsministeriet vil derfor give kriminalforsorgen bedre muligheder for at

placere radikaliserede og ekstremistiske indsatte i fængslerne på en mere

hensigtsmæssig måde, således at de pågældendes muligheder for at anspo-

re eller opildne andre indsatte til ekstremistiske handlinger begrænses mest

muligt, og således at indsatte, der er i risiko for at blive radikaliserede, kan

beskyttes mod negativ påvirkning fra voldelige ekstremister.

Med dette formål for øje ønsker Justitsministeriet at udvide mulighederne

for at anvende sektionering i forhold til radikaliserede og ekstremistiske

indsatte.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

En sådan adgang til sektionering eksisterer allerede i forhold til indsatte

med tilknytning til rocker- og bandemiljøet, og efter Justitsministeriets op-

fattelse vil en lignende ordning med fordel kunne indføres i forhold til ra-

dikaliserede og ekstremistiske indsatte.

Lovforslaget indeholder i forlængelse heraf forslag til ændringer af straf-

fuldbyrdelseslovens bestemmelser om anbringelse i kriminalforsorgens in-

stitutioner og overførsel mellem institutionerne med henblik på, at krimi-

nalforsorgen kan øge brugen af sektionering som led i indsatsen mod radi-

kalisering og ekstremisme i fængslerne. Der henvises til pkt. 2.3.

2. Placering af dømte i kriminalforsorgens institutioner

2.1. Gældende ret

Reglerne om fuldbyrdelse af fængselsstraf findes i straffuldbyrdelsesloven.

Straffuldbyrdelseslovens kapitel 7 indeholder en række bestemmelser om

anbringelse af dømte i kriminalforsorgens institutioner i forbindelse med

afsoningens påbegyndelse (§§ 20-23) og om efterfølgende overførsel af

indsatte mellem kriminalforsorgens institutioner (§§ 24-29).

Loven bygger på et grundlæggende princip om, at frihedsberøvelse ikke

må være mere indgribende, end formålet tilsiger.

I overensstemmelse hermed er udgangspunktet, at fængselsstraf afsones i

fængsel frem for arresthus, i åbent fængsel frem for lukket fængsel og så

vidt muligt i en institution i nærheden af den dømtes hjemsted. Dette ud-

gangspunkt kan kun fraviges i visse nærmere opregnede tilfælde.

2.1.1. Anbringelse og overførsel af dømte

Det fremgår af straffuldbyrdelsesloven § 20, stk. 1, at fængselsstraf som

hovedregel fuldbyrdes i fængsel eller i arresthus. I medfør af § 20, stk. 2

og 3, kan fængselsstraf dog i særlige tilfælde fuldbyrdes i kriminalforsor-

gens pensioner og i institutioner mv. uden for kriminalforsorgen efter reg-

lerne i lovens § 78 eller på den dømtes bopæl under intensiv overvågning

og kontrol (afsoning i fodlænke) efter reglerne i lovens §§ 78 a-78 f.

Fængselsstraffe, der ikke fuldbyrdes i kriminalforsorgens pensioner, i in-

stitutioner mv. uden for kriminalforsorgen eller i fodlænke, fuldbyrdes

normalt i fængsel, jf. straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 1.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

I medfør af § 21, stk. 2-4, kan fængselsstraf dog fuldbyrdes i arresthus i en

række nærmere opregnede tilfælde, hvor hensynet til kriminalforsorgens

kapacitetsudnyttelse eller særlige oplysninger om den dømte taler for det.

Fuldbyrdelse kan bl.a. ske i arresthus, hvis der er bestemte grunde til at an-

tage, at den dømtes farlighed eller kriminalitet gør det nødvendigt for at

forebygge undvigelse, brandstiftelse eller indsmugling eller handel med

euforiserende stoffer, eller hvis det må anses for nødvendigt for at fore-

bygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen.

Adgangen til at placere dømte i en bestemt institution på baggrund af risi-

koen for overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen ta-

ger særligt sigte på negativt stærke indsatte, jf. herom nærmere nedenfor i

pkt. 2.1.3.

Fængselsstraf, der fuldbyrdes i et fængsel, udstås normalt i åbent fængsel,

jf. straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 1.

Fuldbyrdelse af fængselsstraf kan dog ske i lukket fængsel i en række

nærmere opregnede tilfælde, hvor særlige oplysninger om den dømte eller

karakteren af den pådømte kriminalitet taler for det, jf. § 22, stk. 2-6.

Fuldbyrdelse kan bl.a. ske i lukket fængsel, hvis straffen er på 5 år eller

mere, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på med-

indsatte, personale eller andre i institutionen, eller hvis der er risiko for

undvigelse eller for kriminalitet eller groft disciplinært forhold, der er

åbenbart uforeneligt med ophold i åbent fængsel.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 23, stk. 1, skal fængselsstraf, så vidt det er

praktisk muligt, fuldbyrdes i nærheden af den dømtes hjemsted.

Dette udgangspunkt – det geografiske nærhedsprincip – kan dog fraviges i

en række nærmere opregnede tilfælde, hvor særlige oplysninger om den

dømte eller karakteren af den pådømte kriminalitet taler for det, jf. § 23,

stk. 2, nr. 1-9.

Nærhedsprincippet kan bl.a. fraviges for at forebygge overgreb på medind-

satte, personale eller andre i institutionen, for at yde den dømte pædago-

gisk, lægelig eller anden særlig bistand, eller hvis hensynet til retshåndhæ-

velsen taler for det.

Som det fremgår af § 22, stk. 1, udstås fængselsstraf som udgangspunkt i

åbent fængsel. I forlængelse heraf følger det af § 24, stk. 1, nr. 1 og 2, at

en indsat i et lukket fængsel skal overføres til et åbent fængsel, hvis betin-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

gelserne for anbringelse i eller overførsel til lukket fængsel ikke længere er

opfyldt. Efter § 24, stk. 2, kan overførsel til åbent fængsel dog undlades,

hvis den resterende straffetid er ganske kort.

Straffuldbyrdelseslovens § 25 indeholder regler om overførsel fra åbent til

lukket fængsel. Bestemmelsen angiver en række tilfælde, hvor overførsel

kan ske på baggrund af den dømtes adfærd under afsoningen, for at fore-

bygge undvigelse og kriminalitet eller ud fra hensynet til den dømte selv.

Overførsel til lukket fængsel kan bl.a. ske, hvis der er bestemte grunde til

at antage, at den pågældende har udøvet overgreb på medindsatte, persona-

le eller andre i institutionen, hvis det må anses for nødvendigt for at fore-

bygge sådanne overgreb, eller hvis der er risiko for undvigelse, grovere

kriminalitet, groft disciplinært forhold eller anden adfærd, der er åbenbart

uforenelig med fortsat ophold i åbent fængsel.

Straffuldbyrdelseslovens § 26 indeholder regler om overførsel af indsatte

mellem ensartede afsoningsinstitutioner, f.eks. overførsel fra ét arresthus

til et andet.

Det følger af § 26, stk. 1, at overførsel mellem ensartede afsoningsinstitu-

tioner bl.a. kan ske af hensyn til kriminalforsorgens kapacitetsudnyttelse,

af hensyn til den dømte selv, for at forebygge undvigelse og kriminalitet

eller for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i in-

stitutionen. § 26, stk. 2, indeholder desuden en bestemmelse om overførsel

mellem særlige afdelinger for negativt stærke indsatte, jf. herom nærmere i

pkt. 2.1.3.

Som det fremgår af § 21, stk. 1, udstås fængselsstraf som udgangspunkt i

et fængsel frem for et arresthus. I forlængelse heraf følger det af § 27, stk.

1, at en indsat i et arresthus skal overføres til et fængsel, hvis betingelserne

for anbringelse i eller overførsel til arresthus ikke længere er opfyldt.

Overførsel kan dog undlades, hvis reststraffen er kortvarig.

I § 27, stk. 2, nr. 1-3, opregnes yderligere nogle tilfælde, hvor en indsat

kan overføres fra arresthus til fængsel. Dette kan ske af hensyn til krimi-

nalforsorgens kapacitetsudnyttelse, for at forebygge overgreb på medind-

satte, personale eller andre i arresthuset eller af hensyn til den dømte selv.

Straffuldbyrdelseslovens § 28 indeholder regler om overførsel af indsatte

fra fængsel til arresthus. I medfør af denne bestemmelse kan en sådan

overførsel bl.a. ske, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge

overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, hvis der er

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

risiko for undvigelse eller visse former for kriminalitet, eller hvis det er

begrundet i visse særlige hensyn til den dømte selv.

Endelig følger det af straffuldbyrdelseslovens § 29, at bestemmelserne i §

23 (nærhedsprincippet) finder tilsvarende anvendelse ved afgørelse om

overførsel efter §§ 24-28.

2.1.2. Kompetence- og klageregler

Justitsministeriet er den øverste administrative myndighed for kriminalfor-

sorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 2, stk. 1.

Direktoratet for Kriminalforsorgen varetager den centrale ledelse og admi-

nistration af kriminalforsorgen, jf. § 2, stk. 2. Under Direktoratet for Kri-

minalforsorgen er et antal kriminalforsorgsområder, jf. § 2, stk. 3, som har

ansvar for de lokale kriminalforsorgsinstitutioner, jf. § 2, stk. 4.

Kompetencefordelingen og klagereglerne på straffuldbyrdelsesområdet er

ændret ved lov nr. 739 af 25. juni 2014 om ændring af straffeloven, lov om

fuldbyrdelse af straf mv., retsplejeloven og lov om Offerfonden (Reorgani-

sering af kriminalforsorgen, herunder begrænsning af klageadgangen).

Med denne reorganisering blev kompetencen til at træffe afgørelse på en

række nærmere bestemte områder overført fra Direktoratet for Kriminal-

forsorgen til kriminalforsorgsområderne.

I forarbejderne til lovforslaget er det forudsat, at afgørelseskompetencen i

sager vedrørende anbringelse i kriminalforsorgens institutioner som ud-

gangspunkt skal ligge hos kriminalforsorgsområderne. Samtidig er det dog

forudsat, at direktoratet fortsat skal træffe afgørelse vedrørende anbringel-

se i såkaldte særpladser, hvilket f.eks. kan være relevant ved valg af afso-

ningsinstitution for rocker- og bandemedlemmer og dømte med risiko for

radikalisering, jf. Folketingstidende 2013-14 (2. samling), A, L 190 som

fremsat, side 13.

I medfør af straffuldbyrdelseslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., er justitsministeren

bemyndiget til at fastsætte regler om indkaldelse til fuldbyrdelse af fæng-

selsstraf.

Sådanne regler er aktuelt fastsat i bekendtgørelse nr. 592 af 30. april 2015

om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde

i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen).

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

Det følger af denne bekendtgørelses § 4, stk. 1, og § 20, stk. 1, at afgørelse

om, hvor en fængselsstraf skal fuldbyrdes, som udgangspunkt træffes af

kriminalforsorgsområdet. Afgørelsen træffes dog af Direktoratet for Kri-

minalforsorgen, hvis den dømte er idømt en straf af fængsel på livstid eller

forvaring, er idømt en fængselsstraf for overtrædelse af bestemmelser i

straffelovens kapitel 12 eller 13 (forbrydelser mod statens sikkerhed mv.)

eller ifølge politidirektøren har tilknytning til en rocker- eller bandegrup-

pering mv.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 30 er justitsministeren endvidere bemyn-

diget til at fastsætte regler om anbringelse og overførsel af dømte efter §§

21-29.

Sådanne regler er aktuelt fastsat i bekendtgørelse nr. 591 af 30. april 2015

om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf el-

ler forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen).

Det fremgår heraf, at afgørelse om overførsel af indsatte som udgangs-

punkt træffes af kriminalforsorgsområdet, jf. bekendtgørelsens §§ 5, 11,

15, 17 og 24. Afgørelse om overførsel af indsatte, der er idømt en straf af

fængsel på livstid eller forvaring, træffes dog i visse tilfælde af Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, jf. bekendtgørelsens §§ 6, 18 og 25.

Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 1, at afgørelser, der træf-

fes af en myndighed inden for kriminalforsorgen, som udgangspunkt ikke

kan påklages til højere administrativ myndighed.

I medfør af § 111, stk. 3, kan justitsministeren dog fastsætte regler om, at

afgørelser truffet af kriminalforsorgsområderne kan påklages til Direktora-

tet for Kriminalforsorgen. Det er i den forbindelse forudsat i forarbejderne

til lovforslaget om reorganiseringen af kriminalforsorgen, at der fortsat

skal være mulighed for at påklage afgørelser af mere indgribende karakter,

herunder en række afgørelser om placering af dømte på grundlag af risiko-

en for overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, jf.

Folketingstidende 2013-14 (2. samling), A, L 190 som fremsat, side 22 f.

Der henvises herom nærmere til pkt. 2.1.3.

De nærmere regler herom er fastsat i anbringelses- og overførselsbekendt-

gørelsens § 28, der opregner de tilfælde, hvor afgørelserne kan påklages.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

2.1.3. Negativt stærke indsatte

Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om anbringelse og overførsel af

dømte varetager bl.a. hensynet til at forebygge overgreb på medindsatte,

personale og andre i institutionen.

Bestemmelserne om anbringelse og overførsel på baggrund af risikoen for

sådanne overgreb blev indført ved gennemførelsen af straffuldbyrdelseslo-

ven, jf. lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf mv., og tager i

første række sigte på såkaldt negativt stærke indsatte.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. Folketingsti-

dende 1999-2000 (1. samling), tillæg A, side 3674, at udtrykket »negativt

stærke« indsatte navnlig, men ikke udelukkende, henviser til klart afgræn-

sede grupper af indsatte, herunder rockere og deres støttegrupper samt

bandemedlemmer, som erfaringsmæssigt individuelt eller som gruppe ska-

ber sig en magtposition i fængslet, og som ved hjælp af gruppemedlemmer

uden for fængslet kan udstrække deres magt til trusler og pres på de indsat-

tes eller personalets familier mv.

Det fremgår endvidere, at udtrykket »overgreb« ikke alene sigter til fysi-

ske overgreb eller trusler herom, men tillige til f.eks. økonomisk udnyttel-

se og overgreb på medindsattes handlefrihed inden for fængslets lovlige

rammer, herunder til at afsone i fællesskab og til at vælge mellem fængs-

lets tilbud om beskæftigelse, herunder skolegang, fritidsaktiviteter mv.

Det er forudsat i forarbejderne, at overførsel og anbringelse af negativt

stærke indsatte skal kunne ske alene med henvisning til den negativt stær-

ke indsattes blotte fremtræden kombineret med institutionens eller de med-

indsattes kendskab til et eventuelt gruppetilhørsforhold og det forhold, at

der er risiko for, at der af den pågældende gruppe vil blive begået overgreb

mod f.eks. medindsatte, jf. Folketingstidende 1999-2000 (1. samling), til-

læg A, side 3679.

Det betyder, at kriminalforsorgen i vidt omfang har mulighed for at placere

negativt stærke indsatte dér, hvor det efter en konkret vurdering anses for

mest hensigtsmæssigt at lade den pågældende afsone.

Hvis den indsatte tilhører gruppen af negativt stærke indsatte, kan det såle-

des bestemmes, at en fængselsstraf skal fuldbyrdes i lukket fængsel (§ 22,

stk. 3) eller i arresthus (§ 21, stk. 3, nr. 1), ligesom den indsatte også efter-

følgende kan overføres fra åbent til lukket fængsel (§ 25, stk. 2) eller fra

fængsel til arresthus (§ 28, stk. 1, nr. 1).

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

Hensynet til at forebygge overgreb kan ligeledes begrunde overførsel mel-

lem ensartede institutioner (§ 26, stk. 1, nr. 4) og fravigelse af nærheds-

princippet (§ 23, stk. 2, nr. 5).

I praksis afsoner negativt stærke indsatte i almindelighed på særlige afde-

linger beregnet til denne målgruppe. Et antal fængselsafdelinger er således

udpeget til anbringelse af netop sådanne indsatte.

Som anført i pkt. 2.1.2 blev reglerne om kompetencefordeling og klagead-

gang på straffuldbyrdelsesområdet ændret ved lov nr. 739 af 25. juni 2014

om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., retsplejelo-

ven og lov om Offerfonden (Reorganisering af kriminalforsorgen, herun-

der begrænsning af klageadgangen).

I forarbejderne til lovforslaget er det bl.a. forudsat, at Direktoratet for

Kriminalforsorgen skal træffe afgørelse om valg af afsoningsinstitution for

rocker- og bandemedlemmer i forbindelse med indsættelse, mens afgørel-

ser om efterfølgende overførsel af de pågældende som udgangspunkt træf-

fes af kriminalforsorgsområderne med klageadgang til Direktoratet for

Kriminalforsorgen.

Det er forudsat, at afgørelser om overførsel fra åbent fængsel til lukket

fængsel eller fra fængsel til arresthus under henvisning til risikoen for

overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen skal kunne

påklages.

Det er ligeledes forudsat, at der skal være adgang til at påklage afgørelser

om afslag på overførsel fra lukket fængsel til åbent fængsel og afslag på

overførsel fra arresthus til fængsel for indsatte, der er anbragt i eller over-

ført til en bestemt institution som følge af risikoen for overgreb på med-

indsatte, personale eller andre i institutionen, og som har gennemført to

uledsagede udgange som led i et regelmæssigt udgangsforløb (weekend-

udgang).

Der henvises til Folketingstidende 2013-14 (2. samling), A, L 190 som

fremsat, side 22 f, og til bekendtgørelse nr. 591 af 30. april 2015 om an-

bringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller for-

varing (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen) § 28.

2.1.4. Varetægtsarrestanter

Det følger af retsplejelovens § 770, stk. 1, at en varetægtsarrestant alene er

undergivet de indskrænkninger, som er nødvendige til sikring af varetægts-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

fængslingens øjemed eller opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægts-

fængslet.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 770, stk. 2, 1. pkt., at en vare-

tægtsarrestant anbringes i varetægtsfængsel (arresthus), så vidt muligt på

det sted, hvor straffesagen behandles.

I medfør af retsplejelovens § 770 a kan retten efter anmodning fra politiet

bestemme, at en varetægtsarrestant skal udelukkes fra fællesskab med de

øvrige indsatte (isolation), hvis en række særlige betingelser er opfyldt.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 776, at justitsministeren fastsæt-

ter nærmere regler om behandlingen af varetægtsarrestanter.

Sådanne regler er aktuelt fastsat i bekendtgørelse nr. 419 af 9. april 2015

om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen), hvoraf det bl.a. følger,

at anbringelse i eller overførsel til andet varetægtsfængsel end dér, hvor

straffesagen behandles, kan ske, hvis det begæres af politiet af hensyn til

efterforskningen, eller hvis det er påkrævet af pladsmæssige grunde, af

sikkerhedsmæssige hensyn eller som følge af andre særlige omstændighe-

der, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Det følger desuden af varetægtsbekendtgørelsens § 23, at en varetægtsarre-

stant, som ikke er isoleret i medfør af retsplejeloven, så vidt muligt skal

have adgang til fællesskab med andre indsatte efter reglerne i bekendtgø-

relse om indsattes adgang til fællesskab mv. med andre indsatte i kriminal-

forsorgens institutioner (fællesskabsbekendtgørelsen), dvs. efter de samme

regler som indsatte, der afsoner fængselsstraf.

2.2. Justitsministeriets overvejelser

Erfaringerne fra Danmark og andre lande viser, at der er udfordringer med

radikalisering og ekstremisme i fængsler mv.

Udtrykkene »radikalisering« og »ekstremisme« er ikke entydige begreber,

men dækker over varierende grader af tilslutning til radikale og ekstreme

synspunkter og handlinger.

Radikalisering er en proces, som kan foregå på forskellige måder, og som

kan ske over kortere eller længere tid. Der er ingen simple årsagssammen-

hænge, og radikaliseringen kan igangsættes på baggrund af mange forskel-

lige faktorer og have forskellige endemål. Radikaliseringen kan komme til

udtryk ved støtte til radikale synspunkter eller ekstremistisk ideologi og

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

kan også medføre accept af brugen af vold eller andre ulovlige midler for

at opnå et politisk eller religiøst mål.

Ekstremisme er bl.a. kendetegnet ved forenklede verdensopfattelser og

fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som tru-

ende, samt intolerance og manglende respekt for andre menneskers syns-

punkter, frihed og rettigheder. Begrebet omfatter endvidere afvisning af

grundlæggende demokratiske værdier og normer, manglende accept af

demokratiske beslutningsprocesser og anvendelse af ulovlige og eventuelt

voldelige metoder for at opnå et politisk eller religiøst ideologisk mål.

Det største problem – i fængslerne såvel som i samfundet generelt – er

selvsagt relateret til de grupper af personer, der søger at føre deres radikale

og ekstremistiske synspunkter ud i livet ved brug af ulovlige midler, eller

som opfordrer andre til voldelig ekstremisme.

I fængslerne kan der være en særlig risiko for, at andre indsatte vil være

modtagelige for en sådan negativ påvirkning som følge af den sårbarhed

og frustration, der ofte vil være en konsekvens af frihedsberøvelse.

Der kan på den baggrund være en risiko for, at radikaliserede indsatte vil

søge at rekruttere andre indsatte til de ekstremistiske miljøer eller i yderste

konsekvens, at de vil søge at anspore andre indsatte til terrorisme.

Det er derfor nødvendigt, at der kan sættes ind over for indsatte, der forsø-

ger at påvirke andre til voldelig ekstremisme. Det kan dreje sig om indsat-

te, der selv er sigtet eller dømt for terrorisme eller andre ekstremistisk mo-

tiverede forbrydelser, men også andre indsatte kan være radikaliserede og

have behov for en særlig indsats.

Herudover kan der også være behov for en indsats af mere pædagogisk ka-

rakter i forhold til indsatte, som ikke aktivt søger at påvirke andre til eks-

tremistiske handlinger, men som vurderes selv at være i risiko for at blive

radikaliserede.

I den forbindelse er der anledning til at overveje, om reglerne vedrørende

placering af dømte i kriminalforsorgens institutioner kan bruges til at un-

derstøtte indsatsen mod radikalisering og ekstremisme, således at mulig-

hederne for at radikalisere andre begrænses mest muligt, samtidig med at

indsatte, der vurderes at være i risiko for at blive radikaliserede, skærmes

fra radikaliserende påvirkning.

Ved placeringen af radikaliserede og ekstremistiske indsatte anvender kri-

minalforsorgen i dag et såkaldt »fortyndingsprincip«, der indebærer, at

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

disse indsatte spredes på forskellige afdelinger. En sådan spredning af de

radikaliserede og ekstremistiske indsatte rundt om i de almindelige fængs-

ler indebærer imidlertid, at de kan nå ud til en bred kreds af andre indsatte,

som potentielt kan påvirkes i negativ retning og eventuelt søges rekrutteret

til et ekstremistisk miljø.

På den anden side kan der også være en betydelig risiko ved at samle de

radikaliserede og ekstremistiske indsatte på særlige afdelinger, idet disse

afdelinger i så fald kan tænkes at danne grobund for ekstremistiske subkul-

turer.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil det på den baggrund være hensigts-

mæssigt, at der åbnes mulighed for at placere radikaliserede og ekstremi-

stiske indsatte efter en konkret vurdering, hvor det i hvert enkelt tilfælde

nøje overvejes, hvilke indsatte de anbringes sammen med. Der vil i den

forbindelse også kunne tages højde for risikoen for såkaldt »cross-over«

mellem de religiøse ekstremistiske miljøer og bandemiljøet.

Efter de gældende regler i straffuldbyrdelsesloven er udgangspunktet, at

radikaliserede og ekstremistiske indsatte – ligesom andre indsatte – place-

res i et åbent fængsel i nærheden af deres hjemsted.

Konkret kan der naturligvis forekomme situationer, hvor betingelserne for

placering i arresthus er opfyldt, f.eks. som følge af risiko for undvigelse el-

ler brandstiftelse, jf. § 21, stk. 3, nr. 2. Ligeledes kan der være tilfælde,

hvor betingelserne for placering i lukket fængsel er opfyldt, f.eks. fordi

den udmålte straf er på 5 år eller mere eller som følge af risiko for undvi-

gelse, kriminalitet eller groft disciplinært forhold, jf. § 22, stk. 2 og 4.

Der kan også forekomme situationer, hvor placering i arresthus eller lukket

fængsel kan ske under henvisning til risikoen for overgreb på medindsatte,

personale eller andre i institutionen. Som det fremgår af pkt. 2.1.3, omfat-

ter udtrykket »overgreb« ikke alene fysiske overgreb eller trusler herom,

men også f.eks. økonomisk udnyttelse og overgreb på medindsattes hand-

lefrihed. Påvirkning af andre indsattes holdninger og synspunkter gennem

radikaliserende udtalelser og adfærd kan dog ikke i sig selv antages at væ-

re omfattet af bestemmelserne, ligesom en risiko for fremtidig kriminalitet

uden for institutionen heller ikke er omfattet af de gældende bestemmelser.

En almindelig adgang til at placere radikaliserede og ekstremistiske indsat-

te ud fra en konkret vurdering af, hvad der vil være det mest hensigtsmæs-

sige afsoningssted, vil således forudsætte en udvidelse af adgangen til at

placere disse indsatte i lukkede fængsler og arresthuse og til at fravige

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

nærhedsprincippet ved valg af afsoningsinstitution i lighed med den ord-

ning, der gælder for negativt stærke indsatte.

Gennemførelse af en sådan ændring vil også give mulighed for anvendelse

af sektionering, f.eks. ved brug af mindre afdelinger i arresthuse eller luk-

kede fængsler, hvor radikaliserede og ekstremistiske indsatte kan placeres

sammen med indsatte, der ikke vurderes at være i risiko for at blive radika-

liserede.

De indsatte på de enkelte afdelinger vil herefter kunne holdes afsondret fra

institutionens øvrige indsatte, og der kan tages højde for risikoen for radi-

kalisering ved sammensætningen af personerne på afdelingen. Herved kan

mulighederne for at anspore andre til voldelig ekstremisme begrænses.

På mindre afdelinger vil kontrollen desuden kunne styrkes, samtidig med

at der vil være bedre muligheder for at iværksætte en målrettet motivati-

ons- og exitindsats i forhold til de indsatte, der måtte have et reelt ønske

om at forlade de ekstremistiske miljøer.

Afgørelser om placering af dømte vil efter Justitsministeriets opfattelse

have en så indgribende karakter, at der bør være adgang til at klage. Det

forudsættes derfor, at afgørelser om placering af radikaliserede og ekstre-

mistiske indsatte vil kunne påklages i lighed med, hvad der gælder for ne-

gativt stærke indsatte.

Hvis de radikaliserende indsatte holdes ude af de almindelige afdelinger,

vil der kun være et begrænset behov for at iværksætte særlige foranstalt-

ninger i forhold til de indsatte, der ikke aktivt søger at radikalisere andre,

men som alene vurderes selv at være i risiko for at blive radikaliseret. Un-

der disse omstændigheder vil der således kun være begrænset risiko for, at

indsatte i risikogruppen skulle blive eksponeret for radikaliserende påvirk-

ning under ophold på de almindelige afdelinger. Dog kan det eventuelt væ-

re relevant at iværksætte tiltag af mere pædagogisk karakter i forhold til

denne persongruppe. I den forbindelse er det allerede efter de gældende

regler muligt at fravige nærhedsprincippet ved placeringen af de indsatte,

hvis det sker for at yde de pågældende pædagogisk, lægelig eller anden

særlig bistand. Der er på den baggrund ikke behov for at indføre særlige

regler om placeringen af de indsatte, der alene vurderes at være modtageli-

ge for radikaliserende påvirkning fra andre.

For så vidt angår varetægtsarrestanter giver de gældende regler i retspleje-

loven og varetægtsbekendtgørelsen bl.a. mulighed for placering i et be-

stemt varetægtsfængsel af sikkerhedsmæssige hensyn eller som følge af

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

andre særlige omstændigheder. Ligeledes kan varetægtsarrestanters ad-

gang til fællesskab – ud over hvad der følger af selve varetægtsfængslin-

gen – begrænses efter de samme regler, der gælder for afsonere. Der vur-

deres derfor ikke at være behov for ændringer af reglerne om placering el-

ler fællesskab for varetægtsarrestanter.

2.3. Den foreslåede ordning

En effektiv indsats mod radikalisering i fængsler og arresthuse kræver ef-

ter Justitsministeriets opfattelse, at der skabes bedre muligheder for at pla-

cere radikaliserede og ekstremistiske indsatte efter en konkret vurdering,

hvor det nøje overvejes, hvilke indsatte de placeres sammen med.

Indsatte, der forsøger at radikalisere andre, bør således kunne placeres på

en sådan måde, at deres muligheder for at anspore eller opildne andre til

voldelig ekstremisme begrænses mest muligt.

Justitsministeriet finder således, at hensynet til at forebygge radikalisering

og ekstremisme – og i yderste konsekvens terrorhandlinger – med stor

vægt taler for, at der indføres en adgang til at placere radikaliserede og

ekstremistiske indsatte i bestemte institutioner eller afdelinger efter en

konkret vurdering i lighed med den ordning, der gælder for negativt stærke

indsatte.

Det bør således ikke være afgørende for handlemulighederne, om der er ri-

siko for overgreb på andre i institutionen, eller om risikoen er knyttet til

mulige ekstremistiske handlinger uden for institutionen.

På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at straffuldbyrdelses-

lovens bestemmelser om anbringelse og overførsel af hensyn til forebyg-

gelse af overgreb på medindsatte, personale og andre i institutionen, bør

udvides, således at anbringelse eller overførsel også kan ske som led i kri-

minalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme.

Der sigtes i den forbindelse navnlig til indsatsen over for personer, der selv

søger at fremme radikale og ekstremistiske synspunkter ved brug af ulov-

lige midler, herunder personer dømt for terrorhandlinger, og til personer,

der aktivt søger at anspore eller opildne andre til voldelig ekstremisme el-

ler at rekruttere andre til ekstremistiske miljøer, der erfaringsmæssigt støt-

ter voldelig ekstremisme.

Til forskel fra de negativt stærke indsatte udgør de radikaliserede og eks-

tremistiske indsatte ikke en klart definerbar gruppe, hvorfor det i hvert en-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

kelt tilfælde vil være nødvendigt at vurdere, om der er behov for at tage

særlige forholdsregler som følge af den indsattes radikaliserende adfærd.

Hvorvidt en given adfærd må betragtes som udtryk for radikalisering eller

ekstremisme, må således afgøres konkret ud fra en samlet vurdering af de

tilgængelige oplysninger om den pågældende. I denne vurdering kan bl.a.

indgå oplysninger om den pådømte kriminalitet og kriminalforsorgens eg-

ne observationer under afsoning eller varetægtsfængsling, herunder obser-

vationer relateret til den indsattes adfærd, udtalelser, brug af litteratur, ef-

fekter, symboler og besøgende. Også oplysninger modtaget fra andre

myndigheder vil kunne inddrages i vurderingen.

Det må endvidere overvejes i hvert enkelt tilfælde, om formålet med an-

bringelsen eller overførslen vil kunne tilgodeses ved mindre indgribende

foranstaltninger. Eksempelvis vil der ikke være grundlag for at placere en

indsat i et arresthus, hvis formålet kan opnås ved iværksættelse af en mål-

rettet motivationsindsats i et fængsel.

Det foreslås på den baggrund, at straffuldbyrdelseslovens bestemmelser

om anbringelse og overførsel af dømte ændres, således at der generelt er

mulighed for at placere radikaliserede og ekstremistiske personer i den in-

stitution, der konkret anses for at være det mest hensigtsmæssige afso-

ningssted.

Det foreslås således, at straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 3, nr. 1, og § 28,

stk. 1, nr. 1, ændres, således at anbringelse i arresthus eller efterfølgende

overførsel til arresthus både kan ske, hvis det må anses for nødvendigt for

at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen,

og hvis det må anses for nødvendigt som led i kriminalforsorgens indsats

mod radikalisering og ekstremisme.

Det foreslås endvidere, at straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 3, og § 25,

stk. 2, ændres, således at anbringelse i lukket fængsel eller efterfølgende

overførsel fra åbent til lukket fængsel både kan ske, hvis det må anses for

nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre

i institutionen, og hvis det må anses for nødvendigt som led i kriminalfor-

sorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme.

Herudover foreslås det, at straffuldbyrdelseslovens § 23, stk. 2, nr. 5, æn-

dres, således at nærhedsprincippet både kan fraviges, hvis det sker for at

forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen,

og hvis det sker som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering

og ekstremisme.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

Det foreslås desuden, at straffuldbyrdelseslovens § 26, stk. 1, nr. 4, æn-

dres, således at overførsel mellem ensartede institutioner både kan ske for

at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen

og som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremis-

me.

Herudover foreslås det, at straffuldbyrdelseslovens § 27, stk. 2, nr. 2, æn-

dres, således at overførsel fra et arresthus til et fængsel både kan ske for at

forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen og

som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1-4.

2.4. Forholdet til internationale konventioner

De foreslåede bestemmelser om anbringelse og overførsel af radikaliserede

og ekstremistiske indsatte indebærer en udvidelse af adgangen til at place-

re disse persongrupper i bestemte afsoningsinstitutioner, hvis det må anses

for nødvendigt som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og

ekstremisme. Bestemmelserne vil i nogle situationer give mulighed for at

pålægge disse persongrupper at afsone deres straf under mere restriktive

forhold end andre indsatte.

Bestemmelserne kan principielt finde anvendelse på alle indsatte, uanset

hvilken religiøs og/eller politisk overbevisning, der ligger til grund for de

pågældendes radikale og ekstremistiske adfærd. I praksis må det imidlertid

antages, at bestemmelserne navnlig vil blive anvendt i forhold til personer

fra det militant islamistiske miljø, hvorfor indførelse af bestemmelserne

potentielt kan rejse spørgsmål om forskelsbehandling.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) indeholder i ar-

tikel 14 et forbud mod

forskelsbehandling i relation til de rettigheder og fri-

heder, der er anerkendt i de øvrige bestemmelser i konventionen. Det følger

således af bestemmelsen, at nydelsen

af disse rettigheder og friheder skal

sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk el-

ler anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et

nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller andet forhold.

Forholdene under frihedsberøvelse må efter Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstols praksis anses for omfattet af anvendelsesområdet for

konventionens artikel 3, som indeholder et forbud mod tortur og umenne-

skelig eller nedværdigende behandling eller straf. Der kan i den forbindel-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

se f.eks. henvises til Menneskerettighedsdomstolens dom af 7. januar 2010

i sag nr. 24407/04, Onoufriou mod Cypern.

Ved vurderingen af, om en person har været udsat for forskelsbehandling i

strid med artikel 14, tager Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i

sin retspraksis udgangspunkt i, om andre personer, der befinder sig i en

lignende eller sammenlignelig situation, nyder en mere fordelagtig be-

handling. Hvis der ikke er tale om sammenlignelige situationer, vil der al-

lerede af den grund ikke være tale om forskelsbehandling i strid med arti-

kel 14. Hvis der er tale om sammenlignelige situationer, vil Menneskeret-

tighedsdomstolen lægge vægt på, om der er en objektiv og rimelig begrun-

delse for forskelsbehandlingen, jf. f.eks. Menneskerettighedsdomstolens

dom af 14. juli 2014 i sag nr. 37359/09, Hämäläinen mod Finland, præmis

108.

Det følger herudover af artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og po-

litiske rettigheder, at alle mennesker er lige for loven og er berettigede til

lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling, samt at loven

skal forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle ligelig og effektiv be-

skyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder race, hudfar-

ve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social

herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling.

Det følger af praksis fra FN’s Menneskerettighedskomité, at ikke enhver

forskelsbehandling vil udgøre diskrimination i henhold til artikel 26. Der

vil således ikke være tale om diskrimination i strid med artikel 26, hvis kri-

terierne for forskelsbehandlingen er objektive og rimelige, og formålet

med forskelsbehandlingen er berettiget i henhold til konventionen, jf.

f.eks. komitéens udtalelse af 27. juli 2009 i sag nr. 1493/2006, Rosalind

Williams Lecraft mod Spanien, præmis 7.4.

Formålet med de foreslåede bestemmelser er at forebygge radikalisering i

fængslerne med henblik på at begrænse risikoen for terrorisme.

De foreslåede bestemmelser indebærer bl.a., at dømte vil kunne placeres i

arresthus eller lukket fængsel, hvis det må anses for nødvendigt som led i

kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme. Heri ligger,

at den pågældende placering konkret skal være nødvendig som følge af

den dømtes radikaliserende adfærd, og at placeringen skal være egnet til at

begrænse risikoen for påvirkning af andre til voldelig ekstremisme.

Herudover forudsættes det, at det i hvert enkelt tilfælde overvejes, om må-

let kan opnås ved mindre indgribende midler. Eksempelvis vil der ikke væ-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

re grundlag for overførsel fra åbent til lukket fængsel, hvis hensynet til at

undgå radikalisering af andre kan tilgodeses ved overførsel til et andet

åbent fængsel.

På den baggrund finder Justitsministeriet ikke, at de foreslåede bestemmel-

ser vil indebære diskrimination i henhold til EMRK artikel 14, jf. artikel 3,

eller FN-konventionens artikel 26.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for stat, regioner eller kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 3. november 2015 til den 1.

december 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Dan-

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Da-

tatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsor-

gen, Foreningen af Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og øko-

nomichefer, Foreningen af Fængselspræster, Foreningen af Socialchefer,

Foreningen af Offentlige Anklagere, Fængselsforbundet i Danmark, HK

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen,

Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgens lokale

præsteforening, Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen KRIM,

Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, Politiforbun-

det i Danmark, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rådet for

Socialt Udsatte og Socialpædagogernes Landsforbund.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/

Mindreudgifter

Ingen

Negative konse-

kvenser/

Merudgifter

Ingen

Økonomiske konse-

kvenser for stat,

kommuner og regi-

oner

Administrative kon-

sekvenser for stat,

kommuner og regi-

oner

Økonomiske konse-

kvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon-

sekvenser for er-

hvervslivet

Miljømæssige kon-

sekvenser

Administrative kon-

sekvenser for bor-

gerne

Forholdet til EU-

retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige

aspekter

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Straffuldbyrdelsesloven bygger på et grundlæggende princip om, at fri-

hedsberøvelse ikke må være mere indgribende, end formålet tilsiger.

I overensstemmelse hermed er udgangspunktet, at fængselsstraf afsones i

fængsel frem for arresthus, jf. lovens § 21, stk. 1, og § 27, stk. 1, ligesom

afsoning sker i åbent fængsel frem for lukket fængsel, jf. § 22, stk. 1, og §

24, stk. 1, nr. 1 og 2. Endvidere skal afsoning så vidt muligt ske i nærhe-

den af den dømtes hjemsted, jf. § 23, stk. 1.

De ovennævnte hovedregler kan fraviges i nærmere opregnede tilfælde.

Efter de gældende regler i straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 3, nr. 1, og §

22, stk. 3, kan dømte personer anbringes i arresthus eller lukket fængsel,

hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsat-

te, personale eller andre i institutionen.

Tilsvarende følger det af de gældende regler i straffuldbyrdelseslovens §

25, stk. 2, og § 28, stk. 1, nr. 1, at indsatte kan overføres til lukket fængsel

eller arresthus, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb

på medindsatte, personale eller andre i institutionen.

Herudover kan nærhedsprincippet efter de gældende regler i straffuldbyr-

delseslovens § 23, stk. 2, nr. 5, fraviges, og der kan ske overførsel mellem

ensartede institutioner efter de gældende regler i § 26, stk. 1, nr. 4, hvis det

sker for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i insti-

tutionen.

De foreslåede ændringer af § 21, stk. 3, nr. 1, § 22, stk. 3, § 25, stk. 2, og §

28, stk. 1, nr. 1, udvider adgangen til anbringelse i eller overførsel til ar-

resthus eller lukket fængsel, således at dette også kan ske, hvis det må an-

ses for nødvendigt som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering

og ekstremisme. Heri ligger, at den pågældende placering konkret skal væ-

re nødvendig som følge af den dømtes radikaliserende adfærd, og at place-

ringen skal være egnet til at begrænse risikoen for påvirkning af andre til

voldelig ekstremisme.

De foreslåede ændringer af § 23, stk. 2, nr. 5, og § 26, stk. 1, nr. 4, udvider

desuden adgangen til at fravige nærhedsprincippet og til at gennemføre

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

overførsel mellem ensartede institutioner, således at der yderligere er mu-

lighed for dette, hvis det sker som led i kriminalforsorgens indsats mod ra-

dikalisering og ekstremisme.

Der henvises til pkt. 2.1.1, 2.1.3, 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i straffuldbyrdelseslovens § 27, stk. 2, nr. 2, kan

en indsat overføres fra et arresthus til et fængsel for at forebygge overgreb

på medindsatte, personale eller andre i institutionen.

Den foreslåede ændring af § 27, stk. 2, nr. 2, indebærer, at overførsel fra

arresthus til fængsel ligeledes kan ske som led i kriminalforsorgens indsats

mod radikalisering og ekstremisme.

Der henvises til pkt. 2.1.1, 2.1.3, 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den [1. marts 2016].

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde og indebæ-

rer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved

kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de æn-

dringer, som de færøske forhold tilsiger.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 15.

maj 2012, som senest ændret ved §

2 i lov nr. 152 af 18. februar 2015,

foretages følgende ændringer:

§1

§ 21.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Fængselsstraf kan endvi-

dere fuldbyrdes i arresthus, hvis

1) det må anses for nødvendigt

for at forebygge overgreb på med-

indsatte, personale eller andre i in-

stitutionen,

2-4) ---

Stk. 4.

---

§ 21, stk. 3, nr. 1, § 22, stk. 3,

§ 23, stk. 2, nr. 5, § 25, stk. 2, § 26,

stk. 1, nr. 4,

§ 28, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »institutionen«: »el-

ler som led i kriminalforsorgens

indsats mod radikalisering og eks-

tremisme«.

§ 22.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Fuldbyrdelse af straf i

fængsel kan ske i lukket fængsel,

hvis det må anses for nødvendigt

for at forebygge overgreb på med-

indsatte, personale eller andre i in-

stitutionen.

Stk. 4-6.

---

§ 23.

---

Stk. 2.

Reglerne i stk. 1, 1. pkt.,

kan fraviges

1-4) ---

5) for at forebygge overgreb på

medindsatte, personale eller andre

§ 21, stk. 3, nr. 1, § 22, stk. 3, §

23, stk. 2, nr. 5, § 25, stk. 2, § 26,

stk. 1, nr. 4,

§ 28, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »institutionen«: »el-

ler som led i kriminalforsorgens

indsats mod radikalisering og eks-

tremisme«.

§ 21, stk. 3, nr. 1, § 22, stk. 3, §

23, stk. 2, nr. 5, § 25, stk. 2, § 26,

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

i institutionen,

6-9) ---

stk. 1, nr. 4,

§ 28, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »institutionen«: »el-

ler som led i kriminalforsorgens

indsats mod radikalisering og eks-

tremisme«.

§ 25.

---

Stk. 2.

En indsat i et åbent fæng-

sel kan endvidere overføres til luk-

ket fængsel, hvis det må anses for

nødvendigt for at forebygge over-

greb på medindsatte, personale el-

ler andre i institutionen.

Stk. 3-6.

---

§ 26.

En indsat kan overføres

mellem åbne fængsler, mellem

lukkede fængsler eller mellem ar-

resthuse

1-3) ---

4) for at forebygge overgreb på

medindsatte, personale eller andre

i institutionen,

5-8) ---

Stk. 2.

---

§ 21, stk. 3, nr. 1, § 22, stk. 3, §

23, stk. 2, nr. 5, § 25, stk. 2, § 26,

stk. 1, nr. 4,

§ 28, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »institutionen«: »el-

ler som led i kriminalforsorgens

indsats mod radikalisering og eks-

tremisme«.

§ 21, stk. 3, nr. 1, § 22, stk. 3, §

23, stk. 2, nr. 5, § 25, stk. 2, § 26,

stk. 1, nr. 4,

§ 28, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »institutionen«: »el-

ler som led i kriminalforsorgens

indsats mod radikalisering og eks-

tremisme«.

§ 27.

---

Stk. 2.

En indsat i et arresthus

kan endvidere overføres til fængsel

1) af hensyn til den samlede udnyt-

telse af pladserne i kriminalforsor-

gens institutioner,

2) for at forebygge overgreb på

medindsatte, personale eller andre

i arresthuset eller

3) ---

Stk. 3.

---

§ 28.

En indsat i et fængsel kan

§ 27, stk. 2, nr. 2,

indsættes ef-

ter »arresthuset«: »eller som led i

kriminalforsorgens indsats mod

radikalisering og ekstremisme«.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven (sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte), fra justitsministeren

overføres til arresthus, hvis

1) det må anses for nødvendigt for

at forebygge overgreb på medind-

satte, personale eller andre i insti-

tutionen,

2-4) ---

Stk. 2-3.

---

§ 21, stk. 3, nr. 1, § 22, stk. 3,

§ 23, stk. 2, nr. 5, § 25, stk. 2, § 26,

stk. 1, nr. 4,

§ 28, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »institutionen«: »el-

ler som led i kriminalforsorgens

indsats mod radikalisering og eks-

tremisme«.

§2

Loven træder i kraft den [1. marts

2016].

§3

Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland, men kan ved konge-

lig anordning helt eller delvist sæt-

tes i kraft for Færøerne med de

ændringer, som de færøske forhold

tilsiger.