REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 48
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. oktober 2015

Straffuldbyrdelseskontoret

Pernille Bjørnholk

2015-1902-0230

1617969

Evaluering af indsatsen mod radikalisering

og ekstremisme i fængsler mv.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

1. Indledning

1.1.

Danmark har i de senere år stået over for en stigende terrortrussel fra

radikaliserede og ekstremistiske miljøer.

Dette kom på tragisk vis til udtryk ved angrebene i København den 14. og

15. februar 2015, hvor to civile blev dræbt, og flere betjente blev såret.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget

Sammen for fremtiden,

vil rege-

ringen styrke værnet mod terror og sætte ind over for truslen fra religiøs

radikalisering og ekstremisme.

Nærværende evaluering har til formål at identificere eventuelle udfordrin-

ger i forhold til indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler og

arresthuse samt at pege på konkrete initiativer, der kan være med til at

modvirke, at indsatte bliver radikaliseret eller på anden vis inspireret til

ekstremisme.

1.2.

I Danmark er der gennem flere år opbygget et solidt, tværsektorielt

samarbejde om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme på tværs af

myndigheder, herunder et tæt samarbejde mellem Udlændinge-, Integrati-

ons- og Boligministeriet (tidligere Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-

gration og Sociale Forhold, Justitsministeriet, Styrelsen for International

Rekruttering og Integration (tidligere Socialstyrelsen), Politiets Efterret-

ningstjeneste (PET), kriminalforsorgen, kommuner og politikredse.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration yder rådgivning på

strategisk niveau til landets kommuner og politikredse i forhold til tilrette-

læggelse og organisering af indsatser til forebyggelse af ekstremisme og

gennemfører længerevarende rådgivnings- og samarbejdsforløb med ud-

valgte kommuner, der oplever særlige problemer med ekstremisme. Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration er desuden ansvarlig for

udvikling af metoder i forebyggelsesindsatsen og arbejder generelt for at

styrke sociale indsatser målrettet unge, der har udfordringer med radikali-

sering og ekstremisme, så der bliver skabt en langsigtet og bæredygtig ef-

fekt i forebyggelsesarbejdet. I konkrete enkelt- og gruppesager, hvor der er

en bekymring for unge, som udviser tegn på radikalisering, tilbyder den

nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) under Social-

styrelsen rådgivning i forhold til udredning af den unges situation og be-

hov for støtte.

Forebyggelsescenteret i PET yder rådgivning om radikalisering med sær-

ligt fokus på voldelig ekstremisme og gennemfører forebyggende samtaler

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

med personer, der befinder sig i ekstremistiske miljøer. Desuden arbejder

PET gennem sin outreach-indsats med at inddrage lokalsamfunds- og ci-

vilsamfundsaktører i en forebyggende indsats.

En central del af den danske forebyggelsesindsats løftes af kommunale

fagpersoner og politi som led i det generelle kriminalitetsforebyggende ar-

bejde. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme blandt børn og unge

varetages af det kriminalpræventive samarbejde mellem skole, sociale

myndigheder og politi – det såkaldte

SSP-samarbejde.

I landets kommuner

er udvalgte medarbejdere fra politi og kommune opkvalificerede inden for

ekstremisme og radikalisering. Landet over er der oprettet regionale net-

værk mellem disse SSP-ressourcepersoner – nogle steder benævnt Info-

huse – hvor lokale myndighedspersoner kan få rådgivning om forebyggel-

se af radikalisering og ekstremisme.

Der er endvidere sket opkvalificering af medarbejdere i psykiatrien, de so-

ciale myndigheder og politiet – det såkaldte

PSP-samarbejde

– der har til

formål at forebygge kriminalitet blandt udsatte borgere med psykiske van-

skeligheder. Opkvalificeringen har til formål at sætte medarbejderne bedre

i stand til at gribe ind, hvis en borger viser tegn på radikalisering.

Der ydes desuden en stor indsats inden for det såkaldte

KSP-samarbejde

mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet. Formålet

med dette samarbejde er at skabe en koordineret indsats over for personer,

der løslades fra fængsel mv., med henblik på at sikre, at disse personer

hjælpes videre på den rigtige måde, og for at forebygge tilbagefald til ny

kriminalitet.

Forebyggelsesindsatsen i Danmark sker i tæt samarbejde med internationa-

le samarbejdspartnere. Danmark har i en årrække deltaget i det internatio-

nale arbejde med at forebygge ekstremisme og terrorisme, bl.a. via indsat-

ser, der skal fremme demokrati og respekt for menneskerettigheder i tred-

jelande. Udenrigsministeriet koordinerer arbejdet med at opbygge kapaci-

tet hos vores partnerlande.

1.3.

Med satspuljeaftalen fra januar 2015 har et bredt flertal af Folketingets

partier afsat 60,9 mio. kr. til at styrke indsatsen mod radikalisering og eks-

tremisme, navnlig gennem forebyggelse af radikalisering blandt unge og

hjælp til personer, der ønsker at komme ud af ekstremistiske netværk.

1.4.

Formålet med denne evaluering er at sikre, at myndighedsindsatsen

over for radikalisering og ekstremisme i fængsler mv. er bedst muligt gea-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

ret til at opdage tegn på radikalisering og ekstremisme hos indsatte i

fængsler og arresthuse og sætte ind med hensigtsmæssige tiltag.

Evalueringen er udarbejdet af Justitsministeriet med bidrag fra Udlændin-

ge-, Integrations- og Boligministeriet og Social- og Indenrigsministeriet

(tidligere Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale for-

hold), Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Kirkeministe-

riet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvoka-

ten, Rigspolitiet og PET. Endvidere har Justitsministeriet inddraget repræ-

sentanter fra Fængselsforbundet og Kriminalforsorgsforeningen i arbejdet

med evalueringen.

Til brug for evalueringen har Justitsministeriet kortlagt den eksisterende

indsats mod radikalisering og ekstremisme i fængsler, arresthuse og sikre-

de institutioner. Kortlægningen er udarbejdet som et bilag til evalueringen.

Kortlægningen er opbygget med udgangspunkt i de tre faser, hvor myn-

dighederne har mulighed for at sætte ind over for radikalisering og ekstre-

misme i fængsler mv.:

i forbindelse med indsættelse, under indsættelse

i forbindelse med løsladelse.

Kortlægningen indeholder tillige en beskri-

velse af

indsatsen i de sikrede institutioner,

hvor unge under 18 år kan an-

bringes som alternativ til anbringelse i fængsler mv.

På baggrund af kortlægningen har Justitsministeriet i samarbejde med de

nævnte parter identificeret en række nye initiativer, der kan styrke indsat-

sen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv.

Evalueringens pkt. 2 indeholder nogle overvejelser om begreberne radika-

lisering og ekstremisme og om de overordnede temaer for indsatsen mod

radikalisering og ekstremisme i fængsler mv. Pkt. 3 indeholder en evalue-

ring af den eksisterende indsats og forslag til en række konkrete initiativer

for at styrke indsatsen inden for følgende temaer:



Myndighedssamarbejde og udveksling af oplysninger

Tiltag rettet mod den enkelte indsatte

Religiøse forkynderes rolle

Modvirkning af subkulturer

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

2. Kort om radikalisering og ekstremisme

2.1. Truslen fra radikalisering og ekstremisme

PETs Center for Terroranalyse (CTA) har i en trusselsvurdering af 18.

marts 2015 – bl.a. under henvisning til terrorangrebene i København den

14. og 15. februar 2015 – vurderet, at terrortruslen mod Danmark er alvor-

lig.

CTA vurderer i den forbindelse, at der udgår en terrortrussel fra personer,

der færdes i militant islamistiske miljøer, og at personer, der påvirkes af

militant islamistisk propaganda, og som samtidig har forbindelser til kri-

minelle miljøer med en høj grad af voldsparathed, kan være af stigende be-

tydning for terrortruslen.

CTA vurderer endvidere, at hjemvendte fra konflikten i Syrien og i Irak

udgør en særlig terrortrussel mod Danmark i kraft af de færdigheder, de

kan have opnået, samt at der i Danmark eksisterer kapacitet til med lettil-

gængelige våben at foretage terrorangreb, der kan gennemføres efter kort

planlægning.

CTA vurderer herudover, at den aktuelle militant islamistiske propaganda

kan påvirke personer til at gennemføre angreb mod symbolmål såsom per-

soner, institutioner og begivenheder, der opfattes som krænkende for is-

lam, jødiske mål, forsvars- og sikkerhedsmyndigheder eller andre myndig-

heder/myndighedspersoner samt ubeskyttede civile mål.

CTA vurderer desuden, at militant islamistisk propaganda især kan have

en radikaliserende effekt på socialt marginaliserede unge, der søger en

identitet, og at visse gruppefællesskaber kan virke særligt fremmende for

radikalisering, herunder fællesskaber i fængsler.

2.2. Definitioner på radikalisering og ekstremisme

Begreberne radikalisering og ekstremisme er vanskelige at definere kort og

entydigt. I denne evaluering er der taget udgangspunkt i de definitioner af

begreberne, som er benyttet i den tidligere regerings handlingsplan om fo-

rebyggelse af radikalisering og ekstremisme (september 2014).

I handlingsplanen defineres

radikalisering

ekstremisme

således (side 5):

Radikalisering

En proces, som kan foregå på forskellige måder, og som kan ske over en relativt kort

tidsperiode, men også over længere tid. Der er ingen simple årsagssammenhænge, og

radikaliseringen kan igangsættes på baggrund af mange forskellige faktorer og have

forskellige endemål. Radikaliseringen kan komme til udtryk ved en støtte til radikale

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

synspunkter eller ekstremistisk ideologi og kan også medføre accept af brugen af vold

eller andre ulovlige midler for at opnå et politisk/religiøst mål.

Ekstremisme

Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller sam-

fundsforhold ses som truende. Intolerance og manglende respekt for andre menne-

skers synspunkter, frihed og rettigheder. Afvisning af grundlæggende demokratiske

værdier og normer eller manglende accept af demokratiske beslutningsprocesser. An-

vendelse af ulovlige og eventuelt voldelige metoder for at opnå et politisk/religiøst

ideologisk mål.

Som det fremgår, er definitionerne meget brede, og de vil både kunne an-

vendes i forhold til personer, der alene har radikale og ekstremistiske

holdninger, men som ikke nødvendigvis søger at fremme disse gennem

ulovlige midler, og i forhold til personer, der søger at fremme radikale og

ekstreme holdninger gennem vold eller andre ulovlige midler.

2.3. Generelle udfordringer

Fraværet af klare og entydige definitioner af radikalisering og ekstremisme

sammenholdt med det forhold, at gruppen af radikaliserede og ekstremisti-

ske personer også rummer personer, der ikke har til hensigt at fremme de-

res holdninger gennem ulovlige midler, indebærer en række udfordringer.

Udfordringerne består bl.a. i, at det kan være vanskeligt for myndigheder-

ne at opdage tegn på radikalisering og ekstremisme. Eksempelvis er det

ikke ualmindeligt, at indsættelse i fængsler eller arresthuse i sig selv med-

fører en mere intensiv religionsudøvelse hos nogle indsatte, hvilket kan

forveksles med tegn på radikalisering. Samtidig kan det være vanskeligt at

vurdere, om en person, der har ekstreme holdninger, også har til hensigt at

gennemføre disse holdninger med ulovlige midler.

Dertil kommer, at radikaliserede og ekstremistiske miljøer er kendetegnet

ved en stor lukkethed, og at personer fra sådanne miljøer i visse tilfælde

forsøger at skjule deres holdninger.

Selv om myndighederne har stor fokus på radikalisering og ekstremisme,

vil der være grænsetilfælde, ligesom det – realistisk set – ikke vil være mu-

ligt for myndighederne at opdage alle sådanne personer. Dette gør sig også

gældende i relation til indsatte i fængsler mv.

2.4. Udfordringer i fængsler mv.

Erfaringerne fra Danmark og andre lande viser, at der er udfordringer med

radikalisering og ekstremisme i fængsler mv. Det gælder bl.a. i forhold til

indsatte, der er sigtet eller dømt for terrorisme eller andre ekstremistisk

motiverede forbrydelser. Også indsatte, der ikke er sigtet eller dømt for så-

danne forbrydelser, kan imidlertid være radikaliserede eller ekstremistiske.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Samtidig findes der indsatte, som er i risiko for at blive radikaliseret, fordi

de bl.a. søger identitet og fællesskaber.

Dette indebærer bl.a. en risiko for, at de radikaliserede og ekstremistiske

kræfter i fængslerne påvirker hinanden og deres medindsatte i en endnu

mere radikaliseret retning. Samtidig er der en risiko for, at kriminelle mil-

jøer, der bl.a. kan være kendetegnet ved øget voldsparathed og adgang til

våben, sammenblandes med de ekstremistiske miljøer, hvilket kan indebæ-

re en øget risiko for terrorisme mv.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

3. Evaluering og konkrete initiativer

Denne evaluering skal danne grundlag for at iværksætte nye initiativer, der

skal modvirke, at indsatte bliver radikaliseret eller på anden vis inspireret

til ekstremisme i fængsler og arresthuse.

Indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv. og de foreslå-

ede initiativer er i det følgende opdelt i fire overordnede temaer:



Myndighedssamarbejde og udveksling af oplysninger.

Der er behov

for et stærkt myndighedssamarbejde, hvor myndighederne udveksler

oplysninger om personer, der udviser tegn på radikalisering og eks-

tremisme (initiativ nr. 1-4) (pkt. 3.1).



Tiltag rettet mod den enkelte indsatte.

Der er behov for efter en

konkret vurdering at iværksætte relevante socialfaglige og/eller

tvangsmæssige tiltag over for indsatte, der udviser tegn på radikali-

sering og ekstremisme (initiativ nr. 5-7) (pkt. 3.2).



Religiøse forkynderes rolle.

Der er behov for at fastholde fokus på

de religiøse forkynderes rolle i forhold til forebyggelse af radikalise-

ring og ekstremisme i fængsler (initiativ nr. 8) (pkt. 3.3).



Modvirkning af subkulturer.

Der er behov for at modvirke subkul-

turer i fængsler mv., herunder ved at placere radikaliserede og eks-

tremistiske indsatte på en sådan måde, at påvirkningsrisikoen for

medindsatte minimeres (initiativ nr. 9-10) (pkt. 3.4).

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

3.1. Myndighedssamarbejde og udveksling af oplysninger

Der er behov for et stærkt myndighedssamarbejde, hvor myndighederne udveksler op-

lysninger om personer, der har udvist tegn på radikalisering og ekstremisme.

3.1.1.

En række myndigheder er involveret i indsatsen mod radikalisering

og ekstremisme, og flere myndigheder kan derfor ligge inde med oplys-

ninger om en person, der udviser tegn på radikalisering og ekstremisme.

Eksempelvis vil politikredse, Politiets Efterretningstjeneste (PET), regio-

ner og kommuner i visse tilfælde være i besiddelse af oplysninger om tegn

på radikalisering og ekstremisme hos en person, der skal indsættes som af-

soner eller arrestant i en af kriminalforsorgens institutioner.

Tilsvarende vil kriminalforsorgen i forbindelse med afsoning kunne få

kendskab til forhold omkring en afsoner eller arrestant, der vil være rele-

vante for andre myndigheder i forbindelse med indsatsen over for den på-

gældende efter løsladelse.

3.1.2.

Der er allerede indført en række procedurer for at sikre et tæt myn-

dighedssamarbejde omkring udveksling af oplysninger.

Kriminalforsorgen og PET har etableret en særlig indberetningsordning,

der i hovedtræk indebærer, at kriminalforsorgens institutioner – via Direk-

toratet for Kriminalforsorgen – afgiver indberetning til PET om indsatte,

der udviser tegn på radikalisering og ekstremisme under afsoning eller va-

retægtsfængsling. Oplysningerne kan bl.a. vedrøre den indsattes adfærd,

udtalelser, litteratur, effekter, symboler og besøgende.

Proceduren for indberetning af bekymringstegn blev ændret umiddelbart

efter angrebene i København i februar 2015, således at

alle

indberetninger

fra institutionerne nu skal videresendes til PET. Der henvises til pkt. 2.2 i

kortlægningen.

I forlængelse af et møde med PET i juli 2015 har kriminalforsorgen desu-

den opdateret de interne procedurer samt indført nye foreløbige procedurer

om orientering af PET i forbindelse med løsladelse af indberettede perso-

ner.

Ved varetægtsfængsling eller indsættelse til afsoning i kriminalforsorgens

institutioner afleverer politiet en følgeseddel eller et anmeldelsesskema til

kriminalforsorgen. På disse skemaer noteres bl.a. en række personlige data

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

om arrestanten eller afsoneren, men oplysninger om tegn på radikalisering

eller ekstremisme videregives ikke i praksis i denne sammenhæng.

3.1.3.

Adgangen for en forvaltningsmyndighed til at videregive oplysnin-

ger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyn-

dighed reguleres af persondatalovens regler, uanset om videregivelsen sker

manuelt eller elektronisk, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1. Der henvises

til pkt. 1.1.1 i kortlægningen.

Som nærmere beskrevet det nævnte sted i kortlægningen regulerer person-

dataloven myndighedernes mulighed for at videregive oplysninger til an-

dre forvaltningsmyndigheder om bl.a. racemæssig eller etnisk baggrund,

politisk eller religiøs overbevisning samt oplysninger om strafbare forhold

og væsentlige sociale problemer.

Persondataloven giver i vidt omfang myndigheder mulighed for at videre-

give de pågældende oplysninger, hvis det er nødvendigt til brug for en

myndigheds udførelse af sine opgaver. Der henvises til pkt. 1.1.1 i kort-

lægningen.

Persondataloven suppleres af forskellige regelsæt, der udvider henholdsvis

begrænser myndigheders adgang til at videregive oplysninger til andre

forvaltningsmyndigheder.

I relation til udveksling af oplysninger i samarbejdet mellem kriminalfor-

sorgen, de sociale myndigheder og politiet (KSP-samarbejdet) er det i

retsplejelovens § 115 fastsat, at myndighederne uden samtykke kan vide-

regive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, hvis det er

nødvendigt af hensyn til myndighedernes samarbejde om indsatsen over

for dømte, der løslades fra kriminalforsorgens institutioner, og dømte un-

der 18 år, der løslades fra institutioner uden for kriminalforsorgen. Der

henvises til pkt. 3.1.1 og 3.2.1 i kortlægningen.

I forhold til PET følger det af § 4 i PET-loven, at andre forvaltningsmyn-

digheder efter anmodning fra PET skal videregive oplysninger til PET,

hvis PET vurderer, at oplysningerne må antages at have betydning for va-

retagelsen af PETs opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 (forbrydelser mod statens

sikkerhed mv.). Der henvises til pkt. 2.4.2.3 i kortlægningen.

3.1.4.

Det har betydning for en vellykket indsats over for radikalisering, at

der er et velfungerende samarbejde mellem de involverede myndigheder,

såvel eksternt som internt. Et centralt element i samarbejdet består i ud-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

veksling af oplysninger mellem myndighederne, hvilket også er muligt in-

den for de gældende retlige rammer. I praksis udveksler myndighederne

således løbende oplysninger om mulig radikalisering mv. Kortlægningen

har dog vist, at reglerne om udveksling af oplysninger kan give anledning

til tvivl for praktikere, når konkrete oplysninger skal udveksles.

3.1.5.

I forhold til at styrke myndighedssamarbejdet omkring udveksling af

oplysninger kan der peges på følgende initiativer:

Initiativ nr. 1: Videregivelse af oplysninger om tegn på radikalisering

og ekstremisme til Direktoratet for Kriminalforsorgen i forbindelse

med indsættelse



Direktoratet for Kriminalforsorgen etablerer procedurer for indberet-

ning af oplysninger fra relevante myndigheder til kriminalforsorgen

om tegn på radikalisering og ekstremisme hos personer, der står for-

an indsættelse. Indberetningssystemet skal om muligt kunne inter-

agere med systemunderstøttelsen hos PET.

Initiativ nr. 2: Oprettelse af et elektronisk indberetningssystem

Som led i samarbejdet med PET har kriminalforsorgen etableret procedu-

rer for indberetning til centralt hold i Direktoratet for Kriminalforsorgen af

indsatte, der udviser tegn på radikalisering og ekstremisme. Alle indberet-

ninger skal sendes videre til PET.



Direktoratet for Kriminalforsorgen etablerer et elektronisk indberet-

ningssystem internt i kriminalforsorgen med henblik på at skabe en

let og ensartet praksis for disse indberetninger. Det elektroniske ind-

beretningssystem vil samtidig gøre det muligt at spore, hvordan der

er fulgt op på de enkelte indberetninger.



Kriminalforsorgens klientsystem opgraderes, så systemet i højere

grad kan håndtere oplysninger om radikalisering. Opgraderingen vil

bl.a. betyde, at der bliver muligt løbende at registrere oplysninger om

den enkelte indsattes adfærd, håndtere oplysninger fra mentorforløb,

motivationsarbejde, sikkerhedsmæssige indgreb og andre særlige

foranstaltninger, som er relevante for denne særlige gruppe indsatte.

Opgraderingen vil også forbedre mulighederne for at føre statistik

over udviklingen i antallet af radikaliserede og ekstremistiske indsat-

te, igangsatte initiativer mv.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Initiativ nr. 3: Udvidelse af KSP-samarbejdet (retsplejelovens § 115)

Der er med retsplejelovens § 115 etableret et mere systematiseret myndig-

hedssamarbejde (KSP-samarbejdet) mellem kriminalforsorgen, de sociale

myndigheder og politiet om koordinering af indsatsen over for dømte med

henblik på at imødegå ny kriminalitet. Samarbejdet indebærer bl.a., at der

regelmæssigt kan ske en hurtig og smidig udveksling af oplysninger mel-

lem de involverede myndigheder.

KSP-samarbejdet finder kun anvendelse på oplysninger om

dømte

perso-

ner, hvorimod oplysninger om

varetægtsfængslede

personer falder uden

for anvendelsesområde for retsplejelovens § 115 og i stedet reguleres af

persondataloven.

Som nævnt ovenfor under pkt. 3.1.4 har kortlægningen vist, at der er be-

hov for større klarhed over reglerne for videregivelse af oplysninger, så der

ikke opstår tvivl for praktikere, når konkrete oplysninger skal udveksles,

ligesom der skal være klare procedurer for udvekslingen.



Målgruppen for KSP-samarbejdet udvides til at omfatte såvel dømte

som varetægtsfængslede personer, der viser tegn på radikalisering og

ekstremisme. En sådan udvidelse vil kræve en ændring af bestem-

melsen i retsplejelovens § 115. Justitsministeriet vil fremsætte et lov-

forslag herom i den kommende folketingssamling.



Udvidelsen af retsplejelovens § 115 følges op med undervisningstil-

tag, idet Justitsministeriet etablerer et

vidensteam,

som sammen med

relevante personer fra f.eks. kriminalforsorgen og politiet kan bidra-

ge til at sikre, at praktikere på området har det fornødne kendskab til

mulighederne for at udveksle oplysninger. Dette vidensteam kan

f.eks. i forbindelse med besøg i kommuner og regioner rundt om i

landet redegøre for regelgrundlaget om udveksling af oplysninger,

gennemgå cases og hjælpe med at afklare de problemstillinger, der

viser sig i det praktiske arbejde.



Endvidere vil Rigspolitiet sammen med kriminalforsorgen og PET

etablere fælles procedurer for mere systematisk videregivelse af op-

lysninger til PET om løsladelse af radikaliserede og ekstremistiske

personer. Dette vil være en opgave for politi og anklagemyndighed,

når der er tale om løsladelse af varetægtsarrestanter, herunder orien-

tering inden for KSP samarbejdet. Når der er tale om løsladelse af

dømte efter afsoning, vil det være kriminalforsorgen, der orienterer

PET og andre relevante myndigheder. Kriminalforsorgen og PET har

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

i juli 2015 indgået aftale om nye foreløbige procedurer for sådanne

orienteringer.

Initiativ nr. 4: Styrket indsats i de sikrede institutioner uden for kri-

minalforsorgens regi

Unge under 18 år kan anbringes på sikrede institutioner af både strafferet-

lige og socialpædagogiske grunde. Opholdet på sikrede institutioner kan

bl.a. træde i stedet for varetægtsfængsling (varetægtssurrogat) og afsoning

af en dom eller kan ske som led i en idømt social foranstaltning (ungdoms-

sanktion). De sikrede institutioner ligger uden for kriminalforsorgens regi,

og institutionerne er derfor ikke omfattet af de procedurer, som gælder i

kriminalforsorgens regi, men tilsvarende problemstillinger kan gøre sig

gældende i forhold til de sikrede institutioner.

Der er derfor behov for øget fokus på identifikation og håndtering af tegn

på radikalisering og ekstremisme blandt unge på de sikrede institutioner.



Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil sikre et

øget fokus på radikalisering og ekstremisme blandt indsatte i de sik-

rede institutioner uden for kriminalforsorgens regi gennem uddan-

nelse af personalet. Justitsministeriets vidensteam (jf. initiativ 3) vil

desuden sætte fokus på videregivelse af oplysninger om tegn på ra-

dikalisering til relevante myndigheder og yde bistand i forhold til

reglerne herom.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

3.2. Initiativer rettet mod den enkelte indsatte

Der er behov for en målrettet indsats over for radikaliserende indsatte, både ved be-

grænsning af den enkeltes muligheder for at radikalisere andre og ved en styrkelse af

indsatsen for at hjælpe de indsatte til at forlade ekstremistiske miljøer (exit-indsatsen).

Når en person indsættes i et fængsel eller en anden institution under krimi-

nalforsorgen, giver det myndighederne mulighed for at iværksætte en ræk-

ke initiativer for at bringe den pågældende ud af kriminalitet.

Der kan for det første være tale om kontrolforanstaltninger, der iværksæt-

tes af ordens- og sikkerhedsmæssige grunde, bl.a. for at forhindre ny kri-

minalitet. I forhold til indsatte med tegn på radikaliseret og ekstremistisk

adfærd kan der f.eks. være behov for at begrænse deres muligheder for at

opfordre og påvirke andre indsatte til radikalisering og ekstremisme. Der

henvises til pkt. 2.3.3 i kortlægningen.

For det andet kan der være tale om tiltag, der skal støtte den indsatte til at

leve et almindeligt liv uden kriminalitet. Det kan f.eks. dreje sig om hjælp

til at forlade et ekstremistisk miljø, herunder etablering af et mentorforløb

eller iværksættelse af uddannelses-, beskæftigelses- eller behandlingsmæs-

sige tiltag.

Myndighedernes indsats må selvsagt afpasses i lyset af den indsattes for-

hold, herunder hvorvidt der er tale om en person, der alene har radikale og

ekstreme holdninger, men som ikke nødvendigvis søger at fremme disse

gennem ulovlige midler, eller om der er tale om en person, der søger at

fremme sine holdninger gennem ulovlige midler eller søger at påvirke an-

dre hertil.

3.2.1. Begrænsning af indsattes kontakt med omverdenen

3.2.1.1.

Frihedsberøvelse indebærer i sig selv en række begrænsninger i de

indsattes adgang til kontakt med omverdenen, da det selvsagt ikke er mu-

ligt at mødes eller tale med andre i samme omfang, som når man er på fri

fod.

Ud over de indskrænkninger, der følger af selve frihedsberøvelsen, kan

kriminalforsorgen yderligere iværksætte en række kontrolforanstaltninger

over for de indsatte, hvis det er nødvendigt af hensyn til orden og sikker-

hed.

Der kan bl.a. iværksættes brevkontrol (gennemlæsning af breve) og be-

søgskontrol (overværelse af besøg), og de indsatte kan om nødvendigt for-

bydes at modtage besøg af bestemte personer, fratages adgangen til at føre

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

telefonsamtaler eller udelukkes fra fællesskab med andre indsatte. Der

henvises til pkt. 2.3.3.3 i kortlægningen.

Herudover har indsatte i lukkede fængsler og arresthuse kun adgang til in-

ternettet via et sikret pc-netværk, som alene giver adgang til et begrænset

antal hjemmesider, der primært tjener uddannelsesmæssige formål.

I åbne fængsler kan indsatte, som deltager i uddannelse, få adgang til in-

ternet i skolen, ligesom de fleste åbne fængsler også har indført internetca-

fé-ordninger til fritidsbrug. Brugen overvåges af personalet, og de fleste

institutioner har desuden opsat begrænsninger for, hvilke sider der kan til-

gås i form af filterløsninger, der hindrer adgang til forskellige sociale me-

dier og til hjemmesider med eksplicit seksuelt eller voldeligt indhold. Kra-

vet om begrænsninger af internetadgangen er ikke reguleret centralt, og

derfor er der forskellige løsninger lokalt. Kriminalforsorgen er ved at gen-

nemføre en standardisering, således at alle åbne fængsler har den samme

filtrering.

Der er desuden generelt forbud mod mobiltelefoner i kriminalforsorgens

institutioner. Det gælder for indsatte i både arresthuse, lukkede og åbne

fængsler, at de ikke må medtage, besidde eller råde over mobiltelefoner el-

ler lignende kommunikationsudstyr. Overtrædelse af forbuddet kan i alle

institutionerne straffes disciplinært. For så vidt angår indsatte i lukkede

fængsler eller arresthuse følger det herudover af straffelovens § 124, stk. 4,

at uretmæssig besiddelse af mobiltelefon eller lignende kommunikations-

udstyr straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Der henvises til

pkt. 2.3.5 i kortlægningen.

3.2.1.2.

I praksis er det navnlig indsmugling af mobiltelefoner, der er en

udfordring for kriminalforsorgen, og der er derfor iværksat en række initia-

tiver for at forhindre indsmuglingen.

Der er opsat faste metaldetektorkarme i alle arresthuse og lukkede fængs-

ler, ligesom disse institutioner råder over håndholdte metaldetektorer.

Endvidere anvendes bagagescannere i de lukkede fængsler og enkelte store

arresthuse.

Herudover udfører kriminalforsorgens personale et stort antal visitationer

af indsatte, celler og opholdslokaler mv.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har desuden i de seneste år iværksat en

række initiativer for at intensivere kontrollen med mobiltelefoner i fængs-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

lerne, bl.a. gennem indkøb af flere håndholdte mobildetektorer og over-

dækning af gårdtursarealer.

3.2.1.3.

Overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner og lignende kom-

munikationsudstyr kan resultere i disciplinærstraf og almindelig straf, lige-

som telefonen naturligvis vil blive konfiskeret.

I de åbne fængsler anvendes disciplinærstraffe i form af advarsel, bøde og

strafcelle. Der er imidlertid betydelige variationer i brugen af de forskelli-

ge disciplinærstraffe fra institution til institution.

I arresthusene og de lukkede fængsler anvendes normalt strafcelle som di-

sciplinærstraf. Disciplinærstraffen udmåles som udgangspunkt til 5 dages

strafcelle i førstegangstilfælde, 7 dages strafcelle anden gang og 10 dages

strafcelle tredje gang. Herudover vil forholdet blive meldt til politiet, såle-

des at der ligeledes kan rejses tiltale i en straffesag (straffelovens § 124,

stk. 4). Straffen i sådanne sager fastsættes som udgangspunkt til 7 dages

fængsel i førstegangstilfælde.

I 2014 blev der konfiskeret 1.921 mobiltelefoner i kriminalforsorgen –

heraf blev 1.484 fundet på indsattes celler eller på områder, hvortil indsatte

havde adgang, mens 437 blev fundet på områder, hvortil indsatte ikke

havde haft adgang. Sidstnævnte kan eksempelvis være indkastede telefo-

ner, som inddrages ved kontroller inden gårdture. I de lukkede fængsler og

arresthusene blev der konfiskeret 1.192 mobiltelefoner, heraf blev 797

fundet på celler eller på områder, hvortil indsatte havde adgang, og 395 på

områder, hvortil indsatte ikke havde haft adgang.

Der blev samme år indgivet politianmeldelse i sager om frihedsberøvedes

uretmæssige besiddelse af mobiltelefoner i lukkede fængsler eller arresthu-

se i 742 tilfælde. Når antallet af indgivne anmeldelser ikke svarer fuld-

stændig til antallet af mobiltelefoner fundet i lukkede fængsler eller arrest-

huse på celler eller områder, hvortil indsatte havde adgang, kan det skyl-

des, at det ikke altid er muligt at pege på en bestemt gerningsmand.

3.2.1.4.

Antallet af konfiskerede mobiltelefoner viser, at indsatsen for at

holde mobiltelefoner ude af fængsler og arresthuse kan styrkes, og særligt

vil en styrket indsats over for indsmugling af mobiltelefoner i kriminalfor-

sorgens institutioner understøtte et mål om nultolerance over for ulovlige

genstande i fængslerne.

Mobiltelefoner – og navnlig nyere telefoner med internetadgang – kan be-

nyttes af radikaliserede og ekstremistiske indsatte til at tilgå ekstremistisk

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

propaganda på internettet, hvilket kan indebære en yderligere radikalise-

ring af de pågældende. Samtidig kan sådanne mobiltelefoner potentielt be-

nyttes til at udbrede radikale og ekstreme budskaber til omverdenen.

Indsmugling af mobiltelefoner kan i videre omfang end i dag vanskeliggø-

res ved at optimere adgangskontrollen i lukkede fængsler, herunder lukke-

de afdelinger i åbne fængsler, og i de to arresthuse, hvor der påtænkes

etableret sektionering, jf. initiativ nr. 9 nedenfor. Det vil kræve, at ad-

gangskontrollen i disse lokaliteter gennemføres uden undtagelse, og at alle

personer uanset ærinde og tidspunkt skal gå igennem adgangskontrollen.

Det vil således også gælde for kriminalforsorgens personale og andre med

ærinde i fængsler og arresthuse. Desuden bør forbud mod at medbringe

mobiltelefoner i lukkede fængsler og arresthuse i relation til alle personer

håndhæves uden mulighed for dispensation, herunder også i relation til

kriminalforsorgens personale.

3.2.1.5.

På den baggrund kan der peges på følgende initiativ:

Initiativ nr. 5: Øget indsats mod indsmugling af mobiltelefoner



Kriminalforsorgen iværksætter en øget indsats mod indsmugling af

mobiltelefoner ved at optimere adgangskontrollen i lukkede fængs-

ler, herunder lukkede afdelinger i åbne fængsler. Dette vil bl.a. ske

ved at skærpe adgangskontrollen til disse lokaliteter, herunder gen-

nem bygningsmæssige ændringer, ligesom der vil ske en opgradering

af det eksisterende materiel. Der vil endvidere blive afsat ekstra per-

sonaleressourcer til at udføre adgangskontrollen.



Kriminalforsorgen strømliner og følger op på anvendelsen af disci-

plinærstraffe for besiddelse af mobiltelefoner i de åbne fængsler med

henblik på at sikre, at der sættes effektivt ind med ensartede og hen-

sigtsmæssige reaktioner.

3.2.2. Exit-forløb og andre støtteforanstaltninger

3.2.2.1.

Ved indsættelse i kriminalforsorgens institutioner afdækkes den

indsattes sociale og personlige forhold med henblik på iværksættelse af re-

levante foranstaltninger for at støtte den pågældende til at kunne leve et

almindeligt liv uden kriminalitet.

Det undersøges bl.a., om den indsatte i forvejen er tilknyttet et mentorfor-

løb i kommunalt regi, således at et sådant forløb eventuelt kan fortsættes

under indsættelsen. Der henvises til pkt. 2.2 i kortlægningen.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Hvis et mentorforløb ikke allerede er iværksat, er der også mulighed for at

påbegynde et sådant forløb under indsættelsen. Der er bl.a. etableret en

mentorordning, der er særligt målrettet personer dømt efter terrorlovgiv-

ningen, personer dømt for hadforbrydelser samt dømte og varetægtsfængs-

lede, der vurderes at være sårbare over for radikalisering.

Det er en forudsætning for at indlede et mentorforløb, at den indsatte er

motiveret for og egnet til at indgå heri. Erfaringsmæssigt er det således

meget vanskeligt at få en person til at forlade et radikaliseret eller ekstre-

mistisk miljø, medmindre den pågældende selv ønsker at forlade miljøet.

Det har generelt været en udfordring for mentorarbejdet, at radikaliserede

og ekstremistiske indsatte ikke erkender, at de har behov for at forandre

deres tilværelse. Der henvises til pkt. 2.3.1 i kortlægningen.

Kriminalforsorgen indgår også på det fremadrettede plan i et nært samar-

bejde med kommunerne, idet der allerede fra indsættelsen arbejdes hen

imod løsladelsen, hvor kommunerne i vid udstrækning vil få ansvaret for

den videre indsats.

Samarbejdet mellem kriminalforsorgen og kommunerne foregår inden for

rammerne af projektet

God Løsladelse,

som har eksisteret siden 2009. Som

led i dette samarbejde er der udarbejdet en køreplan for god løsladelse.

Køreplanen beskriver, hvordan kriminalforsorgen og kommunerne mest

hensigtsmæssigt samarbejder om den dømtes situation i perioden fra ind-

sættelse til løsladelse, bl.a. i forhold til brugen af handleplaner. Køreplanen

skal være med til at sikre, at der ved løsladelsen er sikret bolig, forsørgel-

se, videreførelse af eventuel behandling og andre faktorer, der kan være

med til at sikre, at den løsladte ikke begår ny kriminalitet efter løsladelse.

Også i forbindelse med udslusning efter afsoning skal kommunerne og

kriminalforsorgen vurdere, om den dømte har behov for en mentor, der

kan tage over, når kriminalforsorgens indsats stopper. Der henvises til pkt.

3.1.2 og 3.2.2 i kortlægningen.

3.2.2.2.

I praksis har der i perioden fra januar 2013 til den 1. august 2015

været igangsat 13 mentorforløb rettet mod radikaliserede personer, og

yderligere fire forløb er under etablering.

Det begrænsede antal mentorforløb af denne type hænger dels sammen

med, at målgruppen er relativt lille, dels at radikaliserede og ekstremistiske

indsatte ofte afviser, at der skulle være behov for forandring, og derfor er

vanskelige at motivere til at deltage i et mentorforløb.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

I lyset heraf kan der peges på følgende initiativer:

Initiativ nr. 6: Styrket exitindsats

Med satspuljeaftalen fra januar 2015 er der afsat midler til at styrke krimi-

nalforsorgens indsats for at hjælpe personer til at forlade ekstremistiske

miljøer.



Med henblik på at give exit-indsatsen et yderligere løft vil Direktora-

tet for Kriminalforsorgen i samarbejde med PET og Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integration udarbejde motivationspro-

grammer for indsatte, der udviser tegn på radikalisering og ekstre-

misme. Sådanne programmer vil kunne bidrage til, at flere indsatte

bliver motiverede til at benytte de exittiltag, som myndighederne kan

tilbyde.



Samtidig vil kriminalforsorgen i handleplaner for de indsatte, som

indberettes til PET for tegn på radikalisering eller ekstremisme, sær-

skilt tage stilling til, hvordan den indsattes radikaliserede eller eks-

tremistiske adfærd skal håndteres – både under indsættelse og i for-

bindelse med løsladelse. Disse handleplaner vil skulle koordineres

med kommunerne.

Initiativ nr. 7: Evaluering af indsatsen



Justitsministeriets Forskningskontor evaluerer indsatsen i fængsler

mv. over for den målgruppe, der viser tegn på radikalisering og eks-

tremisme. I første halvår af 2018 vil der kunne foretages en evalue-

ring af indsatsen i fængsler, arresthuse og på sikrede institutioner.

Evalueringen skal pege på best practice og på de udfordringer, der er

forbundet med indsatsen. Til brug for evalueringen kan der løbende

opsamles data om målgruppen, der suppleres af kvalitative inter-

view.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

3.3. Religiøse forkynderes rolle

Der er behov for at fastholde fokus på de religiøse forkynderes rolle i forhold til fore-

byggelse af radikalisering og ekstremisme i fængsler.

3.3.1.

Retten til religionsfrihed efter grundloven og Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention gælder også for indsatte i kriminalforsorgens

institutioner, og indsatte skal således have mulighed for at udøve deres re-

ligion.

De religiøse forkyndere, der er tilknyttet kriminalforsorgens institutioner,

spiller af samme grund en væsentlig rolle i forhold til religiøs ekstremis-

me, idet de kan påvirke de indsatte i en mere eller mindre ekstremistisk

retning.

Samtaler mellem indsatte og religiøse forkyndere foregår i fortrolighed,

hvilket kan give de indsatte en mulighed for at udtrykke mere ekstreme

synspunkter over for en person, som de respekterer. De religiøse forkynde-

re kan i den forbindelse bidrage til at få indsatte, der er på vej i en ekstre-

mistisk eller radikaliseret retning, tilbage på sporet.

3.3.2.

Hvis religiøse forkyndere under en sjælesorgssamtale bliver bekendt

med oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme, opstår

spørgsmålet, om disse oplysninger bør videregives til andre.

I den forbindelse følger det af straffelovens § 141, at alle – også religiøse

forkyndere – har pligt til at gøre, hvad der står i deres magt for at forebyg-

ge visse alvorlige forbrydelser, som man har eller får kendskab til, om for-

nødent ved at foretage politianmeldelse. Anmeldelsespligten gælder visse

forbrydelser mod staten eller de øverste statsmyndigheder og forbrydelser,

der medfører fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige sam-

fundsværdier. Der henvises til pkt. 2.4.2.2 i kortlægningen.

Religiøse forkyndere er således omfattet af den almindelige anmeldelses-

pligt, uanset at de i kraft af deres ansættelse i kriminalforsorgens instituti-

oner som udgangspunkt er underlagt de almindelige forvaltningsretlige

regler om tavshedspligt. For så vidt angår videregivelse af oplysninger ef-

ter PET-loven henvises til pkt. 2.4.2.5 i kortlægningen. Rækkevidden af

beskyttelsen af tavshedspligten for religiøse forkyndere fra andre trossam-

fund end folkekirken vil blive undersøgt i andet regi. Der henvises til pkt.

2.4.2.1 i kortlægningen.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

3.3.3.

Efter de gældende regler i straffuldbyrdelsesloven og varetægtsbe-

kendtgørelsen har indsatte ret til at udøve deres religion gennem deltagelse

i gudstjenester, der afholdes i institutionen.

Indsatte har også ret til at tale med en religiøs forkynder (sjælesorgssamta-

ler). For varetægtsarrestanter gælder dog, at politiet kan modsætte sig dette

af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed.

Indsatte har også ret til i øvrigt at udøve deres religion gennem bl.a. bøn,

rituel afvaskning, anvendelse af religiøse rekvisitter, særlige beklædnings-

genstande eller særlig kost. Der henvises til pkt. 2.4.1 i kortlægningen.

3.3.4.

For at sikre, at de religiøse forkyndere, der tilknyttes kriminalforsor-

gens institutioner, understøtter indsatsen mod radikalisering og ekstremis-

me, er der indført en række krav vedrørende ansættelsesproceduren og ef-

terfølgende gejstligt tilsyn.

Ansættelse af religiøse forkyndere sker efter opslag og afholdelse af ansæt-

telsessamtaler mv. Ved udvælgelse og ansættelse af religiøse forkyndere

nedsættes et lokalt ansættelsesudvalg. Hvis der ikke er en autoritativ reli-

giøs myndighed inden for det pågældende trossamfund, kan en eller flere

sagkyndige personer desuden medvirke under ansættelsessamtalerne. De

sagkyndige personer skal rådgive ansættelsesudvalget om ansøgerens ind-

sigt i religiøse og kulturelle forhold og om den pågældende ansøgers evne

til at varetage den religiøse betjening af indsatte, herunder afholdelse af re-

ligiøse handlinger, sjælesorgssamtaler og eventuel studiekreds på tjeneste-

stedet.

I forbindelse med ansættelse af personale, herunder religiøse forkyndere,

kan kriminalforsorgen, når der er anledning hertil, rette henvendelse til

PET om efterretningstjenestens eventuelle kendskab til ansøgeren. PET fo-

retager i den anledning en undersøgelse af ansøgeren i politiets registre,

hvorefter relevante oplysninger videregives til kriminalforsorgen. Der

henvises til pkt. 2.4.3.1 i kortlægningen.

Religiøse forkyndere skal endvidere underlægge sig et gejstligt tilsyn, der

som udgangspunkt foretages af en autoritativ myndighed inden for det på-

gældende trossamfund. Der henvises til pkt. 2.4.3.2 i kortlægningen.

3.3.5.

I forhold til at sikre, at religiøse forkyndere indgiver politianmeldel-

se, hvis de gennem deres virke får kendskab til planer om alvorlige forbry-

delser, kan der peges på følgende initiativ:

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Initiativ nr. 8: Indskærpelse af religiøse forkynderes anmeldelsespligt



Kriminalforsorgen indskærper over for alle religiøse forkyndere, der

virker i landets fængsler og arrester, at de til trods for deres tavs-

hedspligt har pligt til at afværge terrorisme og andre alvorlige for-

brydelser, om nødvendigt gennem anmeldelse.



Samtidig fastholder kriminalforsorgen fokus på de gældende krav i

forbindelse med ansættelse af religiøse forkyndere og det gejstlige

tilsyn med de pågældende, der skal sikre, at religiøse forkyndere og-

så fremadrettet kan udfylde en vigtig rolle i indsatsen mod radikali-

sering og ekstremisme i fængslerne.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

3.4. Modvirken af subkulturer

Der er behov for at modvirke subkulturer i fængsler mv., herunder ved at placere ra-

dikaliserede og ekstremistiske indsatte på en sådan måde, at påvirkningsrisikoen for

medindsatte minimeres.

3.4.1. Sproglig og kulturel barriere

3.4.1.1.

Radikaliserede og ekstremistiske miljøer er generelt meget lukke-

de og sikkerhedsbevidste. Når det gælder indsatte med udenlandsk bag-

grund, udfordres indsatsen mod radikalisering og ekstremisme endvidere

af, at kriminalforsorgens personale kun i begrænset omfang har indsigt i de

sprog, som tales i miljøet, og i de kulturelle normer, der præger disse.

En del indsatte i kriminalforsorgens institutioner taler andre sprog end

dansk (eller engelsk), og det forekommer derfor, at grupper af indsatte ta-

ler sammen på et sprog, som personalet ikke forstår.

3.4.1.2.

Sådanne situationer kan virke intimiderende for personalet, lige-

som det kan gøre det vanskeligt at følge med i, hvad der foregår, og om de

indsatte eventuelt udviser tegn på radikalisering og ekstremisme.

Det er Direktoratet for Kriminalforsorgens opfattelse, at den sproglige bar-

riere mellem personalet og visse indsatte ikke opleves som et stort pro-

blem, om end det ikke kan afvises, at nogle indberetninger om tegn på ra-

dikalisering og ekstremisme reelt er begrundet i en manglende viden om

andre nationaliteters samfundsmæssige forhold og måde at kommunikere

på. Der henvises til pkt. 2.5 i kortlægningen.

3.4.1.3.

Som led i udmøntningen af den tidligere handlingsplan om fore-

byggelse af radikalisering og ekstremisme 2009-2012 udviklede og gen-

nemførte kriminalforsorgen i 2012 i samarbejde med PET målrettede ud-

dannelsesforløb om forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremis-

me. På disse kurser blev deltagerne undervist i at identificere tegn på radi-

kalisering og ekstremisme. Der er efterfølgende afholdt kurser for alle ny-

ansatte medarbejdere.

De hidtidige uddannelsesforløb vil blive videreudviklet, ligesom der vil

ske en generel oprustning i forhold til uddannelse af kriminalforsorgens

personale. Der henvises til pkt. 2.1 i kortlægningen.

3.4.1.4.

Med henblik på at styrke personalets muligheder for at opdage

tegn på radikalisering og ekstremisme har det desuden været overvejet, om

der bør indføres et generelt krav om, at indsatte i kriminalforsorgens insti-

tutioner skal tale dansk, hvis de er i stand til det.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Et sådant krav vil imidlertid indebære en række praktiske udfordringer,

bl.a. fordi de indsatte i såvel åbne som lukkede fængsler har adgang til fæl-

lesskab med andre indsatte både i beskæftigelsestiden og i fritiden, hvilket

betyder, at de i et stort antal situationer har mulighed for at kommunikere

indbyrdes, uden at personalet er til stede eller inden for hørevidde. Hvis de

indsatte faktisk ønsker at tale sammen uden at blive overhørt af personalet,

vil de således have mulighed for det, uanset om der indføres et sprogkrav.

Desuden vil indførelsen af en sådan ordning kunne rejse spørgsmål om

overholdelsen af bl.a. retten til ytringsfrihed efter grundloven og Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonvention.

3.4.1.5.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at indsatsen bør koncen-

treres om en uddannelsesmæssig styrkelse af kriminalforsorgens personale,

således at fængselsbetjente såvel som andre relevante personalegrupper

bliver endnu bedre rustet til at håndtere indsatte med anden baggrund end

dansk. En grundig kulturel indsigt i miljøerne vurderes således at være af

afgørende betydning for såvel kriminalforsorgens forebyggende indsats

som for arbejdet med efterforskning og overvågning af miljøerne.

Den sproglige barriere vurderes som nævnt ikke at udgøre et stort problem

i forhold til personalets muligheder for at spotte tegn på radikalisering og

ekstremisme. Ikke desto mindre vil en styrkelse af kommunikationen mel-

lem personalet og de indsatte naturligvis forbedre mulighederne for at op-

nå en positiv kontakt, som kan danne grundlag for en mere generel reso-

cialiserende indsats. Da de indsatte taler mange forskellige sprog og dia-

lekter, vurderes det ikke realistisk at nedbryde den sproglige barriere gen-

nem en generel opkvalificering af personalet. Der kan dog være anledning

til at iværksætte en mere fokuseret indsats i institutioner, hvor der er særli-

ge udfordringer.

I lyset heraf kan der peges på følgende initiativ:

Initiativ nr. 9: Styrkelse af kriminalforsorgens kulturelle indsigt i ra-

dikaliserede og ekstremistiske miljøer



Direktoratet for Kriminalforsorgen iværksætter en styrkelse af per-

sonalets forudsætninger for at spotte tendenser til radikalisering og

ekstremisme gennem fortsat fokus på bred rekruttering af medarbej-

dere og gennem bedre uddannelse af personalet i forhold til de kultu-

rer, der præger de ekstremistiske miljøer, herunder ved afholdelse af

kurser ude på tjenestesteder, der er direkte relateret til det praktiske

arbejde.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren



Direktoratet for Kriminalforsorgen tager initiativ til i videre omfang

end nu at inddrage personer med indsigt i de indsattes sprog og kul-

tur i det resocialiserende arbejde, f.eks. ved at lade relevante ressour-

cepersoner fra civilsamfundet indgå i motivationsarbejdet.



Det afgøres på det enkelte tjenestested, i hvilket omfang der gennem-

føres uddannelse i sprog for medarbejdere, der som følge af deres

opgaver har særligt behov for at kunne opnå en nær kontakt med

indsatte, der ikke taler dansk.

3.4.2. Placering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte

3.4.2.1.

Hvis radikaliserede og ekstremistiske indsatte placeres på alminde-

lige afdelinger i fængslerne, kan der være en risiko for, at de vil søge at

påvirke andre indsatte i negativ retning.

Modsat vil det også indebære en risiko at samle de radikaliserede og eks-

tremistiske indsatte på specielle afdelinger, da disse i så fald kan tænkes at

danne grobund for ekstremistiske subkulturer.

3.4.2.2.

Straffuldbyrdelsesloven giver mulighed for at overføre en indsat til

en anden institution for at hindre kontakt til bestemte indsatte eller for bed-

re at kunne tage hånd om den indsattes adfærd.

Kriminalforsorgen har gennem årene benyttet denne adgang i lovgivningen

til at gennemføre sektioneringer i visse fængsler og arresthuse. Sektione-

ringerne har navnlig haft til formål at gøre det muligt løbende at ændre

sammensætningen af indsatte og mindske antallet af indsatte på samme af-

deling for at undgå konfrontationer.

Sektioneringen har navnlig været gennemført i relation til rocker- og ban-

demiljøet. Kriminalforsorgen benytter imidlertid i et vist omfang også sek-

tionering i relation til radikaliserede og ekstremistiske indsatte. Denne

gruppe placeres således typisk efter et såkaldt ”fortyndingsprincip”, der

går ud på at sprede gruppen over forskellige afdelinger.

Etablering af sektionering i kriminalforsorgens eksisterende bygninger er

forbundet med visse vanskeligheder, idet hovedparten af bygningerne er af

ældre dato og indrettet efter daværende principper for bl.a. afsonings- og

arbejdsmiljøforhold.

3.4.2.3.

Placeringen af radikaliserede og ekstremistiske indsatte skal ske på

en sådan måde, at deres muligheder for at anspore eller opildne andre ind-

satte til radikalisering og ekstremisme begrænses mest muligt.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Orientering om evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv., fra justitsministeren

Der kan i den forbindelse peges på følgende initiativ:

Initiativ nr. 10: Øget brug af sektionering



Direktoratet for Kriminalforsorgen øger brugen af sektionering ved

at etablere nye, mindre afdelinger, hvor radikaliserede og ekstremi-

stiske indsatte kan placeres. På den måde vil man kunne begrænse de

pågældendes muligheder for at påvirke andre indsatte med deres

holdninger, og kontrolmulighederne forbedres.

En radikaliserende indsat kan eksempelvis anbringes sammen med

personer, der af forskellige grunde placeres på mindre afdelinger af

hensyn til deres egen sikkerhed. Det kunne f.eks. være en tidligere

rocker, der ønsker at forlade rockergruppen. Indsatte, der vurderes at

være sårbare for radikalisering, skal selvfølgelig navnlig holdes af-

sondret fra radikaliserende indsatte. Der vil i den forbindelse også

kunne tages højde for risikoen for ”cross-over” mellem bandemiljøet

og det militant islamistiske miljø.

For at kunne sikre den rigtige placering i forhold til medindsatte skal

der indrettes små enheder med hver fire til seks pladser, hvor de ind-

satte på de enkelte enheder er fuldstændigt afsondret fra andre ind-

satte. Der vil i den forbindelse kunne etableres de nødvendige facili-

teter, herunder bad/toilet, køkken, arbejds-/undervisningsrum, fritids-

faciliteter, adgangsveje mv. til hver enkelt enhed. De små enheder vil

samtidig kunne have en højere personalebemanding end normalt

med henblik på nøje at kunne monitorere og overvåge de indsatte og

sikre, at bekymrende adfærd blandt de indsatte bliver observeret og

videreformidlet til rette myndigheder. Samtidig vil en øget persona-

lebemanding gøre det muligt på små afdelinger at arbejde mere mål-

rettet med adfærdsændring og med motivations- og exitindsats,

navnlig når der samtidig sker en opkvalificering af personalets ind-

sigt i de kulturer, der præger de radikaliserede og ekstremistiske mil-

jøer, jf. initiativ nr. 9.

Justitsministeriet vil i denne folketingssamling fremsætte et lovfors-

lag om ændring af straffuldbyrdelsesloven, så der skabes bedre mu-

ligheder for at sætte ind over for radikaliserende indsatte i forbindel-

se med placeringen i fængsler og arresthuse, herunder ved anvendel-

se af sektionering over for radikaliserede og ekstremistiske indsatte.