REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 435: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Ændring af PET’s opgaver i forhold til den alvorligste organiserede kriminalitet og PET’s forpligtelse til sletning af oplysninger), fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 435
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh.:

Sagsnr.:

Dok.:

23. september 2016

Sikkerhedskontoret

Christian Fuglsang

2016-731-0064

2048183

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

(Ændring af PET’s opgaver i forhold til den alvorligste organiserede kri-

minalitet og PET’s forpligtelse til sletning af oplysninger)

§1

I lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), jf. lovbekendtgørelse nr.

1600 af 19. december 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1881 af 29. de-

cember 2015, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, nr. 2,

ophæves.

Nr. 3-8 bliver herefter nr. 2-7.

§ 1, stk. 2,

ændres »nr. 1-8« til: »nr. 1-7«.

Efter § 9 indsættes:

»§

9 a.

Når Politiets Efterretningstjeneste i forbindelse med sine aktiviteter

bliver opmærksom på, at sager eller dokumenter mv. ikke længere opfyl-

der betingelserne i § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, skal disse slettes, uanset om

slettefristen i § 9 eller frister fastsat i medfør af § 7, stk. 3, eller § 8, stk. 3,

er udløbet. Politiets Efterretningstjeneste er ikke i øvrigt forpligtet til lø-

bende af egen drift at gennemgå tjenestens sager og dokumenter mv. med

henblik på at vurdere om betingelserne i § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, fortsat er

opfyldt.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 435: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Ændring af PET’s opgaver i forhold til den alvorligste organiserede kriminalitet og PET’s forpligtelse til sletning af oplysninger), fra justitsministeren

Stk. 2.

Politiets Efterretningstjeneste er uanset bestemmelserne i §§ 7-9

ikke forpligtet til at slette oplysninger, der ikke opfylder betingelserne i §

7, stk. 2, og § 8, stk. 2, hvis oplysningerne indgår i dokumenter mv., som i

øvrigt opfylder betingelserne i § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, jf. dog stk. 3 og §

13, stk. 2.

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte regler om, at Politiets Efterretning-

stjeneste i nærmere fastsatte tilfælde skal slette oplysninger i videre om-

fang end, hvad der følger af lovens bestemmelser.«

§ 13

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Når det i forbindelse med en undersøgelse efter stk. 1 konstate-

res, at Politiets Efterretningstjeneste behandler oplysninger som ikke læn-

gere opfylder betingelserne i § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, skal disse oplysnin-

ger slettes uanset § 9 a, stk. 2.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

§ 16, stk. 4,

indsættes efter »antager«: »og sikkerhedsgodkender«.

§2

Loven træder i kraft den 1. marts 2017.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-

ordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Ændring af PET’s og det øvrige politis opgaver vedrørende den al-

vorligste organiserede kriminalitet

2.1.

2.2.

2.3.

3.1.

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Gældende ret

3. PET’s sletning af oplysninger

3.2.

Tilsynet med Efterretningstjenesternes kontrol af PET og til-

synets årsredegørelse for 2015

3.3.

3.4.

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

4. Sikkerhedsgodkendelse af ansatte i Tilsynet med Efterretningstje-

nesternes sekretariat

4.1.

4.2.

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Det er et centralt mål for regeringen at sikre borgernes tryghed. Det kræver

bl.a., at arbejdsfordelingen og samarbejdet mellem myndighederne på om-

rådet, herunder Politiets Efterretningstjeneste (PET) og det øvrige politi,

løbende overvejes og tilrettelæggelse bedst muligt. Det er endvidere af af-

gørende betydning for regeringen at sikre, at de operative kræfter hos PET

anvendes så effektivt som muligt til PET’s kerneopgaver, herunder fore-

byggelse og bekæmpelse af terrorisme, ligesom det er af afgørende betyd-

ning at finde den rette balance mellem hensynet til PET’s operationelle ka-

pacitet og hensynet til at undgå unødvendig ophobning af oplysninger om

enkeltpersoner i tjenestens arkiver.

Justitsministeriet foreslår i det lys en række ændringer af PET-loven. Lov-

forslaget indeholder følgende tre hovedpunkter:

For det første

foreslås det at overføre de nuværende opgaver i PET vedrø-

rende indsatsen mod den alvorligste organiserede kriminalitet til Rigspoli-

tiets Nationale Efterforskningscenter. Formålet med denne del af lovforsla-

get er at sikre en bedre arbejdsfordeling mellem PET og det øvrige politi

for så vidt angår indsatsen mod den alvorligste organiserede kriminalitet,

bl.a. således at der ikke udføres dobbeltarbejde i henholdsvis PET og det

øvrige politi.

For det andet

foreslås der visse ændringer i PET-loven med henblik på at

afklare rækkevidden af PET’s forpligtelser til at slette lovligt tilvejebragte

oplysninger. Forslaget skal bl.a. ses i lyset af Tilsynet med Efterretnings-

tjenesternes årsredegørelse for 2015, hvori der påpeges en række afvigelser

i tilsynets og efterretningstjenestens opfattelse af de pligter, der følger af

PET-loven. Det følger af de gældende regler, at PET skal slette sager eller

dokumenter mv., når de relevante slettefrister for PET er udløbet. I forlæn-

gelse heraf lægges der med lovforslaget op til udtrykkeligt at fastlægge i

loven, at når PET i forbindelse med sine aktiviteter bliver opmærksom på,

at sager eller dokumenter mv. ikke længere opfylder PET-lovens behand-

lingskriterier, skal disse slettes, uanset om de relevante slettefrister er udlø-

bet, men at PET ikke herudover er forpligtet til løbende af egen drift at

gennemgå tjenestens sager og dokumenter mv. med henblik på at overveje

sletning. De foreslåede ændringer skaber klarhed over PET’s forpligtelse i

denne forbindelse og er efter regeringens opfattelse udtryk for den rette ba-

lance mellem på den ene side hensynet til, at der ikke i unødigt omfang be-

handles oplysninger om personer, som ikke er nødvendige for varetagelsen

af PET’s opgaver, og på den anden side, at PET’s operationelle ressourcer

anvendes til PET’s kerneopgaver, herunder med at forebygge og bekæmpe

terrorisme mv., frem for på administrativt arbejde i forbindelse med gen-

nemgang af sager og dokumenter mv. med henblik på løbende at overveje

sletning.

For det tredje

foreslås det, at PET-lovens § 16, stk. 4, om antagelse af se-

kretariatsbistand i Tilsynet med Efterretningstjenesterne, justeres, således

at det fremover vil være tilsynet selv – og ikke Justitsministeriet – der

træffer afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af sekretariatets ansatte. Dette

forslag er navnlig begrundet i, at det vurderes, at tilsynet selv har de bedste

forudsætninger for at træffe afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af dets

sekretariatsansatte end Justitsministeriet.

2. Ændring af PET’s og det øvrige politis opgaver vedrørende den al-

vorligste organiserede kriminalitet

2.1. Gældende ret

2.1.1. PET’s opgaver vedrørende organiseret kriminalitet

PET’s opgaver er fastsat i § 1 i PET-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1600

af 19. december 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1881 af 29. december

2015. Efter lovens

§ 1, stk. 1, nr. 1,

har PET til opgave at forebygge, efter-

forske og modvirke forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed

samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder

mv., jf. kapitel 12 og 13 i straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4.

juli 2016. Det drejer sig bl.a. om terrorisme, ekstremisme, spionage, ikke-

spredning af masseødelæggelsesvåben mv.

PET’s hovedopgave er at forebygge, efterforske og modvirke handlinger

og foretagender, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for bevarelsen af

Danmark som et frit, demokratisk og sikkert samfund, for rigets selvstæn-

dighed og sikkerhed samt for den lovlige samfundsorden.

Efter PET-lovens

§ 1, stk. 1, nr. 2,

skal PET endvidere forebygge, efterfor-

ske og modvirke andre alvorlige forbrydelser, der truer den nationale eller

internationale samfundsorden (den alvorligste organiserede kriminalitet).

Herved sigtes ifølge forarbejderne til bestemmelsen, jf. punkt 3.3 i de al-

mindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 161 af 27. februar 2013, navn-

lig til den bande- og netværkskriminalitet, som er kendetegnet ved sin in-

ternationale, grænseoverskridende og professionelle karakter og begås un-

der anvendelse af vold, trusler og våben i svært tilgængelige miljøer, hvor

sikkerhedsniveauet er højt. Det gælder eksempelvis sager om større våben-

røverier, organiseret våbenindsmugling, organiseret og omfattende narkoti-

kasmugling, fabrikation af falske penge samt systematiske angreb på dan-

ske kommunikationsmetoder.

PET’s opgaver omfatter i den forbindelse at foretage analyser af denne kri-

minalitet, udarbejde efterforskningsoplæg og yde politikredsene bistand i

forbindelse med særlige politiindsatser knyttet til efterforskning og opkla-

ring af alvorlig kriminalitet. Selve monitoreringen af den alvorligste orga-

niserede kriminalitet – dvs. indsamlingen af oplysninger fra politikredsene

– ligger dog i Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), der

bl.a. fører Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED), hvori bl.a. per-

soner med tilknytning til bande- og rockergrupperinger registreres.

Baggrunden for, at opgaven med den alvorligste organiserede kriminalitet

er placeret hos PET, er nærmere beskrevet i punkt 3.1.2 i de almindelige

bemærkninger i forarbejderne til PET-loven, jf. lovforslag nr. L 161 af 27.

februar 2013. Heraf fremgår det, at den daværende regering i 2006 på bag-

grund af en anbefaling fra en tværministeriel arbejdsgruppe om terrorbe-

kæmpelse (den såkaldte Bernstein-arbejdsgruppe) besluttede at overføre

visse dele af det daværende Nationale Efterforskningscenters opgaver og

støttefunktioner til PET.

Overførelsen skete bl.a. for at tilvejebringe et grundlag for proaktivt og ef-

terretningsbaseret at kunne gribe tidligt og præcist ind over for den alvor-

ligste organiserede kriminalitet med henblik på at undgå, at kriminalitetens

fulde virkning indtræder.

2.1.2. PET’s øvrige bistand til politikredsene

Efter PET-lovens

§ 1, stk. 1, nr. 4,

har PET til opgave at bistå det øvrige

politi.

PET bistår således i vidt omfang politikredsene, idet PET bl.a. løbende vi-

deregiver oplysninger om mulig (anden) kriminalitet, som PET bliver op-

mærksom på i forbindelse med sine forebyggelses- og efterforskningsop-

gaver. Endvidere bistår PET politikredsene gennem udarbejdelsen af trus-

selsvurderinger, hvorigennem kredsene underrettes om aktuelle trusler.

PET yder også politikredsene bistand til særlige politiindsatser, herunder

bistand fra aktionsstyrken og forhandlergruppen, f.eks. i forbindelse med

løsning af gidselsituationer eller særligt farlige anholdelser. Endvidere

yder PET bistand med agentoperationer, særlige observationsopgaver og

brug af særligt teknisk overvågnings- og aflytningsudstyr, i det omfang der

er kapacitet hertil.

Ud over de under punkt 2.1.1 omtalte opgaver i forhold til at analysere og

udarbejde efterforskningsoplæg i forhold til den alvorligste organiserede

kriminalitet fik PET i 2006 også overført aktionsstyrken, særlige operatio-

ner (agenter, forhandlergruppe, vidnebeskyttelse mv.) og observations- og

teknikgruppen fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter.

Om PET’s opgaver fremgår i øvrigt af PET-lovens § 1, stk. 2, at justitsmi-

nisteren kan bestemme, at andre opgaver, der har sammenhæng med de i

PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 1-8, nævnte, henlægges til PET.

2.1.3. Politiets indsats mod organiseret kriminalitet

Rigspolitiet, Politiområdet, understøtter på en række områder politikredse-

ne i forhold til monitering og analyse, herunder især i forhold til organise-

ret kriminalitet og kriminalitet med internationale relationer.

Sager om organiseret kriminalitet fordeles i dag mellem politikredsene og

Task Force Øst og Task Force Vest i samarbejde mellem Rigspolitiets Na-

tionale Efterforskningscenter, de relevante politikredse og Task Force Øst

og Vest. I dette samarbejde foretages der løbende en udpegning af de orga-

niserede kriminelle, der skal gøres til genstand for en fremadrettet efter-

forskning. Denne udpegning af kriminelle, der skal gøres til genstand for

en fremadrettet efterforskning, sker bl.a. på baggrund af de oplysninger,

som politiet på baggrund af en systematisk politimæssig monitering er i

besiddelse af.

Det bemærkes, at Task Force Øst og Vest samt Task Force Indbrud vil bli-

ve nedlagt den 1. januar 2017, hvor de vil blive erstattet af to efterforsk-

ningsfællesskaber i Københavns og Østjyllands politikredse med tværgå-

ende operationsområder i henholdsvis det østlige og vestlige Danmark. Ef-

terforskningsfællesskaberne skal bl.a. arbejde med kriminalitetsudfordrin-

ger af samfundsskadelig karakter og skal fokusere på kriminelle grupper

og netværk, der forøver organiseret kriminalitet.

2.2. Justitsministeriets overvejelser

Udviklingen i trusselsbilledet for Danmark har betydet, at PET gennem de

seneste år har brugt stadigt flere ressourcer på at identificere og imødegå

konkrete terrortrusler rettet mod Danmark, danskere eller danske interesser

i udlandet. PET gennemfører således løbende et større antal operationer

rettet mod grupper, netværk og enkeltpersoner her i landet eller i udlandet,

der mistænkes for at udgøre en sikkerhedsmæssig risiko.

PET har endvidere et stigende behov for at anvende efterforskningsres-

sourcer med henblik på strafforfølgning af forbrydelser inden for straffe-

lovens kapitel 12 og 13.

Samtidig har politikredsene siden politikredsreformen i 2007 opbygget be-

tydelig kapacitet og kapabilitet inden for efterforskning af organiseret kri-

minalitet, herunder i regi af Task Force Øst og Vest. Denne kapabilitet for-

ventes også at blive understøttet med de to efterforskningsfællesskaber, der

vil blive etableret den 1. januar 2017, jf. punkt 2.1.3 ovenfor.

Det er navnlig vurderingen, at der er betydelige overlap og grænseflader

mellem den alvorligste organiserede kriminalitet, der efter de gældende

regler skal behandles af PET, og de opgaver, der varetages af Rigspolitiets

Nationale Efterforskningscenter og Task Force Øst og Vest samt fremover

i de kommende to efterforskningsfællesskaber.

Justitsministeriet finder på denne baggrund, at det vil være hensigtsmæs-

sigt at overføre de opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af

den alvorligste organiserede kriminalitet, som i dag varetages af PET, til

Rigspolitiet (under Nationalt Efterforskningscenter).

Det bemærkes, at der fortsat vil kunne etableres samarbejdsfora mellem

PET og det øvrige politi i relation til bl.a. bekæmpelsen af typer af krimi-

nalitet, hvor der er grænseflader mellem PET’s og det øvrige politis ar-

bejdsområder.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at PET som opfølgning på ”Evaluering

af myndighedsindsatsen forud for og i forbindelse med angrebene i Køben-

havn den 14. og 15. februar 2015” af 4. maj 2015 har nedsat en koordina-

tionsgruppe, som har til formål at koordinere den samlede analytiske, fore-

byggende og efterforskningsmæssige kapacitet på terrorområdet, herunder

i forhold til eventuelle overlap og grænseflader mellem eksisterende ban-

degrupperinger og radikaliserede miljøer.

2.3. Den foreslåede ordning

2.3.1.

Justitsministeriet finder som anført i punkt 2.2, at de opgaver vedrø-

rende den alvorligste organiserede kriminalitet, som i dag varetages af Ef-

terforskningscenteret hos PET, bør overføres til Rigspolitiet (Nationalt Ef-

terforskningscenter).

PET’s opgaver hermed varetages i henhold til PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 2,

jf. punkt 2.1.1 ovenfor. Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det derfor at

ophæve PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 2. Det vil herefter ikke længere i PET-

loven være anført som en selvstændig opgave for PET, at forebygge, efter-

forske og modvirke andre alvorlige forbrydelser (end efter straffelovens

kapitel 12 og 13), der truer den nationale eller internationale samfundsor-

den.

Det bemærkes, at Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter ikke har

selvstændige sager, idet alle sager bliver forankret i politikredsene eller et

af de kommende efterforskningsfællesskaber, jf. herom i punkt 2.1.3 oven-

for. Nationalt Efterforskningscenter vil på overordnet strategisk niveau

sætte retning for efterforskning af organiseret kriminalitet samt understøtte

kredsene i relation til monitering og analyse.

Den nærmere organisering mv. af varetagelsen af opgaverne med den al-

vorligste grænseoverskridende kriminalitet vil herefter – på samme måde,

som de opgaver det øvrige politi ellers varetager – kunne ske administra-

tivt inden for de almindelige rammer, der gælder for politiets virksomhed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 (forslag til ophævelse af PET-

lovens § 1, stk. 1, nr. 2 og justering af PET-lovens § 1, stk. 2), og bemærk-

ningerne hertil.

2.3.2.

PET vil også fremadrettet skulle bistå det øvrige politi med de særli-

ge kompetencer, som PET råder over, herunder i forhold til aktionsstyrken,

forhandlergruppen, agentoperationer, særlig observationsopgaver og brug

af særligt teknisk overvågnings- og aflytningsudstyr. PET vil således også

fortsat kunne yde det øvrige politi bistand til særlige politiindsatser, f.eks. i

forbindelse med løsning af gidselsituationer eller særligt farlige anholdel-

ser, herunder i forbindelse med organiseret kriminalitet.

En sådan bistand vil kunne ske inden for rammerne af PET-lovens § 1, stk.

1, nr. 4, hvorefter det er en selvstændig opgave for PET at bistå det øvrige

politi.

Lovforslaget tilsigter heller ikke at ændre på, at PET også fremover skal

kunne identificere eventuelle relationer mellem den alvorligste organisere-

de kriminalitet og efterretningstjenestens øvrige arbejdsområder. Denne

opgave vil skulle løses som en integreret del af efterretningstjenestens øv-

rige virksomhed, jf. PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 3-8.

Det bemærkes endvidere for god ordens skyld, at den foreslåede overførsel

af opgaver ikke begrænser politiets mulighed for løbende at tilpasse orga-

nisationen, ressourceanvendelsen mv. inden for de almindelige rammer,

der gælder for politiets virksomhed, og som bl.a. er fastsat i lov om poli-

tiets virksomhed (politiloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 20. august

2015, og retsplejelovens kapitel 11 om politiet.

3. PET’s sletning af oplysninger

3.1. Gældende ret

3.1.1. PET’s tilvejebringelse af oplysninger

3.1.1.1.

Efter PET-lovens § 3 kan PET til varetagelse af de opgaver, der er

anført i lovens § 1, som udgangspunkt indsamle og indhente enhver oplys-

ning, der kan have betydning for tjenestens virksomhed.

PET’s arbejde er i vidt omfang forebyggende, og bestemmelsen giver såle-

des mulighed for, at PET kan indhente oplysninger, selv om det er forbun-

det med usikkerhed, om de personer, der undersøges, reelt har til hensigt at

begå strafbare forhold. Det bemærkes i den forbindelse, at efterretningsar-

bejde ofte har karakter af ”at lægge et puslespil”, hvor enkeltoplysninger

ikke nødvendigvis har et belastende indhold, men hvor oplysningen, når

den sammenkædes med andre oplysninger, kan have afgørende betydning

for det terrorforebyggende arbejde.

Kriteriet ”kan have betydning” indebærer, at tjenestens indsamling og ind-

hentning af oplysninger alene skal opfylde en (generel) relevansbetingelse,

dvs. at det ikke på forhånd kan udelukkes, at oplysningen har relevans for

tjenesten, jf. bemærkningerne til PET-lovens § 3, jf. lovforslag nr. L 161 af

27. februar 2013.

PET-lovens § 3 pålægger ikke tredjepart – f.eks. en offentlig myndighed

eller privat virksomhed – at videregive oplysninger til PET, men fastslår

alene, at PET ”kan indsamle eller indhente” enhver oplysning, som kan ha-

ve betydning for tjenestens virksomhed.

Hvis en offentlig eller privat tredjepart ikke ønsker – eller ikke efter lov-

givningen har mulighed for – at videregive oplysninger til PET, kan PET-

lovens § 3 således ikke danne grundlag for at kræve oplysninger udleveret

til PET, jf. herved nedenfor om PET’s mulighed for at indsamle oplysnin-

ger på andet grundlag end PET-lovens § 3.

3.1.1.2.

Af PET-lovens § 4, stk. 1, fremgår endvidere, at andre forvalt-

ningsmyndigheder efter anmodning fra PET skal videregive oplysninger til

PET, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne må antages at have betyd-

ning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og ef-

terforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

Efter bestemmelsen kan PET kræve oplysninger fra andre forvalt-

ningsmyndigheder, når oplysningerne efter PET’s vurdering må antages at

have betydning for varetagelse af PET’s opgaver vedrørende forebyggelse

og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. I be-

tingelsen om, at oplysningerne må antages at have betydning for PET's op-

gaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straf-

felovens kapitel 12 og 13, ligger, at der skal være en mere konkret formod-

ning for, at de oplysninger, som PET ønsker at indhente, vil have betyd-

ning for PET's varetagelse af disse opgaver, jf. forarbejderne til PET-

lovens § 4 (lovforslag nr. L 161 af 27. februar 2013).

3.1.1.3.

Det bemærkes, at lov nr. 1881 af 29. december 2015, der endnu ik-

ke er trådt i kraft, indeholder visse ændringer af PET-loven og toldloven,

og etablerer bl.a. hjemmel til, at PET via SKAT kan modtage oplysninger

om passagerer og besætning på luftfartøjer. Loven træder i kraft efter ju-

stitsministerens bestemmelse herom.

Efter lovens ikrafttræden vil PET-lovens § 4, stk. 2, give PET adgang til

relevante oplysninger om passagerer og besætning på luftfartøjer (såkaldte

PNR-oplysninger) via SKAT, såfremt tjenesten vurderer, at oplysningerne

kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver efter PET-

lovens § 1, stk. 1, nr. 1, vedrørende forebyggelse og efterforskning af over-

trædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

De pågældende oplysninger vil, hvis de findes, være oplysninger såsom

navn, køn, fødedato, nationalitet, pasnummer, pasudstedelsesland og ud-

løbsdato af passet, booking- og reservationsnummer, reservations- og ud-

stedelsesdato, rejsebureau, rejsedato, rejseplan, herunder forudgående og

efterfølgende flyvninger (connecting flights), tidligere reservationer, even-

tuelle oplysninger om medrejsende, kontaktoplysninger, oplysninger om

betaling, pladsnummer, bagage, kreditkort mv.

Ved lovens ikrafttræden vil justitsministeren desuden i henhold til PET-

lovens § 4, stk. 3, efter forhandling med skatteministeren kunne fastsætte

regler om, hvordan oplysninger efter stk. 2 skal stilles til rådighed for PET.

Den endnu ikke ikrafttrådte bestemmelse i PET-lovens § 4, stk. 2, skal ses

i sammenhæng med toldlovens § 17, stk. 4, som ligeledes blev indført ved

§ 2 i lov nr. 1881 af 29. december 2015 og træder i kraft efter justitsmini-

sterens bestemmelse. Efter denne bestemmelse har virksomheder, der dri-

ver trafik med luftfartøjer, pligt til at give oplysninger om passagerer og

besætning på luftfartøjer, som virksomhederne er i besiddelse af, til told-

og skatteforvaltningen til brug for udøvelse af toldkontrol og forebyggelse

og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. Be-

stemmelsen etablerer således en særskilt hjemmel til, at luftfartsselskaber-

ne skal give PNR-oplysninger til SKAT i det omfang, de er i besiddelse af

sådanne oplysninger til brug for både toldkontrol og forebyggelse og efter-

forskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

Det bemærkes, at toldlovens § 17, stk. 4, ikke omfatter overførsel af føl-

somme personoplysninger – dvs. oplysninger om en persons racemæssige

eller etniske oprindelse, religiøse eller filosofiske overbevisning, politiske

meninger, medlemskab af fagforening, eller oplysninger som vedrører den

pågældende persons helbred eller seksualitet. SKAT og PET vil således ik-

ke få adgang til oplysninger om f.eks. særlige måltider (der kan give oplys-

ning om passagerens religion) eller særlig assistance (der kan give oplys-

ning om sygdom eller handikap), som et luftfartsselskab måtte have regi-

streret om passagerer, og sådanne oplysninger vil i givet fald skulle filtre-

res fra, jf. herved punkt 4.4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag

nr. L 23 af 7. oktober 2015.

3.1.2. PET’s behandling og sletning af oplysninger

3.1.2.1. Forholdet mellem persondataloven og PET-loven

Persondataloven indeholder dansk rets almindelige regler for behandling af

personoplysninger. Det følger af lovens § 2, stk. 11, at persondataloven ik-

ke finder anvendelse for behandlinger, der udføres for PET.

Det fremgår imidlertid af PET-lovens § 7, stk. 1, at persondatalovens § 3,

§ 5, § 11, stk. 1, og §§ 14, 41 og 42 finder anvendelse for PET’s behand-

ling af personoplysninger. Det fremgår endvidere af PET-lovens § 8, stk.

1, at persondatalovens §§ 3, 5, 14, 41 og 42 finder anvendelse for behand-

ling af oplysninger om juridiske personer.

Om baggrunden herfor fremgår det af punkt 4.2.1 i de almindelige be-

mærkninger i lovforslaget til PET-loven, jf. lovforslag nr. L 161 af 27. fe-

bruar 2013, at Udvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretnings-

tjenesters overvejelser fandt, at der for PET gør sig særlige forhold gæl-

dende, som kan begrunde, at tjenesten ikke i samme omfang som andre of-

fentlige myndigheder bør være omfattet af den almindelige persondatalov-

givning. Udvalget lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at PET fuldt ud

skal kunne varetage sine opgaver – herunder de opgaver, som kan begrun-

de et særligt behov for at behandle en række meget sensitive oplysninger

og i den forbindelse også oplysninger, hvis pålidelighed måske ikke umid-

delbart lader sig efterprøve. Ligeledes lagde udvalget afgørende vægt på

det særlige hensyn til fortrolighed, der knytter sig til tjenestens virksom-

hed, og at efterretningsarbejde ofte har en sådan karakter, at det ikke på

tidspunktet for indsamlingen af en oplysning er muligt fuldt ud at vurdere

den betydning, som oplysningen kan have for eksempelvis terrorbekæm-

pelse, når den sammenkædes med andre oplysninger.

3.1.2.2. Betingelser for, at PET kan behandle oplysninger

Det fremgår af PET-lovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, at PET kan behandle

personoplysninger eller oplysninger om juridiske personer, hvis behandlin-

gen sker med samtykke (nr. 1), hvis behandlingen må antages at have be-

tydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og

efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 (nr. 2) el-

ler hvis behandlingen er nødvendig for varetagelsen af tjenestens øvrige

opgaver (nr. 3).

Kriteriet i nr. 2 om, at oplysningen ”må antages at have betydning” for va-

retagelse af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning

af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 giver PET en videre ad-

gang til at behandle oplysninger end det sædvanligt gældende kriterium i

persondatalovens §§ 6-8 om, at en behandling skal være ”nødvendig”. Det

fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 161 af

27. februar 2016, at det er udtryk for, at kravet til PET’s behandling af per-

sonoplysninger lempes, hvis behandlingen vedrører tjenestens opgaver

med forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapi-

tel 12 og 13.

Kriteriet i nr. 3 om, at oplysningen må behandles, hvis behandlingen er

nødvendig for varetagelsen af tjenestens øvrige opgaver svarer i vidt om-

fang til, hvad der gælder efter persondataloven for andre forvaltningsmyn-

digheder.

3.1.2.3. Slettefrister i PET-loven og PET-bekendtgørelsen

Der er med PET-loven og bekendtgørelse nr. 763 af 20. juni 2014 om Poli-

tiets Efterretningstjenestes behandling af oplysninger om fysiske og juridi-

ske personer m.v. (PET-bekendtgørelsen) fastsat slettefrister for de oplys-

ninger, som PET behandler.

3.1.2.3.1.

Det fremgår af PET-lovens § 9, stk. 1, at PET, medmindre andet

følger af lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov, skal slette oplys-

ninger om fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led i un-

dersøgelser eller efterforskning rettet mod sådanne personer, når der ikke i

forbindelse med undersøgelsen eller efterforskningen er tilvejebragt nye

oplysninger inden for de seneste 15 år. Om baggrunden for slettefristen på

15 år fremgår det af punkt 4.4.2 i lovforslag nr. L 161 af 27. februar 2013,

at fristen tilsigter at afspejle, hvornår PET i almindelighed ikke længere

har behov for oplysninger om fysiske og juridiske personer.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen i PET-lovens

§ 9, jf. lovforslag nr. L 161 af 27. februar 2013, at i det omfang PET’s for-

pligtelser efter andre af PET-lovens bestemmelser medfører, at oplysnin-

gerne vil skulle slettes på et tidligere tidspunkt, vil dette tidspunkt være

gældende. Dette vil også være tilfældet, hvis regler i PET-bekendtgørelsen

medfører, at der vil skulle slettes på et tidligere tidspunkt.

Hvis væsentlige hensyn til PET's opgaver gør det nødvendigt at beholde

sådanne oplysninger længere end 15 år, har PET mulighed herfor efter

PET-lovens § 9, stk. 2. Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal under-

rettes om en sådan beslutning, jf. PET-bekendtgørelsens § 12.

3.1.2.3.2.

I PET-bekendtgørelsen er der bl.a. fastsat nærmere slettefrister

for de oplysninger, PET behandler. Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2, skal

PET senest 10 år fra sagsoprettelsen slette sager i den elektroniske journal,

som ikke indeholder oplysninger om fysiske og juridiske personer, der er

tilvejebragt som led i undersøgelser eller efterforskninger rettet mod så-

danne personer. Sletning efter § 1, stk. 2, kan dog undlades, hvis væsentli-

ge hensyn til varetagelsen af PET’s opgaver gør det nødvendigt. I sådanne

tilfælde skal PET underrette Tilsynet med Efterretningstjenesterne om den-

ne beslutning, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4.

Herudover følger det af PET-bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at PET kan føre

særlige databaser i tilknytning til PET’s operative og administrative opga-

ver. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, skal PET fastsætte en slettefrist for

den enkelte person eller oplysninger i efterretningstjenestens særlige data-

baser på indtil fem år fra indførelsen i databasen. PET kan efter underret-

ning af tilsynet undtagelsesvist fastsætte en længere frist for sletning af

personer, poster eller oplysninger i disse databaser. Slettefristen kan alene

overstige den generelle frist i PET-lovens § 9, stk. 1, når betingelserne i

stk. 2 er opfyldt (når væsentlige hensyn til varetagelsen af PET’s opgaver

gør det nødvendigt).

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 3, at oplysninger, som ikke in-

den fire uger fra modtagelsen eller tilvejebringelsen er lagret i PET’s elek-

troniske journal eller i en database, skal slettes, medmindre oplysningerne

efter deres karakter ikke kan lagres elektronisk.

PET-bekendtgørelsens § 8, stk. 1, indeholder herudover en sletningsfor-

pligtelse for PET i tilfælde, hvor tjenesten indhenter oplysninger fra andre

forvaltningsmyndigheder. Det fremgår af bestemmelsen, at PET i tilfælde

hvor tjenesten fra andre forvaltningsmyndigheder i medfør af § 4, jf. § 3 i

PET-loven indhenter oplysninger om alle personer, der inden for et givent

tidspunkt har rettet henvendelse til en given offentlig myndighed, eller an-

dre grupper af personer, som på tilsvarende måde ikke på forhånd er iden-

tificeret, så hurtigt som forholdene tillader det, skal foretage en vurdering

af, om de personer, som oplysningerne vedrører, er af relevans for PET’s

opgavevaretagelse. I den udstrækning dette vurderes ikke at være tilfældet,

skal de ikke relevante oplysninger straks slettes.

Om intern kontrol hos PET fastslår bekendtgørelsens § 10, at PET løbende

foretager stikprøvekontrol med bl.a. sletning, logning, indhentelse af op-

lysninger og videregivelse af oplysninger. Chefen for PET fastsætter nær-

mere retningslinjer for stikprøvekontrol, jf. PET-bekendtgørelsens § 11.

3.1.2.4. Nærmere om løbende revision og sletning efter persondataloven

og PET-loven

3.1.2.4.1.

Som nævnt ovenfor i punkt 3.1.2.1 finder persondatalovens § 5

anvendelse i sin helhed for PET’s behandling af personoplysninger og op-

lysninger om juridiske personer, jf. PET-lovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1. I

persondatalovens § 5 fastsættes en række grundlæggende principper be-

handling af personoplysninger.

Det fremgår af persondatalovens § 5, stk. 5, at indsamlede oplysninger ik-

ke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den re-

gistrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de

formål, hvortil oplysningerne behandles.

Persondatalovens § 5, stk. 5, bidrager til at sikre mod en unødvendig op-

hobning af data, idet en dataophobning principielt altid indebærer en forø-

get risiko for krænkelse af de registrerede, f.eks. derved at oplysningerne

kommer uvedkommende i hænde.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

1999/2000, A, L 147 af 9. december 1999, at oplysningerne ikke må opbe-

vares i identificerbar form i længere tid end, hvad der er nødvendigt af

hensyn til de formål, hvortil oplysningerne indsamles, eller i forbindelse

med hvilke oplysningerne senere behandles. Ifølge bemærkningerne er det

ikke muligt generelt at beskrive, for hvilke tidsrum opbevaring af identifi-

cerbare oplysninger vil kunne ske. Dette må afgøres i den enkelte situa-

tion. Det forudsættes dog, at der gennem vedkommende tilsynsmyndig-

heds virksomhed vil blive fastsat nogle generelle kriterier for, hvor længe

den dataansvarlige i almindelighed må opbevare identificerbare oplysnin-

ger.

Registerudvalget har i betænkning nr. 1345 udtalt, at det forudsættes, at

der gennem Datatilsynets virksomhed etableres en praksis, som gør det

muligt for forvaltningsmyndigheder at opbevare oplysninger, så længe der

er et administrativt behov herfor. Ved vurderingen af dette spørgsmål vil

der ofte kunne hentes støtte i særlovgivningen, idet denne kan indeholde

regler herom. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at myndighederne

ikke tvinges til at slette oplysninger, som der fortsat er et sagligt behov for

at opbevare.

Det faktum, at en anden myndighed kunne tænkes at anmode om oplysnin-

ger, som en dataansvarlig er i besiddelse af, kan ikke i sig selv begrunde en

fortsat registrering.

I en sag vedrørende indsigelse mod oplysninger om parkeringsafgift udtal-

te Datatilsynet, at Parkering-Københavns opbevaring af oplysninger om

pålagte parkeringsafgifter i 5 år ikke var i strid med § 5, stk. 5. Datatilsy-

net lagde vægt på, at Parkering-København som en del af den offentlige

forvaltning er underlagt forpligtelser med hensyn til opbevaring af sagsak-

ter og registre, ligesom arkivlovgivningen stiller krav til myndigheders op-

retholdelse af registreringer. Datatilsynet lagde tillige vægt på, at Parke-

ring-København kan have brug for oplysningerne i sagen til behandling af

eventuelle klagesager eller til genoptagelse af parkeringssager. Datatilsy-

net udtalte, at det i disse tilfælde vil være nødvendigt at kunne identificere

parten i sagen.

Spørgsmålet om, hvilke bestræbelser en dataansvarlig myndighed mv. skal

gøre sig for at leve op til de generelle kriterier for, hvor længe identificer-

bare oplysninger i almindelighed må opbevares, ses derimod ikke omtalt i

forarbejderne til persondataloven eller i den juridiske litteratur, ligesom

der heller ikke ses at være taget stilling hertil i tilsyns- eller retspraksis.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelsen i persondatalovens §

5, stk. 5, vil kunne opfyldes ved, at den dataansvarlige myndighed fastsæt-

ter generelle frister for, hvornår de personoplysninger, som myndigheden

behandler, skal slettes.

Disse frister kan efter omstændighederne fastsættes på oplysnings-, doku-

ment- eller sagsniveau. Den dataansvarlige skal i så fald have procedurer

som sikrer, at der sker sletning i overensstemmelse med disse frister.

Bestemmelsen i § 5, stk. 5, indebærer herudover en pligt for den

dataansvarlige myndighed mv. til at sørge for at slette personoplysninger,

hvis nærmere omstændigheder, f.eks. en klage, giver anledning hertil, også

selvom oplysningerne indgår i et dokument mv., der i øvrigt ikke skal slet-

tes.

I de situationer, hvor der er fastsat generelle slettefrister, er det desuden Ju-

stitsministeriets opfattelse, at der ikke af bestemmelsen i persondatalovens

§ 5, stk. 5, kan udledes en pligt for en dataansvarlig myndighed til løbende

at gennemgå samtlige sine sager, dokumenter mv. med henblik på at sikre,

at der ikke opbevares konkrete personoplysninger i strid med persondata-

lovens § 5, stk. 5, så længe myndigheden har procedurer, som sikre, at der

sker sletning i overensstemmelse med de fastsatte frister. Dette afspejles

også i den ovenfor nævnte sag om Parkering-København.

3.1.2.4.2.

Af punkt 4.4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget til

PET-loven, jf. lovforslag nr. L 161 af 27. februar 2013, fremgår følgende

vedrørende konsekvenserne for PET af ikraftsættelsen af persondatalovens

§ 5, stk. 5:

”Som det anføres af udvalget, følger det af persondatalovens

§ 5, stk. 5 – som, jf. lovforslagets § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1,

foreslås sat i kraft for PET – at indsamlede oplysninger ikke

må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identifi-

cere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nød-

vendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne er ind-

samlet.

Lovforslaget indebærer således, at PET ikke må opbevare

indsamlede og indhentede personoplysninger i længere tid

end nødvendigt. PET vil i den forbindelse være forpligtet til

løbende at gennemgå de oplysninger, som tjenesten opbeva-

rer, med henblik på at sikre, at den fornødne sletning (alterna-

tivt anonymisering) af oplysningerne sker. Bestemmelsen vil

dog ikke være til hinder for, at PET undlader at slette oplys-

ninger, der f.eks. skal overgives til Statens Arkiver efter de

nærmere regler herom.

Justitsministeriet finder ligesom udvalget, at der – ud over

persondatalovens § 5, stk. 5 – bør fastsættes mere detaljerede

slettefrister for de oplysninger, som PET behandler.”

Endvidere fremgår følgende af de specielle bemærkninger til PET-lovens §

”Persondatalovens § 5 indebærer endvidere, at oplysninger

indsamlet af tjenesten ikke må opbevares på en måde, der gi-

ver mulighed for at identificere den registrerede i et længere

tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,

hvortil oplysningerne behandles, jf. persondatalovens § 5, stk.

5. Herved lovfæstes det, at PET ikke må opbevare personop-

lysninger i længere tid end nødvendigt.”

Endelig fremgår følgende af de specielle bemærkninger til PET-lovens § 9:

”I det omfang PETs forpligtelser til at slette oplysninger efter

andre bestemmelser i lovforslaget medfører, at oplysningerne

vil skulle slettes på et tidligere tidspunkt, vil dette tidspunkt

være gældende. Hvis PET således i forbindelse med den lø-

bende gennemgang af opbevarede oplysninger om fysiske og

juridiske personer, jf. persondatalovens § 5, stk. 5, konstate-

rer oplysninger, der ikke længere er nødvendige at opbevare,

vil de således skulle slettes, uanset at 15 års-fristen endnu ik-

ke er nået.”

3.2. Tilsynet med Efterretningstjenesternes kontrol af PET og tilsynets

årsredegørelse for 2015

3.2.1. Tilsynet med Efterretningstjenesternes kontrol af PET

Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der blev oprettet den 1. januar 2014,

er et særligt uafhængigt kontrolorgan, der fører kontrol med, at bl.a. PET

behandler oplysninger om fysiske og juridiske personer i overensstemmel-

se med de nærmere bestemmelser herom i PET-loven, herunder reglerne

om intern behandling af oplysninger og om frister for sletning af oplysnin-

ger.

I forhold til PET påser tilsynet bl.a., om tjenesten overholder PET-lovens

regler om tilvejebringelse af oplysninger, herunder om indsamling og ind-

hentning. Endvidere påser tilsynet om PET overholder PET-lovens regler

om intern behandling af oplysninger, herunder om sletning af oplysninger.

I medfør af PET-lovens § 13 (den indirekte indsigtsordning) kan en fysisk

eller juridisk person anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at

undersøge, hvorvidt tjenesten uberettiget behandler oplysninger om den

pågældende. Tilsynet sikrer, at dette ikke er tilfældet, og giver herefter den

pågældende meddelelse herom (den indirekte indsigtsordning). Det er for-

udsat i forarbejderne til bestemmelsen i PET-loven, jf. punkt 7.2, 9.4 og 10

i lovforslag nr. L 161 af 27. februar 2013, at tilsynet kan pålægge PET at

slette oplysninger, som tjenesten behandler med urette.

Formålet med indsigtsretten efter PET-lovens § 13 er ifølge forarbejderne

til bestemmelsen bl.a. at medvirke til at styrke borgernes tillid til den

offentlige forvaltning og muligheden for borgerne for at varetage deres in-

teresser over for myndigheder, som træffer afgørelse eller udøver anden

forvaltningsmyndighed. Indsigtsretten har til formål at fremme borgerens

mulighed for – gennem tilsynet – at kontrollere, om de oplysninger, som

PET er i besiddelse af, er korrekte, jf. punkt 7.2 i de almindelige bemærk-

ninger i lovforslag nr. L 161 af 27. februar 2013.

Det følger endvidere af PET-lovens § 18, at tilsynet efter klage eller af

egen drift påser, at PET overholder reglerne i §§ 3, 4 og 7-11 (om PET’s

tilvejebringelse, behandling og videregivelse af oplysninger) og regler ud-

stedt i medfør heraf. Efter PET-lovens § 20, stk. 1, kan tilsynet hos PET

kræve enhver oplysning og alt materiale, der er af betydning for dets virk-

somhed. Efter bestemmelsens stk. 2 har tilsynets medlemmer og sekretari-

at til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle

lokaler, hvorfra en behandling, som foretages for PET, administreres, og

hvorfra der er adgang til de oplysninger, som behandles, eller hvor tekni-

ske hjælpemidler opbevares eller anvendes.

3.2.2. Tilsynets årsredegørelse for 2015

Tilsynet med Efterretningstjenesterne afgav den 17. maj 2015 en redegø-

relse til justitsministeren for tilsynets virksomhed i 2015 i relation til PET.

Det fremgår bl.a. af redegørelsen, at tilsynet ikke har haft bemærkninger til

PET’s overholdelse af PET-lovens §§ 3 og 4 om indhentelse og videregi-

velse af oplysninger eller lovens § 11 om lovlig politisk virksomhed. Til-

synet vurderer også, at PET’s gennemførte revision af et meget betydeligt

antal sager i tjenestens centrale journalsystem og den fortsatte løbende re-

vision heraf indebærer, at PET generelt set overholder de overordnede slet-

tefrister i PET-lovens § 9, stk. 1, og PET-bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Det fremgår imidlertid også af Tilsynet med Efterretningstjenesternes års-

redegørelse, at tilsynet i en række tilfælde har påtalt PET’s manglende slet-

ning af oplysninger.

Tilsynet har

for det første

anført, at PET efter persondatalovens § 5, stk. 5,

er forpligtet til at igangsætte en såkaldt ”styret dynamisk revision” med

henblik på at sikre, at oplysninger slettes, når oplysningerne ikke længere

er nødvendige for varetagelsen af tjenestens opgaver. Tilsynet henviser i

den forbindelse bl.a. til de almindelige bemærkninger til PET-loven (lov-

forslag nr. L 161 af 27. februar 2013), jf. nærmere herom under punkt

3.1.2.4.2 ovenfor.

PET har i forhold hertil over for Justitsministeriet rejst spørgsmål om,

hvorvidt bestemmelsen i persondatalovens § 5, stk. 5, allerede opfyldes

igennem de slettefrister, der er fastsat for PET i PET-loven og PET-be-

kendtgørelsen, og at der ikke herudover kan udledes en pligt for PET til lø-

bende at gennemgå samtlige sine sager og dokumenter mv. med henblik på

at sikre, at der ikke opbevares oplysninger, som der konkret ikke er behov

for.

PET har desuden over for Justitsministeriet oplyst, at en sådan løbende

gennemgang, bl.a. henset til de meget store datamængder, PET håndterer,

vil være overordentligt ressourcekrævende for tjenesten. PET har desuden

oplyst, at det i vidt omfang er nødvendigt at inddrage PET’s operative me-

darbejdere i vurderingen af, om en oplysning fortsat er nødvendig for vare-

tagelsen af PET’s opgaver.

Tilsynet har

for det andet

anført, at PET er forpligtet til at slette oplysnin-

ger, når det konkret påpeges, at de pågældende oplysninger ikke er nød-

vendige for PET’s opgavevaretagelse, uanset om oplysningerne indgår i

dokumenter mv., hvis øvrige oplysninger fortsat er nødvendige for tjene-

sten at bevare.

Det fremgår i den forbindelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes

årsredegørelse for 2015, at PET i visse tilfælde har afvist at slette oplys-

ninger, fordi oplysningerne indgår i sager eller dokumenter, hvis øvrige

oplysninger fortsat er nødvendige for varetagelsen af tjenestens opgaver.

PET har herom oplyst over for Justitsministeriet, at tjenestens eksisterende

IT-platform understøtter arbejdsgangen for sletning på sags- og dokument-

niveau, men at IT-platformen ikke understøtter arbejdsgangen for sletning

af enkeltoplysninger, som indgår i et dokument mv., der skal bevares. Slet-

ning på oplysningsniveau indebærer således en række væsentlige og prak-

tiske udfordringer for PET, som vil skulle slette oplysningerne manuelt.

Sådan manuel sletning af oplysninger på oplysningsniveau vil være for-

bundet med et væsentligt ressourceforbrug for PET. PET har desuden op-

lyst, at det i vidt omfang er nødvendigt at inddrage PET’s operative medar-

bejdere i vurderingen af, om en oplysning fortsat er nødvendig for vareta-

gelsen af PET’s opgaver.

3.3. Justitsministeriets overvejelser

3.3.1. Overvejelser om pligt for PET til løbende gennemgang af sager

og dokumenter mv. med henblik på overvejelser om sletning

Reglerne for PET’s behandling af personoplysninger og oplysninger om

juridiske personer skal efter Justitsministeriets opfattelse være udtryk for

en balance mellem på den ene side hensynet til, at der ikke i unødigt om-

fang behandles oplysninger, som ikke er nødvendige for varetagelsen af

PET’s opgaver (unødig dataophobning), og på den anden side hensynet til,

at PET ikke skal bruge uforholdsmæssigt store ressourcer på at slette lov-

ligt tilvejebragte oplysninger.

Justitsministeriet finder i den forbindelse, at det bør fastlægges i PET-

loven, at PET er forpligtet til at slette sager eller dokumenter mv., der ikke

længere opfylder PET-lovens behandlingsbetingelser, når PET i forbindel-

se med sine aktiviteter bliver opmærksom på, at den pågældende sag eller

dokument mv. ikke opfylder behandlingskriterierne. Denne pligt for PET

indebærer efter Justitsministeriets opfattelse ikke et ressourceforbrug for

tjenesten, som overstiger hensynet til at undgå unødig dataophobning

Justitsministeriet finder endvidere, at en forpligtelse til løbende gennem-

gang af alle sager og dokumenter mv. – som også anført af PET – må anta-

ges at være overordentligt ressourcekrævende for tjenesten. Det skal bl.a.

ses i sammenhæng med de store datamængder, som PET behandler. En så-

dan pligt for PET ville således indebære, at tjenesten – ud over at påse

overholdelsen af relevante slettefrister – med jævne mellemrum skulle

gennemgå tjenestens arkiver, journalsystemer, databaser og øvrige IT-sy-

stemer mv. med det formål at vurdere, om PET fortsat har brug for at be-

vare alle de sager og dokumenter mv., som opbevares. Det ville bl.a. inde-

bære, at de operative medarbejdere, der har det nærmere kendskab til kon-

krete operationer, som materialet vedrører, ville skulle bruge betydelige

mængder tid på at gennemlæse materiale og sammenstille det med materi-

ale fra andre operationer – tid som ville gå fra det operationelle arbejde.

En øget forpligtelse til løbende gennemgang af materiale med henblik på

at vurdere spørgsmål om sletning vil således have en meget direkte konse-

kvens for PET’s operationelle kapacitet. Det er således afgørende at finde

den rette balance mellem hensynet til, at PET kan bruge tjenestens opera-

tionelle ressourcer på tjenestens kerneopgaver og hensynet til at undgå

unødig dataophobning.

Justitsministeriet har desuden lagt vægt på, at der allerede er fastsat slette-

frister for PET, der tilsigter at afspejle, hvornår PET i almindelighed ikke

længere har behov for oplysninger om fysiske og juridiske personer. Det

gælder både den generelle slettefrist i PET-lovens § 9, stk. 1, på 15 år og

de mere detaljerede og kortfristede sletningsregler i PET-bekendtgørelsen

– navnlig i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, § 3 og § 8. Det er såle-

des Justitsministeriets opfattelse, at den overordnede slettefrist i PET-

lovens § 9 og de detaljerede slettefrister i PET-bekendtgørelsen er udtryk

for en rimelig balance mellem på den ene side hensynet til at sikre, at der

ikke sker en urimelig ophobning af oplysninger, som ikke er nødvendige

for tjenestens arbejde i overensstemmelse med det grundlæggende formål

med persondatalovens § 5, stk. 5, og på den anden side hensynet til at sik-

re, at PET udnytter sine ressourcer, herunder de operative ressourcer bedst

muligt.

Det bemærkes i den forbindelse, at slettefristernes overholdelse kontrolle-

res både gennem PET’s interne kontrol, jf. PET-bekendtgørelsens § 10, og

af Tilsynet for Efterretningstjenesterne gennem bl.a. stikprøvekontrol, jf.

PET-lovens § 18. Endelig er det muligt for den enkelte borger eller virk-

somhed gennem den indirekte indsigtsordning i medfør af PET-lovens §

13 at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge,

hvorvidt tjenesten uberettiget behandler oplysninger om den pågældende.

Der henvises herom nærmere til punkt 3.2.1.

3.3.2. Overvejelser om PET’s forpligtelse til at slette oplysninger, der

indgår i dokumenter, som fortsat er relevante for PET’s opgaver

Som anført ovenfor under punkt 3.2.2 har Tilsynet med Efterretningstjene-

sterne påpeget, at PET efter tilsynets opfattelse er forpligtet til at slette op-

lysninger, når det konkret påpeges, at de pågældende oplysninger ikke er

nødvendige for PET’s opgavevaretagelse, uanset om oplysningerne indgår

i dokumenter mv., hvis øvrige oplysninger fortsat er nødvendige for tjene-

sten at bevare.

PET har oplyst over for Justitsministeriet, at sletning på oplysningsniveau

indebærer en række væsentlige og praktiske udfordringer for PET, som vil

skulle slette oplysningerne manuelt, da tjenestens eksisterende IT-platform

understøtter arbejdsgangen for sletning på sags- og dokumentniveau, men

ikke arbejdsgangen for sletning af enkeltoplysninger, som indgår i et doku-

ment mv., der skal bevares. En manuel sletning af oplysninger i dokumen-

ter, der i øvrigt skal bevares, vil være forbundet med et væsentligt ressour-

ceforbrug for PET, hvilket bl.a. vil ske på bekostning af PET’s operatio-

nelle kapacitet. PET har således som ovenfor nævnt oplyst, at det i vidt

omfang vil være nødvendigt at inddrage PET’s operative medarbejdere i

vurderingen af, om en oplysning fortsat er nødvendig for varetagelsen af

PET’s opgaver. Det bemærkes i den forbindelse, at det ofte er en vanskelig

opgave for PET at vurdere, om der fortsat er behov for at bevare en lovligt

indhentet oplysning. PET’s arbejde er således i vidt omfang forebyggende,

og det kan ofte være forbundet med usikkerhed, om de personer, der un-

dersøges, reelt har til hensigt at begå strafbare forhold, jf. også punkt 3.1.1

ovenfor.

Justitsministeriet har på den baggrund overvejet, i hvilket omfang PET

fremover bør være forpligtet til at slette konkrete oplysninger, som ikke

længere opfylder opfylde behandlingskriterierne i PET-lovens § 7, stk. 2,

og § 8, stk. 2, men som indgår i dokumenter mv., som der i øvrigt er hjem-

mel til at bevare og behandle.

Reglerne for PET’s behandling af oplysninger om fysiske og juridiske per-

soner bør efter Justitsministeriets opfattelse være udtryk for en balance

mellem på den ene side hensynet til, at der ikke i unødigt omfang behand-

les oplysninger, som ikke er nødvendige for varetagelsen af PET’s opgaver

(unødig dataophobning), og på den anden side hensynet til, at PET ikke

skal bruge uforholdsmæssigt store ressourcer på at slette oplysninger.

Der er efter Justitsministeriet opfattelse i den forbindelse desuden et sær-

ligt hensyn at tage til, at de operative ressourcer hos PET i videst muligt

omfang bruges til at løse PET’s kerneopgaver med forebyggelse og be-

kæmpelse af terrorisme mv. frem for på gennemgang af sager og doku-

menter mv. med henblik på at overveje sletning af enkeltoplysninger.

Justitsministeriet finder herefter på baggrund af en samlet vurdering af de

modstående hensyn, at PET fremover som udgangspunkt ikke bør være

forpligtet til at slette konkrete oplysninger, som ikke længere opfylder be-

handlingskriterierne i PET-lovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, hvis oplysnin-

gerne indgår i dokumenter mv., som skal bevares.

Justitsministeriet finder imidlertid samtidig, at den indirekte indsigtsord-

ning i PET-lovens § 13, herunder muligheden for at få slettet enkeltoplys-

ninger som led i indsigtsordningen, fuldt ud bør bevares. Det skyldes de

generelle formål bag retten til indirekte indsigt, der bl.a. er at styrke bor-

gernes tillid til den offentlige forvaltning og at give borgerne mulighed for

at varetage deres interesser over for myndigheder, som træffer afgørelse

eller udøver anden forvaltningsmyndighed. Et væsentligt led heri er at give

borgerne en mulighed for – gennem Tilsynet med Efterretningstjenesterne

– at kontrollere de oplysninger, som PET er i besiddelse af.

Justitsministeriet finder desuden, at der – udover den indirekte indsigtsord-

ning – kan tænkes særlige tilfælde, hvor PET efter en samlet vurdering

fortsat bør være forpligtet til at slette enkeltoplysninger i dokumenter mv.,

der i øvrigt skal bevares. Det gælder bl.a. de tilfælde, der er omfattet af

PET-bekendtgørelsens § 8. PET-bekendtgørelsens § 8 fastsætter bl.a., at

PET, når tjenesten indhenter oplysninger om alle personer, der inden for et

givent tidspunkt har rettet henvendelse til en given offentlig myndighed –

eller andre grupper af personer, som på tilsvarende måde ikke på forhånd

er identificeret – så hurtigt som forholdene tillader det, skal foretage en

vurdering af, om de personer, som oplysningerne vedrører, er af relevans

for efterretningstjenestens opgavevaretagelse. I den udstrækning dette vur-

deres ikke at være tilfældet, skal de ikke relevante oplysninger straks slet-

tes. Der henvises om PET-bekendtgørelsens § 8 nærmere til punkt

3.1.2.3.2 ovenfor.

Der bør derfor efter Justitsministeriets opfattelse – i forbindelse med op-

hævelsen af PET’s forpligtelse til at slette på oplysningsniveau – indføres

en adgang for justitsministeren til at fastsætte regler om, at PET i visse si-

tuationer fortsat skal slette enkeltoplysninger i dokumenter mv., der i øv-

rigt er behov for at bevare.

Med disse forslag varetages efter Justitsministeriets opfattelse i vidt om-

fang både hensynet til på den ene side, at de operative ressourcer hos PET

bruges til at løse PET’s kerneopgaver med forebyggelse og bekæmpelse af

terrorisme mv., og på den anden side hensynet til, at PET – i situationer,

hvor der er særlige hensyn, der taler for det – sletter konkrete oplysninger i

dokumenter mv., der i øvrigt skal bevares.

3.4. Den foreslåede ordning

3.4.1.

Som anført i punkt 3.3.1 finder Justitsministeriet, at det ved en æn-

dring af PET-loven bør klargøres, at PET ikke er forpligtet til at foretage

en løbende gennemgang af (alle) sager og dokumenter mv. før de fastsatte

slettefrister er udløbet med henblik på at identificere personoplysninger,

der ikke længere opfylder behandlingskriterierne i PET-lovens § 7, stk. 2,

og § 8, stk. 2.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt

§ 9 a

i PET-lovens §

9, som klargør PET’s forpligtelser vedrørende sletning af oplysninger.

3.4.2.

I den foreslåede bestemmelses

stk. 1, 1. pkt.,

anføres det indled-

ningsvist, at når PET i forbindelse med sine aktiviteter bliver opmærksom

på, at sager eller dokumenter mv. ikke længere opfylder betingelserne i §

7, stk. 2, og § 8, stk. 2, skal PET slette disse sager eller dokumenter mv.,

uanset om slettefristen i § 9 eller frister fastsat i medfør af § 7, stk. 3, eller

§ 8, stk. 3, er udløbet.

Begrebet ”aktiviteter” skal forstås bredt og omfatter alle de opgaver, som

PET beskæftiger sig med. Begrebet omfatter foruden operationelle aktivi-

teter også PET’s opgaver i forbindelse med anmodninger om indirekte ind-

sigt, jf. PET-lovens § 13, eller stikprøvekontroller foretaget af Tilsynet

med Efterretningstjenesterne.

Det foreslås i forlængelse heraf at fastslå i bestemmelsen i stk. 1,

2. pkt.,

PET ikke er forpligtet til løbende af egen drift at gennemgå tjenestens sa-

ger og dokumenter mv. med henblik på at vurdere, om betingelserne i § 7,

stk. 2, og § 8, stk. 2, er opfyldt.

Det vil herefter fremgå klart af PET-loven, at PET ikke af egen drift er for-

pligtet til løbende at gennemgå tjenestens sager, dokumenter mv. eller op-

lysninger med henblik på at slette eventuelle sager, dokumenter mv. eller

oplysninger, som ikke længere opfylder behandlingskriterierne i PET-

lovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2 (hvorefter PET kan behandle oplysninger,

hvis de enten må antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens

opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af

straffelovens kapitel 12 og 13 eller er nødvendige for varetagelsen af tjene-

stens øvrige opgaver).

Det bemærkes, at PET i henhold til PET-bekendtgørelsens § 10 løbende

foretager stikprøvekontrol med bl.a. sletning af oplysninger. Chefen for

PET fastsætter nærmere retningslinjer for stikprøvekontrol, jf. PET-be-

kendtgørelsens § 11.

3.4.3.

Som anført i punkt 3.3.2 finder Justitsministeriet på baggrund af en

samlet afvejning af de modstående hensyn, at PET som hovedregel ikke

bør være forpligtet til at vurdere og slette enkeltoplysninger i dokumenter

mv., der i øvrigt er behov for at bevare, jf. PET-lovens § 7, stk. 2, og § 8,

stk. 2.

Det foreslås på den baggrund, at det som

stk. 2

i den foreslåede bestem-

melse i PET-lovens § 9 a fastslås, at PET som udgangspunkt – uanset

PET-lovens §§ 7-9 – ikke er forpligtet til at slette lovligt tilvejebragte op-

lysninger, der ikke opfylder betingelserne i PET-lovens § 7, stk. 2, og § 8,

stk. 2, hvis oplysningerne indgår i dokumenter mv., som i øvrigt opfylder

betingelserne i § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2. Databehandlingsbetingelserne i §

7, stk. 2, og § 8, stk. 2, indebærer, at oplysninger kan behandles, hvis de

må antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrø-

rende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens ka-

pitel 12 og 13 eller er nødvendige for varetagelsen af tjenestens øvrige op-

gaver.

Den foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 9 a, stk. 2, indebærer således

en fravigelse af bestemmelserne i PET-lovens §§ 7-9. Bestemmelserne i

PET-lovens §§ 7-9 fastsætter dels, at en række af persondatalovens regler

(herunder § 5, stk. 5, om unødig dataophobning) finder anvendelse for

PET, og fastsætter dels regler om databehandling og slettefrister.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2 vedrører slet-

ning på

oplysningsniveau,

hvorimod den foreslåede bestemmelse i stk. 1

vedrører sletning på sags- og dokumentniveau. PET er således heller ikke

forpligtet til at slette på oplysningsniveau, selvom PET i forbindelse med

sine aktiviteter bliver opmærksom på, at en konkret oplysning ikke længe-

re opfylder betingelserne i PET-lovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, hvis op-

lysningen indgår i dokumenter mv., som fortsat lever op til behandlingsbe-

tingelserne i PET-lovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, og for hvilke slettefri-

sten ikke er udløbet.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil i forbindelse med stikprøvekon-

troller i medfør af PET-lovens §§ 18 og 20 fortsat kunne påse, om en sag

eller et dokument mv. som helhed fortsat lever op til behandlingsbetingel-

serne i PET-lovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, men PET vil som udgangs-

punkt ikke være forpligtet til at slette enkeltoplysninger, der indgår i doku-

menter mv., der skal bevares, i forbindelse med en sådan stikprøvekontrol.

PET vil dog fortsat være forpligtede til at slette oplysninger, hvis det kon-

stateres, at oplysningen er tilvejebragt i strid med reglerne i PET-lovens §§

3 og 4.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke i øvrigt indebærer ændringer i de nu-

værende slettefrister, der finder anvendelse for PET. PET skal således fort-

sat slette sager og dokumenter mv., hvis den relevante slettefrist er udlø-

bet, således at det grundlæggende hensyn bag persondatalovens § 5, stk. 5,

om at forhindre unødvendig ophobning af data, fortsat varetages.

Det foreslås endvidere, at der indføres en undtagelse til den nye bestem-

melse i PET-lovens § 9 a, stk. 2, der indebærer, at PET fortsat vil være for-

pligtet til at slette enkeltoplysninger som led i den indirekte indsigtsord-

ning, jf. punkt 3.4.5 nedenfor om den foreslåede nye bestemmelse i PET-

lovens § 13, stk. 2. Det foreslås desuden, at der indføres en undtagelse til

den nye bestemmelse i PET-lovens § 9 a, stk. 2, der indebærer, at justits-

ministeren kan fastsætte regler om, at PET i nærmere fastsatte tilfælde skal

slette enkeltoplysninger, jf. punkt 3.4.4 nedenfor om den foreslåede nye

bestemmelse i PET-lovens § 9 a, stk. 3.

3.4.4.

Som anført i punkt 3.3.2 finder Justitsministeriet, at der kan tænkes

særlige tilfælde, hvor PET efter en samlet vurdering fortsat bør være for-

pligtet til at slette enkeltoplysninger i dokumenter mv., der i øvrigt skal be-

vares, og at der derfor bør indføres en adgang for justitsministeren til at

fastsætte regler om, at PET i visse situationer fortsat skal slette enkeltop-

lysninger i dokumenter mv., der i øvrigt vurderes at kunne bevares, jf.

PET-lovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse som § 9

stk. 3,

i PET-loven, der fastslår, at justitsministeren kan fastsætte regler

om, at PET i nærmere fastsatte tilfælde skal slette oplysninger i dokumen-

ter mv., der i øvrigt kan bevares i henhold til PET-lovens § 7, stk. 2, og §

8, stk. 2, i videre omfang end, hvad der følger af PET-lovens øvrige be-

stemmelser.

Bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes i først række anvendt til at fast-

holde en sletningsregel svarende til PET-bekendtgørelsens § 8. PET-be-

kendtgørelsens § 8 fastsætter bl.a., at PET, når tjenesten indhenter oplys-

ninger om alle personer, der inden for et givent tidspunkt har rettet hen-

vendelse til en given offentlig myndighed – eller andre grupper af perso-

ner, som på tilsvarende måde ikke på forhånd er identificeret – så hurtigt

som forholdene tillader det, skal foretage en vurdering af, om de personer,

som oplysningerne vedrører, er af relevans for efterretningstjenestens op-

gavevaretagelse. I den udstrækning dette vurderes ikke at være tilfældet,

skal de ikke relevante oplysninger straks slettes. Der henvises nærmere om

PET-bekendtgørelsens § 8 til punkt 3.1.2.3.2.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til ny bestemmelse i PET-

lovens § 9 a), og bemærkningerne hertil.

3.4.5.

Som også anført i punkt 3.3.2 finder Justitsministeriet, at der i for-

hold til spørgsmålet om sletning på oplysningsniveau gør sig nogle særlige

forhold gældende for så vidt angår den indirekte indsigtsordning. Det er

således Justitsministeriets vurdering, at afvejningen mellem hensynet til

PET’s operationelle ressourceforbrug og hensynet til at undgå unødig data-

ophobning i disse sager fører til, at der bør ske sletning af alle oplysninger,

som ikke længere opfylder betingelserne i PET-lovens § 7, stk. 2, og § 8,

stk. 2.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt

stk. 2

i PET-lovens §

13 (om den indirekte indsigtsordning), der fastslår, at PET skal slette på

oplysningsniveau, når det i forbindelse med en anmodning om indirekte

indsigt konstateres, at oplysningerne ikke længere opfylder betingelserne i

§ 7, stk. 2, og § 8, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter således, at PET fortsat har pligt til

at slette enkeltoplysninger i dokumenter mv., der i øvrigt kan bevares, hvis

disse enkeltoplysninger ikke lever op til behandlingsbetingelserne i PET-

lovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2 – når der indgives anmodning om indirekte

indsigt – uanset den nye bestemmelse i § 9 a, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 (forslag til nyt stk. 2 i PET-

lovens § 13), og bemærkningerne hertil.

4. Sikkerhedsgodkendelse af ansatte i Tilsynet med Efterretningstjene-

sternes sekretariat

4.1. Gældende ret

Cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af in-

formationer af fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassi-

ficerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttel-

sesinteresse i øvrigt (sikkerhedscirkulæret) indeholder de almindelige reg-

ler for bl.a. sikkerhedsundersøgelser og sikkerhedsgodkendelser til brug

for ansættelse i offentlige myndigheder.

Det fremgår af sikkerhedscirkulærets § 13, stk. 1, at enhver offentlig myn-

dighed træffer afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af ansatte i myndighe-

den og ansatte i private firmaer, der arbejder for den offentlige myndighed.

Sikkerhedsgodkendelsen har kun gyldighed for den sikkerhedsgodkendte

persons arbejde for den pågældende myndighed. Det fremgår af stk. 3, at

PET foretager en sikkerhedsundersøgelse til brug for den offentlige myn-

digheds afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af ansatte.

Afgørelse om sikkerhedsgodkendelse træffes i medfør af sikkerhedscirku-

lærets § 14 på grundlag af en konkret vurdering af alle de oplysninger, der

foreligger om personen. Der lægges herved navnlig vægt på, om den på-

gældende har udvist ubestridt loyalitet, og om den pågældende har en så-

dan adfærd og karakter, herunder vaner, forbindelser og diskretion, at der

ikke kan være tvivl om den pågældendes pålidelighed i forbindelse med

håndtering af klassificerede informationer.

I medfør af PET-lovens § 16, stk. 4, antager Tilsynet med Efterretningstje-

nesterne den fornødne sekretariatsbistand. Det fremgår af bemærkningerne

til bestemmelsen i lovforslaget bag PET-loven, jf. lovforslag nr. L 161 af

27. februar 2013, at tilsynet i forbindelse med ansættelsen af sekretariatsbi-

stand skal forelægge spørgsmålet om sikkerhedsgodkendelse af de pågæl-

dende for Justitsministeriet til afgørelse.

Det fremgår af bemærkningerne til PET-lovens § 16, at tilsynets medlem-

mer og sekretariat skal kunne godkendes til højeste sikkerhedsgrad og op-

retholde denne godkendelse, så længe den pågældende er medlem hen-

holdsvis ansat af tilsynet, og at det forudsættes at være justitsministeren,

der i overensstemmelse med de almindelige procedurer for sikkerhedsgod-

kendelse af personer i den offentlige forvaltning træffer afgørelse om sik-

kerhedsgodkendelse af tilsynets medlemmer og dets sekretariat.

Det bemærkes, at tilsynet i dag træffer afgørelse om sikkerhedsgodkendel-

se af andre ansatte end sekretariatsmedhjælpere hos tilsynet, eksempelvis

rengøringshjælp og lignende.

4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter Justitsministeriets opfattelse er det hensigtsmæssigt, at det er Tilsynet

med Efterretningstjenesterne, der træffer afgørelse om sikkerhedsgodken-

delse af ansatte i sekretariatet. Det er således Tilsynet med Efterretnings-

tjenesterne, der har det mest indgående kendskab til de pågældende perso-

ner samt til de pågældendes arbejdsfunktioner, og herunder den type klas-

sificeret information, som de pågældende har adgang til. Som nævnt oven-

for i punkt 4.1 er det således også udgangspunktet efter sikkerhedscirkulæ-

rets § 13, stk. 1, er det er den enkelte offentlige myndighed selv, der træf-

fer afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af ansatte i myndigheden.

Det bemærkes endvidere, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne generelt

er tillagt fuld uafhængighed, og at dette også taler for, at tilsynet selv bør

have kompetencen til at træffe afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af an-

satte i dets sekretariat.

Der ses desuden ikke umiddelbart at være omstændigheder, der taler imod,

at tilsynet selv skal have kompetencen til at træffe afgørelse om sikker-

hedsgodkendelse af ansatte i dets sekretariat.

Det foreslås på den baggrund, at tilsynet fremover selv træffer afgørelser

om sikkerhedsgodkendelse af sekretariatets ansatte.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring ikke er til hinder for, at Tilsynet

med Efterretningstjenesternes formand bemyndiger sekretariatet til at træf-

fe afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af ansatte til sekretariatet.

Det bemærkes desuden, at tilsynets sekretariat fortsat vil skulle kunne god-

kendes til højeste sikkerhedsgrad, og at PET fortsat foretager en sikker-

hedsundersøgelse til brug for tilsynets afgørelse om sikkerhedsgodkendel-

se.

Det bemærkes afslutningsvist, at Justitsministeriet fortsat træffer afgørelse

om sikkerhedsgodkendelse af tilsynets medlemmer.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 (forslag til ændring af PET-lovens

§ 16, stk. 4), og bemærkningerne hertil.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Da lovforslagets indhold i det væsentlige svarer til den praksis, PET hidtil

har fulgt, vurderes forslaget ikke at medføre økonomiske eller administra-

tive konsekvenser for det offentlige af betydning.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Det bemærkes i den forbindelse, at Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådan-

ne oplysninger (databeskyttelsesdirektivet), der ligger til grund for person-

dataloven, bl.a. ikke gælder for behandling af oplysninger vedrørende den

offentlige sikkerhed, forsvar og statens sikkerhed, jf. direktivets artikel 3,

stk. 2, pkt. 1.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Byretterne, Advokatrådet, Copenhagen

Business School (Juridisk Institut), Danske Advokater, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kriminal-

præventive Råd, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Fore-

ningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Forsvarets

Efterretningstjeneste, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Institut

for Menneskerettigheder, Justitia, Kraka, Københavns Universitet (Det

Juridiske Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet

i Danmark, Politidirektørforeningen, Retspolitisk Forening, Retssikker-

hedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk

Institut), Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Aalborg Universitet (Juri-

disk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

11. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/ mindreudgifter

Ingen.

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Ingen af betydning.

Økonomiske konse-

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Administrative konse-

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Økonomiske konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Miljømæssige konse-

kvenser

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Overimplementering

af EU-retlige mini-

mumsforpligtelser

(sæt X)

Lovforslaget må for- Ingen.

ventes at indebære en

lettelse af PET’s ad-

ministrative byrder i

forbindelse med gen-

nemgang og sletning

af enkeltoplysninger

i dokumenter, der i

øvrigt skal bevares,

idet der vil blive tale

om en mere begræn-

set mængder oplys-

ninger, der skal vur-

deres og evt. slettes.

Ingen.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

I medfør af PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 2, har PET bl.a. til opgave at fore-

bygge, efterforske og modvirke andre alvorlige forbrydelser (end straffe-

lovens kapitel 12 og 13), der truer den nationale eller internationale sam-

fundsorden (den alvorligste organiserede kriminalitet).

Det foreslås, at PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 2, ophæves, således at ovenstå-

ende ikke længere skal være en selvstændig opgave for PET. De opgaver,

som i dag varetages af Efterforskningscenteret hos PET vil herefter navn-

lig blive varetaget af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter. Natio-

nalt Efterforskningscenter understøtter og sætter retning for efterforsknin-

gerne vedrørende den organiserede kriminalitet, men de konkrete sager vil

være forankret i politikredsene.

Den nærmere organisering mv. af varetagelsen af disse opgaver vil – på

samme måde, som de opgaver det øvrige politi ellers varetager – kunne

ske administrativt inden for de almindelige rammer, der gælder for poli-

tiets virksomhed, og som bl.a. er fastsat i lov om politiets virksomhed (po-

litiloven) og retsplejelovens kapitel 11 om politiet.

Lovforslaget tilsigter ikke at ændre på, at PET også fremover – i det om-

fang, det er relevant – skal være i stand til at kunne identificere eventuelle

relationer mellem den alvorligste organiserede kriminalitet og efterretning-

stjenestens øvrige arbejdsområder. Denne opgave forudsættes løst som en

integreret del af efterretningstjenestens øvrige virksomhed, jf. bestemmel-

serne i den gældende PET-lovs § 1, stk. 1, nr. 1 og 3-8. PET vil fortsat ha-

ve adgang til Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED), hvori bl.a.

personer med tilknytning til bande- og rockergrupperinger registreres.

PET vil også fremadrettet skulle bistå det øvrige politi – bl.a. i forbindelse

med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet – med de særlige kompeten-

cer, som PET råder over, herunder i forhold til aktionsstyrken, forhandler-

gruppen, agentoperationer, særlig observationsopgaver og brug af særligt

teknisk overvågnings- og aflytningsudstyr.

En sådan bistand vil kunne ske inden for rammerne af PET-lovens § 1, stk.

1, nr. 4, hvorefter det er en selvstændig opgave for PET at bistå det øvrige

politi.

PET vil i den forbindelse fortsat kunne behandle oplysninger, herunder

indsamle oplysninger, føre kilder og foretage analyser af den alvorligste

organiserede kriminalitet som led i PET’s bistand til det almindelige politi,

jf. PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 4. PET vil også kunne komme i besiddelse af

oplysninger fra andre efterforskninger, kilder, samarbejdspartnere mv., der

vedrører den organiserede kriminalitet, og som kan danne grundlag for ef-

terforskninger i den øvrige del af politiet. Der vil således løbende kunne

udveksles oplysninger fra PET’s øvrige arbejdsområder til bl.a. Nationalt

Efterforskningscenter og politikredsene.

Den foreslåede bestemmelse berører ikke bemyndigelsesbestemmelsen i

PET-lovens § 1, stk. 2, hvorefter justitsministeren kan bestemme, at andre

opgaver, der har sammenhæng med tjenestens opgaver, henlægges til PET.

Justitsministeren vil således – hvis det måtte opstå behov herfor, f.eks. på

grund af udviklingen i kriminalitetsbilledet – ikke være afskåret fra at be-

stemme, at PET igen skal varetage visse af de opgaver, som med lovforsla-

get fjernes som et af PET’s lovfæstede ansvarsområder.

Justitsministeren vil i givet fald skulle underrette Folketingets Udvalg ved-

rørende Efterretningstjenesterne om en sådan beslutning, jf. § 2, stk. 5, 2.

pkt., i lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterret-

ningstjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 26. august 2014.

Som konsekvens af den foreslåede ophævelse af PET-lovens § 1, stk. 1, nr.

2, justeres PET-lovens § 1, stk. 2, så bestemmelsen fremover alene henvi-

ser til PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 1-7.

Der henvises til punkt 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 3

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som

§ 9 a

i PET-loven,

der udtrykkeligt fastslår omfanget af PET’s forpligtelse til sletning af op-

lysninger.

I den foreslåede bestemmelses

stk. 1, 1. pkt.,

anføres det indledningsvis, at

når PET i forbindelse med sine aktiviteter bliver opmærksom på, at sager

eller dokumenter mv. ikke længere opfylder betingelserne i § 7, stk. 2, og

§ 8, stk. 2, skal PET slette disse sager eller dokumenter mv., uanset om

slettefristen i § 9 eller frister fastsat i medfør af § 7, stk. 3, eller § 8, stk. 3,

er udløbet.

Begrebet ”aktiviteter” skal forstås bredt og omfatter alle de opgaver, som

PET beskæftiger sig med. Begrebet omfatter således foruden operationelle

aktiviteter også eksempelvis PET’s opgaver i forbindelse med anmodnin-

ger om indirekte indsigt, jf. PET-lovens § 13, eller stikprøvekontroller fo-

retaget af Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Det foreslås i forlængelse heraf at fastslå i bestemmelsen i stk. 1,

2. pkt.,

PET ikke er forpligtet til løbende af egen drift at gennemgå tjenestens sa-

ger og dokumenter mv. med henblik på at vurdere, om betingelserne i § 7,

stk. 2, og § 8, stk. 2, er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse fastslår således, at PET ikke – udover slette-

fristen i PET-lovens § 9, stk. 1, og de administrativt fastsatte slettefrister i

PET-bekendtgørelsen – er forpligtet til løbende at gennemgå tjenestens sa-

ger, dokumenter mv. eller oplysninger med henblik på at slette sager, do-

kumenter mv. eller oplysninger, som ikke længere opfylder betingelserne i

§ 7, stk. 2, og § 8, stk. 2. Det bemærkes, at bestemmelsens dokumentbe-

greb skal forstås bredt og bl.a. efter omstændighederne omfatter elektroni-

ske filer og apps mv.

PET vil dog fortsat skulle slette sager og dokumenter mv., der ikke længe-

re er relevante, og som PET f.eks. bliver opmærksom på som led i intern

kontrol i medfør af PET-bekendtgørelsens § 10 (chefen for PET fastsætter

nærmere retningslinjer for stikprøvekontrol, jf. PET-bekendtgørelsens §

11) eller i forbindelse med en stikprøvekontrol foretaget af Tilsynet med

Efterretningstjenesterne i medfør af PET-lovens §§ 18 og 20.

Der henvises til punkt 3.3 og 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a,

stk. 2,

fastlægges det, at PET

fremover – uanset PET-lovens §§ 7-9 – ikke er forpligtet til at slette lovligt

tilvejebragte oplysninger, der ikke er behov for at bevare, hvis oplysnin-

gerne indgår i dokumenter mv., som i øvrigt opfylder betingelserne i § 7,

stk. 2, og § 8, stk. 2.

PET vil således efter den foreslåede bestemmelse ikke være forpligtet til at

slette lovligt tilvejebragte oplysninger, der indgår i dokumenter mv., som i

øvrigt fortsat kan behandles, jf. PET-lovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, selv-

om de konkrete enkeltoplysninger ikke længere opfylder betingelserne i

PET-lovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2 (dvs. må antages at have betydning

for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efter-

forskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 eller er nød-

vendig for varetagelsen af tjenestens øvrige opgaver).

Det bemærkes, at bestemmelsens dokumentbegreb skal forstås bredt og

bl.a. efter omstændighederne omfatter elektroniske filer, apps mv.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2 vedrører slet-

ning på

oplysningsniveau,

hvorimod den foreslåede bestemmelse i stk. 1

vedrører sletning på sags- og dokumentniveau. PET er således heller ikke

forpligtet til at slette på oplysningsniveau, selvom PET i forbindelse med

sine aktiviteter bliver opmærksom på, at en konkret oplysning ikke længe-

re opfylder betingelserne i PET-lovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, hvis op-

lysningen indgår i dokumenter mv., som fortsat lever op til behandlingsbe-

tingelserne i PET-lovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, og for hvilke slettefri-

sten ikke er udløbet.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at Tilsynet med Efterret-

ningstjenesterne i forbindelse med stikprøvekontroller i medfør af PET-

lovens §§ 18 og 20 fortsat kan påse, om en sag eller et dokument mv. som

helhed fortsat lever op til behandlingsbetingelserne i PET-lovens § 7, stk.

2, og § 8, stk. 2, men at PET som udgangspunkt ikke vil være forpligtet til

at slette enkeltoplysninger, der indgår i dokumenter mv., der skal bevares,

i forbindelse med en sådan stikprøvekontrol.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer ændringer i de nuværende

slettefrister, der finder anvendelse for PET. PET skal således fortsat slette

sager og dokumenter mv., hvis den relevante slettefrist er udløbet, således

at det grundlæggende hensyn bag persondatalovens § 5, stk. 5, om at for-

hindre unødvendig ophobning af data, fortsat varetages.

PET vil endvidere fortsat være forpligtet til at slette oplysninger, hvis det

konstateres, at oplysningen er tilvejebragt i strid med reglerne i PET-

lovens §§ 3 og 4.

Med henvisningen til den foreslåede nye bestemmelse i PET-lovens § 13,

stk. 2, jf. også lovforslagets § 1, nr. 4, fastsættes det som en undtagelse til

den nye regel, at PET fortsat er forpligtet til at slette enkeltoplysninger, der

ikke længere er behov for at bevare, som led i den indirekte indsigtsord-

ning, selvom oplysningerne indgår i dokumenter mv., som der i øvrigt er

behov for at bevare. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærk-

ningerne hertil.

Efter den foreslåede bestemmelses

stk. 3

kan justitsministeren fastsætte

regler om, at PET i nærmere fastsatte tilfælde skal slette oplysninger i vi-

dere omfang end hvad der følger af PET-lovens bestemmelser.

Som følge af denne bemyndigelse vil justitsministeren kunne fastsætte reg-

ler om, at PET i visse særlige tilfælde fortsat er forpligtet til at slette en-

keltoplysninger i dokumenter m.v., der i øvrigt skal bevares.